Her er to eksempler på hvordan man meget billigt kan konvertere til naturnært skovbrug ved brug af flyvende hegn. Fordelene er mange:

Transkript

1 Øst Nr. 3 November 2006 Hvad en rulle hegn kan bruges til Lars Holmgaard Knudsen søger nye udfordringer Naturgenopretningsprojekt for Haslev Kommune Afsætning af råtræ Kollektiv læplantning på Møn og Bogø Oprensning af regnvandsbassiner i Greve Læ- og biotopforbedrende beplantninger Hvad en rulle hegn kan bruges til Her er to eksempler på hvordan man meget billigt kan konvertere til naturnært skovbrug ved brug af flyvende hegn. Fordelene er mange: Ved at starte gruppevis tilplantning / selvforyngelse i små indhegninger brydes monotonien og man kan opnå en skov med stor variation i alder og arter. telse mod frost og muligheden for at undgå brug af kemikalier. Ved at bruge små indhegninger er bevoksningen stadig til rådighed for jagten dyrene er ikke lukket ude. Det er meget lettere at holde dyrene ude af små indhegninger end af store. Man etablerer grupperne uden at ødelægge skovklimaet. Det sikrer en god beskyt- Hegningen er meget billig, i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at bruge pæle.

2 Hegnet kan let pilles ned og genbruges. Ved gentagne hegninger 3-4 gange dækkes arealet helt. Det areal der kan indhegnes med en rulle hegn på 100 meter afhænger selvfølgelig meget af formen på indhegningen: ca. 600 m2 (kvadratisk hegning) / ca. 750 m2 (cirkelrund hegning). 3. I hegnslinien skal der stå træer tilbage i alle knæk. Træerne kvistes op, så der bliver plads til hegnet. Hegnet bindes til træerne, som skal fungere som hegnsstolper. 4. En lille indhegning kan jo også bruges som udsætningssted for fasaner. Eksempel: Den gamle juletræskultur konverteres til løvskov En del ejere af juletræskulturer ønsker at konvertere arealerne til varieret løvskov med mange forskellige arter. 1. Fjern det gamle hegn rundt om juletræsstykket, så dyrene kan komme ind (vildtremise). Sørg for at hegnet fjernes helt der er for mange tilfælde af dyr der bliver fanget i gamle hegn og gennemgår mange lidelser inden de dør. 2. På arealerne, der skal hegnes, fjernes et passende antal træer, så der bliver plads til indplantning. Det letteste er at grenknuse spor (rækkevis eller organisk ) gennem bevoksningen. Der skal være en god halvskygge fra de tilbageværende træer, som skal stå passende fordelt over arealet og som kvistes op. Der skal ikke fjernes for mange træer, man kan jo altid fjerne dem senere efterhånden som kulturen vokser til. 5. Arealet tilplantes. De gamle træer fjernes successivt efterhånden som kulturen gror til. Det kan være en god ide at beholde nogle få træer som indblanding i kulturen. 6. Når kulturen er over bidhøjde fjernes hegnene eller de flyttes til nye arealer. På landbrugsjord i skovrejsningsområde eller neutralområde, kan der opnås tilskud til konverteringen via skovrejsning / ekstensiv tilplantning. Eksempel: Start af gruppevis foryngelse i mellemaldrende bøgebevoksning. 1. Start foryngelsen i de dårligste partier af bevoksningen. 2

3 2. På arealet, der skal hegnes, fjernes de dårligste træer, så der bliver plads til indplantning / selvforyngelse. Der skal være en god halvskygge fra de tilbageværende træer. 3. Hegnet bindes op på træer i hegnslinien. 4. Hvis der allerede er selvforyngelse på arealet, vil den nu få fred for dyrene til at vokse op. Ny selvforyngelse kan startes ved sædvanlig jordbearbejdning (fjernelse af humuslaget i striber). Ønskes der suppleret med andre arter kan disse indplantes. 5. Når kulturen er over bidhøjde fjernes hegnet eller det flyttes til et nyt areal. Metoden kan bruges i mange andre sammenhænge f.eks. til at etablere undervækst under eg. Per Hartmann Lars Holmgaard Knudsen har søgt nye udfordringer Kære medlemmer og forretningsforbindelser! Efter godt 9 år i Skovdyrkerforeningen har jeg valgt at søge nye udfordringer uden for skovbrugserhvervet. Jeg er således pr. 1. november tiltrådt en nyoprettet stilling som vicedirektør i Dyrenes Beskyttelse. Mit fremtidige arbejdssted bliver i DB s sekretariat på Frede- riksberg, ikke langt fra Skovenes Hus. Dyrenes Beskyttelse er en interesseorganisation i markant vækst, hvorfor der er brug for en styrkelse af de administrative og ledelsesmæssige funktioner i organisationens sekretariat. Jeg skal således varetage ledelsen af Administrations-, Økonomi-, Medlems- og Telemarketingsafdelingerne. Herudover skal jeg arbejde med udviklingen af DB-kontrol, som er Dyrenes Beskyttelses certificerings-system til fødevare/miljø-mærket anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Der er således en række paralleliteter til det administrative/ledelsesmæssige ansvar, jeg kender til fra skovriderjobbet. Floraen skiftes ud med Faunaen, og de økonomiske nøgletal synes en kende større end jeg er vant til. Jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med disse nye udfordringer. Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser sammen med jer alle i Skovdyrkerne, det kommer jeg givet til at savne. Jeg vil derfor også benytte denne lejlighed til at takke jer for den gæstfrihed, opbakning og tålmodighed, jeg igennem årene har mødt. Dette har betydet meget for mit engagement og ejerskabsfølelse omkring foreningen. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vinden ikke just blæste i den retning, som jeg stod for / anbefalede i forbindelse med fusionen. Dette har naturligvis været frustrerende. Men jeg valgte at blive på holdet, og synes selv, at jeg i det forgangne år har arbejdet hårdt og loyalt for at tingene skulle lykkes. Jeg har imidlertid vurderet, at tidspunktet nu er kommet til at forlade Skovdyrkerne og søge nye mål. 3

4 Mit gæt er, at jeg i december vil være lykkelig (for at kunne nyde juleforberedelserne), til maj vil være i tvivl (når bøgen springer ud) og om et par år have fortrudt (når jeg har glemt alt det hårde arbejde og kun husker det Morten Korck ske glansbillede af skovbruget). Jeg håber naturligvis, at jeg har truffet et rigtigt valg. Jeg vil sluttelig opfordre til at støtte aktivt op omkring mine kolleger i ØST. De arbejder fortsat hårdt for foreningens og jeres interesser, og fortjener al den opbakning som I kan give. Lars Holmgaard Knudsen Naturgenopretningsprojekt for Haslev Kommune I forbindelse med en gammel losse- og fyldplads er vi i gang med et naturgenopretningsprojekt. Formålet er at skabe en oase for Haslevs borgere. Området bliver i øjeblikket brugt af en skydeklub, en modelflyveklub og to hundeklubber. I nærområdet vokser parcelhuskvartererne med stor hast og der er derfor behov for flere grønne områder. Flytning af jord med dumpere. Bemærk udsigten bag maskinerne. På arealet er planlagt beplantninger og et system af trampestier. Der skal plantes ca. 6 hektar og laves omkring 1500 meter trampesti og en enkelt bro (se SkovdyrkerNYT maj 2006). Området ligger med en smuk udsigt til skovene ved Gisselfeld. Udsigten vil blive indbygget i projektet i form af udsigtskiler i beplantningerne. Første etape er i fuld gang. Vi har flyttet 1500 m3 jord og opbygget det i en jordvold. Da en del af jorden er meget sandet har vi indbygget partier med lodrette fald så områdets digesvaler får mulighed for at yngle. For enden af jordvolden er der i en allerede eksisterende bakke indbygget et plateau med udsigt over en sø hvor der skal opsættes et shelter. Vi har ligeledes etableret trampestien og på den del hvor arealet skråner mest er den blevet indbygget i skrænten (se foto). 4

5 Øst har endnu få ugers kapacitet på sine faste samarbejdspartnere før næste års bukkejagt. Så hvis man påtænker at skove de gemte tyndinger eller afdrifter, anbefales det hurtigst muligt at kontakte sin arealskovfoged og få aftalt en besigtigelse. Sti indbygget i skrænt Vi har ligeledes etableret en nedfældningsbrønd for drænene der ligger under fyldepladsen. Vandet fra drænene er rent, bortset fra at der er okker i vandet. Nedfældningsbrønden tømmes herefter en gang om året og derved undgås okkeren i det nærliggende vandløb. Næste etape bliver beplantningen som vi foretager senere i efteråret Afsætning af råtræ Jesper Christiansen Nåletræ: Der er fra 1/11 udsendt nye priser. På alle effekter på nær emballage og energitræ stiger prisen gennemsnitligt %. Også de mere ukurante arter som ædelgran og grandis kan nu sælges som korttømmer til rimelige priser. Afsætningen er derfor ikke noget problem, da der er stor efterspørgsel, til gengæld må der forventes kapacitetsmangel på skovningsmaskiner og allerede nu har de bedste entreprenører en venteliste på 6-8 måneder! Løv: Fortsat stabil stor efterspørgsel og lille udbud pga. juletræer og pyntegrønt sæson. Per Bundgaard Larsen Kollektiv læplantning på Møn og Bogø Som tidligere beskrevet i Skovdyrker- NYT vandt vi i foråret 2006 en licitation på etablering af et kollektivt læplantningsprojekt på Møn og Bogø. Planlægningen hos interesserede lodsejere er netop blevet færdiggjort og efterårspløjningen er startet. Der er 43 tilmeldte lodsejere som i alt skal plante det der svarer til 30 kilometer 3-rækket læhegn eller planter. Lauget er fuldttegnet, hvilket vil sige at tilskuddet på 1 million er fuldt udnyttet. Tilplantningen foretages til foråret 2007 med 3 rækket plantemaskine. Plantningerne vedligeholdes efterfølgende i vækstsæsonerne 2007, 2008 og 2009 som en kombination af radrensning og afskærmet sprøjtning. Det er første gang at Skovdyrkerforeningen Øst forestår planlægning og udførelse af et kollektivt laug. Forhå- 5

6 bentlig er det ikke sidste gang, da vi føler at vi kan tilføre den kollektive læplantning nye og spændende idéer og flytte ordningen i en mere jagt og vildtvenlig retning. Rasmus Larsen Oprensning af regnvandsbassiner i Greve I oktober måned har vi oprenset regnvandsbassiner i Greve kommune. Formålet har været at få genskabt den oprindelige bundkvote i bassinerne, så de fortsat kan tage den store overflade afstrømning (fra veje og tage) ved kraftige regnbyger. Derudover har nogle bassiner en afløbsbrønd med olieudskiller, som har til formål at opfange et eventuelt olieudslip. Hvis bundkvoten er højere end olieudskilleren i brønden, vil olien passere udskillere og derefter forsætte i rørsystemet indtil det løber ud i Køge bugt. Slammet blev renset op med gravemaskine og derefter kørt på lastbil med en speciel vandtæt container, for ikke at slammet skulle ligge over hele kommunen. Ved alle regnvandsbassinerne var det nødvendigt at udlægge jernplader for ikke at ødelægge cykelstier og fortove. Ved et bassin blev der lagt 140 meter med jernplader, da der var et cykelog gangstisystem. Det oprensede materiale, hvilket ofte er tyndt slam, blev kørt til et slamdepot 6 Læsning af slam i vandtæt container. Som det kan ses på billedet er det meget bynært!

7 som kommunen har. Slamdepotet har afvandingsrør, således at vandet fra slammet løber direkte til rensningsanlægget. Efter hver arbejdsdag blev der kørt med feje- og sugemaskine, for at holde området omkring bassinerne rent. Til dette blev park- og vejafdelingen lejet ind, hvilket var en stor fordel pga. deres lokalkendskab. Efter at jernpladerne er fjernet har vi oprettet arealerne efter eventuelle skader på græsarealerne med muld og efterfølgende græssåning. Vi har samtidig den efterfølgende pleje af bassinerne de næste to år. Plejen består i at regnvandsbassinerne skal slås med kratrydder 3 5 gange pr. år. Det sker for at ændre vegetationstyperne i bassinerne til græs i stedet for f.eks. dueurt og tagrør. Græsset holder færre sedimenter tilbage, så bassinerne ikke skal oprenses så ofte og samtidig kan man lettere komme ind med maskine og lave nødvendig punktvis oprensning. Jesper Christiansen Færdigt bassin efter oprensning. I baggrunden ses resterne af nogle bigballer som vi brugte til at afvande det fugtigste slam nede i bassinet før vi bortkørte det. 7

8 Læ- og biotopforbedrende beplantninger Læ- og biotopforbedrende beplantninger eller mere populært læplantningsordningen har gennem de sidste 7-8 år levet en lidt omtumlet tilværelse. Sidste år kom den nye ordning hvor det igen var muligt at opnå op til 60 % i tilskud til etablering af læhegn og småplantninger. Fra 2007 vil man som lodsejer opleve at læplantningsordningen reelt ophører med at eksistere i en periode. Grunden er, at ordningen hører ind under landdistriktsstøtteordningen som i sin nuværende form ophører pr. 31/ I øjeblikket gennemgår landdistriktsstøtteordningen en revision og ændring og forventes først klar i løbet af det nye år. Der er dog en stor politisk vilje til at fortsætte med læplantningsordningen, da det er en meget populær og benyttet ordning. Det forventes derfor at ordningen genopstår i en eller anden form. Hvis man påtænker at plante under ordningen er man derfor nødt til at vente indtil den nye ordning er på plads. Som det ser ud nu forventer vi ikke at kunne benytte ordningen til forårets nyplantninger. Så snart der er nyt om ordningen vil vi informere om det i bladet. Rasmus Larsen Foreningens personale Skovrider Per Hartmann Mobil pha@skovdyrkerne.dk Skovfoged Per Bundgaard Larsen Nordvestsjælland Mobil pbl@skovdyrkerne.dk Skovfoged (deltid) Henning Krag Jensen, Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Mobil hkj@skovdyrkerne.dk Skovfoged og vildtforvalter Jesper Christiansen, Nord- og Østsjælland Mobil chr@skovdyrkerne.dk Skovfoged Rasmus Larsen, Sydsjælland og Møn Mobil rla@skovdyrkerne.dk Skovfoged og vildtforvalter Claus Boel, Lolland-Falster Mobil cbo@skovdyrkerne.dk Administration (deltid) Susanne Lykke Nielsen Tlf sln@skovdyrkerne.dk Udgivet af: Skovdyrkerforeningen Øst Elmegården 2, 4450 Jyderup Tlf Fax ost@skovdyrkerne.dk