naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg

Transkript

1 naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen

2 af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange spændende diskussioner, fantastisk gæstfrihed og forplejning samt humør og engagement En råkold lørdag morgen den 24. april gik turen mod Tyskland for 38 SLing-studerende samt et par eksterne deltagere. Forude ventede et par spændende dage med naturnær skovdrift i det tyske. Turen var arrangeret af Simon Russel (Hold 2011) og indeholdt to stop, henholdsvis i Leck og Lauenburg. Der blev gjort et hurtigt ophold ved grænsen, og kl ankom bussen til Revier Langenberg v. Landeforesten Schleswig-Holstein, hvor skovfoged Jürgen Lorenzen bød os velkommen sammen med simon russel. jürgen Lorenzen, som har arbejdet på distriktet i 30 år, begyndte med en kort beskrivelse af området. Skoven på ha havde førhen været hede, men er herefter blevet dybdepløjet, hvor mineraljorden blev vendt op over lyngen. Det har resulteret i et bakket landskab, der minder om højryggede agre. Derefter blev der plantet ca. 20 forskellige træarter: BØG, SGR, ÆGR, EG, DGR - for at nævne de vigtigste. En gammel hærvej løber gennem skoven og er med sine 5 km en af de længste strækninger i Tyskland, der vedligeholdes som i gamle dage. I dag bruges skoven til både vedproduktion og som meget attraktiv skov for publikum. Vildtrykket er lavt. Der skydes ca. 4 stk./100 ha, men alligevel er der store problemer med selvforyngelse - især DGR bides kraftigt. Derfor er der udlagt prøvehegninger for at vise tilstanden af vildttrykket uden for hegningen. Ud over vildtbid er der problemer med spiringen hos de selvsåede planter pga. det tykke førnelag på den meget næringsfattige jord. Både EG og ÆGR skrælles af kronvildt, og da man ikke må fodre vildtet i Tyskland og vælger ikke at hegne, er jagt den eneste mulighed for at styre vildtpåvirkningen. Stabilitet og tynding Frokosten blev indtaget ved den gamle hærvej. Der blev serveret suppe, øl og kaffepunch, hvilket er en tradition ved aktiviteter i skoven. Herefter blev vi præsenteret for et 100 ha stort nyligt opkøbt åbent areal. Her var etableret søer, våde enge og skovrejsning for derved at skabe forskellige biotoper samt naturbeskyttelse. Projektet var udarbejdet som et pilotprojekt mellem forskellige skov- og naturorganisationer. På Nord Frieslands højeste punkt 43 moh. fik vi forevist et jordbundshul, der tydeligt viste en podsol profil. Her fortalte jürgen Lorenzen om, hvordan de i slutningen af 1990erne og begyndelsen af 2000 lokalitetskortlagde hele Slesvig-Holstein. Det resulterede i en række detaljerede jordbundskort, som på denne lokalitet viste ler under smeltevandssandet. Næste stop var en naturforynget bevoksning fra før stormen i Frøtræerne stammede fra ÆGR, RGR, FYR og BØG (ind- NR. 5 maj 2010 SKOV & LaND 11

3 plantet). Der havde ikke fundet nogen jordbearbejdning sted, og den sidste tynding 11 år tidligere var foregået motormanuelt og med udslæbning med hest. Der blev diskuteret stabilitet og tynding. jürgen Lorenzen forklarede, hvordan de sigter efter 50 pct. grøn krone, hvilket efter hans udsagn kunne blive svært at opnå i denne bevoksning. Den var blevet tyndet alt for svagt, og stammerne stod tæt. Vi diskuterede også, hvordan rødgran ville klare sig på denne lokalitet fremover med en årlig nedbørsmængde (600 mm) på grænsen af, hvad rødgran kan tåle. jürgen Lorenzen var af den opfattelse, at det var en tidsbegrænset træart. De næste år ville være OK, men så vil det nok gå ned ad bakke. Generelt mente jürgen Lorenzen, at det mht. træartsvalg var nødvendigt med en omdriftsalder på ca. 70 år for at muliggøre selvforyngelse. I forhold til sitkagran var rødgran kun bedre kvalitetsog stabilitetsmæssigt på de bedste lokaliteter, men på denne lokalitet blev den overgået af både sitkagran og ædelgran. I løbet af dagen var der ét spørgsmål, som blev diskuteret flere gange: Hvorfor tyskerne gør så stor brug af manuel arbejdskraft? Skovfogeden udviste altid, og næsten al skovning skete motormanuelt. jürgen Lorenzen forklarede dette med, at man i Tyskland har andre ansættelsesforhold. Når først medarbejderne er ansat, fyrer man dem ikke sådan lige igen. derfor bruges skovarbejderne der, hvor de giver det største overskud hele året rundt. De sidste stop om lørdagen handlede om skovrejsning. Hvordan træarten blev valgt ud fra jordbundstypen, og hvordan man helst brugte det materiale, der forynges naturligt. Især i SGR, hvor man foretrak den naturlige foryngelse frem for plantning, på trods af at anden generation af naturforynget SGR er svagere. På landbrugsjorder blev plantet ÆGR, RGR, RØDE i grupper, indplantet med BØG, og ved tilpas oprensning (5,6 m) blev bestandtræerne mærket. Efter sidste stop blev der sagt farvel til jürgen Lorenzen, og kursen blev sat mod Lübeck. Vi ankom til vores vandrehjem og begav os så ned i byen for at spise på Kartoffelkeller og fortsætte dagens diskussioner over et par skummende krus øl. Fokus på biodiversitet På andendagen begyndte programmet i Brunsmarker Tannen, hvor vi blev modtaget af skovrider Franz-Sales Frölich og skovfoged Thomas Schwichttenberg. De præsenterede det ha store område bestående af landbrug, søer og skov. Området har tidligere været hertugdømme og fungerer i dag som offentlig skov, rekreative bynære områder, og forvaltes med fokus på biodiversitet og rent drikkevand. Boniteten er bedre end på Revier Langenberg, men igen er vi på tidligere hedejord, som er blevet tilplantet lidt efter lidt, og i dag kan fremvise 3. generation af skov. Hovedparten af skoven her består af nål, hvilket formiddagens stop også bar præg af. I løbet af dagen så vi flere forskellige 12 SKOV & LaND maj 2010 NR. 5 Foto: Bert Wiklund

4 skovtyper: DGR, RGR, FYR og BØG i lysbrønde. LÆR, FYR, DGR, BØG og RGR med LÆR som den dominerende træart. To-etageret bevoksning af FYR underplantet med BØG. Lysåben bevoksning med RGR og LÆR af første generation, moden DGR og underplantning af BØG. Skovfoged Thomas Schwichttenberg fortalte, at bøg underplantes og har flere funktioner. Den var bl.a. tiltænkt som middel til at skygge uønskede opvækster som brombær og hæg ned, men også indtænkt som led i udviklingen mod bestemte skovtyper og som metode til at opnå en højere andel af løvtræer i skoven. Der blev selvfølgelig også spurgt ind til økonomien, og skovrider Franz-Sales Frölich kunne fortælle, at udgifterne til de naturforyngede bevoksninger var begrænsede. Der skal ikke foretages jordbearbejdning eller hegning. De største udgifter ligger i indplantningen af bøg samt opkvistning. Et af de særlige tiltag, der blev gjort for at fokusere på biodiversiteten, var udpegningen af biotoptræer (5-10 pct. af bevoksningen). Disse markeres med rødt spray og må ikke fældes. Selvforyngelse Frokosten blev igen indtaget i skoven. Efter suppe, øl og ny energi overtog skovfoged Peter Ohff, og vi tog til Sirksfelder Zuschlag. Peter Ohff har været skovfoged i 34 år, og hans kærlighed til skoven og hans entusiasme var helt utrolig! Han tog os hovedsageligt gennem løvbevoksninger. Først en 103 år gammel bøgebevoksning med holme af EG - plantet således for at undgå at blive skygget væk af bøgen. Der havde i denne bevoksning været foretaget kraftig hugst (C-B) med bevarelse af underetage for at sikre skovklimaet. Ved måldiameterhugst skabes lysbrønde til naturforyngelse samt diametertilvækst hos de tilbagestående individer - dog i et omfang, så lyseksponeringen ikke fører til dannelse af sekundær krone og vanris og dermed nedsætter kvaliteten. Hugststrategien her var at udse sig de bedste træer og hugge således, at disse vil få bedst mulige vækstvilkår. Peter Ohff viste os et jordbundsprofil og præciserede, at det i høj grad var jordbunden, som afgjorde træartsvalget. Herefter gjorde vi stop ved en holm af selvsået ÆR, som havde indfundet sig pga. gunstige lysforhold. Som led i den naturlige succession vil bøgen også indfinde sig her, og på denne måde opstår blandingsskoven. Her præciserede Peter Ohff, hvor vigtigt det er at styre sin bevoksning med udvisning, men også ved at skabe lysbrønde ved stærk hugst, således at naturforyngelsen kan finde sted. Vi så ligeledes holme af ÆR og ask, som begge var ældre end bøgen og dermed havde opnået et forspring i konkurrencen om lyset.»naturen kan sagtens selv forynge sig«, udtalte Peter Ohff. Stamtallet ved naturforyngelser kan være enormt højt, og dette vil naturligt reduceres ved uddifferentiering. Den store Temaudflugten til Nordtyskland bød også på suppe og øl til frokost, og det gav ny energi til mange gode spørgsmål og spændende diskussioner. NR. 5 maj 2010 SKOV & LaND 13

5 Omkring 40 studerende deltog i Studerendes Kreds forårstur til Leck og Lauenburg, hvor emnet var naturnær skovdrift. konkurrence vil ligeledes føre til naturlig oprensning og egalisering. Således mente Peter Ohff, at man godt kunne lade en bevoksning stå i 30 år, før man greb ind med den første tynding. Der blev spurgt til, om det ikke ville skade underbevoksningen, når de ældre træer i overetagen skulle skoves. Hertil svarede Peter Ohff, at det selvfølgelig er altafgørende at have dygtige skovarbejdere, der kan lægge træet ned i den rigtige fælderetning ud over sporene - men så længe underetagen er ung, vil træerne ikke tage skade - særligt ikke når plantetallet er højt og dermed bedre kan tåle at miste et par individer. Der var mellem de forskellige stop rig mulighed for at spadsere og iagttage bevoksningerne. På vej tilbage til bussen kom vi således forbi et prægtigt lærketræ, som vi alle måtte stoppe op og beundre. Om træet havde baller eller boller blev der grint meget af - men det viste i hvert fald, at der kan skabes utrolige dimensioner og former i et naturnært skovbrug! Herefter drog vi mod det danske igen. Tusind tak til ekskursionsværterne, DSL og alle, der har været med 01 LIFE SL ann skov og land ing april 2010.indd 1 23/04/ SKOV & LaND maj 2010 NR. 5 Foto: Bert Wiklund