Øst. Året der gik 07/08

Transkript

1 Øst Nr. 5 August 2008 Indhold Året der gik 07/08 Tilskud til bæredygtig skovdrift Plant for vildtet - Tilskud til vildtplanter Sidste nyt om biotopplanerne ATA - Vores søsterforening i Indien Udgivet af Skovdyrkerforeningen ØST Elmegården 2, 4450 Jyderup Tlf.: Fax: ost@skovdyrkerne.dk Året der gik 07/08 I det forløbne år har vi i foreningen fået os organisatorisk gearet, til det vi selv tror også fremover vil kunne give medlemmerne den mest professionelle betjening. Aktivitetsniveauet har været højt på næsten alle områder, og vi forventer også et pænt økonomisk resultat svarende til budgettet. Året har bl.a. givet os: Mange nye medlemmer. Vi har også sagt farvel til medlemmer, primært fordi deres ejendomme er blevet handlet Almindelig Fingerbøl (Digitalis purpurea) blomstrer i juli og kan findes i lysåbne skove, på udyrkede arealer, heder, baneskråninger og lignende steder. Farvevariationen er stor, det er planten også - op til 1,5 m. Fingerbøl er oprindeligt en forvildet, men nu fuldt naturaliseret, kulturplante. Planten indeholder et stof der kan nedsætte hjerterytmen og bruges medicinsk. Forkert anvendt er den dødeligt giftig og kan medføre hjertestop. En stigning i antallet af hektar skov knyttet til foreningen på mere end 1300 hektar Godt samarbejde med de gamle medlemmer, som næsten alle har fået et konsulentbesøg. Skulle nogen være smuttet så ring endelig til skovfogeden Fire nye skovbrugsfaglige medarbejdere og en udskiftning på posten som bogholder Den bedste sæson for afsætningen af juletræer og klippegrønt længe. Det gælder også for afsætningen af råtræ.

2 Kollektiv læplantning på Bornholm Forringelser på ordningen for konverteringstilskud når der skiftes fra løv til nål. Der må nu maksimalt plantes planter pr. hektar, hvilket sjældent harmonerer med ønsket om også fremtidigt at kunne producere kvalitetstræ En omsætningsfremgang på næsten 40% Alt i alt mange positive oplevelser i samspillet mellem personale og medlemmer. En god indgang til 08/09, som vi i foreningen også har positive forventninger til En skræddersyet plan Skovdyrkerne udarbejder grønne driftsplaner for alle typer af skovejendomme. Planen udarbejdes ud fra dine ønsker og visioner for skoven. Vi registrerer de enkelte bevoksninger og indhenter oplysninger om offentlige udpegninger fx naturbeskyttelsesområder, servitutter, evt. fredninger etc. Et vigtigt element i planen er udarbejdelse af et godt skovkort. TILSKUDSGUIDE Bæredygtig skovdrift Den 1. september er der ansøgningsfrist for tilskud til bæredygtig skovdrift. Her er en guide til den kommende ansøgningsrunde. For at kunne få tilskud skal du være privat ejer (privat person, selskab, fond, forening eller lign.) Skoven skal være fredskov eller det skovbevoksede areal skal være mindst 0,5 ha og mere end 40 m bredt. Skovdyrkerne hjælper med udarbejdelse af ansøgninger og idéer til hvordan du kan få gavn af tilskuddene. Grøn driftsplan Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier og de bløde herlighedsværdier. Tilvalg til den grønne driftsplan Skovkort og bevoksningsliste med træarter og vedmasser, fortidsminder og nøglebiotoper er obligatorisk, hvis du vil have tilskud. Modulerne jordbundskortlægning, foryngelsesplan, naturbeskyttelsesplan samt plan for kulturspor, landskab og friluftsliv er tilvalg. Med de tilvalgte moduler får du højere tilskud til de planlagte aktiviteter, fx foryngelse af nåletræsbevoksninger eller planlagte aktiviteter for friluftslivet. Ansøgningerne bliver også prioriteret højere. Foryngelsesplanen er meget langsigtet og angiver hvilke skovtyper,

3 der vil trives bedst i forskellige dele af skoven. Samtidig udarbejdes en plan på kortere sigt år - med forslag til foryngelsesarealer og træarter. Jordbundskortlægningen giver eksakte oplysninger om jordens frugtbarhed og vandholdende evne - vigtige faktorer i træartsvalget. Tilskud til foryngelse Du kan få tilskud til foryngelse af nåletræsarealer. Bevoksningen skal som hovedregel være hugstmoden. Undtagelser er foryngelse af juletræer eller pyntegrønt - eller skærmstilling af en eksisterende nåletræsbevoksning og efterfølgende underplantning. Planen for naturbeskyttelse udstikker rammer for, hvordan du beskytter mere sjældne dyre- og plantearter og naturtyper. Planen kan også indeholde idéer til, hvordan du forbedrer vilkårene for vildtet og får en mere vildtvenlig skov. Planen for kulturspor, landskab, og friluftsliv kan være med til at øge herlighedsværdierne i skoven. Med en beskeden indsats er det ofte muligt at gøre skoven smukkere og mere spændende at færdes i. Tilskudsprocenten varierer mellem % for de forskellige dele af planen. For en skov på 200 ha er egenbetalingen for Skovdyrkernes grønne driftsplan i størrelsesordenen kr. afhængig af hvilke moduler, du vælger. Udgiften mindskes, hvis du har en nyere driftsplan for skoven. Kontakt den skovdyrkerforeningen og få et tilbud for din skov. Certificering Hvis du har planer om at certificere din skov, vil en grøn driftsplan lette certificeringen. Skovdyrkerne kan foretage PEFC-certificering og driftsplanlægning samtidig. Tilskud til grøn driftsplan mindsker dine omkostninger til certificering. Den nye bevoksning skal hovedsagelig bestå af hjemmehørende arter. Mindst 75% af planterne skal være arter, der fremgår af boksen nedenfor. Dog må du ikke plante skovfyr som hovedtræart efter en gammel skovfyrbevoksning. Hjemmehørende arter Ask Avnbøg Dunbirk Vortebirk Bøg Stilkeg Vintereg Rødel Fuglekirsebær Småbladet lind Ær Spidsløn Bævreasp Skovfyr Plantetallet skal være mindst og højst planter/ha, når projektet indberettes og 5 år frem. Naturlig opvækst tæller ikke med i de planter/ha. Du skal være opmærksom på at 3000 planter for visse træarter er et meget lavt plantetal, når du vil dyrke kvalitetstræ. Krav til skovdriften Andre arealer med hjemmehørende træarter i skoven må ikke forynges med indførte træarter i 5 år efter modtagelse af tilskud. 3

4 Tilskud til særlig drift Du kan få tilskud til en række aktiviteter, der kan forbedre naturen i din skov - også for vildtet. Hvad ydes der tilskud til? Aktiviteter, der bevarer og fremmer skovens naturværdier, beskytter fortidsminder eller plejer de landskabelige værdier: Stævningsdrift Rydning af opvækst og uønskede træer af hensyn til naturen, landskabet eller kulturspor Slåning af åbne arealer (fx enge, overdrev eller heder) Hegning af græsningsarealer (fx enge, overdrev, heder eller græsningsskov) Bevaring af gamle træer på foryngelsesarealer Udlæg af urørt skov Genskabelse af vådområder Der skal indgås en aftale med statsskovdistriktet om aktivitetens indhold. Beskyttelse af naturmæssigt særlig værdifulde skove Som noget nyt opprioriteres ansøgninger, der vedrører nøglebiotoper. Nøglebiotoper kan bl.a. være gamle løvskove, nåleskove, skovbryn og voksesteder for fredede og rødlistede arter. Du kan få tilskud til ekstensiv drift og græsningsdrift samt til stævningsskov og urørt skov. Hvis din skov ligger i et Natura2000- område, kan du ikke søge før den offentlige planlægning er afsluttet i Kontakt din konsulent, hvis du vil høre mere om mulighederne. Tilskud til friluftsliv Mange aktiviteter for friluftslivet kan også være til gavn for dine egne aktiviteter i skoven. Erfaringerne viser, at det i et vist omfang er muligt at styre publikums færdsel i skoven ved hjælp af veje, stier, publikumsfaciliteter, samt foldere og skilte. Der kan gives tilskud til: Mindre anlægsprojekter (vandre-, cykel- og ridestier, grill/bålpladser, borde, bænke, shelters, fugletårne, skovlegepladser, P- pladser mm.) Information i skoven (foldere, skilte, afmærkninger) Projekterne skal være tilgængelige for offentligheden, de skal gøre det attraktivt at færdes i skoven og de skal tage hensyn til naturværdierne. En bålhytte anlagt med tilskud til gavn for publikum og et fint sted at holde jagtfrokosten. Tilskuddet kan udgøre op til 80% af udgifterne - og op til 100% som opfølgning på en grøn driftplan. 4

5 Plant for vildtet - Tilskud til vildtplanter Tilskudsordningen yder tilskud til træer og buske i det åbne land til gavn for dyr og insekter. Der gives primært tilskud til hjemmehørende arter, men med en artsliste på 39 planter findes der planter til alle formål lige fra vildtplantning til lægivende hegn. Ordningen giver 80 % tilskud til plantekøbet. Ordningen kan søges to gange om året hvor næste ansøgningsfrist er d. 31. oktober med plantelevering mellem d april Der ydes ikke tilskud til fredskovspligtige arealer, da ordningen er rettet på det åbne land. Kontakt undertegnede eller foreningskontoret i Jyderup for yderligere oplysninger eller hjælp til udfyldelse af ansøgningsskemaet. Kontakt skovdyrkerforeningen. Sidste nyt om biotopplanerne Det forlyder nu at vejledningen forventes færdig kort før årsskiftet. Bekendtgørelsen skal man ikke forvente ændret, så man skal stadig have biotopplanens tiltag implementeret senest i Der kan gå hen at blive travlt. I skovdyrkerforeningen står vi klar til at give en hånd med. De der vil sikre sig en aftale om udarbejdelse af en biotopplan i god tid kan henvende sig til skovfoged og vildtforvalter Claus Boel på tlf.:

6 Vores søsterforening i Indien Skovdyrkerne har i løbet af de sidste 5 år skabt en søsterforening i delstaten Tamil Nadu i det sydlige Indien. Foreningen har pt. næsten 450 medlemmer og medarbejdere. inklusiv alt, også pensionen. Der er pt. 15 funktionærer til at tage sig af ATA s udviklings- og rådgivningsarbejde. Det er tale om en trædyrkerforening hvor fokus er på meget små skovlodder og enkelte træer i skel og hjørner hos bønder, der i dansk forstand har langt mindre jord end det man i 30 rne mente en husmandsfamilie kunne leve af. Nuvel med god regn kan man sine steder høste 2-3 gange årligt, men statistikken viser at 2 ud af 5 år er der ikke tilstrækkelig nedbør til at høste med overskud på jorder, som ikke kan kunstvandes. Træer kan i den forbindelse bidrage til en spredning af den økonomiske risiko. Skovdyrkerforeningen ATA (Amaravati Treegrowers Association) driver en forstplanteskole, der producerer godt planter om året til medlemmer og eksterne kunder. Som noget nyt har man etableret et centralt placeret planteudsalg hvorfra man også producerer og sælger prydplanter med stor succes. Udover produktion af planter tilbyder foreningen hjælp til plantning, opstamning og diverse anlæg, hvilket er med til at fremme både foreningens økonomi og omdømme. Der er kort sagt skabt en udviklingssucces. En skovfoged i ATA aflønnes med omkring 700,- kr. pr. måned De kasteløse bor som oftest for sig selv i periferien af landsbyerne, det er fra denne befolkningsgruppe vores indiske skovdyrkerforening har ansat hovedparten af arbejderne i planteskolen. Herudover beskæftiger ATA ca. 20 arbejdere fortrinsvis kvinder, der tager sig af entrepriser og planteproduktion. De tilhører næsten alle gruppen af kasteløse (tidligere kaldet de urørlige) mange er stadig analfabeter. Hos ATA får de en god løn svarende til mellem 10 og 15 kr. / dag. Det er omkring 10% over lokal standard. Selv om det i et land som Indien er muligt at leve for meget lidt, er der selv i en funktionærløn, for ikke at tale om en arbejderløn, ikke plads til ret mange uforudsete udgifter.

7 Længerevarende sygdom og ambitioner om at give børnene bare en lidt bedre uddannelse end den man selv fik, kan være næsten ødelæggende for en families økonomi og fører ofte til en gældsættelse det er svært at komme ud af. Skovdyrkernes projektkoordinator har derfor sammen med den lokale ATA bestyrelse og ledelse oprettet en skovdyrker uddannelsesfond, hvor de der udsendes fra Danmark indsætter en del af deres diæter samt frivillige bidrag. Formålet er at hjælpe næste generation, vore medarbejderes børn, til en mulighed for at passe en uddannelse og i enkeltsager også hjælp til lægebehandlinger, briller osv. Der er udarbejdet et sæt regler for prioritering af pengene, og der udbetales 2 gange årligt udfra devisen at funktionærer selv skal bidrage med 30 50% af omkostningerne, mens arbejderne får dækket omkostningerne efter regning. Der er ingen overhead til administration og lignende, da det er lykkedes bl.a. at få vores indiske revisor til at hjælpe med legale overførsler og regnskab uden vederlag. Selve prioriteringen og godkendelsen af udbetalingerne udføres to gange årligt, i et samarbejde mellem ATA s bestyrelse, ledelsen, en personalerepræsentant og skovdyrkernes projektkoordinator Per Bundgaard Larsen Indkøbsmuligheder på det lokale marked. 7

8 fra skovdyrkerforeningen Øst. Overordnet prioriteres arbejdernes børn typisk før funktionærernes. Fonden er åben for bidrag fra alle på konto Den typiske ansøgning til fonden har været på kr. oftest til dækning af udgifter til et års buskort, skolebøger og uniform for et barn. På børnenes vegne siger jeg tusind tak for hjælpen. Interesserede er altid velkomne til at kontakte mig eller få tilsendt kopier af ansøgninger, regnskab af udbetalinger osv. For yderligere information kontakt Projektkoordinator, skovfoged Per Bundgaard Larsen, ATA tlf Foreningens personale Skovrider Karsten Raae Mobil: kra@skovdyrkerne.dk Nordsjælland Skovbrugskonsulent (deltid) Flemming Sehested Mobil: fls@skovdyrkerne.dk Nord-vestsjælland Skovfoged (deltid) Per Bundgaard Larsen Mobil: pbl@skovdyrkerne.dk Skovfoged Morten Brændholt Mobil: mob@skovdyrkerne.dk Skovfoged/vildtforvalter Claus Boel Mobil: cbo@skovdyrkerne.dk Skovfoged/driftsplanlægger Rasmus Gregersen Mobil: rgg@skovdyrkerne.dk Østsjælland Skovfoged/vildtforvalter Jesper Christiansen Mobil: chr@skovdyrkerne.dk Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Skovfoged Rasmus Larsen Mobil: rla@skovdyrkerne.dk Skovfoged (deltid) Henning Krag Jensen Mobil: hkj@skovdyrkerne.dk Skovfoged Jens Rasmussen Mobil: jra@skovdyrkerne.dk Bornholm Skovfoged Steffen Adelsten Jørgensen Mobil: saj@skovdyrkerne.dk Administration (deltid) Susanne Lykke Nielsen Tlf.: sln@skovdyrkerne.dk Bogholderi Connie Rickens Tlf.: cri@skovdyrkerne.dk