1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)"

Transkript

1 Uddannelsens titel: Pleje af patienter på intensiv- g pvågningsafd. Inspiratinsmaterialet er udviklet af: Annette Cecilie Langdahl, Århus Scial- g Sundhedsskle 1. Uddannelsens sammenhæng til jbmråde (FKB) Mder-FKB: 2695 Sundheds- g sygeplejepgaver i sygehusvæsenet Endvidere tilknyttet følgende af EPOS FKBere: 2695 Sundheds- g sygeplejepgaver i sygehusvæsenet Arbejdsfunktiner Scial- g sundhedsassistenterne er frtrinsvis ansat på intensiv afdelinger, sm kan være pdelt i afsnit sm f.eks. intensiv terapiafsnit (ITA), pstperativ intensivafsnit eller på pvågningsafsnit. Scial- g sundhedsassistenterne varetager, afhængig af den enkelte afdelings rganisering g eventuelle speciale, frskellige sygeplejefaglige pgaver. På ngle intensivafdelinger er scial- g sundhedsassistenternes primære jbfunktin tilknyttet præparatinen, f.eks. klargøring g afprøvning, fejlsøgning af apparatur, bestilling af varer samt mad, samarbejde på tværs af faggrupper i afdelingen g på hele hspitalet. Her har scial- g sundhedsassistenterne fte ingen eller kun begrænset patientkntakt. På andre afdelinger har scial- g sundhedsassistenterne lignende pgaver, men suppleret med sygeplejefaglige pgaver i et tværfagligt samarbejde i frhld til den ikke-kmplekse patient, herunder mdtagelse, bservatin, pårørendekntakt g verflytning. De væsentligste jbfunktiner fr en scial- g sundhedsassistent med på intensiv-/pvågningsafsnit er at: Observere g pleje kritisk syge patienter Assistere i frbindelse kritiske g akutte situatiner Klargøre, rengøre, anvende g vedligehlde apparatur Støtte g yde msrg til pårørende til patienter på pvågnings- g intensivafdelinger Bidrage til dkumentatin g kvalitetsudvikling til stamafsnit eller ved udskrivning Indgå i det tværfaglige samarbejde Arbejdet i et intensiv- g pvågningsafsnit stiller stre faglige krav til scial- g sundhedsassistenters kmpetencer. Det kræver specialiseret teretisk viden g færdigheder at samarbejde m varetagelsen af sygeplejen til disse patienter g her selvstændigt udføre frskellige prcedurer i frbindelse med apparatur mm. Derudver er der i hverdagen, såvel i patientplejen sm i pårørendekntakten, mange etiske dilemmaer at frhlde sig til. Det stiller krav til medarbejderens evner til empatisk at vejlede, støtte g styrke såvel patient sm pårørende til at kunne mestre den svære situatin. Deltagerfrudsætninger Deltagerne frventes at have en uddannelsesbaggrund sm scial- g sundhedsassistent, g erfaringer fra arbejde på intensiv- eller pvågningsafdelinger eller fra lignende jbfunktiner. 1

2 Relevante uddannelser at kmbinere med Kan kmbineres med: Vejledning g rådgivning af patienter/klienter g pårørende Hspicemetder i praksis Patientsikkerhed g utilsigtede hændelser Kvalitetsudvikling g akkreditering på sygehusene Selvledelse g frmidling i msrgsarbejdet 2. Ideer til tilrettelæggelse Det freslås at tilrettelægge frløbet sm split-frløb, g eksempelvis med refleksins- g bservatinspgaver eller knkret færdighedstræning i relevante færdigheder mellem de enkelte mduler. Det kan anbefales at splitte frløbet p i tre dele, da der er frhldsvis str stfmængde, der skal behandles, bearbejdes g frankres i daglig praksis. Det kan ligeledes anbefales, at der sikres daglig refleksinstid fr deltagerne, hvr de får mulighed fr at bearbejde g frdybe sig i stffet. Denne refleksins- eller frdybelsestid kan med frdel placeres midt på dagen, men kan evt. gså placeres først eller sidst. Refleksinstiden kan bruges f.eks. til lgbgsskrivning, gruppearbejde mkring udvalgte temaer g pgaver, undersøgelser, videnssøgning på nettet, læsning af litteratur g supplerende materialer, udarbejdelse af cases m.v.. 3. Temaer Tema 1: Intensivpatienten Tema 2: Fysiske g psykiske reaktiner på indlæggelse Tema 3: Hygiejne g infektiner Tema 4: Respiratins g cirkulatinssvigt Tema 5: Kmplicerende sygdmstilstande Tema 6: Opvågningspatienten Tema 7. Dkumentatin, kvalitet, jura g etik Tema 8: Mbilisering g rehabilitering af den intensive patient Tema 9: Persnalemsrg g kllegial støtte Temaerne kan vægtes i frhld til de funktiner, deltagerne varetager på de respektive afsnit g inddrages i større eller mindre mfang alt efter deltagernes knkrete behv g jbfunktiner. F.eks. kan temaet mkring pvågningspatienten gives mere vægt afhængig af deltagernes jbfunktiner. Vi har valgt at indføje et særskilt tema mkring persnalemsrg g kllegial støtte. Dette tema fremstår ikke sm et selvstændigt mål i målbeskrivelsen, men ligger indehldt i bl.a. målet m at kunne assistere kmpetent. Fr at assistere kmpetent skal man sm prfessinelt plejepersnale kunne håndtere de sær- 2

3 lige krav, der stilles til at kunne tage vare på sig selv g sine klleger i en fte psykisk belastende hverdag, hvrfr der er behv fr redskaber til egen- g kllegial msrg samt til at kunne mdvirke stress. Dette tema vil naturligt kunne integreres i de øvrige temaer, men vi har her valgt fr verskuelighedens skyld at medtage det sm et selvstændigt tema. 4. Temaversigt 1. Intensivpatienten Deltageren arbejder i dette tema med grundlæggende viden m intensivpatienten, herunder kunne frstå g bruge ABCDE-principperne, fr på baggrund af denne viden at kunne indgå i samarbejdet mkring sygeplejen til intensivpatienten. Temaet skal bidrage til at deltagerne får viden m grundlæggende bservatiner, således at de kan videregive disse til relevante samarbejdspartnere. Derudver skal deltagerne kende til de mest almindelige undersøgelser g prøver i frhld til den akutte intensive patient. Samarbejde m patienten Dette tema er gennemgående i alle undertemaer, men tages med her sm et særskilt emne. Temaet skal bidrage til at deltagerne kender egne rlle g kmpetencer i frhld til det tværfaglige samarbejde g aktuelle prcedurer g standarder. Deltagerne skal her arbejde med egen rlle både i det daglige arbejde på intensiv-afdelingen g i frløbsvergange. Scial- g sundhedsassistentens ansvar, kmpetence g delegatin Kmpetencer i det tværfaglige samarbejde Videregivelse af bservatin g infrmatin, f.eks. ISBAR Prcedurer g standarder Sygepleje g højteknlgi Sammenhængende patientfrløb Mdtagelse af den (akutte) intensivpatient Mdtagelse g priritering af akut interventin Apparat g stue klargøring g assistance A B-C-D-E (airway, breathing, circulatin, disability, expsure) Patientvervågning: Overblik, bservatin g mnitrering Mnitrering Puls g bldtryk EKG læsning grundlæggende bservatiner Gennemgang af aktuelle parametre på vervågningsudstyret 3

4 Sammenkbling af kliniske bservatiner g andre bservatiner Ernæring g væskebalance Særlige ernæringsbehv hs intensivpatienten Ernæringsscreening Ernæringsfrmer (parenteral g/eller enteral) Vurdering af væskestatus- klinisk g bikemisk Væskeregnskab Medicinsk behandling /smertebehandling g sedatin Akutte smerter (smertefysilgi, typer g smertescring (fx VAS) g behandling) Abstinenser Sygeplejemæssige bservatiner g pgaver 2. Fysiske g psykiske reaktiner på indlæggelse I dette tema skal deltageren øge sin frståelse af de fysiske g psykiske reaktiner, sm patienten på intensiv g de pårørende kan have ved indlæggelsen. Temaet skal især øge deltagerens færdigheder i frhld til at drage msrg fr såvel patienten sm de pårørende sm har srg g krisereaktiner. Reaktiner på indlæggelse hs patient g pårørende Fysiske reaktiner g den immbiliserede patient Krppens stress reaktiner Organsamspil Sengelejets kmplikatiner Frebyggelse Psykiske reaktiner Patients g pårørendes stress g krisereaktiner Intensivdelirium Kriser, reaktin g interventin Reaktiner på livstruende sygdm Srg, krise g mestring Sygepleje g msrg til patient g pårørende i krise Pårørendeinddragelse g samarbejde med pårørende 4

5 3. Hygiejne g infektiner Hygiejne er et særligt væsentligt emne på intensiv-afdelinger både i frhld til patienten, persnalet g de pårørende g til apparatur, udstyr m.v.. Præparatin g klargøring af udstyr er fte en af scial- g sundhedsassistenternes centrale pgaver. Arbejdet med temaet skal således sikre, at deltagerne kender til de særlige hygiejniske frhldsregler, der er nødvendige i arbejdet med intensivpatienter. Smitteveje g frebyggelse af infektiner Særlige infektinsprblematikker Islatin MRSA m.fl. Hygiejneprcedurer Præparatin, klargøring g fejlsøgning af udstyr 4. Respiratins- g cirkulatinssvigt Temaet skal give deltagerne grundlæggende viden m respiratrbehandling, herunder bservatiner g kliniske vurderinger samt sygepleje til patienten i respiratr. I temaet lægges vægten på udtrapningsstrategier. Respiratinssvigt g ventilatinsstrategier Behandling g speciel sygepleje til intuberede patienter Respiratr Sedatin Tubevalg g placering Akut intubatin (g medicinering) Trachestmi g tube- pleje CPAP, PEP, PEEP Nn-invasiv respiratrbehandling (NIV) Sekretmbilisering g sugning Lejring Hygiejniske prblemstillinger Sugning g ventilering Ventilatinsstrategier Udtrapning af respiratr 5

6 Kmplikatiner Infektiner Kredsløbspåvirkning Lungesvigt Andre respiratriske kmplikatiner Cirkulatinssvigt Hjerte /kredsløb Chktyper 5. Kmplicerede sygdmstilstande hs patienten på intensiv Temaet har til hensigt at deltageren tilegner sig basal viden m de hyppigst frekmmende kmplicerede tilstande hs patienten på intensiv samt den tilhørende sygepleje, herunder bservatiner g behandlingsmuligheder. Observatiner, behandling, undersøgelser g særlig sygepleje i frhld til: Diabetes (ketacidse, cma, hyp- g hyperglykæmi) Astma/KOL Hjerte/karsygdmme Neurlgiske lidelser Frgiftninger Nyreinsufficiens g dialyse Kirurgiske prblemstillinger (Abdminalkirurgiske - blødninger, læsiner g infektiner) Intensivt syndrm/delir Den multitraumatiserede patient Transfusin Bldtyper Bldprdukter, typer, pbevaring (indikatiner fr de frskellige prdukter) Transfusinskmplikatiner Observatiner g patientsikkerhed Juridiske aspekter 6. Patienten på pvågning 6

7 I dette tema perspektiveres tema 1 g 2 i frhld til de særlige frhld, der gør sig gældende fr bservatiner m.v. fr patienten på pvågning. Anæstesifrmer/midler Særlige bservatiner g mnitrering Den pst-perative patient, dræn, smerter g blødning mm Kmplikatiner i frbindelse med anæstesi g pvågning Sygepleje til pvågningspatienten Udskrivelse fra pvågningsafdelingen 7. Dkumentatin, etik g kvalitet Etik g etiske prblemstillinger De svære beslutninger Metder til kvalitetsudvikling samt dkumentatinsredskaber Den Danske kvalitetsmdel audit g akkreditering Patientsikkerhed g utilsigtede hændelser Juridiske aspekter Dnr g hjernedøds kriterier Pligter g rettigheder Lv m patienters retsstilling g selvbestemmelse Tavshedspligt 8. Mbilisering g rehabilitering af patienten på intensiv I dette tema arbejdes der med deltagernes kmpetencer i frhld til at støtte, vejlede, infrmere g mtivere patient g pårørende i frbindelse med mbilisering g rehabilitering af patienten på intensiv. Mbilisering g rehabilitering af patienten på intensiv Rehabilitering af patienten på intensiv Bevægeapparat Kredsløb Vejrtrækning Lungefysiterapi Lejring g kntrakturprfylakse 7

8 Tidlig rehabilitering Mtivatin g scialpædaggik Dkumentatin g rehabiliteringsplan Tværfagligt samarbejde Det sammenhængende patientfrløb Udskrivelse eller verflytning af patienten 9. Persnalereaktiner, persnalemsrg g kllegial støtte Temaet er taget med fr at sikre, at deltagerne får viden m den påvirkning, de er udsat fr i arbejdet med kritisk syge g deres pårørende. Hensigten er at give deltagerne redskaber g metder til at frebygge g mdvirke stress eller krise, f.eks. kllegial supervisin eller fælles refleksin ver svære situatiner fra hverdagen på en intensiv afdeling. Arbejdet med kritisk syge g deres pårørende Kllegial msrg g supervisin i frbindelse med arbejdet med kritisk syge g deres pårørende 5. Opgaver g undervisningsmaterialer Uddannelsens temaer kan tilrettelægges i anden rækkefølge afhængig af deltagernes baggrund g erfaringer med henhldsvis arbejdet på intensiv-afdelinger g pvågningsafdelinger. En del af uddannelsen vil naturligt være baseret på frmidlingsrienteret undervisning, idet der er tale m fagligt teretisk stf, sm deltagerne skal have en indføring i. Det teretiske stf kan gøres praksisnært ved, at alle temaer tager udgangspunkt i gældende retningslinjer g instrukser fra deltagernes egen praksis. Deltagerne kan med frdel inden kursusstart mdtage et brev, hvri de bliver bedt m at medbringe udvalgte instrukser mm ved kursusstart. I hele uddannelsen arbejdes case-baseret eller med afsæt i praksisfrtællinger. Cases g praksisfrtællinger med afsæt i deltagernes egen praksis g erfaringer styrker deltagernes læreprcesser g skaber et bindeled mellem teri g praksis, sm kan bidrage til at understøtte transfer. Det anbefales at træne deltagerne i en simpel case-/praksisfrtællingsmdel: Øvelse Vigtigste fakta det vi ved Hvad var prblemet eller udfrdringen Var det en typisk prblemstilling eller en særlig prblemstilling? Hvilke løsninger blev valgt? Var der andre mulige løsninger alternative løsninger Hvad blev der gjrt, hvrfr? Kunne der have været gjrt andet? 8

9 Der kan arbejdes med cases både i skriftlig g i mundtlig frm. Det vil være hensigtsmæssigt at den enkelte underviser undervejs i de teretiske plæg supplerer med praksisfrtællinger både frtællinger fra egen praksis g frtællinger fra kursisternes praksis g her giver mulighed fr at drøfte de samme spørgsmål sm i praksisfrtællingsmdellen sm en del af undervisningen. Bruges case sm gruppearbejde kan det være relevant blt at lade et enkelt medlem i gruppen beskrive en case fra egen praksis, i andre kan det være mere frugtbart fr arbejdet, at gruppen i fællesskab beskriver g skriver casen. Hvilken frm, der vælges i de enkelte situatiner afhænger af temaet fr gruppearbejdet. Under en del af temaerne er der mulighed fr at planlægge en praksispgave med relatin til terien g de praktiske færdigheder nedenfr er givet frskellige eksempler på dette. Denne pgave kan eventuelt planlægges mellem de frskellige mduler. Tema 1: Patienten på intensiv Scial- g sundhedsassistenterne skal primært gennem dette tema pnå kendskab til de basale frhld mkring den ikke - kmplekse, såsm mdtagelse, vervågning m.v., samt klargøring af udstyr. Temaet mhandler en del teretisk viden. Derfr vil hvedparten af dette tema være plæg fra undervisere med specialviden inden fr mrådet. En del af teriundervisningen mkring patienten på intensiv, bør varetages af sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje. I temaet er der samtidig en del praktiske færdigheder g øvelse i kliniske bservatiner. Samarbejde m patienten Det tværfaglige samarbejde i intensiv-afsnit er helt central fr gd behandling, g det er vigtigt, at deltagerne kender deres rller g kmpetencer i det tværfaglige samarbejde. Det anbefales, at der i løbet af arbejdet med dette tema inddrages eksempler på kliniske vejledninger i frhld til ansvarsmråder fr de enkelte faggrupper, g især her sætter fkus på scial- g sundhedsassistentens kmpetence g ansvar hvis den er beskrevet særskilt. Ofte bruges ISBAR-systemet i frhld til den tværfaglige/tværgående kmmunikatin mkring patienten. Identifikatin Situatin Baggrund Analyse Råd 9

10 Det er en frdel, at deltagerne stifter bekendtskab med dette princip, da en del af scial- g sundhedsassistenternes pgaver på en intensiv afdeling er centreret mkring at videregive infrmatin til samarbejdspartnere. Det er derfr vigtigt, at de kan kmmunikere præcist g fretage en frudgående analyse af situatinen, hvri de vurderer behvet fr at inddrage andre. Det freslås, at deltagerne arbejder knkret med kmmunikatin ved hjælp af en case. ISBAR - kmmunikatins CASE: Du kmmer ind til en patient der fr nylig trappet ud af respiratren, patienten var klar g rienteret i tid g sted da du var der fr en halv time siden Nu spørger patienten dig, hvrdan du er kmmet til Frankrig, hun vil nemlig gerne snart hjem fr hun er meget bange g vil ikke være der mere, fr væggene klemmer hende her i dette lille htelværelse, hun begynder at kravle ud af sengen, med alle hendes frskellige slanger g vervågningsudstyr. Samtidig rynker hun panden g er klamt svedende. Du vurderer at du har brug fr hjælp, men kan ikke gå fra hende du får fat i en telefn g ringer til vagthavende Inden du ringer tager du ISBAR p af lmmen, g bruger den sm en hurtig frberedelse til samtalen - hvad siger du? Identifikatin - Sig dit navn, din funktin g din afdeling - Sig patientens navn, cpr. nr. Situatin Jeg ringer frdi... (beskriv situatinen) - Jeg har bserveret flg. ændringer i funktinsniveau eller ændringer i helbredstilstand (BT, puls, tp., vejrtrækning, mentale tilstand) Hav værdierne klar inden du ringer! Baggrund hvad er gået bagud fr hændelsen? Krt præsentatin af patientens situatin (tiltag indtil nu, sygdmshistrie). Analyse hvad trr du det kunne handle m? Jeg er usikker på, hvad prblemet er eller Jeg mener, at prblemet er... (beskriv) Patientens situatin/tilstand er ændret. Vi må gøre nget. Råd hvad mener du der skal gøres? Skal vi ikke.. (beskriv) Hvad synes du, jeg skal gøre? Hvilke tiltag vil du freslå? Hvad skal jeg bservere g vurdere? Hvem gør hvad? Hvrnår tales vi ved igen? (Kilde: ISBAR 10

11 Mdtagelse af den akutte patient på intensiv Deltagerne skal i dette tema arbejde med klargøring af en stue samt lære A-B-C-D-E-principperne at kende g kunne bservere, dvs. se, lytte g mærke sig frem til eventuelle uregelmæssigheder g kunne rapprtere disse videre til tværfaglige samarbejdspartnere. A-B-C-D-E principperne anvendes frtrinsvis i frhld til akutte patienter, men vil med frdel kunne inddrages i frhld til scial- g sundhedsassistenternes kmpetencer på intensiv-afdelinger. A = Airway B = Breathing C = Circulatin D = Disability E = Expsure Principperne gennemgås ud fra primært se, føle g lytte-bservatin suppleret med knkrete handlingsfrslag ud fra følgende spørgsmål: Hvrdan vurderer man g behandler man i frhld til det enkelte princip? Hvad er scial- g sundhedsassistentens rlle? Gennemgangen kan eventuelt suppleres med en gennemgang af principperne i praksis, på en træningsdukke. Temaet suppleres med gennemgang af simple mnitreringsmetder sm f.eks. Pulsxymeter BT-måling EKG Andre Samt relevante undersøgelser (standardgennemgang fr intensiv fr eksempel syre-base regulering, væsketal sv. disse gennemgås senere under de frskellige kmplicerende tilstande) Det anbefales at deltagerne efter gennemgang af de frskellige undersøgelser g mnitreringsmetder får mulighed fr, at træne færdigheder g her arbejder i mindre grupper. Arbejdet kan tage udgangspunkt i en instruks fr den pågældende undersøgelse eller mnitrering g kan afsluttes med at deltagerne øver færdigheden på hinanden hvis det er muligt. Hvis dette ikke er muligt kan det eventuelt være en færdighed sm deltagerne øver i egen praksis i splitperiderne efter aftale med egen praksis. Deltagerne kan gså med frdel træne bestilling af bldprøver g undersøgelser ved at anvende aktuelle skemaer på kurset eller øve det i egen praksis. De enkelte bldprøver g undersøgelser kbles på hele kurset til det aktuelle sygdmsbillede. Nedenfr et eksempel på en gruppepgave i en mnitreringsmetde. 11

12 Opgave: EKG Mnitrering I skal i gruppen drøfte hele prceduren mkring EKR mnitrering, med udgangspunkt i undervisningen samt den udleverede EKG mnitrerings instruks g erfaringer fra egen praksis. Hvis I har en anden praksis end den beskrevne, er det vigtigt, at I her drøfter frdele g ulemper g reflekterer ver egen praksis g muligheder fr en ændret praksis. I skal her drøfte: Fremgangsmåder (Hvad er fx EKG 5 g EKG 12?) Hud præparering hvrdan g hvrfr? Elektrdeplacering Det virker ikke? Årsager g mulige løsninger Praktisk øvelse Gruppepgaven afsluttes med, at I påsætter elektrder på hinanden g frtlker resultatet. Varighed: ca. 2 timer Ernæring g væskebalance Her sættes fkus på de særlige ernæringsbehv patienter på intensiv har. Deltagerne kan i denne frbindelse arbejde med at øve ernæringsscreening i case arbejde, g her vurdere en patients væske status, ud fra både kliniske g bikemiske bservatiner efter gældende prcedurer. Denne vurdering fregår i tæt samarbejde med underviseren, der her repræsenterer det tværfaglige samarbejde på intensiv afdelingen. Smertebehandling I mdtagelsen g bservatinen af patienter på intensiv er det vigtigt at kunne bservere g vurdere en patients smerter. Temaet afsluttes derfr med en teretisk gennemgang af smerte fysilgi, smertetyper samt redskaber til en vurdering af en patients smerter g mulige abstinenser. Deltagerne præsenteres her fr frskellige smerte scringsmetder, så deltagerne efterfølgende, i det tværfaglige samarbejde, kan vurdere både den vågne g ikke-vågne patient på intensiv- g pvågning. Følgende gennemgang tager, sm et eksempel på en gældende retningslinje, udgangspunkt i Smertescring til vksne intensiv patienter - ITA Hlstebr g Herning g det anbefales at aktuelle scringsmetder gennemgås: Vurdering af sedatinsniveau Sedatinsscre - RASS (The Richmns Agitatin and Sedatins Scale). Vurdering af smerter Behaviur Pain Scale Tl (BPS): Anvendes når patienten ikke verbalt eller ved udpegning kan angive smerter. BPS-smerteskala vurderer smerterelateret adfærd (bevægelser, ansigtsudtryk g ur). 12

13 NRS: numerisk rangskala - en 11-punkts skala fra 0-10, 0 fr ttal smertefrihed g max. 10 fr de værst tænkelige subjektive smerter. VAS: VAS-scre - visuel analg skala - et redskab til at vise smerteintensiteten g ændringer i denne. Der anvendes lineal med markør, sm patienten placerer mellem yderpunkterne "ingen smerter" - "værst tænkelige smerter". Patienten udspørges m graden af smerte, sm derefter msættes til en talværdi af plejepersnalet i henhld til tabel. (kilde: Smertescring til vksne intensiv patienter - ITA Hlstebr g Herninge-dk.rm.dk) Der er gså her mulighed fr, at lave en øvelse i kliniske bservatiner af den smertepåvirkede patient i en splitperide i egen praksis samt mulige sygeplejemæssige pgaver i denne frbindelse. Opgave: Kliniske bservatiner af den smertepåvirkede patient Du skal udvælge en patient i egen praksis, hvr du vil vurdere smerteintensiteten ver et frløb på t dage. Du skal samtidig finde dig en sparringspartner ift. vurderingen, så du kan drøfte egne bservatiner med en kllega Hvilken metde vil du bruge til at vurdere patientens smerter? Hvilke prcedurer har I i afdelingen? Hvilke sygeplejemæssige bservatiner g pgaver ser du i frhld til denne patient, g hvad er din rlle sm scial- g sundhedsassistent? Var der særlige udfrdringer ift. at vurdere patientens smerter? Hvrdan mener du, at I kunne blive endnu bedre til at vurdere patienternes smerter? (Brug eventuelt den i undervisningen udleverede prcedure til at vurdere patientens smerter) Samlet pgave til afrunding af temaet Mdtagelse af patienten på intensiv I temaet sm helhed er der en del teri indlæring kmbineret med praktiske færdigheder g kliniske bservatiner. Sm afrunding på temaet kan der arbejdes med samtlige undertemaer gennem et gruppearbejde mkring en eksemplarisk indlæggelse. Dette kan med frdel trænes ved, at deltagerne arbejder med klargøring, assistance g kliniske bservatiner i frbindelse med indlæggelse, ved gennemgang af en eksemplarisk indlæggelse med særlig fkus på scial- g sundhedsassistentens rlle g egne kmpetencemråder. Fr at sikre den størst mulige læring er det hensigtsmæssigt her at tage udgangspunkt i deltagernes egen 13

14 praksis g egne erfaringer. Dette kan gøres i grupper, hvr deltagerne arbejder med, hvrdan de ville frberede sig på mdtagelse af en patient med fx respiratinsinsufficiens g hvad deres rlle i denne frbindelse ville være. Deltagerne kunne her anvende aktuelle kliniske retningslinjer g standarder mkring denne patientkategri. Disse kan udleveres af underviseren, eller deltagerne kan blive bedt m at medbringe kliniske retningslinjer g standarder fra egen praksis, fr på denne måde at sikre størst muligt læringsudbytte g erfaringsudveksling. Deltagerne kunne arbejde med følgende: Frventet klargøring af stue g apparatur Mdtagelse af patient g pårørende Frventet mnitrering, klargøring af patient Relevante undersøgelser Kliniske bservatiner g vurdering af hvr g hvrdan relevante bservatiner videregives i teamsamarbejdet (ISBAR) Gruppearbejdet afsluttes med en eksemplarisk gennemgang g erfaringsudveksling mkring mdtagelse af patienten på intensiv. Det er vigtigt her at give plads til idé udveksling g drøftelse af flere mulige handlingsalternativer. Derudver kan der sm pfølgning på temaet planlægges en mindre splitpgave mellem del 1 g 2, hvr deltagerne arbejder med en selvvalgt pgave med fkus på en færdighed sm de plever at have særlig interesse eller behv fr at øve yderligere fx klargøring af stue, klargøring af patient til EKG-mnitrering eller anden særlig mnitrering. Tema 2: Fysiske g psykiske reaktiner på indlæggelse Temaet kan behandles ud fra t perspektiver: Patientens fysiske g psykiske reaktin på indlæggelse g de pårørendes reaktin. Af tidsmæssige årsager kan det være vanskeligt at nå i dybden med begge perspektiver, hvrfr det anbefales at lægge særlig fkus på de pårørendes reaktin, da det er en af de fælles pgaver, scial- g sundhedsassistenten kan bidrage kmpetent til løsningen af. Patientperspektiv: Psykiske reaktiner: Patienter på intensiv afsnit g deres pårørende er fte kendetegnet ved, at begge parter er i en akut krisetilstand. Patienterne har ligeledes fte påvirket bevidsthedstilstand g / eller er intuberede, hvilket i høj grad påvirker evnen til at kmmunikere. Det stiller særlige krav til kmmunikatinen med patienten, hvrfr der gså under dette tema arbejdes med kmmunikatin med patienten, g især med patienten med nedsat kmmunikatinsevne. Det kan derfr anbefales at der arbejdes grundigt med kriseteri samt på at se indlæggelsen i intensivpatientens perspektiv. Dette kan eksempelvis gøres med udgangspunkt i bgen, T kaffe g 14

15 en staveplade (se litteraturlisten). Bgen kan gså anvendes i frbindelse med temaet m pårørendeperspektiv. Fysiske reaktiner: Her gennemgås krt krppens stressreaktiner i frbindelse med akut sygdm g indlæggelse, dette kan gøres ved tydeliggørelse af symptmbilleder g relatinen til alle krppens funktiner samt behandlingsmuligheder. Pårørendeperspektiv: Frskning viser, at pårørendeinddragelse g et tæt samarbejde med g tilstedeværelse af pårørende under indlæggelse kan have psitiv betydning fr patientens helbredstilstand. Derfr er det helt centralt, at der bliver arbejdet i dybden med dette tema. Vi anbefaler følgende verskrifter fr temaet, f.eks. behandlet via et plæg suppleret med casearbejde g desk-study mv. (se nedenfr): Pårørendes plevelser g behv i frbindelse med indlæggelse på intensiv-afdelingen Pårørende på patientstuen g persnalets samspil med de pårørende. Efter udskrivelsen - de pårørendes rlle Det kan anbefales, at der på et tidspunkt i frløbet eller sm en særlig frdybelsespgave fretages et desk-study af relevant litteratur i frhld til emnet, således at deltagerne rienterer sig i frskning g viden mkring betydningen af pårørendesamarbejdet g inddragelsen i frhld til patienten på intensiv. Der kan gså arbejdes med emnet ved at deltagerne i mindre grupper laver plæg ud fra knkrete erfaringer fra eget afsnit med pårørendeinddragelse, g herunder kmmer med frslag til eventuelle nye tiltag i frhld til pårørendesamarbejdet: Findes der en pårørendeplitik eller retningslinjer fr pårørendesamarbejdet på dit afsnit? Hvrdan inddrages pårørende i samarbejdet m patienten? Hvilke tiltag kunne styrke dette samarbejde? Gruppearbejdet fremlægges i krt frm g der videndeles på baggrund af dette. Tema 3: Hygiejne g infektiner I dette tema bør der ud ver en verrdnet gennemgang af hygiejniske principper, g så arbejdes knkret med de kliniske retningslinjer fr håndhygiejne. Statens Serum Instituts materiale m hygiejne g håndhygiejne anbefales brugt i frbindelse med temaet. Materialet kan med frel bruges fx værd at vide m håndhygiejne samt materialet m smitteveje g infektiner, så mange kan du nå at smitte, fr her at gøre deltagerne pmærksmme på vigtigheden i egen håndhygiejne. (http://www.ssi.mch.dk/) 15

16 Indgangen til temaet kan være Statens Serum Instituts Håndhygiejne test fr på denne måde at skærpe deltagernes interesse fr temaet. Testen kan tages individuelt g resultatet er til egen refleksin. Der kan gså arbejdes i små grupper, fx ved at deltagerne arbejder med det net baserede materiale m hygiejne sm en eftermiddags refleksinspgave, fr eksempel sm plæg til temaet dagen efter. Det anbefales ligeledes, at deltagerne selv finder de kliniske retningslinje fr håndhygiejne (Center fr kliniske retningslinjer natinalt clearing huse fr sygepleje g i grupper sætter sig ind i retningslinjerne. Der kan arbejdes med at msætte retningslinjerne til knkret handling i frhld til både persnale, patienter g pårørende. Grupperne kan arbejde med følgende spørgsmål: Hvrdan er hygiejnen på vres afdeling? Hvad kunne jeg g vi gøre bedre? Hvrdan bliver det muligt? I frbindelse med temaet gennemgås ligeledes rengøring, klargøring g vedligehldelse af diverse apparatur g instrumenter. Her anbefales det, at der tages udgangspunkt i egne prcedurer g at det eventuelt er en hygiejne ansvarlig fra intensiv specialet, der varetager undervisningen. Tema 4: Respiratins g cirkulatinssvigt I dette tema lægges der vægt på at deltagerne får en øget frståelse fr patienten i respiratr behandling g det tværfaglige samarbejde mkring patienten samt scial- g sundhedsassistentens rlle i frhld til den specialiserede sygepleje mkring patienten i respiratr. Der er her igen en del teriundervisning der freslås varetaget af en læge eller sygeplejerske fra intensiv mrådet. Det er her af afgørende betydning at deltagerne har mulighed fr at bidrage med egne erfaringer g spørgsmål i frbindelse med egen praksis. Temaet freslås suppleret med rekvisitter fra intensivmrådet eventuelt kmbineret med et aftalt besøg på intensiv eller en studiebesøg i praksis med knkrete studiepgaver. Temaet med lejring kan event fregå via øvelser i demnstratinsstue. Andre temaer freslås suppleret med illustrative billeder eller film klip (se litteratur listen). Det er her hele tiden vigtigt at have fkus på, hvrdan man kmmunikerer med den intuberede patient g det bør være et fkus punkt i alle temaerne. Tema 5: Kmplicerende sygdmstilstande I dette tema arbejdes med bservatin, sygepleje g behandling i frbindelse med følgende tilstande: Diabetes (ketacidse, cma, hyp- g hyperglykæmi) 16

17 Astma/KOL Hjerte/karsygdmme Neurlgiske lidelser Frgiftninger Nyreinsufficiens g dialyse Kirurgiske prblemstillinger (Abdminalkirurgiske - blødninger, læsiner g infektiner) Intensivt syndrm/delir - Den multitraumatiserede patient Gennemgangen skal ses sm en krt intr til de frskellige mulige patientkategrier g eksempler på sygdmme. Det vigtigste er at deltagerne får indblik i kmpleksiteten i sygdmsbillederne g kan se ngle sammenhænge g handle på disse. Det anbefales at bruge intensiv persnale til undervisningen fr at få ekspertviden. I frbindelse med gennemgangen anbefales det at arbejde med en eller flere cases, sm enten kan være selvknstruerede eller sm kan tage afsæt i en af underviseren udarbejdet case. Case: 32 årig mand med tidligere leukæmi g knglemarvstransplantatin, pneumni sm hurtigt udvikler sig til septisk chk, bldtryk 78/50, p 150, satutatin 92 på 10 liter ilt mdtages i intensiv afdeling nu. Hvad gør du? Tema 6: Opvågningspatienten Dette tema freslås behandlet gennem plæg fra intensiv-sygeplejerske eller læge med specialviden mkring patienter på pvågning. Der arbejdes gså her med ABCDE-principper med fkus på de særlige bservatiner g frhld, der er afgørende ved plejen af pvågningspatienten. Det anbefales at sætte fkus på, hvrdan de enkelte funktiner hs patienten på pvågning påvirkes, relevant vervågning g bservatiner samt sygeplejemæssige tiltag g behandlingsmuligheder i frhld til: Respiratin Cirkulatin Udskillelse Mbilisering g lejring Hud g væv Ernæring Bevidsthed 17

18 Smerter Kmplikatiner ifm. anæstesi Sm pfølgning på plæg arbejdes med cases enten selvknstruerede cases eller nedenstående kan bruges sm afsæt fr udarbejdelse af case: Case: Du mdtager en 25 årig mand med en kmpliceret fraktur af tibia, han klager ver smerter på indersiden af skinnebenet. Hvad vil du bservere? Hvad vil du gøre? Temaet afsluttes med krt gennemgang af udskrivelse fra pvågningsafdelingen g dkumentatin. Tema 7. Dkumentatin, etik g kvalitet Dkumentatin g kvalitet Her kan ses på krav til dkumentatin på eget funktinsmråde ved at undersøge den reginale strategi fr sygeplejefaglig dkumentatin, samt sundhedsstyrelsens vejledning m sygeplejefaglige ptegnelser. Det kan enten gøres via søgning nline eller ved interview, eller ved at lave en lille jurnal audit på egen praksis, ud fra gældende praksis. Det kan anbefales at deltagerne i frbindelse med dette tema arbejder med selve kvalitetsbegrebet samt en gennemgang af Den Danske Kvalitetsmdel g kvalitetscirklen. Arbejdet med den danske kvalitetsmdel kan ske ud fra de kvalitetsstandarder, der er gældende fr deltagernes egne afsnit. Det kan fr eksempel anbefales, at deltagerne medbringer disse g i grupper arbejder med disse, f.eks. ud fra følgende spørgsmål: Hvad er gd kvalitet på en intensiv-afdeling? Hvrdan arbejdes der med at sikre den gde kvalitet i praksis? Hvad kan jeg sm scial- g sundhedsassistent - knkret gøre fr at bidrage til at øge kvaliteten? Det sidste spørgsmål kan suppleres med et gruppearbejde i mindre grupper med afsæt i kvalitetscirklen, hvr deltagerne arbejder med frslag til knkrete frslag til kvalitetsudviklingstiltag i eget afsnit. Derefter ses der på aktuelle metder til kvalitetsudvikling g på Den Danske kvalitetsmdel, audit g akkreditering. Det vil gså være relevant at se på, hvrdan man arbejder med patientsikkerhed g utilsigtede hændelser, sm en metde til at sikre løbende kvalitetsudvikling. Dette kan gøres ved at se på kriterierne fr anmeldelse fr utilsigtede hændelser - fx ved at gennemgå en fiktiv anmeldelse g efterfølgende drøfte de aktuelle læringsmuligheder i denne frbindelse. 18

19 Her er det igen en mulighed, at der i en individuel praksispgave arbejdes med et selvvalgt kvalitetsudviklingstiltag: Opgave kvalitetsudvikling på intensiv/pvågningsmrådet Med udgangspunkt i undervisningen m kvalitet g de særlige udfrdringer der her er i praksis i frhld til intensiv- g pvågningsmrådet, skal I nu udvælge et knkret kvalitetsudviklings tiltag i jeres praksis, sm I ønsker at sætte øget fkus på i praksis 1. I skal herefter planlægge et kvalitetsudviklings tiltag kvalitetsudviklingstiltaget g her bruge kvalitetscirklen g det udleverede skema. Vær her særlig pmærksm på egen rlle ift. tiltaget 2. Sæt herefter fkus på de særlige udfrdringer der kan være i denne frbindelse hvad gør det fr eksempel svært, hvad er der på spil? Hvilke faktrer har indflydelse på kvalitetsniveauet fr det valgte tiltag? Etik g juridiske aspekter Til temaet mkring etik anbefales en verrdnet gennemgang af hvad etik, etiske dilemmaer samt etisk refleksin er. Her kan findes inspiratin på Det Etiske Råds Hjemmeside (www.etiskraad.dk), der behandler temaet Hvad er etik? I undervisningen anbefales det, at den enkelte underviser frinden rienterer sig på Det Etiske Råds hjemmeside samt i Sundhedslvens regler m patienters retsstilling m aktuelle prblemstillinger g dilemmaer der kunne have relatin til intensiv/pvågningsmrådet g sm fte gså har sammenhæng til de juridiske aspekter, der mhandler pligter g rettigheder samt selvbestemmelsesret, rgandnatin, fravalg af livsfrlængende behandling, aktindsigt, livstestamenter, infrmeret samtykke, tavshedspligt m.v. Det anbefales at der arbejdes med den etiske refleksin i grupper: Gruppepgave m etik g juridiske aspekter Tænk på en situatin i frbindelse jeres egen praksis, hvr I plevede et etisk dilemma? Hvrfr var det et dilemma, hvad var der på spil g hvrfr trr I at I handlede I sm i gjrde? Hvad var jeres rlle i det? Deltagerne beskriver i gruppen et etisk dilemma g reflekterer ver mulige løsninger g muligheder. Gruppernes fælles refleksiner gennemgås g drøftes efterfølgende i plenum. 19

20 Tema 8: Mbilisering g rehabilitering af patienten på intensiv afdeling Patienterne er fte immbile i længere tid under deres sygdmsfrløb g fr at frebygge følger g risici ved immbilisering skal deltageren kende til metder til mbilisering g have fkus på mbilisering g ADL -træning. Deltagerne skal kunne assistere ved frflytning, g skal derfr have kendskab til særlige hjælpemidler til frflytning i intensivafsnit samt de særlige frhld, der gør sig gældende i frhld til frflytning af patienter sm f.eks. er i respiratr eller er bevidsthedssvækkede. Sm en del af mbilisering g rehabiliteringen skal deltagerne støtte patienten i pfyldelsen af behv fr søvn/hvile, sansestimulering g aktivering i det mfang, det er muligt fr den enkelte patient. Tema 9: Persnalemsrg g kllegial støtte Temaet kan med frdel indledes med deltagernes eksempler på, hvrdan persnale- g egenmsrg praktiseres i egen afdeling. Derefter freslås det at tage afsæt i deltagernes hverdag på en intensiv afdeling g gennemarbejde reaktiner g kultur ved hjælp af en fælles mindmap ud fra følgende temaer: Mdverføring, subjektiv g bjektiv mdverføring Refleksin ver egne mdverføringsreaktiner Kultur g håndtering af mdverføring 20

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted Kliniske studier Mdul 2 2. peride Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg g Medicinsk Område Grindsted 1 Indhld i klinisk undervisning/læringssituatiner: Læringsstiuatinerne skal ses sm inspiratin,

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Beskrivelse af klinikophold B og C

Beskrivelse af klinikophold B og C Beskrivelse af klinikphld B g C Rygcenter Syddanmark Middelfart Syddansk Universitet Institut fr Idræt g Bimekanik Campusvej 55 5230 Odense M 1 Indhldsfrtegnelse Klinikphld B... 3 Generelt... 3 Eksamen...

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapprt Vesthimmerlands Kmmune Røde Krs Hjemmet Uanmeldt tilsyn Nvember 2011 WWW.BDO.DK Vesthimmerlands Kmmune Uanmeldt tilsyn, Røde Krs Hjemmet Nvember 2011 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Daghspitalet Skive Kmpagnigade 11B 7800 Skive Daghspitalet er en del af Regin Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Allerød Kmmune Ældre g Sundhed Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Plejecenter Enghlm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Tilsynet er udført den 14. juni 2011, kl. 8.30-17.00 af sygeplejerske, chefknsulent Lis Oline Madsen

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Hvalsø ældrecenter

Tilsynsrapport 2009 Hvalsø ældrecenter J. nr.: 5-17-59/4 P nr.: Tilsynsrapprt 2009 Hvalsø ældrecenter Kmmune: Adresse: Leder: Lejre Rskildevej 11, 4330 Hvalsø Susanne Marcussen Dat fr tilsynet: 23.09.2009 Telefn: 46464740 eller lederen 46464745

Læs mere

Organisatorisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt.

Organisatorisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt. Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på. Hjertemedicinsk afdeling har specialfunktin i kardilgi

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus Srg- g kriseplan Retningslinjer ved srg g krise I Udelivsinstitutinen Terslev Børnehus Terslev Børnehus srg- g kriseplan Denne srgplan er tænkt sm en køreplan, når et barn eller en medarbejder rammes af

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Reginspsykiatri Hrsens, afsnit O2 Mdul 11 Sygeplejerskeuddannelsen i Hrsens: Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Reginspsykiatri Hrsens Sundvej 30 8700 Hrsens Afsnit

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, medicinsk afdeling og dermatologisk amb.

Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, medicinsk afdeling og dermatologisk amb. Dermatlgisk ambulatrium, Medicinsk afdeling Reginshspitalet Vibrg Hspitalsenhed Midt Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering

Læs mere

Klinisk studieplan for 6. semester

Klinisk studieplan for 6. semester Klinisk studieplan fr 6. semester på afsnit H1, H3, H4 g H5 Reginshspitalet Hammel Neurcenter www.neurcenter.dk Hej Velkmmen til afsnit H1,H3,H4 g H5 Reginshspitalet Hammel Neurcenter i 6. semester. Jeg

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør persnlig pleje g praktisk hjælp Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.,

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4 1. Intrduktin til sikkerhedsrundering... 4 1.1 Frmål g mål... 4 1.2 Den samlede prces... 4 2. Patientsikkerhedsrundering g Den Danske Kvalitetsmdel... 5 3. Ledelse g sikkerhedsrundering... 5 Eksempler

Læs mere

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...

Læs mere

PLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder

PLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder PLEJECENTRET EGEBO Jbprfil fr teamleder Beskrivelse af teamlederens pgaver g ansvar Teamlederens pgaver g ansvarsmråder er struktureret ud fra de 3 hvedansvarsmråder: Faglig ledelse, Persnaleledelse g

Læs mere

CareWare 2015 Koncept

CareWare 2015 Koncept CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Neurlgisk ambulatrium er en del af neurlgisk afdeling på. Neurlgisk ambulatrium rummer 11 neurlgiske klinikker g har derfr en

Læs mere

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret: HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et

Læs mere

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Til Indenrigs- g Sundhedsministeriet Revideret ansøgning m øknmisk tilskud fra Indenrigs- g Sundhedsministeriets pulje til styrket genptræning g rehabilitering af persner med erhvervet hjerneskade i periden

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Dansk Hjemmepleje Service Ryttergårdsvej 3 Farum Tilsynet er udført den 15. september 2009 kl. 8.00-16.30

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Retningslinjer fr sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhld 1 Ansvarsfrdeling i klinikken... 4 2 Delegering af medicingivning... 4 3 Den sygeplejestuderendes

Læs mere

Nedenfor en række mere detaljerede kommentarer:

Nedenfor en række mere detaljerede kommentarer: Senirrådet i Gladsaxe v/ frmand Carl-Erik Andersen Rådhus Allé, 2860 Søbrg Frmanden træffes på telefn 40 19 54 43 Frmandens e-mail: cea@pst9.tele.dk Til Senirudvalget Høringssvar vedrørende Kvalitetsstandarder

Læs mere

Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg

Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken Livsstilsbesøg Arbejdsskemaet udfyldes i frbindelse med de t livsstilsbesøg g afleveres efterfølgende til sundhedskrdinatr Katrine Crtnum-Fly. Barnets navn: Barnets

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Oplæg til at skabe et budget i balance på ældreområdet via omlægning af afregningsmodel

Oplæg til at skabe et budget i balance på ældreområdet via omlægning af afregningsmodel Oplæg til at skabe et budget i balance på ældremrådet via mlægning af afregningsmdel Frskellige faktrer har gennem de seneste år presset øknmien på ældremrådet på såvel myndighedsmrådet sm mrådecentrenes

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525 Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Nenatalafsnit B56 er et specialafsnit fr fr tidligt fødte g syge nyfødte børn g er en del af børneafdelingen på Hspitalsenhed

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Lergravsvej 53, 2300 København S Tilsynet er udført den 14. september 2009, kl. 8.00-15.30 af specialknsulenter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Bilag 5: Medicinsk behandlingsprogram for diskusprolaps, isolerede lændesmerter og spinalstenose.

Bilag 5: Medicinsk behandlingsprogram for diskusprolaps, isolerede lændesmerter og spinalstenose. Side 1 Bilag 5: Medicinsk behandlingsprgram fr diskusprlaps, islerede lændesmerter g spinalstense. 01.09.2013 Bilag til kntrakt mellem Danske Reginer g leverandører der udfører behandlinger under udvidet

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Drnning Ingrids Hjem Carl cbsens Vej 8 2500 Valby Tilsynet er udført den 29. juni 2009 kl. 8.00-13.00 af Lis Oline Madsen

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Målgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4

Målgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4 1 Indhld Målgruppe:... 3 Effekter:... 3 Barnet... 3 De vksne... 3 Netværket... 3 Uddannelses g kmpetenceprfil hs udøveren:... 4 Teretisk grundlag:... 4 Empirisk grundlag:... 4 Pædaggisk Psyklgisk Metde:...

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 m uddannelse til prfessinsbachelr sm pædagg. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutinens navn: Adresse: Pstnr. g

Læs mere

Ansøgning sendes, elektronisk eller pr. post, med personlig underskrift til: Bornholms Regionskommune Ullasvej 23 3700 Rønne

Ansøgning sendes, elektronisk eller pr. post, med personlig underskrift til: Bornholms Regionskommune Ullasvej 23 3700 Rønne Ansøgningsskema fr kmmunal gdkendelse af private alkhlbehandlingssteder g indberetning til tilbudsprtalen af private g kmmunale alkhlbehandlingssteder. Ansøgning sendes, elektrnisk eller pr. pst, med persnlig

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Tjekliste Galaktosæmi

Tjekliste Galaktosæmi Tjekliste Galaktsæmi Familien g barnet Dækning af merudgifter Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Dækning af udgifter til transprt Dækning af frældrenes udgifter til kst g lgi i frbindelse med hspitalsindlæggelse

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Klinisk studieplan for 6. semester

Klinisk studieplan for 6. semester Klinisk studieplan fr 6. semester på afsnit HB1 Reginshspitalet Hammel Neurcenter www.neurcenter.dk Hej Velkmmen til afsnit HB1, Reginshspitalet Hammel Neurcenter i 6. semester. Jeg vil gerne intrducere

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Organisatorisk placering Hjertemedicinsk ambulatorium er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt.

Organisatorisk placering Hjertemedicinsk ambulatorium er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt. Hjertemedicinsk ambulatrium, Hjertemedicinsk afdeling Reginshspitalet Vibrg Hspitalsenhed Midt Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted Mdul 12: Sygepleje g selvstændig prfessinsudøvelse Beskrivelse af rganisatriske

Læs mere

Hjemmeplejen Leverandør af personlig pleje og praktisk bistand. Privat Leverandør Din Fleksible Service

Hjemmeplejen Leverandør af personlig pleje og praktisk bistand. Privat Leverandør Din Fleksible Service INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapprt Scial- g Sundhedsfrvaltningen, Ældre g Omsrg Hjemmeplejen Leverandør af persnlig pleje g praktisk bistand Privat Leverandør Din Fleksible Service Anmeldt tilsyn

Læs mere

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år.

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år. NOTAT Dat: 21. nvember 2014 Udfrdringer i behandlingen af kræftpatienter Reginsrådet har med Visin g handleplan 2014-17 afstukket retningen fr Regin Sjællands arbejde i de kmmende år. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold Struktureret sidemandsplæring i hjemmet Indhld Håndhygiejne... 3 Trachestmipleje... 4 Sugning... 5 Sugning i næse g mund... 6 Manuel ventilatin... 7 Tubeskift... 8 Taleventil, Svensk næse g prp... 9 Cuff...

Læs mere

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold Struktureret sidemandsplæring i hjemmet Indhld Håndhygiejne... 3 Trachestmipleje... 4 Sugning... 5 Sugning i næse g mund... 6 Manuel ventilatin... 7 Tubeskift... 8 Taleventil, Svensk næse g prp... 9 Cuff...

Læs mere

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g

Læs mere

Faggruppelandsmøde

Faggruppelandsmøde Faggruppelandsmøde Dat: 19. - 20. maj 2015 Dagsrden: 1. Velkmst g præsentatin 2. Valg af mødeleder g referent 3. Gdkendelse af dagsrden 4. Arbejdsfællesskaber: Smatik, Det nære sundhedsvæsen, Psykiatrien

Læs mere

Personskade. Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rolle : Hvis det er en mindre hændelse :

Personskade. Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rolle : Hvis det er en mindre hændelse : Suså Svømmeklub Persnskade Hvis en persn kmmer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rlle : Hvis det er en mindre hændelse : Hvis det er livstruende : Når ambulancen er kørt

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2010 Årspgørelse 2009 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte samtidigt et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere