1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)

Transkript

1 Uddannelsens titel: Pleje af patienter på intensiv- g pvågningsafd. Inspiratinsmaterialet er udviklet af: Annette Cecilie Langdahl, Århus Scial- g Sundhedsskle 1. Uddannelsens sammenhæng til jbmråde (FKB) Mder-FKB: 2695 Sundheds- g sygeplejepgaver i sygehusvæsenet Endvidere tilknyttet følgende af EPOS FKBere: 2695 Sundheds- g sygeplejepgaver i sygehusvæsenet Arbejdsfunktiner Scial- g sundhedsassistenterne er frtrinsvis ansat på intensiv afdelinger, sm kan være pdelt i afsnit sm f.eks. intensiv terapiafsnit (ITA), pstperativ intensivafsnit eller på pvågningsafsnit. Scial- g sundhedsassistenterne varetager, afhængig af den enkelte afdelings rganisering g eventuelle speciale, frskellige sygeplejefaglige pgaver. På ngle intensivafdelinger er scial- g sundhedsassistenternes primære jbfunktin tilknyttet præparatinen, f.eks. klargøring g afprøvning, fejlsøgning af apparatur, bestilling af varer samt mad, samarbejde på tværs af faggrupper i afdelingen g på hele hspitalet. Her har scial- g sundhedsassistenterne fte ingen eller kun begrænset patientkntakt. På andre afdelinger har scial- g sundhedsassistenterne lignende pgaver, men suppleret med sygeplejefaglige pgaver i et tværfagligt samarbejde i frhld til den ikke-kmplekse patient, herunder mdtagelse, bservatin, pårørendekntakt g verflytning. De væsentligste jbfunktiner fr en scial- g sundhedsassistent med på intensiv-/pvågningsafsnit er at: Observere g pleje kritisk syge patienter Assistere i frbindelse kritiske g akutte situatiner Klargøre, rengøre, anvende g vedligehlde apparatur Støtte g yde msrg til pårørende til patienter på pvågnings- g intensivafdelinger Bidrage til dkumentatin g kvalitetsudvikling til stamafsnit eller ved udskrivning Indgå i det tværfaglige samarbejde Arbejdet i et intensiv- g pvågningsafsnit stiller stre faglige krav til scial- g sundhedsassistenters kmpetencer. Det kræver specialiseret teretisk viden g færdigheder at samarbejde m varetagelsen af sygeplejen til disse patienter g her selvstændigt udføre frskellige prcedurer i frbindelse med apparatur mm. Derudver er der i hverdagen, såvel i patientplejen sm i pårørendekntakten, mange etiske dilemmaer at frhlde sig til. Det stiller krav til medarbejderens evner til empatisk at vejlede, støtte g styrke såvel patient sm pårørende til at kunne mestre den svære situatin. Deltagerfrudsætninger Deltagerne frventes at have en uddannelsesbaggrund sm scial- g sundhedsassistent, g erfaringer fra arbejde på intensiv- eller pvågningsafdelinger eller fra lignende jbfunktiner. 1

2 Relevante uddannelser at kmbinere med Kan kmbineres med: Vejledning g rådgivning af patienter/klienter g pårørende Hspicemetder i praksis Patientsikkerhed g utilsigtede hændelser Kvalitetsudvikling g akkreditering på sygehusene Selvledelse g frmidling i msrgsarbejdet 2. Ideer til tilrettelæggelse Det freslås at tilrettelægge frløbet sm split-frløb, g eksempelvis med refleksins- g bservatinspgaver eller knkret færdighedstræning i relevante færdigheder mellem de enkelte mduler. Det kan anbefales at splitte frløbet p i tre dele, da der er frhldsvis str stfmængde, der skal behandles, bearbejdes g frankres i daglig praksis. Det kan ligeledes anbefales, at der sikres daglig refleksinstid fr deltagerne, hvr de får mulighed fr at bearbejde g frdybe sig i stffet. Denne refleksins- eller frdybelsestid kan med frdel placeres midt på dagen, men kan evt. gså placeres først eller sidst. Refleksinstiden kan bruges f.eks. til lgbgsskrivning, gruppearbejde mkring udvalgte temaer g pgaver, undersøgelser, videnssøgning på nettet, læsning af litteratur g supplerende materialer, udarbejdelse af cases m.v.. 3. Temaer Tema 1: Intensivpatienten Tema 2: Fysiske g psykiske reaktiner på indlæggelse Tema 3: Hygiejne g infektiner Tema 4: Respiratins g cirkulatinssvigt Tema 5: Kmplicerende sygdmstilstande Tema 6: Opvågningspatienten Tema 7. Dkumentatin, kvalitet, jura g etik Tema 8: Mbilisering g rehabilitering af den intensive patient Tema 9: Persnalemsrg g kllegial støtte Temaerne kan vægtes i frhld til de funktiner, deltagerne varetager på de respektive afsnit g inddrages i større eller mindre mfang alt efter deltagernes knkrete behv g jbfunktiner. F.eks. kan temaet mkring pvågningspatienten gives mere vægt afhængig af deltagernes jbfunktiner. Vi har valgt at indføje et særskilt tema mkring persnalemsrg g kllegial støtte. Dette tema fremstår ikke sm et selvstændigt mål i målbeskrivelsen, men ligger indehldt i bl.a. målet m at kunne assistere kmpetent. Fr at assistere kmpetent skal man sm prfessinelt plejepersnale kunne håndtere de sær- 2

3 lige krav, der stilles til at kunne tage vare på sig selv g sine klleger i en fte psykisk belastende hverdag, hvrfr der er behv fr redskaber til egen- g kllegial msrg samt til at kunne mdvirke stress. Dette tema vil naturligt kunne integreres i de øvrige temaer, men vi har her valgt fr verskuelighedens skyld at medtage det sm et selvstændigt tema. 4. Temaversigt 1. Intensivpatienten Deltageren arbejder i dette tema med grundlæggende viden m intensivpatienten, herunder kunne frstå g bruge ABCDE-principperne, fr på baggrund af denne viden at kunne indgå i samarbejdet mkring sygeplejen til intensivpatienten. Temaet skal bidrage til at deltagerne får viden m grundlæggende bservatiner, således at de kan videregive disse til relevante samarbejdspartnere. Derudver skal deltagerne kende til de mest almindelige undersøgelser g prøver i frhld til den akutte intensive patient. Samarbejde m patienten Dette tema er gennemgående i alle undertemaer, men tages med her sm et særskilt emne. Temaet skal bidrage til at deltagerne kender egne rlle g kmpetencer i frhld til det tværfaglige samarbejde g aktuelle prcedurer g standarder. Deltagerne skal her arbejde med egen rlle både i det daglige arbejde på intensiv-afdelingen g i frløbsvergange. Scial- g sundhedsassistentens ansvar, kmpetence g delegatin Kmpetencer i det tværfaglige samarbejde Videregivelse af bservatin g infrmatin, f.eks. ISBAR Prcedurer g standarder Sygepleje g højteknlgi Sammenhængende patientfrløb Mdtagelse af den (akutte) intensivpatient Mdtagelse g priritering af akut interventin Apparat g stue klargøring g assistance A B-C-D-E (airway, breathing, circulatin, disability, expsure) Patientvervågning: Overblik, bservatin g mnitrering Mnitrering Puls g bldtryk EKG læsning grundlæggende bservatiner Gennemgang af aktuelle parametre på vervågningsudstyret 3

4 Sammenkbling af kliniske bservatiner g andre bservatiner Ernæring g væskebalance Særlige ernæringsbehv hs intensivpatienten Ernæringsscreening Ernæringsfrmer (parenteral g/eller enteral) Vurdering af væskestatus- klinisk g bikemisk Væskeregnskab Medicinsk behandling /smertebehandling g sedatin Akutte smerter (smertefysilgi, typer g smertescring (fx VAS) g behandling) Abstinenser Sygeplejemæssige bservatiner g pgaver 2. Fysiske g psykiske reaktiner på indlæggelse I dette tema skal deltageren øge sin frståelse af de fysiske g psykiske reaktiner, sm patienten på intensiv g de pårørende kan have ved indlæggelsen. Temaet skal især øge deltagerens færdigheder i frhld til at drage msrg fr såvel patienten sm de pårørende sm har srg g krisereaktiner. Reaktiner på indlæggelse hs patient g pårørende Fysiske reaktiner g den immbiliserede patient Krppens stress reaktiner Organsamspil Sengelejets kmplikatiner Frebyggelse Psykiske reaktiner Patients g pårørendes stress g krisereaktiner Intensivdelirium Kriser, reaktin g interventin Reaktiner på livstruende sygdm Srg, krise g mestring Sygepleje g msrg til patient g pårørende i krise Pårørendeinddragelse g samarbejde med pårørende 4

5 3. Hygiejne g infektiner Hygiejne er et særligt væsentligt emne på intensiv-afdelinger både i frhld til patienten, persnalet g de pårørende g til apparatur, udstyr m.v.. Præparatin g klargøring af udstyr er fte en af scial- g sundhedsassistenternes centrale pgaver. Arbejdet med temaet skal således sikre, at deltagerne kender til de særlige hygiejniske frhldsregler, der er nødvendige i arbejdet med intensivpatienter. Smitteveje g frebyggelse af infektiner Særlige infektinsprblematikker Islatin MRSA m.fl. Hygiejneprcedurer Præparatin, klargøring g fejlsøgning af udstyr 4. Respiratins- g cirkulatinssvigt Temaet skal give deltagerne grundlæggende viden m respiratrbehandling, herunder bservatiner g kliniske vurderinger samt sygepleje til patienten i respiratr. I temaet lægges vægten på udtrapningsstrategier. Respiratinssvigt g ventilatinsstrategier Behandling g speciel sygepleje til intuberede patienter Respiratr Sedatin Tubevalg g placering Akut intubatin (g medicinering) Trachestmi g tube- pleje CPAP, PEP, PEEP Nn-invasiv respiratrbehandling (NIV) Sekretmbilisering g sugning Lejring Hygiejniske prblemstillinger Sugning g ventilering Ventilatinsstrategier Udtrapning af respiratr 5

6 Kmplikatiner Infektiner Kredsløbspåvirkning Lungesvigt Andre respiratriske kmplikatiner Cirkulatinssvigt Hjerte /kredsløb Chktyper 5. Kmplicerede sygdmstilstande hs patienten på intensiv Temaet har til hensigt at deltageren tilegner sig basal viden m de hyppigst frekmmende kmplicerede tilstande hs patienten på intensiv samt den tilhørende sygepleje, herunder bservatiner g behandlingsmuligheder. Observatiner, behandling, undersøgelser g særlig sygepleje i frhld til: Diabetes (ketacidse, cma, hyp- g hyperglykæmi) Astma/KOL Hjerte/karsygdmme Neurlgiske lidelser Frgiftninger Nyreinsufficiens g dialyse Kirurgiske prblemstillinger (Abdminalkirurgiske - blødninger, læsiner g infektiner) Intensivt syndrm/delir Den multitraumatiserede patient Transfusin Bldtyper Bldprdukter, typer, pbevaring (indikatiner fr de frskellige prdukter) Transfusinskmplikatiner Observatiner g patientsikkerhed Juridiske aspekter 6. Patienten på pvågning 6

7 I dette tema perspektiveres tema 1 g 2 i frhld til de særlige frhld, der gør sig gældende fr bservatiner m.v. fr patienten på pvågning. Anæstesifrmer/midler Særlige bservatiner g mnitrering Den pst-perative patient, dræn, smerter g blødning mm Kmplikatiner i frbindelse med anæstesi g pvågning Sygepleje til pvågningspatienten Udskrivelse fra pvågningsafdelingen 7. Dkumentatin, etik g kvalitet Etik g etiske prblemstillinger De svære beslutninger Metder til kvalitetsudvikling samt dkumentatinsredskaber Den Danske kvalitetsmdel audit g akkreditering Patientsikkerhed g utilsigtede hændelser Juridiske aspekter Dnr g hjernedøds kriterier Pligter g rettigheder Lv m patienters retsstilling g selvbestemmelse Tavshedspligt 8. Mbilisering g rehabilitering af patienten på intensiv I dette tema arbejdes der med deltagernes kmpetencer i frhld til at støtte, vejlede, infrmere g mtivere patient g pårørende i frbindelse med mbilisering g rehabilitering af patienten på intensiv. Mbilisering g rehabilitering af patienten på intensiv Rehabilitering af patienten på intensiv Bevægeapparat Kredsløb Vejrtrækning Lungefysiterapi Lejring g kntrakturprfylakse 7

8 Tidlig rehabilitering Mtivatin g scialpædaggik Dkumentatin g rehabiliteringsplan Tværfagligt samarbejde Det sammenhængende patientfrløb Udskrivelse eller verflytning af patienten 9. Persnalereaktiner, persnalemsrg g kllegial støtte Temaet er taget med fr at sikre, at deltagerne får viden m den påvirkning, de er udsat fr i arbejdet med kritisk syge g deres pårørende. Hensigten er at give deltagerne redskaber g metder til at frebygge g mdvirke stress eller krise, f.eks. kllegial supervisin eller fælles refleksin ver svære situatiner fra hverdagen på en intensiv afdeling. Arbejdet med kritisk syge g deres pårørende Kllegial msrg g supervisin i frbindelse med arbejdet med kritisk syge g deres pårørende 5. Opgaver g undervisningsmaterialer Uddannelsens temaer kan tilrettelægges i anden rækkefølge afhængig af deltagernes baggrund g erfaringer med henhldsvis arbejdet på intensiv-afdelinger g pvågningsafdelinger. En del af uddannelsen vil naturligt være baseret på frmidlingsrienteret undervisning, idet der er tale m fagligt teretisk stf, sm deltagerne skal have en indføring i. Det teretiske stf kan gøres praksisnært ved, at alle temaer tager udgangspunkt i gældende retningslinjer g instrukser fra deltagernes egen praksis. Deltagerne kan med frdel inden kursusstart mdtage et brev, hvri de bliver bedt m at medbringe udvalgte instrukser mm ved kursusstart. I hele uddannelsen arbejdes case-baseret eller med afsæt i praksisfrtællinger. Cases g praksisfrtællinger med afsæt i deltagernes egen praksis g erfaringer styrker deltagernes læreprcesser g skaber et bindeled mellem teri g praksis, sm kan bidrage til at understøtte transfer. Det anbefales at træne deltagerne i en simpel case-/praksisfrtællingsmdel: Øvelse Vigtigste fakta det vi ved Hvad var prblemet eller udfrdringen Var det en typisk prblemstilling eller en særlig prblemstilling? Hvilke løsninger blev valgt? Var der andre mulige løsninger alternative løsninger Hvad blev der gjrt, hvrfr? Kunne der have været gjrt andet? 8

9 Der kan arbejdes med cases både i skriftlig g i mundtlig frm. Det vil være hensigtsmæssigt at den enkelte underviser undervejs i de teretiske plæg supplerer med praksisfrtællinger både frtællinger fra egen praksis g frtællinger fra kursisternes praksis g her giver mulighed fr at drøfte de samme spørgsmål sm i praksisfrtællingsmdellen sm en del af undervisningen. Bruges case sm gruppearbejde kan det være relevant blt at lade et enkelt medlem i gruppen beskrive en case fra egen praksis, i andre kan det være mere frugtbart fr arbejdet, at gruppen i fællesskab beskriver g skriver casen. Hvilken frm, der vælges i de enkelte situatiner afhænger af temaet fr gruppearbejdet. Under en del af temaerne er der mulighed fr at planlægge en praksispgave med relatin til terien g de praktiske færdigheder nedenfr er givet frskellige eksempler på dette. Denne pgave kan eventuelt planlægges mellem de frskellige mduler. Tema 1: Patienten på intensiv Scial- g sundhedsassistenterne skal primært gennem dette tema pnå kendskab til de basale frhld mkring den ikke - kmplekse, såsm mdtagelse, vervågning m.v., samt klargøring af udstyr. Temaet mhandler en del teretisk viden. Derfr vil hvedparten af dette tema være plæg fra undervisere med specialviden inden fr mrådet. En del af teriundervisningen mkring patienten på intensiv, bør varetages af sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje. I temaet er der samtidig en del praktiske færdigheder g øvelse i kliniske bservatiner. Samarbejde m patienten Det tværfaglige samarbejde i intensiv-afsnit er helt central fr gd behandling, g det er vigtigt, at deltagerne kender deres rller g kmpetencer i det tværfaglige samarbejde. Det anbefales, at der i løbet af arbejdet med dette tema inddrages eksempler på kliniske vejledninger i frhld til ansvarsmråder fr de enkelte faggrupper, g især her sætter fkus på scial- g sundhedsassistentens kmpetence g ansvar hvis den er beskrevet særskilt. Ofte bruges ISBAR-systemet i frhld til den tværfaglige/tværgående kmmunikatin mkring patienten. Identifikatin Situatin Baggrund Analyse Råd 9

10 Det er en frdel, at deltagerne stifter bekendtskab med dette princip, da en del af scial- g sundhedsassistenternes pgaver på en intensiv afdeling er centreret mkring at videregive infrmatin til samarbejdspartnere. Det er derfr vigtigt, at de kan kmmunikere præcist g fretage en frudgående analyse af situatinen, hvri de vurderer behvet fr at inddrage andre. Det freslås, at deltagerne arbejder knkret med kmmunikatin ved hjælp af en case. ISBAR - kmmunikatins CASE: Du kmmer ind til en patient der fr nylig trappet ud af respiratren, patienten var klar g rienteret i tid g sted da du var der fr en halv time siden Nu spørger patienten dig, hvrdan du er kmmet til Frankrig, hun vil nemlig gerne snart hjem fr hun er meget bange g vil ikke være der mere, fr væggene klemmer hende her i dette lille htelværelse, hun begynder at kravle ud af sengen, med alle hendes frskellige slanger g vervågningsudstyr. Samtidig rynker hun panden g er klamt svedende. Du vurderer at du har brug fr hjælp, men kan ikke gå fra hende du får fat i en telefn g ringer til vagthavende Inden du ringer tager du ISBAR p af lmmen, g bruger den sm en hurtig frberedelse til samtalen - hvad siger du? Identifikatin - Sig dit navn, din funktin g din afdeling - Sig patientens navn, cpr. nr. Situatin Jeg ringer frdi... (beskriv situatinen) - Jeg har bserveret flg. ændringer i funktinsniveau eller ændringer i helbredstilstand (BT, puls, tp., vejrtrækning, mentale tilstand) Hav værdierne klar inden du ringer! Baggrund hvad er gået bagud fr hændelsen? Krt præsentatin af patientens situatin (tiltag indtil nu, sygdmshistrie). Analyse hvad trr du det kunne handle m? Jeg er usikker på, hvad prblemet er eller Jeg mener, at prblemet er... (beskriv) Patientens situatin/tilstand er ændret. Vi må gøre nget. Råd hvad mener du der skal gøres? Skal vi ikke.. (beskriv) Hvad synes du, jeg skal gøre? Hvilke tiltag vil du freslå? Hvad skal jeg bservere g vurdere? Hvem gør hvad? Hvrnår tales vi ved igen? (Kilde: ISBAR 10

11 Mdtagelse af den akutte patient på intensiv Deltagerne skal i dette tema arbejde med klargøring af en stue samt lære A-B-C-D-E-principperne at kende g kunne bservere, dvs. se, lytte g mærke sig frem til eventuelle uregelmæssigheder g kunne rapprtere disse videre til tværfaglige samarbejdspartnere. A-B-C-D-E principperne anvendes frtrinsvis i frhld til akutte patienter, men vil med frdel kunne inddrages i frhld til scial- g sundhedsassistenternes kmpetencer på intensiv-afdelinger. A = Airway B = Breathing C = Circulatin D = Disability E = Expsure Principperne gennemgås ud fra primært se, føle g lytte-bservatin suppleret med knkrete handlingsfrslag ud fra følgende spørgsmål: Hvrdan vurderer man g behandler man i frhld til det enkelte princip? Hvad er scial- g sundhedsassistentens rlle? Gennemgangen kan eventuelt suppleres med en gennemgang af principperne i praksis, på en træningsdukke. Temaet suppleres med gennemgang af simple mnitreringsmetder sm f.eks. Pulsxymeter BT-måling EKG Andre Samt relevante undersøgelser (standardgennemgang fr intensiv fr eksempel syre-base regulering, væsketal sv. disse gennemgås senere under de frskellige kmplicerende tilstande) Det anbefales at deltagerne efter gennemgang af de frskellige undersøgelser g mnitreringsmetder får mulighed fr, at træne færdigheder g her arbejder i mindre grupper. Arbejdet kan tage udgangspunkt i en instruks fr den pågældende undersøgelse eller mnitrering g kan afsluttes med at deltagerne øver færdigheden på hinanden hvis det er muligt. Hvis dette ikke er muligt kan det eventuelt være en færdighed sm deltagerne øver i egen praksis i splitperiderne efter aftale med egen praksis. Deltagerne kan gså med frdel træne bestilling af bldprøver g undersøgelser ved at anvende aktuelle skemaer på kurset eller øve det i egen praksis. De enkelte bldprøver g undersøgelser kbles på hele kurset til det aktuelle sygdmsbillede. Nedenfr et eksempel på en gruppepgave i en mnitreringsmetde. 11

12 Opgave: EKG Mnitrering I skal i gruppen drøfte hele prceduren mkring EKR mnitrering, med udgangspunkt i undervisningen samt den udleverede EKG mnitrerings instruks g erfaringer fra egen praksis. Hvis I har en anden praksis end den beskrevne, er det vigtigt, at I her drøfter frdele g ulemper g reflekterer ver egen praksis g muligheder fr en ændret praksis. I skal her drøfte: Fremgangsmåder (Hvad er fx EKG 5 g EKG 12?) Hud præparering hvrdan g hvrfr? Elektrdeplacering Det virker ikke? Årsager g mulige løsninger Praktisk øvelse Gruppepgaven afsluttes med, at I påsætter elektrder på hinanden g frtlker resultatet. Varighed: ca. 2 timer Ernæring g væskebalance Her sættes fkus på de særlige ernæringsbehv patienter på intensiv har. Deltagerne kan i denne frbindelse arbejde med at øve ernæringsscreening i case arbejde, g her vurdere en patients væske status, ud fra både kliniske g bikemiske bservatiner efter gældende prcedurer. Denne vurdering fregår i tæt samarbejde med underviseren, der her repræsenterer det tværfaglige samarbejde på intensiv afdelingen. Smertebehandling I mdtagelsen g bservatinen af patienter på intensiv er det vigtigt at kunne bservere g vurdere en patients smerter. Temaet afsluttes derfr med en teretisk gennemgang af smerte fysilgi, smertetyper samt redskaber til en vurdering af en patients smerter g mulige abstinenser. Deltagerne præsenteres her fr frskellige smerte scringsmetder, så deltagerne efterfølgende, i det tværfaglige samarbejde, kan vurdere både den vågne g ikke-vågne patient på intensiv- g pvågning. Følgende gennemgang tager, sm et eksempel på en gældende retningslinje, udgangspunkt i Smertescring til vksne intensiv patienter - ITA Hlstebr g Herning g det anbefales at aktuelle scringsmetder gennemgås: Vurdering af sedatinsniveau Sedatinsscre - RASS (The Richmns Agitatin and Sedatins Scale). Vurdering af smerter Behaviur Pain Scale Tl (BPS): Anvendes når patienten ikke verbalt eller ved udpegning kan angive smerter. BPS-smerteskala vurderer smerterelateret adfærd (bevægelser, ansigtsudtryk g ur). 12

13 NRS: numerisk rangskala - en 11-punkts skala fra 0-10, 0 fr ttal smertefrihed g max. 10 fr de værst tænkelige subjektive smerter. VAS: VAS-scre - visuel analg skala - et redskab til at vise smerteintensiteten g ændringer i denne. Der anvendes lineal med markør, sm patienten placerer mellem yderpunkterne "ingen smerter" - "værst tænkelige smerter". Patienten udspørges m graden af smerte, sm derefter msættes til en talværdi af plejepersnalet i henhld til tabel. (kilde: Smertescring til vksne intensiv patienter - ITA Hlstebr g Herninge-dk.rm.dk) Der er gså her mulighed fr, at lave en øvelse i kliniske bservatiner af den smertepåvirkede patient i en splitperide i egen praksis samt mulige sygeplejemæssige pgaver i denne frbindelse. Opgave: Kliniske bservatiner af den smertepåvirkede patient Du skal udvælge en patient i egen praksis, hvr du vil vurdere smerteintensiteten ver et frløb på t dage. Du skal samtidig finde dig en sparringspartner ift. vurderingen, så du kan drøfte egne bservatiner med en kllega Hvilken metde vil du bruge til at vurdere patientens smerter? Hvilke prcedurer har I i afdelingen? Hvilke sygeplejemæssige bservatiner g pgaver ser du i frhld til denne patient, g hvad er din rlle sm scial- g sundhedsassistent? Var der særlige udfrdringer ift. at vurdere patientens smerter? Hvrdan mener du, at I kunne blive endnu bedre til at vurdere patienternes smerter? (Brug eventuelt den i undervisningen udleverede prcedure til at vurdere patientens smerter) Samlet pgave til afrunding af temaet Mdtagelse af patienten på intensiv I temaet sm helhed er der en del teri indlæring kmbineret med praktiske færdigheder g kliniske bservatiner. Sm afrunding på temaet kan der arbejdes med samtlige undertemaer gennem et gruppearbejde mkring en eksemplarisk indlæggelse. Dette kan med frdel trænes ved, at deltagerne arbejder med klargøring, assistance g kliniske bservatiner i frbindelse med indlæggelse, ved gennemgang af en eksemplarisk indlæggelse med særlig fkus på scial- g sundhedsassistentens rlle g egne kmpetencemråder. Fr at sikre den størst mulige læring er det hensigtsmæssigt her at tage udgangspunkt i deltagernes egen 13

14 praksis g egne erfaringer. Dette kan gøres i grupper, hvr deltagerne arbejder med, hvrdan de ville frberede sig på mdtagelse af en patient med fx respiratinsinsufficiens g hvad deres rlle i denne frbindelse ville være. Deltagerne kunne her anvende aktuelle kliniske retningslinjer g standarder mkring denne patientkategri. Disse kan udleveres af underviseren, eller deltagerne kan blive bedt m at medbringe kliniske retningslinjer g standarder fra egen praksis, fr på denne måde at sikre størst muligt læringsudbytte g erfaringsudveksling. Deltagerne kunne arbejde med følgende: Frventet klargøring af stue g apparatur Mdtagelse af patient g pårørende Frventet mnitrering, klargøring af patient Relevante undersøgelser Kliniske bservatiner g vurdering af hvr g hvrdan relevante bservatiner videregives i teamsamarbejdet (ISBAR) Gruppearbejdet afsluttes med en eksemplarisk gennemgang g erfaringsudveksling mkring mdtagelse af patienten på intensiv. Det er vigtigt her at give plads til idé udveksling g drøftelse af flere mulige handlingsalternativer. Derudver kan der sm pfølgning på temaet planlægges en mindre splitpgave mellem del 1 g 2, hvr deltagerne arbejder med en selvvalgt pgave med fkus på en færdighed sm de plever at have særlig interesse eller behv fr at øve yderligere fx klargøring af stue, klargøring af patient til EKG-mnitrering eller anden særlig mnitrering. Tema 2: Fysiske g psykiske reaktiner på indlæggelse Temaet kan behandles ud fra t perspektiver: Patientens fysiske g psykiske reaktin på indlæggelse g de pårørendes reaktin. Af tidsmæssige årsager kan det være vanskeligt at nå i dybden med begge perspektiver, hvrfr det anbefales at lægge særlig fkus på de pårørendes reaktin, da det er en af de fælles pgaver, scial- g sundhedsassistenten kan bidrage kmpetent til løsningen af. Patientperspektiv: Psykiske reaktiner: Patienter på intensiv afsnit g deres pårørende er fte kendetegnet ved, at begge parter er i en akut krisetilstand. Patienterne har ligeledes fte påvirket bevidsthedstilstand g / eller er intuberede, hvilket i høj grad påvirker evnen til at kmmunikere. Det stiller særlige krav til kmmunikatinen med patienten, hvrfr der gså under dette tema arbejdes med kmmunikatin med patienten, g især med patienten med nedsat kmmunikatinsevne. Det kan derfr anbefales at der arbejdes grundigt med kriseteri samt på at se indlæggelsen i intensivpatientens perspektiv. Dette kan eksempelvis gøres med udgangspunkt i bgen, T kaffe g 14

15 en staveplade (se litteraturlisten). Bgen kan gså anvendes i frbindelse med temaet m pårørendeperspektiv. Fysiske reaktiner: Her gennemgås krt krppens stressreaktiner i frbindelse med akut sygdm g indlæggelse, dette kan gøres ved tydeliggørelse af symptmbilleder g relatinen til alle krppens funktiner samt behandlingsmuligheder. Pårørendeperspektiv: Frskning viser, at pårørendeinddragelse g et tæt samarbejde med g tilstedeværelse af pårørende under indlæggelse kan have psitiv betydning fr patientens helbredstilstand. Derfr er det helt centralt, at der bliver arbejdet i dybden med dette tema. Vi anbefaler følgende verskrifter fr temaet, f.eks. behandlet via et plæg suppleret med casearbejde g desk-study mv. (se nedenfr): Pårørendes plevelser g behv i frbindelse med indlæggelse på intensiv-afdelingen Pårørende på patientstuen g persnalets samspil med de pårørende. Efter udskrivelsen - de pårørendes rlle Det kan anbefales, at der på et tidspunkt i frløbet eller sm en særlig frdybelsespgave fretages et desk-study af relevant litteratur i frhld til emnet, således at deltagerne rienterer sig i frskning g viden mkring betydningen af pårørendesamarbejdet g inddragelsen i frhld til patienten på intensiv. Der kan gså arbejdes med emnet ved at deltagerne i mindre grupper laver plæg ud fra knkrete erfaringer fra eget afsnit med pårørendeinddragelse, g herunder kmmer med frslag til eventuelle nye tiltag i frhld til pårørendesamarbejdet: Findes der en pårørendeplitik eller retningslinjer fr pårørendesamarbejdet på dit afsnit? Hvrdan inddrages pårørende i samarbejdet m patienten? Hvilke tiltag kunne styrke dette samarbejde? Gruppearbejdet fremlægges i krt frm g der videndeles på baggrund af dette. Tema 3: Hygiejne g infektiner I dette tema bør der ud ver en verrdnet gennemgang af hygiejniske principper, g så arbejdes knkret med de kliniske retningslinjer fr håndhygiejne. Statens Serum Instituts materiale m hygiejne g håndhygiejne anbefales brugt i frbindelse med temaet. Materialet kan med frel bruges fx værd at vide m håndhygiejne samt materialet m smitteveje g infektiner, så mange kan du nå at smitte, fr her at gøre deltagerne pmærksmme på vigtigheden i egen håndhygiejne. ( 15

16 Indgangen til temaet kan være Statens Serum Instituts Håndhygiejne test fr på denne måde at skærpe deltagernes interesse fr temaet. Testen kan tages individuelt g resultatet er til egen refleksin. Der kan gså arbejdes i små grupper, fx ved at deltagerne arbejder med det net baserede materiale m hygiejne sm en eftermiddags refleksinspgave, fr eksempel sm plæg til temaet dagen efter. Det anbefales ligeledes, at deltagerne selv finder de kliniske retningslinje fr håndhygiejne (Center fr kliniske retningslinjer natinalt clearing huse fr sygepleje g i grupper sætter sig ind i retningslinjerne. Der kan arbejdes med at msætte retningslinjerne til knkret handling i frhld til både persnale, patienter g pårørende. Grupperne kan arbejde med følgende spørgsmål: Hvrdan er hygiejnen på vres afdeling? Hvad kunne jeg g vi gøre bedre? Hvrdan bliver det muligt? I frbindelse med temaet gennemgås ligeledes rengøring, klargøring g vedligehldelse af diverse apparatur g instrumenter. Her anbefales det, at der tages udgangspunkt i egne prcedurer g at det eventuelt er en hygiejne ansvarlig fra intensiv specialet, der varetager undervisningen. Tema 4: Respiratins g cirkulatinssvigt I dette tema lægges der vægt på at deltagerne får en øget frståelse fr patienten i respiratr behandling g det tværfaglige samarbejde mkring patienten samt scial- g sundhedsassistentens rlle i frhld til den specialiserede sygepleje mkring patienten i respiratr. Der er her igen en del teriundervisning der freslås varetaget af en læge eller sygeplejerske fra intensiv mrådet. Det er her af afgørende betydning at deltagerne har mulighed fr at bidrage med egne erfaringer g spørgsmål i frbindelse med egen praksis. Temaet freslås suppleret med rekvisitter fra intensivmrådet eventuelt kmbineret med et aftalt besøg på intensiv eller en studiebesøg i praksis med knkrete studiepgaver. Temaet med lejring kan event fregå via øvelser i demnstratinsstue. Andre temaer freslås suppleret med illustrative billeder eller film klip (se litteratur listen). Det er her hele tiden vigtigt at have fkus på, hvrdan man kmmunikerer med den intuberede patient g det bør være et fkus punkt i alle temaerne. Tema 5: Kmplicerende sygdmstilstande I dette tema arbejdes med bservatin, sygepleje g behandling i frbindelse med følgende tilstande: Diabetes (ketacidse, cma, hyp- g hyperglykæmi) 16

17 Astma/KOL Hjerte/karsygdmme Neurlgiske lidelser Frgiftninger Nyreinsufficiens g dialyse Kirurgiske prblemstillinger (Abdminalkirurgiske - blødninger, læsiner g infektiner) Intensivt syndrm/delir - Den multitraumatiserede patient Gennemgangen skal ses sm en krt intr til de frskellige mulige patientkategrier g eksempler på sygdmme. Det vigtigste er at deltagerne får indblik i kmpleksiteten i sygdmsbillederne g kan se ngle sammenhænge g handle på disse. Det anbefales at bruge intensiv persnale til undervisningen fr at få ekspertviden. I frbindelse med gennemgangen anbefales det at arbejde med en eller flere cases, sm enten kan være selvknstruerede eller sm kan tage afsæt i en af underviseren udarbejdet case. Case: 32 årig mand med tidligere leukæmi g knglemarvstransplantatin, pneumni sm hurtigt udvikler sig til septisk chk, bldtryk 78/50, p 150, satutatin 92 på 10 liter ilt mdtages i intensiv afdeling nu. Hvad gør du? Tema 6: Opvågningspatienten Dette tema freslås behandlet gennem plæg fra intensiv-sygeplejerske eller læge med specialviden mkring patienter på pvågning. Der arbejdes gså her med ABCDE-principper med fkus på de særlige bservatiner g frhld, der er afgørende ved plejen af pvågningspatienten. Det anbefales at sætte fkus på, hvrdan de enkelte funktiner hs patienten på pvågning påvirkes, relevant vervågning g bservatiner samt sygeplejemæssige tiltag g behandlingsmuligheder i frhld til: Respiratin Cirkulatin Udskillelse Mbilisering g lejring Hud g væv Ernæring Bevidsthed 17

18 Smerter Kmplikatiner ifm. anæstesi Sm pfølgning på plæg arbejdes med cases enten selvknstruerede cases eller nedenstående kan bruges sm afsæt fr udarbejdelse af case: Case: Du mdtager en 25 årig mand med en kmpliceret fraktur af tibia, han klager ver smerter på indersiden af skinnebenet. Hvad vil du bservere? Hvad vil du gøre? Temaet afsluttes med krt gennemgang af udskrivelse fra pvågningsafdelingen g dkumentatin. Tema 7. Dkumentatin, etik g kvalitet Dkumentatin g kvalitet Her kan ses på krav til dkumentatin på eget funktinsmråde ved at undersøge den reginale strategi fr sygeplejefaglig dkumentatin, samt sundhedsstyrelsens vejledning m sygeplejefaglige ptegnelser. Det kan enten gøres via søgning nline eller ved interview, eller ved at lave en lille jurnal audit på egen praksis, ud fra gældende praksis. Det kan anbefales at deltagerne i frbindelse med dette tema arbejder med selve kvalitetsbegrebet samt en gennemgang af Den Danske Kvalitetsmdel g kvalitetscirklen. Arbejdet med den danske kvalitetsmdel kan ske ud fra de kvalitetsstandarder, der er gældende fr deltagernes egne afsnit. Det kan fr eksempel anbefales, at deltagerne medbringer disse g i grupper arbejder med disse, f.eks. ud fra følgende spørgsmål: Hvad er gd kvalitet på en intensiv-afdeling? Hvrdan arbejdes der med at sikre den gde kvalitet i praksis? Hvad kan jeg sm scial- g sundhedsassistent - knkret gøre fr at bidrage til at øge kvaliteten? Det sidste spørgsmål kan suppleres med et gruppearbejde i mindre grupper med afsæt i kvalitetscirklen, hvr deltagerne arbejder med frslag til knkrete frslag til kvalitetsudviklingstiltag i eget afsnit. Derefter ses der på aktuelle metder til kvalitetsudvikling g på Den Danske kvalitetsmdel, audit g akkreditering. Det vil gså være relevant at se på, hvrdan man arbejder med patientsikkerhed g utilsigtede hændelser, sm en metde til at sikre løbende kvalitetsudvikling. Dette kan gøres ved at se på kriterierne fr anmeldelse fr utilsigtede hændelser - fx ved at gennemgå en fiktiv anmeldelse g efterfølgende drøfte de aktuelle læringsmuligheder i denne frbindelse. 18

19 Her er det igen en mulighed, at der i en individuel praksispgave arbejdes med et selvvalgt kvalitetsudviklingstiltag: Opgave kvalitetsudvikling på intensiv/pvågningsmrådet Med udgangspunkt i undervisningen m kvalitet g de særlige udfrdringer der her er i praksis i frhld til intensiv- g pvågningsmrådet, skal I nu udvælge et knkret kvalitetsudviklings tiltag i jeres praksis, sm I ønsker at sætte øget fkus på i praksis 1. I skal herefter planlægge et kvalitetsudviklings tiltag kvalitetsudviklingstiltaget g her bruge kvalitetscirklen g det udleverede skema. Vær her særlig pmærksm på egen rlle ift. tiltaget 2. Sæt herefter fkus på de særlige udfrdringer der kan være i denne frbindelse hvad gør det fr eksempel svært, hvad er der på spil? Hvilke faktrer har indflydelse på kvalitetsniveauet fr det valgte tiltag? Etik g juridiske aspekter Til temaet mkring etik anbefales en verrdnet gennemgang af hvad etik, etiske dilemmaer samt etisk refleksin er. Her kan findes inspiratin på Det Etiske Råds Hjemmeside ( der behandler temaet Hvad er etik? I undervisningen anbefales det, at den enkelte underviser frinden rienterer sig på Det Etiske Råds hjemmeside samt i Sundhedslvens regler m patienters retsstilling m aktuelle prblemstillinger g dilemmaer der kunne have relatin til intensiv/pvågningsmrådet g sm fte gså har sammenhæng til de juridiske aspekter, der mhandler pligter g rettigheder samt selvbestemmelsesret, rgandnatin, fravalg af livsfrlængende behandling, aktindsigt, livstestamenter, infrmeret samtykke, tavshedspligt m.v. Det anbefales at der arbejdes med den etiske refleksin i grupper: Gruppepgave m etik g juridiske aspekter Tænk på en situatin i frbindelse jeres egen praksis, hvr I plevede et etisk dilemma? Hvrfr var det et dilemma, hvad var der på spil g hvrfr trr I at I handlede I sm i gjrde? Hvad var jeres rlle i det? Deltagerne beskriver i gruppen et etisk dilemma g reflekterer ver mulige løsninger g muligheder. Gruppernes fælles refleksiner gennemgås g drøftes efterfølgende i plenum. 19

20 Tema 8: Mbilisering g rehabilitering af patienten på intensiv afdeling Patienterne er fte immbile i længere tid under deres sygdmsfrløb g fr at frebygge følger g risici ved immbilisering skal deltageren kende til metder til mbilisering g have fkus på mbilisering g ADL -træning. Deltagerne skal kunne assistere ved frflytning, g skal derfr have kendskab til særlige hjælpemidler til frflytning i intensivafsnit samt de særlige frhld, der gør sig gældende i frhld til frflytning af patienter sm f.eks. er i respiratr eller er bevidsthedssvækkede. Sm en del af mbilisering g rehabiliteringen skal deltagerne støtte patienten i pfyldelsen af behv fr søvn/hvile, sansestimulering g aktivering i det mfang, det er muligt fr den enkelte patient. Tema 9: Persnalemsrg g kllegial støtte Temaet kan med frdel indledes med deltagernes eksempler på, hvrdan persnale- g egenmsrg praktiseres i egen afdeling. Derefter freslås det at tage afsæt i deltagernes hverdag på en intensiv afdeling g gennemarbejde reaktiner g kultur ved hjælp af en fælles mindmap ud fra følgende temaer: Mdverføring, subjektiv g bjektiv mdverføring Refleksin ver egne mdverføringsreaktiner Kultur g håndtering af mdverføring 20