LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 2/JUNI Polar fronten. For meget miljøgift i blodet. Læs s. 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 2/JUNI 2001. Polar fronten. For meget miljøgift i blodet. Læs s. 4"

Transkript

1 LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 2/JUNI 2001 Polar fronten For meget miljøgift i blodet. Læs s. 4

2 Dansk Polarcenter er en institution under Forskningsministeriet og har til opgave at støtte og koordinere dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K Tlf.: Fax: Internet: Udkommer 4 gange årligt Oplag: Deadline for bidrag til næste nummer: 14. august Abonnement er gratis og tegnes gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Henning Thing Ansvarshavende redaktør Poul-Erik Philbert, redaktør, DJ Kirsten Caning Jens Jørgen Kjærgaard, DJ Irene Seiten, layout, DJ Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: Birger Sandell Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. Indhold Et nødvendigt og nyttigt samarbejde Efter 20 års hjemmestyre har unge grønlændere en pragmatisk holdning til samarbejdet med danskerne Gift i blodet Nu er det bevist, at østgrønlænderne har uacceptabelt høje koncentrationer af miljøgifte i blodet En kilde til værdifulde enzymer Den globale jagt på nye enzymer til brug i industriproduktionen er gået ind Den jomfruelige sø Der kan være ukendte livsformer i Lake Vostok, som ligger skjult under Antarktis is Touch down på Tobias Ø Efter flere forgæves forsøg er det nu lykkedes at lande et fly på Tobias Ø På udkig efter Fatamorgana-øerne Allerede i 1938 var Lauge Koch måske på udkig efter Tobias Ø På tynd is Dansk iskerneforsker sætter spørgsmålstegn ved IPCC s klimadata Ren besked Biologer slår fast, at renerne i Inglefield Land er noget helt for sig selv Kommentar Til den bitre ende Den sidste viking Historien om den islandske bonde Ólafur Bergsson og hans elskede hest Blesi Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse. NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166

3 Grønlandske unge: Et nødvendigt og nyttigt samarbejde Mere end 20 år efter Hjemmestyrets indførelse, lægger unge grønlændere ikke længere så Foto: Charlotte Haslund-Christensen megen vægt på etniske modsætninger, men ser danskerne som en nødvendig brik i udviklingen frem mod større selvstændighed. Det viser interviewundersøgelse blandt gymnasieelever i Nuuk. Af Poul-Erik Philbert Et forbud mod at tale dansk fra Grønlands Landstings talerstol finder ikke støtte blandt Grønlands unge. I hvert fald ikke blandt gymnasieungdommen. Tværtimod viser eskimologen Niels Hoedeman i sit speciale fra Institut for Eskimologi på Københavns Universitet, at de unge er imod en sådan styrkelse af det grønlandske sprog, fordi det vil begrænse danskernes muligheder for at deltage i det politiske liv. Moderate holdninger Niels Hoedeman har gennem 14 intensive interviews med gymnasieelever i Nuuk forsøgt at pejle sig ind på, hvordan de unge grønlændere ser på spørgsmålet om selvbestemmelse og forholdet til danskerne i dag godt og vel 20 år efter Hjemmestyrets indførelse. Resultatet er overraskende. Også for Niels Hoedeman. Det er nemlig ikke kun i debatten om sproget i Landstinget, at de unge er moderate. Det samme er tilfældet, når talen falder på det danske sprogs stærke udbredelse i Grønland i det hele taget, danskernes dominans i samfundets ledende lag og mulighederne for løsrivelse fra Danmark. - De unge, jeg har talt med, har en meget pragmatisk indstilling til danskere, siger Niels Hoedeman. De mener, at danskerne kan være med til at videreudvikle Hjemmestyret, og ser dem dermed som en slags brændstof i processen frem mod større grønlandsk selvstændighed. De unge forklarer deres tolerance med, at danskerne er tilkaldt af det grønlandske samfund, og at grønlænderne dermed selv definerer deres rolle i Grønland. Det fremgår også af samtalerne, at det er de danskere, som viser en vilje til at bidrage til det grønlandske samfund, og som bakker op omkring det, der har de unges respekt. De danskere, som kommer for en kort periode for at tjene penge, er derimod ikke særligt velsete. Markant skift siden 70 erne Niels Hoedeman havde forventet en mere kritisk holdning over for Danmark og danskere, da han gik i gang med at interviewe de unge. Hans undersøgelse af debatten op til Hjemmestyrets indførelse i 1979 havde vist, at det etniske spørgsmål dengang spillede en fremtrædende rolle. Grønlænderne følte sig politisk og kulturelt marginaliserede i deres eget land og fremhævede igen og igen modsætningsforholdet mellem danskere og grønlændere som det afgørende problem. - Siden 70 erne er det etniske problem gledet i baggrunden, endda i udpræget grad hos de unge, siger Niels Hoedeman. Forklaringen må være, at Grønland har opnået en væsentlig grad af selvbestemmelse, og at det i dag er grønlænderne selv, som gennem Hjemmestyrets lovgivning definerer danskernes rolle i landet. Det giver et overskud i forhold til danskerne, som gør det muligt at forholde sig pragmatisk til deres rolle i det grønlandske samfund. Tålmodighed På længere sigt både håber og forventer de unge grønlændere, at danskernes indflydelse vil blive reduceret, og at de bl.a. selv vil overtage de ledende stillinger, som danskerne i dag besætter. Men de ser fremtiden som en udvikling i samarbejde med Danmark og siger, at det kræver tålmodighed at udvikle Grønland til et moderne samfund, som kan stå på egne ben. Samtidig giver de unge udtryk for, at de føler, der er en enorm kløft mellem de grønlandske politikere og befolkningen, og at et øget selvstyre kræver, at befolkningen bliver inddraget i højere grad end i dag. Kontakt: Niels Hoedeman, tlf , 3 Polarfronten 2 / 01

4 Gift i blodet Østgrønlænderne har uacceptabelt høje koncentrationer af miljøgifte i blodet, konkluderer miljømedicinsk undersøgelse. Der er ikke nogen akut sundhedsfare, men risiko for cancer, fosterskader og svækket immunforsvar engang i fremtiden får forskerne til at slå alarm. Af Poul-Erik Philbert Umiddelbart lyder det ikke sandsynligt, at beboerne i de to grønlandske østkystbyer, Ammassalik og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), skulle være ofre for den industrielle forurening. De ligger ensomt i en uberørt natur langt fra de kendte forureningskilder. Men mistanken om, at østgrønlænderne har store koncentrationer af sværtnedbrydelige miljøgifte i blodet, blev vakt i 1998 efter en mindre pilotundersøgelse. Nu er det så blevet bekræftet af en statistisk sikker og detaljeret undersøgelse af 50 mænd og 50 kvinder i Ittoqqortoormiit. Bag undersøgelsen, som er finansieret af Dancea, står det nyetablerede Center for Arktisk Miljømedicin ved Aarhus Universitet i samarbejde med Lægeklinikken i Nuuk. For meget Undersøgelsen viser, at næsten alle har så store koncentrationer af miljøgifte i blodet, at det giver anledning til bekymring, og at alle kvinderne overskrider bekymringsgrænsen for gravide. Lige omkring halvdelen af alle overskrider desuden den grænse, der er sat for, hvornår der skal gribes aktivt ind (se tabel). Der er ganske vist ikke tale om grønlandske grænseværdier. De findes nemlig ikke. I stedet har forskerne brugt et sæt canadiske grænseværdier for, hvor store koncentrationer af PCB, pesticider og andre svært nedbrydelige forureningsstoffer, blodet må indeholde, før alarmklokkerne bør ringe. Med et udsnit på omkring 20% af befolkningen i Ittoqqortoormiit og en besvarelsesprocent på næsten 100 har forskerne nu fået fast grund under fødderne. Miljømedicineren Jens C. Hansen fra Center for Arktisk Miljømedicin ved Aarhus Universitet siger: - Der er ganske vist ikke tale om nogen akut forgiftningsfare, men på længere sigt er det ikke acceptabelt med så høje koncentrationer af miljøgifte i blodet. Det er giftstoffer, som kan være kræftfremkaldende og påvirke både fosterudvikling og immunforsvar, så vi kan simpelthen ikke bare se til. Vi må gøre noget alvorligt for at få belastningen bragt ned. Foto: Birger Sandell Fare for kræft på længere sigt Foreløbig er miljømedicinerne i gang med komplicerede og tidskrævende analyser af blodprøverne for at se, om de f.eks. kan finde biokemiske ændringer, som kan sættes i forbindelse med forureningen. - Vi leder bl.a. efter tegn på, om miljøgiftene er i gang med påvirke hormonbalancen, siger Jens C. Hansen. Ændringer i hormonsammensætningen kan gribe ind i befolkningens reproduktionsevne, og vi ved også, at hvis f.eks. koncentrationen af PCB går dramatisk op, kan det sætte gang i de processer, som fører til hormonrelaterede kræftformer som brystkræft og prostata- og testikelkræft. Jens C. Hansen håber, at undersøgelserne er færdige i løbet af året, og at man herefter kan udtale sig mere sikkert om forureningens langsigtede konsekvenser for sundhedstilstanden Usikkerhed om kilden Baggrunden for projektet i Itttoqqortoormiit er, at undersøgelser under det store miljøprogram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) i løbet af 90 erne har fundet store koncentrationer af miljøgifte i havpattedyr, som er en vigtig del af den traditionelle, grønlandske kost. Især sæler og isbjørne i Østgrønland indeholder store mængder PCB, og den efterfølgende pilotundersøgelse i 1998 viste da heller ikke overraskende, at befolkningen i Ittoqqortoormiit er udsat for en ekstremt høj belastning af miljøgifte. Forskerne mener stadig, at forureningen stammer fra kosten, men er dog begyndt at ryste lidt på hånden, efter at Henning Sloth Pedersen fra Lægeklinikken i Nuuk har været i Østgrønland for at indsamle blodprøver. Sloth Pedersens indtryk er nemlig, at befolkningen i Ittoqqortoormiit ikke spiser så meget tra- 4 Polarfronten 2 / 01

5 ditionel kost, som mange andre steder i Grønland. - Hvis befolkningen i Ittoqqortoormiit alligevel har høje koncentrationer af miljøgifte, så kan forklaringen være, at sælerne og isbjørnene i området er meget mere forurenede end andre steder i Grønland, siger Jens C. Hansen. Vi arbejder også med den teori, at østgrønlændere spiser flere sommersæler, som er magre og derfor har en større giftkoncentration i fedtlaget. På Center for Arktisk Miljømedicin håber man at få mere styr på, hvorfra miljøgiftene stammer, når man har bearbejdet de spørgeskemaer om bl.a. kostvaner, som Henning Sloth Pedersen fik udfyldt i Ittoqqortoormiit i forbindelse med blodprøvetagningen. Også analyseresultaterne fra biologiske projekter, som i løbet af 90 erne har undersøgt fangstdyrenes indhold af miljøgifte, kan sandsynligvis være med til at forklare, hvordan forureningen af menneskene har fået et så alvorligt omfang. Svært nedbrydelige Den grønlandske fødekæde fra plankton til mennesket er invaderet af svært nedbrydelige, organiske miljøgifte, som f.eks. PCB og DDT, der stammer fra produktionen i den industrialiserede verden og med vind og havstrømme bliver ført til de arktiske områder. Allerede i 1970 erne begyndte politikerne at indføre forbud mod giftene, men i dag - 30 år senere - slippes stadig store mængder af de organiske miljøgifte ud. Den seneste traktat mod de sundhedsfarlige giftstoffer blev underskrevet af 120 lande i Stockholm i slutningen af maj i år. Traktaten træder dog først i kraft, når 50 af de underskrivende lande har ratificeret den. Det ventes at tage tre år. Så mange overskrider grænseværdierne for miljøgifte i Ittoqqortoormiit (i %) Grænseværdi/deltagere 50 mænd 50 kvinder Bekymringsgrænsen for gravide Bekymringsgrænsen for ikke-gravide Aktionsgrænsen Note: Der findes ingen grønlandske grænseværdier for koncentration af miljøgifte i blodet. Undersøgelsen støtter sig derfor på et sæt canadiske grænseværdier. Foto: Birger Sandell Undersøgelse af nyfødte Jens C. Hansen understreger, at der ikke er nogen akut risiko for sundheden i Østgrønland. Det er over den næste generation, de alvorlige følger kan vise sig. - Vi skal ikke fare ud med bål og brand. Først skal vi have problemet undersøgt godt og grundigt. Men når det er gjort, er det til gengæld vigtigt, at vi giver Hjemmestyret en grundig rådgivning om, hvad der skal gøres for at forebygge sundhedsskader på længere sigt. Allerede nu har Center for Arktisk Miljømedicin dog tilbudt Ittoqqortoormiit kommune rutinemæssigt at analysere prøver fra alle nyfødte. Ikke fordi man umiddelbart forventer at finde misdannelser forårsaget af miljøgifte. Men skulle en kvinde i Ittoqqortoormiit føde et misdannet barn, vil mistanken hurtigt opstå. I den situation vil en langsigtet overvågning af nyfødte gøre det muligt for forskerne hurtigt af slå fast, om der er tale om en naturlig afvigelse, eller om miljøgiftene kan være synderne. Desuden er en undersøgelse af 50 mænd og 50 kvinder i Ammassalik på trapperne. Kontakt: Jens C. Hansen, Center for Arktisk Miljømedicin, tlf , 5 Polarfronten 2 / 01

6 En kilde til værdifulde enzymer Den globale jagt er gået ind på nye enzymer, som efter en tur gennem laboratorierne kan vise sig at være mange penge værd for industrien. Senest har forskere fundet mange helt nye enzymer i de varme kilder på Disko-øen, og det kan vise sig at blive en indtægtskilde for Grønland. Af Poul-Erik Philbert To biokemikere fra Bioteknologisk Institut i Hørsholm lagde sidste sommer gummihandskerne og kitlerne og fandt vandrestøvlerne frem fra skabsbunden. De finmotoriske sysler med præcisionsisenkrammet i laboratorierne blev for nogle uger udskiftet med et for dem u- sædvanligt feltarbejde bl.a. på Disko-øen i Vestgrønland, hvor de hentede flere hundrede vandprøver med hjem fra øens varme kilder. Prøverne er siden i laboratorierne blevet finkæmmet for sjældne mikroorganismer og enzymer, som forskerne håber med fordel kan erstatte nogle af dem, som i dag bruges i f.eks. fødevare- og medicinalindustrien. Moderne skattejagt Den minutiøse søgen efter nye enzymer i de varme kilder er en del af det udviklingsarbejde, som forskere fra Bioteknologisk Institut, Københavns Universitet og forskningsafdelingerne i Arla Foods, Novozymes og Royal Greenland udfører i samarbejdsprojektet Center for Ekstremofile Mikroorganismer. De deltager som vor tids skattejægere - man taler ligefrem om bioprospektering - i den globale enzymjagt, som de seneste 4-5 år er blevet stærkt intensiveret. I naturen har enzymerne deres faste opgaver, som f.eks. kan være at forsvare bakterier, gær og svampe mod andre mikroorganismer. Forskernes opgave er at udnytte disse naturlige egenskaber og ved hjælp af gensplejsningsteknologien overtale enzymerne til at bruge deres talenter i en anden sags tjeneste. Det kan f.eks. ske ved at tilsætte eller udskifte enzymer, som kan øge brøds hæveevne eller et vaskepulvers vaskeevne. En på skallen Måske kan det helt rigtige enzym også hjælpe Royal Greenland af med et affaldsproblem. Rejeskaller, som i dag kun anvendes til foder, indeholder værdifulde råstoffer som f.eks. kitin, det stof, der gør skallerne stive. Centerleder Peter Stougaard fra Bioteknologisk Institut siger: - Vi håber, at vi kan finde nogle bakterier og enzymer, som kan omdanne og opløse den meget stive kitinstruktur, så rejeaffaldet kan forvandles til noget, der kan spises, bruges til papir eller måske til noget helt tredje i forbindelse med farmaceutiske stoffer. Det er en proces, som i dag kan klares med koncentreret syre og base, men brugen af enzymer vil både give mere værdifulde produkter og løse problemerne i Grønland med transport af farligt gods og kemisk affald. Fordele ved at sænke temperaturen Forskerne søger i deres jagt på nye enzymer især til klodens ekstreme, økologiske nicher, sodasøer, gejsere, søer i polarområderne, hvor de forventer, at de mest specielle mikroorganismer gemmer sig. I Grønland finder man på Disko-øen hundredvis af de såkaldte ensvarme kilder, som i virkeligheden ikke er særligt varme - fra 0-5 og op til 12 - men er enestående, fordi de har samme temperatur året rundt. - Vi håber på, at kilderne gemmer på nogle kuldeaktive mikroorganismer og enzymer, som vi i fremtiden kan bruge i industrielle processer i stedet for de nuværende enzymer, som er designet til at fungere ved 20 eller måske helt op til C, siger Peter Stougaard. Der er nemlig store fordele for industrien ved at køre produktionen ved en lavere temperatur. Der er først og fremmest mange penge at spare på oliebudgettet, hvis proces- serne kan foregå uden tilførsel af varme. Men kuldeaktive enzymer kan også forbedre produktionen på en række andre felter. Således er mejeriindustrien f.eks. interesseret i enzymer, som gør det muligt at behandle mælk ved 5 C, fordi en lavere produktionstemperatur bedre be- Det er et møjsommeligt pillearbejde at isolere mikroorganismerne og afprøve deres virkning. Vandprøverne fra de ensvarme kilder på Disko bliver ledt gennem et ekstremt tyndmasket filter, som kan fange de 1/1000 mm små mikroorganismer, som derpå bliver lagt i en skål med et dyrkningssubstrat (øverste billede). Efter nogle dage i køleskab er der vokset en mængde organismer frem, som nu kan pilles ud og rendyrkes. De bliver placeret i små dyrkningsbakker, så der i nogle små huller ligger en ren bakterie. Når bakterien deler sig og vokser, kan man ved hjælp af nogle små nåle føre bakterien over på en plade, hvor man kan efterprøve virkningen af de forskellige bakterier og enzymer (nederste billede). Fotos: Peter Stougaard 6 Polarfronten 2 / 01

7 varer mælkens smagsstoffer, sikrer mod kontamination og er mere rentabel. Et plagsomt pillearbejde Udbyttet af det grønlandske feltarbejde var vand- og jordprøver, som sidste efterår gav Peter Stougaard og fire af hans kolleger to måneders møjsommeligt pillearbejde, hvor de har siddet krumbøjet over skålene i laboratoriet for at isolere så mange mikroorganismer som muligt. Belønningen for det plagsomme, ensformige arbejde var 3000 isolerede, rendyrkede mikroorganismer, som i dag ligger i sirligt stablede bakker i instituttets 80 kolde fryser. Det svarer ganske vist kun til 1% af de mikroorganismer, som findes i prøverne, men resten har man endnu ikke fundet en metode til at fremdyrke. For øjeblikket eksperimenteres der med at finde nye enzymer og nyttige anvendelsesmuligheder i produktionen. Foreløbig har forskerne bl.a. fundet et enzym, som kan spalte laktosen i mælk til glukose og galaktose, og det kan blive en fordel for bl.a. den store del af Asiens befolkning, som ikke kan tåle mælk, fordi de ikke kan nedbryde laktose. - Det er svært at sige, om vores foreløbige fund kan bruges direkte, siger Peter Stougaard. Produktionsprocesserne fungerer jo allerede, og det skal efterprøves i detaljer, om de nye enzymer kan gøre produktionen endnu bedre. Men der er bestemt fremtid i kuldeaktive enzymer, som gør det muligt f.eks. at behandle mælken ved lave temperaturer. De grundvidenskabelige resultater er allerede nu overvældende. Af de 3000 rendyrkede mikroorganismer har det nemlig vist sig, at mere end halvdelen er helt nye arter, som ingen forskere tidligere har mødt. Penge til Grønland Enzym-jagten handler i sidste ende om penge, og for virksomhederne kan der ligge store fortjenester gemt i at finde det rigtige enzym. Sker det, vil det også dryppe økonomisk på oprindelseslandet. På den store biodiversitetskonference i Rio de Janiero i 1992 blev der enighed om, at rettighederne til sjældne enzymer ligger i de lande, hvor de er fundet. Peter Stougaard har derfor i overensstemmelse med Rio-konventionen indgået en aftale med Grønlands Hjemmestyre, som giver ham lov til at lede efter nye enzymer mod, at man vender tilbage, hvis fundene bliver udnyttet kommercielt. Stougaard er tilbageholdende med at udtale sig mere konkret om de økonomiske perspektiver for Grønland, men siger: - Der kan være mange penge i det for Grønland. Det er i hvert fald sikkert, at man ikke får virksomheder til at investere tocifrede millionbeløb i et projekt, hvis Peter Stougaard i færd med at indsamle vandprøver fra en af de ensvarme kilder på Disko-øen. der ikke er en potentiel mulighed for succes. Og finder vi det helt rigtige enzym, så er det millioner, vi taler om. Men skulle det ikke lykkes i første omgang, så får Grønland endnu en chance til sommer, hvor Peter Stougaard og en kollega drager til Østgrønland for at indsamle prøver fra de varme kilder nord og syd for Scoresbysund. Kontakt: Peter Stougaard, Bioteknologisk Institut, tlf , Foto: Flemming Jørgensen 7 Polarfronten 2 / 01

8 Den jomfruelige sø Der kan være ukendte livsformer i en vældig sø, som er skjult under isen i sydpolarlandet. Forskere drømmer om at sende sonder ned i vandet, men tøver. Ingen har lyst til at få en gravskrift der lyder: han forurenede Lake Vostok. Af Jens J. Kjærgaard Liv, som vi ikke kender, det trives måske i en km 2 stor, mørkelagt sø under den russiske, videnskabelige station Vostok midt inde på Antarktis. Dernede, under et fire kilometer tykt isdække, er der håb om at finde dyr og mikrober lige så besynderlige som de skabninger, der er blevet til i det skoldhede mineralvand omkring de vulkanske kilder i dybhavet, som aldrig oplyses af Solens stråler. Livsformer, som kan give fingerpeg om en evolution, der kan være i gang i solsystemets største ocean, havet under pakisen på Jupiters måne Europa. Skal, skal ikke Forskere fra den amerikanske rumstyrelse NASA brænder efter at sende en flotille af selvtænkende mini-ubåde på togt i de hemmelige grotter under Vostok. Fartøjer af en type, som senere skal sejle under pakisen på Europa - og måske også på nabomånen Callisto. Alverdens glaciologer og biologer kikker gerne med, når det jomfruelige miljø er penetreret. Men indtil videre nøjes de med at gætte. Boret blev sat i stå få meter fra loftet over Vostok Søen. Det videnskabelige samfund har gode argumenter for at frede fauna og flora, som måske, måske ikke, lever i dette enestående miljø. Når der er prikket hul, kan vandet hurtigt blive inficeret med livsformer fra den kendte verden. Og der er sandelig også en risiko for, at der fra dybet hentes farlige bakterier, som kan slå os ihjel, i en epidemi svarende til den massedød, som ramte de sydamerikanske indianere, da europæere med mæslinger indledte deres erobring. Mikroberne i Vostok Søen blev måske spærret inde af is for mere end 15 millioner år siden, altså længe før Lucy og andre abemennesker kravlede ned fra træerne og begyndte at gå på to. Lad os vente år, siger de forsigtigste lærde. Til den tid har vi formentlig gjort tekniske fremskridt, der udelukker smitte. Indtil da kan vi teste ubåde og andet videnskabeligt isenkram i andre søer. Forskerne har fundet 80. Ingen af dem er så store og dybe som Vostok, men der kan man eksperimentere uden at forvolde varige skader. En sø med låg på Den hemmelige sø ligger skjult under den russiske station Vostok, der blev oprettet nær den magnetiske sydpol i en isørken midt på det antarktiske kontinent i Et virkelig ubehageligt opholdssted, selv for de mest hårdføre polarfarere. Her blev der sat kulderekord 21. juli 1983, med minus 89 Celsius. Derfor forekommer det utroligt, at der er flydende vand i dybet. Forklaringen kan være, at søen opvarmes nedefra og har låg på den isolerende, fire kilometer tykke iskappe. Videnskabsfolk vil ikke udelukke, at der er vulkanske kilder i bunden svarende til de væld, som kendes i dybhavet og i den store russiske Baikal Sø, som også er opstået i en rift, en sprækkedal, hvor kontinenter glider fra hinanden. Søen blev opdaget, da et britisk fly i 1970 fløj hen over Antarktis for at kortlægge bjergkæder under isen. Nær Vostok blev signalet pludselig fladt. Men der gik mere end 20 år, før mistanken kunne bekræftes af satellitter. Svaret må vente Antarktis er menneskehedens fælled. Intet land kan plante et flag dernede, al forskning styres af en international kommission kaldet SCAR, Scientific Commitee on Antarctic Research. Så russerne på Vostok Stationen fik med eller mod deres vilje besøg af amerikanere og franskmænd, der kom med masser af penge og avanceret teknologi. De kunne have nået søen, men holdt inde, da deres bor bragte store, klare iskrystaller op i lyset; det var åbenbart ikke levn efter snefald i en fjern fortid, men genfrossen vand fra den mystiske sø, som kan være en biologisk skatkiste. Det blev slået fast i det videnskabelige tidsskrift Science i december 1999, da oceanografen David M. Karl fra University of Hawaii i Honolulu og økologen John C. Priscu fra Montana State Uni- Lake Vostok er dækket af 4 kilometer is og blev forseglet for måske 15 millioner år siden. 8 Polarfronten 2 / 01

9 Film på barske vilkår Når bortses fra rumstationerne, er de snedækkede hytter på Vostok Stationen menneskehedens alleryderste forpost. Basen har været bemandet, lige siden den blev etableret i Den er året rundt hjem for et dusin forskere, som lever langt mere spartansk end folkene på den store amerikanske base McMurdo ude ved kysten, der har indbyggere i sommerhalvåret. Kort fortalt er der fra Vostok kilometer til den relativt komfortable amerikanske base på selve Sydpolen og lige så langt ud til den russiske kystbase Mirny. I luftlinje. Traktorer med proviant, brændstof og andet livsnødvendigt udstyr bruger et par måneder om turen. Og der kommer kun fly tre gange om året. Det er ikke let at få adgangskort til Vostok Stationen, men den britiske BBC-producer Jonathan Renouf og hans fotograf David Baillie blev inviteret derind af chefen for den russisk-antarktiske ekspedition, Valery Lukin, da de skulle lave en Horizonudsendelse om den skjulte sø, der kun kan erkendes med radar og sonar. Renouf gav en malende beskrivelse af sit kortvarige ophold på Vostok, der ligger lige midt i ingenting. Han pruster tungt - og det samme gør hans interview-ofre, for luften er meget tynd, svarende til 5000 meter over havet. Værre endnu var det for David Baillie. Hans kamera svigtede flere gange i den bidende kulde. Men Horizon fik dog gode billeder med hjem. Når vi har vinter i Europa, har Antarktis sommer - og da er Vostok et smukt, næsten surrealistisk skue. Det var højsommer, da BBC-holdet gæstede Vostok - og temperaturen var steget til -35. Solen gik ikke ned, men den krøb rundt lige over horisonten, og nedslidte køretøjer og gamle boretårne kastede lange skygger, det gav de britiske tv-folk mindelser om et frilandsmuseum. Og respekt for russerne, der lige nu lever fra hånden til munden, på meget sparsomme bevillinger. Foto: Verne Pomraning versity kunne fortælle om et overraskende fund af bakterier. Var det mon et vidnesbyrd om mikrober i vandet 120 meter længere nede, i evigt mørke og under et tryk på flere hundrede atmosfærer? Og er der mon større væsener dernede, som de skabninger, der er opstået omkring de vulkanske væld i oceanerne? Liv, der eksisterer i kraft af kemosyntese med svovlbrinte som næringskilde - og ikke på lys og fotosyntese som de gammelkendte planter og dyr. Det er et spørgsmål som næppe besvares i dette årti, for der bliver ikke boret fra Vostok Stationen, som umiddelbart forekommer at være det logiske center for den fortsatte forskning. Der er mindst 60 tons frostvæske i hullet, petroleum og freon, som ville forvolde uoprettelig skade - det vil jo spolere mulighederne for at forstå søens naturlige økologi. Den næste boring skal derfor ske et helt andet sted. Men hvor? Det er endnu ikke afgjort, men det videnskabelige samfund sysler med ambitiøse planer, der kan kalde på samvirke mellem 30 nationer. En steriliseret robot Målet er at undersøge Vostok Søen uden at tilsmudse vandet med bakterier fra vores verden. Man kan for eksempel lade en cryobot, dvs. en selvtænkende sonde smelte sig ned gennem isen med stråler af kogende vand. Lige før målet bader den sig i steriliserende brintoverilte. Vel ankommet, nede i søen, åbnes en luge, og ud sejler en lille ubåd med avancerede instrumenter. Foto: Verne Pomraning Robotterne skal blive i deres kolde grav, de skal aldrig op igen. Men de kan transmittere målinger og fascinerende billeder, så hvis alt går efter planen, vil forskerne få ny viden om et virkelig eksotisk habitat, et levested der ikke ligner noget andet her på Jorden. Men måske en jupitermåne? Under den russiske forskningsstation Vostok i Antarktis gemmer sig en km 2 stor isdækket sø. 9 Polarfronten 2 / 01

10 Touch down på Tobias Ø Efter flere forgæves forsøg er det nu lykkedes at lande et fly på Tobias Ø. Besøget viste, at der er tale om én stor ø og ikke flere små holme. Foto: J. A. Kristensen, ASIAQ Af Henrik Højmark Thomsen Den 28. april 2001 vajede det grønlandske flag og Dannebrog fra en flagstang rejst på et ganske lille, snefrit område på den nye Tobias Ø i Grønlandshavet ud for Nioghalvfjerdsfjorden i Nordøstgrønland på positionen N, W. Én stor ø Forskere fra ASIAQ (Grønlands Forundersøgelser), Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS), og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) landede på toppen af den lille iskappe på øen, der måler ca. 1 gange 2 kilometer og er 35 meter høj. Iskappen dækker hele øen bortset fra et lille forland med grus og strandvolde, der om sommeren fremstår som småøer i smeltevandssøer. Tobias Ø har derfor tidligere været omtalt som Tobias Øer bestående af flere småholme og en is-ø, men med forårets ekspedition er det nu slået fast, at der er tale om én ø. Landingen på is-øen foregik med et Twin Otter propelfly fra Grønlandsfly udstyret med ski, og det er første gang, at et almindeligt fly er landet på øen. - Øen minder på nogle måder om en miniudgave af de meget flade, delvist isdækkede øer Ile de France nord for Danmarkshavn, Margrethe Ø ved Station Nord og Kvitøya på Svalbard, siger Rene Forsberg fra KMS, der var med på ekspeditionen. Den nye ø må snarest komme med på grønlandskortet som en egentlig ø. - Det var vigtigt for os at finde ud af, at vi kan lande med et almindeligt fly på Tobias Ø og ikke kun med helikopter, siger Naja Mikkelsen fra GEUS, der også deltog i de videnskabelige undersøgelser. Det giver os nogle bedre muligheder for at få fløjet boregrej og andet tungt videnskabeligt udstyr ud på øen, når vi senere skal undersøge den nøjere. Besøget på Tobias Ø blev foretaget samtidig med nogle forundersøgelser til GRASP-projektet (se Polarfronten 1/99) og udført i forbindelse med KMS flybårne tyngdemålinger i Fram Strædet og Polhavet. Nye brikker til beskrivelsen Under det korte besøg på isøen målte forskerne den helt nøjagtige position af de snebare grus- og stenforhøjninger og opmålte øens højdeforhold med laserscanning fra fly. Samtidig blev der foretaget måling af tyngdekraften og iskappens tykkelse. Tobias Ø og iskappen blev første gang observeret af tyske forskere i Flere forsøg på at nå frem til øen er siden slået fejl på grund af det notorisk dårlige vejr i området. Senest har forsvaret i løbet af 2000 på to togter støttet forskerne ved at forsøge at landsætte dem med helikopter fra inspektionsskibe. I juli 1999 lykkedes det dog geologen Ole B. Olsen fra GEUS at lande på øen med en helikopter fra den tyske forskningsisbryder Polarstern. Hans undersøgelser viser, at de tørlagte dele af øen består af vand- og istransporterede sten og grus med sand og silt, og at stenene består af de samme bjergarter som fjeldene på det nordøstgrønlandske fastland vest for øen. Dateringer af muslingeskaller, som Ole B. Olesen fandt, antyder, at øen kan være op til 1450 år gammel. Tobias Ø, der ligger indkapslet i Grønlandshavets tykke havis 70 kilometer fra den nordøstgrønlandske kyst, kan få betydning for Grønland og Danmark ved fastlæggelse af rettighederne til naturressourcer i havet og undergrunden i Grønlandshavet. Tobias Ø er opkaldt efter Tobias Otto Mikael Gabrielsen, der som fanger og slædekusk deltog i Danmark Ekspeditionen Kontakt: René Forsberg, KMS, Naja Mikkelsen, GEUS, 10 Polarfronten 2 / 01

11 På udkig efter Fatamorgana-øerne Det er ikke første gang Tobias Ø har været i forskernes søgelys. I 1938 gik Lauge Koch på vingerne for at finde nogle øer ud for Grønlands nordkyst. Dog uden held. Af Naja Mikkelsen De første beretninger om Tobias Ø stammer fra Danmark Ekspeditionen, hvor J.P. Koch og Åge Berthelsen i 1907 mente at have set land øst for Grønland, mens de slædede nordpå fra Danmarkshavn. Også Peter Freuchen beretter i sin bog Min grønlandske barndom, at han har observeret land ude i havet øst for Grønland. I 1938 besluttede Lauge Koch sig for at undersøge disse Fatamorgana-øer. Inspirationen fik han sent i 1937, da han fik meddelelse om, at nogle russere på en isflage var drevet ned langs Grønlands østkyst og undervejs havde observeret land mellem Grønland og Svalbard. Lauge Koch var allerede fløjet hen over området i 1933 og mente at have set land omtrent dér, hvor det nu blev angivet af russerne. Om flyveturen langs Grønlands østkyst i 1933 skriver Lauge Koch i sin bog Fra Lissabon til Pearyland : - Vejret var imidlertid ikke godt den Dag; det var byget og der laa Taage-banker til søs, men bag disse mente vi at se høje Fjelde og isfyldte Kløfter. Lauge Koch fandt - opildnet af meddelelsen om, at russerne havde observeret land øst for Grønland - at udforskningen af dette land måtte være en national, dansk opgave, som straks skulle iværksættes. Han udrustede derfor en flyekspedition, og den 10. maj 1938 lettede han og tre andre med et vandfly fra Svalbard mod Grønlands nordøstkyst for at løse gåden om Fatamorgana-øerne. På flyvningen nåede Koch Nordostrundingen og fløj derfra i 2000 meters højde og i klart vejr mod syd til Mallemukfjeldet. Under flyvningen fik han ikke øje på Fatamorgana-øerne og satte igen kursen mod Svalbard. Koch mente, at øerne muligvis kunne befinde sig nordligere, og den 16. maj 1938 begyndte han derfor sin anden flyvning mod Grønland. Efter denne fantastiske flyvning, som også bragte ham ind over det næsten uudforskede Peary Land, konstaterede Koch, at han ikke kunne finde de omtalte Fatamorgana øer, og at de ikke eksisterede. Her tog den ellers dygtige og klarsynede Koch for en gang skyld fejl. Havde han på sin første flyvning fortsat kursen lidt længere mod syd, kunne han ved selvsyn have bekræftet, at Fatamorgana-øerne lå ud for Nioghalvfjerdsfjordens munding, og dermed kunne han have taget dem i besiddelse for den danske stat. Dette skete så først 63 år senere, efter flere mellemliggende forsøg, da det danske og grønlandske flag den 28. april 2001 blev hejst på Tobias Ø. Kontakt: Naja Mikkelsen, GEUS, tlf , Lauge Kochs eget kort over flyekspeditionen i Havde kursen ligget lidt sydligere på flyvningen den 10. maj, ville Koch måske have observeret Tobias Ø. Grafik Irene Seiten Arktiske spejlinger Det kan ikke udelukkes, at de tidligere ekspeditioner, som omtaler Fatamorgana-øerne, har set den relativt lave Tobias Ø som en luftspejling. Luftspejlinger optræder nemlig hyppigt i det arktiske område og kan give anledning til mangt og meget. I 1830 var Scoresby den Ældre og den Yngre på hvalfangst ved Østgrønland og havde aftalt at mødes om efteråret. Den Yngre har utvivlsomt haft en sælsom oplevelse, da han på et tidspunkt pludselig så sin fars skib komme sejlende imod sig - på hovedet. Først langt senere mødtes skibene på helt reglementeret vis. Da Erik Den Røde i 982 e. Kr. flygtede fra Island og satte kurs mod nogle tilsyneladende nærved liggende klippeskær i horisonten, Gunnbjørns Øer, er han måske blevet narret af en luftspejling af Grønland, som ligger 285 kilometer fra Island. Øerne fandt han ikke, for de har aldrig været der, selvom de står omtalt i flere sagaer og beretninger. Men Illustreret Videnskab skriver i nr. 5/2000, at en canadisk forsker ved hjælp af computermodeller har vist, at der kan dannes luftspejlinger af den grønlandske kyst, som er synlige på Island. Det kan derfor ikke udelukkes, at det var en sådan spejling, som narrede Erik den Røde til Grønland. 11 Polarfronten 2 / 01

12 På tynd is Af Poul-Erik Philbert FN s klimapanel læner sig i sin nye rapport op ad den såkaldte Mann-kurve, som har glattet de seneste 1000 års klimaudsving ud. Dermed er middelalderens varmeperiode og den såkaldte lille istid forsvundet fra de globale middeltemperaturer. Glaciologen Claus Hammer mener, at bl.a. iskernedata tyder på, at forskerne bag den nye kurve er på tynd is. En kurve over de seneste 1000 års klima på den nordlige halvkugle har fået diskussionen blandt klimaforskerne til at blusse op. Kurven er udarbejdet af den amerikanske klimaforsker Michael E. Mann og viser klimaudvikling fra år 1000 som et let faldende, næsten lineært forløb frem til år 1900 efterfulgt af en voldsom stigning i det 20. århundrede (se fig. 1). FN s klimapanel, IPCC, bruger i sin foreløbige 2000-rapport til beslutningstagere kurven til at udpege 1998 som det varmeste år, 1990 erne som det varmeste årti og det 20. århundrede som det varmeste århundrede de sidste tusind år. Det er kendsgerninger, der passer som fod i hose med IPCC s hovedkonklusion, at de stigende temperaturer med meget stor sikkerhed er menneskeskabte. Indirekte temperaturmåling Indtil Mann-kurven blev publiceret, har klimaforskere været relativt enige om, at der har været en varmeperiode i middelalderen og en lille istid i tallet I et 23 grader klaprende koldt kølerum på Niels Bohr Institutet opbevares en del af iskernerne fra boringerne på Indlandsisen. Claus Hammer viser her et stykke is fra den meget omdiskuterede middelalder. (se figur 2). Med den nye kurve er varmeperioden væk og den lille istid næsten forsvundet, og det er blevet mødt med skepsis af bl.a. forskergruppen omkring de danske iskerneboringer på Grønlands Indlandsis. Blandt kritikerne er professor Claus Hammer, Geofysisk Afdeling på Niels Bohr Institutet, der har taget aktivt del i iskerneboringerne siden starten i 70 erne. Klimaforskerne står med det åbenlyse problem, at der kun eksisterer direkte, pålidelige temperaturmålinger for de seneste godt og vel 100 år. Før den tid må de ty til såkaldte proxy-data, dvs. indirekte data fra f.eks. træringe, koraller, sedimenter og iskerner, hvis de vil rekonstruere fortidens temperaturer. Michael Mann har derfor udvalgt syv datasæt med en geografisk spredning på den nordlige halvkugle, bl.a. data fra de grønlandske iskerneboringer. De forkerte iskernedata Det er paradoksalt nok først og fremmest Manns brug af iskernedata, som kalder panderynkerne frem hos Claus Hammer. Det er tale om temperaturdata, som er konstrueret ud fra isens isotopsammensætning. Sådan har iskernefolkene selv i mange år beregnet fortidens temperaturer. Men i 1999 publicerede Dorthe Dahl-Jensen og en række kolleger fra Geofysisk Afdeling en ny temperaturkurve, som er kommet til verden ved hjælp af direkte temperaturmålinger i det tre kilometer dybe borehul. - Isen gemmer de gamle overfladetemperaturer, så vi f.eks. tydeligt kan registrere kulden i islagene fra sidste istid, som er 10º koldere end isens overflade i dag, siger Claus Hammer. De direkte målinger i borehullet er derfor et meget præcist mål for temperaturudviklingen i det centrale Grønland og langt mere sikker end de tidligere indirekte målinger, som vi har konstrueret ud fra isens iso- 12 Polarfronten 2 / 01

13 topindhold. Det interessante i denne sammenhæng er, at middelalderens varmeperiode og den lille istid bliver meget mere markant, når man måler temperaturerne direkte i borehullet. - Sjovt nok ligner kurven over borehulstemperaturerne den kurve, som vi publicerede i Nature over den nordlige halvkugles temperaturer allerede i 1980, tilføjer Claus Hammer. De direkte målinger er mere sikre end isotopmålingerne, fordi et varmere klima ledsages af større snefald om vinteren. Dermed bliver det stigende isotopindhold i isen, som følger med et varmere klima, forplumret af, at sneens lavere isotopindhold trækker i den anden retning. - Derfor kan Mann godt glemme isotopmålingerne fra iskernerne og i stedet bruge de sikre, direkte temperaturmålinger. Hvis han gør det, vil det alt andet lige knække hans temperaturkurve og gøre middelaldervarmen og den lille istid mere synlig, siger Claus Hammer. Hammer har også kig på Manns brug af træringe som stedfortræder for nutidens direkte målinger. Træringene er dannet i vækstsæsonen og afspejler derfor kun væksttemperaturen og ikke den årlige middeltemperatur. For at kunne rekonstruere vintertemperaturerne er forskerne derfor nødt til at se på, hvordan træringe vokser i dag, hvor man kender temperaturerne, og bruge denne viden til at regne sig frem til fortidens vintertemperaturerne. Det er ifølge Claus Hammer en metode, som er forbundet med en vis usikkerhed. - Min hovedindvending mod Mann er, at han har for få data, og at nogle af datasættene er forbundet med usikkerhed eller oven i købet er forkerte som f.eks. hans iskernedata, lyder Hammers konklusion. Men han tilføjer, at Mann og hans kolleger ikke kendte de nye iskernedata, da de publicerede kurven. En joker i klimamodellerne Mann benægter ikke eksistensen af middelaldervarmen og den lille istid. Men han mener, det er et nordatlantisk og europæisk fænomen, som ikke slår synligt igennem i de globale middeltemperaturer. Claus Hammer tror ikke på, at de grønlandske temperaturer kan reduceres til et lokalt fænomen: - Der findes dataserier og historiske efterretninger fra vidt forskellige steder på kloden, som viser, at der var mindst lige så varmt i middelalderen som i dag, og at vi har været igennem en lille istid tæt på vores egen tid. Senest har jeg sammen med franske kolleger publiceret en dataserie fra fem forskellige boresteder i Antarktis, hvor vi fandt både middelaldervarmen og den lille istid. Hvis det er rigtigt, at middelaldervarmen har været meget mere udbredt end Mann-kurven viser, svækker det IPCC s konklusion om den menneskeskabte opvarmning i det 20. århundrede. Forklaringen på kraftigt stigende temperaturer for flere hundrede år siden kan i hvert fald ikke være drivhusgasserne. Vi ved fra isborekernerne, hvor gasserne ligger fanget i små bobler i isen, at koncentrationen af f.eks. CO 2 -gasser har været relativt stabil frem til industrialiseringens begyndelse og først herefter er begyndt at stige kraftigt. Der må derfor ligge andre kræfter bag fortidens klimaudsving: vulkanisme, solen eller klimaets egne dynamiske ændringer, som klimamodellerne endnu ikke er i stand til at begribe. Claus Hammer mener, at klimamodellerne - selvom de stadig har nogle iøjnefaldende svagheder - er blevet betydeligt bedre: - Modellerne er blevet betydeligt stærkere de seneste år. Men de skal jo også kunne forklare, hvad der er sket de sidste 1000 år, hvis de vil forklare, hvad der sker her og nu. Ellers er man på den, for så er der nogle jokere i klimaet, som modelbyggerne endnu ikke har fat på. Derfor synes jeg, det er farligt at bruge Mann-kurven så bastant i en politisk og mediemæssig sammenhæng, som det er tilfældet. Man skulle have ventet, til der var nogle flere og mere sikre data, slutter Claus Hammer. Kontakt: Claus Hammer, Geofysisk Afd., tlf , Fig. 1: Mann-kurven: temperaturer på den nordlige halvkugle C 0,5 0,0-0,5 År varme C kulde C GRIP Varm periode i middelalderen GRIP boring C DYE 3 boring C FN s klimapanel, IPCC, bygger sine nyeste konklusioner på Michael Manns temperaturkurve, som beskriver klimaudviklingen på den nordlige halvkugle fra år 1000 som et let faldende, næsten lineært forløb frem til år 1900 efterfulgt af en voldsom stigning i det 20. århundrede (se figur 1). Det bryder med den hidtidige opfattelse blandt klimaforskere, som har været, at der var en varm periode i middelalderen og en lille istid i tallet (se figur 2). En af kilderne til viden om fortidens klima er iskerneboringerne på Grønlands Indlandsis. Her viser resultaterne fra en ny metode med direkte målinger af temperaturerne i borehullerne, at Grønland har oplevet både den varme middelalder og den lille istid (se figur 3). År Kilde: IPCC: Summary for policymakers Fig. 2: Skematisk fremstilling af den globale temperaturudvikling Lille istid År Kilde: DMI: Climate Change Research Fig. 3: Direkte målinger af borehulstemperaturer på Indlandsisen Dye Kilde: Dorthe Dahl-Jensen et al, Science Polarfronten 2 / 01

14 Ren besked Naturinstituttets biologer har slået fast, at rensdyrene i Inglefield Land er noget helt for sig selv. Af Henning Thing I årtusinder har der levet rensdyr i Inglefield Land, dette Ultima Thule, hvor selv polareskimoerne kun sjældent kommer. Rensdyrene kom vandrende hertil sydfra - i mange små etaper - og blev den yderste forpost mod nord af den vildrenstamme, som stadigvæk lever i den centrale del af Vestgrønland. Inglefield Land byder dyrene højarktiske forhold, og for at overleve her må man tilpasse sig. Det har rensdyrene formået, og det så grundigt, at de i dag må siges at være unikke blandt rener. De har simpelthen specialiseret sig i at trives i netop Inglefield Land. Grafik: Irene Seiten Ellesmere Island Inglefield Land Thule Washington Land Der har levet rensdyr i Inglefield Land i tusindvis af år, og der er i dag en bestand på omkring Området har i øvrigt fået navn efter den britiske søofficer og polarforsker Edward A. Inglefield, som i uden held søgte efter deltagerne fra den forsvundne Franklin-ekspedition netop her. Et ubeskrevet blad Der har længe hersket uenighed og usikkerhed blandt lægfolk og forskere om rensdyrbestanden i det km 2 store område. Hvor stor er bestanden? Hvor kom de oprindeligt fra? Er det egentlig canadiske rener på grønlandsk jord? Spørgsmål var der nok af, men det kneb med svarene. Faktisk kom det så vidt i midten af 1990 erne, at rensdyrene i Inglefield Land blev anset for at være af den særlige canadiske race, kaldet Pearyren, indvandret til Grønland fra den nærliggende Ellesmere Island (se kortet). I Canada nyder denne race særlig beskyttelse, og rensdyrene i Inglefield Land blev også fredet. En speciel grønlandsk ren Forskere fra Grønlands Naturinstitut har imidlertid skaffet klarhed over problemerne og givet ren besked: Rensdyrene i Inglefield Land er grønlandske og noget helt specielt grønlandsk. Sammen med fangere fra Qaanaaq drog forskerne med helikopter til den nordlige del af Inglefield Land og nedlagde fem voksne hunrener og en ung buk. Dyrene blev undersøgt indvendigt og udvendigt, målt, vejet og analyseret. Ved hjælp af DNA fra rensdyrene og avanceret laboratorieteknik blev deres genetiske fingeraftryk bestemt og derefter sammenlignet med DNA-analyser fra andre rensdyrbestande. Konklusionen var klar: renerne i Inglefield Land er i nært slægtskab med de vestgrønlandske vildrener, men dog noget helt for sig selv. Målingerne af dyrene udvendigt og af udvalgte knogler afslørede desuden tydeligt, at renerne i Inglefield Land har kortere ben end vildrener fra det centrale Vestgrønland, medens kropslængde, brystomkreds og kæbelængde er ens for dyr fra begge områder. Rensdyrene i Ikke som de andre. Renerne i Inglefield Land er blevet vejet og målt og deres genetiske fingeraftryk analyseret. Inglefield Land har dog større fedtreserver i kroppen og vejer mere end vestgrønlandske rener på samme årstid. Grønlands Naturinstitut har også optalt bestanden af rensdyr i Inglefield Land, og biologerne er kommet frem til, at der i år 2000 levede ca rener på de km 2 store landområde. Grønland har altså her en levende ressource, der ikke blot trives i dette område, men som også er ekstremt godt tilpasset de højarktiske levevilkår. Inglefield Landrenerne er enestående og kræver særlig opmærksomhed i forvaltning så vel som i forskning. Kontakt: Arild Landa, Grønlands Naturinstitut, Fotos: Arild Landa 14 Polarfronten 2 / 01

15 Kommentar Til den bitre ende I dagens moderne Grønland jages, fanges og fiskes der i et omfang, der på ingen måde kan siges at være bæredygtigt, siger Kjeld Hansen i denne kommentar. Der forbruges løs af næsten alle levende resurser, som var den nuværende generation af grønlændere den sidste i Menneskenes Land. Af Kjeld Hansen, journalist & forfatter Tusinder af sælkroppe smides i havet, når skindet er flået af. Hvalkroppe efterlades på isen, efter at den kostbare mattak er fjernet. Skudte moskusokser brændes, dybfrosne lomvier køres på lossepladsen, kroppe af hvalrosser får lov at rådne op, mens tonsvis af rejer og hellefisk kasseres til fordel for ravne og måger. Kødspildet fra den grønlandske fangst er enormt. Tusinder af tons kød fra nedlagte dyr, fugle og fisk udnyttes overhovedet ikke. Trods svimlende mængder af kød kan Grønland kun opvise en selvforsyningsgrad for rødt kød på 24% ifølge det grønlandske landbrugsråd. Det vil sige, at 76% af befolkningens forbrug af kød og kødprodukter fra pattedyr importeres. Men fangere og jægere nedlægger årligt pattedyr og fugle i mængder, der rigeligt kunne forsyne hele det grønlandske samfund med 100% traditionelle fødevarer, og der ville såmænd også være foder til de slædehunde! Man behøvede ikke importere et eneste kilogram kød for at mætte samtlige grønlandske maver. Men der er kun ringe interesse for at organisere udnyttelsen af fangsten rationelt. Fangerkulturen er i dag afløst af en støttekultur, der overgår selv de mest groteske støtteordninger i EU. Det medfører et meget stort spild af kød, der er egnet til human konsum. I politisk korrekte kredse hersker der stadig en forestilling om, at grønlændere og andre inuit-grupper lever i perfekt balance med deres naturlige omgivelser. Man fanger kun de dyr, der er absolut nødvendige, og ellers forstyrrer man aldrig fangstdyrene. Kort sagt - inuit er pr. definition bæredygtig. Restriktioner på fangsten er derfor overflødige, fordi den nødvendige fangst i sig selv er bæredygtig. Der er tale om en smuk illusion, skabt af velmenende antropologer og romantiske naturelskere i de vestlige industrilande - understøttet og udnyttet af populistiske, grønlandske politikere og intellektuelle. Så sent som i april 1997 stod præsidenten for de arktiske folks organisation Inuit Circumpolar Conference, Aqqaluk Lynge fra Nuuk, på talerstolen hos De Forenede Nationer i New York og udtalte følgende: - Som folk har vi hverken mistet vor ærbødighed for naturens verden eller vor forpligtelse til at behandle den med respekt. Inuit har praktiseret bæredygtig udvikling i generationer. Det er dette kollektive selvbedrag, der er ved at ødelægge Grønlands natur. I dagens moderne Grønland jages, fanges og fiskes der i et omfang, der på ingen måde kan siges at være bæredygtigt. Der forbruges løs af næsten alle levende resurser, som var den nuværende generation af grønlændere den sidste i Menneskenes Land. Polarlomvie, hvidhval, ederfugl, hvalros, spættet sæl, kongeederfugl, havterne, helleflynder, torsk, laks, kammusling - hver for sig fortæller de den tragiske historie om, hvad årtiers blind udnyttelse af de levende resurser fører til. Siden slutningen af 1960 erne har danske, engelske, canadiske og andre landes videnskabsmænd udtrykt deres bekymringer for overudnyttelsen af Grønlands natur. Men kun med ringe held. Såvel datidens danske koloniherrer som nutidens grønlandske magthavere har hårdnakket vendt det døve øre til. Ødelæggelsen af den biologiske mangfoldighed i Grønland synes at skulle forsætte til den bitre ende. Fangere og fiskere benægter problemernes eksistens, og kun de færreste politikere har tilsyneladende modet til at gøre det nødvendige. Man betaler hellere millionbeløb i subsidiering til et regulært museumserhverv, der aldrig vil kunne komme til at lønne sig i den moderne verden, som det grønlandske samfund for længst er trådt ind i. Med skræmmende stor sandsynlighed vil det nuværende fangsttryk føre til, at endnu flere bestande reduceres så voldsomt, at de ikke længere kan bidrage til livskvaliteten og økonomien i det grønlandske samfund. Enkelte arter vil u- tvivlsomt uddø. Hertil kommer de immaterielle tab: kulturen, identiteten og omverdenens agtelse. Den unge generation af grønlændere kommer aldrig til at opleve den overdådighed af liv, som Grønland engang kunne tilbyde. Og deres fædre vil blive husket verden over som dem, der ødslede det hele bort. Stoltheden over det gamle fangersamfund vil blive reduceret til en bitter fortrængning. Rovdriften på den unikke grønlandske fauna er for længst dokumenteret, bl.a. med tørre tal fra Grønlands egne biologer. Jeg har samlet denne dystre viden i bogen Farvel til Grønlands natur. Hovedbudskabet er, at hvis man fremskriver den negative udvikling med bare år, vil de fleste fangstdyrs skæbne være beseglet. Derfor haster det, som aldrig før, med at komme i arbejdstøjet for de vankelmodige beslutningstagere. Farvel til Grønlands natur udgives af Gads Forlag i september Den kan forudbestilles gennem forfatteren på: eller tlf Polarfronten modtager gerne debatindlæg og kommentarer, som vi publicerer i bladet eller på debatsiden på DPC s hjemmeside (www.dpc.dk). 15 Polarfronten 2 / 01

16 Ny rapport tager pulsen på det arktiske økosystem Foto: Henning Thing /Polarphotos Af Pernille Toft Geografisk set er Arktis langt fra tung industri og firesporede motorveje. Men det arktiske økosystem, som er blandt verdens største, er alligevel stærkt påvirket af de miljøproblemer, der følger i kølvandet på en stadigt ekspanderende industri. Sådan lyder hovedkonklusionen i en ny statusrapport om biodiversitet eller biologisk mangfoldighed i Arktis. Bag den står Arktisk Råds arbejdsgruppe CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna), NSF (National Science Foundation) og mere end 150 forskere. Rapporten - Arctic Flora and Fauna: Status and Conservation gør først og fremmest status over det arktiske økosystems tilstand, men illustrerer også den vigtige rolle, som det spiller i global sammenhæng. Hvor tidligere undersøgelser primært har fokuseret på enkelte arter eller et bestemt geografisk område, samler CAFF for første gang trådene fra hele det cirkumpolare område. Og rapporten er udtalt pessimistisk på det arktiske økosystems vegne. Ikke uventet udråbes den globale opvarmning som en af de helt store syndere. Men også immigration eller tilstrømning af nye plante og dyrearter påvirker det skrøbelige arktiske økosystem. Et sidste og meget aktuelt problem er forurening fra industri og biler - høje koncentrationer af de giftige stoffer måles nemlig i både mennesker og dyr i hele det cirkumpolare område (se Gift i blodet s. 4 i dette nummer af Polarfronten). Arctic Flora and Fauna: Status and Conservation henvender sig til såvel forskere som lægfolk og er holdt i et let forståeligt sprog med geografiske oversigter, illustrationer og fotos. Yderligere informationer findes på CAFF s hjemmeside eller ved henvendelse til det internationale sekretariat på Internationalt bioforskningssekretariat til Danmark Af Pernille Toft I skarp konkurrence med lande som Spanien, Australien og Holland har Danmark netop sikret sig retten til at huse den nye, prestigefyldte forskningsorganisation GBIF (Global Biodiversity Information Facility). GBIF skal registrere alt, hvad forskere ved om klodens godt 1,8 millioner kendte arter fra pattedyr over planter til mikroorganismer. Det nye bio-forskningssekretariat kom på tegnebrættet i juni 1999, hvor OECDlandenes forskningsministre anbefalede oprettelsen af en gigantisk database med nem adgang til al tilgængelig information om verdens arter og økosystemer. Sekretariatet får til huse i en nybygning ved Zoologisk Museum i København. Yderligere information kan fås på IT- og Forskningsministeriets hjemmeside: Jens Christian Madsen GRØNLANDSKE BOLIGER - selvbyggeri og typehuse Her registreres 3 årtiers hektisk boligbyggeri i Grønland - perioden fra 1945 til 1975, hvor grønlænderne byggede en lang række én- og to-familieshuse efter typeprojekter. Der vises tegninger og fotos af næsten alle officielle typehusprojekter i denne periode, ligesom der fortælles om de involverede entreprenører, som lånemuligheder, planlægning etc. Altsammen fortalt med et glimt i øjet. Bogen slutter med forslag til eftertanker om den fremtidige boligpolitik i Grønland. ISBN: sider - 347,50 kr. BOX NUUK GRØNLAND TLF. (00299) FAX (00299) Polarfronten 2 / 01

17 KASPER CAMP En fleksibel og mobil lejrløsning i felten Kasper Cabin: 7 m 2 moderne komfort hvor som helst Isolerede ydervægge af aluminium Kan modstå vind op til 70 m/s Kort montagetid Cabin er fremstillet i aluminium Kræver ingen særlig vedligeholdelse Cabin vejer 850 kg Individuel indretning af Cabin til f.eks. Overnatning med 1, 2, 3 eller 4 sovepladser Køkken, kontor eller toilet og brusebad El-radiatorer, oliefyr eller skibsovn Justerbare ben Kan leveres med f.eks.: Parabol og antenne til TV og kommunikations udstyr Mini kraft/varmeværk til opvarmning og strøm Solceller Kasper ApS Strandmarksvejen Nexø Denmark Tlf Fax The Experts in Arctic Transport Royal Arctic Line has five modern ice-class vessels, ready to sail the World DK-3900 Nuuk - Greenland Phone: Fax: Polarfronten 2 / 01

18 Et grønnere Arktis Vegetationen breder sig på den ellers sparsomt bevoksede tundra nord for Polarcirklen i Alaska. Gennem de seneste 50 år er der i nogle områder sket en fordobling af bevoksningen af småtræer og buske, så tundraen i dag er langt grønnere set fra luften. Det står at læse i en artikel i forskningstidsskriftet Nature fra 31/ Forskere fra US Army Cold Regions Research & Engineering Laboratory i Alaska har udnyttet, at der fra slutningen af 1940 erne ligger i tusindvis af flyfotos fra arktisk Alaska, som blev optaget i forbindelse med olieefterforskning. I løbet af de sidste par år har forskerne lavet flyoptagelser fra 66 af de oprindelige positioner og derefter sammenlignet de to sæt fotos. Resultatet viser entydigt, at grænsen for hvidgran, dværbirk, el og pil er skubbet nordpå, og at vegetationen blevet højere og tættere i løbet af de sidste 50 år. Foto: Henning Thing /Polarphotos Alaska er et af de arktiske områder, som har oplevet stigende temperaturer gennem de seneste årtier, og forskerne forklarer da også hovedparten af tilvæksten af småtræer og buske med klimaændringer. pep

19 Topografisk Atlas Grønland - langt mere end et atlas "Med nærværende bog i hånden er det muligt, selv for mennesker der ikke har været i Grønland, at finde rundt på denne verdens største, og efter min mening, smukkeste ø". Forfatteren Jørgen Riel i forordet til Topografisk Atlas Grønland, der udkom i forbindelse med Det Naturvidenskabelige Fakultets 150 års jubilæum. Bogen viser en række af Københavns Universitets meget stærke forskningsområder, og giver en opdatering på samlet mere end 80 forskningsområder skrevet af mere end 50 forskere. Den præsenterer fakultetets naturhistoriske fag geografi, geologi, geofysik og biologi i en grønlandsk ramme, sammen med fagene arkæologi, samfundsfag og historie på en fælles rejse, så flot illustreret i Aka Høeghs billede til bogen. Aka Høegh "Rejsen" 280 sider, 485 kr. Her er der plads til din annonce! For yderligere information Kontakt: Pernille M. Toft på Direkte tlf: eller C.A. Reitzels Forlag Topografisk Atlas Grønland, udgivet af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, Atuakkianut pissanganartunut aqqutaavugut! Vejen til spændende grønlandske bøger! Fra den 4. september åbner Polar Caféen dørene første tirsdag i hver måned kl i Dansk Polarcenter I Polar Caféen bydes der på populærvidenskabelig formidling til alle, som er fascineret af polarforskning Atuakkiorfik A/S Postboks Nuuk tlf fax Se programmet lørdagen før i Berlingske Tidendes sektion "Univers" eller kig på fra 14 dage før

20 scanmaps.dk - hele verden i én butik Køb online på Nordisk Korthandels website. Her finder du kort, guider, glober, atlas og meget mere. Nordisk Korthandel Nordisk Korthandel - scanmaps.dk Studiestræde København K. Telefon: find de kort du søger Kalaallit nunaanni inuussutissarsiornermi siunnersorti Sulisa A/S ilinnut suleqatissaalluartoq - ukunannga aallaaveqarluni: 1. Siunnersuineq Aallarnisaasunut siunnersuineq Suliffeqarfinnut pioreersunut siunnersuineq, uani aamma pineqarlutik: - Kinguaariit nikinnerat - Tunisassianik inerisaaneq - Avammut niuerneq 2. Aallarnisaasunut suliffeqarfinnullu pioreersunut aningaasaleeqataaneq 3. Sumiiffinni ataasiakkaani nunallu immikkoortortaani inuussutissarsionermi piorsaaneq Grønlands erhvervsudviklingsselskab Sulisa A/S din naturlige samarbejdspartner - indenfor følgende kerneområder: 1. Rådgivning Iværksætter rådgivning Rådgivning til eksisterende virksomheder, herunder - Generationsskifte - Produktudvikling - Opstart af eksport 2. Kapitalformidling til iværksættere og eksisterende virksomheder 3. Lokal- og regional erhvervsudvikling Sulisa A/S Kuuttartoq B 1077, 4. sal P. O. Box Maniitsoq Greenland Telefon Telefax Homepage:

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne.

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne. AF ole bennike, naja mikkelsen og rene forsberg Tobias Ø RESUMÉ I vore dage, hvor satellitter kredser omkring Jorden, kunne man tro at hver en afkrog er kortlagt i detalje. Derfor var det højst overraskende,

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Side 1 af 5 Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace har vundet sin arktiske

Læs mere

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser?

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Hør et foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirerer i sin helhed. Jeg fortæller om udfordringer og opgaver, som få har prøvet. Du bliver ført

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Branding toolkit vol 1

Branding toolkit vol 1 Branding toolkit vol 1 _ t h e P i o n e e r i n g N a t i o n 2 3 NATION BRANDING - hvad er det? Indhold Nation Branding Hvad er det?... side 3 Nation Branding Hvorfor?... side 5 Branding Værktøjskasse...

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen CWT MEETINGS & EVENTS Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen Verden er fuld af skønne hoteller og restauranter med fine Michelin-stjerner og hippe kokke, der forkæler deltagerne under konferencen

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere