Roskilde Fjord Ny fast forbindelse. Idékonkurrence omkring OPP-projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Fjord Ny fast forbindelse. Idékonkurrence omkring OPP-projektet"

Transkript

1 Roskilde Fjord Ny fast forbindelse Idékonkurrence omkring OPP-projektet MT Højgaard a/s E. PIHL & SØN A.S. DISSING+WEITLING arkitektfirma a/s Rambøll Danmark A/S BALSLEV A/S Rambøll Nyvig a/s HSH Nordbank AG PLESNER April 2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Den private sektors interesse i at deltage i et OPP-udbud omkring projektet 3 De mulige tekniske løsninger på det overordnede trafikale problem 4 1. Projektgruppens forslag til valg af de mest relevante løsninger 4 2. Projektgruppens forslag til rangordning af de mest interessante løsninger 6 Kommercielle, organisatoriske og kontraktlige forhold Forventninger til kommercielle forhold og betalingsmekanismen OPP-selskabets kapitalstruktur og afkastkrav Projektets organisatoriske struktur hos offentlige udbyder og private tilbudsgiver/kontraktholder 14 BALSLEV 4. Finansieringsmodel Kontraktforhold Risikofordeling Deling mellem Private part og Offentlige part af besparelser 18 Udbudsproces Kommentér udbudsformen»konkurrencepræget dialog«19 2. Projektdokumentation, der ønskes tilgængelig i projektets forskellige faser Hvornår i projektets udvikling skal tilbudsgiverne inddrages - og hvordan? 20 Kontakt 21 Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 1 af 21

3 Indledning Vi har hermed fornøjelsen at fremkomme med projektgruppens besvarelse af Idekonkurrencen omkring OPP projektet Roskilde Fjord ny forbindelse. Besvarelsen er disponeret i henhold til konkurrenceoplægget, som det er beskrevet i den udsendte folder, og den indeholder også projektgruppens anbefaling af en optimal løsning på krydsningen af Roskilde Fjord syd for Frederikssund. Vi anbefaler en enkel, økonomisk og æstetisk løsning bestående af en broforbindelse på tværs af fjorden på det korteste sted mellem Marbæk og Tørslev Hage. Korridoren gennem Tørslev Hage blev allerede i 1960erne udlagt til dette formål. En bro kan, når den er rigtigt udformet, være en berigelse for det visuelle miljø. Det afgørende er, at broen i sin skala og sine proportioner harmonerer med den omgivende natur. Roskilde Fjord er karakteristisk ved sin beskedne bredde, sine mange vige og lave, skovbevoksede kyster og en bro på dette sted må have en tilsvarende lethed og ynde. Udover det primære praktiske formål, at løse et trafikalt problem, fungerer mange broer som ikoner eller symboler, der associeres med bestemte steder. En bro kan på denne måde blive en katalysator for udviklingen i det område hvor den er placeret. Det er derfor søgt at gøre broen over Roskilde fjord så let og elegant som mulig og samtidig give den en karakteristisk og let genkendelig form, som kunne blive vartegn for Frederikssund. Bro set fra Tørslev Hage Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 2 af 21

4 Den private sektors interesse i at deltage i et OPP-udbud omkring projektet Gruppen har gennemgået konkurrenceoplægget og vurderet både de trafikale, tekniske, kommercielle, finansielle og kontraktlige forhold omkring en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund. Resultatet af denne vurdering af projektet og anbefalingen af en optimal løsning fremgår af de efterfølgende afsnit. Udgangspunktet og forudsætningen for projektgruppens arbejde med og eventuelle deltagelse i et OPP projekt omkring en ny fast forbindelse over Roskilde Fjord har været, at projektet gennemføres på de vilkår, som normalt gælder for PPP (public private partnership) / OPP projekter. Blandt andet forventes det, at projektet gennemføres i henhold til en kontrakt (OPP-kontrakten) mellem en relevant offentlig køber (f.eks, transportministeriet / Vejdirektoratet) og et til formålet etableret projektselskab (OPP-selskabet). Kontrakten forventes at have en varighed på år, hvorunder OPP-selskabet er forpligtiget til at finansiere, bygge og vedligeholde den faste forbindelse - og evt. påtage sig risici, der er knyttet til trafikkens/ brugens omfang. På baggrund af en sådan konstellation har projektgruppens deltagere bekræftet deres interesse for at deltage i projektet i overensstemmelse med den rollefordeling, der er angivet ovenfor. Projektgruppen består af følgende virksomheder: Navn Arbejdsområde Mulig rolle ved et OPP-projekt MT Højgaard a/s entreprenør medejer af OPP-selskab, og partner i totalent reprisekonsortiet E. PIHL & SØN A.S. entreprenør medejer af OPP-selskab, og partner i totalent reprisekonsortiet DISSING+WEITLING arkitekt arkitekt for totalentreprenøren Rambøll Danmark A/S multidisciplinær rådgivergruppe projekterende ingeniør for totalentreprenøren BALSLEV A/S teknisk rådgiver teknisk rådgiver for den projekterende ingeniør, og for drift og vedligeholdelsesorga nisationen i driftfasen Rambøll Nyvig a/s trafik- og byplanlægger rådgiver for OPP-selskabet og totalentrepri sekonsortiet i tilknytning til trafikprognoser, udformning af trafikanlæg, mv. Projektgruppen har ikke drøftet interessen for deltagelse ved gennemførelse af en ny fast forbindelse ved andre koncepter - f.eks. ved et traditionelt udbud med en offentlig bygherre. En sådan løsning, der falder uden for denne idékonkurrences rammer, vil dog også være relevant for projektgruppens tekniske deltagere. HSH Nordbank AG bank organisering af OPP-selskabets finansiering PLESNER advokat juridisk rådgivning for OPP-selskab Bro set fra Frederikssund Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 3 af 21

5 De mulige tekniske løsninger på det overordnede trafikale problem 1. Projektgruppens forslag til valg af de mest relevante løsninger Målsætningen for projektet er at forbedre trafikafviklingen på tværs af Roskilde Fjord ved at udbygge den eksisterende forbindelse eller anlægge en ny forbindelse. På denne baggrund vurderes forbindelser i en linieføring syd for Frederikssund kombineret med en bevarelse af den nuværende Kronprins Frederiks Bro at være de mest relevante løsninger af følgende grunde: - Fremkommelighed for biltrafikken - Biltrafikkens rejsemål - Miljø- og trafiksikkerhedsmæssige gener i Frederikssund - Gener i anlægsperioden - Sammenhæng i det overordnede vejnet i den nordlige del af Hovedstadsområdet - Betjeningen af det nye fremtidige byområde i St. Rørbæk - Den lokale trafikbetjening af den nye storkommune omkring Frederikssund. De mest interessante løsninger er en linieføring enten nord for Tørslev Hage eller via Tørslev Hage, som ud fra en trafikal synsvinkel kan udføres som bro eller som tunnel. Øvrige alternativer tæt på ovennævnte vil også kunne komme på tale. Dette er nærmere uddybet i det følgende. 1.1 Eksisterende trafik og fordeling Der er i dag en årsdøgntrafik på ca biler/døgn på Kronprins Frederiks Bro. Trafikken er sæsonbestemt, og således betydelig større om sommeren end resten af året på grund af de store sommerhusområder. Den eksisterende hverdagstrafik kan vel ligge på biler/døgn. Den betydelige trafik giver dagligt i spidstimerne anledning til store kødannelser på begge sider af broen, og kødannelserne begynder allerede inden Frederikssund på rute 53. Det siger sig selv, at der i dag er en miljøbelastning, uheld og en betydelig barriére på tværs af byen som følge af brotrafikken. Modelberegninger har vist, at 77% af trafikken over Kronprins Frederiks Bro har mål eller udgangspunkt i Jægerspris kommune. Da denne kommune kun har ca indbyggere, kan det indeholder antages, en baggrundsorientering at stor del af til trafikken besvarelse af skyldes konkurrencegrundlagets sommerhusene spørgsmål kommunen. omkring projektets likviditetsbelastning for den offentlige ordregiver. i Ved udformningen af den finansielle model er der en lang række ting, der vil afhænge af, hvordan bidragyderne vælger at besvare opgaven. Der er imidlertid også Kun 31% af rejserne har mål/udgangspunkt i Frederikssund visse forudsætninger, som lægges til grund for alle besvarelserne for at give et konsistent sammenligningsgrundlag. Kommune, og heraf har langt hovedparten det andet mål/ udgangspunkt i Jægerspris Kommune. Det kan heraf konkluderes, at set fra Frederikssund by er næsten 70% af trafikken Generelt For på Kronprins at sikre sammenligneligheden Frederiks Bro forudsættes gennemfartstrafik det at: uden ærinde i Frederikssund Projektets samlede Kommune. løbetid er 30 Ses år. der på hele den trafik, som passerer Inflationen broen uden sættes mål/udgangspunkt til 1,5%. i Frederikssund Kommune, vil Selskabsskatten sættes til 32%. ca. en tredjedel stamme fra det nordlige Nordsjælland, mens to Momsen sættes til 25%. tredjedele stammer fra det sydlige Nordsjælland og København. Projektselskabet har ret til at bære skattemæssige tab fremad i et ubegrænset Dvs. antal hovedparten år. af denne trafik kommer fra det sydøstlige hjørne. Trafik Desuden Beregningerne forudsættes stammer det, at trafikmængderne fra 1999 og for er de udført fire løsninger, med som tidligere er analyseret, Frederiksborg er i overensstemmelse amts trafikmodel. med tallene i tabellen nedenfor. Tallene er baseret på, at der ikke opkræves betaling på nogen af forbindelserne. Skema fra konkurrenceprogrammets bilag 10. Anlæg og drift I forbindelse med den finansielle model kan det forudsættes, at projektets anlægsog 1.2 driftsomkostninger Fremtidig trafik for de fire løsninger som tidligere er analyseret er i overensstemmelse med de foreløbige skøn fra de samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Der er der udført er beskrevet en trafikprognose i nedenstående tabel. for Deltagerne 2010 med bedes udgangspunkt dog angive effekten i de af beregninger, eventuelle idéer Vejdirektoratet til optimering samt har af egne udført alternative i forbindelse løsningsforslag. med VVMredegørelsen for Frederikssundsmotorvejen. Der er således forudsat en situation med en fuldt udbygget Frederikssundsmotorvej, som ender i rute 211 og en ny vejforbindelse i tunnel under Roskilde Fjord, der tilsluttes Frederikssundsmotorvejen i et ruderanlæg ved Store Rørbæk. På Hornsherred siden føres vejen syd om Lyngerup med tilslutning til rute 53. Trafikprognosen har vist, at der vil komme en trafik på ca biler/døgn på den nye tunnel, og at den eksisterende broforbindelse gennem Frederikssund vil blive aflastet med En yderligere beskrivelse af de hidtil analyserede løsninger findes i bilag 4. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 4 af 21

6 ca biler/døgn, og derefter vil have en trafik på ca biler/døgn. Heraf kan konkluderes, dels at en ny tunnelforbindelse vil tiltrække ny trafik fra Holbækmotorvejen, dels at det fortsat vil være fordelagtigt for mange at anvende den eksisterende bro. Der er ikke tvivl om, at balancen mellem hvor mange, der vil køre på den ny forbindelse, hvad enten det bliver en bro eller tunnel, og den eksisterende broforbindelse gennem Frederikssund vil være meget fin, således at en reduktion af farten på den eksisterende vej gennem Frederikssund fx ved en trafiksanering, som under alle omstændigheder vil skulle gennemføres, vil kunne flytte trafik til den ny forbindelse syd for Frederikssund. 1.3 Mulige fremtidige bindinger Projektgruppens konklusioner er baseret på den forudsætning, at Frederikssunds motorvejen etableres og fortsætter i rute 211, som er en nord-syd gående vejforbindelse øst om Frederikssund. Denne linieføring er ikke bindende for en bestemt linieføring på tværs af Roskilde Fjord, men en vejforbindelse syd om Frederikssund vil kunne spare udbygning af den nordligste del af rute 211 til en højklasset vej. 1.5 Konklusion vedrørende de trafikale forhold - Der er behov for en ny vejforbindelse på tværs af Roskilde Fjord; den eksisterende forbindelse gennem Frederikssund har for lille kapacitet, og byen lider under trafikbelastningen. - Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at udbygge den eksisterende vejforbindelse gennem Frederikssund dels af miljøog sikkerhedsmæssige grunde, dels på grund af de trafikale og miljømæssige gener i udførelsesfasen. - Den eksisterende bro bør bevares, fordi der er en betydelig lokal trafik mellem Frederikssund samt nærmeste omegn og Jægerspris. Denne vejforbindelse vurderes at blive et vigtigt led i den kommende storkommunes infrastruktur. - En ny forbindelse på tværs af fjorden bør placeres syd for Frederikssund, fordi trafikberegningerne har vist, at flest rejsemål på østsiden af fjorden ligger i sydøstlig retning. - Ud fra en trafikal synsvinkel har det ikke væsentlig betydning om den nye forbindelse bliver en bro eller en tunnel, eller hvor linieføringen nøjagtigt placeres. St. Rørbæk er planlagt bebygget og etableret som stationsby. Området er et af de sidste store udbygningsområder i Hovedstadsområdet, og det forventes udbygget svarende til indbyggere og arbejdspladser. Det er placeret langs den nye højklassede vej, som udgør forlængelsen af Frederikssundsmotorvejen. En ny vejforbindelse på tværs af Roskilde Fjord syd for Frederikssund ville skulle tilsluttes den højklassede vej omtrent i St. Rørbæk, og vil derfor medvirke til, at St. Rørbæk vil få en rigtig god tilgængelighed. 1.4 Trafikgener i udførelsesfasen En udbygning af den eksisterende vejforbindelse gennem Frederikssund vil medføre store gener i udførelsesfasen. Der vil blive tale om alvorlige gener for trafikafviklingen både over Kronprins Frederiks Bro og i byen som helhed. Der må endvidere antages at blive tale om miljømæssige gener, primært i form af støj fra byggeriet og fra arbejdskørslen. En ny forbindelse i en linieføring uden om byen vurderes hverken at have trafikale eller miljømæssige gener i udførelsesfasen. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 5 af 21

7 2. Projektgruppens forslag til rangordning af de mest interessante løsninger Udover de ovenfor nævnte trafikale hensyn, er løsningsforslagene vurderet mht.: Teknik Miljø Økonomi I det følgende beskrives disse faktorer og deres indflydelse på vor rangordning. sigtbarhed, brandvarsling og brandbekæmpelse etc. Vinterproblemer er for en bro større og for en tunnel mindre end for en almindelig landevej. 2.2 Miljø Det visuelle miljø Det væsentligste hensyn er, at det unikke fjordmiljø ikke må ødelægges. Dæmninger af enhver art anses for»terrænlignede«massive fremmedelementer. Den eksisterende gamle jernbanedæmning er et tydeligt eksempel. 2.1 Teknik En let og elegant menneskeskabt bro kan bidrage positivt til det visuelle miljø. Den aktuelle del af Roskilde fjord er præget af store lavvandede flader gennemskåret af relativt dybe strømrender. Geologisk set er de yngste postglaciale aflejringer udbredte forekomster af gytje/sand/grus/skalgrus. Omkring kote 15 m ligger der et tørvelag, Ancylustørven, der markerer overgangen til de underliggende senglaciale aflejringer i form af sand/grus/fedt ler. Den egentlige faste underbund træffes omkring kote 30m i form af moræneler. Både Kronprins Frederiks Bro og den sydligere jernbanebro er pælefunderede og med meget betydelige udskiftninger under dæmninger.samme forhold vurderes med det foreliggende informationsniveau at gøre sig gældende for alle krydsningsalternativer. Skibstrafikken til Frederikssund er begrænset af vanddybden i den gravede rende på 4,2m, der højest muliggør en skibsstørrelse fuldt lastet på ~1.000 DWT. Syd for Frederikssund og videre mod Roskilde er dybden 3,0m ved Kølholm og senere 2,3 m ved Eskilsø, hvilket højest muliggør en skibsstørrelse fuldt lastet på ~500 DWT. Skibsstødsrisikoen er altså ikke eksisterende af geometriske grunde i de lavtvandede områder og yderst begrænset i de dybere områder pga. den begrænsede skibsstørrelse. Gennemsejlingsfag ved en broløsning kan altså placeres relativt frit og pillerne dimensioneres for påsejling af skibe på højest 500 DWT. Ovennævnte forhold taler for en bro, og nedennævnte miljøforhold taler for en relativ stor spændvidde og dermed få bropiller. Gennemsejlingshøjden er fastsat til 25m. Under denne overskrift kunne den menneskelige reaktion/ oplevelse medtages i vurderingen. Passage af danske broer opleves positivt, mens tunneler påvirker os negativt. På trods af almindelig modstand mod trafikanlæg, opfattes broerne således generelt positivt. Vandmiljø Dæmninger vil givet påvirke det helt nære vandmiljø, men ikke fjordens regionale vandkvalitet, idet hovedparten af udskiftningen må antages at følge de naturlige strømrender. En bro med få piller vil have ingen eller marginal betydning. Luftmiljø En hensigtsmæssig trafikforbindelse vil givet begrænse luftforureningen totalt set, idet den nu omfattende tomgangskøring undgås. Det er desuden af stor betydning at få den uundgåelige luftforurening ud af bymiljøet. Støj Vejtrafik støjer naturligvis, lastbiler allermest. Derfor bør en sådan trafikforbindelse ikke lægges i bebyggede områder. En lang tunnel med dybe ramper støjer naturligvis mindre for omgivelserne. Byggefasen I byggefasen er det specielt store jordarbejder, der på alle ovennævnte punkter har massiv påvirkning af nærmiljøet. Driftsteknisk er supportsystemerne langt mere omfattende for en tunnel end for en bro. Ved en tunnel skal der kontrolleres videoovervågning, ventilation, pumpeanlæg, nødbelysning, Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 6 af 21

8 2.3 Forslag til krydsningsmuligheder syd for Frederikssund Med baggrund i konkurrenceoplægget og ovennævnte kriterier kan vi anbefale følgende muligheder for en krydsning af Roskilde Fjord syd for Frederikssund. A1: En kort højbro mellem Tørslev Hage og Marbæk A2: En lang højbro nord for Tørslev Hage B1: En kort tunnel nord for Tørslev Hage B2: En lang tunnel mellem Tørslev Hage og Marbæk B3: En kort tunnel mellem Tørslev Hage og Marbæk Økonomi og prioritering samt forslag til valg af den optimale løsning fremgår af de efterfølgende afsnit. A2 B1 A1 B2 B3 præsenterer de tekniske løsninger, som tidligere er analyseret. 2.4 Indledning Økonomi Frederiksborg Amt har sammen med de berørte kommuner belyst forskellige tekniske løsningsforslag for en ny fast forbindelse på tværs af Roskilde Fjord. Dette bilag giver en kortfattet oversigt over disse forslag. De økonomiske kriterier er klare, når man alene betragter de anførte anlægsoverslag for krydsninger i en ny sydlig linieføring. Det skal understreges, at alle forslag kun er bearbejdet på et meget foreløbigt niveau, Drift som blev og vurderet vedligehold at være skal tilstrækkeligt dog medtages, for de gennemførte men vil vurderinger. formentlig ikke flytte prioriteringen. Skematisk oversigt over belyste forslag * Se bilag 2 Skema fra konkurrenceprogrammets bilag 4. Løsninger i nuværende brolinie Løsninger i den nuværende brolinie blev især omtalt i Dokument 1 (bilag 2) fra Vi I Dokument har vurderet 5 (bilag konkurrenceoplæggets 2) fra 2004 blev forslaget med anlægsoverslag en parallelbro og en som udvidelse værende af J.F. Willumsensvej i det rigtige til 4 spor prisniveau, vurderet igen. og vi I det vurderer følgende de gengives nævnte kort vigtige løsninger vurderinger til fra følgende disse dokumenter: anlægssummer inklusiv omkostninger til tilslutningsvejene Alle løsninger har forudsat på begge 4 kørespor sider på af tværs fjorden. af fjorden; enten ved at supplere med en parallelbro med 2 kørespor eller ved at nedrive broen og etablere en ny bro eller tunnel med 4 kørespor. En højbro virker urealistisk i den nuværende brolinie på grund Pris af de i fysiske Årstal Krydsning forhold i området. syd for Derfor Frederikssund vil en bro skulle kunne åbnes for mio. passage kr. af skibe. for pris I anlægsoverslagene fra Dokument 1 (bilag 2) er regnet med en klapbro. A1: Kort højbro mellem Tørslev Hage og Marbæk En tunnel i stedet for en bro vil fjerne behovet for broåbninger og dermed forsinkelser Lang på højbro vejen. nord Der mangler for Tørslev dog Hage vurderinger af, hvordan cyklister 500 og fod A2: gængere i så fald skal kunne krydse fjorden. Endvidere vil ramperne ændre på B1: mulighederne Kort tunnel for nord vejtilslutninger for Tørslev på Hage især østsiden B2: Sandsynligvis Lang tunnel vil mellem en udbygning Tørslev til 4 Hage kørespor og Marbæk på tværs af fjorden kun forbedre 2005 trafikafviklingen, hvis dette suppleres med udbygning til 4 kørespor på hele eller store dele af J.F. Willumsensvej. I 2004 blev anlægsprisen for en sådan sam- B3: Kort tunnel mellem Tørslev Hage og Marbæk let udbygning anslået. Hertil kommer omkostningerne til en renovering og nedklassificering af den eksisterende broforbindelse med tilhørende vejforbindelse. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 7 af 21

9 2.5 Prioritering af de nævnte løsninger 1. En smuk og let højbro helt uden dæmninger mellem Tørslev Hage og Marbæk Denne løsning er ud fra alle tekniske, miljømæssige, og økonomiske kriterier vort første valg. Den kan karakteriseres således: Teknisk sikker at opføre og sikker og enkel at drive/ vedligeholde Miljømæssigt det mindste indgreb ud fra alle kriterier i naturforholdene. Smukt designet er den et positivt indslag i den specielle natur og en god oplevelse at passere Økonomisk den mest attraktive løsning. Størst sikkerhed for overholdelse af anlægsoverslaget/kontraktsummen. 2. En kort tunnel mellem Tørslev Hage og Marbæk Som 2. prioritet peger vi på en kort tunnel. Den kan karakteriseres således: De geotekniske forhold medfører en usikkerhedsfaktor, såvel i anlægsfasen som mht. drift og vedligehold Miljømæssigt betydelige påvirkninger i anlægsfasen, men mindre i driftsfasen En dyrere løsning med væsentligere driftsomkostninger. 3. En lang højbro nord for Tørslev Hage Som 3. prioritet peger vi på en lang højbro. Den kan karakteriseres således: Teknisk sikker at opføre og sikker og enkel at drive/ vedligeholde Miljømæssigt et mindre indgreb ud fra alle kriterier i naturforholdene. Smukt designet er den et positivt indslag i den specielle natur og en god oplevelse at passere Økonomisk en dyr løsning, men med stor sikkerhed for overholdelse af anlægsoverslaget/kontraktsummen. Bro set fra Marbæk Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 8 af 21

10 2.6 Projektgruppens anbefaling af en trafikal, teknisk, økonomisk og æstetisk optimal løsning En bro kan når den er rigtigt udformet være en berigelse for det visuelle miljø. Det afgørende er at broen i sin skala og sine proportioner harmonerer med den omgivende natur. Roskilde Fjord er karakteristisk ved sin beskedne bredde, sine mange vige og lave, skovbevoksede kyster og en bro på dette sted må have en tilsvarende lethed og ynde. Udover det primære praktiske formål, at løse et trafikalt problem, fungerer mange broer som ikoner eller symboler der associeres med bestemte steder. En bro kan på denne måde blive en katalysator for udviklingen i det område, hvor den er placeret. Det er derfor søgt at gøre broen over Roskilde fjord så let og elegant som mulig og samtidig give den en karakteristisk og let genkendelig form som kunne blive vartegn for Frederikssund. En bros design er en syntese af en lang række funktionelle, tekniske, økonomiske og æstetiske krav og ønsker. Broens placering er bestemt ud fra overordnede trafikale, økonomiske og landskabelige overvejelser. Den krumme linieføring forbinder vejanlæggene på de to sider på en naturlig måde, men gør det samtidig til en oplevelse at passere broen, der vil ses i stadig skiftende perspektiv af trafikanterne. Funderingsforholdene i fjorden er dårlige, og det har derfor været økonomisk fordelagtigt at vælge en let stålkonstruktion med relativt lange spænd. En slank brodrager er ønskelig, dels for at minimere vejbanernes stigning og dels af æstetiske grunde. Det er derfor valgt at ophænge brodrageren i stag, der er forankret i A-formede pyloner. Pylonernes ben er simple cylindriske stålrør. Et kabel, der forbinder pylontoppene, gør det muligt at holde pylonbenene meget slanke. Pylonernes enkle form gør broen umiddelbart genkendelig, og rummet der dannes af pylonernes ben og stagplanerne, bidrager til oplevelsen ved at passere broen. Brodrageren er en lukket stålkasse, der fremtræder slank og strømliniet som en flyvinge. Det valgte formsprog giver broen den ønskede lethed og elegance og den ønskede genkendelighed. Bro set fra Tørslev Hage Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 9 af 21

11 Fra vest vil adgangen til broen foregå via korridoren igennem Tørslev Hage, der i 1960erne blev eksproprieret for en fast forbindelse over fjorden. Vejforbindelsen gennem sommerhusområdet på Tørslev Hage udføres selvfølgelig med behørig respekt og afskærmning i forhold til omgivelserne. Denne løsning er enkel, økonomisk og æstetisk og respekterer de fredede arealer nord for Tørslev Hage. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 10 af 21

12 Kommercielle, organisatoriske og kontraktlige forhold 1. Forventninger til kommercielle forhold og betalingsmekanismen Brugerbetaling så er det vurderingen, at en indtægt for OPP-selskabet, der er afhængig af brugernes direkte betaling og hvor OPP selskabet ingen indflydelse har på trafikregulering, ikke er kommerciel levedygtig. Begrebet brugerbetaling har flere aspekter, set fra den enkelte brugers synspunkt og fra betalingsmodtagerens synspunkt. For den individuelle bruger af en ny bro/tunnel er det relevant, om brugeren selv skal betale ved anvendelse af forbindelsen, eller om brugerens anvendelse af broen/tunnelen betales af den offentlige part. I førstnævnte tilfælde vil brugen af forbindelsen være helt afhængig af betalingsbeløbet, medens dette næppe er tilfældet, hvor den offentlige part betaler. OPP-selskabets indtægt kan enten være eller ikke være afhængig af antal brugere. Hvis brugerne selv direkte skal betale for anvendelsen af den nye bro/tunnel - uanset om denne betaling sker til OPP-selskabet eller til den offentlige part (f.eks. til et til formålet oprettet bompengeselskab, som det eksempelvis kendes fra Norge) - så bliver OPP-selskabets indtægt yderst afhængig af antal brugere og prisen for gennemkørslen. Hvis derimod - (som det også kendes fra f.eks. Norge) - OPP-selskabet alene betales for at drive og vedligeholde broen/tunnelen, så er OPP-selskabets indtægt i praksis uafhængig af antal brugere. Kan OPP-selskabet basere sin indtægt alene på antal brugere? Driveren bag OPP tankegangen er at allokere risiciene til de eller de parter, der er bedst i stand til at håndtere dem, og/eller som har mulighed for at influere/mitigere risiciene. I forbindelsen med evalueringen af de kommercielle forhold, og hvordan betalingsmekanismen bedst sammensættes, er det afgørende, hvordan trafik- (brugs-) risikoen håndteres og ikke mindst hvem, der påtager sig denne. I teorien kunne OPP selskabet påtage sig trafikrisiko via direkte brugerbetaling for brug af den nye bro/tunnel under forudsætning af, at der ikke eksisterer et gratis alternativ for trafikanterne, eller hvis der indføres begrænsninger i brugen af den gamle bro (til f.eks. udelukkende offentlig transport i myldretiden). Da der imidlertid er let anvendelige alternative muligheder for at komme over på den anden side af Roskilde Fjord, OPP-selskabets risiko for utilstrækkelige indtægter ved direkte brugerbetaling kan reduceres ved løsninger, som involverer tilskud fra staten - enten til nedbringelse af investeringsomkostningerne og/eller i driftsfasen til reduktion af den brugerbetaling, der fordres ved opkrævning fra enkelte brugere. Det er dog vor vurdering, at risikoen ved direkte brugerbetaling er stor for, at en væsentlig andel af trafikanterne fortsat vil benytte den eksisterende bro eller køre syd om sundet. Der er også risiko for kødannelse på den nye bro, hvis der indføres tælleapparater da de alt andet lige vil sænke flowet i trafikhastigheden. Hermed opnås ikke den trafikale og miljømæssige optimale løsning for lokalområdet og for den regionale trafik. Derimod kan det ikke afvises, at en indirekte brugerbetaling - dvs. hvor det ikke er den enkelte bruger, men den offentlige kontraktpart, der betaler - kan være en kommerciel levedygtig løsning. Ved en sådan løsning vil det - i hvert fald i en situation, hvor antallet af potentielle brugere endnu er forholdsvist uafklaret - være relevant at aftale en bund og nok også et loft for antal brugere, der skal betales for. Dette»skyggetoldsprincip«er kendt fra udlandet. Imidlertid stiger den kommercielle risiko (herunder finansierings omkostningerne) i takt med graden af trafikrisiko, som pålægges et privat OPP selskab. Da der findes gratis alternative trafikruter, og kompetencen til at indføre trafikregulering ligger hos staten/ amtet, er det mest hensigtsmæssig, at trafikrisikoen placeres hos den offentlige part. Den estimerede trafik over broen vil i fremtiden være stærk afhængig af andre infrastruktur tiltag og udlægning af nye boligområder på begge sider af sundet. Især skal trafikvolumen over broen ses i lyset af en eventuel kommende motorvejsforbindelse/udbygning af Frederikssundsvejen. Disse beslutninger ligger hos den offentlige part, og på nuværende tidspunkt kan de private parter ikke basere projektet på forventede trafiktal som følge af endnu ikke igangsatte konkrete infrastrukturinvesteringer. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 11 af 21

13 En anden faktor, der kan tages i betragtning, er, at der bør være tilstrækkelig mulighed for at kombinere drifts- og vedligeholdelsesopgaver på broen med andre lignende opgaver således, at der opnås tilstrækkelige stordriftsfordele mht. mandskab, maskinpark, administration etc. Dette kunne evt. sikres ved at koble drift og service af den nye bro sammen med den gamle bro samt f.eks. en ny motorvej til Frederikssund. På denne måde opnår projektet (især på drift- og serviceydelse) et større volume, kanismen skal der udformes. vil gøre Som det minimum mere attraktivt skal besvarelsen for et imidlertid privat firma forholde at sig til byde nedenstående på driften figur, hvor og servicen. den eller de anbefalede løsninger krydses af. Der kan sættes flere krydser i samme række, hvis flere betalingsmetoder indgår. Som Det skal en bemærkes, del af besvarelsen at der for nuværende af konkurrencen ikke er lovgrundlag har for vi at i skemaet opkræve direkte sat brugerbetaling. kryds ved de løsninger, vi vurderer kommercielt realistiske: Vi forslår at basere betalingen på enten en rådighedsbetaling eller en indirekte brugerbetaling (»skyggetold«). I lyset af projektets størrelse vurderes det umiddelbart enklest at strukturere betalingen som en rådighedsbetaling, dvs. en betaling for at broen/tunnelen er til rådighed, samt for, at vedligeholdelsen er i orden. Rådighedsbetalingen skal i praksis have en størrelse, der a priori som minimum er tilstrækkelig til at dække de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, samt tilbagebetaling af kapitalinvesteringen inden for rammerne af (den årige?) driftsperiode. Det er vurderingen, at en rådighedsbetaling eller»skyggetold«baseret på garanteret betaling for et vist minimum antal brugere (jvf. oven for) vil være forudsætning for, at OPP selskabet kan tilvejebringe den fornødne eksterne kapital til finansiering af projektet og kan sandsynliggøre en acceptabel forrentning af de private parters egenkapitalindskud i projektselskabet. Hvordan struktureres betalingen for serviceniveauet? Som anført oven for ses i forbindelse med»rådighedsbetalings- OPP-projekter«som regel, at den løbende betaling omfatter både anlæggets tilstedeværelse for brugerne, samt for at Skema fra konkurrenceprogrammets bilag 9. anlægget er vedligeholdt til et i kontrakten fastsat kvalitetsniveau. Derfor kan skelnes mellem betaling for anlæggets rådighed og for dets vedligeholdelseskvalitet - (eller»serviceniveau«). Serviceniveaubetaling i forbindelse med broen/ tunnelen omfatter alt, hvad der har med broen/tunnelens drift og vedligehold - herunder også eksempelvis oprydning efter et biluheld, rengøring af vejbane, skilte, etc., vedligehold af installationer, samt alle nødvendige udskiftninger. Ved manglende rådighed (f.eks. fordi belysning er fejlagtig, vejbane ikke ryddet etc.) eller ved mangelfuld drift-/vedligehold, så kan betalingen i princippet reduceres herefter. I praksis tildeles OPP-selskabet et antal strafpoint for de anførte mangler. Ved et vist antal strafpoint udløses et fradrag i betalingen - (for enten rådigheden eller vedligeholdelsen). I praksis vil kontrollen med overholdelsen af OPP-kontraktens bestemmelser omkring rådighed og vedligehold ske ved OPP-selskabets egenkontrol - med stikprøvekontrol ved den offentlige Køber. Hvordan struktureres betalingen over tid? Der er ingen betaling til OPP-selskab i byggeperioden, men alene i driftsperioden. I driftsperioden vil betalingerne eksempelvis ske måneds- eller kvartalsvis ved et rådighedsbetalingskoncept. Betalingerne ved et rådighedskoncept kan bestå af eksempelvis 2 komponenter - en for rådigheden og en for drift /vedligehold. Da den første komponent normalt forventes at skulle dække kapitalinvesteringen, som ofte ved projekter under et vist beløb vil være baseret på fast forrrentede banklån, så vil der ikke være større behov for regulering af rådighedsbetalingen. Derimod bør betaling for drift/vedligehold inflationsreguleres, da betalingen bl.a. dækker OPP-selskabets udgifter til den løbende drift og vedligeholdelse. OPP-selskabet vil typisk have større udgifter i projektets første år. Senere i en f.eks årig projektperiode vil der ofte være mere rigeligt cash-flow, bl.a. fordi inflationen har øget indtægterne samtidig med, at låneydelserne evt. er faste, konstante beløb. Finansieringsmæssigt betyder senere betaling at finansieringsinstituttet kræver større sikkerheder (f.eks. i form af højere rentemargen). Derfor kan der være en vis interesse for større indtægter i begyndelsen af driftsperioden for at udjævne den ellers skæve fordeling i netto-cashflowet til OPP-selskabet. En sådan»skævfordeling«kan evt. alene opnås ved et rådigheds betalingskoncept. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 12 af 21

14 Skal der indarbejdes bonus? Bonus kendes fra eksempelvis de norske OPS-vejprojekter. Her udløses bonus i tilfælde af, at ulykkesfrekvensen på OPS-vejen er lavere end landsgennemsnittet for den pågældende vejtype. Dette koncept er næppe praktisabelt ved en bro eller tunnel, hvor der ikke er etableret et signifikant sammenligningsgrundlag. Hvilke strafmuligheder skal indarbejdes? Forsinkelser i færdiggørelsen af anlægget, for hvilke OPP-selskabet (og/eller dettes entreprenører) er ansvarlig, kan resultere i yderligere udgifter for den offentlige part. Sådanne udgifter vil den offentlige part typisk kræve kompensation for. Hertil kommer, at OPP-selskabet vil have forskellige udgiftskrævende forpligtelser - herunder ikke mindst ydelser på banklån - som fordrer indtægter. Disse forhold er i sig selv stærkt fremmende for, at OPP-selskabet og dettes entreprenør overholder de aftalte tidsfrister. Straf i driftsperioden i form af fradrag i betaling for drift/ vedligeholdelsesstandard og evt. tilgængelighed, er ligeledes stærke økonomiske incitamenter for at levere de aftalte ydelser som aftalt. På den anden side kan risikoen for en stor straf medføre forringede finansieringsvilkår. Bankerne vil helst have størst mulig sikkerhed for, at OPP-selskabet i det mindste opnår de indtægter, der er fornødne til låneydelserne. Hvor stor reduktionsmulighed, der vil kunne accepteres af de private parter, vil i høj grad i praksis bero på de finansierende bankers vurdering af den kommercielle risiko i projektet, samt vurderingen af kreditværdighed og leveringsdygtighed af de private drifts- og service ydere. Ved væsentlig mislighold af OPP-selskabets forpligtelser, og dermed manglende indtægter, vil bankerne sædvanligvis have indtrædelsesret i OPP-kontrakten. Skal den offentlige part betale uanset OPP-selskabets overholdelse af kontraktens ydelsesforpligtelser? Nej. Hele området omkring projektets cash-flow og sikkerheden for, at OPP-selskabet ikke af en eller anden årsag kommer i pengenød, er genstand for nøje undersøgelser og vurderinger i forbindelse med OPP-selskabets og dets finansieringspartners gennemgang af projektets vilkår. Bankerne ønsker størst mulig sikkerhed for at ydelserne på deres lån forfalder som aftalt. Derfor stiller bankerne en række krav både til projektets og dets parters bonitet, og til nøje indsigt i projektets forløb, samt mulighed for indtræden i OPP-selskabets sted i god tid inden det måtte gå helt galt. Hvordan håndteres den eksisterende forbindelse? Håndteringen beror bl.a. på, hvem der har trafik/brugerrisikoen. Hvis den er placeret hos OPP-selskabet, så vil det være hensigtsmæssigt for OPP-selskabet også at kunne opkræve betaling for brug af den eksisterende bro. Drift/vedligehold af den eksisterende bro kan - mod passende betaling - udmærket indgå i aftalen med OPP-selskabet. Der bliver så behov for en teknisk afklaring af broens tilstand, eller evt. at aftale en drift/vedligeholdsbetaling, der ikke beror herpå. Hvilke centrale risici bør indarbejdes direkte i betalingsmekanismen? Alle de risici, som er pålagt OPP-selskabet, betales i princippet via betalingsmekanismen. Dette gælder naturligvis i særdeleshed det tekniske vedligehold. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 13 af 21

15 2. OPP-selskabets kapitalstruktur og afkastkrav Kapitalstrukturen afspejler den risiko, som OPP-selskabet har - og som bl.a. beror på OPP-kontrakten. Jo større en del af trafikrisikoen, der påføres OPP-selskabet, desto større usikkerhed er der for, at OPP-selskabet tjener nok penge til ydelserne på banklån. Dette resulterer i, at bankerne ikke vil udlåne så meget til OPP-selskabet og/eller at lånevilkårene bliver dyrere. Med en mindre lånedel kræves større egenkapitalindskud, som normalt (apriori) er dyrere end banklån. Resultatet bliver under alle omstændigheder, at prisen for brugen af og rådigheden over bro/tunnel bliver højere. OPP kontrakten indgås mellem amtet/staten som offentlig udbyder og OPP selskabet som bygherre. For at opfylde kriterierne for en ren OPP løsning, vil det være et naturligt krav, at entreprenør og/eller drifts- og serviceyder i fællesskab skyder ansvarlig egenkapital ind i det nyetablerede OPP-selskab. 3. Projektets organisatoriske struktur hos offentlige udbyder og private tilbudsgiver/ kontraktholder Vi er enige i organisationsstruktur vist i konkurrenceprogammets bilag 7. Blot kan det ikke forventes, at entreprenøren vil være bundet til større vedligehold/udbedringer i hele driftsperioden. Det kan OPP-selskabet selv organisere ad hoc. Der opbygges normalt vedligeholdelsesfund til formålet, således at pengene er tilstede. Diagrammet er naturligvis noget forsimplet, og det bør anføres, at der også er forbindelse mellem forsikringsselskab og entreprenør. indeholder et muligt organisationsdiagram for et OPP-projekt omkring en bro/ På tunnel. offentlige side bør der være en klart defineret»køber«, der kan træffe beslutninger og være»dialog-partner«i både tilbuds-, Et OPP-projekt byggekan struktureres og driftsfaserne. på mange forskellige Køber må måder. have Dette kompetence diagram giver en oversigt over aktørerne og deres overordnede relationer. I det konkrete projekt kan til at træffe hurtige beslutninger, så alle spørgsmål ikke skal de forskellige roller være koblet på andre måder end det beskrevne. Relationerne i behandles dette diagram i er amtsråd beskrevet eller overordnet lignende i bilag hver 8: Kontraktstruktur. gang. Niveauet af egenkapital indskud skal ses i forhold til projektets samlede investering, og vil afhænge af kravene fra de banker, der stiller fremmedfinansiering til rådighed. Typisk i OPP-projekter vil der være et krav om egenkapital indskud på mellem 5-15 % af den samlede projektomkostning. Resten af projektet finansieres via fremmedkapital. Finansieringen af projektet etableres på grundlag af de fremtidige pengestrømme, som OPPselskabet vil modtage fra den offentlige part. Samlet skal projektet generere afkast tilstrækkelig til at tilfredsstille egenkapitalen og gældsserviceringen (renteomkostninger renteniveau for 30 årigt annuitetslån plus risikomargin til banken). Skema fra konkurrenceprogrammets bilag 7. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 14 af 21

16 4. Finansieringsmodel Allokeringen af de kommercielle og mere målbare risici har direkte konsekvenser for de private parters omkostningsestimater og prissætning af både selve byggeriet, men også drifts- og serviceydelsen over de næste 30 år og forrentninger på egen- og fremmedkapitalen. Derudover må det forventes, at de mere bløde faktorer, så som politiske ønsker og hensyn til f.eks. miljøet, trafikale forhold, eksproprieringer, tilkørselsforhold etc., vil have stor indflydelse på valget af en ny fast forbindelse. En finansiel model, hvor der tages højde for ændringer i trafik volumen, driftsomkostninger, de skattemæssige effekter, moms, inflationskorrektioner, forrentning af egen - og fremmedkapital etc., opstilles ikke på nuværende stadie. Vi vurderer, at der er for mange ubekendte parametre, især med hensyn til betalingsmekanismen, til at vi kan opstille en meningsfyldt model indenfor rammerne af denne idékonkurrence. Når de nærmere rammer for projektet er kendt, kan detaljerede finansielle modeller, der beregner følsomhedsanalyser og sammenligner alternativer etc., opstilles. Vi vil dog gerne bidrage med nogle generelle betragtninger over finansieringen og struktureringen af denne. Tilbagebetalingen af lånene til investeringen kan struktureres på mange måder. Set fra den finansierende bank, vil en så hurtig tilbagebetaling som muligt være at foretrække. For eksempel ved nogle enkelte lidt større betalinger i de første år efterfulgt af annuitetsbetalinger på det resterende beløb. Eller ved, at lånet amortiseres fuldt ud over de 30 år som en annuitet med fast rentesats, således at finansieringsomkostningerne udgør et fast og forudsigeligt element i de årlige betalinger til OPP-selskabet, som beskrevet ovenfor. En model, hvor en del af lånet først tilbagebetales, når den faste forbindelse overgår til staten efter 30 år (f.eks. ved at en del af lånet er et stående lån, der forfalder i år 30) - dvs. et stående lån eller kombineret annuitet med stående lån - anbefales ikke. Typisk vil betalingen af en større ydelse ved overdragelse i år 30 være betinget af, at broen er vedligeholdt etc. ifølge OPPkontrakten. På grund af den relativt lange tidshorisont og, at der er tale om en projektfinansieringslignende risiko på OPPselskabet, vil det alt andet lige være dyrere i risikotillæg at gøre finansieringen bag tung (»back ended«). Dette skyldes, at der fra finansierende banks synsvinkel er tale om en performance risiko på drifts- og serviceyderen i hele den 30 årige periode. Hvor stor denne performance risiko reelt er, afhænger naturligvis af, i hvor stor grad den offentlige part garanterer for betalingerne og hvilke betingelser, der er ved overdragelse af broen til den offentlige part. Hvis den offentlige part garanterer en væsentlig del af betalingen (i bedste fald således, at al gældsservicering er sikret), er der naturligvis tale om et helt andet risikobillede og dermed også en væsentlig lavere prissætning på finansieringen. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 15 af 21

17 5. Kontraktforhold I spørgsmål 15 anmodes man om at beskrive forventningerne til projektets kontraktuelle forhold, med udgangspunkt i et eksempel på et OPP-projekts kontraktstruktur indeholdt i konkurrenceprogrammets bilag 8. Samtidig opfordres man til at levere sit eget forslag til den mest hensigtsmæssige organisering. Efter vor opfattelse er beskrivelsen indeholdt i konkurrenceprogrammets bilag 8 et godt udgangspunkt for kontraktstrukturen. Selve organisationsdiagrammet i konkurrenceprogrammets bilag 7 afspejler også denne struktur. For så vidt angår entreprisekontrakten taler meget for, at der vil være tale om en totalentreprisekontrakt uden partnering. Det er vor opfattelse, at introduktion af partnering i et OPP-projekt risikerer at gøre betalingsstrømme og forpligtelser mindre overskuelige i et projekt, hvor kontraktstrukturen allerede kan være ganske kompliceret. Hvis man vælger totalentrepriseformen, vil designkontrakten skulle indgås med entreprenøren. Man kan imidlertid også vælge hovedentrepriseformen, i hvilket tilfælde designkontrakten skal indgås med projektselskabet. Vedligeholdelseskontrakten bør efter vor opfattelse indgås mellem projektselskabet og et andet selskab end entreprenøren. Entreprenøren har sin sædvanlige udbedringspligt/ret for så vidt angår mangler, men egentlig vedligehold bør ikke blandes sammen med mangelansvar under entreprisekontrakten. Vedligeholdelseskontrakten omtalt i konkurrenceprogrammets bilag 8 vil derfor efter vor opfattelse være en servicekontrakt svarende til de øvrige servicekontrakter anført i ovennævnte bilag. Bro set fra Frederikssund Under byggefasen vil vi opfordre til, at der ligeledes etableres et tilsyn. Aftalen med tilsynet bør indgås med Vejmyndigheden, men muligvis således at udgiften til tilsyn afholdes af projektselskabet. Den reneste struktur vil dog være, hvor kontrakten om tilsyn indgås mellem vejmyndighed og tilsyn og vejmyndigheden ligeledes betaler tilsynsomkostningerne. Den direkte aftale mellem banken og vejmyndigheden bør tiltrædes af projektselskabet, der muligvis også skal være formel part i aftalen. Under alle omstændigheder bør projektselskabet kende indholdet af den direkte aftale. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 16 af 21

18 te koncessionsselskab, f.eks. ved at det private selskab bærer risikoen op til et maksimumbeløb, hvorefter det offentlige tager over) Privat risiko (risici som alene bæres af det private koncessionsselskab og dettes underleverandører) Nedenstående risikomatrix er alene ment som et eksempel. Fordelingen af risici vil være reguleret i projektets koncessionsaftale. 6. Risikofordeling Med hensyn til fordelingen af de centrale risici har vi følgende bemærkninger med udgangspunkt i risikomatrixen indeholdt i konkurrenceprogrammets bilag 5. Ændringer i generelle skatter og afgifter bør være en offentlig risiko, eller i det mindste en delt risiko. Følger af protestaktioner bør være en delt risiko eller en offentlig risiko. Uventede geotekniske forhold og uventede arkæologiske fund bør være en offentlig risiko. Forsinkelser i byggeriet»af andre årsager«er kvalificeret som en privat risiko. Dette er muligvis korrekt, men man må da definere hvad»andre årsager«er.»andre årsager«er ikke alle de årsager, der ikke er nævnt umiddelbart ovenfor. Under»generelle risici«har man eksempelvis anført fejl og mangler i udbudsmaterialet som værende en offentlig risiko. I den udstrækning fejl og mangler i udbudsmaterialet fører til en forsinkelse, må denne forsinkelse så også være en offentlig risiko.»andre årsager«kan således kun være de risici, som man ikke har behandlet andetsteds i risikomatrixen. I matrixen har man imidlertid behandlet en lang række risici, herunder force majeure, og det er meget muligt, at der efter en analyse slet ikke er»andre årsager«. Man bør derfor overveje helt at fjerne denne risiko, idet den tekstmæssig er nærmest ubegrænset, men formentlig har et meget begrænset indhold, om noget. Skemaer fra konkurrenceprogrammets bilag 5. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 17 af 21

19 7. Deling mellem Private part og Offentlige part af besparelser Besparelserne kan have oprindelse i: - refinansiering - forbedrede drifts-/vedligeholdelsesforhold - benchmarking af enkeltelementer - genudbud af servicekontrakter - andet Hvis besparelserne er»samfundsskabte«kan de - i lighed med samfundsskabte meromkostninger - deles eller gives til/tages fra den offentlige part. Hvis besparelsen skyldes OPP-selskabets egne initiativer og risikostagning, så beholdes de af OPP-selskabet, der også må bære tabene, hvis det går galt. Underleverandørers»service-kontrakter«kan i driftperioden eksempelvis markedstestes hvert 5. år, hvis markedsvilkårene er ændret (ydelsen blevet dyrere eller billigere), og så kan Købers betaling for»service/drift/vedligehold«reguleres op eller ned. Bro set fra Marbæk Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 18 af 21

20 Udbudsproces 1. Kommentér udbudsformen»konkurrencepræget dialog«køber skal grundigt forberede udbudsproceduren, og inden udbud have udarbejdet alle væsentlige udbudsdokumenter - blandt disse et udkast til OPP-kontrakten, som er det centrale dokument. Prækvalifikation skal anvendes - og næppe mere end 3-4 tilbudsgivere indbydes. indeholder en baggrundsorientering til besvarelse af konkurrencegrundlagets spørgsmål omkring hvilket dokumentationsniveau projektet bør have gennem udbuddets Projektdokumentation, faser. der ønskes tilgængelig i 2. projektets forskellige faser. Denne tabel skal anskueliggøre, hvornår de forskellige planer, tilladelser og lignende Det skal foreligge, er generelt for at ordregivers tilbudsgivernes ansvar behov at opfyldes. fremskaffe I tabellen projektdokumentationen der skal være færdiggjort, bortset fra inden geotekniske den pågældende undersøgelser fase kan påbegyndes, i anlægs-og om det markeres (x), hvad fasen, forventes som at være er tilbudsgivers ordregiverens (o) ansvar. eller tilbudsgiverens Betalingsmekanismen (t) ansvar. kan være et fælles ansvar at definere. Tabellen er kun vejledende og kan udvides, såfremt deltageren finder det relevant. Proceduren beskrevet i konkurrenceprogrammets bilag 6 forekommer alt for omstændelig med alt for megen dialog frem og tilbage. Dette er tidskrævende og omkostningsfuldt for både de private tilbudsgivere og den offentlige Køber. Køber skal selv inden, der indbydes til prækvalifikation, have gjort sig sine behov helt klar, samt have skitseret rammerne for de løsningsmuligheder, der er relevante. Ellers risikeres tillige - ud over unødigt tidsforbrug og deltagernes omkostninger - dobbeltarbejde for de deltagende private tilbudsgivere. En god motivator for tilbudsgiverne til at bruge ressourcer på nye ideer og gode forslag er betaling for kvalificerede tilbud. Betalingen, der bør være en ikke uvæsentlig omkostningskompensation for tilbudsgiverne, kan eksempelvis være 1 mio. kr. pr. kvalificeret tilbud. (Finansieringen heraf kunne indeholdes i vinderens budget.) OPP Aftaleudkast Skema fra konkurrenceprogrammets bilag 11. Idékonkurrence omkring OPP-projektet Roskilde Fjord - ny fast forbindelse April 2005 Side 19 af 21

Roskilde Fjord. Ny fast forbindelse. Afrapportering af idékonkurrence omkring Offentlig-Privat Partnerskab

Roskilde Fjord. Ny fast forbindelse. Afrapportering af idékonkurrence omkring Offentlig-Privat Partnerskab Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 55 Offentligt Roskilde Fjord Ny fast forbindelse Afrapportering af idékonkurrence omkring Offentlig-Privat Partnerskab August 2005 OPP-projektet Roskilde Fjord - ny

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Sampension er blandt landets ledende OPP-aktører Betydelig erfaring Sampension har investeret

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Debatoplæg November 2007 Borgermøde Mandag den 26. november 2007 kl. 19.00 Festsalen på Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6, Frederikssund Ny fjordforbindelse ved

Læs mere

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND STATUSKONFERENCE OM DE STRATEGISKE ANALYSER - 26. NOVEMBER 2012 V. VEJDIREKTØR PER JACOBSEN DISPOSITION Baggrund

Læs mere

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 2 Offentligt GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG TRANSPORTUDVALGETS

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 2.01. Afleveringskrav til tilbudsmodel

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 2.01. Afleveringskrav til tilbudsmodel Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 2.01 Afleveringskrav til tilbudsmodel Indholdsfortegnelse 1. Krav og forudsætninger til tilbudsmodel...

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

På baggrund af de omtalte forhold er denne reviderede trafikredegørelse udarbejdet til brug for mødet den 30. august 2013.

På baggrund af de omtalte forhold er denne reviderede trafikredegørelse udarbejdet til brug for mødet den 30. august 2013. Revideret trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved. Til brug for ekstra ordinært møde i Teknik- og Miljøudvalget den 30.

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt

Læs mere

Supplerende trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved.

Supplerende trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved. Supplerende trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved. På mødet den 10. juni 2013 behandlede Teknik- & Miljøudvalget sagen

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab

Læs mere

Notat: Samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune

Notat: Samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune Sagsnr: 12/23574 Dato: 16. august 2013 Notat: Samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune Baggrund Nærværende samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014 Teknisk dialog Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Dagsorden Den nye Storstrømsbro Fjordforbindelsen Frederikssund Udbudsstrategi

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP Prækvalifikationsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Projektbeskrivelse 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Ny skole - Vision og funktioner 5 3. Organisering

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

KULTURELT UDBUD AF INDVENDIG DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CLUB DANMARK HALLEN

KULTURELT UDBUD AF INDVENDIG DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CLUB DANMARK HALLEN Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen EVALUERINGSRAPPORT KULTURELT UDBUD AF INDVENDIG DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CLUB DANMARK HALLEN DATO: 28.10.2016 Sags nr. 2016-0083970 Evalueringsrapport

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Udkast NOTAT DEPARTEMENTET [Navn] Dato 17. maj 2011 J. nr. Center for Veje og Broer Karsten Kirk Larsen Telefon 33 92 38 95 kkl@trm.dk Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2 1. Baggrund

Læs mere

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE

Læs mere

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER Alene til undervisningsbrug, kan ikke benyttes som selvstændig retskilde ved Henrik Fausing Nogle væsentlige juridiske begreber: - Hændelighed: Fravær af skyld; der er ingen at bebrejde. (I det indbyrdes

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør Kort om Skanska Stiftet i 1887 i Sverige International virksomhed siden 1897 Børsnoteret på Nasdaq Stockholm Indtjening

Læs mere

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Vandsektoren OPP? Investering og finansiering

Vandsektoren OPP? Investering og finansiering pwc.dk Vandsektoren OPP? Investering og finansiering 22. August 2013 Agenda 1. Indledning 2. OPP hvad og hvorfor 3. OPP og vandsektoren 2 Indledning 3 Indledning 1. Investering og finansiering i vandsektoren

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej

Læs mere

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Projektleder: Thomas Jørgensen/Lillian Kristensen Dato: 30. august 2015 Generelt For at DNV-Gødstrup kan opfylde energikravene til bygningsklasse 2020 er der behov for

Læs mere

Administrationens vurdering af ønske om overkørsel på Lærkevej 1

Administrationens vurdering af ønske om overkørsel på Lærkevej 1 Administrationens vurdering af ønske om overkørsel på Lærkevej 1 NOTAT 9. august 2012 1. Ansøgning Scandinavian Property Development (SPD) ønsker at opføre en Netto på A.C. Hansensvej mellem Lidl og rundkørslen.

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

GØRLØSE JÆGERSPRIS SLANGERUP ØLSTYKKE STENLØSE SKIBBY. Tunnel under Roskilde Fjord Idéoplæg. - forslag til mulige vejstrukturer

GØRLØSE JÆGERSPRIS SLANGERUP ØLSTYKKE STENLØSE SKIBBY. Tunnel under Roskilde Fjord Idéoplæg. - forslag til mulige vejstrukturer GØRLØSE JÆGERSPRIS SLANGERUP ØLSTYKKE SKIBBY STENLØSE Tunnel under Roskilde Fjord Idéoplæg - forslag til mulige vejstrukturer September 2001 Titel: Tunnel under Roskilde Fjord, Idéoplæg - forslag til mulige

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

OPP-projekt Kalvebod Brygge Fælles informations og spørgemøde

OPP-projekt Kalvebod Brygge Fælles informations og spørgemøde Advisory OPP-projekt Kalvebod Brygge Fælles informations og spørgemøde Personligt og fortroligt Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Leje af grund 3 2 Ophævelse af kontrakt - Bestiller 4 3

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN AARHUS KOMMUNE UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING,

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt A. EJERSEN Udkast til Rådgivningskontrakt Indholdsfortegnelse 1. Parterne 1 2. Opgaven 1 3. Aftalegrundlag 2 4. B. RÅDGIVERSENS ydelser 2 5. A. EJERSENS ydelser 2 6. Tidsfrister 3 7. Økonomisk grundlag

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor. Advokatpartnerselskab Henrik Puggaard Advokat J.nr. 289785-3-1-GTH BILAG 9 TIL GRUNDKØBSAFTALEN Regler for gennemførelse af udbud af totalentreprisekontrakt 1. Udbudsforpligtelsen Til opfyldelse af Grundkøbsaftalens

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Nordea pension Danmark, Ejendomsselskab Hollandsvej, 2800 Kgs. Lyngby Tlf: Mail:

Nordea pension Danmark, Ejendomsselskab Hollandsvej, 2800 Kgs. Lyngby Tlf: Mail: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst: Screeningen er udført med henblik på at fastlægge, om projektet udløser VVM-pligt

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt HILLERØD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser:

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser: Memo Titel Forudsætningsnotat Dato 9 marts 2009 Til Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Peter Raaschou COWI A/S Nørretorv 14 DK-4100 Ringsted Denmark Tel +45 45 97 19 00 Fax +45 45 97

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere