bolig Den almene boligsektors styring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bolig Den almene boligsektors styring"

Transkript

1 bolig Den almene boligsektors styring

2

3 Den almene boligsektors styring Første rapport fra udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor Velfærdsministeriet 2008

4 Titel: Udgiver: Den almene boligsektors styring Velfærdsministeriet Udgivelsesår: 2008 Udgave, oplag: 2. udgave, 1. oplag, eks ISBN ISBN Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Prepress Tryk og bogbind: Silkeborg Bogtryk Pris: 100 kr. (inkl. 25% moms) ved henvendelse til: Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Tlf

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Indledning... 7 Kapitel 2. Sammenfatning Indledning Model for mål- og aftalestyring af den almene sektor Mål- og aftalemodellens elementer Forslag til ændringer på delområder Økonomiske konsekvenser Mindretalsudtalelse fra Boligselskabernes Landsforening til afrapporteringen fra udvalgsarbejdet om den fremtidige styring af den almene boligsektor Kapitel 3. Styreformer i den almene boligsektor Indledning Den eksisterende styring Den almene boligsektors formål og udfordringer Offentlig styring nogle modeller Styringsbehovet på de enkelte områder Mål- og aftalestyringens elementer Kapitel 4. Det kommunale tilsyn Indledning Lovhjemmel Regelindhold Reglernes baggrund og sigte Styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/problemer Overvejelser om ændringer af regler/styring Bilag 4.1. Oversigt over kommunale godkendelser Kapitel 5. Den almene boligsektors struktur Indledning Lovhjemmel Regelindhold Den almene boligsektors struktur statistisk set Reglernes baggrund og styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/problemer Forslag til ændringer DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 3

6 Kapitel 6. Organisering og beboerdemokrati Indledning Lovhjemmel Regelindhold Reglernes baggrund og sigte Styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/problemer Overvejelser om ændringer af regler/styring Kapitel 7. Administration, drift og vedligeholdelse Indledning Lovhjemmel Regelindhold Reglernes baggrund og sigte Styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/problemer Overvejelser om ændringer af regler/styring Kapitel 8. Udlejningsreglerne Indledning Lovhjemmel Regelindhold Reglernes baggrund og sigte Styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/problemer Overvejelser om ændringer Bilag 8.1. Undersøgelser af virkningerne af oprykningsretten, anvendelsen af de fleksible udlejningsregler og den kommunale anvisningsret Kapitel 9. Sideaktivitetsreglerne Indledning Lovhjemmel Regelindhold Reglernes baggrund og sigte Styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/problemer Overvejelser om ændringer af regler/styring Kapitel 10. Boligorganisationernes egenkapital og samlede driftsøkonomi Indledning Lovhjemmel Regelindhold DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

7 10.4. Baggrund og sigte Styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/problemer Overvejelser om ændringer af regler/styring Kapitel 11. Nybyggeri af almene boliger Indledning Lovhjemmel Regelindhold Reglernes baggrund og sigte Styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/problemer Overvejelser om ændringer Kapitel 12. Ældreboligområdet Indledning Lovhjemmel Regelindhold Reglernes baggrund og sigte Styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/problemer Overvejelser om ændringer af regler/styring Kapitel 13. Ungdomsboligområdet Indledning Lovhjemmel Regelindhold Baggrund og sigte Styringens karakter Konstaterede ændringsbehov/ problemer Overvejelser om ændringer af regler/styring Kapitel 14. Økonomiske konsekvenser Indledning Forslag med umiddelbar huslejevirkning mv., hvor der foretages en egentlig økonomisk konsekvensvurdering Andre forslag med direkte huslejevirkning mv Andre forslag med økonomiske konsekvenser for det offentlige Forslag med administrative konsekvenser Sammenfatning DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 5

8

9 Kapitel 1. Indledning Som led i boligaftalen af 5. november 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene sektors midler og den fremtidige styring blev det aftalt, at der skulle igangsættes et udvalgsarbejde om den fremtidige styring af den almene boligsektor. Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om, at styringen af den almene boligsektor er præget af relativt detaljerede regler og retningslinier for sektorens virke. Med kommunalreformen, forstærket tendens i den almene sektor til sammenlægninger og fælles administration og de senere års større grad af selvfinansiering er der grundlag for en reform, der sikrer en mindre detaljeret centralstyring med større frihedsgrader til både kommuner og boligorganisationer. Aftaleparterne var derfor enige om at nedsætte et udvalg om den fremtidige styring af den almene boligsektor med deltagelse af de berørte parter. Formålet med udvalgsarbejdet er at afdække mulighederne for, hensigtsmæssigheden i og konsekvenserne af en reform, der øger decentraliseringen og dereguleringen af den almene boligsektor indenfor rammerne af en øget mål- og aftalestyring og med kommunerne som omdrejningspunkt. Udvalgsarbejdet skal således komme med forslag til modeller for mål- og aftalestyring, som: fastholder kommunerne som centrale aktører. fastholder den nære sammenhæng mellem finansieringsansvar og beslutningskompetence. giver almene boligorganisationer og kommuner større ansvar og frihed til i samarbejde at udvikle lokalt tilpassede løsninger. øger decentraliseringen og dereguleringen af området og forenkler regelsættet. Udvalget skal herudover fremkomme med forslag til udformning af større metodefrihed på en række delområder. 7 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 7

10 Udvalgets kommissorium fremgår af boks 1.1. Boks 1.1. Kommissorium for udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor Som led i boligaftalen af 5. november 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige styring er det aftalt, at der skal gennemføres et udvalgsarbejde om en reform af styringen af den almene sektor. Udvalget skal afdække mulighederne for, hensigtsmæssigheden i og konsekvenserne af en reform, der øger decentraliseringen og dereguleringen af den almene boligsektor indenfor rammerne af en øget mål- og aftalestyring og med kommunerne som omdrejningspunkt. I dag er styringen af den almene boligsektor præget af relativt detaljerede regler og retningsliner for sektorens virke. En reform af styringen mod en højere grad af mål- og rammestyring ligger naturligt i forlængelse af kommunalreformen, en forstærket tendens i den almene sektor til sammenlægninger og fælles administration og de senere års større grad af selvfinansiering. Følgende principper skal ligge til grund for udvalgsarbejdet: Den almene sektor skal fortsat løse de boligsociale opgaver, herunder modvirke en fortsat ghettoisering af de almene boligområder. Det offentlige skal fortsat have indflydelse på den almene sektor, og kommunerne skal i kraft af deres lokalkendskab fungere som omdrejningspunkt i styringen af den almene sektor. Beslutningskompetence og finansieringsansvar skal gå hånd i hånd. Effektivitet, kvalitet og produktivitet i den almene sektor skal styrkes. Det er en forudsætning, at en ændring af styringen af den almene sektor ikke samlet set må medføre offentlige merudgifter. Udvalget skal belyse, i hvilket omfang og hvordan styringen af den almene sektor i højere grad kan flyttes fra statslig detailregulering til fastsættelse af overordnede mål, der udmøntes i konkrete aftaler mellem kommune og boligorganisation. Herunder skal 8 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

11 afdækkes, på hvilke områder decentraliseringen kan udbygges med henblik på at øge metodefriheden, således at muligheder for innovative og lokalt tilpassede løsninger styrkes. Det vil i den forbindelse være sigtet, at der skal ske en forenkling og afbureaukratisering af regelsættet. Udvalget skal inden for de ovennævnte rammer komme med forslag til modeller for mål- og aftalestyring, herunder fremkomme med forslag til styrkede informationsprocedurer, benchmarking samt systematisk dialog og feedback. Udvalget skal samtidig beskrive de økonomiske og styringsmæssige konsekvenser af forslagene. Udvalgsarbejdet skal endvidere afdække mulige udformninger af en større grad af lokal metodefrihed på forskellige delområder, herunder på hvilke områder det er ønskeligt og hensigtsmæssigt at styrke den lokale fleksibilitet i opgaveløsningen, og på hvilke områder det er hensigtsmæssigt og ønskeligt at arbejde med ensartede retningslinier over hele landet. Udvalget skal endvidere afdække de økonomiske og styringsmæssige konsekvenser heraf. Udvalgets afdækning og anbefalinger skal blandt andet omfatte følgende områder: Organisation Udvalget skal undersøge, om og hvordan den almene boligsektor organisatorisk kan styrkes og herunder afdække, hvordan incitamenterne til effektivitet, kvalitet og produktivitet i både byggeri og drift kan styrkes. Beboerdemokrati Udvalget skal afdække, om og hvordan beboerdemokratiet skal ændres som konsekvens af en øget mål- og aftalestyring. Anvendelse af egenkapital Udvalget skal afdække, hvordan de almene boligorganisationer kan gives friere rammer for anvendelsen af deres egenkapital, så midlerne bruges aktivt til gavn for sektoren. Finansiering Udvalget skal afdække mulighederne og forudsætningerne for en ændring af nybyggeriets finansiering, som nedsætter startlejen og tilgodeser behovet for tryghed for lejerne. 9 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 9

12 Nye opgaver/sideaktiviteter Udvalget skal afdække, om og hvordan sideaktivitetsreglerne kan lempes som led i en øget mål- og aftalestyring, herunder mulighederne for at engagere sig i overskudsgivende aktiviteter. Udlejning Udvalget skal belyse, om og hvordan reglerne for udlejning og anvisning skal ændres med henblik på at modvirke en yderligere opsplitning af den almene boligsektor. Det kommunale tilsyn Udvalget skal undersøge, om og hvordan det kommunale tilsyn skal ændres som konsekvens af en mål- og aftalestyring. Der nedsættes et udvalg med deltagelse af Velfærdsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening. Udvalget kan efter behov inddrage relevante eksterne parter, f.eks. relevante interesseorganisationer og sagkyndige. Formandskab og sekretariat varetages af Velfærdsministeriet. Udvalget aflægger rapport inden den 1. april Regeringen anmodede i januar måned 2008 udvalget om at supplere sit kommissorium for så vidt angår finansiering og de økonomiske rammer for nybyggeriet. Baggrunden herfor er blandt andet, at reguleringen af maksimumsbeløbene ikke har været tilstrækkelig til at følge udviklingen i byggeomkostningerne. Det er derfor i visse dele af landet blevet vanskeligt at opføre alment byggeri inden for de gældende maksimumsbeløb. Denne udvikling betyder også, at det bliver stadig vanskeligere at tage hensyn til byggeriets totaløkonomi og opfylde de mål for bygningers energiforbrug, der ligger i regeringsgrundlaget og regeringens energipolitik En visionær dansk energipolitik På den baggrund skal udvalget belyse, om der er mulighed for at erstatte den gældende styring af nybyggeriet gennem maksimumbeløbsordningen med en øget incitamentsstyring. Da styringen af anskaffelsessummerne har væsentlig betydning for huslejen i det almene byggeri, er det naturligt at overveje dette i sammenhæng med eventuelle ændringer af finansieringen DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

13 Det supplerende kommissorium fremgår af boks 2.2. Boks 2.2. Det supplerende kommissorium for udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor Udvalget skal som en del af sit oprindelige kommissorium afdække mulighederne og forudsætningerne for en ændring af nybyggeriets finansiering, som nedsætter startlejen og tilgodeser behovet for tryghed for lejerne. Udvalget skal som led heri yderligere belyse mulighederne for at erstatte den nuværende styring af nybyggeriets anskaffelsessum og husleje gennem maksimumsbeløb og -areal med en øget incitamentsstyring, samt herunder afdække mulighederne for bedre at tilgodese hensyn til blandt andet totaløkonomi og energimæssige hensyn. Det er en forudsætning, at den nuværende finansierings- og støttemodel, herunder adskillelsen af beboerbetaling og underliggende lånefinansiering, danner rammen om udvalgets arbejde, ligesom princippet om, at beslutningskompetence og finansieringsansvar skal gå hånd i hånd, fastholdes. Udgangspunktet for udvalgsarbejdet er endvidere, at en ændring af styringen af den almene sektor ikke samlet set må medføre offentlige merudgifter. Udvalget aflægger sin hovedrapport i april 2008, mens der rapporteres om ovenstående inden den 1. juli Udvalget fik følgende sammensætning: Afdelingschef Frank Bundgaard, Velfærdsministeriet (formand) Direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening Vicedirektør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening Afdelingschef Ralf Klitgaard Jensen, Kommunernes Landsforening Vicekontorchef Maj Green, Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Anders Møller Jacobsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, indtil 1. december 2007 Fuldmægtig Laura Glavind, Finansministeriet Fuldmægtig Mickey Jan Petersen, Økonomi- og Erhvervsministeriet Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen, Velfærdsministeriet 11 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 11

14 Sekretariat: Boligpolitisk koordinator Per Larsen, Velfærdsministeriet Specialkonsulent Karsten Gullach, Velfærdsministeriet Specialkonsulent Mette Rudbeck, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Jacob Østlund Jacobsen, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Lars Nielsen, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy, Velfærdsministeriet, indtil 1. februar 2008 Herudover har følgende bidraget til rapporten: Specialkonsulent Eva Berthram, Velfærdsministeriet Specialkonsulent Hans Erik Svarre, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Tom Frederiksen, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Karin Laursen, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Jens Hartman Eisling, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Gertrud Kern Jespersen, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Anders Peo Fajers, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Martin Ino Hansen, Velfærdsministeriet Afdelingsleder Michael Kaadtmann, Velfærdsministeriet Overassistent Katarina Saczek, Velfærdsministeriet Udvalget har holdt 9 møder i perioden marts 2007 til april 2008 afbrudt af valgkampen forud for Folketingsvalget den 13. november Udvalget har endvidere i maj måned 2007 afholdt en workshop vedrørende samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner. Under udvalget har der været nedsat to arbejdsgrupper, én om organisation og beboerdemokrati og én om udlejningsreglerne. Arbejdsgruppen om organisation og beboerdemokrati fik følgende sammensætning: Boligpolitisk koordinator Per Larsen, Velfærdsministeriet (formand) Vicedirektør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening Næstformand Vinnie Hansen, Boligselskabernes Landsforening Adm. direktør Jesper Nygård, KAB Landssekretær Jakob Lindberg, Danmarks Lejerforeninger Leif Truelsen, Danmarks Lejerforeninger DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

15 Adm. direktør Leif Hansen, Odense Kommune Jurist Pia Lund, Københavns Kommune Konsulent Sofie Astrid Jensen, Kommunernes Landsforening Økonom Jesper Larsen, LLO Karin Munkholm, LLO Sekretariat: Specialkonsulent Eva Bertram, Velfærdsministeriet Specialkonsulent Mette Rudbeck, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Karin Laursen, Velfærdsministeriet Arbejdsgruppen har holdt 3 møder og afleverede sit oplæg den 6. december Arbejdsgruppen om udlejningsreglerne fik følgende sammensætning: Boligpolitisk koordinator Per Larsen, Velfærdsministeriet (formand) Direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening Udlejningschef Lone Skriver, KAB Forretningsfører Per Nielsen, AAB-Kolding Team-leder Ulrik Hoffmeyer, Københavns Kommune Fuldmægtig Tine Engelbrechtsen, Københavns Kommune Kontorchef Bent Pedersen, Århus Kommune Fuldmægtig Jesper Hammerich Lux, Kommunernes Landsforening Sekretariat: Specialkonsulent Eva Berthram, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy, Velfærdsministeriet Arbejdsgruppen har holdt 3 møder og afleverede sit oplæg den 5. oktober DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 13

16

17 Kapitel 2. Sammenfatning 2.1. Indledning Som det fremgår af kommissoriet for udvalget, er formålet med arbejdet at opstille forslag til en reform af styringen af den almene boligsektor, som øger decentraliseringen og dereguleringen af sektoren. Udgangspunktet herfor er en model for øget mål- og aftalestyring og med kommunerne som det fortsatte omdrejningspunkt. Udvalget skal således afdække, hvordan styringen af den almene sektor kan flyttes fra statslig detailregulering til fastsættelse af overordnede mål, der udmøntes i konkrete aftaler mellem kommune og boligorganisation. Udvalget skal endvidere pege på områder, hvor decentraliseringen kan udbygges med henblik på at øge metodefriheden, således at muligheder for innovative og lokalt tilpassede løsninger styrkes. Som led heri skal der samtidig ske en forenkling og afbureaukratisering af regelsættet. På den baggrund skal udvalget komme med forslag til en øget mål- og aftalestyring, samt komme med forslag på områder, hvor det er hensigtsmæssigt at styrke den lokale fleksibilitet i opgaveløsningen, og på områder, hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde med ensartede retningslinier over hele landet. Udvalget skal endvidere afdække de økonomiske og styringsmæssige konsekvenser heraf. Som det videre fremgår af kommissoriet skal følgende principper lægges til grund for udvalgsarbejdet: Den almene sektor skal fortsat løse de boligsociale opgaver, herunder modvirke en fortsat ghettoisering af de almene boligområder. Det offentlige skal fortsat have indflydelse på den almene sektor, og kommunerne skal i kraft af deres lokalkendskab fungere som omdrejningspunkt i styringen af den almene sektor. Beslutningskompetence og finansieringsansvar skal gå hånd i hånd. Effektivitet, kvalitet og produktivitet i den almene sektor skal styrkes. 15 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 15

18 Det er en forudsætning, at en ændring af styringen af den almene sektor ikke samlet set må medføre offentlige merudgifter. På den baggrund har udvalget opstillet forslag til en overordnet model for styringen af den almene boligsektor med vægt på dialog og samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. Herudover kommer udvalget med forslag til øgede frihedsgrader samt til forenklinger på en række delområder. Det gælder det kommunale tilsyn, sektorens struktur, organisation og beboerdemokrati, administration, drift og vedligehold, udlejning, sideaktiviteter, egenkapital og nybyggeri. Med hensyn til finansiering og de økonomiske rammer for nybyggeriet afrapporteres udvalgets overvejelser herom i en særskilt rapport. Samlet set lægger udvalgets forslag således op til en reform af den almene boligsektor, som sætter de lokale parter i centrum, blandt andet for at styrke mulighederne for at løfte de boligsociale opgaver mere effektivt og fremadrettet. Endelig er der for fuldstændighedens skyld medtaget to beskrivende kapitler om henholdsvis ældreboliger og ungdomsboliger. Disse to boligtyper er i vid udstrækning omfattet af de generelle regelændringer, som udvalget har overvejet og stiller forslag om. Udvalget har ikke udarbejdet forslag til ændringer af de særlige regler for disse boligtyper, idet det foreslås, at ældrebolig- og ungdomsboligområdet bør tages op til særskilte overvejelser i det videre arbejde med udarbejdelse af en endelig model for en reform af sektoren. I det følgende gives en sammenfattende gennemgang af den foreslåede model for mål- og aftalestyring af den almene boligsektor. Dernæst gives en samlet oversigt over udvalgets forslag på de enkelte delområder. Der er tale om en oversigt, hvorfor der henvises til de enkelte kapitler for en nærmere argumentation for forslagene. For en række forslag er der ligeledes tale om et oplæg til, at bestemte forhold belyses nærmere frem for konkrete forslag til ændringer af de gældende bestemmelser. Udvalgets forslag skal betragtes som en bruttoliste og et program for det videre arbejde med at udarbejde den fremtidige model for styringen af den almene sektor. Der er ikke tale om én sammenhængende forslagspakke, forstået på den måde at samtlige forslag gensidigt betinger hinanden. Forslagene på de forskel DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

19 lige reguleringsområder kan i vidt omfang gennemføres uafhængigt af hinanden, mens elementerne i den foreslåede overordnede styringsmodel i større udstrækning forudsætter hinanden. Dertil kommer, at det vil være centralt for styringsreformens implementering, at der sker en strukturtilpasning i den almene boligsektor Model for mål- og aftalestyring af den almene sektor De almene boligorganisationer statistisk belyst Den almene boligsektor består (primo 2007) af 764 boligorganisationer, fordelt på afdelinger med i alt boliger. Familieboligen er den mest dominerende boligtype og udgør 88 pct. af den almene boligbestand. Geografisk set er der almene boliger i alle kommuner, men der er stor variation i såvel andelen som antallet af almene boliger i de enkelte kommuner. Antallet af boligorganisationer er siden 1978 steget med 30 pct. Det gennemsnitlige antal boliger pr. boligorganisation er i løbet af de sidste 29 år steget fra under 500 til over 700 boliger pr. organisation. Den gennemsnitlige afdelingsstørrelse er i samme periode faldet fra 80 til 71 boliger pr. afdeling. Størrelsesmæssigt er der stor spredning imellem boligorganisationerne. Således repræsenterer 1 / 5 af boligorganisationerne over boligafdelinger og 70 pct. af boligerne, mens en anden 1 / 5 af boligorganisationerne repræsenterer knap 200 afdelinger med i alt boliger. Godt halvdelen af boligorganisationerne har opført almene boliger siden år 2000, mens godt 1 / 5 af organisationerne ikke har opført boliger i løbet af de sidste 25 år. Boligorganisationerne har en stærk lokal tilknytning. Over 9 af 10 boligorganisationer har kun boligafdelinger i én kommune repræsenterende 3 / 4 af den samlede almene boligsektor. Geografisk set er der pr. kommune i gennemsnit 79 boligafdelinger fordelt på 9 boligorganisationer og 7 administrationer. 17 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 17

20 De almene boliger administreres af i alt 305 administrationer, hvoraf 3 / 4 er selvadministrerende boligorganisationer, mens de resterende 77 administrationer er fællesadministrationer, heraf i alt 19 forretningsfører- eller andelsselskaber. Fordelt på boliger administreres 39 pct. af boligerne af boligorganisationerne selv, mens 38 pct. af boligerne administreres af en forretningsfører eller et andelsselskab. De 8 største administrerer boliger svarende til godt boliger i gennemsnit. Modsat har 238 administrationer under almene boliger pr. administration og i gennemsnit under 600 boliger. Der er i gennemsnit 71 boliger i en almen afdeling primo Godt 80 pct. af de almene boligafdelinger har under 100 boliger og 2 / 3 af afdelingerne har under 50 boliger. Modsat har knap 300 boligafdelinger over 300 boliger og de 16 største afdelinger har mellem og boliger Den eksisterende styring Den eksisterende styring af den almene boligsektor er kendetegnet af en relativt kraftig vægt på centralt fastsatte regler, om end der på en række områder er indført styringsmekanismer, som muliggør en stor lokal tilpasning. Styringsstrukturen er opbygget således, at staten fastsætter generelle regler for sektorens virke, dvs. regler rettet mod kommuner, boligorganisationer og Landsbyggefond. Regelfastsættelsen spænder fra en relativ intensiv detailstyring til fastsættelse af overordnede rammer. Kommunerne, som også i det eksisterende system spiller en central rolle, står for udformningen af den lokale boligpolitik, og bestemmer herunder omfang og karakteren af nybyggeriet. På driftssiden kan kommunen have afgørende indflydelse på udlejningen, og har som minimum anvisningsretten til 1 / 4 af de ledigblevne boliger. Herudover fører kommunen tilsyn med opførelse og drift. Boligorganisationernes primære opgave er at løse boligsociale opgaver ved at opføre og drive alment boligbyggeri inden for de rammer, som er fastsat i lovgivningen og ved kommunens beslutninger. Boligorganisationerne er ledet af en række demokratiske organer, hvor beboerne har flertal. Grundlaget for boligorganisationerne er afdelingerne, som er selvstændige økonomiske og demokratiske enheder, hvor beboerne har mulighed for væsentlig indflydelse på egne forhold DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

21 Landsbyggefonden er en landsdækkende selvejende fond, som yder finansiel støtte til en række aktiviteter efter regler, der er godkendt af Velfærdsministeriet. Fonden kan således støtte større renoveringsarbejder, handicaptilgængelighed, nødlidende boligafdelinger, ghettoindsats mv. samt refundere en del af den statslige støtte til nybyggeri. Styringen af den almene sektor foregår i et samspil mellem de ovennævnte aktører. Der er tale om en relativ kompleks styreform, som er resultatet af en længere historisk udvikling. Der er stor forskel på forankringen af styringen på de enkelte reguleringsområder, ligesom der er forskel på, hvor store frihedsgrader der er. Alle aktører øver indflydelse på dele af sektoren, men det varierer, hvor styringen er forankret på de enkelte områder. I forbindelse med nybyggeriet er finansierings- og støttemodellen entydigt fastlagt af staten. Herudover er nybyggeriet lagt ud til kommunerne, der ved tildelingen af støttetilsagn har afgørende indflydelse på omfang, placering, anskaffelsessum, type mv. Hertil kommer, at boligorganisationerne spiller en væsentlig rolle i forbindelse med konkrete beslutninger om byggeproces, bygningsudformning mv. Hvad angår det eksisterende byggeri træffes de konkrete igangsættelses- og finansieringsbeslutninger i vid udstrækning af boligorganisationen og lejerne selv, mens kommunen har en begrænset indflydelse. Boligorganisationen og lejerne træffer i en vis udstrækning også beslutning om evt. støtte fra trækningsretten og dispositionsfonden, men det er Landsbyggefonden, som træffer de afgørende beslutninger om den eksterne støtte. For beboerdemokratiet er der fastsat en stram regulering fra statslig side, da der er tale om, at lejernes rettigheder skal sikres. Hvordan beboerdemokratiet udfolder sig i den enkelte boligorganisation, og hvor stor indflydelse, beboerne opnår, er naturligt nok forskelligt fra sted til sted. På udlejningsområdet er alle aktørerne involveret, idet der er en relativt detaljeret statslig regulering, men også betydelige rettigheder for kommunen, herunder kommunal anvisning af boliger, og muligheder for lokalt at indgå aftale om f.eks. fleksibel udlejning. 19 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 19

22 Boligorganisationernes sideaktiviteter er intensivt statsligt styret, idet der blandt andet skal være sikkerhed for overholdelse af konkurrencelovgivningen. Ved beslutninger om konkurrenceudsættelse er organisationerne overladt et vist spillerum, idet de selvstændigt kan beslutte, om de vil administreres af en ekstern administrator eller administrere sig selv. For så vidt angår områdeløft/ghettoindsats, er der tale om en begrænset regulering. Boligorganisationen er den primære aktør, men i udstrakt samarbejde med kommunen. Endelig er Landsbyggefonden væsentlig i forbindelse med finansieringen af både renovering og sociale tiltag. Endelig har boligorganisationerne på driftsområdet i øvrigt en del frihedsgrader og muligheder inden for visse rammer Den almene boligsektors udfordringer Den almene boligsektors formål er - og har altid været - at løse boligsociale opgaver. Det skal ske ved, at sektoren stiller boliger til rådighed for befolkningsgrupper med særligt behov derfor samt tilvejebringer velfungerende boligområder med mangfoldighed og trivsel. Formålet kan udmøntes i en række boligpolitiske hensyn, som der må tages højde for ved udformningen af styringen i den almene boligsektor. Hertil kommer en række mere generelle hensyn vedrørende offentlig regulering. Disse hensyn kan sammenfattes i følgende punkter 1 : Nybyggeri: De boligsociale opgaver skal løses, herunder skal der i passende omfang opføres nybyggeri, som er målrettet befolkningsgrupper med særligt behov. Lejeniveau: Lejeniveauet skal være fastsat i overensstemmelse med den boligsociale opgave, og sikret mod pludselig lejestigning. 1 Jf. også Den almene sektors fremtid (Socialministeriet 2006), kapitel DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

23 Udlejning: Som led i varetagelsen af boligsociale hensyn skal udlejningen tilgodese grupper med særligt behov for de pågældende boliger. Ghettoisering: Som led i varetagelsen af boligsociale hensyn skal tendenser til social og etnisk ghettoisering modvirkes. Beboerdemokrati: Beboerne skal inddrages i driften i så høj grad som muligt, herunder især på områder, der direkte berører dem. Beboerdemokratiet skal bevares/styrkes. Konkurrenceforhold: Konkurrenceforvridning over for andre sektorer skal undgås. Konkurrencen inden for sektoren er vigtig for at sikre optimal opgavevaretagelse, og således at boligorganisationerne kan indgå i et samspil med det omgivende samfund. Effektiv udnyttelse af offentlige og samfundsmæssige ressourcer: Der skal også sikres et effektivt nybyggeri af boliger i god kvalitet. Boligerne skal løbende vedligeholdes, renoveres og forbedres og der skal sikres en forsvarlig, effektiv og moderne drift med henblik på at muliggøre et højt serviceniveau for alle grupper til en rimelig udgift. Hensyn til retssikkerhed og rettigheder: Der skal tages de nødvendige hensyn til borgernes retssikkerhed og rettigheder. Lejerne skal sikres en høj grad af beskyttelse og udlejningen skal være præget af gennemsigtighed og saglighed. Ensartethed og objektivitet versus individuelle løsninger: Det er på nogle områder relevant at sikre ensartede standarder og objektivitet, mens der på andre områder kan arbejdes dynamisk og innovativt med udvikling af individuelle og behovstilpassede løsninger. Den fremtidige styring af den almene boligsektor skal sikre, at disse hensyn kan varetages. Herudover skal styringen sikre mulighed for, at boligorganisationerne er i stand til at tackle de aktuelle større udfordringer, som sektoren står over for. 21 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 21

Den almene boligsektors styring. SBI sept. 2008

Den almene boligsektors styring. SBI sept. 2008 Den almene boligsektors styring SBI sept. 2008 Nov. 2005 Jan. 2006 Sep. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Sep. 2008 Mod 2010 Den fremtidige styring af den almene sektor - processen Nov. 2005 Jan. 2006 Sep. 2006

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

Styringsreformen. Hvilke tanker er der om mål- og aftalestyring i udvalgsrapporten?

Styringsreformen. Hvilke tanker er der om mål- og aftalestyring i udvalgsrapporten? Styringsreformen Hvilke tanker er der om mål- og aftalestyring i udvalgsrapporten? 1 Kort om baggrunden Rapport om fremtidig styring: Offentliggjort juni 2008. Vedtaget 29. maj 2009. Emner: Mål- og aftalestyring

Læs mere

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Med virkning for 2010 skal det kommunale tilsyn efter Almenboligloven ske ved afholdelse af regelmæssige møder

Læs mere

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Indledning. Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 11. marts 2013 en sag om fortsat repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet

Læs mere

2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Styring og finansiering af den almene boligsektor)

2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Styring og finansiering af den almene boligsektor) 2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Indenrigs- og Socialministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialministeriet, j.nr. 2009-2697 Fremsat den 22. april 2009 af indenrigs

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Karen Jespersen HØRINGSUDKAST 3. APRIL 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB Hedebosafdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Legathuset. Præstegårdsvej Plejehjem, Vesterled/Valbyvej Fløng Byvej Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri

Læs mere

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række- og parcelhuse Thorsgård Opførelsesår: 1949 30 boliger, etagehuse Engvadgård Opførelsesår: 1973 71

Læs mere

Beboerdemokratiet og styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer.

Beboerdemokratiet og styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer. Beboerdemokratiet og styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer. Lotte Jensen. CBS, Kort om styringsreformen og tænkningen bag Den 1. Januar 2010 trådte den såkaldte styringsreform i kraft

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og Nyhedsbrev nr. 7 7. februar 2011 SPJrådgivning udfører opgaver for kommuner vedr. den almene boligsektor hvad gælder udlejning, drift, økonomi, beboerdemokrati etc. I den forbindelse rådgiver jeg også

Læs mere

Målsætningsprogram ??????

Målsætningsprogram ?????? Målsætningsprogram 2010-2014?????? Hvilke emner????????? Debatteres i kredsene i foråret 2010 Påbegyndes af bestyrelsen og udkast udsendes Godkendes på repræsentantskabsmøde i 2010 BO-Vest Sørup Herregård.

Læs mere

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift.

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift. Boligudvalget 2008-09 L 208 Spørgsmål 7 Offentligt Boligudvalget Til: Indenrigs- og socialministeren Dato: 4. maj 2009 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 208 Forslag til

Læs mere

STYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB

STYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB STYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Thorsgård Engvadgård Fløngvangen Kallerupvang Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række-

Læs mere

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening Visioner for Bovia AAB Kolding Billund Boligforening 2013-2017 Indledning Det er stadig en større udfordring at samarbejde med moderne ledelse af virksomheder, og i den forbindelse er en boligforening

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP AABsafdeling i Høje-Taastrup Afdeling 51. Pælestykkerene Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AFTALE Baggrund Hvert år i april afholdes et

Læs mere

Notat. Redegørelse for styringsdialog med de almene boligorganisationer 2011/2012

Notat. Redegørelse for styringsdialog med de almene boligorganisationer 2011/2012 Notat Vedrørende: Redegørelse for styringsdialog med de almene boligorganisationer 2011/2012 Med virkning for 2010 skal det kommunale tilsyn efter Almenboligloven ske ved afholdelse af regelmæssige møder

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -

Læs mere

Boligsociale indsatser

Boligsociale indsatser Boligsociale indsatser 2015-2018 Nyt regulativ og hva så? Landsbyggefonden har udsendt et nyt regulativ på det boligsociale område, og det betyder, at der er nye regler for de bevillinger til boligsocialt

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen Tilsynet med det støttede boligbyggeri Politisk eslutningskompetenceplan Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen 1 Indhold Politisk eslutningskompetenceplan... 1 Styrelsesvedtægten:... 3 Generelle

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Gentofte den 4. februar 2011 kl. 11.00 på Lejerbos kontor

Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Gentofte den 4. februar 2011 kl. 11.00 på Lejerbos kontor Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Gentofte den 4. februar 2011 kl. 11.00 på Lejerbos kontor Til stede var bestyrelsesmedlemmerne Gunnar Sørensen, Mogens W. Gertz og Anders Petersen. Fra administrationen deltog

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Den almene boligsektors dokumentation. - Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende almene boligorganisationers dokumentation

Den almene boligsektors dokumentation. - Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende almene boligorganisationers dokumentation Den almene boligsektors dokumentation - Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende almene boligorganisationers dokumentation Indenrigs- og Socialministeriet 2009 2 Titel: Udgiver: Den almene boligsektors dokumentation

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Århus den 11. marts 2011 kl. 12.00 på Rebild Bakker

Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Århus den 11. marts 2011 kl. 12.00 på Rebild Bakker Referat organisationsmøde 11. marts 2011 Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Århus den 11. marts 2011 kl. 12.00 på Rebild Bakker Til stede var bestyrelsesmedlemmerne Connie Bjørnsholm, Søren Egge Rasmussen og Louise

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Den almene boligsektors finansiering

Den almene boligsektors finansiering Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 71 Offentligt Den almene boligsektors finansiering bolig Velfærdsministeriet Den almene boligsektors finansiering Anden rapport fra udvalget om den fremtidige styring

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Indstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. maj 2013 Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Aarhus

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Enebærstien

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Enebærstien AlmenBolig+ - Beboermøde I Enebærstien Velkommen! - v/ Kurt Gjerstof, Herlev Boligselskab Program for beboermøde d. 13. oktober 2011 1. Velkomst v/kurt Gjerstof, Herlev Boligselskab 2. Status på byggeprojekt

Læs mere

Dato: 28. november 2014

Dato: 28. november 2014 Dato: 28. november 2014 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om anvendelsen af Landsbyggefondens

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Lejerbo Aarhus. Planlægning og Byggeri. Mødedato: 25. oktober 2012 Mødetid: Kl. 10 Mødested: Kalkværksvej 10

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Lejerbo Aarhus. Planlægning og Byggeri. Mødedato: 25. oktober 2012 Mødetid: Kl. 10 Mødested: Kalkværksvej 10 Mødereferat Styringsdialog 2012, Lejerbo Aarhus Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Mødedato: 25. oktober 2012 Mødetid: Kl. 10 Mødested: Kalkværksvej 10 Deltagere: Fra boligforeningen:

Læs mere

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Almenbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Ballerup Kommune. 2. Administrationsorganisationen

Læs mere

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Grøndalsvænge Allé

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Grøndalsvænge Allé AlmenBolig+ - Beboermøde I Grøndalsvænge Allé Velkommen! - v/ Bjørn Petersen, AKB København Program for beboermøde d. 13. oktober 2011 Velkomst v/ Bjørn Petersen, formand for AKB København Tildeling af

Læs mere

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Irishaven

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Irishaven AlmenBolig+ - Beboermøde I Irishaven Program for beboermøde d. 5. marts 2013 1. Velkomst v/elin Jacobsen, Egedal Boligselskab 2. Tildeling af boliger - principper v/finn Larsen, Udlejningschef 3. Hvordan

Læs mere

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler.

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler. NOTAT Dato Borgmestersekretariatet Notat til Økonomiudvalget om regler for opførelse og finansiering af almene boliger/støttet byggeri Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Økonomiudvalget har bedt om at få udarbejdet

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 62 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Styringsreformen. det fremtidige samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner

Styringsreformen. det fremtidige samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner Styringsreformen det fremtidige samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner Udgiver: KL Weidekampsgade 10 2300 København S Postbox: 3370 Telefon. 3370 3370 www.kl.dk email: kl@kl.dk og Boligselskabernes

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds Vilkårene for de almene boligorganisationer ændrer sig. Det samme gør bestyrelsens opgaver. Bliv klar til at håndtere udviklingen igennem målrettet og visionært bestyrelsesarbejde. BESTYRELSE FOR FREMTIDEN

Læs mere

Referat af dialogmøde mellem Nørre Alslev Almennyttige Boligselskab og Guldborgsund Kommune

Referat af dialogmøde mellem Nørre Alslev Almennyttige Boligselskab og Guldborgsund Kommune Referat af dialogmøde mellem Nørre Alslev Almennyttige Boligselskab og Guldborgsund Kommune Onsdag d. 29.02. 2012 Tilstede fra boligforeningen var: Kontorchef Dennis Larsen, DAB Administrator Janni Spang,

Læs mere

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal Til samtlige kommuner og almene boligorganisationer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Vi skaber rum til mennesker

Vi skaber rum til mennesker Vi skaber rum til mennesker HUSLEJE & FORBRUG ØKONOMI & REGNSKAB SEKRETARIAT UDLEJNING GRUNDMODUL Selskabet beslutter IT & KOMMUNI- KATION Vi tager hånd om alle de basale ting Domea er et serviceorgan

Læs mere

Temamøde den 17. juni 2009 nye regler i den almene sektor

Temamøde den 17. juni 2009 nye regler i den almene sektor Temamøde den 17. juni 2009 nye regler i den almene sektor Nye regler for den almene sektor L 208 Ændrede finansieringsregler og regler om bygherreudbud (LIN). Ændrede regler om udlejning (LOS) Mere rammestyring

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter

VEDTÆGTER. Vedtægter Vedtægter 1 Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Tårnbyhuse Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Tårnby Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret: Uden medlemsindskud.

Læs mere

Nyhedsbrev om almene boliger og ledelse nr. 8, august 2011

Nyhedsbrev om almene boliger og ledelse nr. 8, august 2011 I dette nyhedsbrev: Det halter nogle steder med styringsreformen for den almene boligsektor gør noget ved det! Derfor er den rigtige implementering af styringsreformen for den almene boligsektor et vigtigt

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab 2015 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gentofte Ejendomsselskab Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941. Styringsrapport. Regnskabstal for 2013

Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941. Styringsrapport. Regnskabstal for 2013 Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941 Regnskabstal for 2013 LBF-nr. 117 Navn: Andelsboligforeningen af 1941 Ringsted Antal lejemål i alt:c54 Fordelt på typer: Almene boliger Almene

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde med Samvirkende Boligselskaber og Brumleby den 21. september 2010

Referat af styringsdialogmøde med Samvirkende Boligselskaber og Brumleby den 21. september 2010 1 Der blev afholdt møde i Njalsgårdens mødecenter, Njalsgade 13, 2300 København S med deltagelse af: Fra Samvirkende Boligselskaber og Brumleby: Margrete Pump, kundedirektør, Anne Mette Fredsgaard Svendsen,

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig. Den 8. marts 2013. Planlægning og Byggeri

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig. Den 8. marts 2013. Planlægning og Byggeri Mødereferat Den 8. marts 2013 Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig Mødedato: 29. januar 2013 Mødetid: 10.00 Mødested: Kalkværksvej 10 Deltagere: Tilstede fra Boligforeningen: Direktør Allan Søstrøm Økonomichef

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner 2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Referat fra dialogmøde 2013 Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Referat fra dialogmøde 2013 Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Referat fra dialogmøde 2013 Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Dato: 28.05.2013, kl. 15.00 16.00 Sted: Gladsaxe Rådhus, lokal 1609 For Boligselskabet: Ryno Scheil, Bestyrelsesformand

Læs mere

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab Den 21. maj 2014 VEDTÆGTER FOR FARSØ BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Farsø Boligselskab Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Gensidig forventningsafstemning At mødes og tale sammen er ikke nyt. Det er den strukturerede form, der er ny.

Gensidig forventningsafstemning At mødes og tale sammen er ikke nyt. Det er den strukturerede form, der er ny. By- og Udviklingsforvaltningen Sekretariat Mødereferat Møde mellem/i Møde nr. Dato 19. marts 2012 Sagsnr. 11/31804 Løbenr. 50201/12 Referent Susanne Jensen Direkte telefon 79 79 13 67 E-mail jesu@kolding.dk

Læs mere

God selskabsskik følg eller forklar

God selskabsskik følg eller forklar God selskabsskik følg eller forklar Denne vejledning i god selskabsskik er et bidrag til arbejdet for almene boligorganisationer for at gøre det lettere at opnå fokus i den daglige ledelse. Din boligorganisation

Læs mere

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere