SMÅBØRN OM SPÆD & Ny modermælkserstatning med MFGM giver bedre beskyttelse mod infektioner. Spædbarnets sanser, sprog og sjæl

Transkript

1 OM SPÆD & SMÅBØRN Nyheder og rådgivning om børneernæring Ny modermælkserstatning med MFGM giver bedre beskyttelse mod infektioner Nye resultater fra TUMME-undersøgelsen Spædbarnets sanser, sprog og sjæl Nr. 2 / 23. årgang / november 2015 SMÅ & STORA NYHETER JUNI

2 INDHOLD Ny modermælkserstatning med MFGM forbedrer forsvaret mod infektioner 4 Niklas Timby, overlæge, PhD, Institut for Klinisk Videnskab, Pædiatrik, Umeå Universitet Pris for årets bedste afhandling i Spædbarnets sanser, sprog og sjæl 7 Hugo Lagercrantz, børnelæge og senior professor ved Karolinska Instituttet, chefredaktør for Acta Paediatrica 4 Jern til børn med lav fødselsvægt 10 Staffan Berglund, børnelæge, medicinsk doktor, Norrlands Universitetssygehus, Umeå Spisevanskeligheder hos småbørn skal fanges i opløbet 14 Reportage fra Sempers fyraftensseminar i København Eline Holm, freelance journalist 7 Om Semper OM SPÆD & SMÅBØRN UDGIVES AF SEMPER DANMARK Om Spæd & småbørn belyser aktuelle emner og spørgsmål inden for ernæring til spæd- og småbørn. Tidsskriftet er rettet mod sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl. der arbejder professionelt med spæd- og småbørn. Redaktion: Katja Baltzer Lindrup katja.lindrup@semper.dk Sarah John sarah.john@semper.dk Mathilde Østergård mathilde.ostergaard@semper.dk 2 SMÅ & STORA NYHETER JUNI 2015 Ansvarlig udgiver: Katja Baltzer Lindrup Redaktionens adresse: Semper Danmark Om Spæd & småbørn Sankt Nikolajs Vej 8, 4. Sal DK-1953 Frederiksberg C Produktion: Right Arrow v. Dan Bjaarnø Tryk: Kailow Graphic

3 LEDER Vækst! Når vi snakker om spædbørn, er og bliver vækst et af de helt essentielle emner! Næsten alt måles med væksten, trives barnet, sover det, spiser det nok, følger det sin motoriske udvikling, sin mentale udvikling osv. osv. Alt dette linkes til væksten hos barnet. I mange år har der været fokus på at skabe de mest optimale forhold for vækst hos spædbørn, og det er der fortsat. Vi bliver klogere, og med viden kommer ansvaret. Ansvaret for at tage nye valg, at træffe nye beslutninger og at turde lave forandringen og stå ved den. Med den nye viden man har fået inden for spædbørnsernæring, er der i år kommet nye anbefalinger fra den danske Sundhedsstyrelse. Det er nok ikke alle, der er enige i de nye anbefalinger, men ny viden har gjort, at nogen (SST) skulle træffe nogle beslutninger på baggrund af massiv forskning og en masse ny viden og stå til ansvar for de valg, man har taget. Ikke nogen let opgave, men det er gjort. Med de nye anbefalinger kom også nye retningslinier for tilskud af jern. På side 10 kan du læse en artikel af den svenske børnelæge Staffan Berglund, som er tilknyttet det svenske JOHN-studie, der forsker i jern til spædbørn. Det er en meget relevant og slående artikel, som sætter fokus på, hvorfor en god jernstatus er så vigtig hos spædbørn. Vækst har også i mange år været et omdiskuteret tema i forhold til modermælkserstatninger. Fokus har været på, at modermælkserstatninger medfører hurtig vækst og overvægt hos børn, som har fået modermælkserstatning. Børnelæge og Ph.d. Niklas Timby har med TUMME-studiet vist, at moderne modermælks erstatninger som dem man bruger i dag, ikke øger væksten hos spædbørn. Heller ikke selv om proteinindholdet ikke er minimalt, men ligger inden for det interval, som er fastsat i EU-forordningen for modermælkserstatninger. Noget tyder faktisk på, at barnet selv kan regulere sit energiindtag, hvilket bliver et interessant perspektiv at følge i den fremtidige forskning. TUMME-studiet har også vist, at infektionsraten hos børn, der har fået modermælkserstatning med MFGM (mælkefedtkuglemembran), er væsentlig lavere end hos børn der har fået modermælkserstatning uden MFGM. Og at infektionsraten ligger på samme niveau som hos ammede børn læs mere om dette inde i bladet (s.4). Efteråret har budt på nogle helt fantastiske eftermiddage med fyraftensseminarer, hvor Dorte Bordal har holdt foredrag om spiseproblemer hos spæd- og småbørn. Vi vil gerne sige tak for nogle fantastisk arrangementer, det har været intet mindre end en fornøjelse at møde jer alle sammen, og vi håber at se jer igen til flere arrangementer i Eline Holm har lavet en meget velskrevet reportage om fyraftensseminariet i København som på fineste vis opsummerer Dortes foredrag, læs reportagen på side 14. Vi er allerede godt igennem efterårsmånederne, og forude venter den søde juletid og et nyt år. Med masser af mørke stunder udendøre, men mulighed for lys og hygge indendøre. Disse stunder kan jo bruges på at få lidt ny viden god læselyst. De bedste hilsner Katja SMÅ & STORA NYHETER JUNI

4 Ny modermælkserstatning med MFGM giver bedre beskyttelse mod infektioner Nye resultater fra TUMME-undersøgelsen Forfatter: NIKLAS TIMBY, overlæge, ph.d. Institut for Klinisk Medicin, Pædiatri, Umeå Universitet Amning anbefales verden over som den eneste næringskilde i barnets første 4-6 måneder. Børn, der af den ene eller den anden årsag ikke kan blive ammet, bør i stedet få modermælkserstatning, hvis sammensætning reguleres strengt for at sikre en sikker ernæring til alle børn. Med dagens moderne erstatninger er der ikke stor forskel mellem børn, der bliver ammet, og børn, der får modermælkserstatning i de rige lande, men de er ikke desto mindre mærkbare på gruppeniveau 1. De tydeligste forskelle ses i børns vækst og antal infektionstilfælde i løbet af det første år. En del af disse forskelle skyldes formentlig forskellene i sammensætningen af modermælk og modermælkserstatning. TUMME-studiet Om Spæd & småbørn har tidligere udgivet en artikel om resultaterne fra TUMME-studiet (Tilvækst og Udvikling med ModerMælksErstatning), som vores forskergruppe er i gang med i Umeå. Vi undersøger virkningerne af en ny eksperimentel modermælkserstatning med lavere indhold af energi (60 kcal sammenlignet med 66 kcal/100 ml) og protein (1,20 g/100 ml sammenlignet med 1,27 g/100 ml). Den nye modermælkserstatning har også fået tilsat mælkefedtkuglemembran (MFGM) fra komælk. Vi rekrutterede 160 børn, der ikke blev ammet efter 2 måneders alderen, og randomiserede (trak lod blandt) dem for at finde dem, der skulle have den eksperimentelle erstatning og dem, der skulle have den konventionelle erstatning, frem til 6 måneders alderen. Samtidigt blev der rekrutteret en referencegruppe med 80 børn, der blev ammet. For at måle antal infektionstilfælde bad vi forældrene om at føre dagbog over alle sygdomssymptomer, lægebesøg og medicinindtaget i barnets første år. 4 SMÅ & STORA NYHETER JUNI 2015

5 De tydeligste forskelle ses i børns vækst og antal infektionstilfælde i løbet af det første år. Infektioner I det seneste nummer af Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition (JPGN) blev der offentliggjort resultater af infektionsdelen fra studiet 2. Vi fandt ud af, at børn med den nye erstatning oplevede betydeligt færre infektionstilfælde, der førte til hospitalsindlæggelse eller behandling med antibiotika op til 6 måneders alderen sammenlignet med børn, der havde fået den konventionelle erstatning, og de adskilte sig ikke fra referencegruppen med børn, der blev ammet. Den mest almindelige type infektion er ørebetændelse, og de børn, der havde fået den nye erstatning, havde også betydeligt færre øreinfektioner frem til 6 måneders alderen sammenlignet med de børn, der havde fået den konventionelle erstatning (se figur). Vi fandt også ud af, at børnene, der havde fået den nye erstatning, fik mindre febernedsættende medicin end dem, der havde fået den konventionelle, og dette er en yderligere indikator for, at de børn der fik den eksperimentelle formel har været mindre syge med infektioner. % = 0,034 0 = 0,040 EF SF BFR Forekomst af infektioner fra inklusion i studiet frem til 6 måneders alderen for børn, der er fået den nye eksperimentelle erstatning (EF), standarderstatningen (SF) og referencegruppen med børn, der er blevet ammet (BFR). Ørebetændelse Lungebetændelse Anden invasiv bakteriel infektion Ikke invasiv bakteriel infektion Mave-tarm-infektion Anden virusinfektion KONKLUSION Vi tolker resultaterne, som at tilsætningen MFGM i den nye eksperimentelle modermælkserstatning har givet øget beskyttelse mod infektioner. MFGM er kvantitativt en lille fraktion af mælken, men den har vist sig at have biologisk aktivitet på forskellige områder. Såvel lipiddelen som flere af membranproteinerne har antimikrobielle og immunogene effekter, der kan spille en rolle i forsvaret mod infektioner. Vores undersøgelse er den første, der undersøger tilsætningen af MFGM i modermælkserstatning. Vi har tidligere præsenteret de positive effekter for både kognitiv udvikling 3 og kolesterolniveauer 4. Den positive effekt på antal infektionstilfælde styrker tesen om, at MFGM er en vigtig fraktion af mælken for spædbørn, men resultaterne skal bekræftes i flere undersøgelser, inden man kan komme med anbefalinger om tilsætning af MFGM til alle modermælkserstatninger. MFGM i komælk og modermælk har en lignende sammensætning. Denne struktur, der er blevet bevaret gennem evolutionen, kan tyde på, at fraktionen har været vigtig for sundhed og overlevelse 5. MFGM har tidligere ikke været en del af modermælkserstatning, eftersom fraktionen forsvinder sammen med mælkefedtet, når det erstattes af vegetabilsk fedt for at få en mere gunstig fedtsyreprofil. Eller som professor Mary Fewtrell fra The University College London, Institute of Health udtrykker det i en kommentar til vores artikel i samme nummer af JPGN: A Case of Throwing the Baby Out With the Bathwater? 6. Takket være de nye metoder, der gør det muligt at adskille MFGM-fraktionen fra komælk, så den efterfølgende kan tilsættes erstatningen, har vi måske taget endnu et skridt på vejen mod at mindske forskellen mellem børn, der er blevet ammet, og børn, der har fået modermælkserstatning. Referencer 1. Ip S, Chung M, Raman G, Trikalinos TA, Lau J. A summary of the Agency for Healthcare Research and Quality s evidence report on breastfeeding in developed countries. Breastfeed Med. 2009;4 Suppl 1:S Timby N, Hernell O, Vaarala O, Melin M, Lonnerdal B, Domellof M. Infections in infants fed formula supplemented with bovine milk fat globule membranes. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2015;60(3): Timby N, Domellof E, Hernell O, Lonnerdal B, Domellof M. Neurodevelopment, nutrition, and growth until 12 mo of age in infants fed a low-energy, low-protein formula supplemented with bovine milk fat globule membranes: a randomized controlled trial. Am J Clin Nutr. 2014;99(4): Timby N, Lonnerdal B, Hernell O, Domellof M. Cardiovascular risk markers until 12 mo of age in infants fed a formula supplemented with bovine milk fat globule membranes. Pediatr Res. 2014;76(4): German JB. Dietary lipids from an evolutionary perspective: sources, structures and functions. Matern Child Nutr. 2011;7 Suppl 2: Fewtrell MS. Milk fat globule membrane: a case of throwing the baby out with the bathwater? J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2015;60(3): SMÅ & STORA NYHETER JUNI

6 Den bedste afhandling inden for pædiatri i 2014 I løbet af Børneugen (Barnveckan) i Stockholm blev der uddelt en pris for den bedste afhandling inden for pædiatri i Vi har fornøjelsen af at kunne fortælle, at Niklas Timby fra Umeå vandt den prestigefyldte pris. Niklas Timby stod i spidsen for det såkaldte TUMME-studie, som vi tidligere har præsenteret på både Sempers hjemmeside og i Sempers tidligere nummer af Om Spæd & småbørn. TUMME-studiet (Tilvækst og Udvikling med ModerMælksErstatning) var Niklas afhandling, hvor en ny forbedret modermælkserstatning med tilsat MFGM samt lavere energi- og proteinindhold blev undersøgt. En gruppe fik den nye forbedrede modermælkserstatning, en gruppe fik en traditionel modermælkserstatning, og en gruppe børn blev ammet. Resultaterne viste, at de børn, der havde fået den forbedrede modermælkserstatning beriget med MFGM, fik en forbedret kognitiv udvikling i sammenligning med de børn, der blev ammet. De børn, der fik modermælkserstatning beriget med MFGM, oplevede færre tilfælde af øreinflammationer end de børn, der fik den traditionelle modermælkserstatning. Ved 4, 6 og 12 måneders alderen havde børnene i alle tre grupper den samme vækst, hvilket betyder, at spædbørn har en meget god evne til selv at regulere deres fødeindtagelse. Niklas Timby har forinden vundet to andre flotte priser. I EU-projektet NUTRIMENTHE undersøgte man forskellige næringskomponenters betydning for den mentale udvikling hos spædbørn og små børn. På den afsluttende konference i 2013 præsenterede dygtige og kyndige forskere fra rundt om i verden mange gode og vigtige projekter. Den bedste var dog Niklas Timby, der vandt prisen for den bedste præsentation med overskriften Supplementation with milk fat globule membranes to infant formula improves cognitive performance and reduces morbidity in infections in formula-fed infants. Og sidste år vandt Niklas Timby prisen The Jean Rey Prize for den bedste præsentation inden for børneernæring på EPGHAN-kongressen (European Society for Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition). Læs mere om de forskellige dele af Niklas afhandling her: Husk login: allomin Successen fortsætter. Kom til foredrag om Spiseproblemer hos spæd- og småbørn med Dorte Bordal. Vi har lavet tre ekstra foredrag i starten af det nye år, så du har stadig chancen for at høre det spændende foredrag om Spiseproblemer hos spæd- og småbørn med Dorte Bordal. Foredragene foregår fra kl og afholdes: Mandag d. 18. januar 2016 i Hammel Mandag d. 25. januar 2016 i Odense Mandag d. 1. februar 2014 i København Deltagelse er gratis og tilmelding sker efter først-til-mølle - princippet. Tilmeld dig til Katja; katja.lindrup@semper.dk, tlf.: Husk login: allomin 6 SMÅ & STORA NYHETER JUNI 2015

7 SPÆDBARNETS SANSER, SPROG OG SJÆL Forfatter: HUGO LAGERCRANTZ, børnelæge og seniorprofessor på Karolinska Institut, chefredaktør Acta Paediatrica Indtil 1970 erne troede man, at den nyfødte hjerne var som et blankt stykke papir. Det nyfødte barn så omverdenen som i en tåge og opfattede lyde, såsom når mor talte med barnet, som et summende virvar. Spædbarnet skulle være i fred og kun tages op fra sin seng for at blive ammet og få skiftet ble. I dag ved vi, at spædbørn kan genkende ansigter og stemmer. De udtrykker følelser såsom glæde og sorg. Med de nye teknikker til hjernescanning har man vist, at der er meget stor aktivitet i hjernebarken. Den nyfødte hjerne er på ingen måde som et blankt stykke papir, som man tidligere troede. I denne artikel diskuteres det, hvordan spædbarnet opfatter sig selv og omverdenen med sine sanser, og hvordan det lærer sit modersmål og udvikler sin sjæl eller bevidsthed. Det nyfødte barns sanser Sanserne er endnu ikke fuldt udviklet hos det nyfødte barn, eftersom det er lidt nærsynet. Når det kigger på sine forældre, ser barnet dem lidt uskarpt. Men man mener, de kan se forskel på, om mor eller far er glad eller sur. Hvis forælderen gaber eller rækker tunge mod det nyfødte barn, reagerer det ved at efterligne. Barnet virker til at kunne genkende det menneskelige ansigt helt fra fødslen. At det kan efterligne skyldes, at vi er udstyrede med de såkaldte spejlneuroner, der er en forudsætning for læring. Hørelsen er endnu mere udviklet end synet hos det nyfødte barn. Hvis man holder en rød bold op på den ene side af barnet og ringer med en klokke på den anden side, vender barnet sig først til lydkilden. Allerede i fosterlivet lytter barnet til morens tale og lærer sig hendes sprog. Som nyfødt har barnet en del væske i øregangen, der gør, at det, lige som i fosterstadiet, hører alt fra et undervandsperspektiv. Lugtesansen udvikles tidligt hos barnet. Det lærer hurtigt at genkende morens duft. Hvis man fugter en klud med barnets egen mors mælk, lugter barnet til denne med større interesse end til en klud, der er blevet dyppet i en anden mors mælk. I en undersøgelse prøvede man at vaske det ene bryst hos mødre, der lige har født, og lægge barnet under brystet. Barnet ledte altid efter det uvaskede bryst, sandsynligvis ved hjælp af duften. Med såkaldt Near-infrared spectroscopy (NIRS) kan man måle, hvordan barnet reagerer på dufte. Hovedet gennemlyses med et rødligt lys, der reflekteres af de røde bloglegemer. Alt afhængigt af blodgennemstrømningen i hjernens lugtcenter, der ligger bag øjeæblerne, kan man få en idé om, hvordan hjernen opfatter lugte. Det viser sig, at det nyfødte barn allerede reagerer på den første mælk (kolostrum). De virkede også til at synes om vanilje, mens de reagerede negativt på desinfektionsmidler. Smagssansen er også meget udviklet hos nyfødte. Hvis man lader barnet smage noget bittert, surt eller salt, laver det en grimasse. Barnet foretrækker uden tvivl alt, der er sødt, ligesom mælken. Smagssansen er vigtig for, at man skal undgå det, der ikke er sundt. Som noget interessant tyder det på, at barnet kan lære at synes om visse smage, såsom hvidløg, hvis moren har spist meget hvidløg i løbet af graviditeten. Følesansen udvikles meget tidligt i fosterlivet. Allerede når fosteret er 2-3 måneder, reagerer det, hvis man rører ved det. Ved 5 måneders graviditet reagerer fosteret på smerte, hvis man for eksempel tager en blodprøve. Spørgsmålet er, om det er bevidst om smerten. Men så snart barnet er født, selv om det er for tidligt, bliver det bevidst om smerte. For ikke så lang tid siden troede man ikke, at barnet var bevidst om smerte, og derfor kunne det opereres uden narkose, da dette blev anset for at være risikabelt. Nu ved vi, at smertesignalerne når op til hjernebarken, og at barnet sandsynligvis er bevidst om smerten. Det kan endda være sådan, at spædbarnet er mere følsomt over for smerteindgreb end voksne, da kroppens egne smertelindrende system endnu ikke er helt udviklet. Lugtesansen udvikles tidligt hos barnet. Det lærer hurtigt at genkende morens duft. SMÅ & STORA NYHETER JUNI

8 Det er ikke et problem for barnet at lære et eller to modersmål mere, men det skal helst ske før 3 års alderen. Tomånedersrevolution Når barnet er ca. 2 måneder gammelt, er det midt i en revolutionerende udviklingsfase. Tidligst fra 6 ugers alderen har barnet udviklet et svar-smil. Barnet begynder at kommunikere aktivt med sine forældre. Hvis moren fryser sit ansigtsudtryk, bliver barnet desperat og ikke glad, før moren igen snakker og ler. Barnets forhjerne begynder at blive mere aktiv. Der sker en kraftig synapse-udvikling i syn- og hørecentret. Barnet begynder at kunne se bedre og skarpere. Det følger andres bevægelser rundt i rummet med øjnene. Hjernebarken begynder at tage kontrollen over visse hjernefunktioner, hvilket er meget vigtigt, hvis barnet skal kunne pludre og tale. Barnet kan nu styre sine bevægelser, og de primitive reflekser begynder at forsvinde. Hvis man afleder barnets opmærksomhed, kan man få dets spontane skrig til at ophøre, hvilket også kan skyldes, at hjernebarken overtager kommandoen over de lavere hjernefunktionerne. Barnet kan allerede forstå, at genstande bliver på samme sted, selv når barnet ikke kan se dem, som man tidligere ikke troede blev udviklet før ved 9 måneders alderen. Barnet kan huske, hvor sutten ligger, selvom den bliver gemt for barnet. Fire til seks måneder Ved 4 måneders alderen er synapse-udviklingen meget kraftig i synscenteret. Synsbanerne er blevet forfinede gennem synsindtryk, det vil sige, at de synsbaner, der aktiveres, bliver forstærket, mens de ikke anvendte forsvinder. Dette er en vigtig proces også for udviklingen af dybdeperceptionen, der nu går i gang hos barnet. Barnet begynder også at kunne se farver, landskaber og himlen i skarpere farver. Barnet opfatter ikke blot de voksnes udsagn, men også deres mimik og læbebevægelser. Det er nemmere at trøste et skrigende barn gennem afledende beroligelse, sang og remser. Seks måneder til et år Fra 6 måneders alderen bliver barnet mere legefuldt og eventyrlystent. Det kan godt lide sang og musik og klapper i hænderne af glæde. Det begynder også at blive mistænksomt over for fremmede. Fra 7 måneders alderen udvikles barnets arbejdshukommelse, dvs. det kan holde fast i en tanke, hvilket man kan teste med forskellige former for lege med at gemme genstande. Den vigtigste udvikling i den anden halvdel af barnets første år er sproget (se nedenfor) og dermed også den sociale del af hjernen. Hvis barnet forsømmes, skræmmes eller endda misbruges, kan det få særligt alvorlige konsekvenser i denne alder. Det fandt man ud af ved hjælp af hjernerøntgen af rumænske børnehjemsbørn, der var helt isolerede og forsømte. Babyer er sprogmagneter Barnet går i gang med at lære sprog allerede i fosterlivet. Svenske børn har vist sig at kunne genkende den typiske svenske vokal u bedre end amerikanske børn, der i højere grad kan genkende den engelske e-lyd, altså iii. Det er blevet testet ved at registrere nyfødtes sug i deres sutter, når de hører de forskellige vokaler. Babyer er som en sprogmagnet og lærer alle former for fonemer (stavelser), de bliver udsat for. Alle spædbørn kan i princippet lære alle sprog. Men derefter lukker vinduet delvist for sprogindlæring, dvs. de nervebaner, der ikke stimuleres, forsvinder. Det mest kendte eksempel på dette er, at japanere ikke kan skelne mellem l- og r-lyden, fordi disse lyde ikke forekommer i japansk. Det betyder, at en japaner ikke kan høre forskel på, om man siger fried rice eller flied lice. I et berømt studie lærte man 9 måneder gamle amerikanske børn kinesisk. Studerende fra Kina legede og læste højt i et par timer om dagen i et par måneder for amerikanske børn i Seattle. Når man derefter testede børnene, viste det sig, at de opfattede de kinesiske ord lige så godt som de engelske. Spædbørn kan jo ikke sige så meget, men deres evne til at opfatte ordene blev testet ved at registrere hjernens aktivitet med EEG. Da man lavede undersøgelsen igen, men nu lod børnene se og høre kinesisk på dvd i stedet for, havde det ingen effekt på sprogindlæringen. Man skal altså have direkte kropslig kontakt med barnet og hele tiden opmuntre det. Antal nye synapser i hjernens sprogcentre Voksent niveau Sprogcentre (Fødslen) Alder (måneder) 8 SMÅ & STORA NYHETER JUNI 2015

9 Barnet suger modersmålet til sig på samme måde, som det ammer i det første år. Det er ikke et problem for barnet at lære et eller to modersmål mere, men det skal helst ske før 3 års alderen. Barnet synes ikke at blande sprogene sammen, så længe forælderen taler sit eget modersmål med barnet. Men hvis for eksempel en fransk far er gift med en svensk mor, og han begynder at tale svensk med sit barn, kan barnet blive lidt forvirret. Betydningen af at lære et andet sprog tidligt er især vigtigt for indvandrerbørn, der tidligt bør starte i en svensktalende børnehave. Efter 5 års alderen er det fortsat ret nemt at lære et andet sprog indtil puberteten, men det bliver ikke det samme som modersmålet. I stedet anvendes andre dele af hjernen. Spædbarnets sjæl Ordet sjæl opfattes måske ofte som et religiøst begreb, men jeg bruger det til at henvise til det samme som det engelske mind eller bevidsthed. Hvornår begynder barnet at blive bevidst om sig selv, og hvornår får det en jeg-opfattelse? Det nyfødte barn har allerede fra starten en vis jeg-følelse. Det reagerer mere, når det bliver kærtegnet af moren, end når det kærtegner sig selv. Man formoder altså, at spædbarnet har en vis kropsbevidsthed. Fosteret sover næsten hele tiden, selv om det nogle gange kan åbne øjnene og udtrykke sine følelser med ansigtsudtryk. Direkte efter fødslen vågner det nyfødte barn op og bliver bevidst om sig selv og omverdenen. Som nævnt ovenfor kigger det mere på et ansigt end en abstrakt figur. Det foretrækker også menneskelige stemmer frem for andre lyde. Det synes også at være lykkeligt, hvis ikke det er alt for sultent eller udsat for stik eller lignende. Fødslen er vanskelig og smertefuld, også for barnet, og der udskilles store mængder stresshormoner (noradrenalin og adrenalin) i blodet. De har dog mest en opkvikkende virkning hos barnet. Ifølge tidligere forskning blev aktiviteten i hjernebarken anset for at være temmelig lav hos nyfødte. Men undersøgelser med MRI har nu vist, at der er en meget høj spontanaktivitet i hjernebarken allerede hos spædbørn. Næsten halvdelen af alt blodsukker går til den nyfødte hjerne, hvilket kan sammenlignes med 20% hos voksne. Man taler om hjernes bevidsthedsstrøm, der altså allerede findes hos det nyfødte barn, selvom den er anderledes i sammenligning med den voksne hjerne. Som nævnt ovenfor er spædbarnet mere bevidst om, hvad det oplever, end hvad man tidligere har troet. Man kan sige, at spædbarnet er bevidst om en masse sanseindtryk, det tager ind, måske mere end voksne, som er mere fokuserede i deres bevidsthed. Evnen til at genkende sig selv i et spejl kommer dog senere i ca. 1,5 års alderen, og evnen til at sætte sig ind i, hvordan andre tænker, udvikles i 4 års alderen (theory of mind). Spædbarnet lever mere i nuet og tænker ikke så meget på, hvad der er sket eller kommer til at ske. De synapser, hvor episodiske erindringer lagres, forsvinder, og man kan ikke huske, hvad der er sket før 3 års alderen. Derimod kan stærke erindringer relateret til luft og smerte lagres i hjernen i meget lang tid. De sprog, man lærer tidligt, vil man kunne huske, under forudsætning af at man bliver ved med at øve sig på at lytte og tale. Hvis det ikke sker, forsvinder det andet sprog, som det lille barn har lært, for eksempel under en families udenlandsophold. LÆSETIPS A Gopnik. The philosophical baby Bodley Head, London T Klingberg. Den lärande hjärnan Natur & Kultur 2011 H Lagercrantz. I barnets hjärna. 3:e uppl. Riviera Stockholm L Olson (utg.). Hjärnan, Karolinska University Press SMÅ & STORA NYHETER JUNI

10 gælder også de største af de små! Forfatter: STAFFAN BERGLUND, børnelæge, medicine doktor Norrlands Universitetssjukhus, Umeå Jernmangel er et stort sundhedsproblem på globalt plan, og små børn er hårdest ramt. Disse udgør både den gruppe, der har mest behov for jern, og samtidigt er der risiko for, at de får de mest alvorlige skader som følge af jernmangel. Kampen for at mindske forekomsten af jernmangel hos små børn er derfor længe blevet betragtet som et meget vigtigt område i det globale samfund, og dette skyldes ikke mindst den tydelige sammenhæng mellem jernmangel og negativ neurologisk udvikling 1. I de seneste år har man fået mere og mere viden om den måske største risikogruppe for jernmangel i Sverige børn, der er født med for lav fødselsvægt. En vigtig byggesten Jern er et vigtigt mineral i alle kroppens celler. Størstedelen af dette mineral går til at opbygge hæmoglobin og myoglobin, hvis vigtigste opgave er at deltage i ilttransporten. En anden relativt stor del af jernet er bundet til lagringsproteinet ferritin og kan bruges som en buffer. Men ud over hæmoglobin-, myoglobin- og ferritinbundet jern findes jern også i en række andre vigtige proteiner, der er nødvendige for en effektiv vækst og metabolisme i kroppens væv. Den lille såkaldte vævsbunde andel udgør blot et par procent af alt kroppens jern, men den er meget vigtigt, ikke mindst for centralnervesystemet. Selv en lille til moderat jernmangel menes at påvirke hjernen negativt, og udfordringen ligger i at identificere, forebygge og behandle denne jernmangel 2. En række kliniske studier har forsøgt at påvise sammenhængen hos mennesker, og disse viser, at der en tydelig sammenhæng mellem en periode med jernmangel i det første år og nedsatte neurologiske funktioner senere i livet SMÅ & STORA NYHETER JUNI 2015

11 Selv en lav til moderat jernmangel formodes at kunne påvirke hjernen negativt. Risici med jern I betragtning af de mulige risici ved jernmangel og de store jernbehov hos små børn kan det være fristende at give dem masser af jerntilskud eller berigede produkter for at sikre gode jerndepoter. Men jern er potentielt giftigt og har en kraftig pro-oxidativ virkning. Derudover kan kroppen ikke udskille jern. Der er blevet lavet mange undersøgelser med jerntilskud, både i forbindelse med behandling af børn med blodmangel som følge af jernmangel og som forebyggende profylakse. Resultaterne varierer og viser både positive, udeblevne, men også negative virkninger, såsom dårligere vækst og øget infektionsrisiko. Det tyder på, at det er helt afgørende, hvilken målgruppe der behandles, og der er uden tvivl risici ved at give jerntilskud til dem, der allerede har et godt jernniveau 4. Børn med lav fødselsvægt vores største risikogruppe? Børn med lav fødselsvægt vil efter fødslen vokse forholdsmæssigt hurtigere end normalvægtige børn. I kombination med nogle gange lavere niveauer af jern ved fødslen indebærer det, at de medfødte niveauer af jern slipper op allerede i 2-4 måneders alderen, inden barnet får jern gennem kosten. I mange år har man derfor anbefalet jerntilskud til for tidligt fødte børn og børn med lav vægt. Men med tanke på de potentielle risici har grænsen for, hvem der bør tage tilskud, været uklar, ligesom der ikke har været enighed om den korrekte dosis, og hvor længe man bør give tilskuddet. Det har været mest uklart vedrørende den mest almindelige gruppe børn med lav vægt, nemlig dem, der fødes med blot lidt lav vægt. Vi kalder dem børn med marginalt lav vægt og henviser hermed til børn, der fødes med en fødselsvægt på g. JOHN-studiet For at få mere viden om børn med marginalt lav fødselsvægt har der siden 2004 været en undersøgelse i gang SMÅ & STORA NYHETER JUNI

12 40% 30% 20% 10% 0% Placebo 1 mg/kg/dag 2 mg/kg/dag Jernmangel 6 mdr. Jernmangel 12 mdr. Adfærdsproblemer 3 år Figur 1. Effekterne på jernstatus ved 6 og 12 måneders alderen og andelen af adfærdsproblemer ved 3 års alderen (ifølge forældrespørgeskemaet Child Behavioral Checklist) hos 285 børn med lav fødselsvægt ( g), der blev randomiseret til 3 grupper med forskellige doser jerntilskud fra 6 ugers til 6 måneders alderen. på Umeå Universitet og Karolinska Institut. I studiet deltager 285 børn med en fødselsvægt på g. Ud over deres fødselsvægt blev ingen af børnene diagnosticeret med nogen form for kronisk sygdom eller behandlet med blodtransfusioner eller jerntilskud. JOHN-studiet (Järn och Hälsa Hos Nyfödda) er et randomiseret, dobbeltblindet studie. Børnene med marginalt lav fødselsvægt blev randomiseret ved 6 ugers alderen til tre grupper med forskelligt jerntilskud: henholdsvis 0 mg/kg/døgn (-placebo), 1 mg/kg/døgn og 2 mg/kg/ døgn. Jerntilskuddet blev givet i form af dråber morgen og aften. Interventionen med jerntilskud varede fra 6 ugers til 6 måneders alderen. Øget risiko for jernmangel Resultaterne af JOHN-studiet er blevet præsenteret i flere videnskabelige artikler. I den første, der blev udgivet i 2010, viste vi, at over en tredjedel 12 SMÅ & STORA NYHETER JUNI 2015

13 Mange forbinder en lav fødselsvægt med behandling på den intensive neonatal-afdeling. af børnene (36%), der kun havde fået placebo, led af jernmangel efter 6 måneders alderen. Ca. en ud af ti havde desuden blodmangel ( jernmangelanæmi), en tilstand, der normalt ikke ses hos børn i den alder. Vi kunne desuden ikke finde nogen tegn på bivirkninger fra jerndråberne. Forældrenes indrapportering om mavesmerter, hård afføring og symptomer på infektion var ens i alle tre grupper 5. En risikofaktor for adfærdsproblemer I en anerkendt opfølgning, der blev offentliggjort i 2013, kunne vi også konstatere en mindsket risiko for adfærdsproblemer i den tidlige skolealder hos børn, der var blevet randomiseret til at få forebyggende jerntilskud. Ved hjælp af et almindeligt anvendt spørgeskema, child-behavioral checklist, fandt vi en tre gange så høj risiko for adfærdsproblemer hos de børn, der ikke havde fået jerntilskud, sammenlignet med de øvrige. Resultaterne var overraskende med tanke på, at adfærdsproblemer kan skyldes mange forskellige ting. Undersøgelsen støtter tesen om, at lav til moderat jernmangel hos spædbørn kan påvirke hjernen på lang sigt, i hvert fald hvad angår adfærd 6. Kun det bedste I marts 2015 blev der offentliggjort endnu en opfølgning på JOHN-studiet. I dette studie undersøgte vi de langsigtede effekter på børns vækst og jernstatus. Vi fandt, at der i 12 måneders alderen (6 måneder efter behandlingen med jerndråber var afsluttet) stadig var bedre jerndepoter hos de børn, der havde fået tilskud 7. Niveauerne med jernmangel hos børn, der tidligere havde fået tilskud, var meget lave, og vi tolkede resultaterne som om det var godt men sandsynligvis også nok at give jerntilskud op til 6 måneders alderen. Det beskytter børnene i yderligere 6 måneder, formentlig ved at skabe et stort lager, der kan kombineres med jern fra kosten. Betyder det noget senere i livet? Som et sidste trin i JOHN-studiet vil børnenes neurologiske udvikling ved 7 års alderen blive undersøgt. I disse analyser har vi til hensigt at undersøge, om den relativt korte periode med jerntilskud i spædbarnsperioden kan give en langsigtet positiv effekt på hjernens funktioner i skolealderen. De første foreløbige analyser er blevet præsenteret ved den internationale ESPGHAN-kongres i Amsterdam i maj Der kunne vi fremvise, at der med hensyn til adfærdsproblemer fortsat er positive virkninger at hente vedførende adfærd. Resultaterne vil blive analyseret nærmere, men de foreløbige resultater fremhæver vigtigheden af en korrekt og passende ernæring til nyfødte børn, især hvad angår et vigtigt mineral som jern. DE OFFICIELLE DANSKE ANBEFALINGER FOR JERNTILSKUD Anbefalinger for børn født til tiden (mature børn) Jerntilskud anbefales kun til børn med en lav fødselsvægt < 2500 g. Børn < 2500 g, skal have et dagligt tilskud på ca. 8 mg frem til 6 måneders alderen. Anbefalinger for børn født for tidligt (præmature børn) Ved fødselsvægt < 1500 g. ; ca. 8 mg jern dagligt indtil barnet er 12 måneder Ved fødselsvægt > 1500 g.; ca. 8 mg jern dagligt indtil barnet er 6 måneder Børn født før 37 gestationsuge skal have jerntilskud dagligt uanset fødselsvægt også ved fødselsvægt > 2500 g. Referencer 1. Iron deficiency anaemia: Assessment, prevention and control. A guide for programme managers. Geneva: World Health Organization; 2001 [cited 2009 May 28]; Available from: 2. Lozoff B. Early iron deficiency has brain and behavior effects consistent with dopaminergic dysfunction. The Journal of nutrition Apr 1;141(4):740S-6S. 3. Lozoff B, Beard J, Connor J, et al. Long-lasting neural and behavioral effects of iron deficiency in infancy. Nutrition reviews May;64(5 Pt 2):S34-S43; discussion S72-S Berglund S, Domellof M. Meeting iron needs for infants and children. Current opinion in clinical nutrition and metabolic care May;17(3): Berglund S, Westrup B, Domellof M. Iron supplements reduce the risk of iron deficiency anemia in marginally low birth weight infants. Pediatrics Oct;126(4):e874-e Berglund S K, Westrup B, Hagglof B, et al. Effects of Iron Supplementation of LBW Infants on Cognition and Behavior at 3 Years. Pediatrics Jan;131(1): Berglund S K, Westrup B, Domellof M. Iron supplementation until 6 months protects marginally low-birth-weight infants from iron deficiency during their first year of life. J Pediatr Gastroenterol Nutr Mar;60(3): SMÅ & STORA NYHETER JUNI

14 REPORTAGE Spisevanskeligheder hos småbørn skal fanges i opløbet Forfatter: ELINE HOLM, freelancejournalist Et mindre spiseproblem hos spædbarnet kan udvikle sig til en omfattende udfordring ikke bare for barnets sundhed, men for relationerne i hele familien. Derfor gælder det om at opfange problemet og give familierne hjælp så tidligt som muligt, og her spiller især sundhedsplejersken en afgørende rolle. Det var budskabet på Sempers fyraftensseminar om børns spisevanskeligheder. Det begynder i det små. Med en afvisning af brystet, en mislykket opstart på skemad eller bare en dalende interesse for mad. Det kan virke som et uskyldigt bump på vejen, en mindre forhindring på spædbarnets vej ind i madens i starten fremmedartede univers. Men når et spædbarn afviser mad, sættes en masse følelsesmæssige mekanismer i gang i familien, og i særdeleshed imellem mor og barn. Mekanismer, som risikerer at løbe løbsk og lægge et enormt pres på ikke alene spædbarnets trivsel og udvikling, men på hele familiens relationer til hinanden. Derfor vil Dorte Bordal, socialpædagog og forfatter, have det sundhedsfaglige personale omkring børnefamilierne til at sætte ind så tidligt som muligt, når et barn begynder at afvise mad. Det forklarede hun på Sempers fyraftensseminar om børns spisevanskeligheder, hvor omkring 100 sundhedsplejersker, sygeplejersker, diætister og andre sundhedspersoner var samlet. 14 SMÅ & STORA NYHETER JUNI 2015

15 En mor sagde engang til mig: Nu bliver vi sendt hjem, og så kan det gå helt ad helvedes til, men så kan vi måske få noget hjælp! Det handler om at forebygge. Vi skal forhindre, at familierne kommer derud, hvor det ender med en hospitalsindlæggelse, sagde Dorte Bordal, som til daglig arbejder med børn med spisevanskeligheder på børneafdelingen på Nordsjællands Hospital. Forebyggelse er vejen frem Her har man årligt omkring 60 indlæggelser af ellers sunde og raske børn, som har problemer med spisningen. Undersøgelser peger på, at omkring 30 procent af 0-10 måneder gamle børn udviser tegn på spiseproblemer, og at cirka tre procent har vedvarende spiseforstyrrelser 1. Et tal, som kunne være lavere, hvis flere familier fik en forebyggende hjælp. Med ønsket om at udruste både fagpersonalet og familierne selv til at håndtere spisevanskeligheder i opstartsfasen har Dorte Bordal skrevet bogen Børn som spiser for lidt forståelse og nye redskaber. Som mor eller far i en i forvejen følsom periode med et spædbarn i hjemmet kan det være svært at have overblikket til at gøre noget ved et tidligt spiseproblem, og her spiller især sundhedsplejersken en afgørende rolle. Som sundhedsplejersker er I dem, der kommer i hjemmet og ser familierne jævnligt. Der har I virkelig muligheden for at opfange de her problemer, så familierne kan få noget hjælp i tide, sagde Dorte Bordal henvendt til de mange sundhedsplejersker i salen. En tilhører udtrykte dog frustration over, hvad det egentlig er for en hjælp, man som sundhedsplejerske kan tilbyde? For én ting er at registrere, at der er et problem med spisningen. Næste logiske trin er at sende spædbarnet videre til undersøgelse hos egen læge. Men når problemet ikke har vokset sig kæmpe stort endnu, er der måske ikke det store udslag på vægten, så lægen er ikke særlig bekymret og familien bliver ofte sendt hjem igen. Og hvad så? Hvad er et spiseproblem? Men med de rette redskaber er det muligt at forhindre, at spiseproblemerne løber løbsk. Et stort skridt på vejen er, at en fagperson registrerer dem i tide. Her gav Dorte Bordal en række tegn på, at der er tale om et egentligt spiseproblem: Barnets forhold til mad og spisning er fyldt med afvisninger, modstand og konflikter. Forældrene er bekymrede for barnet i en sådan grad, at det påvirker den måde, de møder barnet på. Barnets trivsel i hverdagen er påvirket. Det er måske holdt op med at forholde sig nysgerrigt til omverdenen, og der er ikke overskud til udvikling. Barnets vægt og fysiske udvikling er påvirket og truet. Er et eller flere af disse tegn til stede, er der ifølge Dorte Bordal grund til at være ekstra opmærksom på familien. Dernæst er det vigtigt at holde øje med, hvor meget problematikken fylder hos moren. Fortæller en mor for eksempel om måltider, der trækker ud i timevis, om hvordan hun eller far må lokke, nøde eller snyde barnet til at spise, er der grund til at gå dybere ind i problematikken. Andre faresignaler hos moren kan være, at hele hendes humør er underlagt barnets madindtag, at hun udover i madsituationen er initiativløs overfor barnet, at far er på sidelinjen, når det gælder barnets måltider, og at hun føler skyld og skuffelse over den situation, hun og barnet er havnet i. Familiens relationer under pres Når en mor reagerer på denne måde, kan barnets vækstkurve se nok så fin ud situationen er stadig på vej ud af et alvorligt sidespor. Dorte Bordals erfaring er nemlig, at problemet ikke kan isoleres til en mor, der er påvirket af sit barns manglende vilje eller evne til at spise. Bider bekymringerne sig for alvor fast, risikerer de at brede sig som ringe i vandet og at sætte hele familiens relationer under voldsomt pres: Spædbarnet begynder måske at trække sig fra sin mor, der kun viser interesse, når der er mad på bordet. Moren kommer ufrivilligt til at overse eventuelle søskende, fordi kampen ved spisebordet fylder alt. Parforholdet kommer på en alvorlig prøve; forældrene har ofte forskellige holdninger til, hvordan spiseproblemet skal håndteres, og det resulterer måske i, at faren trækker sig, mens moren Ja, der har vi en udfordring, medgav Dorte Bordal. En mor sagde engang til mig: Nu bliver vi sendt hjem, og så kan det gå helt ad helvedes til, men så kan vi måske få noget hjælp!`. Et eller andet sted havde hun ret, for ressourcerne bliver typisk brugt på de familier, der har rigtig store vanskeligheder, sagde hun. 1 Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker af Anette Johansen og Bjørn E. Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, 2014 SMÅ & STORA NYHETER JUNI

16 16 SMÅ & STORA NYHETER JUNI 2015

17 føler sig svigtet og mangler opbakning alt sammen noget, der er med til at optrappe konfliktniveauet i hjemmet. Ydermere kan der opstå konflikter med bedsteforældre, der blander sig og giver modstridende råd. Det er et problem, der sender hele familien ind i en negativ spiral. Derfor er det så vigtigt, at vi får brudt den i tide, sagde Dorte Bordal, som understreger, at der oftest er tale om engagerede og velmenende mødre, og at man ikke kan konkludere, at problemet er hendes skyld hun er ligesom barnet ufrivillig fanget i et samspil, der har negative konsekvenser for hele familien. Struktur på måltidet Spørgsmålet er så, hvordan man bedst hjælper familien tilbage på ret kurs, inden situationen eskalerer? Her er en fagpersons gode råd, støtte og vejledning afgørende for at hjælpe familien tilbage på sporet. Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, om der er særlige omstændigheder, der gør det svært eller ubehageligt for barnet at spise. Har barnet refluks? Er det født for tidligt? Udviser det tegn på at være særligt sensitivt, især oralt? Er det tilfældet, skal man selvfølgelig begynde med at sætte ind dér. Derefter hedder kodeordet struktur. Ofte er måltiderne i familien nemlig blevet så kaotiske, at barnet nærmest angribes med mad konstant og overalt, hvilket er overvældende og forvirrende for den lille størrelse. Her handler det om at komme tilbage til en fast rutine: Mad spises ved bordet, tre gange om dagen. Forældrene må ikke presse barnet til at spise, men gerne præsentere barnet for forskellige fødevarer, for eksempel på en øve-tallerken, hvor det er tilladt at røre, undersøge, dufte og smage på maden men ikke påkrævet at spise den. Som sundhedsplejerske kan man hjælpe familierne rigtig meget ved at være tovholder på at lave sådan en plan for måltiderne. Det må godt være lidt firkantet i starten, så de har noget at holde sig til, sagde Dorte Bordal. Sæt kostprincipperne på hold Hun opfordrer også til, at man hjælper forældrene med at lægge kostprincipperne lidt til side. Som ansvarsfuld mor eller far kan det virke utrolig vigtigt, at lille Anton spiser sine grøntsager, men når det gælder om overhovedet at få noget i ham, er det Ofte er faren ikke helt så følelsesmæssigt påvirket... helt okay, at han i en periode kun vil have pastaskruer. Ligesom det, for de helt små børns vedkommende, kan være nødvendigt at hjælpe moren med at slippe forventningerne til, hvor meget og hvor længe, hun skal amme, understregede Dorte Bordal. Hvis det fire en halv måned gamle barn er klar til skemad, nytter det ikke at klamre sig til sundhedsstyrelsens retningslinjer om fuldamning i seks måneder. Til den tid er risikoen, at barnet har konkluderet, at det, de voksne putter i munden, det har vist ikke noget med mig at gøre`. Desuden at vigtigt at få far på banen, hvis han som det ofte er tilfældet er blevet kørt ud på sidelinjen i forhold til barnets måltider. Ofte er faren ikke helt så følelsesmæssigt påvirket af situationen, og det kan være rigtig godt, at han i en periode tager over. Der må man som udeforstående hjælpe moren til at give lidt af ansvaret fra sig. Det kan være rigtig svært for hende ikke at blande sig, men så send hende ud at gå en tur i skoven, mens far giver mad, opfordrede Dorte Bordal. En ny vinkel på historien Det kan for mange familier være rigtig svært at slippe den negative fortælling om barnets forhold til mad. Når familien har afprøvet en ny strategi for måltiderne i et stykke tid, og man som fagperson spørger, hvordan det er gået siden sidst, vil man ofte få svaret: Ja, han spiser jo stadig ikke noget`. Men når man spørger dybere ind, gemmer der sig ofte lyspunkter rundt omkring. Barnet spiste måske to frikadeller hos farmor i sidste uge og det har han aldrig gjort før. Den slags små succeser skal man hjælpe familierne med at samle på, så fortællingen kan få en ny vinkel. Vi har det med at bekræfte de historier, vi fortæller om os selv og hinanden, så det er rigtig vigtigt, at familierne får en ny, positiv vinkel på situationen, sagde Dorte Bordal. Hun sluttede seminaret med at konkludere, at det gælder om at starte et sted og at have realistiske forventninger til endemålet. Et småtspisende spædbarn bliver måske aldrig en ædedolk men med de rette redskaber og en tidlig indsats kan barnet få et fint og naturligt forhold til mad. TJEKLISTE TEGN PÅ BEGYNDENDE SPISEPROBLEM HOS BARNET Spiser meget lidt ved de fleste måltider Afviser ofte maden også før det er mæt Er i øvrigt meget stille eller meget urolig Putter ikke mad og legetøj i munden Er ikke så opsøgende i kontakten til mor og/eller far Er ambivalent i kontakten vil op, vil ned Appellerende over for fremmede, vil for eksempel gerne op til sundhedsplejersken, men ikke til mor HOS MOREN Overdrevet fokus på barnets spisning og vægt Er bekymret, fortvivlet og vanskelig at berolige Fejltolker barnets signaler konkluderer for eksempel, at al uro hos barnet handler om mad Tilbyder barnet mad hele tiden Humøret er helt underlagt barnets spisning Skifter hele tiden mellem forskellige spisestillinger og -produkter Vil ikke tage imod hjælp fra for eksempel far eller bedsteforældre Trækker sig socialt, kan for eksempel ikke holde ud at være i mødregruppe SMÅ & STORA NYHETER JUNI

18 Om Semper Nye middagsretter fra Semper Kun produkter i Børnemadskvalitet Alle Semper produkter er i Børnemadskvalitet, hvilket betyder at vi følger nogle strenge krav for kvaliteten af vores mad til børn som fx: Tilpasset barnets behov for næring og energi alle middagsretter og grød indeholder mindst 300 kj/100 g Vi har her i efteråret lanceret 5 nye middagsretter, så det nu er muligt at få endnu større variation ind i barnets kost. Alle vores middagsretter har et energiindhold på min. 300 kj/100 g, hvilket følger de officielle anbefalinger. Samtidig er alle vores middagsretter i børnemadskvalitet. Ingen tilsat salt og sukker Ingen konserveringsmidler, farvestoffer eller kunstige sødemidler Minimalt indhold af svampegifte, tungmetaller eller rester af sprøjtemidler Pincetgreb ren barneleg Vores nye Miniringe af puffet majs har en perfekt størrelse, så barnet kan træne sit pincetgreb ved at tage ringene med tommel- og pegefinger. Med Sempers Miniringe i to forskellige varianter kan vores små på en legende måde opdage en ny verden af konsistens, smag og form på egen hånd. Miniringe er et børnevenligt og lærerigt snack-alternativ uden sukker. 18 SMÅ & STORA NYHETER JUNI 2015

19 * Mælkefedtkuglemembran. Det bedste fra Allomin Syrnet og Semper BioGaia NYHED MFGM nu også som drikkeklar variant Så er vores Allomin 1 drikkeklar kommet på hylderne med opdateret formel, det betyder at vores Allomin 1 drikkeklar nu også indeholder mælkefedt og er beriget med MFGM (mælkefedtkuglemembran). Allomin Syrnet SensiPro har alle de gode egenskaber, som du kender fra Allomin Syrnet og lidt til. Syrnet SensiPro indeholder nemlig den velkendte mælkesyrebakterie Lactobacillus reuteri Protectis fra BioGaia, der findes i Semper Dråber. Allomin Syrnet SensiPro 1 er en unik modermælkserstatning med mælkefedt, beriget med MFGM og Lactobacillus reuteri Protectis. Brug Allomin Syrnet SensiPro: Ved moderat fordøjelsesbesvær Ved mavekneb Forebyggende ved træg mave Ved gylp Med barnets udvikling i fokus Den eneste modermælkserstatning med MFGM* * Mælkefedtkuglemembran. Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Med barnets udvikling i fokus Den eneste modermælkserstatning med MFGM* Ny informationsfolder Nu findes der er ny folder om Allomin til bestilling på vores website under menuen Materialer. Husk login er: allomin Danmarks mest kompetente forbrugerservice indenfor spædbørnsernæring Hos Semper er vi stolte af at have et team af ernærings - eksperter, som gør det muligt for os at give vores forbrugere faglige og kompetente svar på deres spørgsmål. Til dagligt kan forældrene henvende sig til Sarah, som svarer på spørgsmål i telefonen, via mail og på vores Facebookside; Semper børnemad. Sarah Katja Du er også meget velkommen til at kontakte: Sarah, sarah.john@semper.dk eller Katja, katja.lindrup@semper.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. SMÅ & STORA NYHETER JUNI

20 Login til website for fagpersonale er: allomin Information forbeholdt sundhedsfagligt personale