Børnehuset Vesterbro Pædagogisk Læreplan 2019

Transkript

1 Børnehuset Vesterbro Pædagogisk Læreplan 2019

2 Indholdsfortegnelse Kerneopgaven i Børnehuset Vesterbro Det pædagogisk år, Årets fokus, Nationale Læreplanstemaer - Januar til april Maj til september Oktober til december 2019 SMTTE eller SMARTE Aktivitetsplaner Madmod & Madglæde Hvordan vi arbejder med vores børns sproglige udvikling Fælles faglighed & Pædagogisk planlægning - Hvordan vi tænker, den systemiske vej - Mødestruktur for Dagsorden for stue refleksionsmøder Tidlig opsporing, en metode til at screene børnegrupper - Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, når vi har en bekymring for et barn - Pædagogiske handleplaner, i det systemiske lys - Overgange, den røde tråd i barnets institutionsliv - Sociale Normeringer i 2019 Forældrerådets Kommentar 1

3 Børnehuset Vesterbro Keep it simple At skabe Byens Bedste Børneliv er vores daglige & kontinuerlige vision. Vi arbejder hver dag, for at vores børn skal huske os, som værende stedet hvor man fik lov til at lege, lære og leve ganske simpelt. For at ovenstående skal lykkes, skal alle beslutninger vi tager i huset forholdes til, hvordan de påvirker vores børneliv. Derfor har vi i 2017 i huset i samarbejde mellem personale og forældre aftalt, at det gode også børneliv handler om at få tid til at være og til at fordybe sig. Vi tror på, at det gode børneliv kræver fælles faglighed, pædagogisk planlægning, gruppeopdelinger, fokus på leg- & læringsmiljøer, gode pædagogiske måltider, fokus på hygiejne, krop & bevægelse og meget mere alt sammen så vores børn kan opleve en hverdag med fokus på dem. Ganske simpelt! Kerneopgaven i Børnehuset Vesterbro Det gode Børneliv, med barnet i fokus Vi er ansvarlige for at skabe lege- og læringsmiljøer i trygge rammer, hvor børnene udvikles, dannes og udfordres. Hvor nysgerrigheden bliver vækket og fantasien får lov at blomstre. Hvor venskaber og nære relationer vægtes set i børnenes perspektiv, og i et stærkt fællesskab. Årets Fokus, Nationale Læreplanstemaer, SMTTE eller SMARTE & Grundplaner Årets fokus begynder altid med at kigge tilbage, tilbage på året der gik. Hvert år laver huset en samlet evaluering af året, der gik: hvad virkede godt, hvad skal vi fortsætte med? hvad virkede mindre godt, eller blev slet ikke til noget og hvorfor? hvilke gode erfaringer, aftaler skal vi tage med til 2019? I 2018 begyndte vi arbejde med temaer i perioder gennem året, fast struktur for ugen samt turgrupper, dette har givet stor mening for børn & voksne i huset, og en lettere vej til at koordinere og samarbejde i en travl hverdag med mange dagsordner. Således har vi stadig vores overordnede metoder og måder at planlægge pædagogisk på for året, men at 2

4 temaerne & aktiviteterne planlægges for en periode på fire måneder ad gangen, og selve ugeplanlægningen sker for en periode på fire uger ad gangen. Vi håber med denne tilgang, at vi igen kan gribe børnenes ideer og interesser i løbet af året. De Nationale Læreplanstemaer 2019 er anderledes spændende i forhold til det pædagogiske arbejde med læreplanstemaerne, da det er første år vi skal arbejde og evaluere på baggrund af Den Nye styrkede Læreplan, som vi fik i 2018, hvor temaerne både har ændret navne, men også fokus for hvordan vi skal arbejde med barnets leg og læring i dagtilbuddet. Du kan læse mere om denne på vores hjemmeside Vi har fælles læst og forholdt os til. hvad den Nye styrkede Læreplan betyder for vores eksisterende praksis, og fundet flere sammenhænge, men også de steder hvor den nye læreplan adskiller sig fra den forrige. Bl.a. ved at sammenligne vores egen Kerneopgave formulering og klyngens Børnesyn (du kan også se dette på vores hjemmeside med den nye styrkede læreplan. Det pædagogiske år 2019 Som nævnt vil vi inddele året i tre perioder af ca. fire måneders varighed. Første periode // Januar til april 2019 Det gode Børneliv, med barnet i fokus Anden periode // Maj til september 2019 Vi er ansvarlige for at skabe lege- og læringsmiljøer i trygge rammer, hvor børnene udvikles, dannes og udfordres. Tredje og sidste periode // Oktober til december 2019 Hvor nysgerrigheden bliver vækket og fantasien får lov at blomstre. Hvor venskaber og nære relationer vægtes set i børnenes perspektiv, og i et stærkt fællesskab. SMTTE eller SMARTE Hverdagens aktiviteter, rutiner & traditioner planlægges for en fire måneders periode, gennem en af de to pædagogisk didaktiske modeller: SMTTE (sammenhænge, mål, tiltag, tegn & evaluering) & SMARTE (specifikt, målbart, accepteret, realistisk & evaluering) 3

5 Stuerne planlægger selvstændigt, men koordinerer og aftaler på tværs af vuggestuen, børnehaven og huset, hvilke aktiviteter og rutiner de er fælles om i den kommende periode. Aktivitetsplan De daglige aktiviteter, rutiner, traditioner og lege planlægges og kommunikeres gennem vores aktivitetsplaner for en fire ugers periode ad gangen. Planerne hænger foran stuerne og sendes via KBH barn. Stuerne planlægger selvstændigt, men koordinerer og aftaler på tværs af vuggestuen, børnehaven og huset, hvilke konkrete aktiviteter og rutiner, de vil være fælles om i den kommende periode. Samling Formiddags aktiviteter Ansvarlig for Planlagte ture ud af huset Pædagogiske måltid Opfølgning på formiddagens aktiviteter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fokus på Fokus på Fokus på Fokus på Fokus på periodens periodens periodens periodens periodens aktiviteter & aktiviteter & aktiviteter & aktiviteter & aktiviteter & temaer temaer gennem temaer gennem temaer gennem temaer gennem gennem sang, sang, dialog & sang, dialog & sang, dialog & sang, dialog & dialog & bevægelse bevægelse bevægelse bevægelse bevægelse Leg & nysgerrighed på stuerne Fokus på det gode værtsskab, madmod & madglæde Bevægelsestirsdage Salen Mulighed for møder i klyngens udvalg 3 medarbejdere for børnehaven 4 medarbejdere for vuggestuen Fokus på det gode værtsskab, madmod & madglæde Kreative onsdage 3 medarbejdere for børnehaven 4 medarbejdere for vuggestuen Fokus på det gode værtsskab, madmod & madglæde Sproglige torsdage 3 medarbejdere for børnehaven 4 medarbejdere for vuggestuen Fokus på det gode værtsskab, madmod & madglæde Leg & nysgerrighed på stuerne Rudi-Bussen Stuemøder & Årshjulsmøde Fokus på det gode værtsskab, madmod & madglæde Madmod & Madglæde I forlængelse af vores samarbejde med Meyers Madhus har vi i 2017& 2018 lagt en handleplan for, hvordan vi i det kommende år kan arbejde med det gode pædagogiske måltid og madmod & madglæde. Det pædagogiske måltid i Børnehuset Vesterbro 4

6 Det pædagogiske personale på stuen sikrer, på baggrund af deres kendskab til stuens indretning, det enkelte barn samt børnegruppens dynamik, at sætte en tryg & genkendelig ramme for det pædagogiske måltid. Det pædagogiske personale er opmærksom på at inddele børnegruppen i mindre grupper under måltidet. Og på, i samarbejde med køkkenet, at skabe en god og tryg ramme for læring & udvikling under måltidet. Det pædagogiske personale forsøger at skabe så meget ro som muligt under måltidet, og døren er som udgangspunkt lukket under måltidet. Det pædagogisk måltid er en del af vores kerneopgave. Vores køkken har siden 2015 haft Guldmærket, som er Københavns Kommunes certificering i forhold til mængden af økologi i hverdagen. Derudover har køkkenet arbejdet med relevant brug af årstidens råvarer, gode alternativer til pålæg mm. Hygiejne i Børnehuset Vesterbro God hygiejne og opmærksomhed på god hygiejne er vigtig, når vi dagligt er så mange mennesker samlet under et tag. Derfor har vi flere steder i huset diverse procedurer hængende for god håndhygiejne, bleskift, tage skoene af indenfor mm. Leg & læringsmiljøer Igen i 2019 sætter vi også fokus på Børnehuset Vesterbro Leg & Læringsmiljøer. Det betyder at vi i forbindelse med den pædagogiske planlægning for perioden også arbejder med, hvordan vores lege- og læringsrum skal se ud: hvordan skal stuerne indrettes i denne periode hvad skal der hænge på væggene hvordan kan vi bruge gangene, legepladsen og nærmiljøet omkring Børnehuset Hensigten er at understøtte de tanker, ambitioner og ideer vi har for perioden. Og som noget nyt i 2019 har en pædagog fået til ansvar at sikre fælles blik & refleksion på lege og læringsmiljøer på tværs i børnehaven, som bl.a. betyder at vi i 2019 investere og gen indretter vores fælles rum i børnehaven. Hvordan vi arbejder med vores børns sproglige udvikling I Børnehuset Vesterbro er vi opmærksomme på, at sprogfærdigheder hos børn har stor betydning for deres muligheder for at udvikle sig, trives og lære. Det gælder fx børnenes muligheder for at indgå i børnefællesskaber. Sproget er samtidig centralt for at kunne give udtryk for ens følelser, meninger og behov, og det står derfor også i tæt relation til børnenes 5

7 personlige udvikling og demokratiske dannelsesproces. Herudover er den tidlige sprogudvikling afgørende for børns faglige udviklingsmuligheder. For at varetage børnegruppen og det enkelte barns sproglige udvikling bedst mulig, har vi følgende handleplan for sprog: Vuggestuen 1. Vi tilrettelægger lege/ læringsmiljøer, hvor vi har faste legezoner for forskellige typer lege. Fx et sted for køkken/cafeleg, et sted for at lege med dyr, med biler eller med konstruktion. Hver zone er understøttet af billeder og bøger, der omhandler legezones tema. Vi veksler mellem fælles aktiviteter og aktiviteter i små grupper. På den måde sikrer vi, at vi bliver opmærksomme på alle børns sproglige udvikling, og kan give særlig opmærksomhed til de børn, der har brug for en særlig støtte. A) Vi arbejder med temaer i tre måneder ad gangen, og bruger billeder og konkreter for at understøtte børnenes forståelse for det aktuelle tema. B) Vi vælger aktiviteter som også understøtter børnenes forståelse for periodens tema (fx ud at finde forårsblomster, eller selv så frø i vuggestuen, når vi arbejder med hvad der sker om foråret, eller vi synger sange om og leger med dyrene, når temaet er bondegården og de dyr der bor der.) C)Dokumentation af livet i vuggestuen og de temaer vi er optaget af, bliver gjort tilgængelig for børn og forældre, ved at vi etablerer udforskningszoner, hvor billeder og konkreter, fx det børnene har fundet på en tur, eller de tegninger osv. som de har lavet, løbende er udstillet. D) Vi synger mange sange (som vi illustrerer gennem billeder og/eller konkreter) og på at tale om sangenes indhold med børnene. På samme måde læser vi for børnene i mindre grupper, og taler med dem om hvad vi læser (Dialogisk læsning) 2. Vi har særlig opmærksomhed på de børn, der har et andet sprog end dansk som deres første sprog. Ved barnets start i vuggestuen taler vi med forældrene om vores fælles ansvar for at barnet lærer dansk. Her taler vi bl.a. om forældrenes ansvar for at barnet kommer regelmæssigt i institutionen, og for at der bliver fulgt op på de aktiviteter der foregår i vuggestuen. Børnehaven 1. A) Alle børn sprogvurderes ved tre år samt et år inden skolestart. Hvis barnet scorer 15%, eller lavere ved tre-årsvurdering, bliver barnet også sprogvurderet ved fire år. B) Hvis et barn scorer 15%, eller lavere på sprogvurderingen, bliver der lavet en særskilt sproglig handleplan for barnet. Ved en score på mindre end 5% kontakter vi talepædagogen. C) Vi bruger også sprogvurderingerne til at se på hele børnegruppens (på stuen) behov for støtte i deres sproglige udvikling. Fx hvis mange børn scorer lavt på 6

8 sprogforståelse, arbejder vi med dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde. Eller hvis mange af børnene fx scorer lavt på lydlig opmærksomhed, arbejder vi fx med at klappe stavelser og rime. 2. A) Vi arbejder med temaer i tre måneder ad gangen. V sætter sproglige læringsmål for temaet, og vælger aktiviteter som understøtter børnenes forståelse for periodens tema. B)Vi deler børnene op i mindre grupper alt efter hvilke type aktiviteter vi er i gang med, og hvordan vi kan støtte det enkelte barns sproglige udvikling bedst muligt. C)Dokumentation af livet i børnehaven og de temaer/aktiviteter vi er optaget af, bliver gjort tilgængelig for børn og forældre ved at vi etablerer løbende udstillinger, hvor billeder og konkreter, fx det børnene har fundet på en tur, eller de tegninger osv. som de har lavet, bliver udstillet. Det bidrager også til at støtte børnenes fokus og hukommelse i forhold til vores tema, og støtter deres sprog gennem den samtale, der opstår med de voksne i børnehaven, eller forældre omkring dokumentationen. D) Vi synger mange sange og taler om sangenes indhold med børnene. På samme måde læser vi for børnene i mindre grupper, og taler med dem om, hvad vi læser (dialogisk læsning) 3. Vi inddrager forældrene i vores arbejde med sprog. Generelt inddrager vi forældrene, ved at vi beder dem om at følge op på de sproglige aktiviteter, vi har i børnehaven. Individuelle handleplaner for sprog bliver lavet i samarbejde med forældrene. Vi taler med de forældre det er aktuelt for, om vores fælles ansvar for at barnet lærer dansk, herigennem at barnet kommer regelmæssigt i institutionen, og forældrenes ansvar for at holde sig orienteret om barnets dag i institutionen og sproglige udvikling, samt for at følge op på de aktiviteter der foregår i børnehaven. Fælles faglighed & pædagogisk planlægning Hvordan vi tænker, den systemiske vej Vi har en vision om at skabe Byens Bedste Børneliv. Det betyder at hver gang vi tager en beslutning, skal den holdes op i mod, hvad denne beslutning gør for vores børneliv. At tænke på denne måde betyder, at vi skal kunne se det samlede billede og se de udfordringer og muligheder vores beslutninger medfører. Og særligt muligheder og det anderledes mulige optager Børnehuset Vesterbro. Derfor har vi også uddannet det faste personale i systemisk tænkning, en tænkning der har fokus på: Muligheder frem for begrænsninger Sproget som det vigtigste redskab for nye muligheder 7

9 At vi alle hver dag bidrager til kommunikationen og relationen At det ikke er gratis at tale, eller at lytte (sproget skaber muligheder, men også begrænsninger, konflikter mm.) At alle, stor eller lille, møder verden med de bedste forudsætninger At alt sker i relationen mellem mennesker, det gode og det dårlige. Og i Børnehuset Vesterbro vælger vi det gode, vi ønsker at møde hinanden, børnene, forældrene og kollegaerne, med de bedste intentioner, vi ønsker os det bedste arbejdsmiljø- og fællesskab. Og vi ved, at vi hver dag kan vælge ja eller nej, samt at det valg har betydning, for den relation vi får. Samtidigt har vi et motto: God pædagogik er Planlagt pædagogik Mødestruktur for 2019 Pædagogiske møder Hvert år afholder vi 5 pædagogiske aftenmøder og 1 pædagogiske lørdage. De pædagogiske møder bruges til at sikre at Børnehusets Vesterbros pædagogiske personale løbende uddanner sig, og koordinerer fælles mål & mening. Når det er relevant, deltager det øvrige personale også i disse møder, fx når vi arbejder med det pædagogiske måltid; madmod & madglæde, er det oplagt at køkkenets personale også deltager. Stuerefleksionsmøder Hver måned afholder det pædagogiske personale stuerefleksionsmøder. Disse møder bruges til at planlægge den pædagogiske dag på stuerne. Tidlig opsporing, en metode til at screene børnegrupper Ligesom som resten af Københavns Kommunes institutioner gennemfører Børnehuset Vesterbros også årlige screeninger til at sikre et nuanceret blik på, hvordan børnene i huset trives enkeltvis og gruppevis. I Børnehuset Vesterbro bruger vi også TOPI-materialet som udgangspunkt for vores årlige forældresamtaler. Vi gennemfører TOPI første uge i maj og første uge i november. I Københavns Kommune sætter personalet i alle 0-6-årsinstitutioner fokus på børns trivsel gennem en trivselsvurdering to gange årligt. I denne pjece kan du som forælder finde information om, hvordan vi i Københavns daginstitutioner arbejder med trivselsvurderinger. Trivselsvurderingen sker ved hjælp af det digitale pædagogiske redskab TOPI, som står for Tidlig Opsporing og Indsats. TOPI er et redskab, som er udviklet af Socialstyrelsen, og som efterfølgende er blevet gjort digitalt af det private firma Rambøll. Formålet er at skabe dialog om trivsel og få øje på børn, som ikke trives, så institutionen kan sætte tidligt ind med en pædagogisk indsats. 8

10 Ifølge Dagtilbudsloven er daginstitutionen forpligtet til at skabe de rette betingelser for, at alle børn trives, lærer og udvikler sig. Daginstitutioner med høj kvalitet, gode pædagogiske miljøer og høj faglighed har en afgørende betydning for børns trivsel. Derfor arbejder vi i København med TOPI som et internt pædagogisk refleksionsredskab, som retter det pædagogiske personales opmærksomhed mod børnenes trivsel. Hensigten er at sikre, at alle børn bliver set og hørt, og at pædagogerne får en større indsigt i børnenes behov. Med denne indsigt har institutionen et godt afsæt for at skabe kvalitet for alle børn i dagligdagen. De kan tilrettelægge en pædagogik, hvor der tages højde for alle børns behov, og hvor der arbejdes målrettet med at skabe trivsel for alle børn. To gange om året sætter det pædagogiske personale sig sammen og taler om trivslen for alle stuens børn. De vurderer og reflekterer over barnets trivsel i institutionen ved hjælp af et trivselsskema med en struktureret metode til dialog omkring trivsel. De kigger på hvert barns trivsel ved hjælp af en tretrinsskala med rød, gul eller grøn trivsel. Et eksempel på grøn trivsel kunne være: Barnet indgår i leg med de andre børn på stuen, mens et eksempel på gul trivsel, vurderet ud fra TOPI, kunne være: Barnet virker af og til lidt usikkert. Grøn trivsel: Barnet trives godt, udvikler sig og lærer. Gul trivsel: Der er signaler på, at barnet ikke trives, og det skal undersøges nærmere. Rød trivsel: Barnet trives ikke, og der skal sættes en pædagogisk indsats i gang. Kommunen er dataansvarlig og har en databehandleraftale med Rambøll. Data registreres af den enkelte daginstitution i Københavns Kommune. Data til statistiske formål bevares af Københavns Kommune i et sikret miljø. Københavns Kommune følger lovgivningen om persondata og videregiver kun personfølsomme oplysninger om barnet med forældrenes udtrykkelige samtykke, medmindre loven pålægger os at gøre det. Fra Københavns forældrepjece om TOPI Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, når vi har en bekymring for et barn De allerførste, der ved, hvornår vi i Børnehuset Vesterbro har en bekymring vedr. et barns udvikling, trivsel eller hverdag, er forældrene. Alle børn kan noget ganske særligt, og alle børn kan og skal udvikle deres kompetencer, potentialer og egen vej. Men nogle gange skal der noget andet og mere til end vi typisk kender & tilbyder i Børnehuset Vesterbro. I disse tilfælde kontakter vi vores Ressourceteam, der består af støttepædagoger, psykologer, talepædagoger, sundhedsplejersker og socialrådgivere dette sker ALTID i samarbejde med barnets forældre. Samarbejdet begynder altid med et fælles møde mellem Ressourceteam, forældrene, barnets faste pædagogiske personale og evt. den pædagogiske leder, hvor vi sammen 9

11 planlægger, hvordan vi bedst støtter op omkring barnets udfordringer, hvad enten de er sproglige, sociale eller andet. Vi har en aftale i Børnehuset Vesterbro om, at forældrene altid er første og nærmeste samarbejdspartner, derfor vil forældrene altid være informeret, inden vi kontakter tværfaglige & eksterne samarbejdspartnere. Pædagogiske handleplaner, i det systemiske lys I de tilfælde hvor vi oplever, at der skal en anden og mere fokuseret indsats til for at arbejde med et barns udvikling, kompetencer og egen vej i livet, sammensætter vi en pædagogisk handleplan og ligesom alt andet i huset ser vi og sammensætter denne gennem den systemiske tænkning. Vi benytter typisk en model, kaldet vækstmodellen. Denne kigger på, hvad der virker, hvad der knirker og hvilke aftaler, vi skal lave for den kommende periode. Overgange, den røde tråd i barnets institutionsliv Overgangene i et barns liv skal vi sammen sikre. Vi skal sikre, at det vi allerede ved, at barnet kender og trives i, bliver fastholdt i overgangene fra hjem til vuggestue, fra vuggestue til børnehave og endeligt fra børnehaven til fritidshjem/kkfo & skole. I Børnehuset Vesterbro benytter vi vores overgangsskema i disse overgange samt materialet fra TOPI, og til skolen KBH-overgange. Den afgivne part er ansvarlig for, at skemaet følger med i barnets overgang. Vi sætter tid af i den første tid, hvor barnet er ny i Børnehuset til at være ekstra sammen med barnet og forældrene, og til at sikre at barnet finder tryghed, venskaber mm. i Børnehuset Vesterbro. Desuden tilbyder vi altid, at man kan komme på besøg inden selve opstarten i vuggestuen eller børnehaven, samt en samtale i den første tid, hvor vi mødes uden barnet til at tale om den første tid i Børnehuset Vesterbro. Sociale Normeringer Børnehuset Vesterbro har i 2019 modtaget en mindre ekstra bevilling til det pædagogiske arbejde med udsatte børn. Hvordan vi bruger denne bevilling og planlægger det pædagogiske arbejde, aftaler vi i samarbejde med vores pædagogiske konsulent. Vi benytter samme tænkning og samme tilgang til det pædagogiske arbejde som gennemgået i denne læreplan, og tror på, at God pædagogik er Planlagt pædagogik. 10

12 Forældrerådets Kommentar I Børnehuset Vesterbro har vi et engageret, ambitiøst og arbejdsomt forældreråd, og vi har en aftale om, at det gode partnerskab, mellem forældrene og Børnehuset handler om, hvordan vi tænker forældrerådets og forældrenes rolle fra begyndelsen. Derfor er vores primære aftale: Vi skal ikke gøre det for hinanden, men med hinanden. Vi skal i Børnehuset ikke skabe en institution for forældrene, men med forældrene. Vi skal sammen skabe en hverdag for vores børn, og vi skal være sammen om at dele ambitionen Byens Bedste Børneliv. I praksis betyder det, at forældrerådet hjælper og bistår os med alt det de kan, samt at forældrene altid er velkomne til at være med i vores hverdag. Forældrerådet arbejde sideløbende med det pædagogiske personale i arbejdet med en fælles faglig forståelse, bl.a. i forhold til vores kerneopgave. Forældrerådet har udarbejdet et årshjul for 2019, hvor det er synligt hvordan og hvornår hvilke arrangementer, begivenheder og fælles faglige opmærksomheder finder sted, I 2019, som ved tidligere år, står forældrerådet for og hjælper til med Forældrecafeer, forældrekaffe i løbet af året Den årlige bondegårdstur, hvor hele huset tager af sted på bondegårdstur. Fotolørdag, hvor forældrerådet åbner huset en lørdag i efteråret og vores dygtige husfotograf Hej foto kommer og tager portrætter. Og meget mere Forældrerådet har derfor selvfølgelig læst med på denne læreplan, kommenteret samt givet deres ideer og vinkler med på det pædagogiske arbejde, og er dermed også afsender på Børnehuset Vesterbros læreplan for Lise Westh Højlyng Pædagogisk leder i Børnehuset Vesterbro 11