Masterplan 1.0. Landsbyen Sølund. Skanderborg Kommune

Transkript

1 Landsbyen Sølund Skanderborg Kommune Masterplan 1.0 Her er jeg i en farverig verden fuld af grøn vækst Ester Sørine Pedersen, beboer i Landsbyen Sølund 9. januar 2015

2 INDHOLD 1. FORORD RESUMÉ LANDSBYEN SØLUND... 5 A. BEBOERE I LANDSBYEN SØLUND... 6 B. ORGANISATION... 7 C. ØKONOMI OG NØGLETAL... 8 D. MEDARBEJDERE I LANDSBYEN SØLUND E. BYGNINGER OG AREALER VISION OG MISSION UDFORDRINGER FOR LANDSBYEN SØLUND UDVIKLING OG TENDENSER A. MÅLGRUPPE OG EFTERSPØRGSEL UDVIKLING OG TENDENSER B. BEBOERNES ALDER UDVIKLING OG TENDENSER C. KØBERKOMMUNER UDVIKLING OG TENDENSER DIALOG OG PROCES INPUT TIL MASTERPLAN FREMTIDENS FOKUS A. LANDSBYTANKEN - SKAL GENTÆNKES OG UDVIKLES B. YDELSER UDVIKLES MED FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN C. VIDENDELING, SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION SOM FUNDAMENT FOR UDVIKLING D. KOMPETENCEUDVIKLING, FLEKSIBILITET OG FORANKRING EN ARBEJDSPLADS I FORANDRING SKILLEVEJE OG ANBEFALINGER A. KAPACITET OG STØRRELSE B. BYGNINGER OG AREALER C. MÅLGRUPPE D. SAMORDNING AF TILBUD I SKANDERBORG KOMMUNE TIDSPLAN FOR DET VIDERE FORLØB A. AFKLARING AF SKILLEVEJE B. IMPLEMENTERING AF FOKUSOMRÅDER BILAG OG ARBEJDSGRUPPE A. BILAGSMATERIALE B. MEDLEMMER AF STYREGRUPPE OG PROCES-/ARBEJDSGRUPPE Masterplan Landsbyen Sølund Side 1

3 1. FORORD x Med sine 234 beboere er Landsbyen Sølund det største tilbud af sin art i Danmark og samtidig er landsbyen med cirka 700 medarbejdere den største kommunale arbejdsplads i Skanderborg Kommune. Med lanceringen af en masterplan i året, hvor Sølund fejrer sit 80-års jubilæum som boog aktivitetstilbud for mennesker med fysisk og psykisk udviklingshæmning, gør Landsbyen Sølund sig klar til de næste 80 års omstillinger og forandringer. Trods udsigt til ændringer i visitationsmønster og beboersammensætning er fokus i masterplanen bevarelse og udvikling af en levedygtig landsby som botilbud for mennesker med særlige behov. Fokus for de fremadrettede anbefalinger er rettet mod en udvikling af et højt specialiseret pædagogisk og sundhedsfagligt tilbud til borgere med gennemgribende og komplekse problemstillinger et tilbud som gerne skulle bevare søgning af beboere fra hele landet. Målgruppen for masterplanen er lokale politikere, beslutningstagere, samarbejdspartnere, pårørende og landsbyens 700 medarbejdere. Landsbyens medarbejdere er alle medskabere og aktører i fremtidens Sølund, hvorfor en tæt og tilrettelagt dialog med ledere og medarbejdere i landsbyen om milepælene for landsbyens udvikling, har været omdrejningspunktet for masterplanen. Hvis man ikke ved hvilken vej man sejler er ingen vind favorabel Lucius Annaeus Seneca (lærer for kejser Nero) Dialogprocessen har givet mange værdifulde input hovedparten er indarbejdet og har dannet grundlag for masterplanen. Andre vil der blive arbejdet videre med sideløbende i den efterfølgende implementering af masterplanen, og som en naturlig del af beboernes hverdag og den fortsatte drift og udvikling af stedet. Masterplanens grundlag har været et omfattende analysearbejde i bestræbelserne på at få belyst de faktuelle og formodede udfordringer stedet vil blive stillet overfor de næste år. Udvikling og tendenser i efterspørgsel, beboersammensætning, medarbejderskift/sammensætning har været centrale markører i arbejdet med tilblivelsen af masterplanen, og begreberne SKILLEVEJE og FOKUSOMRÅDER, fungerer som strategiske begreber i forhold til de valg, der skal træffes på kort og længere sigt. Masterplan Landsbyen Sølund Side 2

4 Skillevejene kalder i sig selv på overordnede ledelsesmæssige og politiske beslutninger, mens fokusområderne er det oplagte faglige og interne organisatoriske fokus, der naturligt fordrer en systematisk videre bearbejdning i organisationen indenfor den næste årrække. Masterplanen skal ses som en version 1.0 af flere kommende handleplaner og skal tænkes og koordineres ind i drøftelserne af Skanderborg Kommunes Udviklingsstrategi , der blandt andet har fokus på udvikling af kommunens byer. Sideløbende med masterplanen er der pga. tilbagevendende spørgsmål om takstniveau, udarbejdet en ekstern analyse af takster og forretningsmodel. Denne analyses resultater og anbefalinger skal inddrages i det videre arbejde. Masterplanen har Landsbyen Sølunds perspektiv - og dermed Sølunds anbefalinger til, hvad der bør iværksættes af tiltag i forhold til de udfordringer, der ses. Masterplanen skal således læses og forstås som Landsbyen Sølunds bedst kvalificerede bud på, hvilke nødvendige overordnede beslutninger, der bør træffes, hvis landsbyen ønskes bevaret og udviklet som en levedygtig og vidensekspanderende organisation. Og den skal læses og forstås som et bud på hvilke komplicerede og dilemmafyldte faktorer, der spiller ind i de kommende års beslutningsprocesser omkring Sølunds videre liv. Endeligt skal masterplanen ses som et vidnesbyrd på de seneste 80 års arbejde og engagement i udviklingen af tilbud til mennesker med særlige behov og som afsæt for at imødekomme fremtidens udfordringer. Tak til alle som undervejs har bidraget med hjælp, sparring, input og tankegods. Det har været værdifuldt både i processen og i forhold til det nu færdige resultat. Lone Bahnsen Rodt, Kontraktholder for og leder af Landsbyen Sølund, Skanderborg Kommune Masterplan Landsbyen Sølund Side 3

5 2. RESUMÉ Med 80 års erfaring i udviklingen af det botilbud Landsbyen Sølund er i dag, har landsbyen kigget i krystalkuglen og set på udviklingstendenser i visitation, målgruppe og medarbejdere, - alle forhold, som tænkes at give en række udfordringer, der kræver et særligt sigte og fokus i udvikling og drift af Sølund. Masterplanens skilleveje og fokusområder er strategiske områder, hvor der enten skal ske en afklaring (skilleveje) eller igangsættes en særlig indsats (fokusområder). Det forventes, at der i 2015 vil ske en afklaring/beslutning om de skitserede skilleveje. Sølunds anbefalinger i forhold til de strategiske skilleveje er (se afsnit 10): Det anbefales, at fastholde den nuværende pladskapacitet Det anbefales, at samle de fleste af Sølunds kerneaktiviteter på Sortesøvej (boliger, aktivitetstilbud og integreret sundhedstilbud) Det anbefales, at Sølund over de næste år bevarer og opbygger tilbud og faglige kompetencer efter beboere med komplekse og omfattende støttebehov Det anbefales, at Sølund tænkes ind i en samordnings- og fusionsstrategi af nuværende specialiserede tilbud i Skanderborg Kommune Masterplanen behandles 3. februar 2015 i Skanderborg Kommunes Socialudvalg, derudover er der i oktober 2015 planlagt 17, stk. 4 drøftelse (plandrøftelser) af Skanderborg by inklusiv Sølund. Sideløbende med drøftelse og beslutning af skilleveje vil der blive igangsat en organisatorisk udvikling med følgende fokusområder (se afsnit 9): landsbytanken skal gentænkes og udvikles. ydelser udvikles med fokus på kerneopgaven videndeling, samarbejde og kommunikation som fundament for udvikling kompetenceudvikling, fleksibilitet og forankring en arbejdsplads i forandring Implementering af fokusområderne er primært et internt arbejde på Sølund, som er begyndt i 2014 og fortsætter i 2015 under løbende hensyntagen til de skilleveje, som afklares undervejs. Masterplan Landsbyen Sølund Side 4

6 3. LANDSBYEN SØLUND Landsbyen Sølund er rammen om beboernes liv og arbejdsplads for cirka 700 medarbejdere Landsbyen Sølund er et specialiseret bo- og aktivitetstilbud normeret til døgnpladser fordelt på 14 boenheder. Beboerne bor i enheder med 16, 20 eller 24 beboere eller i deciderede enkeltmandsprojekter (15 beboere). For langt de fleste beboere udgør opholdet på Sølund et ophold for livet. Landsbyen fungerer som en ramme om beboernes liv, hvor beboerne også har mulighed for at gøre brug af aktivitets-, fritids-, sundheds- og velfærdstilbud. Landsbyen Sølund drives som et takstfinansieret tilbud, og indgår som en del af rammeaftalerne for det specialiserede socialområde for Region Midtjylland. I rammeaftalerne aftales kapacitet og takster. Alle beboere er voksne (over 18 år) med en væsentlig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Mange beboere har derudover flere yderligere handicaps og Udover antallet af døgnpladser er der på Sølund: - 53 brugere i centrale dagtilbud (heraf 10 eksterne) beboere får dagtilbud i boenheden - 7 beboere får dagtilbud uden for Sølund - 12 brugere i STU (heraf 3 eksterne) diagnoser ofte også i svær grad, såsom autismespektrum forstyrrelser, demens, epilepsi, psykiatriske lidelser, tilknytningsforstyrrelser, spasticitet samt syns- og hørehandicaps. En stor andel af beboerne har siden barndommen boet i Landsbyen Sølund. Nye beboere, som kommer til, er både unge og ældre, der enten kommer direkte hjemmefra eller fra andre støtte- /botilbud. Beboerne kommer fra hele landet, men 96 af de nuværende 234 beboere kommer fra Århus Kommune. De centrale opgaver i landsbyen har hjemme i serviceloven og sundhedsloven, hvor kerneopgaverne er pædagogisk støtte, omsorg, sundhedsfaglig pleje og behandling. Alle opgaver i Landsbyen Sølund understøtter direkte eller indirekte kerneopgaven, som er beboernes hverdag og liv. Opgaverne forudsætter forskellige kompetencer, og mange daglige opgaver løses i samarbejde med flere forskellige fagpersoner. Indskrivning af beboere til Sølund foregår i tæt samarbejde med køberkommunen, og det aftalte takstniveau afspejler beboerens støttebehov. I visitationen har der i de sidste cirka 20 år i overvejende grad været lagt vægt på at matche beboeren til netop den boenhed, som har den rette viden og praksis til at understøtte og udvikle beboerens potentiale og livskvalitet, og sikre den rigtige pædagogiske og sundhedsfaglige støtte. 1 Pr. 1 marts 2014 var der 234 beboere i Landsbyen Sølund, hvilket er en midlertidig overbelægning. Masterplan Landsbyen Sølund Side 5

7 Denne praksis har ført til en såkaldt subspecialisering (boenhederne imellem), som på den ene side tilgodeser beboerne i forhold til støttebehovet, men på den anden side giver udfordringer, når pladserne skal fordeles. Der samarbejdes tæt og løbende med beboernes hjemkommuner, hvor de årlige lovpligtige opfølgnings-/handleplansmøder sætter rammen for den faglige dialog omkring beboernes liv og udvikling. A. BEBOERE I LANDSBYEN SØLUND Stort set alle beboere i Landsbyen Sølund har, udover deres udviklingshæmning, yderligere tillægshandicap/diagnoser. Nedenstående figur viser Sølunds beboere kategoriseret efter tillægshandicap (målgruppe). Psykiatri er den største målgruppe på Sølund ultimo marts 2014 Udover døve/blinde (lidt mindre) og autismemålgruppen (lidt større) udgør de andre målgrupper hver cirka 10% af den nuværende fordeling Den nuværende fordeling kan hurtigt ændre sig jf. beboernes alder på Sølund (se afsnit 6b) BEBOERE FORDELT PÅ MÅLGRUPPER Den største specialisering i landsbyen er det psykiatriske speciale. 31% af beboerne har psykiatri som tillægshandicap til deres udviklingshæmning. De tre næststørste specialiseringer er autisme, multihandicappede og beboere med demens. Kategorisering er foretaget på baggrund af faglig vurdering af personens primære udfordring udover udviklingshæmningen. 31% PSYKIATRI 16% AUTISME Udviklingshæmning 8% Ældre 9% Tillægshandicap 9% Autisme 16% Demens 11% Autisme Demens Døv/blind Multihandicappet 12% MULTI HANDICAPPEDE 11% DEMENS Psykiatri 31% Multihandicappet 12% Psykiatri Døv/blind 4% Tillægshandicap Udviklingshæmning Ældre Masterplan Landsbyen Sølund Side 6

8 B. ORGANISATION Landsbyen Sølund er organiseret om landsbyens 14 decentrale boenheder og et tværgående aktivitetscenter og STU. Boenhederne er omdrejningspunktet for dels en række tværgående aktivitets-, trænings-, og fritidstilbud til beboerne (diverse aktivitetstilbud, svømmetilbud, ridning, snoezelhus), dels en række tværgående indsatser og servicefunktioner (kursusvirksomhed, sundhedsteam, køkken, rengøring, teknisk/håndværksmæssig support og administration), der understøtter det daglige pædagogiske arbejde med beboerne. Døgn- og dagtilbud finansieres ved takstbetaling, mens aktivitets- og fritidstilbuddene finansieres via både takst- og brugerbetaling. De tværgående funktioner er ligeledes hhv. takst- og brugerfinansierede (ViSS.dk er indtægtsdækket virksomhed) og en del af sundhedsteamets funktioner er betalt af hhv. Region Midtjylland (huslægen) og Skanderborg Kommune (hjemmesygeplejeydelserne og vederlagsfri fysioterapi). ORGANISERING Kerneopgaven er beboernes liv og hverdag. Kerneopgaverne løses primært i boenheder, aktivitetscenter og STU. De tværgående funktioner (grå bokse) understøtter direkte eller indirekte kerneopgaverne. Ledelsen af Landsbyen Sølund varetages overordnet af et ledelsesteam på fire personer: landsbyleder (kontraktholder), vicelandsbyleder, pædagogisk teamleder/arbejdsmiljøleder, samt leder af TAP (teknik, administration og servicefunktioner). Masterplan Landsbyen Sølund Side 7

9 Til de decentraliserede boenheder samt aktivitetscenter/tilbud og STU er der tilknyttet decentrale ledere/ledelser, som indgår i en samlet ledelsesorganisering af landsbyen. Boenheder og aktivitetstilbuddene varetager kerneopgaverne. Landsbyen Sølunds sundhedsteam ledes af en ledende sygeplejeske, og består af dag- og aftendækket sygepleje, fysioterapeuter, der yder servicelovs- og vederlagsfri fysioterapi, en konsulentansat psykiater, der yder konsulent- og supervisionsopgaver samt behandling, og en huslæge, som er ansat af regionen. TAP området er de tværgående servicefunktioner såsom Teknisk Afdeling, Administration, Rengøring og Køkkendrift. Disse støtter ledelsen og boenhederne ved at løse opgaver, som på forskellig vis understøtter kerneydelsen. ViSS.dk - Videnscenter Skanderborg Sølund refererer direkte til det øverste ledelsesteam og består af cirka 10 tilknyttede konsulenter. ViSS.dk udfører udredning, vejledning, rådgivning, supervision, kurser og uddannelse. Landsbyen Sølunds kontrakt med VISO løses af medarbejderne, der er ansat i ViSS.dk. De samme medarbejdere udfører opgaver internt i Landsbyen Sølund. Denne konstruktion tilgodeser gensidig kompetenceudvikling og en samtidig udvikling af landsbyens opgaver, samt ydelserne ved ViSS.dk. C. ØKONOMI OG NØGLETAL Sølunds samlede budget i 2014 var pr. 1. oktober 2014 kr ,-. - kr ,- anvendes i de 14 boenheder, de understøttende aktivitetstilbud og STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) svarende til 90% af det samlede budget. - kr ,- anvendes til tværgående servicefunktioner (rengøring, administration, køkken, bygninger mm) svarende til 7% af det samlede budget - kr ,- anvendes til tværgående aktiviteter (svømmesal, snoezelhus og dyrehold) svarende til 1% af det samlede budget - kr ,- anvendes til sundhedsydelser (inklusiv træning og hjemmesygepleje) svarende til 2% af det samlede budget Landsbyens samlede takstindtægter baseres på visitation af beboere fordelt på 17 forskellige takster på døgnområdet og 9 forskellige takster på dagområdet. Masterplan Landsbyen Sølund Side 8

10 Budget 2014 BUDGET FOR LANDSBYEN SØLUND 2014 Landsbyen Sølunds fordeling af det samlede budget på kr ,- for Boenheder, STU og Aktivitetscenter Madservice, rengøring, bygninger, administration (incl. overordnet ledelse) Sundhedsydelser Tværgående aktiviteter (klubtilbud) Samlet budget 2014 Budget %-andel 90% 7% 2% 1% 100% I perioden er der sket en omfattende modernisering, renovering og nybygning af boligmasssen (for i alt cirka kr. 380 mio.). Ved indflytning i de nye boliger, skete der en ændring i gruppestørrelsen fra 12 til 8 beboere pr. hus. I den forbindelse blev det fastlagt, at den aktuelle grundnormering skulle fastholdes, således at der skete en forhøjelse af det samlede rammebudget. Normeringen blev fastlagt i det daværende Århus Amt, og rammebudgettet blev fastholdt, da Sølund overgik til at være kontraktenhed i Skanderborg Kommune i Landsbyen Sølund har i forbindelse med den seneste kommunalreform i 2007, og siden overgang til Skanderborg Kommune, været organisatorisk præget af effektivisering, reduktioner og omlægning af opgaver. Der er i perioden gennemført takstreduktioner på samlet set 11% (svarende til cirka kr. 25 mio.): - 5% vedtaget i forbindelse med indgåelse af Rammeaftale for Besparelsen blev besluttet som en generel takstreduktion for alle tilbud under rammeaftalen. - 6% vedtaget i forbindelse med indgåelse af Rammeaftale for Besparelsen blev besluttet i rammeaftalen, som en 4% besparelse og efterfølgende udmøntet af Skanderborg Kommune som en 6% besparelse på Sølund (således at de øvrige tilbud i Skanderborg Kommune blev friholdt) Masterplan Landsbyen Sølund Side 9

11 I forbindelse med gennemførelse af rammereduktionen er der sket en løbende effektivisering og modernisering af driften, hvor fokus har været på at undgå direkte serviceforringelser på kerneydelsen, der leveres med udgangspunkt i beboernes hjem (i boenhederne). De gennemførte besparelser og effektiviseringer i forbindelse med rammereduktionen har derfor primært vedrørt de tværgående aktiviteter (herunder aktivitetstilbud), transport, vaskeri, køkken, administration og det tekniske område. I 2014 udgør boenhedernes andel af det samlede takstbudget således 90%. BOENHEDERNES ANDEL AF SAMLEDE TAKSTBUDGET Figuren viser opgavernes andel af det samlede budget i Boenheder, STU og Aktivitetscenter udgør 90% af det samlede budget. Boenheder, STU og Aktivitetscenter 7% 2% 1% Madservice, rengøring, bygninger, administration (incl. overordnet ledelse) Sundhedsydelser Tværgående aktiviteter (klubtilbud) 90% Derudover har der været mindre justeringer på organiseringen af boenhederne med henblik på en bedre udnyttelse af personaleressourcerne. Det har været, og er, et fokusområde i processen, at beboerens hverdag berøres mindst muligt i forbindelse med ændringerne. D. MEDARBEJDERE I LANDSBYEN SØLUND Medarbejderne i Landsbyen Sølund er karakteriseret ved at være en medarbejdergruppe med høj anciennitet. Næsten halvdelen af medarbejderne på Sølund er pædagogisk uddannet, men derudover er der flere forskellige faggrupper repræsenteret blandt de i alt cirka 700 medarbejdere. 50 personer har en sundhedsfaglig baggrund, som ansat i enten sundhedsteam eller en af boenhederne. Masterplan Landsbyen Sølund Side 10

12 Af de cirka 700 medarbejdere er 573 årsværk de fastansatte medarbejdere. Det relativt store antal vikarer (timelønnede) er udtryk for, at der i døgnbemandingen og generelt i boenhederne er et stort behov for medarbejdere, som kan arbejde på skiftende tidspunkter af døgnet og træde til i særlige perioder på dagen eller i forbindelse med særlige arrangementer. UDDANNELSESBAGGRUND Nedenstående tabel viser medarbejderne fordelt på fag. Pædagogisk uddannet personale udgør cirka halvdelen (49%) af de fastansatte medarbejdere i Landsbyen Sølund. Medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund som omfatter både medarbejdere i sundhedsteamet og i boenheder tæller 50 medarbejdere svarende 9 % af alle medarbejdere Pædagogisk uddannet personale (pædagog mm) Pædagogisk personale (diverse) Sundhedsperso nale (i boenheder og sundhedsteam) Køkken, Teknik, rengøring Kontor og ITpersonale Akademikere Årsværk I alt Aldersfordelingen på Sølund viser, at 47% af medarbejderne er over 50 år, hvilket er en relativ høj aldersfordeling. At 47% af medarbejderne er over 50 år betyder, at denne gruppe kan forventes at forlade Sølund i løbet af år, når de går på pension. Aldersfordelingen dækker i midlertidigt også over, at der er stor forskel i de forskellige afdelinger og enheder. Nogle enheder vil stå i en situation, hvor udskiftningen sker over et par år, mens andre har en udskiftning af medarbejdere, som fordeler sig over længere tid. En høj aldersprofil betyder, at der kan forventes en stor udskiftning af medarbejdere. I 2013 sagde vi farvel til 76 fastansatte medarbejdere og 67 timelønnede medarbejdere. Da vi i samme periode fastholdt antallet af medarbejdere betød det, at vi i den periode bød velkommen til 150 nye kolleger. Masterplan Landsbyen Sølund Side 11

13 Med vores relativt høje aldersprofil kan vi forvente, at personaleomsætningen stiger. Hvis vi løser samme mængde opgaver og dermed har samme antal medarbejdere vil vi fremover skulle byde velkommen til mere end 150 medarbejdere om året. MEDARBEJDERNES ALDER Ved opgørelse af medarbejdere pr , viser aldersfordelingen på Sølund, at 47% af medarbejderne er over 50 år. At 47% af medarbejderne er over 50 år betyder, at denne gruppe kan forventes at forlade Sølund i løbet af år, når de går på pension. 13% ÅR år 0% år 13% < 20 år 0% år 9% år 20% < 20 år år år år 34% år år 34% år 24% år år år E. BYGNINGER OG AREALER Landsbyen Sølund er beliggende i udkanten af Skanderborg by på et areal, som grænser op til Dyrehaven. Sølund har et sammenhængende areal på 33 hektar, hvilket svarer til cirka 45 fodboldbaner. At landsbyen ligger på én stor og sammenhængende matrikel, og er åben for alle, har stor betydning for beboerne i landsbyen. I dagligdagen har beboerne mulighed for at bevæge sig frit omkring i kendte og trygge omgivelser, og i gåafstand til Skanderborgs bymidte. Landsbyen er åben for alle og de borgere, som passerer igennem landsbyen, er i dagligdagen med til at give liv og fungerer som et integrerende bagtæppe for landsbyens beboere. Den nuværende bygningsmasse i Landsbyen Sølund er på kvadratmeter og består i hovedtræk af en oprindelig bygningsmasse fra 1930 erne og bygningsmasse på Sortesøvej fra midten af 1970 erne. Masterplan Landsbyen Sølund Side 12

14 I perioden er der bygget nye og renoveret gamle boliger på Sortesøvej. Specielt den oprindelige bygningsmasse giver store udfordringer, da der er store vedligeholdelses- og driftsudgifter. Desuden giver afstanden til Sortesøvej en ringere udnyttelse af boligmassen. Fra luften kan man se de hospitalslignende bygninger (fra 1935) med store fællesrum og stuer og de nyere boenheder på Sortesøvej, hvor alle beboere har egen bolig. En udvikling indenfor de seneste år er et voksende behov for særligt skærmede enkeltboliger/enkeltmandsprojekter, der placeres som satellitter til eksisterende boenheder. De oprindelige bygninger De oprindelige bygninger, der udgjorde det gamle Sølund fra 1935, består i dag af administrationsbygning og pavillonerne. Pavillonerne er alle 3 etages ejendomme og huser kursusvirksomhed, møde- og undervisningslokaler, hotel, Sølund Festivals lokaler, sundhedsteam, specialtandlæge, hjælpemiddeldepot, div. aktivitetslokaler, aktivitetscentre, 12 STU-pladser (normering) og én tilbageværende boenhed med normering til 20 beboere. Pavillonerne er delvist renoverede, men fremstår indretningsmæssigt (inddeling af rum og etager), som de oprindelige bygninger. Pavillon 4 og 7 benyttes i dag ikke længere af Landsbyen Sølund, men er udskilt til brug af andre kontraktenheder i Skanderborg Kommune. De nyere bygninger De nyere bygninger på Sortesøvej består hovedsaligt af boligerne (boenhederne), men også køkken, kantine, fællessale, svømmesal, værkstedsbygninger og snoezelhus (Guldhornet) på Sølundsvej. Dertil kommer en række småhuse, garager og løsdriftsstald. Masterplan Landsbyen Sølund Side 13

15 Boligerne er opdelt i boformspladser (58 pladser) efter servicelovens 107 og 108 og almene boliger (174 pladser) efter almenboligslovens 105 og servicelovens Grundlæggende er der ikke forskel på den hjælp og støtte beboerne modtager, om de bor i boformsplads eller almen bolig, men der er tale om forskellige lovgrundlag for støtten. Beboere i de almene boliger har egen lejekontrakt, og bor i boligen på almíndelige lejevilkår. Sølund er administrator for den boligforening, der administrerer de 174 almene boliger. AKTIVITETER I EN BOENHED De fysiske rammer i en boenhed har flere formål: - Som hjem og ramme for beboernes liv skal der tages højde for at indretningen understøtter beboernes behov for privatliv og behov for særlig indretning med plads til hjælpemidler, så man kan få tilbudt den fornødne pleje og omsorg i hjemmet. - Til samvær og aktiviteter for beboere og pårørende. Afhængig af målgruppen er der stor forskel på omfanget af og behovet for de fælles aktiviteter, som for eksempel spisning, hygge og samvær. - Som arbejdsplads skal boenheden indrettes, så der kan gennemføres eksempelvis møder, administrativt arbejde og kollegial sparring. Selve indretningen skal desuden understøtte et sikkert arbejdsmiljø. BOENHEDERNE Boenhederne består hovedsaligt af 16 private boliger og fælles arealer (enkelte boenheder er større/mindre). Alle beboere i landsbyen har egen bolig med adgang til fællesstue og -køkken. En lejlighed er på cirka 75 m2 (inklusiv fælles arealer). Der er dog stadig 20 beboere, som bor i den oprindelige bygningsmasse (Pavillon 5). De fysiske rammer i boenhederne er på trods af renovering i nyere tid præget af større slitage på indretning. Endvidere opleves det ofte ved indflytning af nye beboere svært at matche beboerne med den fysiske indretning i boenhederne pga. den subspecialisering, der er i de nuværende boenheder. Masterplan Landsbyen Sølund Side 14

16 ANVENDELSE AF BYGNINGERNE Den samlede bygningsmasse på kvadratmeter. Alle kvadratmeter er i brug til forskellige formål, heraf udgør de 63% boliger for beboerne. 63% BOLIG FOR BEBOERNE kursusvirksomh ed 1% sundhedsteam 1% 14% FÆLLES AKTIVITETER 23% FÆLLES SERVICE- FUNKTIONER fælles service 21% fælles aktiviteter 14% bolig boform 14% bolig almen 49% sundhedsteam bolig almen bolig boform fælles aktiviteter fælles service kursusvirksomhed Sølunds beliggenhed tæt på Skanderborg by og Dyrehaven, og med store åbne naturskønne arealer, skaber et naturligt samspil med omverdenen i dagligdagen, når motionister, dagplejere, børnehaver og skoleklasser bruger Sølunds arealer. En gang om året er Sølund vært for Sølundfestivalen og Smukfest. Sølundfestivalen er verdens største musikfestival for udviklingshæmmede, og Sølunds beboere oplever ved denne lejlighed glæden ved fest og samvær med andre ligesindede. Smukfest har festivalcamping og beboelsesvogne på Sølund i forbindelse med festivalen 2. 2 Smukfest betaler for brug af arealerne en indtægt, som alene anvendes til beboerrettede aktiviteter, herunder udgifter til ophold for beboere, som ikke kan opholde sig på Sølund under festivalen. Masterplan Landsbyen Sølund Side 15

17 4. VISION OG MISSION Vision og mission blev formuleret i 2014 og er nu rettesnor for forståelsen af opgaven og de mål, der arbejdes efter. Sølunds ledere og medarbejdere kan betegnes som erfarne, og organiseringen i landsbyen har i en lang årrække været stabil med et veletableret og gennemprøvet samspil med en klar opgavefordeling mellem enhederne. Kvaliteterne har i en lang periode placeret organisationen i den situation, at der igennem mange år ikke har været behov for at agere væsentligt på ydre omstændigheder. Sølund har med tilbuddets baggrund kunnet bibeholde en tilgang i opgaver, praksis og position uden at forandre fundamentalt ved organisationen og det økonomiske fundament. Ledergruppen tog i 2012 hul på udviklingen af de samlede lederkompetencer i lyset af stigende og generelle krav om effektivisering og ændringer i ydelser og serviceniveau. Med lederudviklingsforløbet Godt til bedre, formulerede ledergruppen fremtidens ambition for ledelse og samarbejde i landsbyen. Forløbet har blandt andet haft fokus på: at Sølund kan agere proaktivt på samfundsudviklingen at Sølund skal agere i en markedsorienteret kontekst at ledelsesstilen præges af at være åben, inddragende og dialogbaseret at de mange kontrastfyldte opgaver og ansvarsområder er et ledelsesvilkår, hvilket betyder, at man som leder har fokus på at lede i en paradoksal kontekst at videreudvikle mødeformer og beslutningsprocesser, således at disse matcher fremtidens behov for fleksibilitet og hurtig omstilling I forlængelse af lederudviklingsforløbet og som et naturligt bidrag til masterplanen blev et arbejde med vision og mission påbegyndt i Første udkast til vision og mission blev formuleret på to temadage med deltagelse af ledergruppe og medarbejderrepræsentanter fra alle enheder i alt 70 personer. Ultimo 2014 blev vision og mission godkendt, og de er nu rettesnore for den grundlæggende forståelse af, hvad Landsbyen Sølunds opgave er, og hvilken retning og mål Sølund, som samlet organisation, ser for udviklingen af landsbyens opgaver og profil. Masterplan Landsbyen Sølund Side 16

18 MISSION FOR LANDSBYEN SØLUND Landsbyen Sølund skaber rammer og muligheder for, at mennesker med særlige og individuelle behov oplever meningsgivende og betydningsfulde liv med fokus på indflydelse og mestring af egen hverdag. Med mennesket i centrum faciliterer Landsbyen Sølund samarbejde med borgerens netværk. Flerfaglige indsatser danner forudsætningen for, at landsbyen på et højt kvalificeret niveau, skaber viden og tilgodeser den enkeltes udviklingsmuligheder. Landsbyen Sølund inkluderer nærmiljøet og samarbejder med relevante interessenter i det omgivende samfund. Via kompetenceudvikling og formidling af viden skaber vi et højt kvalificeret niveau for opgaveløsning VISION FOR LANDSBYEN SØLUND Med borgerne i centrum skaber Landsbyen Sølund, nationalt og internationalt, toneangivende viden baseret på unik specialpædagogisk og evidensbaseret praksis. Med afsæt i et højt specialiseret og flerfagligt miljø fremmer Landsbyen Sølund individuelle og fælles udfoldelses- og udviklingsmuligheder for borgere med særlige behov. Pårørende og nærmiljøet er stærke og aktive samarbejdspartnere i borgernes liv og i Landsbyen Sølund. Åbenhed og transparens er en målsætning i udviklingen af alle faglige og organisatoriske aspekter i landsbyen. Relevante aktører foretrækker Landsbyen Sølund i samarbejdet om udvikling af velfærds- og informationsteknologier. Masterplan Landsbyen Sølund Side 17

19 5. UDFORDRINGER FOR LANDSBYEN SØLUND x Store forandringer er i gang ændret adfærd fra køberkommuner betyder nye målgrupper og dermed behov for nye kompetencer og tilpasning af fysiske rammer. Udfordringer og forandringer har altid været en del af virkeligheden for Landsbyen Sølund. Der er dog ingen tvivl om, at kommunalreformen i 2007 satte gang i en fundamental ændring af vilkår for Sølund. Med nye regioner og kommuner blev der afgørende ændret på de grundlæggende mekanismer i forhold til at drive et landsdækkende botilbud, herunder rammer og krav til opgaveløsningen, og ikke mindst de ressourcer, som stilles til rådighed for at løse opgaven. Udover ændrede rammer og ressourcer er et ændret visitationsmønster den ene faktor som har stor betydning for Sølund, da den ændrede visitation vil have en lang række afledte konsekvenser på målgrupper, ydelser, organisering, kompetencer og ikke mindst de fysiske rammer for Landsbyen Sølund. Udfordringer i forhold til KØBERKOMMUNER at køberkommuner udtrykker nye forventninger til serviceniveau og indhold end det vi ud/tilbyder. at det forventes, at Århus Kommune i stigende grad vil benytte egne tilbud og dermed ikke genbesætte pladser i samme omfang som i dag (bruger i dag 96 pladser af 234) Udfordringer i forhold til MÅLGRUPPER at der er stor andel af ældre beboere at der forventes bortgang af en større andel af beboere inden for en relativ kort tidshorisont at der er beboere på venteliste, der efterspørger anden specialisering end der, hvor pladsen er ledig at nye målgrupper kalder på andre ydelser og strukturer Masterplan Landsbyen Sølund Side 18

20 Udfordringer i forhold til FYSISKE RAMMER Udfordringer på Sortesøvej: at enkelte boenheder trods nybygning indenfor de seneste 6-7 år allerede er utidssvarende fordi målgruppen er ændret at flere af fællesbygningerne driftsmæssigt er afhængig af finansiering udefra (lejeindtægter) for at kunne holde finansieringen fra takstbudgettet nede på et acceptabelt niveau Udfordringer i Dyrehaven: (den oprindelige bygningsmasse, som huser 20 beboere, aktivitetstilbud, STU, Sundhedsteam, kursusenhed og ViSS.dk mm.) at indretningen i den ældre bygningsmasse, som er indrettet efter datidens arkitektoniske idealer (lange gange og store rum) ikke er optimale i forhold til nutidens ønsker til indretning (muligheder for både fælles aktiviteter og skærmning) at udnyttelsesgraden er lille og driftsog vedligeholdelses-omkostningerne er store Udfordringer i forhold til KOMPETENCER at der på grund af medarbejdernes aldersprofil kommer til at ske et stort generationsskifte indenfor en kortere årrække at der skal ske en overlevering af tavs viden til de mange nye medarbejdere at der er stor afgang af medarbejdere med pædagogisk erfaring at der er behov for udvikling og nytænkning af pædagogiske kompetencer i forhold til nye målgrupper at der er behov for intensiveret samarbejde mellem den daglige socialpædagogiske støtte og den sundhedsfaglige indsats Masterplan Landsbyen Sølund Side 19

21 BOENHED 44 INDRETNING MED UDFORDRINGER Som bolig for 16 beboere og arbejdsplads for 48 medarbejdere er boenhed 44 ramme om en række aktiviteter for beboere, pårørende og medarbejdere. Boenheden var klar til indflytning i 2010, men de fysiske rammer har vist sig ikke at være optimale til opgaven. Den nuværende beboergruppe består af beboere med svære udfordringer i forhold til udadreagerende adfærd, hvor der er indbefattet stor kompleksitet i opgavevaretagelsen. Hvordan giver de fysiske rammer udfordringer ift. beboernes liv (mulighed for privatliv, pleje etc.)? Boligdelen i boenheden er relativt stor i forhold til hvor meget beboerne opholder sig i boligen. Tilsvarende er fællesfaciliteterne (køkken, sofastue og fællesrum) meget små, hvilket betyder, at det er svært at få plads til spisning og fælles aktiviteter. Hvordan giver de fysiske rammer udfordringer ift. de fælles aktiviteter i boenheden? Når vi færdes på fællesarealerne er det meget trangt, og det udløser ofte konflikter. Desuden er køkkenfaciliteterne så små, at det er svært at skabe en hjemlig ramme om f.eks. madlavning. Hvordan giver de fysiske rammer udfordringer ift. at fungere som arbejdsplads? De lange gange og indretningen gør, at det som medarbejder, er svært at have overblik over, hvad der foregår i huset, og hvem der kommer på besøg. Den trange plads gør, at det dels er svært for medarbejderen at adskille beboere og hindre konflikter. Derudover kan det indebære en risiko for medarbejderne, at der er ringe flugtmuligheder. Masterplan Landsbyen Sølund Side 20

22 6. UDVIKLING OG TENDENSER Mange ældre beboere betyder en kommende stor udskiftning. Spørgsmålet for Landsbyen Sølund er om efterspørgslen vedbliver at være som hidtil, eller om køberkommunerne hjemtager opgaven eller finder andre løsninger. I forbindelse med masterplanarbejdet blev der igangsat en dialogproces. Til grundlag for dialog og drøftelser blandt medarbejdere og ledere i enheder, ledergruppe, styregruppe, arbejdsgrupper og samarbejdsudvalg er der udarbejdet et omfattende datamateriale. I denne masterplan præsenteres det mere overordnede materiale og hovedtendenser. BAGGRUNDSMATERIALE 1. Målgruppeudvikling 2. Aldersudvikling 3. Udvikling i køberkommuner 4. Efterspørgsel Materialet har haft til formål at gøre alle mere vidende om virkeligheden og ikke mindst sammenhænge, årsager og virkninger. Samtidigt har materialet vist, at der i mange spørgsmål ikke er entydige forklaringer, men at sammenhængene ofte er et samspil mellem flere faktorer. Derudover er baggrundsmaterialet anvendt i forbindelse med drøftelse af udfordringerne, og som grundlag til formulering af fremtidige fokusområder og skilleveje i masterplanen. Sideløbende med udarbejdelse af masterplanen har Deloitte gennemført en analyse af takster og forretningsmodel på Sølund (og Skanderborg Kommune). Rapporten forventes godkendt ultimo januar 2015, hvorfor analysens resultater og anbefalinger vil indgå i det videre arbejde. På de følgende sider vil den overordnede udvikling og tendenser indenfor følgende temaer blive gennemgået: a) Målgrupper og efterspørgsel udvikling og tendenser b) Beboernes alder udvikling og tendenser c) Køberkommuner udvikling og tendenser HOVEDTENDENSER - At efterspørgslen er ændret, så der skal ske en tilpasning til nye målgrupper. - At medarbejdernes alder er stigende. Sammen med de nye målgrupper accelererer behovet for kompetenceudvikling, tilpasning af fysiske rammer og intern organisering (specialisering). Masterplan Landsbyen Sølund Side 21

23 A. MÅLGRUPPE OG EFTERSPØRGSEL UDVIKLING OG TENDENSER At vide hvem der flytter ind på Sølund i fremtiden er svært at spå om. Dog viser den aktuelle efterspørgsel fra kommuner og den historiske udvikling af visitationsmønstret, at der allerede er sket ændringer i Sølunds målgrupper. Den aktuelle efterspørgsel og historikken viser samme udvikling en stigende efterspørgsel til borgere med omfattende og mere komplekse problemstillinger. Den aktuelle efterspørgsel (som er 41 noterede henvendelser på en plads til Landsbyen Sølund pr. 1. marts 2014). Alle 41 personer vurderes til at have et langt mere komplekst støttebehov, end de beboere som tidligere blev indskrevet på Sølund (i afsnit 3 ses til sammenligning de aktuelle målgrupper). Den historiske udvikling i indskrivninger viser (de seneste år) en stigende efterspørgsel på pladser til borgere med svær gennemgribende psykisk/fysisk udviklingshæmning og med en række tillægshandicaps herunder bl.a. svære udviklingsforstyrrelser. I forhold til målgrupper viser udviklingen, at alle målgrupper oplever markant ændring over tid men mere specifikt: - at autisme er den hastigt voksende målgruppe - at psykiatri stadig er den mest talrige målgruppe - at døve og blinde bliver meget sjældnere indskrevet nu end for 80 år siden AKTUEL EFTERSPØRGSEL Den aktuelle efterspørgsel er de noterede 41 henvendelser på en plads til Landsbyen Sølund (pr. 1. marts 2014). Alle 41 personer er borgere, der vurderes til at have et langt mere komplekst støttebehov, end de beboere som tidligere blev indskrevet på Sølund. 29% MULTI- HANDICAPPET 27% PSYKIATRI 27% AUTISME Tillægshandicap 5% Psykiatri 27% Udviklingshæmmet 5% Autisme Multihandicappet 29% Autisme 27% Demens 2% Døv/blind 5% Demens Døv/blind Multihandicappet Psykiatri Tillægshandicap Udviklingshæmmet Note: Kategorisering er sket ud fra en faglig vurdering af personens primære udfordring udover udviklingshæmningen. Masterplan Landsbyen Sølund Side 22

24 B. BEBOERNES ALDER UDVIKLING OG TENDENSER De fleste beboere bor i Landsbyen Sølund hele deres liv. Ud af 234 beboere er der i dag 31 beboere, som er over 73 år. Alderen ved indskrivning siger en del om, hvor længe man kan regne med, at en beboer er på Sølund. Men samtidigt fortæller alderen ved indskrivning også en historie om, hvilke opgaver Sølund bruges til i dag, og hvilke man før i tiden brugte Sølund til. Tendensen i forhold til alder er klar de indskrevne bliver ældre og ældre, og de fleste helt unge blev indskrevet for mange år siden. Således er: - 50% af beboerne over 51 år - 10% af beboerne over 75 år (27 beboere) ALDERSFORDELING FOR BEBOERE Figuren viser hvor mange procent af beboerne, der er under en given alder. Den stiplede blå linje viser, at 75% af beboerne er under 65 år, hvilket betyder, at 25% er 65 år eller derover. 90% af beboerne er under 75 år, hvilket betyder, at 10% af beboerne er 75 år eller derover. Udviklingen i talmaterialet viser, at gennemsnitsalderen ved indskrivning har været stigende. 25% OVER 65 ÅR 10% OVER 75 ÅR 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alder i procentandele Masterplan Landsbyen Sølund Side 23

25 Samtidigt med en stigende gennemsnitsalder for beboerne har der også været en stigende alder ved indflytning: - i perioden var gennemsnitsalderen ved indflytning 13,5 år 3 - i perioden var gennemsnitsalderen ved indflytning 31,5 år - i perioden var gennemsnitsalderen 34,3 år Derudover viser den historiske udvikling i alder ved indskrivning: - at indskrivningsalderen stiger over tid. De indskrevne er nu som hovedregel i alderen år, når de ankommer. Fra var det tal markant under 18 år - at alder ved indskrivning er steget over tid for alle andre målgrupper end multihandicap og psykiatri - at alle målgrupper har en stigende gennemsnitsalder over tid. 50% af de nuværende beboere er 51 år gamle eller derover. 10% er over 75 år 3 Frem til 1998 var en andel af pladserne på Sølund målrettet børn og unge. Herefter overgik børneafsnittet Hobitten ledelsesmæssigt til Birkebakken (Århus Amt) og i maj 2003 flyttede Hobitten til Skovbo (Skanderborg Kommune). Masterplan Landsbyen Sølund Side 24

26 C. KØBERKOMMUNER UDVIKLING OG TENDENSER Landsbyens 234 beboere kommer fra 32 forskellige kommuner. Dog kommer de fleste af beboerne fra de omkringliggende kommuner i Region Midtjylland, men Landsbyen Sølund kan med sin nuværende beboersammensætning betegnes som landsdækkende. Århus Kommune er med 96 beboere den største køberkommune i Landsbyen Sølund, og med 96 beboere fra Århus udgør de 41% af Sølunds pladser (ud af Århus Kommune 96 beboere er 26 beboere over 67 år). BEBOERE FORDELT PÅ KØBERKOMMUNER Århus Kommune er med 96 beboere den største køberkommune i Landsbyen Sølund, hvilket udgør 41% af Sølunds pladser (af Århus Kommune 96 beboere er 26 beboere over 67 år). Dog er tendensen for indskrivning af beboere fra Århus Kommune faldende, mens den for Skanderborg Kommune er stigende. 96 ÅRHUS 33 SKANDERBORG 17 SILKEBORG 15 RANDERS 14 FAVRSKOV 11 ODDER 9 HORSENS Masterplan Landsbyen Sølund Side 25

27 Det historiske indskrivningsmønster for køberkommuner viser: - at Skanderborg benytter markant flere pladser og Århus og Randers en del færre over tid - at Randers Kommunes forbrug af pladser er faldet hele perioden. For Århus begyndte faldet i anvendelse af pladser først i den seneste tidsperiode at flere beboere over tid kommer fra øvrige Danmark (dvs. udenfor det geografiske nærområde) Figuren nedenfor viser fordelingen af antal beboere fra forskellige områder opdelt på tre tidsperioder. Figuren, som afspejler Sølunds markedsandele viser: - at 67% af de beboere, som kommer fra Skanderborg Kommune, er indskrevet i perioden Skanderborg Kommune benytter altså Sølund i stigende grad - at 24% af de beboere som kommer fra Århus Kommune er indskrevet i perioden Århus Kommunes brug af Sølund er altså aftagende - 48% af de beboere som kommer fra øvrige Danmark (Kommuner uden for Østjylland og Silkeborg) vedrører beboere indskrevet i perioden 2005 til 2014 Sølund er altså i stigende grad et landsdækkende tilbud - 37% af de beboere, som kommer fra nabokommunerne (Silkeborg, Favrskov, Odder og Horsens), vedrører beboere indskrevet i perioden der er en mindre stigning for nabokommunernes anvendelse af Sølund BEBOERE FORDELT PÅ KØBERKOMMUNER Figuren viser fordelingen af beboere på geografi og tre tidsperioder. Pilene viser udviklingstendensen i antallet af beboere. Masterplan Landsbyen Sølund Side 26

28 Som tidligere nævnt viser datamaterialet, at tendensen i antallet af indskrivninger fra Århus Kommune er faldende. Aktuelt opvejes dette af en tilgang fra andre kommuner i Danmark. Den aktuelle aldersprofil for beboere fra Århus Kommune (mange ældre beboere) gør dog, at der bør stilles spørgsmålstegn ved om tilgangen fra andre kommuner på længere sigt vil opveje faldet i antallet af beboere fra Århus. Masterplan Landsbyen Sølund Side 27

29 7. DIALOG OG PROCES Alle medarbejdere har drøftet og givet input til Sølunds fremtid. I juni 2014 blev der sat gang i en dialog med deltagelse af alle medarbejdere på Sølund og de pårørende (via Pårørendeforeningen). Målet var, at alle medarbejdere skulle drøfte og komme med input til Sølunds fremtid og de udfordringer, som ligger forude. Til brug i dialogerne blev der lavet fire små dialoghæfter, som belyste fakta og udfordringer for Landsbyen Sølund: - Introduktion til masterplan og dialog - Dialog om beboere og ydelser - Dialog om kompetencer, ledelse og innovation - Dialog om fysiske rammer Dialogen er henover sommeren 2014 gennemført i alle enheder under ledelse af Sølunds ledergruppe dialogen har taget udgangspunkt i de lokale forhold, men alle enheder har givet tilbagemelding med bud på fremtiden. Der er med udgangen af august måned indkommet input med 334 forslag til konkrete handlinger og 197 opmærksomhedspunkter for fremtiden. Masterplan Landsbyen Sølund Side 28

30 PROCES FOR MASTERPLAN 1.0 Figuren viser den proces, som fandt sted i Alle medarbejdere på Sølund har i dialogfasen (juni august) drøftet dialogmaterialet og givet input til masterplanen. Masterplan Landsbyen Sølund Side 29

31 8. INPUT TIL MASTERPLAN Det blev sagt i de 334 forslag og 197 opmærksomhedspunkter Om landsbytanken Input om landsbytanken kredser om, hvordan landsbykonstruktionen bidrager til og understøtter et godt liv for beboerne herunder hvordan landsbykonstruktionen bidrager som et væsentligt element til at løse den faglige opgave. I inputtene er der fokus på udnyttelse af arealerne, beboernes bevægelsesfrihed og mulighederne for fællesskab på tværs i landsbyen. Udvikling af ydelser Input om udvikling af ydelser kredser om, hvordan man i landsbyen og i boenhederne finder den mest konstruktive sammensætning af beboere, så både beboeren profiterer af samværet med sine bofæller, og opgaverne omkring beboerne kan løses fagligt forsvarligt. Der er stor forskel på, hvad man i de enkelte enheder synes er den rigtige løsning og dette afspejles i input. Videndeling Input om vidensdeling kredser om, hvordan man bruger vidensdeling til at skabe mest mulig kvalitet og udvikling for beboerne. Desuden er der fokus på at sikre og fastholde viden, selvom der er udskiftning af medarbejdere. Fleksibilitet Input om fleksibilitet kredser om, behovet for rotation af medarbejdere og fleksibilitet i opgaveløsningen for at sikre det faglige niveau. Der er fokus på den nødvendige afvejning mellem rotation/fleksibilitet og beboernes behov for kontinuitet og tryghed (opbygning af relationer). Kompetenceudvikling Input om kompetenceudvikling spænder bredt og dækker over kompetenceudvikling generelt, men også specifikt i forhold til udviklingen i målgruppe, samarbejde, arbejdsmiljø og rekruttering. På de følgende sider er der eksempler på, hvad der blev sagt undervejs inputs er samlet under overskrifter. Alle input har i hele processen været tilgængelige på Sølunds intranet. Der vil blive arbejdet videre med input i forbindelse med den konkrete udmøntning af masterplanens fokusområder. Masterplan Landsbyen Sølund Side 30

32 DET BLEV SAGT UNDERVEJS OM: LANDSBYTANKEN Vi vil gerne arbejde med små fællesskaber i det store landsbyfællesskab. Da borgere med komplicerede vanskeligheder sjældent magter store forsamlinger. Det er trygt for beboerne at de kan færdes rundt på egen hånd, og at der eksempelvis startes telefonkæde når en beboer bliver væk. Borgere med komplicerede vanskeligheder har brug for, at der er højt til loftet / plads til, at turde, at deltage i forskellige aktiviteter. Skabe fællesskaber på tværs af husene som fx en strikkeklub, spillekub, vi kan godt lide kæledyr osv. Fællesskaber som kan dannes og som ikke i samme grad ville være mulig i mindre bofællesskaber. Altså alternative fællesskaber til ridning, svømning mv. DET BLEV SAGT UNDERVEJS OM: UDVIKLING AF YDELSER Vi skal være åbne for rokering af beboere mellem de forskellige boenheder, for at vi kan opretholde et godt match med hensyn til beboerne. At kunne flytte beboere, når det ønskes af den enkelte og livsvilkårene er ændret Specialisering af boenhederne. Sammensætning af beboerne omkring alder, så beboerne passer sammen aldersmæssigt og handicap. De ældre skal tilbydes stille og rolige miljøer ligesom de yngre skal være i en sammenhæng som tager højde for deres udviklingspotentiale. Beboerne skal i videst muligt omfang være sammen med nogle som de kan spejle sig i, der skal være ligesindede. Beboerne skal i højere grad visiteres efter udviklingsbeskrivelser, og grupperes efter deres specialiseringsbehov. Visiteres efter deres ressourcer ikke alder De fleste enheder, hvor beboerne har forskellige kompetencer og vanskeligheder. Beboerne har mulighed for at hjælpe og præge hinanden. Beboerne skal ikke være i risiko for at blive flyttet, fordi en anden beboer passer bedre ind. Styrken i at have sit eget hjem, ikke blive flyttet. Masterplan Landsbyen Sølund Side 31

33 DET BLEV SAGT UNDERVEJS OM: VIDENSDELING Vidensbank hvor kompetencer i landsbyen bliver synlige og medarbejdere kan udveksles til brug i forskellige Bo-enheder Få beskrivelser af beboerne og arbejdsgange (Tavs viden) beskrevet fra de ældre og erfarende medarbejder. Fastholdelse at beboernes livshistorie. Bevare og evt udvide ViSS ift fremtidens kompetenceudvikling, uddannelse samt videreuddannelse lokalt, regionalt, nationalt samt internationalt. Hvis vi ønsker at bevare kompetencer må vi skabe attraktive faglige miljøer som rekrutterer viden og fastholder den vi har, samt skabe miljøer hvor viden kan deles. Landsbyen skal bestå da den er med til at sikre; vidensdeling, et trygt og accepterende miljø for beboerne, sundhedsgang/flerfaglighed, stor drift, fællesaktiviteter, køkken, DET BLEV SAGT UNDERVEJS OM: FLEKSIBILITET Hyppig udskiftning af personale skaber utryghed for beboere og pårørende. Ansættelse generelt på Sølund (øget fleksibilitet, hvis personalet kan bruges flere steder) Kompetencer og ressourcer flytter efter beboernes behov ikke omvendt Med nye specialiserede opgaver skal der være mulighed for at trække på personer/konsulenter med relevant specialviden personer der arbejder på Sølund. En fremtidig kultur med større smidighed i medarbejder tilknytningsforhold Specialiserede medarbejdere flytter sig rundt til beboerne i Landsbyen, ex. hvor man er ansat i 3 huse med sin ekspertviden Opmærksomhed på at nogle boenheder måske rammes hårdere end andre af generationsskiftet, og evt. benytte jobrotation. Masterplan Landsbyen Sølund Side 32