Mindfulness i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mindfulness i undervisningen"

Transkript

1 Mindfulness i undervisningen Hverdagen i skole og institutioner er fyldt med udfordringer og krav om læring og udvikling i fællesskabet. Dette stiller store krav til den enkelte, og de mange relationer i løbet af en dag. Dette kan i nogle tilfælde fjerne fokus fra den enkeltes evne til nærvær både i forhold til sig selv og i forhold til andre. Mindfulness i undervisningen er et redskab til at skabe et lærings- og udviklingsmiljø, hvor børn får erfaringer med at være til stede i sig selv, og hvor de oplever ro til at lære og være. Af Dorthe Lau Nærvær i hverdagen Gennem mit arbejde som psykolog i daginstitutioner, skoler og familier er jeg blevet opmærksom på, at de voksnes livsstil med stor travlhed, jagt på materielle goder, fokus på dyrkelse af egne interesser og deraf følgende stress eller mangel på nærvær i forhold til deres børn påvirker børns trivsel i negativ retning. Det er blevet mere almindeligt, at selv små børn udviser tegn på stress; symptomer som smerter i hovedet og i maven, kropslig anspændthed, let til gråd, aggressiv adfærd og generel dårlig trivsel. Endvidere kan man iagttage problemer i samspillet mellem børnene internt samt stigende vanskeligheder i forbindelse med koncentration og indlæring. Noget tyder på, at vi voksne og den kulturelle kontekst, vi skaber for børnene, ikke fremmer deres evne til nærvær. Jeg har talt med børn i både daginstitutioner og skoler, som gav udtryk for, at det var svært at finde et sted at lege eller være, hvor der var fred og ro. I nogle tilfælde valgte børnene at lege på toilettet: for det er det eneste sted, man kan være lidt alene og få fred i hovedet, udtalte en pige på syv år. Børnene skal være gode til mange skift i hverdagen, og computerspil, mobiltelefoner og andre tempofyldte, elektroniske redskaber er en del af de mange ydre stimuli, som børn lever i og med. Man kan spørge, om denne tempoforøgelse kan medføre, at børn opdrages til en flaksende adfærd og uopmærksomhed? Eller som Zlotnik (2001) påpeger, at stress hos børn kan være en af årsagerne til øgede indlæringsvanskeligheder og dermed medvirke til et øget behov for specialundervisning? Både blandt forskere og de professionelle, der arbejder med børn, er man blevet mere opmærksom på, at den livsstil, vi voksne udsætter børnene for, kan få alvorlige konsekvenser for børnenes evne 1

2 til bare at være. Det kan få konsekvenser i forhold til udvikling af børnenes evne til nærhed og det at se sig selv som en del af et fællesskab. At kunne være hjemme i sig selv er en vigtig forudsætning for at kende sig selv, hvilket ydermere har betydning for udvikling af selvværd, indfølingsevne, koncentration samt evnen til at lære. Man kan spørge sig selv, hvor og hvornår børn har mulighed for at lære det at fordybe sig. Er det muligt i daginstitutioner og i skoler? Giver vi børnene mulighed for at lære at slappe af og være til stede i kroppen? Ved de, hvordan man gør? Jeg tror, vi kan finde rigtig mange børn, der ikke får mulighed for at lære at fordybe sig, hverken ude eller hjemme. Der er i disse år en øget opmærksomhed på nærvær og mindfulness i skoler og daginstitutioner, både i Danmark og i store dele af den vestlige verden. Det at arbejde med mindfulness kan være med til at understøtte en praksis, hvor børn får erfaringer med at være til stede i sig selv, og hvor de oplever ro til at være og til at lære. Mindfulness Mindfulness er en ældgammel buddhistisk meditations-teknik, der styrker evnen til at skabe fokus, være til stede i nuet og blive mere opmærksom. Mindful betyder bevidst nærværende, men det er vanskeligt at finde en dækkende dansk betegnelse, hvorfor den engelske fagterm mindfulness har vundet almindelig fodfæste i dansk sammenhæng. Mindfulness kan defineres på lidt forskellige måder, men der er enighed om, at der er tale om en ikke-dømmende opmærksomhed, der fleksibelt rettes mod begivenheder i nuet (Hecksher, Kronstadt, Piet 2010: 9). Man kan sige, at mindfulness indebærer en særlig holdning over for negative tanker og følelser, hvor tanker og følelser accepteres uden forsøg på at bekæmpe eller kontrollere dem, men også uden at personen lader sig overmande af dem. Når man er mindful, registreres de negative tanker, men de bliver ikke vurderet som værende sande. Derimod sættes en parentes om deres sandhedsværdi en holdning, der omtales som kognitiv decentrering (ibid: 103). Ligeledes accepteres følelserne uden forsøg på at undertrykke dem. Følelserne registreres for dernæst at blive accepteret. Bestræbelser på at undertrykke negative følelser kan få det modsatte resultat, nemlig at de kommer til at fylde endnu mere. Selv om mindfulness er baseret på accept af det, der er her og nu, ligger der ikke en implicit modstand mod forandring og udvikling. Mindfulness og forandring er tæt forbundne men mindfulness kommer før forandring (Gerner, 2006). Automatpiloten 2

3 Inden for mindfulness-terminologien taler man om at være i doing mode og i being mode (Segal et al. 2002). Når man er i doing mode, også kaldet automatpilotmode, følger man de tanker, der dukker op i hovedet. Man bevæger sig fra den ene aktivitet til den anden. Når man bliver stresset, er man styret af sine tanker og mister evnen til at vurdere, om de enkelte tanker er relevante eller ej. Man får fornemmelsen af ikke at kunne følge med, man bliver overvældet og mister evnen til at huske og at kunne samle sig om det, man er i gang med. Når man er i being mode, har man fuld opmærksomhed på sin tilstedeværelse fra øjeblik til øjeblik, og når man får tanker, lægger man mærke til det, og vender så blidt opmærksomheden tilbage til den situation, man er i. Mindfulness-træning er at skabe fuld opmærksomhed omkring det, der er, uden at forsøge på at lave om på de følelser eller kropslige fornemmelser, man oplever. Mindfulness er således det modsatte af at køre på automatpilot, nemlig at være opmærksom på og bevidst om, hvad der sker i selve øjeblikket. Mange kender fornemmelsen af at være i én sammenhæng og i sine tanker være et andet sted: fx at køre bil og pludselig blive overrasket over virkelig at være nået så langt, eller ikke at kunne huske, hvordan man rent faktisk kom fra A til B. Eller bygge lego med sine børn og samtidig planlægge ugens gøremål og efterfølgende ikke kunne forstå, hvem der byggede det høje lego-tårn. Mindfulness i behandlingssammenhæng Jon Kabat-Zinn (amerikansk professor) har været en af de mest betydelige foregangsmænd i renæssancen af mindfulness. Han har viet sit professionelle liv til at undersøge og omsætte denne gamle tradition til behandling af vor tids livsstilssygdomme. Han og hans team på University of Massachusetts Medical School har gennem de seneste 25 år gennemført programmer, der baserer sig på mindfulness, med så gode og varige resultater inden for bekæmpelse af stress, angst, depression, at denne praksis har spredt sig til en lang række hospitaler i USA og langsomt er ved at viden indpas i Europa. I behandlingssammenhæng optræner man patientens færdigheder i at opleve tanker som netop tanker og ikke som virkelighed. Træningen foregår gennem gentagen og systematisk praksis. Målet er at optræne en bevidst opmærksomhedskontrol; en form for informationsbearbejdning, der ikke er forenelig med den tænkning, som karakteriserer forskellige former for psykiske lidelser, såsom depression, angst, stress o.a. (Teasdale, 1999). Den positive effekt ved mindfulness-træning kan forklares ved, at metoden udvikler en metakognitiv opmærksomhed, dvs. personen lærer at observere tankeprocesserne, mens de foregår. På denne måde skabes en ændring i relationen til de oplevede mentale begivenheder tanker ses som tanker og ikke som en afspejling af virkeligheden. Mindfulness-træning skaber således fleksibilitet i tænkningen og øger muligheden for at styre opmærksomheden (Hecksher, 2007). 3

4 Når man taler om nærværende opmærksomhed, er der indeholdt tre nøgleaspekter: (1) bevidsthed (2) i nuet (3) baseret på accept (Gerner et al., 2005). Ved at bemærke sig indholdet i bevidstheden (tanker, følelser eller sanseindtryk) opstår der en gradvis erkendelse af, at tanker og følelser kun er repræsentationer af virkeligheden og derfor ikke kræver bestemte former for reaktioner og handlinger. Det at forholde sig accepterende til egne følelser og tanker indebærer bl.a., at tankerne ikke skal vurderes, bedømmes eller fortolkes (Hansen, 2008). Når mennesker på denne måde bevidst kan mærke egne følelser, tanker og sanser, bliver det muligt ikke at lade sanseindtryk, følelser og tanker umiddelbart styre egne handlinger. Når tanker og følelser mødes med accept, dannes der ligeledes grobund for at møde andre menneskers følelser og tanker med accept (Siegel, 2007). På denne måde næres medfølelse og omsorg for en selv og andre. Mindfulness er med Jon Kabat-Zinns ord den årvågenhed, der fremkommer, når opmærksomheden intentionelt i det nuværende øjeblik rettes mod indre og ydre stimuli på en ikkedømmende og accepterende facon (Kabat-Zinn 2003:145). Målet med mindfulness-træning er at opnå så stor tilstedeværelse i nuet som muligt. Forskningsmæssigt er interessen for virkninger af nærværende opmærksomhed vokset betydeligt i de seneste år. Undersøgelser viser, at træning af nærværende opmærksomhed (mindfulness), er forbundet med øget opmærksomhedskontrol og andre indikatorer for øget koncentration, og at nærværende opmærksomhed kan reducere stress, fremme selvregulering og styrke eksekutive funktioner og det almene velbefindende (Brown, 2007). I Danmark anvendes mindfulness i smertebehandling, i privat psykolog-praksis mod angst, depression og stress og er også brugt i erhvervslivet. Kræftens Bekæmpelse tilbyder ligeledes mindfulness-træning til kræftpatienter. Børn med generaliseret angst Mindfulness kan også bruges i forhold til behandling af børn med generaliseret angst (GAD). Man vil her tale om en mindfulness-inspireret behandling. Det er sjældent, at børn i Danmark får stillet diagnosen generaliseret angst, hvilket kan skyldes, at disse børn kan være svære at identificere de er ofte meget samarbejdsvillige og veltilpassede, og deres symptomer anses ofte som socialt ønskværdige i de i forvejen pressede folkeskoleklasser. Børn med generaliseret angst kendetegnes ved deres tendens til kroniske bekymringer og selektiv opmærksomhed på potentielt truende stimuli i omgivelserne. Børnene har ofte en oplevelse af, at omverden er et farligt sted, og de har ofte en følelse af lav grad af kontrol. Generaliseret angst menes at forekomme hos 3-6 % af børn og unge, og lidelsen opstår typisk omkring de år (Englyst & Trillingsgaard, 2005). Starttidspunktet kan 4

5 dog være svært at fastsætte nøjagtigt. Der er eksempler på, at børn helt ned i 5-7 års alderen kan få stillet diagnosen, og retrospektive studier viser, at de fleste voksne enten rapporterer generaliseret angst som begyndende engang i barndommen, eller også kan de slet ikke fastsætte et starttidspunkt, da de føler, at de har haft bekymringerne så længe, som de kan huske. Det ser altså ud til, at generaliseret angst udvikler sig glidende, hvor tendensen til bekymring og perfektionisme langsomt tager til hos barnet. Børn med generaliseret angst bruger ofte store mængder energi på kognitiv bearbejdning i form af bekymringer og opmærksomhed på omgivelserne, og det kan forhindre dem i at mærke, hvad der sker inde i dem selv og i at være til stede i øjeblikket. Det bliver derfor vigtigt at lære barnet en metode til at kunne mærke sig selv bedre for at bremse den negative kognitive spiral. Barnet kan lære dette gennem oplevelsesbaserede erfaringer, der danner modvægt til den kognitive bearbejdning, og det er her, mindfulness kommer på banen som en særdeles anvendelig metode. Det er vigtigt at slå fast, at mindfulness-inspirerede interventioner skal tilpasses børns udviklingsniveau, herunder de udviklingsmæssige forskelle i opmærksomhedskapacitet, kognitive og interpersonelle færdigheder. Idet børns hukommelse og opmærksomhedskapaciteter oftest er mindre end hos voksne, bør sessioner være kortere og indeholde flere gentagelser, fx varer meditationsøvelserne kun 3-5 minutter og gentages til gengæld flere gange i løbet af en session. Det er ligeledes vigtigt at have fokus på børns behov for fysisk aktivitet, hvorfor de stillesiddende øvelser skal kombineres med mere aktive bevægelsesøvelser (Justesen, S. 2008). Børn kan have begrænset kendskab til abstrakt tænkning og begrebsliggørelse, og derfor bør der inddrages en legende tilgang med historier, spil, aktiviteter etc. ved formidlingen af grundtankerne bag mindfulness. Det er en god idé at arbejde med børn i grupper, da de kan lære af hinanden og udveksle erfaringer og derved opdage forskelligheden i oplevelserne ved mindfulness. Opmærksomhed og læring Mange lærere og pædagoger kan tale med om, at langt flere børn end tidligere har problemer i retning af opmærksomhedsforstyrrelser. Det drejer sig for eksempel om problemer i forhold til: at fastholde opmærksomheden om en enkelt opgave eller en leg og at modtage en besked, når den ikke er henvendt specielt til en selv at sidde stille i stedet for at forlade sin plads i utide, fare omkring og være meget støjende at vente på, at det bliver ens tur; impulsiv adfærd uden situationsfornemmelse (Hertz, 2008: 153). Søren Hertz pointerer, at børn og unge af mange grunde kommer i fastlåste situationer, hvor de har 5

6 brug for støtte til at finde en vej videre i deres liv. Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som at invitere omgivelserne til nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede (ibid: 13). Måske er udvikling af nærvær eller mindfulness træning en af vejene til kreativt og nysgerrigt at bidrage til udvikling af det uanede? Med Batesons ord kan man sige, at de uanede muligheder dukker op ud fra en erkendelse af, at helheden er mere end summen af de enkelte dele (Bateson, 2005). Det handler om at udforske de forskelle, der gør en forskel. Et af de områder, der skal udforskes, er læringsmiljøet, et komplekst begreb, som der lægges forskelligt indhold i. Læringsmiljøet i skolen kan på den ene side betragtes som totaliteten af fysiske forhold, planer, pensum, undervisningsmateriale, organisering af undervisningen, arbejdsformer, evalueringsformer, sociale relationer og holdninger til læring. Hvis man anskuer det mere specifikt, kan læringsmiljøet betragtes som det miljø, den atmosfære, den sociale interaktion, de holdninger og den målstruktur, som eleverne erfarer eller oplever i skolen. Det er elevernes oplevelse af læringsmiljøet, der har konsekvenser for deres motivation, selvopfattelse, præstationer og adfærd. De sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem elev og lærer er et andet aspekt ved læringsmiljøet. De sociale relationer eleverne imellem har både et kognitivt og et emotionelt aspekt. Det kognitive aspekt knytter sig til den betydning, dialogen eller samtalen mellem eleverne har for læringsprocessen. Det emotionelle aspekt ved de sociale relationer knytter sig til den betydning, disse relationer har for elevernes tryghed, angst, trivsel og følelse af tilhørsforhold i miljøet (Skaalvik & Skaalvik 2007: 217). Dette er vigtige elementer i forhold til elevernes velbefindende i skolen, deres trivsel, men det har også afgørende betydning for deres motivation og evne til faglig koncentration. Elevernes erfaringer i skolen får stor betydning for deres selvopfattelse. De træffer forskellige valg, alt efter hvordan de opfatter sig selv, hvilke egenskaber de mener de har, og hvad de forventer at være i stand til at udrette. Man kan sige, at de opfattelser, en person har af sig selv, har deres rødder i hans eller hendes tidligere erfaringer og den måde, hvorpå disse erfaringer er blevet forstået og tolket. Da opfattelserne er subjektive, stemmer de ikke nødvendigvis sammen med andres opfattelser af personen. Ikke desto mindre er det de subjektive opfattelser, personen har af sig selv, der spiller en afgørende rolle for hans/hendes følelser, motiver og adfærd. Rosenberg (1979) siger det på følgende måde: individets adfærd er ikke baseret på, hvordan han eller hun faktisk er, men på hvordan personen mener, han eller hun er. Man kan sige, at de relationelle erfaringer, altså barnets vedvarende samspil med andre mennesker, 6

7 livet igennem har indflydelse på barnets selvbillede, og dette barnets selvbillede, som har stor betydning for dets læring, kan påvirkes positivt af en øget selvomsorg (Terjestam, 2010). Således kan det at arbejde med nærvær og koncentration have positiv indflydelse på barnets selvbillede og samtidig styrke dets relationer og derigennem læringsmiljøet. Når ens tanker og følelser mødes med accept, dannes der grobund for, at man kan møde andre menneskers følelser og tanker med accept (Siegel, 2007). Derved næres medfølelse og omsorg ikke kun for en selv, men også for andre (Kabat-Zinn, 2005). Det er ud fra denne tankegang, at man gennem tilstedeværelse i nuet kommer tættere på både sig selv og sine omgivelser. Undersøgelser viser, at når en klasse i stilhed øver yoga, afspænding eller andre nærværsaktiviteter, kan det styrke klassens oplevelse af fællesskab og samhørighed (Roeser & Peck, 2009). Så afspænding og hvile spiller en betydelig rolle for læring, og undersøgelser viser, at koncentrationen øges, når barnet er roligt og afspændt (Moberg, 2006). Generel afslapning er en af de positive sidegevinster ved at bruge mindfulness i undervisningen, og dette kan især have betydning for børn, idet afslappet koncentration er den optimale psykiske tilstand for læring. Derudover er afspænding en af de teknikker, der bliver fremhævet for at modvirke negative virkninger af stress hos børn (Terjestam, 2010). Hvis børn tilbydes forskellige former for nærværsaktiviteter og afspændingsteknikker, vil de have mulighed for at erfare, at det er muligt for en stund at trække sig mentalt fra fællesskabet. Det vil have betydning for barnets læreproces, at det har mulighed for at veksle mellem nærværsaktiviteter og fællesskabet, og samtidig vil det styrke barnets bevidsthed om, at det er muligt selv at gøre noget, når hun/han oplever behov for en pause fra de mange ydre sansepåvirkninger. Forskningsprojekter Det første forskningsprojekt i Danmark om skolers erfaringer med at inddrage øvelser i mindfulness er i gang på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Man vil her undersøge, hvilken betydning mindfulness-inspirerede nærværsaktiviteter og afspænding i skolen kan have for elevers opmærksomhed, læringsmuligheder og sociale trivsel. Projektets forskningsmæssige spørgsmål lyder således: Er det på baggrund af et struktureret forløb med nærværsaktiviteter i klasserne muligt at påvise en styrkelse af elevernes opmærksomhed, koncentration og faglige læring? Og kan der påvises afledte effekter som forbedret social trivsel i klasserne og herunder forbedrede relationer mellem elever og mellem lærere og elever? Projektet er overvejende kvalitativt: deltagerobservation og interview, men benytter sig også af 7

8 kvantitative metoder: der inddrages forskellige testmetoder i forhold til måling af hhv. elevers eksekutive funktioner (herunder vurdering af koncentrationsevne og opmærksomhed) samt vurdering af personlige og sociale kompetencer. Interventionen (nærværsaktiviteterne) fandt sted i efteråret 2010 i en 4. og en 5. klasse. Et andet forskningsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, undersøger, hvilken betydning læreres anvendelse af egne kropslige og mindfulnesslignende erfaringer som led i deres undervisning har for deres egen trivsel, stresshåndtering og undervisning samt for det samlede læringsmiljø. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et interventionsforløb, hvor lærere gennem læring og træning af kropslige og mindfulness-inspirerede øvelser kvalificeres til at være nærværende opmærksomt til stede i undervisning og relation til kolleger og elever. Erfaringer fra USA, hvor der også er øget fokus på inddragelse af øvelser og nærværende opmærksomhed på skoler og i daginstitutioner, viser, at lærere, som har praktiseret nærværende opmærksomhed i klassen, har formået at skabe positive forandringer både i og uden for klasseværelset (Napoli et al., 2005). Dog er kun få af disse tiltag er forskningsmæssigt beskrevet. Forskningen fokuserer hovedsageligt på elevernes udbytte af effekterne ved at praktisere nærværende opmærksomhed (Brown et al., 2007). Etiske overvejelser Der er naturligvis en række etiske overvejelser, man må forholde sig til, når man vil iværksætte nærværsaktiviteter med børn. At træne nærvær og opmærksomhed stiller krav til lærerens kompetencer. Læreren må have de nødvendige forudsætninger samt tage hensyn til den asymmetriske magtfordeling mellem børn og voksne. Det asymmetriske magtforhold samt børns begrænsede muligheder for at vælge til eller fra skal mane til omtanke og ansvarlighed, når man introducerer nærværsaktiviteter. Børn kan ikke tvinges til at falde til ro og fx mærke kroppens signaler det er noget, de skal inviteres til. Det vil være absurd at tro, at man kan kommandere børn til at opleve indre ro (Svinth 2010: ). Børns erfaringer med at være i kontakt med sig selv og med hinanden forudsætter ligeledes, at læreren har god kontakt med børnene og er på det rene med, hvad der rører sig i dem. Det forudsætter, at læreren selv er fortrolig med sine følelser og er i besiddelse af en vis grad af empati. Dette kræver blandt andet uddannelse og træning. Hvordan de forskellige øvelser skal præsenteres og udformes bør indgå i lærerens overvejelser, så de ikke er med til at ekskludere børn, der måske i forvejen har det svært i klassens fællesskab. Forældrene skal naturligvis orienteres om det arbejde, der foregår i skolen, og det er afgørende, at 8

9 læreren sikrer sig forældrenes opbakning. Forudgående information til forældrene og løbende dialog med børnene om, hvordan det går, bør være en fast rutine, når man iværksætter nærværsaktiviteter. Når forældrene oplever, at deres barn trives i skolen, får de tillid til det arbejde og de øvelser, der arbejdes med i forhold til at træne nærvær og opmærksomhed. Undersøgelser viser, at det at træne nærvær og opmærksomhed med børn både er meningsfuldt for børnene selv og for deres relationer til kammerater, og det er godt for undervisningsmiljøet. En anden grund til at træne nærvær og opmærksomhed med børn må anskues ud fra den betragtning, at der generelt er brug for mere afspænding, ro og nærvær i det daglige. Forskellige stresspåvirkninger og en hektisk hverdag med mange krav og udfordringer er nogle af de centrale årsager til, at der generelt er et øget fokus på nærvær og mindfulness i disse år. Det er vigtigt at kunne hvile i sig selv, og det gør man ikke nødvendigvis af sig selv. Afslutningsvis skal det understreges, at øget nærvær ikke er et vidundermiddel, som kan ændre de grundlæggende udfordringer i dagligdagen. Der er naturligvis mange forhold, som påvirker barnets trivsel og udvikling, og der er mange veje at gå i bestræbelserne på at understøtte disse to områder. Dorthe Lau er uddannet lærer, autoriseret psykolog og uddannet i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi. Hun er ansat som lektor på VIA University College, Læreruddannelsen i Århus, hvor hun bl.a underviser i linjefaget specialpædagogik. Hun er ansat i Videncenter for Skole- og Institutionsstudier i program for specialpædagogik. Har arbejdet som lærer i ti år og som psykolog i en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i otte år. Litteratur Bateson, G. (2005) (1972). Mentale systemers økologi. København: Akademisk Forlag. Englyst, I. & Trillingsgaard, A. (2005). Kognitiv terapi ved angsttilstande hos børn. I: Mørch, M. & Rosenberg, N.K.(eds). Kognitiv Terapi modeller og metoder. København: Hans Reitzels Forlag. Gerner, C. (2006). You gotta have heart. Psychotherapy Networker. Vol.30 (I). Hansen, M. (2002). Børn og opmærksomhed om opmærksomhedens psykologi og pædagogik. København: Gyldendal. 9

10 Hecksher, Morten, Nielsen Louise og Piet Jacob (2010). Mindfulness. Manual til træning i bevidst nærvær. København: Hans Reitzels Forlag. Hecksher, Morten (2007). Mindfulness-baseret kognitiv terapi I, in: Månedsskrift Lægegern, september 2007, 85. årgang. Hertz, Søren (2008). Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. København: Akademisk Forlag. Justesen, Sabrina (2008). Mindfulness med børn. Psykolog Nyt nr. 13, Juul, J & H. Jensen (2002). Pædagogisk relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed. København: Apostrof. Kabat-Zinn, J. (2005). Coming to our Senses Healing Ourselves and the World through Mindfulness. New York: Hyperion. Napoli, M.; P.R. Krech & L.C. Holley (2005). Mindfulness training for elementary school student: the attention academy. Journal of Applied School Psychology. Vol. 21 (1). Roeser, R.W. & S.C. Peck (2009). An education in awareness: Self, motivation, and self-regulated learning in contemplative perspective. Educational Psychologisk. Vol. 44 (2). Rosenberg, M. (1979). Conceiving the self. New York: Basic Books. Segal ZV, Williams JMG, Teasdale JD. Mindfulness based cognitive therapy for depression. New York: The Guildford Press, Skaalvik, E.M & S. Skaalvik (2007). Skolens læringsmiljø. Selvopfattelse, motivation og læringsstrategier. København: Akademisk Forlag. Svinth, Lone (red.) (2010). Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution. København: Akademisk Forlag. Teasdale JD. Metacognition, Mindfulness and the modification og mood disorders. Clinical 10

11 Psychology an Psychotherapy 1999; 6: Terjestam, Y. (2010). Mindfulness i skolan Hälsa och lärande blandt barn och unga. Lund: Studentlitteratur. Zlotnik, G. (2001). Børn og stress statusartikel. Ugeskrift for Læger. 63/8. 11

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Mindfulness. Temaaften den 15. maj 2013. Dorthe Lau Autoriseret psykolog. www.psykologdorthelau.dk 0

Mindfulness. Temaaften den 15. maj 2013. Dorthe Lau Autoriseret psykolog. www.psykologdorthelau.dk 0 Mindfulness Temaaften den 15. maj 2013 Dorthe Lau Autoriseret psykolog 0 Hvadermindfulness? Mindfulness ertræningiat væretilstedeinuet. Den amerikanske læge og psykolog Jon Kabat-Zinn grundlagde mindfulness.

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

VELKOMMEN TIL MINDFULNESS INTR

VELKOMMEN TIL MINDFULNESS INTR Velkommen til VELKOMMEN TIL MINDFULNESS INTRODUKTION V/Anette Kirkegaard kirk@tietgen.dk MINDFULNESS INTRODUKTION Dagens program Øvelse: 3 min. åndedræt; check din vejrtrækning Lidt om Mindfulness: Baggrund

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Mindfulness-baseret kognitiv terapi II

Mindfulness-baseret kognitiv terapi II K O G N I T I V T E R A P I S i d e 1 a f 8 Mindfulness-baseret kognitiv terapi II Morten Sveistrup Hecksher Træning af bevidst nærvær Et eksempel på et mindfulness-baseret kognitiv terapi i forhold til

Læs mere

Mindfulness-baseret kognitiv terapi I

Mindfulness-baseret kognitiv terapi I K O G N I T I V T E R A P I S i d e 1 a f 8 Mindfulness-baseret kognitiv terapi I Morten Sveistrup Hecksher Træning af bevidst nærvær Mindfulness-baseret kognitiv terapi er en ny form for kognitiv adfærdsterapi,

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

I det følgende beskrives to grundlæggende metoder i kognitiv terapi, samt principperne i mindfulness og mindfulnessbaseret kognitiv terapi.

I det følgende beskrives to grundlæggende metoder i kognitiv terapi, samt principperne i mindfulness og mindfulnessbaseret kognitiv terapi. 1 Kognitiv terapi - en behandlingsform i udvikling V/ Morten Sveistrup Hecksher f.1961 Aut. psykolog, specialist godkendt i psykoterapi og supervisor på videreuddannelses niveau MSH er stifter og indehaver

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Nærværets nødvendighed for bedre livskvalitet del II

Nærværets nødvendighed for bedre livskvalitet del II Institut-for-stress.dk Nærværets nødvendighed for bedre livskvalitet del II d. 6.oktober 2013 v.benita Holt Rasmussen Psykolog & Mindfulness-lærer fra CFM Copyright Det danske Institut for Stress 2013

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Mindfulness på arbejdspladsen hvordan? Irene Schmelling cand. Psyk. aut. mindfulness instruktør

Mindfulness på arbejdspladsen hvordan? Irene Schmelling cand. Psyk. aut. mindfulness instruktør Mindfulness på arbejdspladsen hvordan? Irene Schmelling cand. Psyk. aut. mindfulness instruktør Mindfulness hvorfor er det interessant? Stress og blandt lønmodtagere 12,5 % oplever stress hele tiden eller

Læs mere

Mindfulness i terapien

Mindfulness i terapien Mindfulness i terapien En psykolog og en pædagog arbejder til daglig i et ungdomsfængsel. Her underviser de unge, som har begået alvorlig kriminalitet, i den bud - dhistisk inspirerede filosofi mindfulness

Læs mere

Mindfulness i stofbehandling

Mindfulness i stofbehandling STOF nr. 15, 2010 Mindfulness i stofbehandling Stofbrugere har gode erfaringer med kurser i mindfulness, som er en særlig meditationsform. Her opøver man større opmærksomhed og bevidsthed i nuet. Man lærer

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2 Uddelingskopier www.capopus.dk Kognitiv baseret træning af sociale færdigheder Allan Fohlmann Cand. psyk. aut. Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Mindfulness og mentalt helbred. Ann Ostenfeld-Rosenthal, lektor og MBSR instruktør

Mindfulness og mentalt helbred. Ann Ostenfeld-Rosenthal, lektor og MBSR instruktør Mindfulness og mentalt helbred Ann Ostenfeld-Rosenthal, lektor og MBSR instruktør Lille kom-til-stede-øvelse Hvor er du lige nu? Hvor er din krop? Hvor er dine tanker? Ann Ostenfeld-Rosenthal Mindfulness

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Programserie Forældreprogram Institutions- og Skoleprogram Børneprogram 0 1 år 1-6 år 7 12 år Formålet med

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere