1: Hovedstruktur for byområdet. Kommuneplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1: Hovedstruktur for byområdet. Kommuneplan 2009-2020"

Transkript

1 1: Hovedstruktur for byområdet Kommuneplan

2 Ringsted Byråd besluttede den 8. december 2008 at udsende forslag til kommuneplan i offentlig høring i perioden 6. januar 2009 til 3. marts Der kom 72 indsigelser og ændringsforslag i høringsperioden. Ringsted Byråd vedtog den 11. maj 2009 kommuneplanen endeligt med mindre ændringer, som følge af indsigelser og ændringsforslag. Kommuneplan , Hæfte 1: Hovedstruktur for byområdet, Juli 2009 Udgivet af Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade Ringsted Tlf.: Udgivelsesår: 2009 Oplag: 400 Tryk: Centertryk A/S Forsidefoto: Torveliv foran Sct. Bendts Kirke Fotograf: Steen Olsson og Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning Rådgivere: COWI A/S Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Hæfte 1: Hovedstruktur for byområdet Emne Side Forord 5 0 Indledning 7 1 Hovedstruktur Plan- og Agenda 21-strategi Udviklingen efter Bymønster By & Bosætning Erhvervsudvikling Trafik Detailhandel Det åbne land Kolonihaveområder Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer Tekniske anlæg Affald 65 2 Redegørelse Lokale velfærdsydelser Grønne områder i byen Teknisk infrastruktur Trafik Detailhandelsstruktur Forhold til anden planlægning 87 3 Miljøvurdering 89 Se i øvrigt: Hæfte 2: Hovedstruktur for landområdet Hæfte 3: Rammebestemmmelser indholdsfortegnelse 3

4 Ringsted Svømmehal 4

5 FORORD Kommuneplan er den fysiske plan for udviklingen i Ringsted og planen afspejler Byrådets forventninger til fremtiden. Kommuneplanen er således en vigtig forudsætning for at udvikle visionen om Ringsted som en bosætnings- og erhvervskommune. Kommuneplan er den første kommuneplan siden strukturreformen, hvor kommunerne pr. 1. januar 2007 overtog ansvaret for planlægning af det åbne land. Kommuneplanen omfatter derfor denne gang en række nye emner om det åbne land, som tidligere var omfattet af regionplanen. Kommuneplanen tager udgangspunkt i de tidligere års planlægning samt den vedtagne kommuneplanstrategi. Der er sat fokus på en planlægning, som skal udvikle og bevare de eksisterende kvaliteter med særlig vægt på historien, naturen samt erhvervsudviklingen, og at styrke Ringsted Kommune som en attraktiv kommune, der tiltrækker både nye borgere, erhvervsvirksomheder og turister. Niels Ulrich Hermansen Borgmester forord 5

6 6

7 0 INDLEDNING Kommuneplanens opbygning og indhold Ifølge lov om planlægning skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen omhandler forudsætninger og hensigter med retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Redegørelsen omfatter endvidere kommuneplanens forhold til den overordnede planlægning samt kommunens hidtidige planlægning. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af kommuneplanforslaget. Miljøvurderingen skal omfatte de ændringer og nye tiltag, som en gennemførelse af planforslaget vil betyde. For overskuelighedens skyld er planen opdelt i følgende fire hæfter: 1. Hovedstruktur for byområdet. 2. Hovedstruktur for landområdet. 3. Rammebestemmelser. Hæfte 1 og 2 Hovedstrukturen for by- og landområdet angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder nye byudviklingsområder og stiplanlægning som Byrådet har ønsket at sætte fokus på. Hæfte 3 I rammer for lokalplanlægningen fastsættes retningslinjer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, herunder anvendelse og omfang af bebyggelse, adgangs- og parkeringsforhold samt eventuelle bevaringsinteresser. Afsnittet Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007 i dette hæfte samler op og folder visionerne fra plan- og agenda 21-strategien ud. Der udarbejdes en selvstændig Agenda 21- handlingsplan for Ringsted Kommune. Cykelløb i bymidten indledning 7

8 Fuld revision af kommuneplanen Byrådet vedtog den 14. april 2007 Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007 uden ændringer og efterfølgende er Kommuneplan udarbejdet. Med Kommuneplan er der foretaget en fuld revision af kommuneplanen og forslaget samler således følgende Kommuneplan til ét dokument: Nye rammebestemmelser. Temaplan for Boligudbygning. Temaplan for Detailhandel. Kommuneplan Hovedstruktur. Vestsjællands Amt Regionplan for Ringstedområdet. Beslutninger efter en vandplan eller en Natura 2000-plan. En Natura 2000-skovplan, udarbejdet i medfør af skovloven. En råstofplan, udarbejdet i medfør af lov om råstoffer. Herved kan Regionplan ophæves og erstattes af den nye kommuneplan. En enkelt undtagelse findes dog på vandområdet (vand- og naturplaner + råstoffer), hvor udarbejdelsen af en kommunal handleplan afventer den statslige vandplan, der forventes at foreligge i 2009, mens den kommunale vandplan forventes vedtaget i Hvad siger loven om kommuneplanlægning? Kommuneplan for Ringsted Kommune er udarbejdet efter bestemmelserne i lov om planlægning, lov nr. 537 af 6. juni Det er planlovens formål at sikre en sammenfattende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. Ifølge planloven skal der foreligge en kommuneplan for hver af landets kommuner. Kommuneplanen udarbejdes med en 12-års planperiode og må ikke stride mod: Retningslinjer fastsat i Regionplan , der har retsvirkning som landsplandirektiv. Regler fastsat af Miljøministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser. Beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan. 8 INDLEDNING

9 1 hovedstruktur 1 Hovedstruktur Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen samt retningslinjer for arealanvendelsen. 1 Hovedstrukturen er inddelt i følgende afsnit: 1.1 Planstrategi og Agenda 21-strategi U dviklingen efter Bymønster. 1.4 By & Bosætning. 1.5 Erhvervsudvikling. 1.6 Trafik. 1.7 Detailhandel. 1.8 Det åbne land. 1.9 Kolonihaveområder Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer Tekniske anlæg Affald. Kalkmaleri i Sct. Bendts Kirke hovedstruktur 9

10 10 Hovedstruktur

11 1.1 plan- og Agenda 21-strategi 2007 Byrådet vedtog den 14. april 2007 Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007, der indeholder Byrådets bud på vigtige temaer og indsatsområder for de kommende 12 års udvikling af byen og det åbne land. Byrådet peger på følgende tre indsatsområder: Historien fortællinger og fyrtårne. Natur vand og sundhed. Erhvervsudvikling og uddannelse. I forlængelse af planstrategien er der igangsat en række handlinger indenfor disse indsatsområder, som følges op af kommuneplanen. Historien fortællinger og fyrtårne Ringsted hører til bl.a. landets ældste byer og har en unik historie. Kommunen rummer en righoldig kulturarv, der indgår som et væsentligt element i den fysiske planlægning. Ringsted Kommune ønsker at tydeliggøre Ringsteds historie og at gøre Ringsted kendt både udadtil og i forhold til kommunens egne borgere. Udfordringen er at udfolde potentialet i kulturarven således, at kulturarven kommer til at bidrage til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Natur vand og sundhed På naturområdet er det overordnede mål at skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne så dyr og planter kan spredes og etablere nye bestande. Samtidig ønsker Byrådet at støtte borgernes egen indsats og ansvar for et sundt liv gennem et sammenhængende net af stier, vandreruter og andre motionsmuligheder i det åbne land. Desuden vil kommunen sætte fokus på flere sikre levesteder for truede dyr og planter, begrænsning af forurening af grundvand, sø og å samt oplevelser der skaber velvære og familieoplevelser. Konkret er der igangsat en række handlinger: Kommunen arbejder for at få etableret nye sammenhængende stiforløb, og der arbejdes på tilslutning af eksisterende stier. Kommunen arbejder på at øge miljøkompetencen i folkeskolen ved at tilbyde kurser, undervisningsforløb og materialer gennem Ringsted Agenda 21. Agenda 21 støtter bl.a. naturkurser med naturvejleder samt arbejdet med Grønt Flag. Overbygningsskolerne har desuden fokus på udbygning og For at leve op til målene er der igangsat en række handlinger: Kommunen formidler Ringsteds historie i byrummet, ved bl.a. tværgående samarbejder som festivalen Sommer i Ringsted samt planlægning af festivals i de kommende år. Der sker forsøg med etablering af et kulturhistorisk fagcenter i samarbejde med skolerne i kommunen med det formål at formidle den lokale historie. Der arbejdes på at indgå i et regionalt samarbejde om etablering af cykel- og vandreruter som rækker ud over Ringsteds kommunegrænse med vægt på natur- og kulturoplevelser. Skulptur ved Sct. Bendts Kirke PLAN- OG AGENDA 21- STRATEGI

12 modernisering af de fysiske rammer for de naturvidenskabelige aktiviteter. Der er gennemført vandløbsrestaureringer for at forbedre forholdene for dyr og planter. I Odinsvejkvarteret og i Nørregade arbejdes der for lokalisering af nye kontorarbejdspladser. Der arbejdes for at udbygge og forbedre adgangsforholdene ved naturområderne ved Haraldsted Sø. Der skabes sammenhæng mellem naturområder ved at fjerne spærringer omkring vandmøllerne i Ringsted Å. I forbindelse med klimatopmødet i Danmark i 2009 gennemfører kommunen en kampagne med fokus på, hvad der lokalt kan gøres for at bidrage til at reducere den globale opvarmning. Derudover deltager kommunen i diverse miljørelaterede kampagner (1 ton mindre, Vi cykler til arbejde, Alle Børn Cykler, Store Cykeldag m.m.). Erhvervsudvikling og uddannelse Ringsted Kommune har de seneste år oplevet en kraftig vækst, og nye virksomheder er flyttet til byen. Byrådet ønsker at medvirke til et fortsat godt erhvervsklima samt til at skabe vækst i de eksisterende virksomheder og understøtte iværksættere. Derudover skal arbejdsstyrken opkvalificeres, så den matcher virksomhedernes fremtidige behov. For at nå disse mål er der igangsat følgende initiativer: I forslag til Kommuneplan udlægges der arealer nordøst for Ringsted til bl.a. transporttunge virksomheder og arealer mellem Balstrupvej og jernbanen til andre typer erhverv, herunder service- og produktionserhverv. I samarbejde mellem Ringsted Erhvervsforum, Concare og Ringsted Kommune arbejdes der med konkrete planer om en udviklingspark på Kasernen. Ringsted Kommune deltager i et projekt om købstadsturisme på Sjælland, sammen med Østdansk Turisme og en række andre kommuner. 12 PLAN- OG AGENDA 21- STRATEGI 2007

13 1.2 udviklingen efter 2020 Masterplan for Ringsted Ringsted Kommune har oplevet en meget stor byvækst, og befolkningsprognosen viser, at udviklingen fortsætter i de kommende år. Den planlagte rummelighed er ved at være opbrugt, og det er derfor nødvendigt at udlægge nye arealer til byudvikling. Byrådet ønsker en fortsat befolkningstilvækst. En visionsskitse for Ringsted bys udvikling placerer erhvervsområder mod øst samt langs motorvejen. Et mindre boligområde placeres mod øst, mens en ny bydel planlægges vest for Ringsted by. og service, bosætning og erhvervsudvikling samt kulturelle og sociale mødested. Centrale udfordringer for den kommende planlægning bliver at udpege arealer til fremtidig byvækst til bolig- og erhvervsformål samt at sikre de grønne strukturer, friarealer mv., det der er en forudsætning for det gode liv i byen. Kommunen skal skabe grundlaget for en alsidig erhvervsudvikling samtidig med at bystrukturen bidrager til en bæredygtig udvikling. Der er behov for at sikre og forny sammenhængen mellem de eksisterende værdier og nye kvaliteter. Ringsted Kommune skal med Ringsted by som centrum fortsat udvikles som Sjællands midtpunkt og kommunens center for beskæftigelse, handel Masterplan for udviklingen i Ringsted Kommune udviklingen efter

14 Et af de nye boligudviklingsområder i Vigersted 14 udviklingen efter 2020

15 1.3 Bymønster Visioner og mål Ringsted skal udnytte sin placering midt på Sjælland og i nærheden af Hovedstadsområdet med gode trafikforbindelser til både hovedstaden og resten af landet. Den eksisterende bystruktur skal opret holdes og udvikles, med Ringsted by som udviklingsdynamo og de ni byzonelandsbyer som bæredygtige lokalsamfund. Der skal ske en fortsat befolkningstilvækst, så kommunen i år 2020 har indbyggere og i år indbyggere. Som følge af den seneste konjunkturafmatning kan der ske mindre forskydninger i befolkningstilvæksten inden for planperioden. Retningslinjer Ringsted by samt byzonelandsbyer udlægges som byområde til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt nærrekreative formål som idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter Vækst i form af nye boliger skal placeres i Ringsted by og i byzonelandsbyerne. Dette skal ske for at understøtte den eksisterende serviceforsyning samt for at sikre et bredt udbygningsgrundlag af samme De øvrige landsbyer forbliver i landzone med mulighed for etablering af enkeltboliger inden for landsbyafgrænsningen. Bystruktur Ringsted Kommune er en landkommune, der domineres af Ringsted by som det naturlige center, centralt placeret i kommunen. Mod nord, syd, øst og vest omgives byen af ni byzonelandsbyer. Jævnt fordelt over kommunen ligger 23 landzonelandsbyer. for planperioden forventes Ringsted Kommune at vokse med ca indbyggere. Ringsteds største styrke er placeringen midt på Sjælland, kombineret med de mange aktiviteter og tilbud. For at tiltrække nye borgere skal Ringsted fortsat kunne tilbyde gode boligområder og attraktive byggegrunde. Derudover har Byrådet udpeget følgende tre strategiske indsatsområder, der skal få mennesker og virksomheder til at vælge Ringsted i fremtiden: Historien Ringsted var centrum for kirke og kongemagt i middelalderen Naturen - nærhed til naturen. Erhvervsudvikling - den hele by med arbejdspladser, og tæt på København. Ringsted har karakter af kerneby og skal fortsat udvikles som en sådan. En kerneby er en forholdvis kompakt by med stor befolkningstæthed og korte afstande, hvilket giver et godt grundlag for kollektiv trafikbetjening og cyklister. Det grønne er til stede i form af bl.a. parker og pladser og flere stier giver hurtig og nem adgang til landskabet uden for byen. Ringsted Kommunes samlede areal er ca. 295 km2, og pr. 1. januar 2008 var der indbyggere. 62 % procent bor i Ringsted, mens 38 % procent bor i landsbyer og landområder. Ringsted Ringsted by er kommunens center for bl.a. handel, service, kultur og arbejdspladser. Byen skal fortsat være kommunens dynamiske center, og inden Tinggade bymønster 15

16 Byzonelandsbyer Ringsteds byzonelandsbyer er attraktive bosteder. Byzonelandsbyerne er: Høm. Gyrstinge. Jystrup. Vigersted, Kværkeby. Nordrup. Ørslev. Sneslev. Vetterslev. Landzonelandsbyer De 23 landzonelandsbyerne fungerer primært som bosteder og udvikling skal her ske som afrunding eller huludfyldning indenfor den eksisterende landsbyafgrænsning. Ved hjælp af skovplantning rundt om byen og grønne kiler ind til byen opnår såvel byzone- som landzonelandsbyer en grøn karakter. De fleste byzonelandsbyer rummer indkøbsmuligheder, institutioner, skoler og fritidsanlæg. Kort 1: Bymønstret i Ringsted Kommune 16 bymønster

17 1.4 by og bosætning Visioner og mål Ringsted skal være et godt sted at bo og skal tilbyde moderne og rummelige boliger til alle tæt på naturen. Ringsted Kommune har oplevet en meget stor byvækst og befolkningsprognosen viser, at udviklingen fortsætter i de kommende år, dog i mindre omfang. Byrådet ønsker at videreudvikle Ringsted som en attraktiv boligkommune, bl.a. ved at udvikle nye arealer til boliger. Byrådet vil skabe mulighed for stor variation i byggeriet, både hvad angår udformning, størrelse og ejerform. Byrådet vil i særdeleshed skabe mulighed for at bygge attraktive familieboliger. Retningslinjer Byudvikling kan kun finde sted i byområde. Arealer til byudvikling skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra Byudvikling skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighederne for kollektiv trafikbetjening Eksisterende byzonearealer skal søges anvendt før nye arealer inddrages til byzone Byudvikling samt placering af trafik- og forsyningsanlæg o.lign., bør ikke ske på arealer af høj naturmæssig, landskabelig eller rekreativ værdi, det vil sige i beskyttelsesområder, landskabsområder og besøgsområder Arealer, der endnu ikke er inddraget til byudvikling, skal administreres i overensstemmelse med retningslinjer for de tilgrænsende områder ud mod det åbne land. Tegnestuen B.I.Gs boliger på Kasernen by OG BOSÆTNING 17

18 1.5.6 Arealudlæg skal foretages på baggrund af analyser af natur, landskab, arkæologi, kulturhistorie, miljø, biologi, rekreative værdier, grundvands- samt jordbrugsinteresser Nye boliger kan som hovedregel kun opføres i byområde, lokalplanlagte landsbyer og i afgrænsede landsbyer, se i øvrigt hæfte 2, afsnit Varige bygrænser mod det åbne land 700 og mod større indfaldsveje skal normalt 600 markeres med beplantning Der udlægges nye arealer til boligformål 500 på Køgevej samt i Kværkeby, Vigersted, 400 Høm og Vetterslev Udnyttelse af overfladevand skal indgå 300 som et rekreativt element i byudviklingsområder, til gavn for natur, klima og 200 mennesker Der skal ved udvikling af nye boligområder sikres tilstrækkelig daginstitutionskapacitet Skolekapaciteten for Ringsted by udvides med en ny skole i Kasernebyen Behovet for kultur- og fritidsanlæg skal 0 tilpasses befolkningsudviklingen Der skal sikres kapacitet til det voksende behov for ældreomsorg. Befolkningsudvikling og boligbehov I de sidste 8 år er Ringsted Kommune vokset med gennemsnitligt 320 indbygger pr år, dog således at den gennemsnitlige vækst i de sidste 4 år har været på over 400 indbyggere pr år. Antallet af nyopførte boliger har i de sidste 8 år været gennemsnitligt 205 pr år, dog knapt 300 pr år de seneste 4 år. Byrådet ønsker at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte i kommuneplanens 12-årige planperiode Befolkningsvækst Nye boliger Befolkningsvækst og nye antal boliger Befolkningsv Nye boliger Faktaboks: Restrummelighed til boliger Område Restrummelighed (ha) Ringsted by 44 Byzonelandsbyer Høm 16 Ørslev 11 Jystrup 10 Gyrstinge 10 Sneslev 10 Nordrup Kværkeby Vigersted Vetterslev Samlet restrummelighed BY OG BOSÆTNING

19 Offentlig service Der vil være behov for at tilpasse daginstitutions- og skolekapaciteten for småbørn, børn og unge samt bolig- og omsorgstilbuddet til ældre. Ligeledes vil befolkningsvæksten betyde øget efterspørgsel på kultur- og fritidsanlæg. Ved udlæg af nye boligområder reserveres areal til børneinstitutioner og skolekapaciteten for Ringsted by udvides fra 2012 med en ny skole, Solhammerskolen, i Kasernebyen. Fra august 2009 får Ringsted sit eget gymnasium, der bliver en del af Campus Ringsted, i Ringsted Syd, der består af handelsgymnasiet, teknisk gymnasium (EUC) og VUC Ringsted. På baggrund af en brugerundersøgelse er der ved at blive udarbejdet en behovsanalyse på idrætsområdet. Analysen skal fortælle hvilke faciliteter der er brug for og hvor de bedst placeres. Analysen forventes at foreligge i efteråret 2008 og skal danne grundlag for fremtidige politiske beslutninger. Bymønster og bosætning Byrådet ønsker at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte i kommuneplanens 12-årige planperiode Der skønnes i den 12-årige planperiode at være behov for op til 240 ha boligjord, så restrummeligheden på 130 ha er ikke tilstrækkelig. Det er derfor nødvendigt at udlægge nye arealer til boligudvikling, op til 110 ha. Der udlægges dog ikke et så stort et areal til boliger, idet der udlægges ca. 50 ha. Når der ikke udlægges det fulde areal er det for at tage højde for at udviklingen i perioden fra 2001 kan være atypisk, og at boligtilvæksten derfor næppe fortsætter i samme tempo. Derudover kan der ske boligtilvækst ved byomdannelse i bl.a. Odinsvejkvarteret og ved fortætning i bymidten. For at understøtte bymønsteret og tilbuddene i byen placeres de nye boligområder i tilknytning til Ringsted By samt i enkelte byzonelandsbyer. Byudviklingen skal udnytte den eksisterende infrastruktur og serviceforsyning bedst muligt. Dette sker dels ud fra et ønske om at forbedre service- og trafikbetjeningen, men også ud fra et ønske om at begrænse CO2-udledningen. Yderligere medtages ramme-område 5B16b, som et nyt udlæg til boligområde og Torpet udtages af rækkefølgebestemmelserne, da dette er et perspektivareal. De seneste års boligtilvækst har hovedsageligt været parcelhuse og tæt/lav bebyggelse. Boligtilvæksten har svaret til et arealforbrug på ca. 20 ha pr. år, med en stigende tendens frem til Faktaboks: Nyudlæg til boliger og samlet boligrummelighed Område Restrummelighed (ha) Køgevej 30 Benløse skovby 4 Byzonelandsbyer Kværkeby 6 Vigersted 4 Høm Vetterslev Samlede nyudlæg Restrummelighed 4 1,5 49,5 130 Samlet restrummelighed 179,5 by OG BOSÆTNING 19

20 Byudviklingsområdet ved Køgevej set fra luften Ideskitse til boligområde på Køgevej 20 by og bosætning

21 Nye boligområder Der udlægges i planperioden et nyt boligområde ved Køgevej, syd for Kærhave og øst for Ringvejen. På naboarealerne er der planlagt skovrejsning. Ved planlægning af området skal der tages hensyn til begrænsning af støj fra Østre Ringvej og fra jernbanen. Området er ca. 30 ha og terrænet er fladt. I Kværkeby udlægges ca. 6 ha mellem Værkevadsvej og Bøstoftevej. Arealet mellem Bøstofte og Kværkeby Bæk udlægges til bypark med offentlig adgang af hensyn til den økologiske korridor omkring bækken samt indsigt til Kværkeby Kirke. I Vigersted udlægges ca. 5 ha syd for Humleorevej. Som i Høm skal området indeholde grønne kiler, der sikrer at det nye kvarter bevarer kontakten til det åbne land, indsigten til landsbyen og i særdeleshed til Vigersted Kirke. I Høm udlægges ca. 4 ha mellem Næstvedvej og Englerupvej. Området skal indeholde grønne kiler, der sikrer, at det nye kvarter bevarer kontakten til det åbne land samt indsigten til kirken. Tilsvarende skal der sikres bedre krydsningsmuligheder af Næstvedvej. I Vetterslev udlægges ca. 1,5 ha syd for Toftegårdsvej. Ved planlægning for området er det vigtigt, at adgangen til Susåen sikres. Rækkefølgebestemmelser Byrådet ønsker at boligområderne i Ringsted by skal udvikles i følgende rækkefølge: 1. Kasernen. 2. Køgevej. I byzonelandsbyerne kan boligområderne udvikles parallelt. Denne rækkefølgeplan danner grundlag for prioritering af lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen vil ske i dialog med de berørte grundejere, med henblik på at den planlagte boligudbygning kan fordeles nogenlunde jævnt over planperioden. For alle de nye boligområder gælder, at bebyggelsesplan og boligernes udformning skal afspejle byernes oprindelige struktur og arkitektur. Byrådets mål er baseret på et velfungerende bolig-, bygge- og finansieringsmarked og byrådet er opmærksom på at en ændring af disse forudsætninger vil afspejle sig i vækstens omfang. Del af byudviklingsområdet ved Høm (nederst i billedet) set fra luften bo og bosætning 21

22 Susåvej Værkevadsvej Bøstofte Vigerstedvej Humleorevej Kværkeby- ideskitse til boligområde samt bypark Vigersted- ideskitse til boligområde Englerupvej Høm- ideskitse til boligområde Næstvedvej Vetterslev- ideskitse til boligområde 22 BY OG BOSÆTNING

23 Odinsvejkvarteret Med Temaplan for Boligudbygning besluttede byrådet i 2005 at udpege Odinsvejkvarteret som byomdannelsesområde. Intentionerne er at omdanne et ældre og delvis nedslidt industriområde til et moderne tæt bykvarter med en blanding af boliger, erhverv og kulturelle aktiviteter. Området, der er ca. 30 ha, ligger centralt i Ringsted, lige syd for jernbanen og afgrænses af Næstvedvej, Thorsvej, Haslevvej og Mellem Broerne. Det er meningen at de gamle bygninger i et vist omfang bevares for derved at skabe en identitet for en ny og levende bydel med udgangspunkt i de historiske bygninger på stedet, hvilket især er relevant for Ringsted Dun grunden. Ringsted Kommune har udarbejdet et kvalitetsprogram med overordnede retningslinjer for området. Formålet med kvalitetsprogrammet er at definere fælles mål og intentioner for det fremtidige Odinsvejkvarter. Ny infrastruktur binder området bedre sammen med resten af byen og et fælles grønt friareal omkring det gamle jernbanespor, der er udpeget som kulturmiljø, fungerer som en grøn kile gennem området. Med kvalitetsprogrammet lægges op til en dialog med private bygherrer, investorer og kommunen om, hvordan der sikres kvalitet i bebyggelsesplaner og arkitektur. Kvalitetsprogrammet kan ses som en uformel rammelokalplan som grundlag for udarbejdelse af lokalplaner for konkrete projekter. I den videre planlægning for området skal der arbejdes for at undgå især negative trafikale og støjmæssige påvirkninger fra de eksisterende virksomheder. Hertil kommer store udfordringer med håndtering af forurenet jord og grundvand. Vejledende funktionsplan for Odinsvejkvarteret Del af byudviklingsområdet ved Odinsvej set fra luften by OG BOSÆTNING 23

24 Gymnasium- Masterplan Ringsted Gymnasium bygges i Ringsted Syd, på arealer ved EUC (b.la. handelsgymnasium) og VUC (b.la. HF). Samlet kommer uddannelsesinstitutionerne til at udgøre Campus Ringsted. Udarbejdelsen af en samlet masterplan for campus parallelt med skitsering på gymnasiet har i fællesskab skabt en række principper for tilgangen til området. Det forventes at gymnasiet vil have behov for at udvide inden for de kommende år, og derfor omtales gymnasiet i masterplanen som hhv. Etape 1 og Etape 2. Derudover er der forventninger til en idrætshal der kan bruges af gymnasiet. Denne er lagt i forlængelse af gymnasiets etape 2 som en selvstændig bygning 1 eller 2 etager. Ydre landskab Allerede kendetegnende for både EUC og VUC er, at parkeringspladserne ligger mellem vej og bebyggelse. Der ligger således en hård zone af parkeringsarealer, der er gjort grøn og fortættet med træer. Dette princip fortsættes så campusområdet samles udadtil, mod de omgivende veje, af en rand af beplantning. Området er allerede afgrænset af beplantning mod nord, syd og vest, i form af allétræer langs Ahorn Allé og Bengerds Allé. For at afslutte dette bælte af beplantning og for at skærme mod den trafikerede Næstvedvej mod øst, etableres et bakket Forslag til masterplan for det fremtidige uddannelsesområde ved Næstvedvej og Bengerds/ Ahorn Allé, hvor det nye gymnasium bliver bygget i sammenhæng med det eksisterende VUC og EUC Uddannelsesområdet mellem Næstvedvej og Bengerds/ Ahorn Allé set fra luften 24 BY OG BOSÆTNING

25 landskab beplantet med piletræer. Bakkerne etableres med overskudsjord fra byggeriet. Fremtidig parkering er udlagt mellem bebyggelse og bakkelandskabet. Ved en større udbygning mod syd vil en sivevej kunne trækkes ind fra Ahorn Allé og give adgang til parkeringspladserne. I forbindelse med gymnasiets Etape 1 etableres der parkering samt cykelparkering pa arealet mellem VUC og EUCs bygninger. Adgang hertil sker via VUCs sivevej ind fra Ahorn Allé. Fremtidig bebyggelse etableres hovedsageligt langs Næstvedvej, så campusbygningerne tilsammen omgiver en fælles campuspark og skærmer parken fra de omgivende veje. Parken holdes helt fri for biltrafik og parkering. Campus Parken Indadtil, mellem uddannelsesinstitutionerne, findes et stort åbent landskabsrum pa ca. 5,5 ha., med et naturligt bevæget terræn, der skråner nedad mod syd. Der er et terrænspring på 14 meter, fra kote 29 til kote 43. Arealet bruges i dag til landbrugsformål. I takt med, at arealet udbygges med uddannelsesinstitutioner omdannes marklandskabet til campuspark. Dette gøres gennem en fleksibel plan, som kan udvikles over tid, efterhanden som behovet opstår. Området forbindes på kryds og tværs af et grid af belagte stier samt rækker af forskellige træer, der lægger sig hen over og følger det bevægede landskab. Stigriddet og trærækkerne inddeler landskabet i større og mindre felter, som kan få hver sin funktion og indhold, når der er behov. Indholdet er fx sportsbaner og skolehaver. Griddet etableres og felterne opstår i takt med at området bebygges. Længst mod syd, på områdets lavest liggende sted, etableres en sø, som kan optage områdets overfladevand, og samtidig udgøre et markant landskabeligt element. I samme område får randbeplantningen lov at brede sig, så der opstår en lille skov. Campus pladsen Uderummet mellem EUCs kantine, VUC og gymnasiet tænkes som en grøn plads hvor campusiivet vil tage sin begyndelse. Her sker interaktionen mellem studerende pa de forskellige institutioner. En campusplads med liv på, krydsende studerende på vej til og fra undervisning samtidigt med at der er plads til pauser og til at mødes i grupper. Illustrationsplan af campusområdet, og eksempel på udformning af vestfacade på gymnasie mod resten af campus by OG BOSÆTNING 25

26 Benløse Skovby Området er på ca. 900 ha og ligger i det åbne land mellem Benløse og Haraldsted Sø. Området strækker sig fra Ringsted Å i vest ind til Benløse og afgrænses mod syd af motorvejen. Skovbyen er en del af et større skovrejsningsprojekt udarbejdet af Ringsted Kommune, Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Energi. Projektet forudsættes realiseret over en længere årrække. Skovbyen omfatter nogle få mindre enklaver af boliger omgivet af skov og landskab. Der plantes skov på de højere liggende arealer, mens dalstrøg og lavtliggende arealer friholdes for beplantning, dels genetableres som vådområder og dels udlægges som slettearealer til græsning. Formålet er at fastholde og forstærke de landskabelige kvaliteter og udsigtsforhold samt at tilføre Benløse nye kvaliteter ved at plante skov helt ind til bygrænsen. Områder der falder udenfor skovenes afgrænsninger udlægges som minus-områder (skovrejsning uønsket) for at undgå privat skovrejsning. Skovbyen består af en række mindre boliggrupper, der skal udformes med hensyn til det omgivende landskab og skov. Det skal således sikres at beboelserne har et lavt energi- og ressource forbrug. Boliggrupperne placeres henholdsvis i skoven, i lysningen eller på kanten af skoven. Der skal skabes en arkitektonisk sammenhæng og genkendelighed indenfor de forskellige boliggrupper. Der vil i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen i 2009 blive udarbejdet en helhedsplan for området. Planen vil få status af kommuneplantillæg. Del af skovrejsningsområdet ved Benløse set fra luften Skitse over skovrejsning ved Benløse 26 BY OG BOSÆTNING

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Lokalplan 238 - Forslag

Lokalplan 238 - Forslag 1 Lokalplan 238 - Forslag Boliger ved Høm Byvej April 2011 2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning,

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8

indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8 indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8 4 Udgangspunkt for miljøvurderingen 9 4.1 Vurderingsparametre 9 5 Miljøvurdering af temaer 10 5.1 By og bosætning

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Overordnet struktur og proces for Vinge

Overordnet struktur og proces for Vinge Overordnet struktur og proces for Vinge Proces I forbindelse med genopstarten af Vinge (Ny by) projektet, er der blevet set nærmere på den proces der skal til for at realisere byen. Der skal udarbejdes

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 6. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner I det følgende beskrives kortfattet planprocessen ved ændring af et givet område til fremtidig anvendelse til erhvervsformål. Erhvervs-anvendelse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og Rammebestemmelser for VIBS.B4.01_T1, VIBS.B4.03_T1, VIBS.A1.01_T1, VIBS.C1.01_T1, VIBS.R1.01_T1, VIBS.R1.02_T1 Tillæggets område

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Erhvervsområde mellem Andrup og Motorvejen

Erhvervsområde mellem Andrup og Motorvejen Forslag til Ændring 2010.09 i Kommuneplan 2010-2022 Erhvervsområde mellem Andrup og Motorvejen Plan s oplæg af 02-05-2011 Ikke vedtaget Forslag til Ændring 2010.09 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Forslag

Læs mere