1: Hovedstruktur for byområdet. Kommuneplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1: Hovedstruktur for byområdet. Kommuneplan 2009-2020"

Transkript

1 1: Hovedstruktur for byområdet Kommuneplan

2 Ringsted Byråd besluttede den 8. december 2008 at udsende forslag til kommuneplan i offentlig høring i perioden 6. januar 2009 til 3. marts Der kom 72 indsigelser og ændringsforslag i høringsperioden. Ringsted Byråd vedtog den 11. maj 2009 kommuneplanen endeligt med mindre ændringer, som følge af indsigelser og ændringsforslag. Kommuneplan , Hæfte 1: Hovedstruktur for byområdet, Juli 2009 Udgivet af Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade Ringsted Tlf.: Udgivelsesår: 2009 Oplag: 400 Tryk: Centertryk A/S Forsidefoto: Torveliv foran Sct. Bendts Kirke Fotograf: Steen Olsson og Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning Rådgivere: COWI A/S Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Hæfte 1: Hovedstruktur for byområdet Emne Side Forord 5 0 Indledning 7 1 Hovedstruktur Plan- og Agenda 21-strategi Udviklingen efter Bymønster By & Bosætning Erhvervsudvikling Trafik Detailhandel Det åbne land Kolonihaveområder Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer Tekniske anlæg Affald 65 2 Redegørelse Lokale velfærdsydelser Grønne områder i byen Teknisk infrastruktur Trafik Detailhandelsstruktur Forhold til anden planlægning 87 3 Miljøvurdering 89 Se i øvrigt: Hæfte 2: Hovedstruktur for landområdet Hæfte 3: Rammebestemmmelser indholdsfortegnelse 3

4 Ringsted Svømmehal 4

5 FORORD Kommuneplan er den fysiske plan for udviklingen i Ringsted og planen afspejler Byrådets forventninger til fremtiden. Kommuneplanen er således en vigtig forudsætning for at udvikle visionen om Ringsted som en bosætnings- og erhvervskommune. Kommuneplan er den første kommuneplan siden strukturreformen, hvor kommunerne pr. 1. januar 2007 overtog ansvaret for planlægning af det åbne land. Kommuneplanen omfatter derfor denne gang en række nye emner om det åbne land, som tidligere var omfattet af regionplanen. Kommuneplanen tager udgangspunkt i de tidligere års planlægning samt den vedtagne kommuneplanstrategi. Der er sat fokus på en planlægning, som skal udvikle og bevare de eksisterende kvaliteter med særlig vægt på historien, naturen samt erhvervsudviklingen, og at styrke Ringsted Kommune som en attraktiv kommune, der tiltrækker både nye borgere, erhvervsvirksomheder og turister. Niels Ulrich Hermansen Borgmester forord 5

6 6

7 0 INDLEDNING Kommuneplanens opbygning og indhold Ifølge lov om planlægning skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen omhandler forudsætninger og hensigter med retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Redegørelsen omfatter endvidere kommuneplanens forhold til den overordnede planlægning samt kommunens hidtidige planlægning. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af kommuneplanforslaget. Miljøvurderingen skal omfatte de ændringer og nye tiltag, som en gennemførelse af planforslaget vil betyde. For overskuelighedens skyld er planen opdelt i følgende fire hæfter: 1. Hovedstruktur for byområdet. 2. Hovedstruktur for landområdet. 3. Rammebestemmelser. Hæfte 1 og 2 Hovedstrukturen for by- og landområdet angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder nye byudviklingsområder og stiplanlægning som Byrådet har ønsket at sætte fokus på. Hæfte 3 I rammer for lokalplanlægningen fastsættes retningslinjer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, herunder anvendelse og omfang af bebyggelse, adgangs- og parkeringsforhold samt eventuelle bevaringsinteresser. Afsnittet Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007 i dette hæfte samler op og folder visionerne fra plan- og agenda 21-strategien ud. Der udarbejdes en selvstændig Agenda 21- handlingsplan for Ringsted Kommune. Cykelløb i bymidten indledning 7

8 Fuld revision af kommuneplanen Byrådet vedtog den 14. april 2007 Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007 uden ændringer og efterfølgende er Kommuneplan udarbejdet. Med Kommuneplan er der foretaget en fuld revision af kommuneplanen og forslaget samler således følgende Kommuneplan til ét dokument: Nye rammebestemmelser. Temaplan for Boligudbygning. Temaplan for Detailhandel. Kommuneplan Hovedstruktur. Vestsjællands Amt Regionplan for Ringstedområdet. Beslutninger efter en vandplan eller en Natura 2000-plan. En Natura 2000-skovplan, udarbejdet i medfør af skovloven. En råstofplan, udarbejdet i medfør af lov om råstoffer. Herved kan Regionplan ophæves og erstattes af den nye kommuneplan. En enkelt undtagelse findes dog på vandområdet (vand- og naturplaner + råstoffer), hvor udarbejdelsen af en kommunal handleplan afventer den statslige vandplan, der forventes at foreligge i 2009, mens den kommunale vandplan forventes vedtaget i Hvad siger loven om kommuneplanlægning? Kommuneplan for Ringsted Kommune er udarbejdet efter bestemmelserne i lov om planlægning, lov nr. 537 af 6. juni Det er planlovens formål at sikre en sammenfattende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. Ifølge planloven skal der foreligge en kommuneplan for hver af landets kommuner. Kommuneplanen udarbejdes med en 12-års planperiode og må ikke stride mod: Retningslinjer fastsat i Regionplan , der har retsvirkning som landsplandirektiv. Regler fastsat af Miljøministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser. Beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan. 8 INDLEDNING

9 1 hovedstruktur 1 Hovedstruktur Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen samt retningslinjer for arealanvendelsen. 1 Hovedstrukturen er inddelt i følgende afsnit: 1.1 Planstrategi og Agenda 21-strategi U dviklingen efter Bymønster. 1.4 By & Bosætning. 1.5 Erhvervsudvikling. 1.6 Trafik. 1.7 Detailhandel. 1.8 Det åbne land. 1.9 Kolonihaveområder Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer Tekniske anlæg Affald. Kalkmaleri i Sct. Bendts Kirke hovedstruktur 9

10 10 Hovedstruktur

11 1.1 plan- og Agenda 21-strategi 2007 Byrådet vedtog den 14. april 2007 Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007, der indeholder Byrådets bud på vigtige temaer og indsatsområder for de kommende 12 års udvikling af byen og det åbne land. Byrådet peger på følgende tre indsatsområder: Historien fortællinger og fyrtårne. Natur vand og sundhed. Erhvervsudvikling og uddannelse. I forlængelse af planstrategien er der igangsat en række handlinger indenfor disse indsatsområder, som følges op af kommuneplanen. Historien fortællinger og fyrtårne Ringsted hører til bl.a. landets ældste byer og har en unik historie. Kommunen rummer en righoldig kulturarv, der indgår som et væsentligt element i den fysiske planlægning. Ringsted Kommune ønsker at tydeliggøre Ringsteds historie og at gøre Ringsted kendt både udadtil og i forhold til kommunens egne borgere. Udfordringen er at udfolde potentialet i kulturarven således, at kulturarven kommer til at bidrage til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Natur vand og sundhed På naturområdet er det overordnede mål at skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne så dyr og planter kan spredes og etablere nye bestande. Samtidig ønsker Byrådet at støtte borgernes egen indsats og ansvar for et sundt liv gennem et sammenhængende net af stier, vandreruter og andre motionsmuligheder i det åbne land. Desuden vil kommunen sætte fokus på flere sikre levesteder for truede dyr og planter, begrænsning af forurening af grundvand, sø og å samt oplevelser der skaber velvære og familieoplevelser. Konkret er der igangsat en række handlinger: Kommunen arbejder for at få etableret nye sammenhængende stiforløb, og der arbejdes på tilslutning af eksisterende stier. Kommunen arbejder på at øge miljøkompetencen i folkeskolen ved at tilbyde kurser, undervisningsforløb og materialer gennem Ringsted Agenda 21. Agenda 21 støtter bl.a. naturkurser med naturvejleder samt arbejdet med Grønt Flag. Overbygningsskolerne har desuden fokus på udbygning og For at leve op til målene er der igangsat en række handlinger: Kommunen formidler Ringsteds historie i byrummet, ved bl.a. tværgående samarbejder som festivalen Sommer i Ringsted samt planlægning af festivals i de kommende år. Der sker forsøg med etablering af et kulturhistorisk fagcenter i samarbejde med skolerne i kommunen med det formål at formidle den lokale historie. Der arbejdes på at indgå i et regionalt samarbejde om etablering af cykel- og vandreruter som rækker ud over Ringsteds kommunegrænse med vægt på natur- og kulturoplevelser. Skulptur ved Sct. Bendts Kirke PLAN- OG AGENDA 21- STRATEGI

12 modernisering af de fysiske rammer for de naturvidenskabelige aktiviteter. Der er gennemført vandløbsrestaureringer for at forbedre forholdene for dyr og planter. I Odinsvejkvarteret og i Nørregade arbejdes der for lokalisering af nye kontorarbejdspladser. Der arbejdes for at udbygge og forbedre adgangsforholdene ved naturområderne ved Haraldsted Sø. Der skabes sammenhæng mellem naturområder ved at fjerne spærringer omkring vandmøllerne i Ringsted Å. I forbindelse med klimatopmødet i Danmark i 2009 gennemfører kommunen en kampagne med fokus på, hvad der lokalt kan gøres for at bidrage til at reducere den globale opvarmning. Derudover deltager kommunen i diverse miljørelaterede kampagner (1 ton mindre, Vi cykler til arbejde, Alle Børn Cykler, Store Cykeldag m.m.). Erhvervsudvikling og uddannelse Ringsted Kommune har de seneste år oplevet en kraftig vækst, og nye virksomheder er flyttet til byen. Byrådet ønsker at medvirke til et fortsat godt erhvervsklima samt til at skabe vækst i de eksisterende virksomheder og understøtte iværksættere. Derudover skal arbejdsstyrken opkvalificeres, så den matcher virksomhedernes fremtidige behov. For at nå disse mål er der igangsat følgende initiativer: I forslag til Kommuneplan udlægges der arealer nordøst for Ringsted til bl.a. transporttunge virksomheder og arealer mellem Balstrupvej og jernbanen til andre typer erhverv, herunder service- og produktionserhverv. I samarbejde mellem Ringsted Erhvervsforum, Concare og Ringsted Kommune arbejdes der med konkrete planer om en udviklingspark på Kasernen. Ringsted Kommune deltager i et projekt om købstadsturisme på Sjælland, sammen med Østdansk Turisme og en række andre kommuner. 12 PLAN- OG AGENDA 21- STRATEGI 2007

13 1.2 udviklingen efter 2020 Masterplan for Ringsted Ringsted Kommune har oplevet en meget stor byvækst, og befolkningsprognosen viser, at udviklingen fortsætter i de kommende år. Den planlagte rummelighed er ved at være opbrugt, og det er derfor nødvendigt at udlægge nye arealer til byudvikling. Byrådet ønsker en fortsat befolkningstilvækst. En visionsskitse for Ringsted bys udvikling placerer erhvervsområder mod øst samt langs motorvejen. Et mindre boligområde placeres mod øst, mens en ny bydel planlægges vest for Ringsted by. og service, bosætning og erhvervsudvikling samt kulturelle og sociale mødested. Centrale udfordringer for den kommende planlægning bliver at udpege arealer til fremtidig byvækst til bolig- og erhvervsformål samt at sikre de grønne strukturer, friarealer mv., det der er en forudsætning for det gode liv i byen. Kommunen skal skabe grundlaget for en alsidig erhvervsudvikling samtidig med at bystrukturen bidrager til en bæredygtig udvikling. Der er behov for at sikre og forny sammenhængen mellem de eksisterende værdier og nye kvaliteter. Ringsted Kommune skal med Ringsted by som centrum fortsat udvikles som Sjællands midtpunkt og kommunens center for beskæftigelse, handel Masterplan for udviklingen i Ringsted Kommune udviklingen efter

14 Et af de nye boligudviklingsområder i Vigersted 14 udviklingen efter 2020

15 1.3 Bymønster Visioner og mål Ringsted skal udnytte sin placering midt på Sjælland og i nærheden af Hovedstadsområdet med gode trafikforbindelser til både hovedstaden og resten af landet. Den eksisterende bystruktur skal opret holdes og udvikles, med Ringsted by som udviklingsdynamo og de ni byzonelandsbyer som bæredygtige lokalsamfund. Der skal ske en fortsat befolkningstilvækst, så kommunen i år 2020 har indbyggere og i år indbyggere. Som følge af den seneste konjunkturafmatning kan der ske mindre forskydninger i befolkningstilvæksten inden for planperioden. Retningslinjer Ringsted by samt byzonelandsbyer udlægges som byområde til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt nærrekreative formål som idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter Vækst i form af nye boliger skal placeres i Ringsted by og i byzonelandsbyerne. Dette skal ske for at understøtte den eksisterende serviceforsyning samt for at sikre et bredt udbygningsgrundlag af samme De øvrige landsbyer forbliver i landzone med mulighed for etablering af enkeltboliger inden for landsbyafgrænsningen. Bystruktur Ringsted Kommune er en landkommune, der domineres af Ringsted by som det naturlige center, centralt placeret i kommunen. Mod nord, syd, øst og vest omgives byen af ni byzonelandsbyer. Jævnt fordelt over kommunen ligger 23 landzonelandsbyer. for planperioden forventes Ringsted Kommune at vokse med ca indbyggere. Ringsteds største styrke er placeringen midt på Sjælland, kombineret med de mange aktiviteter og tilbud. For at tiltrække nye borgere skal Ringsted fortsat kunne tilbyde gode boligområder og attraktive byggegrunde. Derudover har Byrådet udpeget følgende tre strategiske indsatsområder, der skal få mennesker og virksomheder til at vælge Ringsted i fremtiden: Historien Ringsted var centrum for kirke og kongemagt i middelalderen Naturen - nærhed til naturen. Erhvervsudvikling - den hele by med arbejdspladser, og tæt på København. Ringsted har karakter af kerneby og skal fortsat udvikles som en sådan. En kerneby er en forholdvis kompakt by med stor befolkningstæthed og korte afstande, hvilket giver et godt grundlag for kollektiv trafikbetjening og cyklister. Det grønne er til stede i form af bl.a. parker og pladser og flere stier giver hurtig og nem adgang til landskabet uden for byen. Ringsted Kommunes samlede areal er ca. 295 km2, og pr. 1. januar 2008 var der indbyggere. 62 % procent bor i Ringsted, mens 38 % procent bor i landsbyer og landområder. Ringsted Ringsted by er kommunens center for bl.a. handel, service, kultur og arbejdspladser. Byen skal fortsat være kommunens dynamiske center, og inden Tinggade bymønster 15

16 Byzonelandsbyer Ringsteds byzonelandsbyer er attraktive bosteder. Byzonelandsbyerne er: Høm. Gyrstinge. Jystrup. Vigersted, Kværkeby. Nordrup. Ørslev. Sneslev. Vetterslev. Landzonelandsbyer De 23 landzonelandsbyerne fungerer primært som bosteder og udvikling skal her ske som afrunding eller huludfyldning indenfor den eksisterende landsbyafgrænsning. Ved hjælp af skovplantning rundt om byen og grønne kiler ind til byen opnår såvel byzone- som landzonelandsbyer en grøn karakter. De fleste byzonelandsbyer rummer indkøbsmuligheder, institutioner, skoler og fritidsanlæg. Kort 1: Bymønstret i Ringsted Kommune 16 bymønster

17 1.4 by og bosætning Visioner og mål Ringsted skal være et godt sted at bo og skal tilbyde moderne og rummelige boliger til alle tæt på naturen. Ringsted Kommune har oplevet en meget stor byvækst og befolkningsprognosen viser, at udviklingen fortsætter i de kommende år, dog i mindre omfang. Byrådet ønsker at videreudvikle Ringsted som en attraktiv boligkommune, bl.a. ved at udvikle nye arealer til boliger. Byrådet vil skabe mulighed for stor variation i byggeriet, både hvad angår udformning, størrelse og ejerform. Byrådet vil i særdeleshed skabe mulighed for at bygge attraktive familieboliger. Retningslinjer Byudvikling kan kun finde sted i byområde. Arealer til byudvikling skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra Byudvikling skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighederne for kollektiv trafikbetjening Eksisterende byzonearealer skal søges anvendt før nye arealer inddrages til byzone Byudvikling samt placering af trafik- og forsyningsanlæg o.lign., bør ikke ske på arealer af høj naturmæssig, landskabelig eller rekreativ værdi, det vil sige i beskyttelsesområder, landskabsområder og besøgsområder Arealer, der endnu ikke er inddraget til byudvikling, skal administreres i overensstemmelse med retningslinjer for de tilgrænsende områder ud mod det åbne land. Tegnestuen B.I.Gs boliger på Kasernen by OG BOSÆTNING 17

18 1.5.6 Arealudlæg skal foretages på baggrund af analyser af natur, landskab, arkæologi, kulturhistorie, miljø, biologi, rekreative værdier, grundvands- samt jordbrugsinteresser Nye boliger kan som hovedregel kun opføres i byområde, lokalplanlagte landsbyer og i afgrænsede landsbyer, se i øvrigt hæfte 2, afsnit Varige bygrænser mod det åbne land 700 og mod større indfaldsveje skal normalt 600 markeres med beplantning Der udlægges nye arealer til boligformål 500 på Køgevej samt i Kværkeby, Vigersted, 400 Høm og Vetterslev Udnyttelse af overfladevand skal indgå 300 som et rekreativt element i byudviklingsområder, til gavn for natur, klima og 200 mennesker Der skal ved udvikling af nye boligområder sikres tilstrækkelig daginstitutionskapacitet Skolekapaciteten for Ringsted by udvides med en ny skole i Kasernebyen Behovet for kultur- og fritidsanlæg skal 0 tilpasses befolkningsudviklingen Der skal sikres kapacitet til det voksende behov for ældreomsorg. Befolkningsudvikling og boligbehov I de sidste 8 år er Ringsted Kommune vokset med gennemsnitligt 320 indbygger pr år, dog således at den gennemsnitlige vækst i de sidste 4 år har været på over 400 indbyggere pr år. Antallet af nyopførte boliger har i de sidste 8 år været gennemsnitligt 205 pr år, dog knapt 300 pr år de seneste 4 år. Byrådet ønsker at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte i kommuneplanens 12-årige planperiode Befolkningsvækst Nye boliger Befolkningsvækst og nye antal boliger Befolkningsv Nye boliger Faktaboks: Restrummelighed til boliger Område Restrummelighed (ha) Ringsted by 44 Byzonelandsbyer Høm 16 Ørslev 11 Jystrup 10 Gyrstinge 10 Sneslev 10 Nordrup Kværkeby Vigersted Vetterslev Samlet restrummelighed BY OG BOSÆTNING

19 Offentlig service Der vil være behov for at tilpasse daginstitutions- og skolekapaciteten for småbørn, børn og unge samt bolig- og omsorgstilbuddet til ældre. Ligeledes vil befolkningsvæksten betyde øget efterspørgsel på kultur- og fritidsanlæg. Ved udlæg af nye boligområder reserveres areal til børneinstitutioner og skolekapaciteten for Ringsted by udvides fra 2012 med en ny skole, Solhammerskolen, i Kasernebyen. Fra august 2009 får Ringsted sit eget gymnasium, der bliver en del af Campus Ringsted, i Ringsted Syd, der består af handelsgymnasiet, teknisk gymnasium (EUC) og VUC Ringsted. På baggrund af en brugerundersøgelse er der ved at blive udarbejdet en behovsanalyse på idrætsområdet. Analysen skal fortælle hvilke faciliteter der er brug for og hvor de bedst placeres. Analysen forventes at foreligge i efteråret 2008 og skal danne grundlag for fremtidige politiske beslutninger. Bymønster og bosætning Byrådet ønsker at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte i kommuneplanens 12-årige planperiode Der skønnes i den 12-årige planperiode at være behov for op til 240 ha boligjord, så restrummeligheden på 130 ha er ikke tilstrækkelig. Det er derfor nødvendigt at udlægge nye arealer til boligudvikling, op til 110 ha. Der udlægges dog ikke et så stort et areal til boliger, idet der udlægges ca. 50 ha. Når der ikke udlægges det fulde areal er det for at tage højde for at udviklingen i perioden fra 2001 kan være atypisk, og at boligtilvæksten derfor næppe fortsætter i samme tempo. Derudover kan der ske boligtilvækst ved byomdannelse i bl.a. Odinsvejkvarteret og ved fortætning i bymidten. For at understøtte bymønsteret og tilbuddene i byen placeres de nye boligområder i tilknytning til Ringsted By samt i enkelte byzonelandsbyer. Byudviklingen skal udnytte den eksisterende infrastruktur og serviceforsyning bedst muligt. Dette sker dels ud fra et ønske om at forbedre service- og trafikbetjeningen, men også ud fra et ønske om at begrænse CO2-udledningen. Yderligere medtages ramme-område 5B16b, som et nyt udlæg til boligområde og Torpet udtages af rækkefølgebestemmelserne, da dette er et perspektivareal. De seneste års boligtilvækst har hovedsageligt været parcelhuse og tæt/lav bebyggelse. Boligtilvæksten har svaret til et arealforbrug på ca. 20 ha pr. år, med en stigende tendens frem til Faktaboks: Nyudlæg til boliger og samlet boligrummelighed Område Restrummelighed (ha) Køgevej 30 Benløse skovby 4 Byzonelandsbyer Kværkeby 6 Vigersted 4 Høm Vetterslev Samlede nyudlæg Restrummelighed 4 1,5 49,5 130 Samlet restrummelighed 179,5 by OG BOSÆTNING 19

20 Byudviklingsområdet ved Køgevej set fra luften Ideskitse til boligområde på Køgevej 20 by og bosætning

21 Nye boligområder Der udlægges i planperioden et nyt boligområde ved Køgevej, syd for Kærhave og øst for Ringvejen. På naboarealerne er der planlagt skovrejsning. Ved planlægning af området skal der tages hensyn til begrænsning af støj fra Østre Ringvej og fra jernbanen. Området er ca. 30 ha og terrænet er fladt. I Kværkeby udlægges ca. 6 ha mellem Værkevadsvej og Bøstoftevej. Arealet mellem Bøstofte og Kværkeby Bæk udlægges til bypark med offentlig adgang af hensyn til den økologiske korridor omkring bækken samt indsigt til Kværkeby Kirke. I Vigersted udlægges ca. 5 ha syd for Humleorevej. Som i Høm skal området indeholde grønne kiler, der sikrer at det nye kvarter bevarer kontakten til det åbne land, indsigten til landsbyen og i særdeleshed til Vigersted Kirke. I Høm udlægges ca. 4 ha mellem Næstvedvej og Englerupvej. Området skal indeholde grønne kiler, der sikrer, at det nye kvarter bevarer kontakten til det åbne land samt indsigten til kirken. Tilsvarende skal der sikres bedre krydsningsmuligheder af Næstvedvej. I Vetterslev udlægges ca. 1,5 ha syd for Toftegårdsvej. Ved planlægning for området er det vigtigt, at adgangen til Susåen sikres. Rækkefølgebestemmelser Byrådet ønsker at boligområderne i Ringsted by skal udvikles i følgende rækkefølge: 1. Kasernen. 2. Køgevej. I byzonelandsbyerne kan boligområderne udvikles parallelt. Denne rækkefølgeplan danner grundlag for prioritering af lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen vil ske i dialog med de berørte grundejere, med henblik på at den planlagte boligudbygning kan fordeles nogenlunde jævnt over planperioden. For alle de nye boligområder gælder, at bebyggelsesplan og boligernes udformning skal afspejle byernes oprindelige struktur og arkitektur. Byrådets mål er baseret på et velfungerende bolig-, bygge- og finansieringsmarked og byrådet er opmærksom på at en ændring af disse forudsætninger vil afspejle sig i vækstens omfang. Del af byudviklingsområdet ved Høm (nederst i billedet) set fra luften bo og bosætning 21

22 Susåvej Værkevadsvej Bøstofte Vigerstedvej Humleorevej Kværkeby- ideskitse til boligområde samt bypark Vigersted- ideskitse til boligområde Englerupvej Høm- ideskitse til boligområde Næstvedvej Vetterslev- ideskitse til boligområde 22 BY OG BOSÆTNING

23 Odinsvejkvarteret Med Temaplan for Boligudbygning besluttede byrådet i 2005 at udpege Odinsvejkvarteret som byomdannelsesområde. Intentionerne er at omdanne et ældre og delvis nedslidt industriområde til et moderne tæt bykvarter med en blanding af boliger, erhverv og kulturelle aktiviteter. Området, der er ca. 30 ha, ligger centralt i Ringsted, lige syd for jernbanen og afgrænses af Næstvedvej, Thorsvej, Haslevvej og Mellem Broerne. Det er meningen at de gamle bygninger i et vist omfang bevares for derved at skabe en identitet for en ny og levende bydel med udgangspunkt i de historiske bygninger på stedet, hvilket især er relevant for Ringsted Dun grunden. Ringsted Kommune har udarbejdet et kvalitetsprogram med overordnede retningslinjer for området. Formålet med kvalitetsprogrammet er at definere fælles mål og intentioner for det fremtidige Odinsvejkvarter. Ny infrastruktur binder området bedre sammen med resten af byen og et fælles grønt friareal omkring det gamle jernbanespor, der er udpeget som kulturmiljø, fungerer som en grøn kile gennem området. Med kvalitetsprogrammet lægges op til en dialog med private bygherrer, investorer og kommunen om, hvordan der sikres kvalitet i bebyggelsesplaner og arkitektur. Kvalitetsprogrammet kan ses som en uformel rammelokalplan som grundlag for udarbejdelse af lokalplaner for konkrete projekter. I den videre planlægning for området skal der arbejdes for at undgå især negative trafikale og støjmæssige påvirkninger fra de eksisterende virksomheder. Hertil kommer store udfordringer med håndtering af forurenet jord og grundvand. Vejledende funktionsplan for Odinsvejkvarteret Del af byudviklingsområdet ved Odinsvej set fra luften by OG BOSÆTNING 23

24 Gymnasium- Masterplan Ringsted Gymnasium bygges i Ringsted Syd, på arealer ved EUC (b.la. handelsgymnasium) og VUC (b.la. HF). Samlet kommer uddannelsesinstitutionerne til at udgøre Campus Ringsted. Udarbejdelsen af en samlet masterplan for campus parallelt med skitsering på gymnasiet har i fællesskab skabt en række principper for tilgangen til området. Det forventes at gymnasiet vil have behov for at udvide inden for de kommende år, og derfor omtales gymnasiet i masterplanen som hhv. Etape 1 og Etape 2. Derudover er der forventninger til en idrætshal der kan bruges af gymnasiet. Denne er lagt i forlængelse af gymnasiets etape 2 som en selvstændig bygning 1 eller 2 etager. Ydre landskab Allerede kendetegnende for både EUC og VUC er, at parkeringspladserne ligger mellem vej og bebyggelse. Der ligger således en hård zone af parkeringsarealer, der er gjort grøn og fortættet med træer. Dette princip fortsættes så campusområdet samles udadtil, mod de omgivende veje, af en rand af beplantning. Området er allerede afgrænset af beplantning mod nord, syd og vest, i form af allétræer langs Ahorn Allé og Bengerds Allé. For at afslutte dette bælte af beplantning og for at skærme mod den trafikerede Næstvedvej mod øst, etableres et bakket Forslag til masterplan for det fremtidige uddannelsesområde ved Næstvedvej og Bengerds/ Ahorn Allé, hvor det nye gymnasium bliver bygget i sammenhæng med det eksisterende VUC og EUC Uddannelsesområdet mellem Næstvedvej og Bengerds/ Ahorn Allé set fra luften 24 BY OG BOSÆTNING

25 landskab beplantet med piletræer. Bakkerne etableres med overskudsjord fra byggeriet. Fremtidig parkering er udlagt mellem bebyggelse og bakkelandskabet. Ved en større udbygning mod syd vil en sivevej kunne trækkes ind fra Ahorn Allé og give adgang til parkeringspladserne. I forbindelse med gymnasiets Etape 1 etableres der parkering samt cykelparkering pa arealet mellem VUC og EUCs bygninger. Adgang hertil sker via VUCs sivevej ind fra Ahorn Allé. Fremtidig bebyggelse etableres hovedsageligt langs Næstvedvej, så campusbygningerne tilsammen omgiver en fælles campuspark og skærmer parken fra de omgivende veje. Parken holdes helt fri for biltrafik og parkering. Campus Parken Indadtil, mellem uddannelsesinstitutionerne, findes et stort åbent landskabsrum pa ca. 5,5 ha., med et naturligt bevæget terræn, der skråner nedad mod syd. Der er et terrænspring på 14 meter, fra kote 29 til kote 43. Arealet bruges i dag til landbrugsformål. I takt med, at arealet udbygges med uddannelsesinstitutioner omdannes marklandskabet til campuspark. Dette gøres gennem en fleksibel plan, som kan udvikles over tid, efterhanden som behovet opstår. Området forbindes på kryds og tværs af et grid af belagte stier samt rækker af forskellige træer, der lægger sig hen over og følger det bevægede landskab. Stigriddet og trærækkerne inddeler landskabet i større og mindre felter, som kan få hver sin funktion og indhold, når der er behov. Indholdet er fx sportsbaner og skolehaver. Griddet etableres og felterne opstår i takt med at området bebygges. Længst mod syd, på områdets lavest liggende sted, etableres en sø, som kan optage områdets overfladevand, og samtidig udgøre et markant landskabeligt element. I samme område får randbeplantningen lov at brede sig, så der opstår en lille skov. Campus pladsen Uderummet mellem EUCs kantine, VUC og gymnasiet tænkes som en grøn plads hvor campusiivet vil tage sin begyndelse. Her sker interaktionen mellem studerende pa de forskellige institutioner. En campusplads med liv på, krydsende studerende på vej til og fra undervisning samtidigt med at der er plads til pauser og til at mødes i grupper. Illustrationsplan af campusområdet, og eksempel på udformning af vestfacade på gymnasie mod resten af campus by OG BOSÆTNING 25

26 Benløse Skovby Området er på ca. 900 ha og ligger i det åbne land mellem Benløse og Haraldsted Sø. Området strækker sig fra Ringsted Å i vest ind til Benløse og afgrænses mod syd af motorvejen. Skovbyen er en del af et større skovrejsningsprojekt udarbejdet af Ringsted Kommune, Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Energi. Projektet forudsættes realiseret over en længere årrække. Skovbyen omfatter nogle få mindre enklaver af boliger omgivet af skov og landskab. Der plantes skov på de højere liggende arealer, mens dalstrøg og lavtliggende arealer friholdes for beplantning, dels genetableres som vådområder og dels udlægges som slettearealer til græsning. Formålet er at fastholde og forstærke de landskabelige kvaliteter og udsigtsforhold samt at tilføre Benløse nye kvaliteter ved at plante skov helt ind til bygrænsen. Områder der falder udenfor skovenes afgrænsninger udlægges som minus-områder (skovrejsning uønsket) for at undgå privat skovrejsning. Skovbyen består af en række mindre boliggrupper, der skal udformes med hensyn til det omgivende landskab og skov. Det skal således sikres at beboelserne har et lavt energi- og ressource forbrug. Boliggrupperne placeres henholdsvis i skoven, i lysningen eller på kanten af skoven. Der skal skabes en arkitektonisk sammenhæng og genkendelighed indenfor de forskellige boliggrupper. Der vil i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen i 2009 blive udarbejdet en helhedsplan for området. Planen vil få status af kommuneplantillæg. Del af skovrejsningsområdet ved Benløse set fra luften Skitse over skovrejsning ved Benløse 26 BY OG BOSÆTNING

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8

indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8 indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8 4 Udgangspunkt for miljøvurderingen 9 4.1 Vurderingsparametre 9 5 Miljøvurdering af temaer 10 5.1 By og bosætning

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Bilag indsigelser til kommuneplan 2005-2016

Bilag indsigelser til kommuneplan 2005-2016 Bilag indsigelser til kommuneplan 2005-2016 Dette er et kort sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises til den enkelte indsigelse. nr. Afsender

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. marts 2015 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde ved Lauritshøj

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

3: Rammebestemmelser. Kommuneplan 2009-2020

3: Rammebestemmelser. Kommuneplan 2009-2020 3: Rammebestemmelser Kommuneplan 2009-2020 Ringsted Byråd besluttede den 8. december 2008 at udsende forslag til kommuneplan 2009-2020 i offentlig høring i perioden 6. januar 2009 til 3. marts 2009. Der

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. FEBRUAR 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.35.BE.01 - Tørring. REDEGØRELSE: Udarbejdelsen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 28 for kommuneplan 1998-2009 for Billund kommune. Områder til turismeerhverv ved Billund

Kommuneplantillæg nr. 28 for kommuneplan 1998-2009 for Billund kommune. Områder til turismeerhverv ved Billund Kommuneplantillæg nr. 28 for kommuneplan 1998-2009 for Billund kommune Områder til turismeerhverv ved Billund Forslag 28. jan. 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Redegørelse for kommuneplantillæggets

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere