DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE TRE OG TYVENDE BIND FØRSTE HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me série TOME 23 I LIVRAISON

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE TRE OG TYVENDE BIND FØRSTE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me série TOME 23 I LIVRAISON umm mmume med udui vi I 1906 SAMT TILVIRKNING AF SPIRITUS, ØL, ROESUKKER OG MARGARINE IMPORTATION ET EXPORTATION EN 1906 PRODUCTION D'EAU-DE-VIE, DE BIERRE, DE SUCRE DE BETTERAVES ET DE BEURRE ARTIFICIEL UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLIÉ PAR LE BUREAU DE STATISTiauP DE l'état KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1907

2 Indhold. Indledende Bemærkninger.. Tabeller: 1. Kvantum af vigtigere i Omsætningen mellem Danmark (inkl. Kbhvns Frihavn) og Udlandet 2. Vareomsætningens samlede Værdi, fordelt paa Hovedgmppeme og med særligt Hensyn til Landbrugsvarerne og andre vigtige 3. Afgangs-eller Bestemmelsessted for nogle vigtigere Ind- og Udførselsvarer i Omsætningen mellem Danmark (inkl. Frihavnen) og Udlandet i Indenlandsk Tilvirkning af Spiritus, 01, Roesukker og irine Pag Table des matiéres. Observations. Tableaux: Échange d'importantes marchandises entre le Danemark (incl. le port nc) et l'étranger, Quantité. Grroupes de l'échange, produits et matiéres agricoles, autres marchand. importantes, Valeur. 3. Lieu d'expédition ou de destination de quelques marchandises dans l'échange entre le Danemark (incl. le port nc) et l'étranger, Production d'eau-de-vie, debierre, de sucre de betteraves et de beurre artificiel. Statens Statistiske Bureau, Marts MICHAEL KOEFOED. Jens Warming.

3 Indledende Bemærkninger. Observations. Nærværende Hæftes Tabel 1 angiver Indførsel og Udførsel i Aaret 1906 (efter Kvantitet) af alle de, der ere af Betydning for vor udenlandske Omsætning, med Sondring inden for Indførselen i«samlet Indførsel«og «Indgaaet til Forbrug«samt med Sondring inden for Udførselen i udførte indenlandske og udførte fremmede (toldberigtigede, Kredit- og Transitoplag, omladede). Endvidere indeholder Tabellen særlige Oplysninger om Frihavnsomsætningen samt forskellige Kubra om Forskellen mellem Ind- og Udførsel, dels i Generalhandelen ((»Samlet Indførsel«, «Samlet Udførsel«), dels i Specialhandelen (»Indgaaet til Forbrug«, og «Udførsel af indenlandske «). Endelig meddeles Sammenstillinger med Aarene 1905 og I Tabel 2 anføres for»jndgaaet til Forbrug«og (.Udførsel af indenlandske «(altsaa Specialhandelen) Værdien af de omsatte Varemængder. En specificeret Værdi angives imidlertid kun for de vigtigere (navnlig alle Landbrugsvarer); for af mindre Betydning er Værdien angivet under eet og ofte beregnet med det foregaaende Aars Priser. En Redegørelse for Berettigelsen af denne Fremgangsmaade ved den foreløbige Oversigt er meddelt i tidligere Aars tilsvarende Publikationer; det vil af disse ogsaa ses, at en Anvendelse af summariske Værdidata for de mindre vigtige kan ske, uden at der vil fremkomme nogen væsentlig Fejl i Hovedtallene for Værdien af Ind- og Udførsel. Den detaillerede Angivelse af Værdierne vil som sædvanlig blive meddelt i Aarets Handelstabelværk.

4 1 4 Tabel 3 giver en Oversigt over Omsætningen af de vigtigere med de enkelte Lande. For de vigtigste Eksportartiklers Vedkommende angiver denne Tabel Udførsel af indenlandske, altsaa Specialudførselen; men ved Indførselens Fordeling paa Lande tillader Materialets Beskaffenhed ikke en Opgørelse efter Specialhandelen, og Oversigtens Indf^rselstal angive derfor den samlede Indførsel de forskellige Lande, ikke Indførselen til Forbrug der. Nærmere Forklaring af samtlige herhen hørende Forhold findes i Indledningerne til tidligere Handelstabelværker. Tabel 4, der, ligesom de foregaaende Tabeller, er affattet ganske i Lighed med sidste Aars foreløbige Oversigt, oplyser Produktionen i de statskontrolerede Industrier. Værdien af de Varemængder, der i Aaret 1906 indgik til Forbrug Udlandet, var 559,7Mili.; Værdien af Udførselen af indenlandske til Udlandet har i samme Aar udgjort 392,9 Mill. Forskellen mellem Ind- og Udførsel beløber sig altsaa til 166,8 Mill. Sammenlignes disse Tal med de tilsvarende for de foregaaende ni Aar, faas følgende Oversigt: Tn/io-ooot +ii Udførsel af E?rbruff indenlandske Forskel ^ Mill. Mill. Mill ,7 892,9 166, ,5 390,9 91, ,7 358,6 107, ,» 352,2 91, ,5 318,3 115, ,9 290,6 106, ,2 280,8 135, ,8 270,1 129, ,3 238,5 128, ,9 243,5 82,4 Bureauet har gentagne Gange gjort opmærksom paa de farskellige Forbehold, der maa tages med Hensyn til den statistiske

5 5 I Opgarelse af Værdien af Landets Ind- og Udførsel ved Bedømmelse af Handelsbalancen, og man har endvidere paavist, at man ikke heri maa vente at have Materiale nok til en fuldstændig Eedegerelse for Landets hele Betalingsbalance over for Udlandet; i saa Henseende henvises bl. a. navnlig til Handelstabelværket for 1903, S. 6*. Man maa have disse Forhold for øje, naar man vil bedjømme Rækkevidden af den Kendsgerning, at Merindførselsværdien 1905 til 1906 er steget 91,6 til 166,8 Mill eller med ca. 75 Mill. Dette betegner ganske vist en meget stærk Stigning, og Forskellen mellem Ind- og Udferselsværdien har aldrig for været saa stor, ligesom intet tidligere Aar har en tilsvarende Opgang i Merindførselsværdien at opvise. Hidtil stod Aaret 1898 med det største Spring i Merindførselsværdien, som i dette Aar steg med 46^2 Mill. ; et Lighedspunkt er der for øvrigt mellem de to Aar, nemlig at de to foregaaende Aar (1905 og 1897) begge stod med forholdsvis lave Tal for Merindførselsværdien set i Sammenligning med de omliggende Aar. Paa den anden Side er der den Forskel, at Merindførselens Stigning i 1906 udelukkende hidrører forøget Indførselsværdi; thi medens Udførselen i 1898 gik en Del ned og derved bidrog til at gøre Underskuddet større, steg den i 1906 med ca. 2 Mill. Importværdiens Stigning i det sidst forløbne Aar udgjorde saaledes 77 Mill., hvad der langt overgaar Forøgelsen i noget enkelt tidligere Aar. Stigningen udgjorde 16 pct. af Værdien i 1905; i 1898 var Opgangen henimod 13 pct., og man skal helt tilbage til 1887 med de Tiders absolut set langt mindre Importværdi for at finde et enkelt Aar, hvor den relative Importstigning oversteg det nu forløbne Aars. Den stærke Importstigning i det forløbne Aar staar i naturlig Forbindelse med de 1906 Verden over herskende Højkonjunkturer. Der har i 1906 (og delvis i 1905) i alle Lande eller i hvert Fald i de store ledende Industrilande været et overordentligt Opsving i Produktion og Omsætning. Naar bortses Landbrugsproduktionen, kom Danmark ikke straks med i denne Bevægelse, hvorom bl. a. den i 1905 paa adskillige Omraader stagnerende Import bærer Vidne; derfor er Udslaget i 1906 ogsaa blevet saa meget

6 I 6 stærkere. Åt Importstigningen i 1906 var meget stor, kunde man for øvrigt allerede paa Forhaand vide; i den Ketning pegede f. Eks. de stærkt stigende Toldindtægter (jfr. Side 15), og i Hovedbankernes Regnskaber kunde man ogsaa konstatere en stærk Nedgang i Tilgodehavender paa Udlandet, der maatte formodes ikke uvæsentlig at være medgaaede til Betaling af modtagne Varebeløb. Naar Værdiopgangen dog blev saa stor, som den her er opgjort til, maa det erindres, at den Maade, Prisansættelsen sker paa, i nogen Grad kan virke til en yderligere Højnen; jo større Forandringerne i Omsætningen ere, des vanskeligere bliver Fastsættelsen af en Aarspris, og er Prisstigningen, som Tilfældet har været, særlig stor i den allerseneste Tid, vil dette uvilkaarlig paavirke Prisangivelsen for Aaret som Helhed i opadgaaende Retning. Men en stærk Stigning har der været, og dette falder ogsaa i Traad med, at det økonomiske Verdensopsving denne Gang synes at have virket endnu stærkere end den forrige store Højkonjunktur i Slutningen af 1890'erne. Verdensproduktionen af Raajern (i Mill. Tons) er saaledes i Løbet af 1905 og 1906 stegen med 15 Mill. Tons, medens Stigningen i var 6^/2 Mill. Tons; Storbritanniens Forbrug af raa Bomuld steg i de samme to Tidsrum med Baller og Baller, medens dets Kuludførsel steg med 9,5 Mill. Tons mod 6,0 Mill. Tons. Varepriserne, der under de økonomiske Opgangsperioder som Regel gaa i Vejret, have ogsaa denne Gang været stærkt stigende. Ganske vist blev der betalt mere for nogle af Hovedartiklerne, f. Eks. for Kul og Jern, i end i 1906, men som Helhed synes Prisniveauet at have ligget højere i det nu forløbne Aar; i hvert Fald vise «The Economist»s Forholdstal, de saakaldte»index Numberso, at man skal helt tilbage til 1880 for at finde lige saa høje Priser som i de sidste Maaneder af Den Merudgift, som Danmark paadrager sig under de industrielle Opgangsperioder, dels som Følge af Prisstigningen, dels paa Grund af Mængdeforøgelsen i vor store og mangeartede Import Udlandet, faar Landet kun i meget ringe Grad godtgjort gennem forøget industriel Eksport. Erstatningen skal komme

7 7 I gennem Landbrugseksporten. Der blev nu ogsaa i 1906 betalt højere Priser for de danske Landbrugsprodukter end i noget tidligere Aar i det Tidsrum, inden for hvilket det er rimeligt at anstille Sammenligninger, men Priserne vare dog ikke meget højere end i det foregaaende Aar, og Merindtægten herved vejede derfor ikke stærkt. Hertil kommer yderligere, at som Følge af et Par særlig gode Høst- og Græsningsaar kendetegnedes de foregaaende Aar ved et betydeligt Opsving i Landbrugets Produktion og Udførsel, og i Forbindelse hermed maa ogsaa nævnes, at Eksporten af Heste og Kvæg i disse Aar var bleven ekstraordinært forceret under de høje Priser og de forventede Toldforandringer i Tyskland; Resultatet af disse Forhold blev, at Landbrugseksporten i 1906 kvantitetsmæssig set dels stagnerede, dels var i Nedgang, sammenlignet med De væsentligste Forandringer (paa mindst V2 Mill. ) i Indførselsværdierne 1905 til 1906 ere anførte i omstaaende Oversigt (S. 8). Hertil slutter sig Tabellen Side 9, der viser Forskydningerne i Mængde og i Gennemsnitspris for hovedsagelig de samme Importvarer. ne med Værdinedgang ere samlede for sig i Slutningen af hver af Tabellerne; deres Antal er kun lille, og som det fremgaar af det følgende, er der ved de fleste af dem særlige Forhold, der bevirke, at Nedgangen i Virkeligheden ikke staar i Modstrid med den almindelige Tendens i Aarets Omsætning: Forøgelse i Mængde og Opgang i Pris. Fra Aar til Aar er Mængdeforøgelse i Indførselen det normale; men den foregaar ikke altid jævnt, og der er i Regelen et betydeligt Antal med formindsket Importmængde. I 1906 er Antallet af saadanne langt mindre end ellers, og selve Mængdeforøgelsen er ved mange usædvanlig stor. Dette gælder navnlig Indførselen af Raa- og Hjælpestoffer til industrielt og lignende Forbrug. For Hovedartiklerne i denne Del af Indførselen vil man af Tabellen Side 9 i Forbindelse med Tabelafde-

8 Heste og Føl Flæsk Fedt og Oleomargarin Smør Margarine Sild, saltet Hvede, uformalet Hvede, formalet Oliekager Hørfrø Palme- og Kokosnødkemer... Andre Stoffer til Oliepresning.. Frø til Udsæd Ris og Sago Kaffe og Kaffesurrogater Tobak, raa -, fabrikeret Frugter Uld, Kradsuld Bomuld (ram (og Tovværk)!) Manufakturvarer 1) Skind og Huder, uberedte Gødningsmidler Fodtøj Andre Arb. af Læder og Skind samt Arb. af Ben, Haar o. 1. St. Gummivarer, Pos. 89^) Trælast, Pos Træmasse og Cellulose Papir og Arbejder af Papir Stenkul og Koks Andre mineralske Raastoffer og Produkter Teglværksfrembringelser Andre Fabrikater af Mineraler. Stang- og Baandjern Plader og Blik, raa Grove støbte og smedede Jernvarer, Pos. 173 Andre Metalvarer Skibe Cykler, fortoldede efter Værdi.. Instrumenter, Pos Elektrisk Materiel, fortoldet efter, Værdi Hornkvæg Byg, uformalet. Rug, formalet.. Humle Sukker Jernbaneskinner 1906 Mill. 7,6 1,5 16,1 3,8 I, 5 13,8 41,9 4,7 45,1 4,9 3,6 6,9 2,6 10,5 4,6 2,8 5,0 5,1 5,4 15,0 53,6 6,8 8,1 3,1 Værdi for Indførsel til Forbrug 3,7 3,2 26,9 2,2 5,1 36,7 6,8 2,0 6,6 7,5 3,7, 7 28,1 3,8 3,5 2,8 2,0 6,0 1,8 4,8 1, Mill. 3,0 1,0 13,3 9,2 2,5 1,0 12,1 24,7 4,8 41,9 3,1 2,8 1,1 5,6 2,1 9,8 3,8 2,4 4,2 3,6 2,2 13,7 48,9 4,9 6,1 2,5 3,2 2,5 20,0 1,8 4,6 31,8 5,7 1,^ 6,0 5,5 2,2 9,1 25,1 10,6 2,6 2,9 1,8 2,4 2,1 8,7 1,7 Opgang ell. Nedgang (-r) 1905 tu 1906 i Mill. i pct. 4,5 0,6 2,8 0,7 0,8 0,5 1,7 17,2 0,4 3,2 1,8 0,8 0,9 1,3 0,6 0,7 0,8 0,4 0,8 1,5 3,2 1,3 4,7 1,9 2,0 0,6 0,5 0,7 6,9 0,4 0,5 5,4 0,6 0,6 0,6 2,0 1,5 2,6 3,0 0,8 0,7 0,6. 1,0 -^0,4 -^3,2 -f-0,5 -f-0,9-4,4 ^0, j ^ Tilsammen. 466,1 392,0 74,1 19 1) Værdien for Indførselen i 1906 af Garn, Manufakturvarer, Gummivarer m. fl. er beregnet med samme Priser som i 1905, da en fuldstændig Opgørelse over Pnsforandnngeme endnu ikke har staaet til Boadighed.

9 Indførselsmængde Crennemsnitspris ' Heste (undt. Føl) Stk pr. Stk. 314,oo 314,oo Flæsk, ikke fersk Mill. Pd. 3,9i 2,68 pr.loopd. 38,oo 35,oo Fedt - 21,74 22,73 37,50 32,oo OleomargariD 19,80 15,5i 40,oo 39,oo Margarine 8,7i 6,78 37,9o 36,2i Sild, saltet 14,02 9,77 11,00 10,oo Hvede, uformalet 226,89 187,65 6,io 6,43 Majs 951,38 545,68 4,40 4,52 Hvede, formalet 58,49 49,i6 8,io 8,87 Oliekager 764,88 762,i4 5,90 5,50 Hørfrø 47,48 35,57 10,80 8,80 Palme- og Kokosnødkerner. 21,4i 18,4i 17,oo 15,50 Kløverfrø 6,72 5,29 51,oo 53,oo Grræsfrø 7,66 6,73 31,50 28,oo Sago 4,60 4,66 16,00 9,50 Kaffe, raa 21,oo 19,25 41,50 42,oo Tobak, raa 9,43 8,84 49,oo 43,oo Uld, Kradsuld 5,i2 4,o ,oo Bomuld 10,74 6,20 50,5o 36,oo Bomuldsgam 4,73 4,3i Dldvarer, Pos ,49 4,io ^) Bomulds- og Linnedv., Pos ,68 5,90-1) Skind og Huder, uberedte.. 9,34 7,i2 73,oo 69,oo Handelsgødning*) 214,87 171,19 2,35 2,27 Chilisalpeter (til Gødning).. 32,03 24,i8 10,oo 9,75 Fodtøj 0,55 0,47 5,60 5,25 Gummivarer, Pos. 89 0,88 0,70 Trælast«), Pos. 248 Kmlst pr. Kmlst. 90,oo 80,oo Mill. Kbfd. 9,80 8,i6pr.l00Kbfd. 84,oo 69,oo Træmasse Mill. Pd. 68,33 61,06 pr. 100 Pd. 3,7o 3,oo Papir, Pos ,32 10,56 8,oo 7,63 Stenkul 4635,oo 4262,oo 73,oo 68,oo Koks og Cinders 297,oo 268,oo 95,oo 85,oo Teglværksfrembringelser*).. Mill. Stk. 58,i9 34,59 pr Stk. 21,50 18,5o Stang- og Baandjern Mill. Pd. 110,7i 89,i4 pr. 100 Pd. 6,75 6,i5 Plader af Jern, raa 50,35 34,i2 7,25 6,4i Støbte ogsmed.jemv.,pos.l73 54,6i 43,i7 21,40 21,io Hornkvæg (undt. Kalve)... Stk pr. Stk. 216,oo 212,oo Byg, uformalet Mill. Pd. 128,33 205,70 pr.loopd. 4,69 4,47 Rug, formalet 26,64 33,5i 6,60 6,80 Humle 1,18 1, ,50 Sukker, Pos ,84 62,53 10,20 12,6o Jernbaneskinner 25,32 32,62 0,20 5,io ^) Jfr. Notel Side 8. ^) Stassfurtersalte er indbefattet i Mængde-, men ikke i Prisangivelsen for Handelsgødning. ') De anførte Priser for Trælast gælde Indførselen Skandinavien. *) De anførte Priser gælde Indføisel af almindelige Mursten Sverrig og Slesvig. Mængdeangivelsen omfatter tillige ildfaste Sten og forskellige andre dyrere Teglværk sfrembringelser. lingens Tabel 1 (Kol. 3 og 12) finde en Mængdeforøgelse, der hyppigere er over end under 20 pct. Blandt Tekstilindustriens Raastoffer var Importopgangen 70 pct. for Bomuld og 25 å 30 pct. for U1 d; endvidere var der Stigning i Garn^

10 I * 10 importen, der i en Aarrække dels har stagneret dels været i Tilbagegang. Ved hele denne Gruppe bør dog den store Arbejdsstandsning i 1905 og deraf følgende Stagneren i Importforholdene for Raastofiferne haves i Erindring. I Metalvaregruppen er Mængden forøget for saa godt som alle Positioner; en Undtagelse danner kun Jernbaneskinner; Indførselen havde her været usædvanlig stor i 1905, og den var i 1906 i hvert Fald større end i de fleste foregaaende Aar. Indførselen til Forbrug steg med omkring 25 pct. for Grupperne: raa Metaller, Stang- og Baandjern samt grove støbte og smedede Jernvarer Pos. 173 og med over 45 pct. for raa Plader af Jern og Staal; en betydelig Stigning findes ogsaa ved flere af Halvfabrikaterne (Plader, Stænger, Traad o.s.v.) af Zink, Bly, Kobber m. fl. Indførselen af Stenkul blev forøget med henimod 10 pct. ( 4262 til 4635 Mill. Pd.). Dette er ganske vist en mindre Procentstigning end for de andre Hovedartikler; men tages der Hensyn til, at Kul er den mest voluminøse Artikel i Forbrugsimporten (af hvis samlede Vægt den udgør næsten Halvdelen), og at den uden for Foderstofimporten udgør Landets største Udgiftspost i Vareomsætningen, maa Stigningen anses for betydelig, og den er i hvert Fald større end i noget tidligere Aar. For Trælast og for Teglværksfrembringelser var der en Mængdestigning paa henholdsvis 22 og 70 pct. Af Raastoffer for specielle Industrigrene kan nævnes, at Vægtmængden blev forøget med 30pCt. for uberedte Skind og Huder og for Frø o. 1. til Oliepresning. For Gødningsstoffer var der en Opgang paa 25 pct. Paa den anden Side var der Formindskelse i Importmængden for nogle industrielle Raastoffer, dog næppe for noget saadant, som kan anses for at være Hovedartikel i første Række. Formindskelse i Indførselsmængde findes ved Kork (jfr. S. 36), hvor der imidlertid havde været en ekstraordinær stor Indførsel og Lagerforøgelse i Af S. 36 fremgaar det ogsaa, at der var Nedgang for Farvetræ, Farvebark o. 1. (Pos. 50), men samtidig var der en stor Opgang i Indførselen under Pos. 77, G ar vest offer, og disse to Varegrupper kunne ikke altid holdes ude

11 11 I hinanden i Opgørelserne. Nedgang eller i alt Fald Stagnation i de sidste Aar kan man konstatere for Soda, Stensalt og andet Kogsalt; for Saltets Vedkommende kan dette for en Del forklares ved Stilstanden i Smør- og Flæskeudførselen. For saa godt som alle de her nævnte Vareposter var Prisen stigende i 1906; ved adskillige var Stigningen for øvrigt i fuld Gang allerede i det foregaaende Aar. Ved de fabrikerede, der indføres færdige til mere umiddelbart Forbrug, ere Importsvingningerne i Regelen ikke saa store som ved Raastoflferne; dette viser sig ogsaa at være Tilfældet i 1906, men Bevægelsen gaar dog i hvert Fald som Helhed mere afgjort i Retning af forøget Import end 1 de nærmest foregaaende Aar. Dette gælder saaledes Positionerne for de forskellige Slags Manufakturvarer og for færdige Klædningsstykker, for Fodtøj, Gummivarer og andre Fabrikater af lignende Stoffer, for Papir, for Fabrikater af Metaller m.fl. Indførselen af Landbrugsvarer omtales nedenfor; for Fortæringsgenstande o. L uden for Landbruget, d. e. Kolonialvarer, Frugter, Tobak, Drikkevarer o. s. v., gælder noget lignende som for de fuldt færdige Industriprodukter. Der var Importforøgelse for alle Hovedartiklerne, undtagen for Sukker, hvor Stigningen i den danske Roesukkerproduktion bragte Vægtmængden for indført fremmed Sukker (Pos ) ned 68 til 41 Mill. Pd. Den samlede beskattede Sukkermængde i 1906 og 1905 var henholdsvis 164,3 og 159,6 Mill. Pd. Priserne for hele denne Varegruppe paavirkes naturligvis ogsaa af de almindelige Konjunkturer, men bestemmes dog væsentligst af Høstmængden og af Verdensoplagene. For mange af ne var Prisen stigende, saaledes for Tobak, Te, Kakao, Sago, friske og tørrede Sydfrugter m. fl., medens der var Nedgang for Kaffe og navnlig for Sukker. I den store Indførsel af Landbrugsvarer, der anvendes dels i Husdyrbruget dels til Erstatning for udførte, dyrere af Landets egne Produkter, steg Værdien i 1906 med henimod 30 Mill. Langt den største Del af Stigningen hidrører Mængdeforøgelse. Priserne vare stigende for de indførte Fedevarer og andre Husdyrprodukter, for levende Dyr samt for Oliekager; men for de fleste

12 1 12 af Kornsorterne var den faktisk betalte Gennemsnitspris lavere end i De væsentligste Forandringer i Landbrugsimporten i 1906 er den stærke Stigning i Indførselen af Heste og Majs. I en meget lang Aarrække holdt Indførselstallet for Heste sig mellem 5000 og 7000 Stkr., i 1905 steg det til henimod Stkr. og i 1906 til ca Stkr. Stigningen skyldes de senere Aars forcerede Udførsel af danske Heste under de ekstraordinære Prisog Toldforhold i Tyskland. Udforselsoverskuddet i 1906 udgjorde i Antal kun 1400 Stkr., men i Værdi 10 Mill., idet de fremmede Heste ikke en Gang kostede halvt saa meget som de udførte danske; i de nærmest foregaaende Aar var Udførselsoverskuddet Mill. Størstedelen af Indførselen kommer Rusland, enten direkte eller over Tyskland; Sverrig indførtes godt 5000 Stkr., Island, og Galizien 1 å 2000 Stkr. Af Majs indførtes til Forbrug 951 Mill. Pd. (foruden 70 å 75 Mill. Pd. til Transitering); dette er omtrent det dobbelte af Importen i de foregaaende tre Aar, hvor der indførtes Mill. Pd., og overstiger den store Majsindførsel i sidste Halvdel af 1890erne med 1899 som Kulminationsaar; i dette Aar var Indførselen 914 Mill. Pd. ~ Til Stigningen for Majs svarede Nedgang for alle de andre Kornsorter undtagen Hvede; navnlig blev Bygimporten formindsket. Den samlede Indførsel af uformalet Korn var dog større end i noget tidligere Aar. Indførselen af Foderstoffer, Oliekager og Klid, blev ogsaa forøget, dog kun med nogle faa Millioner Pd. hver. Med Hensyn til de nærmere Detailler vedrørende Korn- og Foderstofimporten i de sidste tre Aar henvises i øvrigt til Side samt, angaaende de Lande, hvor Indførselen fandt Sted i 1906, til Side Værdien af Udførselen af indenlandske Produkter var i 1906 alt i alt kun ca. 2Mill. højere end i 1905, Flere af de enkelte undergik dog Forandringer, der vare langt betydeligere end denne Forskel i Totalbeløbene, men disse Svingninger dels i opadgaaende og dels i nedadgaaende Retning have altsaa omtrent ophævet hinanden i det samlede Resultat. Af omstaaende to Tabeller indeholder den første en ()versigt over

13 Mill. Flæsk, ikke fersk 82,8 Smør 161,8 Æg 25,5 Mælk og PMei) 4,7 Skind og Huder, uberedte 12,7 Olier 2,8 GI. Jern og a. Metaller 2,o Maskingods og a. Arb. af Metal. 5,6 Heste 17,4 Hornkvæg 24,6 Kød af Hornkvæg, fersk 6,7 Byg, uformalet 4,7 Skfte, Motor- ( nybyggede 1,7 baade m. m. \ ikke nybyggede.. 0, Mill. 79,1 155,6 24,8 2,8 12,1 2,0 1,7 4,9 19,1 27,8 8,9 5,7 2,4 \ Tilsammen ,s 352,8 Udførselsmængde Opgang euer Nedgang (-r) 1905 til 1906 i Mili. 3,7 6,2 0,7 1,9 0,6 0,8 0,3 0,6 1,7 3,2 2,2 1,0 5,7 0,5 Gennemsnitspris i pct ^ Flæsk, ikke fersk Mill. Pd. 168,50 157,62 pr. 100 Pd. 52,22 50,20 Smør 154,86 155,36 101,80 96,80 Æg Mill. Snese 19,76 20,73 pr.loosn. 129,ooll9,5o Fløden Mill. Pd. 14,56 8, Mælk^ 11,11 9^6 Skind og Huder, uberedte ,73 17,55 pr. 100 Pd. 76,oo 68,95 Olier 7,66 7,69 30,oo 26,oo Heste (undt. Føl) Stkr pr. Stk. 713,50 684,oo Hornkvæg (undt. Kalve) ,oo226,oo Kød af Hornkvæg, fersk Mill.Pd. 20,60 28,08 pr. 100 Pd. 32,60 31,69 Byg, uformalet 76,i4 92,74 6,20 6,20 *) Værdien for Fløde og Mælk er udregnet paa Grundlag af Smørpriseme. de væsentligste Forandringer i Udførselsværdien 1905 til 1906, medens den anden angiver, hvilke Forskydninger i Mængde og Pris der har fremkaldt disse Værdiforandringer. Bortset den betydelige Nedgang i Udførselsværdien af Skibe, som skyldes et ekstraordinært stort Salg i 1905 af Skibe den danske Handelsflaade samt Opgangen i Metalindustriens og Olieindustriens Eksport, falde alle væsentlige Forskydninger paa Landbrugsudførselen. Som fremhævet i Bureauets foreløbige Oversigt af 3. Januar over Udførselen af danske Landbrugsprodukter i 1906, og som det ogsaa er blevet berørt i det foregaaende, var Udførselsmængden nærmest stagnerende for de, vi eksportere til England, nemlig Smør, Flæsk og Æg, medens

14 I 14 Priserne vare stigende. For disse tre samt for {Mælk og Fløde udviser foranstaaende Tabel der for en samlet Værdiopgang paa 12 å 13 Mill. Derimod var der en ret betydelig Nedgang i Udførselsværdien for Heste samt for levende og slagtet Hornkvæg, hvor Markedet udelukkende eller i hvert Fald overvejende er i Tyskland. Ganske vist blev der til Trods for den indtraadte Toldforhøjelse opnaaet højere Priser end før, men Udførselsmængden formindskedes saa stærkt, at Værdien gik ned med ca. 7 Mill. Endvidere formindskedes Værdien af udført Byg, vor eneste større Udførselsartikel blandt Kornsorterne, med ca. 1 Mill., medens Udførselen af uberedte Skind og Huder gik op med Mill. (udelukkende paa Grund af Prisstigning). Medregnes de øvrige mindre betydningsfulde Produkter (Slagteriaffald, Ost, forskellige Kornvarer), faar man en samlet Opgang i Landbrugets Eksportværdi paa ca. 6 Mill. Ifølge Bemærkningerne Side 11 steg Indførselen af Landbrugsvarer med henimod 30 Mill., og Overskuddet i Landbrugsomsætningen er altsaa i 1906 blevet formindsket med over 20 Mill., medens det i en Aarrække stadig havde været stigende eller i hvert Fald kun efter en særlig brat Opgang har vist en Nedgang paa nogle faa Millioner Kroner. I det foregaaende har man ved Betragtningen af Omsætningstallene haft Lejlighed til at anføre Ind- og Udførselsværdierne for de væsentligste af vore Landbrugsprodukter. Paa Grund af den Betydning, disse have for vor udenlandske Omsætning, skal imidlertid yderligere meddeles nedenstaaende Oversigt, der omfatter vore vigtigste animalske Udførselsvarer. Tallene i Oversigten vedrøre ligesom de foregaaende Tal Specialhandelen. Ind- Ud- Overskuds- Af Udførselen i førsel førsel iidførsel 1906 gik til im 1905 Ztt^Z Heste og Føl... Stkr Hornkvæg * Flæsk Mill.Pd. 3,92 159,73 155,81 156,72 153,77 5,22 0,74 Kød af Hornkvæg 3,39 23,47 20,08 28,89 0,66 20,78 2,os Smør - 11,84 158,80 146,96 148,34 153,42 4,86 0,52 Æg Mill. Snese 3,05 19,76 16,7i 17,30 19,52 0,06 0,i8

15 15 I Udførselen af levende Dyr er omtrent udelukkende gaaet til Tyskland, ligesom de ni Tiendedele af det udførte «Kød af Hornkvæg«er gaaet sammestedshen. Til England er derimod udført de 97 pet. af Smørret og de 99 pct. af Æggene. Eksporten af. Landbrugsprodukter har i 1906 fordelt sig mellem de forskellige Toldsteder omtrent paa samme Maade som i de nærmest foregaaende Aar. Taget under eet er Esbjerg den vigtigste Udførselsplads; denne Bys Andel i Udførselen af danske var: for Flæsk 80pCt., for Æg 40pCt., for Smør 36pCt., for Kvæg 13 pct, København har en lidt større Andel i Smørudførselen (ca. 37 pct.), hvad der skyldes Udførsel af hermetisk Smør; desuden har København en meget stor Udførselsomsætning med fremmed Smør. Af Kvægudførselen, der ifølge de tyske Indførselsbestemmelser kun kan foregaa ad Søvejen, gik i 1906 de tre Femtedele over Kolding. Kødudførselen foregaar derimod med Banen over Vamdrup eller Dampfærgen via Gedser; Kød til Norge og England udføres hovedsagelig over henholdsvis Frederikshavn og Esbjerg. For den toldpligtige Del af Indførselen har man i Toldindtægterne et om end summarisk Bidrag til Bedømmelse af Frem- eller Tilbagegangen i Vareomsætningen. Størrelsen af Indførselstolden i de sidste fem Aar fremgaar af nedenstaaende Tabel: Mill. MiU. MiU. MiU. Mill. Indførselstold 36,66i 34,240 33,4io 32,42i 29,642 KrigSSkat 2,041 1,893 1,937 1,855 1,807 Tilsammen... 38,708 36,133 35,347 34,276 31,449 Tolden paa indførte er saaledes i 1906 steget med 2,6 Mill. eller med omtrent 7 pct., altsaa halvt saa meget som Stigningen i den samlede Indførselsværdi (15^/2 pct.). Forskellen har dels sin Aarsag i, at en betydelig Del af Stigningen i Indførselsværdien skyldes Prisstigningerne, der kun ganske undtagelsesvis influere paa Toldindtægterne, og dels i at Stigningen i Indførselsmængderne har været større for mange toldfri (Landbrugsvarer, industrielle Raastoffer osv.) end for de færdige Industriprodukter, Kolonialvarer 0. L, der særlig bidrage til Toldindtægterne.

16 I 16 Tabelafdelingens Tabel 4 viser, at i det sidste Aar, for hvilket Oplysninger foreligge (1906 eller , jfr. Noterne S. 56), er der her i Landet produceret af Spiritus 33,6Mill. Potter (mod 34,8 Mill. Potter Aaret forud), af skattepligtigt øl 755,000 Tdr. (674,000), af skattefrit øl 1, Tdr. (1,182500), af Roesukker 132,4 Mill. Pd. (129,9) og af Margarine 47,9 Mill. Pd. (43,7). Der har saaledes ligesom i de foregaaende tre Aar været Nedgang i Produktionen af Spiritus ( 1902 til Mill. Potter), men i øvrigt Opgang for de andre nævnte Produktioner; for skattepligtigt 01 er Produktionen større end i de nærmest foregaaende fire Aar, men naar dog ikke Produktionen i 1901.

17 Tabeller. Tableaux. Statistiske Meddelelser. 4. Rnkke. XXI.

18 18 Tabel 1. Kvantum af vigtigere i Omsætningen Tableau 1. Échange d'importantes marchandises entre le 1906 ne^) marchandises J4 t 00 Indfersel Udlandet Imp. du Danem. Heraf Ind- I alt til gaaet ind Fri til ført havnen Forimport, totale dont au port nc brug import, spéciale Udførsel til Udlandet I alt udført] totale Inden landske march, indig. (exp. spéc.) b Heraf Frem- (en-téte toldberigtigede A. Levende Dyr: animaux vivants: Heste Føl Okser og Køer Kalve Faar og Lam; Geder Svin Grise Gæs og Ænder Høns (og Kyllinger) Andre samt uangivne Arter af Fjerkræ Stkr n n n n 3 it n n >i B. Madvarer af Dyr: denrées animales: Flæsk og Skinker, fersk... - ikke fersk Kød af Hornkvæg, fersk... - ikke fersk Kød af Faar og Lam, fersk. - ikke fersk Hoveder og Tæer af Svin... Lever, Hjærter, Nyrer (Plucks). Mill. Pd. It 1,23 1,23 12,88 12,02 3,91 167,47 158,50 0,79 0,30 0,23 20,67 20,60 0,05 6,97 6,69 3,16 6,79 2,87 0,36 0,61 0,61 n 3,23 0,08 2,28 0,88 0,55 12,50 12,50 ff 0,36 0,34 6,93 6,82 ^) Varegruppernes Litrabetegnelser referere sig til Handelstabelværkets fuldstændige Varefortegnelse. Anm. Ved Betegnelsen 0,oo forstaas i Tabellerne 1 3 Beløb under 5000.

19 19 mellem Danmark (inkl. Kbhviis Fnhavn) og Udlandet Danemark (ind. le port nc) et l'étranger, Quantité Indgaaet til Forbrag sterre { + ) 8.O Exportation du Danemark Merind- Indeller mindre (-s-) g Ind- end Udfersel af inden dont førsel Udførsel af sel af til For imp. spéciale moins gaaet Udfør gaaet landske + til For mede march, étrang. Mer- 6 10: traduction pag. 19) brug indenlandsklandske inden «ud- brug exp. spéct ale førsel Udlandet Ud Krediteller Statens ladede om m landet imp. import, import, privat Transitoplaoplalandet exp. s Transit Frihavnen O til Ud moins speciale spéciale spéciale spéciale o Ib tr^ n T- 425 ^ f n n -^ f ^ j l ^ n n ^ " n n ( n > { ( ] 1 ~ u -i- 1,82 0,83 2,01 0,10 1, ,28 -T- 1,78 -T- 1, , ti 1^ 6,80 -^-154,59 2,68 157,68 1,62 184, ,59 -v-154,94 -J-182, ,08 -T- 20,87 0,84 28,08 0,17 22, ,37 27, ,89 117» 0,81 2,75 + 0,18 1,62 2,77 2,31 3,09 + 0,29 -r- 1,16 -f- 0, T- 0,60 0,04 0,96 1,85 -T- 0,60 -T- 0,92 -T- 1, H 0,83 + 2,85 1,85 0,95 0, ,88 + 1,25 + 0, H T- 12,50 12,34 -r- 12, , ,08 r- 6,57 0,46 7,81 -f- 6, , Traduction des cinq en-téte 6 10 (degré d'entrée avant la réexportation) ayaru été déclarées de«entrepots des entrepots de simplement reversés pmr l'entrée de credit ou de du port ne transit de l'état pour l'étranger transit privés

20 20 Tab. 1. Kvantum af vigtigere i Omsætningen mellem Tableau 1 Indførsel Udlandet Imp. du Danem. Udførsel til Udlandet ne marchandises I OD I alt indført import, totale Heraf til Frihavnen dont au port nc 2 Indgaaet til Forbrug import I alt udført totale Indenlandske march. (exp. spéc.) Frem- (ert-téte m Tarme Maver Tunger og Pølser Eensdyrkød Slagtet Fjerkræ: Græs og Ænder Høns (og Kyllinger) Andre samt uangivne Arter af Fjerkræ Forskelligt Slagteriaffald; Hestekød m. m Fedt og Ister Oleomargarin Smør i almindelig Emballage... i hermetisk Emballage Margarine Æg Ost Mælk Fløde Fisk, Kogn, Muslinger o. 1.: Østers Fersk Fisk^) Ikke fersk Fisk m. m. undt. Hermetik Laks, Ansjoser, Kaviar osv.... Sild, saltet Fisk, tørret og tørsaltet Anden Fisk, bl. a. røget Sild.. Hermetik, alle Slags (undt. Smør). I Mill. Pd. Mill Snese Mill Pd. 2,83 1,81 1,32 10,43 8,93 0,14 0,26 0,04 0,24 0,52 0,50 0,23 0,18 0,22 0,24 0,23 0,45 0,04. 0, n 1,25 i 0,08 1,17 0,11 0,03 0,33 0,30 0,03 Ir 0,04 0,03 1,15 0,08 0,91 1,05 0,82 0,17 36,54 25,71 21,74 20, ,22 25,57 16,65 19,80 5,76 0,16 0,16 37,62 1,01 11,84 180,15 154,36 19,14 4,45 4,44 9,01 6,59 8,71 0,67 0,36 0,09 5,07 0,07 3,05 21,76 19,76 0,44 1,69 0,26 1,62 1,58 1,49 j 1,93 1 0,03 1,93 11,11 14,56 11,11 14,56 0,11 0,10 0,05 0j04 27,98 0,37 11,50 62,50 46,00 3,70 2,46 2,04 0,78 1,65 26,58 2,40 14,02 13,11 2,58 11,31 0,29 5,16 6,16 2,51 1,05 0,20 0,19 0,99 0,18 3,92 2,88 1,53 2,73 0,35 ^ Opgørelsen over Omsætningren af fersk Fisk i 1906 er kun foreløbig. Paa Grund af den store Transit fi fuldstændige Opgørelser hverken over Forbruget af Fisk fremmed Fangst eller over Udførselen indei

21 21 Danmark (inkl. Kbhvns Frihavn) og Udlandet (fortsat) (suite) Exportation dont du Danemarlc mede march, étrang. 6 10: traduction pag. 19) Krediteller privat Transitoplag 7 Statens I ladede Frihavnen Transitoplalandet tu Ud imp. moins exp Merindførsel + Merudførsel Indgaaet til Forbrug Udlandet import, spéciale 12 Udførsel af indenlandske S' Indgaaet til Forbrug Udlandet import, [spéciale 14 Udfør sel af indenlandske] export 1& Indgaaet til Forbrug sterre (-f) eller mindre (-f-) end Udførsel af indenlandske imp. spéciale moins exp. spéciale n 1,01 0,35 ~ 7,60 1,49 8,37 -V- 0,26 0,23 0,23 H n 0,13 0,23 ti + 0,43 0,23 " 7,61 6,88 0,26 0,10 0,4SH- 0, ti 0,05 0,03 + 1,14 1,00 + 0,31 0,20 n -r- 0,05 + 1,14 + 0,99 0,30 + 0,20 + 0, ,04 -t- 0,10 0,62 0,51 9,22 5, ,84 22,73 5,46 2,70 2, ,81 15, » 4,01 2,64 -=-142,58 11,40 155,36 n -7-4,45 4,38 0,22 + 8,84 6,78 0,19 1,88 0,18 16,69 3,43 20,73 0,04 + 0,11 1,75 0^86 9,96 fi 23,74 1,63 1 8,53 17,00 14,39 11,80 5,83 3,59 1,85 0,95 5,50 0,15 159,25 3,81 0,25 21,41 0, , , , , , ,52 -^143,96 147, ,44 -^ 4,38 + 8,35 + 0,11 17, , , ,59 + 5, ^ 16,71 -f- 17,30 17, ,18 + ly 1, T- 23,74 16,86 0, ,06 0,14 0,04 n 12,77 0,03 -r ,06 42,21 0,16 10,46 0,05 0, j- 34,50 0,10 + 0,11 30,15 ^ 25, ,14 n 0,04 0,89 1,28 + 0,81 0,77 0,08 5,24 4, ,47 9,77 3,62 + 5,15 3,40 0,61 0,26 + 0,06 0,36 0,04 0,09 0,73 1,52 + Ijlf 1,51 0,37 0,70 13,85 2,70 0,19 1,40 0,05 + 0,77 + 0,69 M- 0, ,16 + 3,40 + 2, ,06+ 0,82+ 0, ,18 + 1,14 + 0,98219 fremmed Fangst til danske Havne og der over Landgrænsen til Tyskland har der endnu ikke kunnet skaffes landsk Fangst.

22 22 Tab. 1. Kvantum af vigtigere Omsætningen mellem Tableau 1 Indfersel Udlandet Irrvp. du Danem. Udfersel til Udlandet ne marchandises C. Kornvarer; forskellige Haveog Markvækster: céréales; jardin et champ, diverses Uformalet Kom: Hvede Rug Havre Byg Malt Majs Ærter Vikker Bønner Linser Boghvede Hirse plantes: Korn, uform., uden Specifikation Tilsammen for uformalet Korn... Gryn og Mel af Korn: Hvede, formalet Hug, formalet Havre, formalet Byg, formalet Malt, formalet Majs, formalet, Qvikmalt o Boghvede, formalet Kom, form., uden Specifikation.. I alt indført import, totale Mill, Pd. 264,03 249,45 69,62 133,85 4, ,88 6,43 2,12 0,62 0,05 3,45 0, ,54 115,42 28,56 6,40 8,95 10,88 Heraf til Frihavnen dont au port\ nc 2 68,75 41,53 5,11 24,77 1,14 339,13 0,91 0,42 0,40 0,08 0,05 482,30 89,35 2,52 5,16 3,95 '» 10,45 0,11 226,89 239,13 67,95 128,33 4,15 951,32 5,64 1,54 0,39 0,05 3,42 0, ,89 58,49 26,64 3,07 5,77 3,26 I alt ludførtl export totale 43,17 13,21 4,88 82,11 3,98 69,01 0,97 0,61 0,20 0,08 0,85 218,58 58,44 8,41 3,62 0,57 It 4,67 0,06 Indgaaet til Forbrug import Indenlandske march, indig. (exp. spéc.) 10,95 2,98 3,24 76,14 3,16 n 0,18 0,03 n 0,05 0,85 97,08 3,17 6,47 0,31 0,31 It 0,26 n 0,0«Frem- ( en-tete Tilsammen for formalet Korn 173,41 111,54 105,92 75,77 i 10,58 3,67

23 23 Danmark (inkl. Kbhvns Frihavn) og Udlandet (fortsat) (suite) Indgaaet til Forbrag større (+) eller mindre (-?-) Exportation du Danemark Mer ind Ind- Ind- end Udforsel af inden Udfør- Udførsel af dont førsel gaaet gaaet landske + sel af tilforbrnbrug til For imp. spéciale moins mede march, étrang. Merindenlandsklandskinden 6 10 : tradmtion pag. 19) ud- førsel Ud Ud exp. spéciale Krediteller Statens ladede imp. import, import, om landet landet privat Frihavnen Transitoplalandet exp. til Ud moim spéciale feinsitoplag spéciale spéciale spéciale i 18 o te 00 O!z; m d > O 2 "o 3,34 25, ,86 187,65 13,26 204,85 11, , , , >'» 2,12 6, ,24 248,17 3,23 322,48 4, , , , " 0,36 0, ,74 68,72 4,86 88,76 4, , , ,86 121» n 0,13 0, ,74 205,70 92,74 307,85 83, , , , ,08 0,06 0,67 + 0,97 5,31 2,44 14,19 1,49 + 0,99 + 2, , ,75 26, ,87 545,58 465, , , , ,08 0,20 0,13 + 5,46 7,05 0,70 6,87 0,47 + 5,46 + 6,35 + 6, ,23 0,26 + 1,51 1,39 0,13 1,90 0,15 + 1,51 + 1,36 + 1, ,18 + 0,42 1,54 0,86 + 0,39 + 1,54 + 0, n + 0,05 0,03 n 0,07 n + 0,05 + 0,08 + 0, n 0,03 + 3,37 6,58 0,15 4,79 + 3,w 4-6,43 + 4,77 121» + 0,08 0,10 K 0,10 if + 0,08 + 0,10 + 0,10 121» It -5-0,35 0,19 0, , ,19 0, ,11 10,21 60, , ,78 117, ,42 105, , ,96 n n 6,55 47, ,98 49,16 4,05 59,78 1 4, , , , n 0, ,15 33,51 7,62 37,98 7, , , , n 0,65 2,44 + 2,78 3,70 0,41 2,78 0,21 + 2,76 + 3,89 + 2, n + 8,38 8,82 1,85 8,45 1,51 + 8,38 + 7,57 + 6, n X n H n 121 H 2,55 1,57 + 6,15 5,33 0,31 5,15 0,14 + 5,51 + 5,18 + 5, n H + 3,26 3,35 0,03 1,98 0,04 + 3,88 + 3,88 + 1, n n 11 -f- 0,06 0,88 0,03 rr 0,OT -r- 0,06 + 0, , n n 9,76 51, ,64 104,25 13,60 116,07 14, , ,«5 +101,78

24 24 Tab. 1. Kvantum af vigtigere i Omsætningen mellem Tableau 1 ne marchandises e Vægt, Ma lal, Stykk etal p Indførsel Udlandet Imp. du Danem. Indgaaet til I alt indført import, totale Heraf til Fri havnen Forbrug dont au port import. nc spéciale 1906 Udfersel til Udlandet 1 alt udført totale Heraf Indenlandske march. indig. (exp. spéc.) Frem- (en-téte toldberigtigede i 6 6 Fabrikater af Kom: Stivelse (undt. af Ris og Kartofler), Brød uden Sukker, Makaroni. Kager og Konditorsager Grær Have- og Markvækster osv.: Cikorierødder Klid Kartofler Asparges Blomkaal Spiselige Løg Andre Have- og Markvækster').. Humle Kartoffelmel og -stivelse D. Forskellige Foderstoffer og Frasorter: fourrage et graines: Majsglutenfoder (for saa vidt udskilt) Oliekager og Oliekagemel Uangivne Foderstoffer Melassefoder Hørfrø Hampefrø Eaps Anden Sæd til Oliepresning Palme- og Kokosnødkærner Kløverfrø Græsfrø Mark- og Havefrø uden Specifikation Mill. Pd. 1,39 0,17 1,24 1,10 0,95 0,76 0,21 0,75 0,04 0,08-0,42 0,42 0,26 0,16 0,25 Tdr Mill. Pd. 0,59 tt 0,59 0,53 0,15 0,48 0,15 0,10 4,35 0,76 4,16 0,23 0,04 0,04 2,00 1,48 0,63 28,16 26,73 1,19 0,29 1,18 20,65 12,62 15,02 5,64 0,03 152, ,96 26,88 15,68 2,88-32,60 31.r33 2,83 27,41 w 826,16 157,50 764,88 62,83 2,81 3 0,87 0,16 1,68 1,68 2,65 2,65 50,35 19,85 47,48 2,87 7,06 6,49 0,62 6,54 n 4,14 0,05 4,13 0,04 13,85 0,38 12,93 0,48 26,49 14,6u 21,41 5,08 7,87 1,45 2) 6,72 1,15 n 0,46 9,82 4^1 2) 7,66 2,26,0,40 0,64 6,43 1,87 4,93 2,96 1,49 0,84 ^) Af de indenlandske i Udfiørselen var ca. Halvdelen Hø og Halvdelen Hvidkaal; nogle faa pct. var nelsen "Frø«og har derfor ikke kannet drages ved Beregningen af»indgaaet til Forbrug«af de to nævnte

25 25 Danmark {inkl. Kbhvns Frihavn) og Udlandet (fortsat) (suite) Indgaaet til Forbrag større (-f) 8 Exportation t iu Danemark Merind- Ind- Ind- end Udførsel af indeneller mindre (-f-) O «> "S o Udfør Udfør dont førsel gaaet gaaet landske s* + sel af sel af til For kl mede march, étrang. til Forbrug Ud imp. spéciale moins Mer- 6 10: traduction pag. 19 brag indenlandsklandske & inden exp. spéciale ud- førsel Udlandet C Krediteller Statens ladede imp. < > om landet os import, privat Frihavnen spéciale import, > Transitoplalandet exp. til Ud moins spéciale spéciale Transitoplag spéciale C Ih ! 0,08 0,06 -h 0,89 1,26 0,88 1,07 0,82 4-0,29 + 0,38 + 0, n ti + 0,72 0,64 0,58 + 0,72 + 0,62 + 0, ti» u 0,41 0,40 0, ,41 - T- 0,89 ^ 0,41 78 n» 4-0,26 0,46 0,20 4-0,25 + 0,46 + 0, n 581 -j ^ ^ tt It -f 0,59 0,44 i» 0,47 + 0,59 + 0,44 + 0,47 98 n 0,05 + 0,38 0,43 0,47 + 0,38 + 0,41 + 0, ,03 0,07 0^5 + 4,12 4,78 0,12 3,89 + 4,12 + 4,66 + 3,87 98 " 0,09, 1,33 -f- 26,16 0,71 20,27 1,05 36,92 26, , ,87 98 >' H + 1,18 1,25 It 1,23 + 1,18 + 1^5 + Ml loo 11 0,04 5, ,01 11,15 12,31 -f 15, , , ,15 7,24 6,82 20,17 -f 125,50 + 5,29 143,90 2,50 9,23 n 100,80 4, ,28 -f 134,67 } 7,82 + 2,83 + 2, ,98 1 0,10 0,10 3,74 25,56 -f 763,88 762,14 5,15 687,18 8,90 -f762, , ,28 1 n 0,71 0,87 n 11 -T- 0,16 It 1 W ti 0,97 1,83 5,57 0,58 4,01 -r- 0,97 3,74 -T- 3, It 2, ,48 35,57 44,02 f + 47, , , ,05 6,49 + 0,52 0,33 0,35 ff + 0,52 + 0,33 + 0,36 75 n n n 0,04 + 4,10 3,50 6,19 " + 4,13 + 3,50 + 6, ,19 0, ,93 8,41 It 15,88 n + 12,98 + 8, ,88 75» n 2,18 2, ,41 18,41 12, , , ,54 75 n 0,22 0,16 0,32 + 6,72 5,29 " 7,63 ] 1 -f ,29 n 0,06 0,48 0,68 + 7,56 6,73 0,40 7,80 [ l^o] + 7,26 + 6,33 [+16,71 75 It 0,06 0,70 0,48 + 3,47 3,76 1,02 3,18 ) 1 + 3,44 + 2,74 1 andre Have- og Markvækster. Frøsorter. ') En Del af det indførte Kløver- og Græsfrø er genudført under Beteg-

26 26 Tab. 2. Kvantum af vigtigere i Omsætningen mellem Tableau 1 ne marchandises etal pa M Vægt, Mi lal, St^ Indførsel Udlandet Imp. du Danem. 1 alt indført import, totale 1 Heraf til Frihavnen dont auport nc 2 Indgaaet til Forbrug import. speciale Udfersel til Udlandet Heraf Inden I alt landske udført march, totale indig. (exp. spéc.) 4 5 Frera- ( en-tete toldberigtigede 6 E. Kolonialvarer og Frugter: denrées coloniales, fruits Ris i Skaller Risgryn, -mel og -stivelse Sago, Salep m. m Kaffe, raa Te brændt m. m Kakaobønner og -skaller etc: Kakaomel, -masse i Kager o Chokolade Kandis, Sukker i Toppe osv., pulv. Sukk.,lysere end Amst. Stand. Nr. 18 Pulv. Sukker mell. Nr. 18 og 10 (inkl.) Pulv. Sukker, mørkere end Nr. 10, flydende Sukker, hvid Sirup osv. Hvid Honning; Stivelsesukker osv.. Melasse, brun Sirup Brun Honning; Karamel Tobak, ufabrikeret Cigarer Røgtobak og Cigaretter Skraatobak Spunden Snustobak Alm. Snustobak Krydderier og Specerier Frugter: Oranger Vindruer Mill. Pd. u 21,35-6,65 17,59 3,56-6,01 5,28 4,.50 1,28 fi 35,48 26,08 21,00 10,.51 0,51 3,88 0,50 0,07 1,29 0,82 0,96 0,36 2,66 1,82 2,38 0,33 0,69 0,54 0,43 0,36 0,37 0,13 0,30 0,18 0,09 8,51 1,51 4,93 3,52 34,93 7,30 35,84 2,71 ' 0,29 0,82 0,29 0,21 n»1 0,16 0,06 0,16 31,96 29,20 4,73 29,48 2,33 0,21 0,08 0,20 n 10,78 2,87 9,43 1,06 0,87 0,80 0,36 0,06 0,05 0,71 0,80 0,66 0,11 0,07 0,23 0,88 w n " 0,05 0,05 j 0,06 0,05 4,39 3,32 1,87 2,61 i 9,40 1,13 6,84 2,52 n l! 0,69 0,08 0,35 0,34 1 w

27 27 Danmark (inkl. Kbhvns Frihavn) og Udlandet (fortsat) (suite) Exportation du Danemark dont mede march, étrang. 6 10: traduction pag. 19) Krediteller privat Transitoplag 7 Statens Transitoplag 8 omladede til Udlandet 9 10 motns exp Frihavnenl Merindførsel + Merudførsel Indtil Forbrug Udlandet Udførsel af indenlandske 8péciale\ 13 Indgaaet til Forbrug Udlandet import, spéciale Udførsel af indenlandske spéciale\ 15 Indgaaet til Forbrag sterre (+) eller mindre (-f-) end Udfersel ai indenlandske imp. spéciale exp. moins ,47 0,25 1,17 0,12 0,17 3,01 0,09 2,89 0,34 0,09 0,09 0,06 0,14 0,16 0,67 0,99 4,52 0,21 0,19 0,10 0, ,79 + 4,73 +24, ,93 + 2,33 + 0,43 + 0,19 16,67 4,66 19,25 3,75 0,92 2,25 0,37 0, ir 17,09 +17,59 +16,67 +17, ,56 + 4,50 + 4,66 + 4, " 19,55 +21,00 +19,85 +19, ,07 3,63 0,08 + 3,81 + 3,68 + 3, ,93 + 0,96 + 0,98 + 0, ,18 + 2,38 + 2,85 + 2, ,89 + 0,48 + 0,37 + 0, ,05 0,13 0,03 + 0,81 + 0,16 + 0, ,71 1,98 0,80 0,76 0,19 1,75 + 4,99 +32,82 5,95 62,53 0,06 6,32 + 4,91 + 5,89 + 6, ,80 +35,84 +62,53 +67, ,20 7,68 0,81 0,85 0,03 n n n 0,08 0,77 0,81 19,87 0,60 1,88 + 0,08 + 0,16 + 2,48 + 0,80 + 9,72 + 0,31 + 0,60 -T- 0, ,05 f 0,05 + 1,78 0,54 0,15 4,75 0,16 8,84 0,32 0,61 0,06 1,77 1,06 + 0,89 + 0,54 + 1, tf 0,09 + 0,16 + 0,15 + 0, ,36 4,24 1,78 + 2,40 + 3,39 + 2, ,12 + 0,20 + 0,16 + 0, ,86 + 9, ,84 + 9, ,05 0,31 0,04 + 0,31 + 0,27 + 0, ,06 0,60 0,09 + 0,69 + 0,55 + 0, ,23 0,88 -T- 0, ,23 -T- 0, ,06 n 0,05 -f- 0, ,06 -T- 0, ,07 + 0,05 + 0,06 + 0, ,03 1,65 + 1,87 + 1,74 + 1, ,74 + 1, ,88 0,35 1,35 0,88 0,54 0,05 + 6,88 + 0,85 5,78 6,18 n + 6,84 + 5,73 + 6, ,36 " 1 + 0,35 + 0,32 + 0,36 73

28 28 Tab. 1. Kvantum af vigtigere Omsætningen mellem Tableau Æbler og Pærer ne marchandises Blommer og Kirsebær Andre friske Frugter Korender Figener Rosiner Tørrede Blommer og Svesker Andre tørrede Frugter Frugter i Eddike eller saltede; Tamarinder m. m Frugter, syltede i Sødme; Saucer, Soya o. 1 Mandler Kastanjer m. m. under Pos Nødder, forskellige Slags > Tdr. Mill. Pd. Indførsel Udlandet Imp. du Danem. Udførsel til Udlandet I alt indført import, totale 1 Heraf til Frihavnen dont au port nc 2 Indgaaet til Forbrug import, spéciale 3 I alt adført totale 4 Heraf Indenlandske march, indig. (exp..spéc.) 5 Frem- <en-téte toldberigtigede ,84 0,84 0,13 0,13 " i 6,74 0,14 2,18 5,05 0,49 i 0,58 0,39 0,54 2,32 0,30 1,21 0,78 4,82 0,95 3,62 1, ,20 1,21 3,93 1,14 n 4,30 3,08 1,28 2,28 0,27 0,04 0,27 0,35 0,04 0,3G 0,94 0,32 0,89 0,21 0,16 0,06 0,13 " 1,72 0,73 1,14 0, F. Spirituosa og andre Drikkevarer: esprit et autres boissons: Spiritus, Brændevin og Likører... Vin Mjød 01.. Mill. 2,94 0,46 1,30 1,29 0,29 0,19 7,14 1,35 3,89 3,10 - Il ^ n 0,15 0,10 0,11 3,82 3,78 [ 6. Spindestoffer: matteres textues: 259 i Uld, Kradsuld m.m 21 Bomuld 101 { Hør og Hørblaar 93' Hamp, -blaar, Jute, Manillahamp.. I Klude. Mill. Pd. 9,80 3,42 5,12 6,91 2,24 0,24 22,86 11,81 10,74 12,13 2,63 2,01 0,29 2,34 It 8,38 1,93 6,52 1,82 0,09 6,10 5,11 0,90 11,30 6,12 I 0,06

29 29 Danmark (inkl. Kbhvns Frihavn) og Udlandet (fortsat) (suite) Exportation du Danemark dont mede march, étrang. 6 10: traduction pag. 19) Krediteller privat Transitoplag 7 Statens Transitoplag 8 omladede til Udlandet 9 10 moms exp. 11 &a Frihavnen Merindførsel + Merudførsel Indtil Forbrug Udlandet import spéciale Udførsel af indenlandske 13 Ind ;til For- ^ brug Ud- ' landet import, spéciale 14 Udførsel af indenlandske expm-t. s; 15 Indgaaet til Forbrug sterre (+) eller mindre (-;-) end Udfersel af indenlandske imp. spéciale moins exp. spéciale » 4,.')3 n 0,12 0,08 0,31 0,28 0,23 0,72 0,57 0,10 0,09 0,49 0,46 0,03 1,00 1, ] + 0,71 + 1,69 + 0,57i + 1,59 2,79 + 5,06 + 2, ,38 1,89 0,53. 1,18 3,52 3,61 1, ,88 0, ,24 2,25 0,49 1,19 4,13 3,76 1, , ,71+ 0,15 + 0,24 + 1,69 + 1,04 + 2, ,54+ 0,53 + 0,49 + 1,81 + 1,18 + 1,19 + 3,62!+ 3,58 + 4,13 + 3,93l+ 3,61 + 3,76 + 1,3 + 1,67 + 1, " + 0,27^ 0,89 0,30 0,27 + 0,29 + 0, ,10 0,08 0,43 0,14 + 0,35 + 0,78 + 0,14 + 1,13 0,40 0,80 0,11 1,12 0,37 0,89 0,09 1,02 0,36 + 0,40 + 0,87 0,89 + 0,80 + 0,89 0,13 + 0,11 + 0,09 1,14 + 1,18 i + 1, ,05 0,10 0,65 + 1,63 1,27 0,42 1,85 0,81 + 1,01 + 0,85 + 0,94 0,18 0,04 1,98 0,95 w 0,04 + 4,04 + 3,67 3,84 0,16 3,38 3,93 0,81 :+ + 3, k - 3,67 3,88 + 3,93 0,oo + 3,22 2,71 2,92» 0,03 1,44 2,96 u 0,05 3,99 H 0,32 2,02 0,74 0,99 0,51 4,61 + i + 10,73 + ( + 6,51 5,80 4,05 6,20 0,85 5,58 0,88 2, ,08 7,83 4,46 7,11 0,21 5,77 0,96 2,16 7,56 2, , ,29 + 6,52 1-^ 5,88 1,93! + 2,80 6,8o; + 7, ,85 + 0, ,51 + 5, , ,60 1

30 30 Tab. 1. Kvantum af vigtigere i Omsætningen mellem Tableau ne marchandises H. Garn og Traad, Rebslagerarbejde m. m.: fil, corde etc: Silke, utvunden og tvunden Uldgarn, ufarvet farvet Bomuldsgarn, ufarvet farvet Linnedgarn, ufarvet Tovværk farvet J. Mannfaktarvarer af Spindestoffer: tissus de matieres textiles: af Silke (Ellæder undt.): Helsilkevarer Halvsilkevarer Possement- og Knapmagerarbejde.. Voksdug med Silkestof Andre Silkevarer af Uld og andre Haar (Klæder undtagne): Filt til Skibsforhudning osv af Fæhaar, raa Filt, Gulvtæpper osv Klare eller aabne, Kniplinger, Possementmagerarbejde Alle andre af Uld af vegetabilske Stoffer (Klæder undtagne): Eaat Linnedg. af Hør og Hamp, groveste andet.. Mill. Pd. Indførsel Udlandet Imp. du Danem. 1 alt indført import, totale Heraf til Frihavnen doyit au port nc Indgaaet til Forbrug import. spéciale Udførsel til Udlandet Heraf Inden I alt landske udført march. totale indig. {exp. spéc.) Frem- ( en-tete toldberigtigede ,05 0,03 n 2,29 0,06 2,25 1,02 0,04 1,00 3,74 0,42 4,09 0,30 0,03 0,66 0,64 0,04 1,06 0,11 0,96 0, ,06 0, ,97 2,45 4,58 1,61 0,26 0,15 0,12 n 0,12 0, ,06 0,06 n 0,30 0,24 0,28 0,07 0,84 0,06 0,69 0,13 0,06 0, ,09 0,15 4,49 0,44 0,03 9,37 1,74 6,99 2,83 0,24 0,82 1,63 0,08 1,25 0,31