STATSKONTROLEIIEDE PRODUKTIONER 1005

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE EX OG TYVENDE BIND ANDET HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4>»e SÉRIE TOME 21 2nie LIVRAISON STATSKONTROLEIIEDE PRODUKTIONER 1005 (SPIRITUS, ØL, SUKKER OG MARGARINE) PRODUCTIONS CONTROLÉES 1905 (ALCOOL, BIERRE, SUCRE ET BEURRE ARTIHOEL) UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLIK PAR LE BUREAU DE STATISTlaUE DE l'état KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1906

2 Indholdsfortegnelse. Table des matiéres. Indledning: I. Spiritus og Gær IL 01 ni. Eoesukker IV. Margarine og Oleomargarin Tabeller: 1 a. Produktion af Spiritus og Gær i Aaret 1905 i indenlandske Brænderier samt den deraf erlagte Afgift Ib. Anvendt Materiale i indenlandske Brænderier i Aaret Produktion af skattepligtigt Produktion af skattefrit 01 Ve 1904-"/s Produktion af indenlandsk Roesukker 1905 o. Produktion af indenlandsk Margarine og af indenlandsk Oleomargarin V41905-»V Introduction: I. Alcool et levure. II. Bierre. III. Sucre de betteraves. IV. Beurre artificiel et oléo-margarine. Tableaux: 1 a. Production d'alcool et de levure dans les distilleries du Danemark 1905 ainsi que le droit per u. Ib. Matiéres des distilleries Production de bierre contribuable Production de bierre exempte d'impot ^ "/ Production de sucre de betteraves indigéne Production de beuite artificiel et d'oléo-margarine indigénes 1/ "/ Statens Statistiske Bureau i Maj MICHAEL KOEFOED. Jens Warming.

3 Indledning. Introduction. I. Spiritus og Gær. Alcool et levure. I Aaret 1905 produceredes der her i Landet i alt 16, Potter 100^'/o Spiritus = 34,795049Potter å 8. Tilvirkningen skete i 40 Brænderier, hvoraf 39 Dampbrænderier. Afgiften til Statskassen var 2, Kr., af hvilke dog ca Kr. kunne anslaas at være tilbagebetalte for et udført Spirituskvantum, stort Potter å 8. Produktionens Fordeling mellem By og Land m. m. i Femaarene og gsnth samt i de følgende Aar enkeltvis og gsntl. for Femaaret vil fremgaa af følgende Tabel: Tabel 1. Produktion af Spiritus. Froduction d'alcool. København Copenhague Antal Brænderier distilleries Tilvirket 8«Spiritus produit en alcool å 0,474 Købstæder og Handelspl. vules de prov. et piaces Antal Brænderier distilleries Tilvirket S«Spiritus produit en alcool å 0,474 Landdistrikter communes rurales Antal Brænderier distilleries Tilvirket S" Spiritus produu en alcool å 0,474 Hele Landet Danemark Antal Brænderier distilleries Tilvirket 8* Spiritus produit en alcool å 0,474 Samlet Afgift droit per^ ) gsntl gsntl gsntl MiU. Pt. 9,84 67 nm. Pt. 22,03 7 pim. Pt. 0, Mm.Pt. 32,11 MiU.Kr. 2, , ,51 6 0, ,60 3, ,08 9,62 9,17 9,51 9, ,02 26,64 25,18 26,65 27, ,77 0,95 0,83 0,54 0, ,87 37,21 35,18 36,70 37,54 2,97 3,17 3,00 3,13 3, , ,98 4 0, ,30 3, ,75 8,67 8, ,86 25,81 25, ,54 0,45 0, ,15 34,93 34,80 3,00 2,98 2,97 1) ProduktionstaUene for disse Aar ere for en Del kalkulerede som Følge af den da endnu delvjs gældende Karrums-Beskatning (jfr. L. om Beskatning af Brændevinsbrænding af ).

4 II 6 Som det fremgaar af omstaaende Tabel, er Bevægelsen henimod Brændevinsproduktionens Koncentration stadig fortsat i den behandlede Periode, om end i aftagende Grad. I HalvQerdserne og Firserne var Nedgangen i Antallet af Bedrifter rivende; saaledes var der i 1870: 317 Brænderier, i 1880: 219 og i 1890: 113. I Halvfemserne fortsattes Bevægelsen, men mere afdæmpet, saaledes at Antallet i 1900 var gaaet ned til 52. I 1901 sank Antallet yderligere til 45, men siden da er Koncentreringstendensen stadig bleven svagere; i Aarene har Antallet været henholdsvis 45, 43, 41 og 40 Brænderier. Det producerede Kvantum 8 Spiritus udgjorde i 1905: 34,80 Mill. Pt., hvilket er 0,13 Mill. Pt. mindre end i 1904 og 1,50 Mill. Pt. mindre end i gennemsnitlig; for at finde en mindre Aarsproduktion maa man helt tilbage til Gennemsnitsproduktionen pr. Brænderi er i 1905 stegen lidt, nemlig fra 0,86 til 0,87 Mill. Pt. Dette er i god Overensstemmelse med den Bevægelse, der med en enkelt Undtagelse har været fremherskende i en lang Aarrække, og som staar i nødvendig Forbindelse med Nedgangen i Brænderiernes Antal. Dog vise de 4 smaa Landbrænderier, hvis Andel i den samlede Produktion kun er godt 1 Procent, stadig siden 1899 Nedgang i Gennemsnitsproduktionen, og denne er nu nede paa 0,ii Mill. Pt. I København er den gennemsnitlige Produktion omtrent uforandret i de to sidste Aar (I,os Mill. Pt.), hvorimod den i Købstæderne er stegen fra 0,89 til 0,92 Mill. Pt.; den samlede Produktion er her stegen ganske lidt, samtidig med at Antallet af Bedrifter er gaaet tilbage med en Bedrift. Medens saaledes den gennemsnitlige Produktion vedblivende stiger i Købstæderne, synes der nu i København at være indtraadt en Standsning, efter at Koncentreringstendensen i de nærmest foregaaende Aar havde virket stærkest i København. I de jydske Købstæder produceres godt Halvdelen, i København en Fjerdedel og i øernes Købstæder og Handelspladser knap en Fjerdedel. Nedgangen fra 1904 til 1905 var stærkest i øernes Landdistrikter. Jyllands Landdistrikter, hvor der i flere

5 7 II Aar ikke har været noget Brænderi, har paa ny siden 1904 en Bedrift i Gang (Vildmosen), men Produktionen er foreløbig ubetydelig. Tabellen viser endvidere, at den til Statskassen erlagte Afgift i 1905 udgjorde 2,97 Mill. Kr.; da Skattesatsen har været uforandret, er Statskassens Indtægt af Brændevinsafgiften som Følge af den formindskede Produktion lidt mindre end i det foregaaende Aar. Imidlertid finder der, som ovenfor omtalt, en Tilbagebetaling af den erlagte Afgift Sted, naar Varen fores ud af Toldterritoriet. En Beregning af Tilbagebetalingen paa Grundlag af det Udførselskvantum, som Toldvæsenet i sine Udførselslister har opgivet som indenlandsk Sprit under Pos. 36, forer til de i omstaaende Tabel 2 (S. 8) angivne Beløb. Udførselsstigningen i 1904 er saaledes fortsat i 1905, og kun et enkelt Aar inden for det sidste Tiaar opviser større Tal end Den stigende Eksport af dansk Spiritus, der hænger sammen med de sidste Par Aars høje Priser paa udenlandsk Sprit, viste sig i 1904 særlig over for Færøerne og Island; i 1905 er der yderligere eksporteret et ikke ubetydeligt Kvantum over Hamborg. Udførselen er imidlertid overhovedet stærkt svingende, og i det hele hviler denne Beregning paa et temmelig usikkert Grundlag, da en Del af den under Pos. 36 som indenlandsk Spiritus opgivne Udførselsmængde kan være af udenlandsk Oprindelse, medens der paa den anden Side under mere eller mindre forædlede Former (Pos. 35, 37 og 38) udføres forskellige Kvanta, til hvis Produktion der for en Del er anvendt indenlandske Raastoffer. Ved en Beregning af Spiritusforbruget til umiddelbart personligt saavel som til industrielt Forbrug m. v. maa man gaa ud fra Produktionen (heri altsaa medregnet den Oel af Produktionen, som ikke er forbrugt ved Aarets Udgang, men ikke medregnet de fra det forrige Aar paa samme Maade overtagne Lagere) og hertil lægge det Kvantum, der er indgaaet til Forbrug fra Udlandet og fradrage det mod Godtgørelse udførte Kvantum, jfr. Tabel 2.

6 II 8 Tabel 2. Udførsel af Spiritus (8 ), Indførsel og samlet Forbrug. Exportation d'dlcool indigéne en filts (pos. 36 de la loi), importation spéciale et consommation totale. Udførsel af mdenlandsk AfSMdt- Indførsel Indenlandsk Samlet ttget Sel^ til Forbrug Produktion Forbrug ezpotiation ^^^^^roit importation production consommation mi. Pt. Kr. Mill. Pt. Mill. Pt Mm. Pt gsntl.. 0, l^n 35,60 36, , ,35 34,87 35, , ,13 87,21 38, , ,13 35,18 36, , ,12 36,70 37, , ^16 37^54 38, gsntl. 0, l^i8 36^30 37, , ,11.35,15 36,is , ,09 34,93 35, , ,08 34,80 35,5i Da Udførselen i 1905 er større end sædvanlig, medens baade Indførselen og den indenlandske Produktion viser Nedgang, kan det ikke undre, at ogsaa Tallet for det samlede Forbrug i dette Aar er det laveste i Tabellen. Naar henses til det voksende Folketal, samtidig med at det industrielle Forbrug m. v. maa antages at beslaglægge en stedse større Andel af Produktionen, synes det personlige Forbrug pr. Individ altsaa vedblivende at være nedadgaaende. I tidligere Publikationer har man over for det synkende Forbrugstal henvist til mulige Forskydninger i Oplagene og lignende Forhold, der ikke behøve at staa i Forbindelse med det virkelige Forbrug. Da Nedgangen imidlertid nu er fortsat gennem tre paa hinanden følgende Aar, vil denne Forklaring ikke kunne være tilstrækkelig. Af Gær produceredes i Aaret 1905 (i Dampbræuderier) 4, Pund, hvilket i Sammenligning med det foregaaende Aar er en Forøgelse af Pund, da Produktionen i 1904 kun udgjorde 4, Pund; i 1903 udgjorde Produktionen 4, Pund, i gennemsnitlig 3, og i gennemsnitlig 3, Pund. Produktionen er saaledes stadig voksende og er i Løbet af den sidste halve Snes Aar forøget med ca. 14 pct. jævnsides med en nærmest nedadgaaende Spiritusproduktion.

7 9 II Sammenlignet med Gennemsnittet for Femaaret har Forøgelsen endogsaa været ca. 22 pct., idet der i Slutningen af Halvfemserne var en forbigaaende Nedgang i Gærproduktionen. Tilvæksten i 1905 falder næsten udelukkende paa de jydske Købstæder, hvor der nu fremstilles omtrent to Tredjedele af den aarlige Produktion. Til Fremstilling af Spiritus og Gær er benyttet: Tabel 3. Anvendt Materiale ved Produktionen af Spiritus og Gær. Matiéres employées å la production d'alcool et de levure.. Andre Kar- Sukker- Me- 01- Vædske Majs Kornsorter tofler roer») lasse^) bærme af Tørv aldres pommes betteraves lie de extrait céréales de terre å sucre wi«a««e j^g^g ae tourbe Mm.Pd. Mill.Pd. Mai.Pd. Mm.Pd. MilLPd. Tdr. Tdr gsntl.. 58,21 44,07 12, ,52 37,96 3,64 0,08 1, ,47 39,63 0,97 0,is» ,75 38,59 13,98»» ,18 38,59 17,24»» ,54 40,81 18,81 > ^ 8255» gsntl. 65,89 39,ii 10, » ,36 39,63 12,63»» ,62 39,37 5,92 * * ,96 38,00 12,59»» har der, lige saa lidt som i de senere Aar, været anvendt Sukkerroer og Melasse som Raastof i Spiritusfabrikationen, og ølbærmen, der i Sammenligning med Forbruget for en halv Snes Aar siden er gaaet ned til omtrent det halve, er ubetydelig. Den anvendte Mængde Kartofler, der i 1904 formindskedes til ca. Halvdelen af det sædvanlige, er i 1905 atter naaet op til det normale. Anvendelsen svinger i det hele taget stærkt, idet den ret nøje retter sig efter Høstforholdene og Priserne, Det er næsten udelukkende i Jylland, at Kartofler anvendes; her er ogsaa i de sidste Par Aar et helt nyt Raastof bragt til ^) For disse Materialers Vedkommende udelades TaUene for de femaarige Grennemsnit, da deres Anvendelse er overmaade ringe og i enkelte Aar fuldstændig ophører. Den gennemsnitlige Pris for Udførselen af danske Kartofler var saaledes i 1903 beregnet til 3,ioKr. pr. Td hævede Prisen sig til 4,25 Kr., men gik derpaa i 1905 atter ned til 3,oo Kr. pr. Td.

8 11 10 Anvendelse, nemlig Vædske af Tørv. Tilbage staar Majs og andre Kornsorter, der baade efter Vægt og endnu mere efter Værdi, ganske stille de andre Raastoffer i Skygge. Det bliver derfor hovedsagelig med Hensyn til disse Raastoffer, at Produktionens Svingninger kunne paavises; de andre Raastoffers Anvendelse svinger af mere specielle Grunde, men Mængden af anvendt Korn svinger temmelig parallelt med det producerede Kvantum Spiritus, saaledes at der gsntl. medgaar ca. 3 Pund Korn til en Pot 8 Spiritus foruden Gær (ca. 10 Kvint). Af de godt 100 Mill. Pund Korn er som Regel godt 60 Mill. Pund Majs, Resten»andre Kornsorter.); Fordelingen er noget afhængig af Forholdet mellem disse Raastoffors Pris, men dette er dog ikke af afgørende Betydning. Betragter man de femaarige Gennemsnit, viser der sig en svag Tendens til at ombytte indenlandske Kornsorter med Majs. 1 Jylland bruges forholdsvis noget mindre Majs end paa ^erne. * II. 01. Bierre. I Aaret 1905 fandtes der her i Landet 42 Bryggerier, der tilvirkede skattepligtigt øp). Produktionen udgjorde Tønder. Af Bryggerierne vare 5 (heri medregnet Tuborg) i København og 37 i Købstæder og Handelspladser. De 5 Bryggerier i København havde i 1905 en Produktion af Tdr. mod Tdr. i 1904, medens der paa Købstædernes Bryggerier faldt Tdr. mod Tdr. i Den gennemsnitlige Produktion i samtlige Landets 42 Bryggerier var i 1905 ca Tdr. mod ca i 43 Bryggerier i 1904, ca Tdr. i 44 Bryggerier i 1903 og ca Tdr. i 43 Bryggerier i I 1905 var den gsntl. Produktion i Københavns Bryggerier ca Tdr., i Købstædernes og Handelspladsernes ca Tdr. Produktionen af skattepligtigt 01, der i de senere Aar har været nedadgaaende, er saaledes i 1905 endogsaa formindsket med Tdr. Nedgangen falder udelukkende paa de københavnske Bryggerier. Provinsbryggeriernes Produktion, der allerede i 1904») 01, der indeholder 2Vi Vægtprocent Alkohol eller derover.

9 11 II naaede det hejeste Tal i hele den Periode, hvorfor der foreligger Oplysninger (siden 1892), gik i 1905 yderligere op med ca Tdr., skønt Antallet af Bryggerier i Aarets Løb blev formindsket med eet. Provinsbryggeriernes Andel i den samlede Produktion er saaledes i de senere Aar i stadig Fremgang. I begge Femaarene gsntl. og gsntl. udgjorde denne ca. 28 pct., men naaede i 1905 ca. 35 pct. Det er navnlig i øernes Købstæder, at Produktionen er vokset saa stærkt. Naar i nedenstaaende Tabel Tallene for ølproduktionen ere noget større end de tilsvarende Tal for det beskattede Kvantum, skyldes dette dels Svind ved Eftergæringen, ved Uheld under Lagringen osv., dels Udførselen til Udlandet. Denne sidste udgjorde i 1905: Tdr., hvilket svarer til det normale; Eksporten er mest til Skibsforsyning og foregaar navnlig fra København. Det afgiftsberigtigede Forbrug i Indlandet androg i 1905: Tdr. mod Tdr. Aaret før; Nedgangen er altsaa ikke saa stor som ved Produktionen. Afgiften i 1905 (jfr. Lov 11. Maj 1897) beløb sig til 5, Kr. altsaa 9 Kr. pr. Td., medens Gennemsnittet tidligere var nogle øre mindre pr. Td. paa Grund af den i 1897 indførte, men fra 1. April 1902 bortfaldne Nedsættelse for de første 6000 Tdr. fra hvert Bryggeri. Til Sammenligning med de foregaaende Aar anføres nedenstaaende Tabel: Tabel 4. Produktion af skattepligtigt ø\. Production de la hierre contribuable. Tilvirket 01 produdion Beskattet Udknde?' Antal ZTTl ' *bragi Betalt uden Af- ^ ^ r -» lait i n ^ - ^ tndigene p^yé 1000 Tdr Tdr Tdr Tdr. MUL Kr Tdr , gsntl , , , , , , gsntl , ?7l ;9S , ,78 22

10 II 12 Medens Forbruget af skattepligtigt øl siden 1892 var i uafbrudt om end noget svingende Opgang indtil 1901, da Stigningen havde naaet 42 pct., viste 1902 en pludselig Nedgang af Tdr. Heraf blev i de følgende to Åar næsten intet genvundet, og i 1905 er Nedgangen fortsat med et yderligere Fald paa ca Tdr., saaledes at man nu maa helt tilbage til 1896 for at finde et lavere Tal. Tilvækstprocenten er nu kun 23 og den gennemsnitlige aarlige absolutte Tilvækst ca Tdr. Det er i tidligere Publikationer paavist, at Temperaturforholdene, der have en saa afgørende Indflydelse paa ølforbruget, særlig i 1902 og noget mindre i 1903 og 1904 have været medvirkende til denne Formindskelse af ølforbruget. I Sommeren 1905 har Gennemsnitstemperaturen derimod været over Normalen og kan saaledes ikke bidrage til Forklaring af Nedgangen. Under Hensyn til, at Vin- og (som foran omtalt) Brændevinsforbruget ligeledes vedblivende viser en væsentlig Formindskelse, maa Aarsagerne sikkert være af mere varig Natur, og der kan i saa Henseende navnlig henvises til Afholdsbevægelsen samt til det stærkt stigende Forbrug af de i den nyere Tid fremkomne skattefri, men dog ret stærke ølsorter, baade overgærede og undergærede; ifølge Generaltolddirektoratets Beretning i Ministerialtidende udgjorde Forbruget af disse ølsorter i Driftsaaret Vio % 1900 ca Tdr., men i ca Tdr. Af de skattepligtige ølsorter trænge i øvrigt de lettere sig i stadig stigende Grad frem paa Bekostning af de stærkere, jfr. fornævnte Beretning, hvorefter Forbruget af almindeligt Lagerøl i Driftsaarene og var henholdsvis og Tdr., medens Tallene for lettere Lagerøl, Pilsnerøl o. lign. var og Tdr. Der sker saaledes baade fra oven og fra neden en Tilnærmelse til Skattegrænsen. Da Skattebeløbet retter sig efter det forbrugte Kvantum, gik Skattens samlede Provenu i 1905 ned i tilsvarende Grad, I Aaret 1. Juni 1904 til 31. Maj 1905 fandtes der her i Landet 379 Bryggerier, der producerede skattefrit øl, deraf 8 i København, 164 i Købstæder og Handelspladser og 207 i Land-

11 13 II distrikter. De producerede i alt 1, Tdr. En Sammenligning med de foregaaende Aar er foretagen i nedenstaaende Tabel 5. Tabel 5. Produktion af skattefrit ØL I^odtiction de la bierre exempte d'impot. Tilvirket 01 hierre Forbrug i Antal København ^^^?V^T }^?^^' I Indlandet BrygÉterier købstæder stnkteme ^ ^, xu^xauuci, "^^^ vulede og Hdpl. ^^- Mal consommat. l>rassenes c^nk^e j;,^-,,, ^^'^ 1000 Tdr Tdr Tdr Tdr Tdr. 18^^/ /93_189«/97 gsntl "/ ,041 1,033 18*^/ ,117 1, ] ,127 1, / ,108 1, / ,140 1, ^/ /02 gsntl ,106 1, / ,111 1, / ,155 1,144 19o*/o ,183 1,175 Det fremgaar af denne Tabel, at Antallet af Bryggerier, som i tidligere Aar var i stadig Tilvækst, i de sidste Aar har naaet et Mættelsespunkt, idet Tallet for 1905 er omtrent det samme som for Pemaaret gsntl. Produktionen svinger temmelig stærkt, men er dog som Helhed stigende. Særlig i de sidste Par Aar har der været en ret betydelig Forøgelse i det producerede Kvantum, hvorved maa erindres det oven for nævnte stigende Forbrug af de saakaldte «skattefri«ølsorter. 1 Løbet af det Tidsrum, for hvilket Oplysninger foreligge, er Produktionen af skattefrit ø\ tiltaget med ca. en Tredjedel, men hvor meget af denne Stigning, der opvejes af samtidig Nedgang i Hjemmebrygningen, kan ikke oplyses. Det samme gælder for,saa vidt ogsaa øllet over Skattegrænsen, men Hjemmebrygningen af stærkt øl har overhovedet aldrig været betydelig. Tallene for Forbruget afvige kun med nogle faa Tusind fra Produktionstallene; Forskellen er størst for de jydske Købstadsbryggerier. Produktionen af skattefrit 01 pr. Bryggeri er gennemsnitlig

12 Il 14 set langt mindre end af skattepligtigt (ca mod ca Tdr., Forskellen er noget mindre end Aaret før), hvilket falder godt i Traad med, at over Halvdelen af de skattefri Bryggerier ligger paa Landet, medens alle de skattepligtige ligge i Byerne. Imidlertid ere selv inden for Byerne de skattepligtige Bryggerier væsentlig større end de skattefri, idet disse sidste gennemsnitlig producerede i København ca Tdr., i øernes Købstæder 4100 og i Jyllands Købstæder 2600 Tdr; for Øernes og Jyllands Landdistrikter vare Tallene henholdsvis 2100 og 1200 Tdr. Tallene ere højere end Aaret før, og Stigningen er forholdsvis stærkest for de jydske Bryggerier. Næsten Halvdelen af den aarlige Produktion falder i hele den betragtede Periode paa Købstæderne; i København produceres henimod Fjerdedelen, medens Landdistrikterne, der i kun bryggede 24 pct. af Landets Produktion, nu nærmer sig stærkt til 30 pct. antagelig fordi det navnlig er der, at Hjemmeproduktionen indskrænkes. Af det samlede Antal Bryggerier i 1905 ( ) producerede 4 udelukkende skattepligtigt øl, 38 baade skattepligtigt og skattefrit øl (altsaa som anført i alt 42 skattepligtigt øl), 341 udelukkende skattefrit 01 (altsaa som anført i alt 379 skattefrit 01), saa at det hele Antal Bryggerier beløb sig til 383. I alt er Produktionen i Løbet af de 13 Aar, hvorfra man har Oplysninger, for det skattepligtige øls Vedkommende tiltagen med Tdr., for det skattefri med Tdr. Omstaaende Tabel 6 (S. 15) giver Oplysning om det i Bryggerierne benyttede Materiale i de sidste 8 Aar. Da den samlede Produktion af øl er formindsket med ca Tdr., er den samlede Vægt af de anvendte Raastoffer ogsaa gaaet ned,nemlig fra 76,0 til 73,1 Mill. Pd. Nedgangen falder i Overensstemmelse med Bevægelsen i ølproduktionen udelukkende paa det skattepligtige 01. Det skattefri øl viser derimod ganske naturlig Opgang. Skønt de almindelige Kornsorter som sædvanlig dominere med 67,1 af de samlede 73,1 Mill. Pd., er det dog (bortsiet fra den formindskede Anvendelse af Ris, der som Raastof i det hele taget er af saare ringe Betydning) alene her.

13 15 II Tabel 6. Anvendt Materiale til Produktion af ØL Matiéres employées å la production de la bierre. Kornsorter (undt. Majs og Ris) Majs Ris Sukker céréales (sauf mats ris sucre mats et Hz) Pd. Pd. Pd. Pd , , , , , , , , Til skattepligtigt 01J , , bierre contribuable gsntl. 39, , :.. 38, , , ]905. 1, Til skattefrit 01 bierre exempte d'impot 18«^/98 31, , if «/99 32, , , , «o/oi 30, , I9OI/0'. 32, , n ^/ /02 gsntl. 31, , /03 2, «3/o4 2, «*/05 32, , n Til hele Ølproduktionen total 1898(1897/98)... 70, , (1898/99)... 73, , (i899 jgoo)... 70, , (1900/01)... 71, , (I901/02).. 70, , gsntl. 71, , (1902/03)... 70, , (19o»/o4)... 70, , (19o*/o5)... 67, , at den aftagende ølproduktion har sat sig Spor. Derimod er Majsforbruget, der i 1903 naaede et Minimum, atter steget, men udgør dog kun henimod 7 pct. af Forbruget af andre Kornsorter og spiller altsaa her en langt ringere Rolle som Raastof end i Brænderierne. I Forhold til Produktionen anvendes der næsten dobbelt saa meget Korn til skattepligtigt som til sk ittefrit 01, nemlig henholdsvis 54 og 30 Pd. pr. Td. Til skattepligtigt 01 anvende de københavnske Bryggerier lidt mindre pr. Td. end Købstædernes; til skattefrit øl er der ingen Forskel mellem

14 II 16 København og Købstæderne, hvorimod Landbryggerierne kun bruge 27 Pd. Korn pr. Td. Til Forklaring heraf maa der sikkert for det skattefri øls Vedkommende peges paa Kvaliteterne, for det skattepligtige øls paa den mere økonomiske Drift i de store Bryggerier. Det samlede indenlandske Forbrug af 01 skattepligtigt og skattefrit fremgaar af nedenstaaende Tabel. For det skattepligtige Øls Vedkommende faas Forbrugstallet ved til Forbruget af indenlandsk øl forstaaet som den afgiftsberigtigede Del af Produktionen at lægge de i samme Periode til Forbrug fra Udlandet indgaaede Kvanta. Med Hensyn til det skattefri øl falder derimod bortset fra Hjemmeproduktionen det samlede Forbrugstal sammen med det tilsvarende for Forbruget af indenlandske Varer, da der saavidt vides ikke finder nogen Indførsel Sted. Tabel 7. Samlet Forbrug af øl Skattepligtigt 01 Forbrug af Forbrug af Samlet indenlandsk 01 fremmed 01*) Forbrug Skattefrit 012) I alt Forbrug Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr gsntl , , , , , E619 1, , , , , , gsntl.... 6a , , , , , , , , ) Den Forskel, som Tallene for Forbrug af fremmed 01 opvise i Sammenligning med de i tidligere Publikationer meddelte, hidrører fra Fejl i den hidtil anvendte Beregningsmaade. Fortoldningen af 01 foregaar nemlig efter Bruttovægt (inklusive Fustagerne), og det har vist sig, at man hidtil har regnet med et for lille Tarafradrag. 8) Aarsopgørelsen er for Ve 1892-^Vs 1893 o. s. fr.

15 17 II III. Roesukker. Sucre de betteraves. I Aaret 1905 fremstilledes der i Landets 7 Fabrikker 129, Pd. Roesukker, hvoraf de 70, Pd. mørkere end Amsterdammer Standard Nr. 19, medens de 59, Pd. svarede til Nr. 19 eller vare lysere end dette Nummer. Næsten Halvdelen af Produktionen falder paa de tre lollandske Fabrikker; af de øvrige Fabrikker ligge een paa Møen, een paa Falster og to paa Fyn. Der udførtes i 1905 i alt kun 200 Pd. udelukkende af det mørkere Sukker. Som afgiftsberigtiget i 1905 opførtes i alt 90, Pd., og den erlagte Afgift udgjorde 2, Kr.; af det afgiftsberigtigede Kvantum var 42, Pd. mørkere Sukker, 47, Pd. lysere, og Afgiftsbeløbet for de to Arter var henholdsvis og 1, Kr. Naar Produktionen af de to Slags Sukker i 1905 opgøres til henholdsvis 70,68 og 59,26 Mill. Pd., medens der som afgiftsberigtiget opføres henholdsvis 42,93 og 47,69 Mill. Pd., maa det erindres, at de to Sæt Tal ikke skulle svare til hinanden, navnlig fordi Fabrikkernes Virksomhed koncentrerer sig paa Aarets sidste Maaneder, og Produktionen da i Almindelighed gaar over paa Kreditoplag og først bliver afgiftsberigtiget det følgende Aar. Produktionens Fordeling mellem lysere og mørkere Sukkere er meget uregelmæssig; de første, der i gennemsnitlig udgjorde ^Is af hele Produktionen, naaede i 1903 og 1904 over Halvdelen er Produktionen af de mørkere derimod steget langt stærkere end af de lysere. Ved Fabrikationen er Roemelasse et Biprodukt af Betydning. Om denne Produktions Omfang foreligger der imidlertid ingen officielle Opgivelser. Derimod opgives der i 1905 at være udført 5,5 Mill. Pd. Melassefoder af dansk Produktion. Af fremmed Melassefoder indførtes i samme Aar 1,8 Mill. Pd. Egentlig Roemelasse udføres vistnok slet ikke i de senere Aar; i Toldvæsenets Lister opføres ganske vist i 1905 under Toldlovens Pos. 230 (Sirup og Mallas) en Udførsel af indenlandske Varer paa 1,4 Mill. Pd., men dette er spiselig Sirup, som er fremstillet paa Sukkerraffinaderierne, og disse behandle baade dansk og fremmed Sukker. statistiske Meddelelser. 4. Række. XXI. 2

16 II 18 En Sammenstilling mellem de her for 1905 anførte Data med 1904 og tidligere Aar findes i nedenstaaende Tabel 8; Tallet paa Fabrikker var i Aarene : 7, tidligere 6. Tabel 8. Produktion af Roesukker. Production de sucre de betteraves. mørkere foncé Tilvirket mere 9. S -5 æ * >> w 13 s> 3! 1 Afgiftsber. frappé de droit s 1 -S s s Betalt Afgift droit perfu *> -o o S -SS 5 Udført (kun mørkere) exporté (foncé tout) MiU. Pd. MiU. Pd. Mill. Pd. Mill. Pd. Mill. Pd. Mill.Kr. Mill. Kr. Mill. Pd gsntl gsntl. 39,69 0,64 40,88 38,24 37,77 2,76 2,75 2,29 71,98 8,64 80,62 60,27 54,79 1,37 1,23 8, ,79 44,71 55,18 85,98 54,04 11,48 34,96 45,82 29,57 23,61 71,27 79,67 100,94 115,55 77,65 92,41 70,72 73,48 87,76 101,51 72,49 57,30 45,50 47,72 65,68 2,14 1,63 1,74 2,10 2,40 1,63 1,29 1,02 1,07 1,48 5,79 4,47 4,99 4,02 2, gsntl ,93 29,09 89,02 85,18 57,74 2,00 1,30 4y45 42,41 38,45 49,82 49,80 91,73 88,25 84,84 92,54 48,64 50,29 2,01 2,22 1,09 1,13 2,11 0,01 70,68 59,26 129,94 90,62 42,93 2,19 0,97 0,00 Det vil ses, at Produktionen svinger ganske overordentlig fra Aar til Aar som Følge af Roehøstens vekslende Udfald efter Vejrforholdene. Helhedsindtrykket af Tallene bliver dog en stadig og stærk Udvidelse af Produktionen. I 1903 og 1904 svarede Produktionen omtrent til Gennemsnittet for det foregaaende Femaar. I 1905 er denne derimod stegen med ca. 40 Mill. Pd. og er saaledes naaet betydelig op over Aarene 1900 og 1901, hvilke hidtil opviste den største Produktion. En forholdsvis stærk Udvidelse af Roearealerne og en særlig god saa vel kvantitativ som kvalitativ Roehøst have i Forening frembragt dette Resultat. Af denne stærkt øgede Produktion blev en forholdsvis stor Del overført til 1906, idet det afgiftsberigtigede Kvantum kun oversteg det forudgaaende Femaars med ca. 3 Mill. Pd. Sammenlignet med 1904

17 19 II var der endogsaa nogen Nedgang. Da Indførselen til Forbrug her i Landet (jfr. Tabel 9) samtidig formindskedes med ca. 6 Mill. Pd., Tabel 9. Afgiftsberigtiget indeni. Sukker Indgaaet til Forbrug fra Udlandet Samlet Forbrug MiU. Pd. MiU. Pd. Min. Pd gsntl gsntl. 38,24 39,56 77,80 60,27 46,19 106, ,41 70,72 73,48 87,76 101,51 34,49 58,15 59,62 60,57 38,15 126,90 128,87 133,10 148,33 139, gsntl. 85,18 50,19 135, ,84 92,54 90,62 70,13 75,17 69,02 154,53 167,71 159,64 gik Danmarks samlede Forbrug i 1905 ned til 159,64 Mill. Pd. fra 167,71 Mill. Pd. i 1904, altsaa en Formindskelse paa ca. 8 Mill. Pd. En lignende Nedgang findes i Tabel 9 angivet for Det blev imidlertid i Hæftet om de statskontrolerede Produktioner for det paagældende Aar (jfr. Statistiske Meddelelser, 4. Række, 13. Bind, Hefte IV) paavist, at denne Nedgang i ethvert Fald for en væsentlig Del hidrørte fra tilfældige Omsætningsforskydninger i Aarets Begyndelse og Slutning og saaledes ikke behøvede at staa i Forbindelse med en Indskrænkning af det virkelige Forbrug. Forbrugsnedgangen i 1905 lader sig vanskelig forklare ad denne Vej. Det vil ogsaa være rimeligt at antage, at den meget stærke Prisstigning i), der fandt Sted sidst paa Aaret i 1904, og som vedvarede langt hen i 1905, uden at det tidligere lave Niveau var naaet inden Aarets Udgang, har sat sit Spor i et 1) Jfr. Indledningen til den foreløbige Opgørelse af Danmarks Vareomsætmed Udlandet i 1905 (Statistiske Meddelelser, 4. Række, 19. Bind, Hefte Vn). 2«

18 II 20 mindsket Sukkerforbrug. Forøvrigt har der i den sidste halve Menneskealder været en stærk og næsten uafbrudt Opgang i Forbruget af Sukker. Aarsagen hertil er dels den almindelige Stigning i Folketallet og Velstanden, der ogsaa er kommet Varer som Kaffe, Te og Tobak til Gode, dels den ved Lov af 1891 foretagne Nedsættelse i den indenlandske Sukkerafgift og i Tolden paa fremmed Sukker. Denne Omstændighed forklarer ogsaa Nedgangen i det samlede Afgiftsbeløb fra gennemsnitlig til de følgende Aar; i 1891 naaede Afgiften Maksimum med 3,59 Mill. Kr., men i 1905 var den kun 2,19 Mill. Kr. Udførselen af indenlandsk Roesukker vår størst i 1896; siden har den været i Nedgang og androg i 1903 kun 2,li Mill. Pd. Dette staar i Forbindelse med, at Udførselen overvejende bestod af et Efterprodukt, hvoraf Hjemmeforbruget har været i stærk Stigen. I de sidste Par Aar er hertil yderligere kommet de Forholdsregler, der ere trufne af forskellige af de Lande, der nu indgaa under Brysselerkonventionen (som ikke er tiltraadt af Danmark), og Udførselen er nu næsten fuldstændig ophørt. IV. Margarine og Oleomargarin. Beurre artificiel et ouo-margarine. I Aaret 1. April 1905 til 31. Marts 1906 tilvirkedes der i 17 Fabrikker i Danmark, hvoraf 10 paa øerne og 7 i Jylland, i alt 47, Pd. Margarine. De jydske Fabrikker producerede gennemsnitlig over 4 Gange saa meget som øernes. Af Oleomargarin produceredes der intet. Af Margarinefabrikker fandtes der i 19^^/06 og 19"*/o5 17, i \mo4. og 19, i 190^02 17, i 19»«/oi 18; af Oleomargarinfabrikker fandtes der i disse seks Aar 2; i det foregaaende Femaar var Antallet henholdsvis 16 å 18 og 1 å 2. Nedenfor fremsættes en Oversigt over Produktionen af Margarine samt Oplysning om det aarlige Forbrug, der beregnes ved til det producerede Kvantum at lægge Overskudsindførselen. De fra og med 19^^/o4 meddelte Tal for Overskudsindførselen ere beregnede paa en noget anden Maade end den tidligere anvendte.

19 21 II idet de ved velvillig Assistance fra Margarineinspektørerne bygge paa de af disse indsamlede Oplysninger om Indførselen. Disse Oplysninger angive Indførselen til det almindelige Forbrug nøjagtigere og ere lavere end de, der fremgaa af de statistiske Oversigter over Danmarks Vareomsætning. Tabel «3/94-18«^/98 gsntl. 1898/ /03 gsntl. 1903/ / /06 Produktion af Margarine Overskudsindførsel Forbrug: Mill. Pd. MiU. Pd. MiU.Pd. MULPd. Mai.Pd. 18,26 3,10 35,09 5,35 41,76 3,85 43,67 3,79 47,93 5,37 21,36 40,44 45,61 47,46 53,30 Produktionen og Forbruget er saaledes stadig stigende. I Aaret 18^^/90 (det første Aar, for hvilket der forelaa fuldstændige Oplysninger om Margarineproduktionen) produceredes der 6,26 Mill. Pd., og Produktionen er altsaa nu steget til over det 8 dobbelte. Produktionen af Oleomargarin, der i 18^^/94 18^^98 udgjorde 0,61 Mill. Pd. om Aaret, gik i de følgende Aar stærkt tilbage, indtil den endelig i 19*^^/o4 er helt ophørt. Herunder er ikke indbefattet Produktionen af det saakaldte «premier jus», der ikke er underkastet Kontrol og derfor ikke kan opgøres. Om Forbruget af Raastofifer ved Margarineproduktionen haves nogle Oplysninger, der dog ikke ere ganske fuldstændige. Af Oleomargarin blev der i 19 ^/o6 anvendt ca. 10,3 Mill. Pd. (mod ca. 10,6 Mill. Pd. i 19^*/o.5), af premier jus ca. 6,0 Mill. (mod 4,3), af Neutral Lard ca. 12,8 Mill. (mod 11), af Refined Lard ca. 0,8 Mill. (mod 0,6), af Kokosolie eller -fedt ca. 3,9 Mill. (mod 3,3), af Arachid-, Gotton- og Sesamolie tilsammen ca. 4,9 Mill. (mod ca. 4,4) og af andre eller blandede Fedtstoffer ca. 0,3 Mill. (mod 0,3). Hvormeget Smør der medgik til Produktionen, kendes ikke.

20 II 22 Tabel 1 a. Produktion af Spiritus og Gær i Aaret 1905 Production d'alcool et de levure dans les distilleriei Brænderiemei distilu Helt eller til Dels i Drift fondionnant København Copenhague 8 Øernes Købstæder og Handelspladser villes des iles Øernes Landdistrikter communes rurales des iles. 12») 3 Jyllands Købstæder vules du Jutland Jyllands Landdistrikter communes rurales du Jutland 16 1 Tilsammen total. 40') Ånm. Af indenlandsk Spiritus kan Udførselen i 1905 anslaas til ca Pott( Den virkelig oppebaarne Afgift andrager saaledes 2, Kr. Tabel Ib. Anvendt Materiale Matiéres d Udelukkende til Fremstillu] exclusivement pour la proi Majs mai8 Andre Kornsorter autres eéréales Kartofler pommes de terre Melasse Pd. Pd. Pd. Pd. København Copenhague 14, , n Øerne iles 14, , Jylland Jutland 24, , , Tilsammen total.. 52, , , Heraf 1 almindeligt Brænderi, Itesten Dampbrænderier. ^) Heraf 3 almindelige Brænderi

21 23 II i indenlandske Brænderier samt den deraf erlagte A%ift. du Danemark 1905 ainsi que le droit pergu. Antal ries Ikke i Drift non-fonct. i Tilvirket Spiritus production 100 o/o Reduceret til 8 å 47,4 p. 100 Betalt Afgift droit pergu Tilvirket Gær«) levure Potter Potter Kroner Pd. 1 4, , , , II 2 II J 8, , , , W) 16, , , , og den derfor tilbagebetalte Afgift til Kr. ndenlandske Brænderier i Aaret listilleries f Spiritus 'alcool Jukkerroer betteraves å mere Ølbærme lie de la bierre Vædske af Tørv extrait de tourbe 1 Til Fremstilling af Spiritus og Q-ær«) pour la prod. d'aleool et de levure Majs tnais Andre Kornsorter autres céréales Samlet Forbrug af Majs lemais employé Samlet Forbrug af andre Kornsorter les autres céréales employées Pd. Tdr. Tdr. Pd. Pd. Pd. Pd. tt 6791 II 1, , , , n n II 1, , , , ir II , , , , it , , , , Sten Dampbrænderier. ') Alene i Købstædernes Dampbrænderier.

22 II 24 Tabel 2. Produktion ai Production de biern Produktion, Afgift, Forbrug, Udførsel sami Production, droit, consommation, exportatiofi Antal Bryggerier I alt total brasseries Heraf tillige med skattefri Produktion Tilvirket skattepli tigt production København^) Copenhague Tdr Øernes Købstæder og Handelspladser villes des iles Jyllands Købstæder villes du Jutland Tilsammen total ) Tuborg Bryggerier er medregnet under København. Tabel 3. Produktion af skatte Production de bierre exempi Produktion, Forbrug samt det ti Produktion, consommation aim Antal Bryggerier I alt total Heraf tfllige med skattepligtig Produktioj København Copenhague 8 2 Øernes Købstæder og Handelspladser villes des iles... Øernes Landdistrikter communes rurales des iles... Jyllands Købstæder og Handelspladser villes du Jutland Jyllands Landdistrikter communes rurales du Jutland. Tilsammen total n tt

23 25 II skattepligtigt contribuable det til Fremstillingen anvendte Materiale. ainsi que matiéres de production. Udførsel til Udlandet Forbrug i Indlandet (afgiftsberigtiget) consom- Tnation Betalt Afgift droit pergu (uden Afgiftserlæggelse) exportation Kornsorter undt. Majs og Ris céréales indigénes Majs mats Anvendt Materiale matiéres employées 1 Ris riz Sukker sucre Tilsammen total Tdr. Kroner Tdr. Pd. Pd. Pd. Pd. Pd , , , , , , , , , , , , rit 01 l/e / Vimpot Ve 1904»Vi fremstillingen anvendte Materiale. >ue matiéres de production. Tilvirket skattefrit 01 production Forbrug consommation Kornsorter undt. Majs og Ris céréales indigénes Majs mxiis Anvendt Materiale matiéres Ris riz employées Sukker mere Tilsammen total Tdr. 1 Tdr. Pd. Pd. Pd. Pd. Pd , n , , , n , , n , , II , , it , , , , , tt ,308207

24 II 26 Tabel 4. Produktion af indenlandsk Roesukker Production de sucre de betteraves indigéne Produktion, Forbrug, Afgift og TJdfersel. Production, consommation, droit pergu, exportation. Tilvirket Roesukker: production: Sukker mørkere end Amsterdammer Standard Nr.l9»Mcre «no 19) Sukker lig med eller lysere end Amsterdammer Standard Nr. 19 sucre O no 19) Tilsammen total Pd. Pd. Pd. 5, , , , , , , , , , , , , , , , Tilsammen total... 70, , , Roesukker til Forbrug , , , (efter Afgiftserlæggelse) consommation Kr. Kr. Kr. Betalt Afgift droit pergu , , Pd. Pd. Pd. Udførsel af Roesukker » 200 (uden Afgiftserlæggelse) exportation Anm. Ved Roesukkerfabrikationen anvendtes i 1905 : 518 Pd. Rørsirup, for hvilke Tolden er tilbagebetalt med 5 Kr. Tabel 5. Produktion af indenlandsk Margarine og af indenlandsk Oleomargarin 1/ ^Vs l^^^- Production de beurre artificiel et d'oléo-margarine indigénes Vi Øerne iles Jylland Jutland Tilsammen total.. Margarine beurre artificiel Antal Fabrikker fabriques 10 7 Tilvirket Mængde prod. Pd. 12, , Oleomargarin huue margarique Antal Fabrikker fabriques 2 Tilvirket Mængde prod. Pd , II n II