I japanske omgivelser En tværkulturel undersøgelse af nationalkulturers indflydelse på interkulturel kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I japanske omgivelser En tværkulturel undersøgelse af nationalkulturers indflydelse på interkulturel kommunikation"

Transkript

1 I japanske omgivelser En tværkulturel undersøgelse af nationalkulturers indflydelse på interkulturel kommunikation Japanese are like ducks. They are calm on the water, but paddling madly underneath Cecilie Ravnborg Cand.ling.merc. interkulturelle markedsstudier, spansk Ditte Sara Jensen Cand.ling.merc. interkulturelle markedsstudier, engelsk Vejleder: Gitte Grimm Dyrhauge Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School Oktober 2010 Normalsider: 103 Typeenheder:

2 TAK TIL Vi har været så heldige at få hjælp af en række personer i forbindelse med vores afhandling. Vi vil derfor gerne takke: Kim Elsas, COO i Sitecore Corporation for at deltage i to personlige interviews Masayuki Katayama, CEO i Sitecore Japan for at deltage i to skriftlige interviews Harald Queseth, Career Consultant i MAKIO Personell Services for 1 times professionel sparring til afhandlingen Herudover vil vi gerne takke de respektive medarbejdere i Sitecore Corporation og Sitecore Japan for at besvare vores spørgeskema. Cecilie & Ditte

3 Sitecore In Japanese Surroundings A Cross cultural Research of National Cultures Influence on Intercultural Communication In our globalized world today, people from different countries meet daily, in only a matter of minutes, through digital medias such as Facebook and LinkedIn. More and more businesses move across borders and the number of multinational organizations are rapidly increasing. Consequently, inter cultural meetings occur more often and the need to communicate grows by the minute. The world is connected as never before, which assert for mutual, cultural understanding when people with different nationalities interact with one another. The purpose of this thesis is to illustrate, that in order to succeed in our subsistence with other cultures, inter cultural communicative competences are crucial. The thesis empirical work, consist of a prevailing social constructivist and partial functionalist analysis of the communicative challenges amongst the employees of the IT concern Sitecore Corporation and its subsidiary company, Sitecore Japan. It investigates how the employees understand the company s core values to look deeper into to what extend the employees national culture reflect hereon. The hypothesis is that the employees approach to the core values can be dissimilar based on their cultural background and possibly arise to communicative encounters when they interact with one another. The empirical data was collected using a qualitative method. Conducting semistructured interviews and inquiry forms, information was collected to investigate the employees approach to the core values, and how they interact to be able to study if/how the employees behavior has roots in their national culture. In keeping with the method, the aim is insight into the national culture of the key figures of the study, respectively the Danish COO and the Japanese CEO, and access to the key problem areas of the communication between the two. This, in order to come closer

4 to understanding the foundation of their approach to the core values and how it appears when they interact with one another. Culture, leadership and inter cultural communication are the main subjects considered in the thesis and the essence of the theory is that the three aspects are somehow connected. The theoretical part of the thesis is divided into three. The first part focuses on national culture and discusses the central aspects of culture, illustrating that culture is a social construction based on the formation of public opinion, which originates from history, language, religion, and so forth. The second part, discusses the function of core values, and how they can form basis for a joint corporate culture in a multinational company across the different national cultures of its staff. In addition, the aspect of leadership is discussed emphasising the role of leaders as central key players in disseminating the core values in the organisation. Consequently, approaches to comprehending the life in organisations is presented, i.e. artefacts, espoused values and basic underlying assumptions which represent that one must analyse culture through different layers in order to understand the behaviour of the members of organizations. Finally the theory states, that culture and communication is inseparable and that adaptation is therefore the key to engaging in successful inter cultural interactions. The analysis is furthermore divided into three parts, and draws insight into the results from the empirical material. First, the employees approach to Sitecores core values is evaluated and discussed in the light of national culture. The results of the analysis demonstrate a significant difference in how the core values are understood, which proves to be conditional on culture. Second, leadership is considered as a mean of communication to bring focus on the core values, and to make room for cultural diversity. Last but not least, the results of the above, serve to evaluate if/how the employees approach to the core values that has proven to be affected by their national culture, reflect on and affect the communication. The thesis concludes that a common understanding of the core values, as well as cultural understanding can help lessen the communicative encounters between Sitecore HQ and Sitecore Japan.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Introduktion Formål og problemformulering Læsevejledning.4 2 VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT Funktionalisme Kultur som en social konstruktion..6 3 METODE Undersøgelsens tilgang Teori Casestudie Videnskabelse Empiri Kvalitative interviews Spørgeskema Validitet Triangulering Reliabilitet.15 4 TEORETISK GRUNDLAG Kulturbegrebets mangfoldighed Etnocentrisme Kulturrelativisme Hvad er kultur? Kreolisering.18

6 4.2.2 Stereotypisering Kultur og habitus Nationalkultur Hvad er en nation? Hvordan defineres nationalkultur? Kerneværdier som bindemiddel Kerneværdier Implementeringen af kerneværdier Vigtigheden i kulturforståelse Ledelse Ledelse og kommunikation Interkulturel kommunikation Hvad er interkulturel kommunikation? Co created kommunikation Kulturel Intelligens Kulturel intelligens og dens dimensioner.37 5 PRÆSENTATION AF SITECORE 40 6 DANSK OG JAPANSK KULTUR Dansk nationalkultur Lav magtdistance på arbejdspladsen Individualisme og beslutningsprocesser Sekventiel tidsopfattelse Direkte Kommunikation Japansk nationalkultur Definition af ansigt Ansigt i Japan Høj magtdistance på arbejdsmarkedet..44

7 6.2.4 Kollektivisme og beslutningsprocesser Synkronisk tidsopfattelse Indirekte kommunikation.46 7 ANALYSE Fremgangsmåde Sitecores kerneværdier Hvordan opfattes kerneværdierne i Sitecore HQ og Sitecore Japan? Redegørelse af opfattelsen af kerneværdierne Analyse af kerneværdierne Hvorfor opfattes kerneværdierne som de gør? Afrunding af analyse af kerneværdierne Ledelse som kommunikationsmiddel Kerneværdierne som knagerække Kerneværdierne som ramme for virksomhedskulturen At lære at forstå Tilpasning af kommunikationen Afrunding af ledelse som kommunikationsmiddel Kommunikation i fokus Kulturel Intelligens i praksis Mængden af information Når kulturel intelligens lykkes Afrunding af kommunikation i fokus Opsamling på analysen KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion Metode.81

8 8.1.2 Analyse Perspektivering..84 BIBLIOGRAFI 86 BILAG

9 1 INDLEDNING 1.1 Introduktion I takt med globaliseringen er landegrænserne i højere grad åbnet op, og det er nemmere at komme i kontakt med hinanden. Ydermere er der åbnet op for de handelsmæssige indtrængningsbarrierer, og eksportmulighederne bliver større. Det skaber et behov for at kommunikere på tværs af grænser, og kulturforståelse bliver derfor vigtigere og vigtigere. At indtræde på nye markeder kræver ikke blot sproglige færdigheder, men lige såvel interkulturelle kommunikative kompetencer. På grund af globaliseringen er det endnu vigtigere for et lille land som Danmark at udvide horisonten og bevæge sig ud over egne geografiske grænser. Der er ingen tvivl om, at de danske virksomheder er bevidste om at tilpasning af kommunikation er vigtigt. Desværre synes der at tegne sig et generelt billede af, at virksomheder ikke gør en tilstrækkelig indsats for at tage hensyn til kulturforskelle. Dette er ikke nødvendigvis af manglende vilje, men bunder måske snarere i manglende viden. Kultur er et meget komplekst begreb, og det betyder, at også mennesker kan være komplekse at forstå, eller rettere deres adfærd kan være svær at forstå. Og når nu vi taler om, at globaliseringen åbner op for internationale aktiviteter på en ny måde, skaber det behov for interkulturelle kommunikative kompetencer. Det behov betinger, at man forstår gruppers og individers verdensbilleder, nemlig hvorfor de handler og tænker, som de gør, hvis man ønsker succes. Det kræver kulturforståelse og dermed hensyntagen til kulturforskelle. Med disse betragtninger tyder det på, at viden omkring interkulturel kommunikation i erhvervslivet bør være en del af den uddannelsesmæssige opdragelse. Men eftersom det ikke på nuværende tidspunkt bliver operationaliseret, må man i mellemtiden gøre andre tiltag. Som et bidrag til debatten om kulturforståelse i vores samhandel og sameksistens med andre kulturer, ønsker vi i denne afhandling at henlede opmærksomheden på, at kulturforståelse er afgørende for dansk erhvervslivs succes.

10 Som følge af globaliseringen og de eksportmuligheder, den giver, er etablering af datterselskaber i udlandet virkelighed for mange danske virksomheder. Dette gælder også for Sitecore Corporation, som vi fremover vil referere til som Sitecore HQ (Headquarters). Den globale IT virksomhed Sitecore HQ, åbnede i starten af indeværende år datterselskabet Sitecore Japan og står nu over for kulturelle og kommunikative udfordringer. Målet med virksomhedskulturen er oftest, at den skal skinne igennem i det datterselskab man etablerer. Dette effektueres af mange virksomheder, inklusiv Sitecore HQ, ved hjælp af kerneværdier, som symbol for virksomhedens ånd. Disse skal skabe en vis form for ensartethed i de ansattes adfærd. Når vi taler om, at man skal forstå menneskers verdensbillede i form af handlemønstre og tænkermåder i forbindelse med interkulturalitet, er det fordi, vi antager at blandt andet et menneskes nationalkultur ligger til grund for dets adfærd. 1.2 Formål og problemformulering Med udspring i dette er vores hypotese, at medarbejdere kan fortolke en virksomheds kerneværdier forskelligt på baggrund af deres nationalkultur og at disse forskellige opfattelser kan være årsag til misforståelser og sammenstød i kommunikationen mellem de ansatte. Vores formål med undersøgelsen er derfor at belyse, hvor afgørende kultur og tilpasning hertil kan være for kommunikationen. Vi har en forhåbning om, at vi med udgangspunkt i Sitecore HQ og Sitecore Japans medarbejderes opfattelse af kerneværdierne, kan komme en forståelse af deres kommunikative sammenstød et skridt nærmere.

11 Som allerede antydet, har vi en formodning om, at en fælles forståelse af en virksomheds kerneværdier kan være udgangspunktet for et fælles ståsted og forhåbentlig medvirke til at lette den daglige kommunikation. Heraf lyder vores problemformulering som følger: Vi har i ovenstående indledning fremlagt en hypotese om, at menneskets forskellige verdensbilleder udspringer fra blandt andet nationalkultur. I forbindelse med vores empiri forholder vi os til, at disse forskellige verdensbilleder også kan have indflydelse på, hvordan kerneværdierne i en virksomhed opfattes af de forskellige medarbejdere. Hertil mener vi også, at det kan være et ledelsesspørgsmål. Med ledelse mener vi, at for at kerneværdierne aktiveres i hele organisationen, fordrer det opfølgning fra ledelsen at ledere bruger kerneværdierne i deres arbejde og sørger for at formidle dem til medarbejderne. Vi anser derfor kommunikation som en vigtig faktor, fordi det er vigtigt, at ledelsen benytter den rette kommunikation. Med den rette kommunikation mener vi, at det er vigtigt at tilpasse denne til de enkelte medlemmer af organisationen, hvilket i vores øjne er afgørende for, at man kan sikre sig, at værdierne opfattes i overensstemmelse med hensigten. Ifølge Hall er kultur lig med kommunikation og vice versa (Hall 1966: 11), så samlet set anser vi de tre aspekter kultur, ledelse og kommunikation som essentielle områder at behandle i vores analyse. Ud fra vores empiri vil vi søge at finde svar på, hvorfor kerneværdierne opfattes, som de gør i henholdsvis Sitecore HQ og Sitecore Japan. Når vi siger som ønsket i vores

12 problemformulering, henviser vi til den danske COO, som er vores kontaktperson og den ansvarlige for Sitecore Japan. Da Sitecores formål med deres kerneværdier ikke er ekspliciteret for ledelsen i HQ, er det derfor primært ud fra COO ens opfattelse og tilgang til værdierne, at vi sammenligner opfattelsen af disse i Sitecore Japan. 1.3 Læsevejledning Afhandlingen er inddelt i fem overordnede dele. Første del redegør for det videnskabsteoretiske udgangspunkt der ligger til grund for afhandlingen og som er med til at afgrænse den. Anden del beskæftiger sig med metode og indeholder en beskrivelse af vores undersøgelsesteknik, valg af dataindsamlingsmetode og vores metode i praksis. Tredje del er en diskussion af de teorier der skal danne grundlag for vores analyse. Fjerde del indbefatter vores analyse af vores casestudie, og femte del består af konklusion og perspektivering.

13 2 VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT Kultur kan defineres og forstås ud fra flere tilgangsvinkler afhængigt af, hvilke dele af de forskellige aspekter af kulturen der lægges vægt på. Med dette afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for at synliggøre, hvordan vi anskuer og erkender de forhold, som danner ramme for kommunikationen mellem de to omtalte parter med et kulturelt fokus. 2.1 Funktionalisme For at kunne begribe og analysere en given kultur ser vi et behov for at kategorisere og på den måde lægge op til en vis grad af objektivitet. Derfor vil vi først se overordnet på nationalkulturen for at danne os et billede af dens generelle fællestræk. Dette vil vi gøre ved hjælp af funktionalistiske elementer, da vi mener, det kan hjælpe os til at understøtte vores undersøgelse, der senere skal hjælpe os til at få en dybere forståelse for forskellene nationalkulturerne imellem.

14 Ifølge Heine Andersen (1989: 2) gør funktionalismen det [ ] muligt at forklare elementer og egenskaber i sociale systemer ved at henvise til, hvorledes disse elementer eller egenskaber bidrager til eller er nødvendige for at det sociale system kan overleve. Vi forstår med ovenstående citat, at elementerne, der findes i kulturen og/eller i organisationen, eksisterer, fordi de er funktionelle for hinanden. Det vil sige, at de er hensigtsmæssige for kulturens og organisationens overlevelse og for dens effektivitet. Vi anser det afgørende for overlevelsen af parternes samarbejde at forstå kulturens elementer, så kommunikationssituationen ikke mislykkes. Funktionerne er altså på en eller anden måde sammenvævet, fordi de påvirker og hjælper hinanden. Ved at finde frem til fællestrækkene for nationalkulturen, systematiserer vi den. Systematiseringen gør kultur forudsigelig, således at man kan forberede sig til et kulturmøde. Det vil sige, at vi ser den funktionalistiske anskuelse af kultur som måden, hvorpå man indledningsvist kan forholde sig til eksempelvis den japanske kultur og øge bevidstheden om, hvorfor der sker kultursammenstød. 2.2 Kultur som en social konstruktion Selvom vi netop har redegjort for en systematisering af kultur, der skal danne en overordnet forståelse af nationalkulturen, er vi dog af den overbevisning, at når man virkelig skal forstå kultur nærmere, må man tage højde for konteksten og det enkelte individ. Vores verdensbillede er altså primært baseret på den socialkonstruktivistiske tilgang. Vi mener, at vores kultur og dermed også vores virkelighed konstant udvikles, styrkes, forhandles og reproduceres i den sociale interaktion 1 (Plum 2007b: 57). Med verdensbillede skal forstås, at den virkelighed, vi fortolker og forstår, er vores sandhed. Funktionalismen kritiserer, at der i socialkonstruktivismen ikke tales om objektiv viden eller absolutte sandheder (Collin & Køppe 1995; Durst Andersen 2004), da virkeligheden afhænger af øjnene, der ser og gøres subjektiv (Gullestrup 2003; Schultz 1990). Men netop fordi, at sandheder er kulturbetingede sociale 1 Social Interaktion er her, hvor grupper og individer påvirker hinanden igennem handlinger.

15 konstruktioner og derfor varierer fra kultur til kultur, bør kultur studeres ud fra sin egen kontekst. Kulturen skabes altså i interaktionen mellem medlemmerne af den givne kultur; et menneskes forståelsesramme er således et resultat af den kultur, som mennesket er en del af (Den Store Danske). Som konsekvens af denne relativistiske tankegang bør kultur og dets fænomener derfor kun undersøges ud fra egne præmisser og i, og ud fra konteksten (Gullestrup 2003: 168), hvorfor vi finder funktionalismens kritik irrelevant for vores undersøgelse. Vi kommer således frem til en primær socialkonstruktivistisk tilgang til kultur, men med elementer fra funktionalismen. Vi bruger den funktionalistiske tilgang til at få en overordnet idé om, hvordan de respektive nationalkulturer er. Men når det kommer til den faktiske og dybdegående forståelse, finder vi det nødvendigt at se det i lyset af et socialkonstruktivistisk synspunkt. Dette gør det muligt at se kulturen som en proces, som aktørerne sammen skaber i henhold til den konkrete situation. 3 METODE I dette afsnit vil vi at redegøre for den undersøgelsesteknik, vi har valgt at anvende undervejs i undersøgelsesprocessen, samt redegøre for hvordan vi bruger teorierne og vores empiri. 3.1 Undersøgelsens tilgang Indledningsvis benyttede vi os af en deduktiv tilgang (Rasmussen, Østergaard & Beckmann 2006; Durst Andersen 2004, Ghauri, Grønhaug & Kristianslund 1995) for bedre at kunne indramme vores problemfelt og gøre os nogle overordnede antagelser om virkeligheden. Igennem lært teori fra undervisning og cases herfra havde vi en formodning om, at manglende kulturel tilpasning af eksempelvis kerneværdier ses i udbredt grad blandt danske virksomheder. Det var altså med

16 inspiration fra teorien, at vi fandt frem til emne og problemformulering. Det var også ud fra teorien, at vi benyttede os af et kvalitativt forskningsinterview (Kvale 2004) for at få en forståelse og et bedre indblik i Sitecores virke. Ydermere fik vi et indblik i vores kontaktpersons (den danske COO) syn på og adfærd omkring kulturel diversitet i forbindelse med kerneværdier, ledelse og kommunikation. I den efterfølgende proces fandt vi det nødvendigt at tilpasse teorierne i henhold til hvad empirien viste samt at få uddybende interviews, hvorfor vi bevægede os over i en induktiv tilgang (Rasmussen, Østergaard & Beckmann 2006; Durst Andersen 2004, Ghauri, Grønhaug & Kristianslund 1995). Herved kunne vi arbejde mere fleksibelt, ud fra hvad empirien frembragte, og således har vi ud fra empirien gjort os formodninger, som vi vil undersøge nærmere. Vi ser ikke nødvendigvis denne fremgangsmåde som statisk eller ensidig, men snarere dynamisk og kontinuerlig. 3.2 Teori Vi tager udgangspunkt i nogle teoretikere, som vi mener repræsenterer interessante og forskellige synspunkter og måder at anskue kultur, ledelse og interkulturel kommunikation. Da vi ikke mener, at der kun er én sandhed, finder vi det relevant at inddrage flere teoretikere, fordi vi mener, at det giver et mere frugtbart perspektiv på kultur, i og med det er så mangfoldigt et begreb (Schultz 1990). De overordnede teoretikere vi vil benytte er Hofstede (2006), Schein (1994), Martin (2002; Meyerson & Martin 1987) og Trompenaars & Hampden Turner (1997) samt Jensen (2005), Plum (2007a, b) og Gullestrup (2003), der blandt andet påpeger vigtigheden af kulturel forståelse og som giver deres bud på, hvordan man kan komme dette nærmere. Endvidere anvender vi Jacob (2003), som beskæftiger sig med kerneværdier i organisationen, som hun mener skal oversættes, således at modtagerkulturen kan opfatte og modtage dem efter hensigt (Jacob 2003: 20). I forbindelse med kommunikation og ledelse anvender vi Hall & Hall (1976) og Hall (1966) samt Jackson & Parry (2008), fordi kommunikation er en vigtig del af ledelse og som ifølge Hall begge kan sammenholdes med kultur (Hall 1966: 11). På trods af de respektive teoretikeres

17 forskellige tilgange til kulturbegrebet ser vi nogle fællesnævnere, da enhver teori udspringer fra en og oftest flere andre teorier, som styrker vores undersøgelse. Ud fra ovennævnte teoretikeres betragtninger vil vi diskutere vores forståelse og anvendelse af begreberne kerneværdier, ledelse, kultur, interkulturel kommunikation og kulturel intelligens. Ud fra vores empiri vil vi først forsøge at fastslå Sitecore medarbejdernes generelle verdensopfattelse for at se, om der er forskelle og ligheder heri. Som nævnt formoder vi, at kultur kan have indflydelse på, hvordan man opfatter kerneværdier, og hvordan man generelt kommunikerer. Som Gullestrup (2003: 19 20) siger, afhænger det af øjnene, der ser. Derfor vil vi ved hjælp af kultur og ledelsesteoretikere finde frem til, hvorfor kerneværdierne opfattes, som de gør i henholdsvis Sitecore HQ og Sitecore Japan. Ligesom kultur har indflydelse på opfattelsen, mener vi også, at ledelse kan have indflydelse på opfattelsen af kerneværdierne, fordi det er ledelsen, der skal formidle værdierne til medarbejderne. Vi ledes her videre til interkulturel kommunikation, hvor vi ved hjælp af konkrete eksempler fra vores empiri vil undersøge, hvorvidt opfattelsen af kerneværdier påvirker kommunikationen imellem de to selskaber. Vi når frem til at berøre de fire elementer kultur, kommunikation, ledelse og kerneværdier, som vi mener kontinuerligt berører og påvirker hinanden. Mere billedligt fortalt ser vi det således, at vi på den ene gren har nationalkultur, der her dækker over en grundlæggende og til dels ubevidst tilgang til et individs handlinger. På den anden gren har vi kommunikation, der i denne kontekst dækker over måden, hvorpå medlemmerne i organisationen kommunikerer med hinanden. På den tredje gren har vi det organisatoriske niveau, som dækker over ledelse især i forhold til formidlingen af kerneværdier, og hvordan medlemmerne i organisationen interagerer. Imellem disse tre grene finder vi det fjerde element, nemlig kerneværdier, som vi forestiller os slår rødder ud i de tre øvrige grene. Vi mener at disse faktorer påvirker opfattelsen, formidlingen og tilgangen til værdierne, og at det er i samspil med kultur, ledelse og kommunikation, at disse fortolkes og bruges. Det er den måde, vi vil behandle vores teori og analyse, da vi ikke mener, at vi kan behandle det ene uden at behandle det andet.

18 3.3 Casestudie Vi har valgt at tage udgangspunkt i et casestudie for at komme virkeligheden et skridt nærmere, end teorien formår. Dels for at kunne få be eller afkræftet teorierne og deres anvendelighed (Andersen 2008: 119) og dels fordi vi mener, at teorierne alene kun kan bruges i en generaliserende og overordnet forstand. Et casestudie kan netop vise, at man bør være påpasselig med at opstille universelle regler for, hvordan eksempelvis to forskellige kulturer forenes bedst med hinanden. Som socialkonstruktivismen fordrer, er denne forenelse afhængig af den kontekst, hvori interaktionen finder sted, da det er aktørerne, der i samspil med hinanden skaber kommunikationen og kulturen imellem dem (Gullestrup 2003; Jensen 2005; Plum 2007a). Vi mener derfor, at man snarere bør se helt konkret på den pågældende aktør (Sitecore) og se på, hvordan netop Sitecore HQ og Sitecore Japan kan forenes på bedst mulig vis. Denne metode er blevet kritiseret for ikke at kunne bruges som et pålideligt grundlag for at analysere sig frem til generaliserende resultater (Kvale 2004; Rasmussen, Østergaard & Beckmann 2006). Vores formål med denne tilgang er imidlertid ikke at finde generaliserende svar, da vi ikke ønsker at Sitecore skal fungere som repræsentant for alle virksomheder. Som nævnt ovenfor søger vi derimod helt konkrete svar i relation til den valgte casevirksomheds unikke karakteristiske træk. Vores undersøgelse i Sitecore skal ses som et konkret og dybdegående studie af et afgrænset område, som en udelukkende kvantitativ metode ikke tillader grundet det store omfang af observationer (Ghauri, Grønhaug & Kristianslund 1995: 86). Som vi fremlagde i indledningen, er formålet med undersøgelsen netop at henlede opmærksomheden på en generel problemstilling, som vi ser i mange virksomheder nemlig manglende bevidsthed om, hvor afgørende forståelse for interkulturel kommunikation og tilpasning kan være dog påført et specifikt eksempel. 3.4 Videnskabelse

19 Det er igennem samtaler, professionelle 2 eller ej, at vi mennesker skaber viden (Kvale 2004). Kvale (2004: 41) siger, at formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meningen med de beskrevne fænomener. Og det er netop de interviewedes livsverden, vi ønsker at frembringe ved hjælp af interviews med de udvalgte respondenter. Dog bliver den kvalitative forskningsmetode kritiseret af positivisterne for ikke at skabe videnskabelig viden. Ud fra et positivistisk synspunkt skal videnskabelig viden bygges på objektive og kvantificerbare data. Men som Kvale (2004: 71) påpeger, tager positivisterne ikke højde for forskerens sociale praksis, og vi anser det som uundgåeligt ikke at være influeret heraf. Kvale (2004) argumenterer for, at mangfoldigheden ved interviews netop er en styrke for at fremme menneskers forskellige syn på verden og kan således ses som en social konstruktion. Og netop fordi vi mener, at man er påvirket af sin egen baggrund, og at enhver situation og synspunkt er unik, mener vi ikke, at kultur kan måles i tal eller kvantificeres på anden vis. 3.5 Empiri I forbindelse med ovenstående redegørelse for videnskabelse vil vi i dette afsnit klargøre vores brug af primære og sekundære data. Vores primære empiri består af interviews, både personlige og skriftlige interviews samt spørgeskemaer til de ansatte i Sitecore HQ og Sitecore Japan. Den sekundære empiri består af fremsendt internt materiale og nyhedsbreve fundet på hjemmesiden Kvalitative interviews I dette speciale har vi benyttet os af personlige interviews og indsamlet spørgeskemaer (primær data), samt artikler fra Sitecores hjemmeside og andet internt materiale (sekundær data). Samlet set består vores empiri hovedsageligt af 2 Her inkluderes journalistiske interviews, retslige forhør, eksaminationer, religiøse skriftemål, terapeutiske dialoger og det kvalitative forskningsinterview (Kvale 2004: 19)

20 kvalitative data (Andersen 2008). Vores interviews er udført ud fra en semistruktureret interviewguide 3, som anvendes med det formål at sikre os at få afdækket ønskede temaer (Andersen 2008). Det har vi valgt for at gøre plads til spontane og mere dybdegående svar fra respondenterne. Vi har i alt foretaget fire interviews med henholdsvis den danske COO og den japanske CEO. Vi påbegyndte vores undersøgelse af vores casestudie med at interviewe den danske COO, som er vores kontaktperson i Sitecore. Ved dette interview fik vi ved hjælp af den semistrukturerede interviewguide indsigt i virksomheden samt COO ens synspunkter og holdninger til håndteringen af samarbejdet med medarbejderne i det japanske datterselskab. Det andet interview med COO en, som blev fortaget senere hen i undersøgelsesprocessen, var stadig semi struktureret, men mere specifikt omkring emnet, kerneværdier. Efterfølgende foretog vi de videre interviews med den japanske CEO for at få indblik i hans synspunkter. Det første interview med CEO en, skulle være foretaget over Skype 4. Beklageligvis mødte han ikke op (var offline) som aftalt, og vi måtte derfor aftale en ny tid en anden dag. Men grundet dårlige lydmæssige forhold ved andet møde var vi nødsaget til at fremsende vores spørgsmål skriftligt, for derved at få svar tilbage på skrift. Vi kunne af denne årsag ikke længere udføre det ønskede semi strukturerede levende interview. Med levende mener vi, at man sammen skaber dialog. Vi er bevidste om, at den skriftlige form frarøver os visse nuancer og dybdegående forklaringer på CEO ens (Japan) synspunkter. Men har valgt alligevel at benytte dataene, da de giver os en idé om, hvordan han opfatter kerneværdierne og ellers ser på kommunikationen mellem ham selv og COO en (HQ). Efterfølgende fandt vi det dog nødvendigt at få uddybet nogle svar fra CEO en (Japan). På den ene side fordi vi ønskede dybere forklaring på enkelte svar, og på den anden side erfarede vi, at ikke alle spørgsmål var forstået, som vi ønskede. Derfor stillede vi spørgsmålene på en anden måde og fik således svar. Også denne korrespondance foregik skriftligt 5. Ved vores interaktion med det japanske datterselskab er vi opmærksomme på, at der eksisterer en sprogbarriere. For at komme uden om dette foregår interview og 3 Bilag C 4 Skype er IP telefoni 5 Bilag C2

21 spørgeskemaer på engelsk, da det er det eneste fællessprog, begge parter behersker. Vi er dog opmærksomme på, at der ved brugen af et fremmedsprog kan være fare for at miste nogle nuancer i sproget. Nuancer som kun ville kunne udtrykkes i modersmål og i værste tilfælde kan den intenderede mening misforstås (Plum 2007b). Dog anser vi deltagernes kyndighed i engelsk 6 som værende tilfredsstillende og sætter begge parter i samme båd, der giver mulighed for en mere ligevægtig interaktion. Endvidere er vi bevidste om, at menneskers forskellige måder at kommunikere på, eksempelvis indirekte og direkte kommunikationsformer (Hall & Hall 1976: 4) kan betyde, at vi ikke nødvendigvis får de ønskede ærlige tilkendegivelser. Vi mener, at vi ved at være opmærksomme på denne faktor, i højere grad stiller os kritiske over for, hvad der bliver sagt. Ved en faktisk dialog med den interviewede kunne vi dog muligvis have fået dybere indsigt i denne persons svar og holdninger. Ved et personligt møde forestiller vi os nemlig, at begge parter kan få en anden tryghed ved situationen, og herigennem også have nemmere ved at tale mere frit fra leveren. Vi havde den oplevelse, at vi ved vores interviews med den danske COO netop skabte denne tryghed og frihed i kommunikationssituationen os og ham imellem. Men vi kan naturligvis ikke vide os sikre på, at dette gør sig gældende ved et hvert personligt interview, da eksempelvis kulturforskelle kan spille ind i samspillet mellem aktørerne. Vi søgte derfor at skabe åbne og trygge dialogrammer ved at behandle informationen fortroligt, således at de interviewede ikke fik indsigt i hinandens udtalelser. Vi har i vores undersøgelser ikke lagt vægt på de interviewedes funktion i Sitecore, da vi ikke mener, at det var afgørende for vores interessefelt. Udvælgelsen af respondenterne har været mere tilfældig end nøje udvalgt, da vores kriterium blot var, at de skulle være ansat i henholdsvis Sitecore HQ og Sitecore Japan. Yderligere demografiske kriterier har vi valgt, ikke at udvælge respondenter fra. 6 Vi begge (interviewere/forfattere) har læst engelsk på CBS og CEO en (interviewede) har boet adskillige år i USA og endvidere arbejdet for en amerikansk koncern (Sitecores hjemmeside).

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Den interkulturelle sygepleje

Den interkulturelle sygepleje Den interkulturelle sygepleje - kulturelt beredskab som en kompetence i sygeplejen Claus Dam Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

hvad gør pædagogen så?

hvad gør pædagogen så? Når kulturer mødes hvad gør pædagogen så? Ekstern mundtlig prøve i Dansk, kultur og kommunikation September 2010 Tema 3: Navn: Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen København) Vejleder: Erik Møgelhøj Sider:

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 1 - Se video: Intro - Forbered opgaven (Du kan se uddrag af filmen East is east på YouTube) - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere