Middelklassen i Danmark skrumper ind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Middelklassen i Danmark skrumper ind"

Transkript

1 fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet med omkring personer. I denne analyse beskrives middelklassen nærmere ved at opdele middelklassen i tre grupper, der hver består af omkring 30 procent af befolkningen. Når man beskriver levevilkårene i Danmark, fokuseres der ofte på toppen og bunden af samfundet. I denne analyse er fokus rettet mod middelklassen i Danmark. I analysen er middelklassen opdelt i den lavere middelklasse, middelklassen og den højere middelklasse. Den lavere middelklasse er den del af middelklassen med relativt lavest indkomst, uden at de tilhører de fattigste i Danmark. Middelklassen er den gruppe, der har en indkomst lige omkring den typiske indkomst i Danmark, mens den højere middelklasse er den del af middelklassen med den højeste indkomst, uden dog at tilhøre den allerrigeste del af befolkningen. Hver gruppe består af omkring 1,6 mio. personer, hvilket svarer til ca. 30 procent af den samlede befolkning. De tre middelklasser udgør altså tilsammen over 90 procent af den samlede befolkning. Dette er illustreret i tabel 1. Middelklassens indkomster og formuer Middelklassen er defineret ud fra familiens indkomst efter skat. Konkret er indkomstgrænserne valgt ud fra familiens relative afvigelse fra den typiske indkomst i Danmark. En familie i middelklassen har således en indkomst på +/- 15 procent af den typiske indkomst i Danmark. En familie i den lavere middelklasse har en indkomst under middelklassens niveau, men over halvdelen af den typiske indkomst. Tilsvarende har en familie i den højere middelklasse en indkomst over middelklassens niveau, men under det dobbelte af den typiske indkomst. Dette er forklaret nærmere i boks 1 sidst i kapitlet. Med de valgte definitioner har den lavere middelklasse en indkomst på mellem kr. og kr. pr. person efter skat. Middelklassen har en indkomst i intervallet kr. og kr. pr. person. Endelig har den højere middelklasse en indkomst på mellem Tabel 1. Middelklassen Antal Andel af befolkningen Mio. personer Lavere middelklasse 1,56 29,1 Middelklassen 1,62 30,3 Højere middelklasse 1,7 31,9 I alt 4,88 91,3 Anm.: Kilde: Data er fra 2006 fremskrevet til 2009 med lønudviklingen. Definitionen af middelklassen er angivet i boks 1 sidst i kapitlet. AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 36

2 Tabel 2. Disponibel indkomst for middelklassen Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse kr. Laveste indkomstgrænse 98,8 168,0 227,3 Højeste indkomstgrænse 168,0 227,3 395,3 Gennemsnitlig indkomst 138,5 196,8 281,9 kr. og knap kr. Dette er vist i tabel 2. Som det fremgår af tabel 2, har hver person i den lavere middelklasse har en gennemsnitlig disponibel indkomst på knap kr. Middelklassen har en gennemsnitlig indkomst på godt kr., mens den højere middelklasse har en gennemsnitlig indkomst på godt kr. I tabel 2 er det de husstandsækvivalerede indkomster efter skat, der er vist. Der er således taget højde for husstandens samlede indkomst og sammensætning samt skattebetalingen. Alternativt kan man se på den personlige indkomst for de voksne personer i husstanden. Dette er vist i tabel 3, hvor der ikke tages højde for husstandens samlede indkomst og sammensætning, og hvor børn ikke er taget med. Af tabel 3 ses det, at voksne personer i den lavere middelklasse har en lønindkomst på blot kr. Dette skyldes, at over halvdelen af gruppen ingen lønindkomst har, da de er uden for arbejdsstyrken, mens resten har en lønindkomst på omkring kr. De mange personer uden for arbejdsstyrken i gruppen er ligeledes årsagen til, at den gennemsnitlige overførselsindkomst er forholdsvis høj i denne gruppe næsten kr. Samlet har hver voksen person i den lavere middelklasse en indkomst før skat på knap kr. Det svarer til kr. pr. måned. Middelklassen har en årlig lønindkomst på kr. Dette dækker over, at omkring en fjerdedel i gruppen ingen lønindkomst har, mens den resterende del har en gennemsnitlig lønindkomst på omkring kr. Den gennemsnitlige overførselsindkomst for denne gruppe er på kr., og samlet har middelklassen en indkomst på godt kr. før skat. Det svarer til, at hver voksen person i middelklassen har en bruttoindkomst før skat på kr. pr. måned. Den højere middelklasse har en gennemsnitlig lønindkomst på over kr. I denne gruppe er det blot en ottendedel, der ingen lønindkomst har, mens den resterende del har en gennemsnitlig lønindkomst på godt kr. De voksne personer i den højere middelklasse har en gennemsnitlig kapitalindkomst på næsten kr. Tabel 3. Personlige indkomster for den voksne middelklasse Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse kr. Lønindkomst 77,0 199,3 304,4 Kapitalindkomst* 1,6 4,5 19,6 Overførsler 97,8 51,0 23,2 Anden indkomst** 11,9 25,6 39,6 Bruttoindkomst 188,3 280,4 386,8 Anm.: Kun personer over 17 år. Data er fra 2006 fremskrevet til 2009 med lønudviklingen. Definitionen af middelklassen er angivet i boks 1. * Kapitalindkomst inkl. imputeret afkast af ejerbolig. ** Anden indkomst indeholder bl.a. virksomhedsindkomst og private pensionsudbetalinger. 37

3 fordeling og levevilkår Tabel 4. Formuer for den voksne middelklasse Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse kr. Friværdi 148,6 240,5 442,7 Aktieformue 14,4 20,7 44,9 Anden formue 103,9 128,3 196,3 Anden gæld -101,9-149,2-166,4 Nettoformue 165,1 240,3 517,4 Anm.: Kilde: Kun personer over 17 år. Data er fra 2006 fremskrevet til 2009 med boligprisudvikling, aktiekurser og renteudvikling på detaljeret niveau. Formuen er fordelt ligeligt på voksne medlemmer af familien. Definitionen af middelklassen er angivet i boks 1. AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. samt gennemsnitlige overførsler på godt kr. Samlet har den højere middelklasse en gennemsnitlig årlig bruttoindkomst på knap kr., hvilket svarer til kr. pr. måned. I tabel 4 er formuen for middelklassen vist. Formuen er fremskrevet til 2009 således, at der er taget højde for faldet i aktiekurser og boligpriser fra Den lavere middelklasse har en gennemsnitlig nettoformue på , mens middelklassen har en lidt højere gennemsnitlig nettoformue på kr. Den højere middelklasse har en nettoformue, der er over dobbelt så høj som middelklassens formue. Den højere middelklasse har således en gennemsnitlig nettoformue på knap kr. Hvem er middelklassen? Mens middelklassen har en helt lige kønsfordeling med 50 procent mænd og 50 procent kvinder, er der en overvægt af kvinder i den lavere middelklasse og en overvægt af mænd i den højere middelklasse. Dette er illustreret i tabel 5. I den lavere middelklasse er omkring en fjerdedel af personerne børn under 18 år. I middelklassen er der lidt flere børn, knap 27 procent, mens det i den højere middelklasse blot er 17,4 procent, der er børn. Der er lidt flere unge i aldersgruppen år i den lavere middelklasse end i de andre grupper, mens andelen af ældre over 70 år er væsentlig større i den lavere middelklasse end i de andre grupper. Hele 22 procent i den lavere middelklasse er over 70 år, mens det blot er 4,4 procent i den højere middelklasse. I den højere middelklasse er personer i aldersgruppen år overrepræsenteret. Dette er vist i tabel 6. Relativt mange fra den lavere middelklasse er enlige. Knap en tredjedel af den lavere middelklasse er således enlige uden hjemmebonde børn, og derudover lever knap 17 procent i en familie bestående af enlige forsørgere med hjemmeboende børn. Over halvdelen af middelklassen er familier med hjemmeboende børn, mens blot 6 procent af denne gruppe er enlige med hjemmeboende børn. For den højere middelklasse er der relativt mange par uden hjemmeboende børn og par med hjemmeboende børn. Enlige udgør kun en lille del af den højere middelklasse. Dette er vist i tabel 7. Mens blot fire procent af den højere middelklasse er indvandrere og efterkommer, så er det over 13 procent i den lavere middelklasse, der er indvan- Tabel 5. Kønsfordeling for middelklassen. Køn Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse Mænd 45,4 50,1 52,1 Kvinder 54,6 49,9 47,9 Total 100,0 100,0 100,0 38

4 Tabel 6. Aldersfordeling for middelklassen Alder Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse Under 18 24,6 26,4 17, ,0 11,6 10, ,3 17,3 13, ,8 16,1 18, ,0 10,0 23, ,0 10,9 12,6 Over 70 22,3 7,8 4,4 Total 100,0 100,0 100,0 drere eller efterkommere. Specielt indvandrere fra mindre udviklede lande samt efterkommere befinder sig i den lavere middelklasse, mens indvandrere fra mere udviklede lande er lidt mere jævnt fordelt på de tre middelklassegrupper. Dette er vist i tabel 8. Over halvdelen af de voksne i den lavere middelklasse har ingen uddannelse udover grundskolen. I middelklassen er det omkring en tredjedel af de voksne, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, mens det blandt de voksne i den højere middelklasse blot er under en fjerdedel. Mens godt ni procent af den højere middelklasse har en lang videregående uddannelse, er det blot 1,6 procent af den lavere middelklasse og 3,6 procent af middelklassen, der har en lang videregående uddannelse. Dette er vist i tabel 9. Tabel 7. Familietype for middelklassen Familietype Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse Enlig uden hjemmeboende børn 32,8 19,2 13,6 Enlig med hjemmeboende børn 16,9 5,9 2,5 Samboende uden hjemmeboende børn 20,7 21,3 36,4 Samboende med hjemmeboende børn 29,6 53,6 47,4 Total 100,0 100,0 100,0 Tabel 8. Herkomstfordeling for middelklassen Herkomst Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse Dansker 86,7 94,3 96,1 Indvandrer, mindre udviklede lande 5,8 2,1 1,0 Indvandrer, mere udviklede lande 3,3 2,3 2,3 Efterkommer 4,2 1,3 0,6 Total 100,0 100,0 100,0 39

5 fordeling og levevilkår Hvor bor middelklassen? Det er store forskelle i, hvor de tre grupper af middelklasser er bosat. Den lavere middelklasse er overrepræsenteret i Nordjylland, Sønderjylland, Sydfyn, Lolland-Falster, Bornholm og København. Omvendt er der meget få fra den lavere middelklasse, som er bosat i området omkring hovedstaden. Dette er vist i figur 1 i bilaget sidst i kapitlet. Middelklassen er forholdsvis jævnt fordelt ud over hele landet og er ikke voldsomt under- eller overrepræsenteret i specielle områder. Der er dog en tendens til, at denne gruppe er en smule overrepræsenterede i Midt- og Vestjylland, på Fyn og i enkelte sjællandske kommuner. Samtidig er middelklassen underrepræsenteret i de nordsjællandske kommuner. Dette er illustreret i figur 2 i bilaget sidst i kapitlet. Den højere middelklasse er klart overrepræsenteret i kommunerne omkring hovedstaden, og specielt nord for København er der en høj koncentration af personer fra den højere middelklasse. Omvendt er der en underrepræsentation af personer fra den højere middelklasse i yderkantsområder som Nordjylland, Bornholm, Langeland og Lolland. Dette er illustreret i figur 3 i bilaget sidst i kapitlet. I tabel 10 er der vist en top 15 over de kommuner, hvor der er størst overrepræsentation af de tre middelklassegrupper. De tre kommuner med den største koncentration af den lavere middelklasse er alle ø-kommuner. Således tilhører omkring 40 procent af indbyggerne på Lolland, Langeland og Bornholm den lavere middelklasse. Københavns kommune er ligeledes at finde på top 15 over kommuner med relativt flest fra den lavere middelklasse, her tilhører knap 35 procent af indbyggerne den lavere middelklasse. Den midterste middelklasse er mere spredt ud over hele landet, og der er ingen kommune, hvor denne gruppe udgør mere end 40 procent af indbyggerne. De kommuner med den største koncentration af middelklassen er fynske kommuner som Nordfyn, Middelfart og Kerteminde samt en række midtjyske kommuner som Billund, Fredericia, Hedensted og Ikast-Brande. Den højere middelklasse er mere koncentreret i enkelte kommuner end den lavere middelklasse og middelkassen er. I de seks kommuner med den største koncentration af den højere middelklasse udgør den højere middelklasse således mellem procent af indbyggerne. Det drejer sig om kommunerne Dragør, Allerød, Vallensbæk, Egedal, Solrød og Furesø. Dette er vist i tabel 10. Hvor arbejder middelklasssen? Over halvdelen af de voksne i den lavere middelklasse er uden for arbejdsstyrken. Således er det godt to femtedele fra denne gruppe, der er i arbejdsstyrken, mens den resterende tre femtedele ikke er i arbejdsstyrken. En stor del af disse er pensionister, der udgør over halvdelen af den lavere middelklasse uden for arbejdsmarkedet. Ser man på de beskæftigede i gruppen, er der flest lønmodtagere på grundniveau i den lavere middelklasse, men de er dog underrepræsenterede, hvis man sammenligner med de andre to middelklasser. De Tabel 9. Uddannelsesniveau for den voksne middelklasse Uddannelse Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse Grundskole 54,3 33,7 22,2 Gymnasial 7,9 5,7 6,0 Erhvervsfaglig 26,8 38,8 37,3 KVU 2,7 5,0 6,2 MVU og bachelorer 6,6 13,2 19,0 LVU 1,6 3,6 9,2 Total 100,0 100,0 100,0 40

6 Tabel 10. Top 15 kommuner for middelklassen Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse Kommune Kommune Kommune Lolland 43,4 Nordfyn 39,0 Dragør 58,7 Langeland 40,7 Middelfart 38,3 Allerød 57,0 Bornholm 39,9 Hedensted 37,9 Vallensbæk 52,9 Morsø 37,9 Fredericia 37,9 Egedal 52,9 Tønder 37,8 Billund 37,6 Solrød 51,9 Hjørring 36,0 Kerteminde 37,6 Furesø 50,0 Brønderslev-Dronninglund 35,5 Ikast-Brande 37,4 Greve 48,3 Vesthimmerland 35,3 Holstebro 36,6 Lejre 47,5 Struer 35 Ringkøbing-Skjern 36,4 Hillerød 47,3 Nyborg 35,0 Favrskov 36,1 Fredensborg 46,6 Thisted 34,9 Randers 36,0 Roskilde 45,4 Guldborgsund 34,8 Brønderslev-Dronninglund 35,9 Hørsholm 44,7 Sønderborg 34,6 Herning 35,9 Rudersdal 44,6 Norddjurs 34,5 Vesthimmerland 35,7 Gribskov 44,5 København 34,5 Varde 35,5 Frederikssund 44,3 Hele landet 29,2 Hele landet 30,3 Hele landet 31,9 socioøkonomiske grupper, der er overrepræsenterede i den lavere middelklasse, er pensionister, ledige, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og uddannelsessøgende. I den midterste voksne middelklasse er der omkring 70 procent, der er i arbejdsstyrken. Af de 30 procent, der er uden for arbejdsmarkedet, udgør pensionisterne omkring halvdelen. En stor del af de resterende uden for arbejdsmarkedet er førtidspensionister eller efterlønsmodtagere. Blandt den midterste middelklasse, der er på arbejdsmarkedet, er hovedparten lønmodtagere på grundniveau. For den højere middelklasse er næsten 85 procent i arbejdsstyrken. Af de resterede knap 15 procent udgør pensionister omkring halvdelen, således at blot 8 procent er i den arbejdsdygtige alder, men uden for arbejdsstyrken. Blandt de beskæftigede er den højere middelklasse overrepræsenteret både blandt selvstændige, topledere og lønmodtagere på alle niveauer. De tre middelklasser opdelt på socioøkonomiske grupper er vist i tabel 11. I tabel 12 er top 5 brancher for hver af de tre middelklasser illustreret. Tabellen viser, hvor stor en andel af samtlige ansatte inden for en given branche, middelklassen udgør. Eksempelvis viser tabellen, at 31,6 procent af alle ansatte inden for hoteller og restauration er fra den lavere middelklasse. De eneste to brancher, hvor den lavere middelklasse er overrepræsenteret, er Hoteller og restauration samt Landbrug og fiskeri. I alle de resterende brancher er der færre fra den lavere middelklasse, end der er i hele befolkningen. Brancherne Detailhandel og reparation samt Sociale institutioner ligger højt på listen over brancher med relativt mange fra den lavere middelklasse og er også blandt de brancher med det største antal ansatte fra den lavere middelklasse. De to brancher, hvor den midterste middelklasse er mest overrepræsenteret, er Møbelindustri og Nærings- og nydelsesmiddelindustri, hvor næsten 40 procent af de ansatte er fra middelklassen. Jern og metalindustri samt Bygge- og anlægsvirksomhed ligger også højt på listen og er 41

7 fordeling og levevilkår Tabel 11. Socioøkonomisk gruppe for den voksne middelklasse samtidig blandt de brancher med flest ansatte fra middelklassen. Den højere middelklasse er meget overrepræsenteret inden for Råstofudvinding og Energi og vandforsyning, som dog er to relativt små brancher. Blandt de større brancher er den højere middelklasse overrepræsenteret i Finansiering og forretningsvirksomhed", Offentlig administration og Undervisning, hvor mellem procent af de ansatte kommer fra den højere middelklasse. Dette er vist i tabel 12. Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse Selvstændig 3,9 3,9 4,5 Topleder 0,2 0,9 3,0 Lønmodtager højeste niveau 2,2 6,2 13,9 Lønmodtager mellemniveau 4,0 11,3 17,4 Lønmodtager grundniveau 28,8 46,7 44,1 Ledig 2,8 1,5 1,0 I alt i arbejdsstyrken 41,9 70,6 83,9 Kontanthjælp 2,4 0,3 0,1 Uddannelsessøgende 1,7 0,9 0,8 Førtidspensionist 8,3 6,3 2,1 Efterløn 2,9 4,2 3,4 Pensionist 36,5 14,8 7,6 Andre 6,4 3,0 2,2 I alt uden for arbejdsstyrken 58,1 29,4 16,1 I alt 100,0 100,0 100,0 Kun personer over 17 år er taget med. Tabel 12. Top 5 brancher for den voksne middelklasse pct. Middelklassen skrumper Mens den lavere middelklasse og den højere middelklasse har udgjort en nogenlunde konstant andel af befolkningen i perioden , har der været et fald i middelklassen. Således var omkring 32 procent af befolkningen i middelklassen i , hvorefter andelen er faldet ned til godt 30 procent i Det er et fald på omkring 2 procentpoint, eller hvad der svarer til 6 procent. Hvis der havde været den samme andel i middelklassen i 2006 som i 2001, ville der være omkring Lavere middelklasse Middelklasse Højere middelklasse Branche Branche Branche Nærings- og Hoteller og restauration 31,6 nydelsesmiddel industri 39,0 Råstofudvinding 64,4 Landbrug og fiskeri 29,7 Møbel- og anden industri 38,5 Energi- og vandforsyning 61,9 Detailhandel Finansiering og reparation 26,1 Tekstil- og beklædning 35,7 og forretningsvirksomhed 60,4 Sociale institutioner 21,7 Jern- og metalindustri 35,7 Offentlig administration 54,3 Bygge og Tekstil og beklædning 20,4 anlægsvirksomhed 34,9 Undervisning 49,3 I alt 28,1 I alt 28,6 I alt 33,8 Kun personer over 17 år er taget med. 42

8 Figur 4. Udvikling i middelklassen Lavmiddel Middel Middelhøj Anm.: Definitionen af middelklassen er angivet i boks flere personer i middelklassen. I figur 4 er udviklingen i middelklassen illustreret. Selvom den lavere middelklasse og den højere middelklasse har ligget nogenlunde konstant i hele perioden, er det dog ikke nødvendigvis de samme personer, der er i middelklasserne i alle årene. Tager man udgangspunkt i middelklasserne i 2001, så forsvinder mellem procent over i andre indkomstgrupper i løbet af bare et år. Den største afgang er fra den midterste middelklasse, hvor kun 70 procent af dem, der er i den midterste middelklasse i 2001, også er det i Ser man helt frem til 2006, så er det under halvdelen, der fortsat er i den midterste middelklasse. For de to andre middelklassegrupper er det næsten to tredjedele, der stadig er i samme indkomstgruppe i Dette er illustreret i figur 5. Omkring halvdelen af dem, der forlader middelklassen i perioden , forlader gruppen til fordel for en højere indkomstklasse, mens den anden halvdel forlader gruppen til en lavere indkomstklasse. Dem, der rykker opad, kan f.eks. være personer, der stiger i løn, får nyt job, eller hvor børnene flytter hjemmefra. For dem, der rykker ned i den lavere middelklasse, kan det f.eks. være personer, der forlader arbejdsmarkedet, eller børn der flytter hjemmefra og stifter egen familie. For den højere middelklasse i 2001 er det over 60 procent, der stadig er i den højere middelklasse i For dem, der forlader den højere middelklasse, er det omkring 6 procent, der stiger til en højere indkomstklasse, mens de resterende godt 30 procent er kommet i en lavere indkomstklasse. Også i den lavere middelklasse fra 2001 er omkring 60 procent stadig i den lavere middelklasse i For dem der forlader den lavere middelklasse, rykker omkring 30 procent til en højere middelklasse, mens de resterende i 2006 befinder sig i en lavere indkomstklasse. I figur 6 er disse vandringer for middelklasserne illustreret. Figuren viser, hvor stor en andel af de tre middelklasser, der henholdsvis er blevet i samme indkomstklasse eller er rykket op eller ned i indkomstklasserne. Vandringerne for middelklasserne kan også illustreres i en krydstabel, hvor også indkomstklasserne over og under middelklasserne er med. Dette er gjort i tabel 13. Indkomstklassen over den højere middelklasse kaldes de rigeste, mens 43

9 fordeling og levevilkår Figur 5. Andel som bliver i indkomstgruppen fra Lavmiddel Middel Middelhøj Anm.: Kilde: Definitionen af middelklassen er angivet i boks 1. Kun personer, som er i en af de tre middelklasser i 2001, og som ikke dør eller udvandrer i løbet af perioden , er taget med. AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. indkomstklassen under den lavere middelklasse er de fattigste. Fattigdomsgrænsen bliver dermed 50 procent af medianen, hvilket svarer til f.eks. OECDs definition af fattige. Af tabellen kan man præcis se, hvor personerne i de forskellige indkomstklasser vandrer hen. For den højere middelklasse er der således 63 procent, der stadig er i den højere middelklasse i ,2 procent er rykket op blandt de rigeste, Figur 6. Vandringer for middelklasserne Lavmiddel Middel Middelhøj Ned Samme Op Anm.: Som figur 2. Figuren viser, hvor stor en andel af den givne middelklasse fra 2001 er rykket ned, blevet eller rykket op i indkomstklasse i

10 Tabel 13. Vandringer for alle indkomstklasser Fattige Lavmiddel Middel Middelhøj Rige Total Fattige 24,1 38,2 22,2 14,5 1,1 100,0 Lavmiddel 6,5 61,3 23,6 8,3 0,4 100,0 Middel 2,9 23,8 47,4 25,4 0,6 100,0 Middelhøj 2,4 7,9 21,3 63,1 5,2 100,0 Rige 2,7 4,2 5,1 33,9 54,1 100,0 Anm.: Kilde: Definitionen af middelklassen er angivet i boks 1. Kun personer, som er i en af de tre middelklasser i 2001, og som ikke dør eller udvandrer i løbet af perioden , er taget med. AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. og 21,3 procent er rykket ned i middelklassen. Blot 2,4 procent er havnet blandt den fattigste gruppe, og 7,9 procent er i den lavere middelklasse. 24 procent af de fattigste i 2001 er stadig blandt de fattigste i Blandt de resterende er langt hovedparten i den lavere middelklasse eller midterste middelklasse, mens blot 1,1 procent af de fattige i 2001 er blandt de rigeste i For middelklassen ses det også, at langt hovedparten af dem, der forlader gruppen, rykker en indkomstklasse op eller ned, mens relativt få rykker til den fattigste eller rigeste del. Dette er ligeledes det overordnede billede. De fleste bliver i den samme indkomstklasse i løbet af perioden , og for de der forlader indkomstklasse, rykker man typisk kun én indkomstklasse op eller ned. Det er de færreste, der tager springet over flere indkomstklasser. Boks 1. Hvordan defineres middelklassen? I denne analyse er middelklassen defineret ud fra en relativ indkomstdefinition. Konkret er der valgt at se på indkomsten i forhold til medianindkomsten for hele befolkningen. Indkomsten måles ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst, dvs. den indkomst man har efter skat korrigeret for husstandens samlede størrelse og indkomst. De tre grupper af middelklassen er defineret som nedenfor. Definition Min. indkomst Max indkomst af median Kr. Kr. Lavere middel ,8 167,9 Middel ,9 227,1 Højere middel ,1 395,0 Anm.: Indkomsten er hustandsækvivaleret. 45

11 fordeling og levevilkår Bilag Figur 1. Koncentration af den lavere middelklasse Koncentration af klasse Skagerak Hjørring Frederikshavn 0-26 (27 kommuner) (20 kommuner) (27 kommuner) 34 - (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Falster Østersøen NeoZone Lolland 50 km Figur 1 viser koncentrationen af den lavere middelklasse. Det ses her, at den lavere middelklasse er overrepræsenteret i Nordjylland, Sønderjylland, Sydfyn, Lolland-Falster, Bornholm og København. Omvendt er der meget få fra den lavere middelklasse, som er bosat i området omkring hovedstaden. Create PDF with GO2PDF for free, if you wish to remove this line, click here to buy Virtual PDF Printer 46

12 Figur 2. Koncentration af den midterste middelklasse Koncentration af klasse Skagerak Hjørring Frederikshavn 15-28,3 (24 kommuner) 28,3-32,6 (24 kommuner) 32,6-34,8 (24 kommuner) 34,8 - (26 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Falster Østersøen Lolland Anm.: Tabellen viser andelen af livsindkomsten optjent pr. alderstrin.. Kilde: AE på baggrund af IDA-registeret, Danmarks Statistik. Seneste registertal fra Figur 2 viser koncentrationen af midterste middelklasse. Denne del af middelklassen er forholdsvis jævnt fordelt ud over hele landet og er ikke meget under- eller overrepræsenteret i specielle områder. Der er dog en tendens til, at de er lidt overrepræsenterede i Midt- og Vestjylland, på Fyn og i enkelte sjællandske kommuner. Samtidig er middelklassen underrepræsenteret i de nordsjællandske kommuner. 47

13 Figur 3. Koncentration af den højere middelklasse Koncentration af klasse Skagerak Hjørring Frederikshavn 0-27 (26 kommuner) (25 kommuner) (24 kommuner) 39 - (23 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Falster Østersøen Lolland Figur 3 viser koncentrationen af den højere middelklasse. Den højere middelklasse er klart overrepræsenteret i kommunerne omkring Hovedstaden, og specielt nord for København er der en høj koncentration af personer fra den højere middelklasse. Omvendt er der en underrepræsentation af personer fra den højere middelklasse i yderkantsområder som Nordjylland, Bornholm, Langeland og Lolland. 48

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere