Stærk social arv i uddannelse
|
|
- Ingelise Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7 procent af de 25-årige, der har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse. Det svarer til, at der er næsten ti gange så stor risiko for at være uden uddannelse, hvis ens forældre er ufaglærte, som hvis mindst en af forældrene har en videregående uddannelse. Samtidig er stor sammenhæng mellem mængden af risikofaktorer i barndommens og andelen af 25-årige, der har eller er påbegyndt en uddannelse. Når man taler om at bryde den sociale arv, tænker man som oftest på at bryde den negative sociale arv, hvor børn viderefører nogle uhensigtsmæssige livsmønstre fra deres forældre. Det er afgørende, fordi det er vigtigt at bryde den negative sociale arv, sådan at alle, uanset baggrund, kan have lige muligheder for at udnytte medfødte evner. Det gælder lige muligheder i uddannelsessystemet, lige muligheder på arbejdsmarkedet og i det hele taget lige muligheder i livet. Når lige muligheder for uddannelse er så afgørende, skyldes det, at uddannelse i høj grad bestemmer voksenlivet. Uddannelse betyder, at man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Og klarer man sig bedre på arbejdsmarkedet, får man højere løn, mindre risiko for at blive afhængig af overførselsindkomst fra det offentlige og mindre risiko for at blive marginaliseret. I Danmark er der, trods gratis uddannelse og SU, en klar sammenhæng mellem unges uddannelse og deres forældres uddannelsesbaggrund. I figur 1 ses det, at 46 procent, dvs. næsten halvdelen, af alle børn med ufaglærte forældre, hverken har fuldført eller påbegyndt nogen uddannelse, når de er 25 år. Til sammenligning gælder det, at kun knap 7 procent af de 25-årige, som har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse, ikke har nogen uddannelse eller er påbegyndt en. Det svarer til, at risikoen for ikke at få en uddannelse eller være i gang med en næsten tidobles, hvis ens forældre er ufaglærte i forhold til, hvis den ene har en lang videregående uddannelse. Figuren viser samtidig, at har blot en af forældrene en gymnasial eller en faglig uddannelse, så mere end halveres andelen af 25-årige, der ikke har en uddannelse, så kun godt en femtedel er uden uddannelse. Opdeles den tilsvarende risiko for ikke at have afsluttet eller være i gang med en uddannelse som 25-årig på køn, ses det, at der generelt er en større andel mænd, som står uden uddannelse som 25- årig. Dette fremgår af figur 2. Det gælder både for mænd og kvinder, at en stor andel 25-årige er uden uddannelse, såfremt begge deres forældre er ufaglærte. Det føromtalte spring i andelen af unge, der får en uddannelse, såfremt blot en af forældrene har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, ses særlig tydeligt hos kvinderne. Andelen af ufaglærte unge kvinder går fra at udgøre 43 procent til at udgøre 16 procent, hvilket er mere end en halvering. Der er således en klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund om spørgsmålet om, hvorvidt deres børn får en uddannelse. Desto mere uddannelse forældrene har, desto flere 25-årige har en uddannelse eller er påbegyndt en. Den sociale baggrund spiller ind Andre familiebaggrunds-karakteristika spiller imidlertid også ind på, om man får en uddannelse. Det kan være familiens indkomstgrundlag, hvorvidt forældrene har boet sammen, og hvor den unge er vokset op. 54
2 juli 9 stærk social arv i uddannelse Figur 1. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på forældrebaggrund Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU+MVU+BA LVU+PHD Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. Samler man en række karakteristika, der kan give et bredere billede af den sociale baggrund, de 25-årige er vokset op med, er det muligt at undersøge disse sammenhænge nærmere. Risikofaktorerne kan i sig selv ikke sige noget om, hvorvidt de har haft en belastet opvækst, men de kan være med til at beskrive forskelle i uddannelsesmuligheder hos unge: Ingen af forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen. Forældrene boede ikke sammen, da den unge var 15 år. Mindst en af forældrene levede overvejende af kontanthjælp/førtidspension, da den unge var 15 år. Figur 2. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på forældrebaggrund Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU+MVU+BA LVU+PHD Mænd Kvinder Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 55
3 fordeling og levevilkår Familien boede i almennyttigt etagebyggeri, da den unge var 15 år. I figur 3 er andelen af 25-årige uden uddannelse opgjort ud fra, hvor mange af de definerede risikofaktorer, der var i barndomsmiljøet. Der ses en markant sammenhæng mellem risikofaktorer som børn og andelen af 25-årige, der ikke får eller er i gang med en uddannelse. Blandt 25-årige uden risikofaktorer har hver tiende ikke påbegyndt eller afsluttet en uddannelse ud over folkeskolen. Er der imidlertid tale om 3-4 risikofaktorer, så femdobles andelen af 25-årige, der ikke har fået en uddannelse. Med 3-4 risikofaktorer i barndommen, gælder det, at halvdelen af de 25-årige ikke har eller er i gang med en uddannelse. Billedet fra figur 2 gentages, når andelen af 25-årige mænd og kvinder uden uddannelse fordeles på risikofaktorer. Dette fremgår af figur 4. Mændene får dog i mindre grad en uddannelse end kvinderne. For mænd med 3-4 risikofaktorer i barndomsmiljøet er det godt 55 procent, der ikke har en uddannelse eller er påbegyndt en. Tilsvarende gælder det kun for knap 45 procent af kvinderne. Særligt indvandrere i risikogruppen I figur 5 er risikoen for ikke at have nogen uddannelse som 25-årig ud fra antallet af risikofaktorer fordelt på herkomst. Mønsteret for indvandrere og efterkommere afviger en del fra personer med dansk herkomst. Figuren viser, at der uanset antallet af risikofaktorer, er flere indvandrere og efterkommere, der ikke har eller er i gang med en uddannelse som 25-årig end for danskere. Gennemsnitligt for alle danskere gælder, at knap 18 procent ikke har afsluttet eller er i gang med en uddannelse som 25-årig. Til sammenligning gælder det, at 55 procent indvandrere og efterkommere ikke har en uddannelse eller er i gang med en som 25-årig. Det svarer til, at indvandrere har mere end tre gange så stor risiko for ikke at have nogen uddannelse eller være i gang med en som 25-årig end etnisk danskere. Figuren viser samtidig, at for unge 25-årige med én risikofaktor i barndomsmiljøet er der godt procent med dansk herkomst, som ikke har en uddannelse, mens andelen for indvandrere og efterkommere er næsten 3 gange så stor, godt 58 procent. Derimod er forskellen for unge 25-årige med 3-4 risikofaktorer stort set udlignet. Derudover afviger sammenhængen mellem risi- Figur 3. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på antal risikofaktorer risikofaktorer 2 risikofaktorer 1 risikofaktor Ingen risikofaktorer Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 56
4 juli 9 stærk social arv i uddannelse Figur 4. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på antal risikofaktorer risikofaktorer 2 risikofaktorer 1 risikofaktor Ingen risikofaktorer Mænd Kvinder Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. kofaktorer og andelen, der ikke får en uddannelse for de to herkomstgrupper. Hvor der for personer med dansk herkomst er en klar sammenhæng mellem risikofaktorer i barndomsmiljøet og andelen, der ikke får nogen uddannelse, er billedet ikke helt så entydigt for indvandrere og efterkommere. Det fremgår af figuren, at langt størstedelen af indvandrere og efterkommere uden risikofaktorer i barndommen får en uddannelse. Omvendt ses det for indvandrere og efterkommere med blot én risikofaktor til stede i barndomshjemmet. For uanset om indvandrere og efterkommere har 1, 2 eller 3-4 risikofaktorer i barndommen, så ligner uddannelsesmønstret det, som danskere har med 3-4 risikofaktorer. Børn med svag og stærk hjemmebaggrund Børns hjemmebaggrund er vigtig for deres fremtidige uddannelsesbeslutninger. Det fremgår klart af forrige afsnit. I det følgende kortlægges, hvor mange børn, der lever med en svag hjemmebaggrund samt hvilke kommuner, som har en stor andel af børn med svag hjemmebaggrund, og hvordan børnene bor. Til formålet opstilles først en række målevariable, som har til formål at beskrive hjemmebaggrunden for de årige. Der er opstillet følgende 3 kriterier til at måle hjemmebaggrunden: Bor barnet sammen med både far og mor. Får begge forældre deres overvejende inkomst fra andet end kontanthjælp eller førtidspension. Har mindst én af forældrene en uddannelse ud over folkeskolen. Hvis alle tre kriterier er opfyldt, tilhører barnet gruppen af børn med en stærk hjemmebaggrund". Hvis 2 kriterier er opfyldt, tilhører barnet mellemgruppen, og hvis ét eller ingen kriterier er opfyldt, kategoriseres barnet som havende en svag hjemmebaggrund. Derudover er der foretaget en yderligere inddeling af stærk hjemmebaggrund, så der skelnes mellem børn, der har mindst en forælder med en videregående uddannelse og andre børn i gruppen. Det skal understreges, at det på ingen måde kan konkluderes, at børn, der vokser op med en svag hjemmebaggrund i denne analyses forstand, hverken mistrives eller bor i et socialt belastet hjem. Som tidligere analyser har vist, kan visse 57
5 fordeling og levevilkår Figur 5. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på antal risikofaktorer risikofaktorer 2 risikofaktorer 1 risikofaktor Ingen risikofaktorer Dansk Indvandrere og efterkommere Anm.: Der er ikke så mange personer i gruppen af indvandrere og efterkommere uden uddannelse og uden risikofaktorer, hvorfor resultaterne for denne gruppe kan være lidt usikre. Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. karakteristika i familiebaggrund imidlertid have stor betydning for børnenes uddannelsesmuligheder. Beskrivelsen af hjemmebaggrunden skal alene ses som et redskab til at kategorisere børns opvækst på. I tabel 1 ses det, at der i alt i 7 var godt 27. børn mellem 14 og 17 år. Heraf havde godt halvdelen en stærk hjemmebaggrund. Lidt over en fjerdedel havde en stærk hjemmebaggrund med en forælder med en videregående uddannelse. Den anden halvdel af alle årige tilhører mellemgruppen eller vokser op med en svag hjemmebaggrund. I alt havde knap 14 procent af alle årige en svag hjemmebaggrund i 7, hvilket svarer til knap 37. børn. Andelen af børn med svag hjemmebaggrund er faldet fra 1997 til 7, men fordi der har været en relativ stor stigning i antallet af børn, så har der været en stigning i antallet af børn med svag hjemmebaggrund på knap 1. børn. Ser man nærmere på, hvor i Danmark børnene med en svag hjemmebaggrund bor, ses det i tabel 2, at Lolland er det sted, hvor der er flest børn med svag hjemmebaggrund som andel af alle børn mellem 14 og 17. Faktisk vokser næsten hver fjerde barn her op med en svag hjemmebaggrund. Efter Lolland kommer Ishøj og København, med hhv. godt 21 og procent af alle børn. De ti kommuner, der har den største andel af børn med svag hjemmebaggrund, dækker tilsammen mere end hvert femte barn med svag hjemmebaggrund i Danmark. I den modsatte ende af skalaen er de ti kommuner, der har færrest børn med en svag hjemmebaggrund. Disse fremgår af tabel 3. Vallensbæk er den kommune med absolut færrest børn med svag hjemmebaggrund som andel af alle børn, men også Allerød har en meget lille andel af børn med en svag hjemmebaggrund. De fleste af disse ti kommuner ligger omkring København, og tilsammen udgør børnene med svag hjemmebaggrund knap 3 procent af hele landets børn med svag hjemmebaggrund. I figur 6 sidst i kapitlet er andelen af børn med svag hjemmebaggrund gengivet i form af et landkort. De fleste kommuner nord for København og omegnen af Århus har en meget lille andel af børn med en svag hjemmebaggrund. Modsat er København og Århus nogle af de steder med absolut flest børn med svag hjemmebaggrund. Derudover er der mange børn med svag 58
6 juli 9 stærk social arv i uddannelse Tabel årige fordelt på hjemmebaggrund Ændring i antallet af unge Antal Antal Stærk hjemmebaggrund, videregående uddannelse , ,8 36,4 Stærk hjemmebaggrund, i øvrigt , ,8-1,2 Mellemgruppen , ,7 23,5 Svag hjemmebaggrund , ,7 3,6 I alt , 27.9, 16,5 Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. hjemmebaggrund i de vestsjællandske kommuner samt Lolland og Falster. Midt- og Vestjylland har en relativ lille andel børn med svag hjemmebaggrund. I tabel 4 er alle børn fordelt på hvilken type af bolig, de bor i. Størstedelen af børn med stærk hjemmebaggrund bor i ejerbolig. Kun knap 4 procent bor i almen bolig. For børn med svag hjemmebaggrund er mønstret ikke direkte omvendt, men her bor størstedelen, knap 43 procent, i almen bolig, mens godt 4 procent bor i ejerbolig. Behov for en styrket indsats AE har i tidligere analyser påvist, at arbejdslivet for ufaglærte er langt mere usikkert og turbulent end for øvrige uddannelsesgrupper og at disse gruppers ansættelsesforhold typisk, er af kortere varighed. Derudover har efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft været faldende indenfor en lang årrække, og der er ikke meget der tyder på, at denne udvikling vender. Det er derfor vigtigt, at flere unge får en uddannelse. Som undersøgelsen viser, har 93 procent af de unge, der vokser op i familier, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, også selv en uddannelse eller er i gang med at tage en. For denne gruppe af unge, er regeringens mål om, at 95 procent af en årgang i 15 skal have en ungdomsuddannelse, næsten nået. For gruppen af unge, der er opvokset i et hjem med to Tabel 2. Top kommuner med flest børn med svag hjemmebaggrund årige med svag hjemmebaggrund Antal Lolland ,3 Ishøj ,2 København 2.985,3 Odsherred ,9 Kalundborg 56 19,7 Brøndby ,2 Vordingborg ,8 Odense ,5 Frederiksværk-Hundested ,1 Guldborgsund ,9 Top ,2 Hele landet ,3 Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 59
7 fordeling og levevilkår Tabel 3. Bund - kommuner med flest børn med svag hjemmebaggrund årige med svag hjemmebaggrund Antal Vallensbæk 24 4, Allerød 65 4,8 Gentofte 191 5,8 Hørsholm 73 6, Lyngby-Taarbæk 145 6,2 Egedal 147 6,4 Rudersdal 181 6,5 Solrød 74 7,2 Lejre 97 7,3 Dragør 51 7,4 Bund ,2 Hele landet ,3 Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. ufaglærte forældre, er det imidlertid kun lidt over halvdelen, der har en ungdomsuddannelse eller er påbegyndt en, når de er 25 år. Dette mønster gælder ligledes for gruppen af indvandrere og efterkommere. Hvis der blot er tale om én risikofaktor i barndommen for indvandrere og efterkommere, så har mindre end halvdelen en uddannelse eller er i gang med at tage en, når de er 25 år. Dette er kun tilfældet for etniske danskere, hvis der er 3-4 risikofaktorer til stede i barndommen. Der er derfor flere grupper af unge, for hvem der er lang vej igen, hvis regeringen skal nå sit mål, og hvis de unge selv skal klare sig godt på arbejdsmarkedet. Der er desværre ikke meget, der tyder på, at denne udvikling sker af sig selv. Der skal en aktiv og styrket indsats til, hvis den sociale arv skal brydes og disse grupper både skal i gang med en uddannelse og fastholdes i uddannelsessystemet. Tabel 4. Andel årige fordelt efter hjemmebaggrund og boligtype Ejerbolig Almen bolig Øvrig bolig I alt Stærk hjemmebaggrund, videregåendeuddannelse 89,7 3,9 6,5, Stærk hjemmebaggrund, i øvrigt 88,1 7,4 4,4, Mellemgruppen 61,5 24,9 13,6, Svag hjemmebaggrund 4,2 42,7 17,, I alt 72,5 17,5,, Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 6
8 stærk social arv i uddannelse juli 9 Figur 6. Børn med svag hjemmebaggrund fordelt på kommuner Svag hjemmebaggrund 3,9 -,6 (25 kommuner) Frederikshavn Hjørring,6-12,6 (24 kommuner) Skagerak 12,6-14,2 (22 kommuner) 14,2 - (27 kommuner) Thisted Kattegat Aalborg Bornholm Viborg Ringkøbing Grenaa Herning Helsingør Århus København Kalundborg Samsø Vejle Esbjerg Kolding Holbæk Køge Odense Slagelse Møn Sønderborg Falster Østersøen Lolland Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 61
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereKun fem kommuner uddanner nok faglærte
Erhvervsuddannelsernes Danmarkskort Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Regeringen har en målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal vælge erhvervsskolen direkte efter folkeskolen i 2020 og 30 pct.
Læs mereNordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift
Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift Der er stor geografisk forskel på størrelsen af den arv, der efterlades rundt om i landet. Den mindste formue efterlades på Lolland, hvor nettoformuen
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereUnge udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
Unge udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet I 2018 var hver tiende ung mellem 15 og 29 år hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Hver fjerde af disse unge har været udenfor arbejdsmarkedet
Læs mereReduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereRekordlav andel af de unge går den faglærte vej
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mere40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025
40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret
Læs mereI 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008
I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mereOffentligt forsørgede fraflytter de store byer
Offentligt forsørgede fraflytter de store byer Den største nettofraflytning af offentligt forsørgede er fra de største byer og kommunerne omkring Hovedstaden. Omvendt kommer den største nettotilflytning
Læs mere9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover
9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært
Læs mereArveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden
Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden Afskaffes arveafgiften, er det særligt arvinger bosat i Nordsjælland, der vil få en stor skattelettelse. For arvinger bosat i Gentofte er den gennemsnitlige gevinst
Læs mereFlest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse
Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereKontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet
Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg med 10.500 børn alene i 2016. Det er en rekordstor stigning i børnefattigdommen og skyldes
Læs mereI nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen
I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen Antallet af fattige børn er steget voldsomt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Børnefattigdommen er steget i
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereStore forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt
Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereBørnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 16. januar 2017
Læs mereOp mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner
Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner I gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på 1,7 mio. kr. Ser man på de enkelte kommuner, så er der en række kommuner i Nordsjælland,
Læs mereStor forskel på jobmulighederne i landets kommuner
Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereFolkeskolen taber terræn i hele landet
Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 304 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mere4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet
4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereØkonomisk analyse 26. februar 2019
Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte
Læs mereRegeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland
Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100
Læs mereREGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG
REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereNye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes
Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes Nye Borgerliges reform af personskatterne, vil betyde skattelettelser for 21,5 mia. kr. Geografisk vil de største gevinster tilfalder dem, der bor nord for
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereBefolkningsudvikling - 2013
Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs merePLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereVest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner
Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereDanskernes formuer udvikler sig utroligt skævt
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,
Læs mereRegeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner
Besparelser og udflytning af statslige arbejdspladser Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner Med udflytning af statslige arbejdspladser vil regeringen skabe aktivitet i hele landet.
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereUngdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner
Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereUngdomsledighed rammer skævt i landet
Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereElevgrundlag for FGU fordelt på kommuner
UVM, januar 2017 Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner Der findes ikke en eksakt opgørelse over fordelingen af målgruppen for FGU, herunder de samlede udgifter til de eksisterende forberedende tilbud
Læs mereFattigdommens Danmarkskort
16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereI flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs
I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man
Læs mere