Stærk social arv i uddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stærk social arv i uddannelse"

Transkript

1 fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7 procent af de 25-årige, der har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse. Det svarer til, at der er næsten ti gange så stor risiko for at være uden uddannelse, hvis ens forældre er ufaglærte, som hvis mindst en af forældrene har en videregående uddannelse. Samtidig er stor sammenhæng mellem mængden af risikofaktorer i barndommens og andelen af 25-årige, der har eller er påbegyndt en uddannelse. Når man taler om at bryde den sociale arv, tænker man som oftest på at bryde den negative sociale arv, hvor børn viderefører nogle uhensigtsmæssige livsmønstre fra deres forældre. Det er afgørende, fordi det er vigtigt at bryde den negative sociale arv, sådan at alle, uanset baggrund, kan have lige muligheder for at udnytte medfødte evner. Det gælder lige muligheder i uddannelsessystemet, lige muligheder på arbejdsmarkedet og i det hele taget lige muligheder i livet. Når lige muligheder for uddannelse er så afgørende, skyldes det, at uddannelse i høj grad bestemmer voksenlivet. Uddannelse betyder, at man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Og klarer man sig bedre på arbejdsmarkedet, får man højere løn, mindre risiko for at blive afhængig af overførselsindkomst fra det offentlige og mindre risiko for at blive marginaliseret. I Danmark er der, trods gratis uddannelse og SU, en klar sammenhæng mellem unges uddannelse og deres forældres uddannelsesbaggrund. I figur 1 ses det, at 46 procent, dvs. næsten halvdelen, af alle børn med ufaglærte forældre, hverken har fuldført eller påbegyndt nogen uddannelse, når de er 25 år. Til sammenligning gælder det, at kun knap 7 procent af de 25-årige, som har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse, ikke har nogen uddannelse eller er påbegyndt en. Det svarer til, at risikoen for ikke at få en uddannelse eller være i gang med en næsten tidobles, hvis ens forældre er ufaglærte i forhold til, hvis den ene har en lang videregående uddannelse. Figuren viser samtidig, at har blot en af forældrene en gymnasial eller en faglig uddannelse, så mere end halveres andelen af 25-årige, der ikke har en uddannelse, så kun godt en femtedel er uden uddannelse. Opdeles den tilsvarende risiko for ikke at have afsluttet eller være i gang med en uddannelse som 25-årig på køn, ses det, at der generelt er en større andel mænd, som står uden uddannelse som 25- årig. Dette fremgår af figur 2. Det gælder både for mænd og kvinder, at en stor andel 25-årige er uden uddannelse, såfremt begge deres forældre er ufaglærte. Det føromtalte spring i andelen af unge, der får en uddannelse, såfremt blot en af forældrene har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, ses særlig tydeligt hos kvinderne. Andelen af ufaglærte unge kvinder går fra at udgøre 43 procent til at udgøre 16 procent, hvilket er mere end en halvering. Der er således en klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund om spørgsmålet om, hvorvidt deres børn får en uddannelse. Desto mere uddannelse forældrene har, desto flere 25-årige har en uddannelse eller er påbegyndt en. Den sociale baggrund spiller ind Andre familiebaggrunds-karakteristika spiller imidlertid også ind på, om man får en uddannelse. Det kan være familiens indkomstgrundlag, hvorvidt forældrene har boet sammen, og hvor den unge er vokset op. 54

2 juli 9 stærk social arv i uddannelse Figur 1. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på forældrebaggrund Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU+MVU+BA LVU+PHD Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. Samler man en række karakteristika, der kan give et bredere billede af den sociale baggrund, de 25-årige er vokset op med, er det muligt at undersøge disse sammenhænge nærmere. Risikofaktorerne kan i sig selv ikke sige noget om, hvorvidt de har haft en belastet opvækst, men de kan være med til at beskrive forskelle i uddannelsesmuligheder hos unge: Ingen af forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen. Forældrene boede ikke sammen, da den unge var 15 år. Mindst en af forældrene levede overvejende af kontanthjælp/førtidspension, da den unge var 15 år. Figur 2. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på forældrebaggrund Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU+MVU+BA LVU+PHD Mænd Kvinder Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 55

3 fordeling og levevilkår Familien boede i almennyttigt etagebyggeri, da den unge var 15 år. I figur 3 er andelen af 25-årige uden uddannelse opgjort ud fra, hvor mange af de definerede risikofaktorer, der var i barndomsmiljøet. Der ses en markant sammenhæng mellem risikofaktorer som børn og andelen af 25-årige, der ikke får eller er i gang med en uddannelse. Blandt 25-årige uden risikofaktorer har hver tiende ikke påbegyndt eller afsluttet en uddannelse ud over folkeskolen. Er der imidlertid tale om 3-4 risikofaktorer, så femdobles andelen af 25-årige, der ikke har fået en uddannelse. Med 3-4 risikofaktorer i barndommen, gælder det, at halvdelen af de 25-årige ikke har eller er i gang med en uddannelse. Billedet fra figur 2 gentages, når andelen af 25-årige mænd og kvinder uden uddannelse fordeles på risikofaktorer. Dette fremgår af figur 4. Mændene får dog i mindre grad en uddannelse end kvinderne. For mænd med 3-4 risikofaktorer i barndomsmiljøet er det godt 55 procent, der ikke har en uddannelse eller er påbegyndt en. Tilsvarende gælder det kun for knap 45 procent af kvinderne. Særligt indvandrere i risikogruppen I figur 5 er risikoen for ikke at have nogen uddannelse som 25-årig ud fra antallet af risikofaktorer fordelt på herkomst. Mønsteret for indvandrere og efterkommere afviger en del fra personer med dansk herkomst. Figuren viser, at der uanset antallet af risikofaktorer, er flere indvandrere og efterkommere, der ikke har eller er i gang med en uddannelse som 25-årig end for danskere. Gennemsnitligt for alle danskere gælder, at knap 18 procent ikke har afsluttet eller er i gang med en uddannelse som 25-årig. Til sammenligning gælder det, at 55 procent indvandrere og efterkommere ikke har en uddannelse eller er i gang med en som 25-årig. Det svarer til, at indvandrere har mere end tre gange så stor risiko for ikke at have nogen uddannelse eller være i gang med en som 25-årig end etnisk danskere. Figuren viser samtidig, at for unge 25-årige med én risikofaktor i barndomsmiljøet er der godt procent med dansk herkomst, som ikke har en uddannelse, mens andelen for indvandrere og efterkommere er næsten 3 gange så stor, godt 58 procent. Derimod er forskellen for unge 25-årige med 3-4 risikofaktorer stort set udlignet. Derudover afviger sammenhængen mellem risi- Figur 3. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på antal risikofaktorer risikofaktorer 2 risikofaktorer 1 risikofaktor Ingen risikofaktorer Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 56

4 juli 9 stærk social arv i uddannelse Figur 4. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på antal risikofaktorer risikofaktorer 2 risikofaktorer 1 risikofaktor Ingen risikofaktorer Mænd Kvinder Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. kofaktorer og andelen, der ikke får en uddannelse for de to herkomstgrupper. Hvor der for personer med dansk herkomst er en klar sammenhæng mellem risikofaktorer i barndomsmiljøet og andelen, der ikke får nogen uddannelse, er billedet ikke helt så entydigt for indvandrere og efterkommere. Det fremgår af figuren, at langt størstedelen af indvandrere og efterkommere uden risikofaktorer i barndommen får en uddannelse. Omvendt ses det for indvandrere og efterkommere med blot én risikofaktor til stede i barndomshjemmet. For uanset om indvandrere og efterkommere har 1, 2 eller 3-4 risikofaktorer i barndommen, så ligner uddannelsesmønstret det, som danskere har med 3-4 risikofaktorer. Børn med svag og stærk hjemmebaggrund Børns hjemmebaggrund er vigtig for deres fremtidige uddannelsesbeslutninger. Det fremgår klart af forrige afsnit. I det følgende kortlægges, hvor mange børn, der lever med en svag hjemmebaggrund samt hvilke kommuner, som har en stor andel af børn med svag hjemmebaggrund, og hvordan børnene bor. Til formålet opstilles først en række målevariable, som har til formål at beskrive hjemmebaggrunden for de årige. Der er opstillet følgende 3 kriterier til at måle hjemmebaggrunden: Bor barnet sammen med både far og mor. Får begge forældre deres overvejende inkomst fra andet end kontanthjælp eller førtidspension. Har mindst én af forældrene en uddannelse ud over folkeskolen. Hvis alle tre kriterier er opfyldt, tilhører barnet gruppen af børn med en stærk hjemmebaggrund". Hvis 2 kriterier er opfyldt, tilhører barnet mellemgruppen, og hvis ét eller ingen kriterier er opfyldt, kategoriseres barnet som havende en svag hjemmebaggrund. Derudover er der foretaget en yderligere inddeling af stærk hjemmebaggrund, så der skelnes mellem børn, der har mindst en forælder med en videregående uddannelse og andre børn i gruppen. Det skal understreges, at det på ingen måde kan konkluderes, at børn, der vokser op med en svag hjemmebaggrund i denne analyses forstand, hverken mistrives eller bor i et socialt belastet hjem. Som tidligere analyser har vist, kan visse 57

5 fordeling og levevilkår Figur 5. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på antal risikofaktorer risikofaktorer 2 risikofaktorer 1 risikofaktor Ingen risikofaktorer Dansk Indvandrere og efterkommere Anm.: Der er ikke så mange personer i gruppen af indvandrere og efterkommere uden uddannelse og uden risikofaktorer, hvorfor resultaterne for denne gruppe kan være lidt usikre. Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. karakteristika i familiebaggrund imidlertid have stor betydning for børnenes uddannelsesmuligheder. Beskrivelsen af hjemmebaggrunden skal alene ses som et redskab til at kategorisere børns opvækst på. I tabel 1 ses det, at der i alt i 7 var godt 27. børn mellem 14 og 17 år. Heraf havde godt halvdelen en stærk hjemmebaggrund. Lidt over en fjerdedel havde en stærk hjemmebaggrund med en forælder med en videregående uddannelse. Den anden halvdel af alle årige tilhører mellemgruppen eller vokser op med en svag hjemmebaggrund. I alt havde knap 14 procent af alle årige en svag hjemmebaggrund i 7, hvilket svarer til knap 37. børn. Andelen af børn med svag hjemmebaggrund er faldet fra 1997 til 7, men fordi der har været en relativ stor stigning i antallet af børn, så har der været en stigning i antallet af børn med svag hjemmebaggrund på knap 1. børn. Ser man nærmere på, hvor i Danmark børnene med en svag hjemmebaggrund bor, ses det i tabel 2, at Lolland er det sted, hvor der er flest børn med svag hjemmebaggrund som andel af alle børn mellem 14 og 17. Faktisk vokser næsten hver fjerde barn her op med en svag hjemmebaggrund. Efter Lolland kommer Ishøj og København, med hhv. godt 21 og procent af alle børn. De ti kommuner, der har den største andel af børn med svag hjemmebaggrund, dækker tilsammen mere end hvert femte barn med svag hjemmebaggrund i Danmark. I den modsatte ende af skalaen er de ti kommuner, der har færrest børn med en svag hjemmebaggrund. Disse fremgår af tabel 3. Vallensbæk er den kommune med absolut færrest børn med svag hjemmebaggrund som andel af alle børn, men også Allerød har en meget lille andel af børn med en svag hjemmebaggrund. De fleste af disse ti kommuner ligger omkring København, og tilsammen udgør børnene med svag hjemmebaggrund knap 3 procent af hele landets børn med svag hjemmebaggrund. I figur 6 sidst i kapitlet er andelen af børn med svag hjemmebaggrund gengivet i form af et landkort. De fleste kommuner nord for København og omegnen af Århus har en meget lille andel af børn med en svag hjemmebaggrund. Modsat er København og Århus nogle af de steder med absolut flest børn med svag hjemmebaggrund. Derudover er der mange børn med svag 58

6 juli 9 stærk social arv i uddannelse Tabel årige fordelt på hjemmebaggrund Ændring i antallet af unge Antal Antal Stærk hjemmebaggrund, videregående uddannelse , ,8 36,4 Stærk hjemmebaggrund, i øvrigt , ,8-1,2 Mellemgruppen , ,7 23,5 Svag hjemmebaggrund , ,7 3,6 I alt , 27.9, 16,5 Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. hjemmebaggrund i de vestsjællandske kommuner samt Lolland og Falster. Midt- og Vestjylland har en relativ lille andel børn med svag hjemmebaggrund. I tabel 4 er alle børn fordelt på hvilken type af bolig, de bor i. Størstedelen af børn med stærk hjemmebaggrund bor i ejerbolig. Kun knap 4 procent bor i almen bolig. For børn med svag hjemmebaggrund er mønstret ikke direkte omvendt, men her bor størstedelen, knap 43 procent, i almen bolig, mens godt 4 procent bor i ejerbolig. Behov for en styrket indsats AE har i tidligere analyser påvist, at arbejdslivet for ufaglærte er langt mere usikkert og turbulent end for øvrige uddannelsesgrupper og at disse gruppers ansættelsesforhold typisk, er af kortere varighed. Derudover har efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft været faldende indenfor en lang årrække, og der er ikke meget der tyder på, at denne udvikling vender. Det er derfor vigtigt, at flere unge får en uddannelse. Som undersøgelsen viser, har 93 procent af de unge, der vokser op i familier, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, også selv en uddannelse eller er i gang med at tage en. For denne gruppe af unge, er regeringens mål om, at 95 procent af en årgang i 15 skal have en ungdomsuddannelse, næsten nået. For gruppen af unge, der er opvokset i et hjem med to Tabel 2. Top kommuner med flest børn med svag hjemmebaggrund årige med svag hjemmebaggrund Antal Lolland ,3 Ishøj ,2 København 2.985,3 Odsherred ,9 Kalundborg 56 19,7 Brøndby ,2 Vordingborg ,8 Odense ,5 Frederiksværk-Hundested ,1 Guldborgsund ,9 Top ,2 Hele landet ,3 Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 59

7 fordeling og levevilkår Tabel 3. Bund - kommuner med flest børn med svag hjemmebaggrund årige med svag hjemmebaggrund Antal Vallensbæk 24 4, Allerød 65 4,8 Gentofte 191 5,8 Hørsholm 73 6, Lyngby-Taarbæk 145 6,2 Egedal 147 6,4 Rudersdal 181 6,5 Solrød 74 7,2 Lejre 97 7,3 Dragør 51 7,4 Bund ,2 Hele landet ,3 Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. ufaglærte forældre, er det imidlertid kun lidt over halvdelen, der har en ungdomsuddannelse eller er påbegyndt en, når de er 25 år. Dette mønster gælder ligledes for gruppen af indvandrere og efterkommere. Hvis der blot er tale om én risikofaktor i barndommen for indvandrere og efterkommere, så har mindre end halvdelen en uddannelse eller er i gang med at tage en, når de er 25 år. Dette er kun tilfældet for etniske danskere, hvis der er 3-4 risikofaktorer til stede i barndommen. Der er derfor flere grupper af unge, for hvem der er lang vej igen, hvis regeringen skal nå sit mål, og hvis de unge selv skal klare sig godt på arbejdsmarkedet. Der er desværre ikke meget, der tyder på, at denne udvikling sker af sig selv. Der skal en aktiv og styrket indsats til, hvis den sociale arv skal brydes og disse grupper både skal i gang med en uddannelse og fastholdes i uddannelsessystemet. Tabel 4. Andel årige fordelt efter hjemmebaggrund og boligtype Ejerbolig Almen bolig Øvrig bolig I alt Stærk hjemmebaggrund, videregåendeuddannelse 89,7 3,9 6,5, Stærk hjemmebaggrund, i øvrigt 88,1 7,4 4,4, Mellemgruppen 61,5 24,9 13,6, Svag hjemmebaggrund 4,2 42,7 17,, I alt 72,5 17,5,, Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 6

8 stærk social arv i uddannelse juli 9 Figur 6. Børn med svag hjemmebaggrund fordelt på kommuner Svag hjemmebaggrund 3,9 -,6 (25 kommuner) Frederikshavn Hjørring,6-12,6 (24 kommuner) Skagerak 12,6-14,2 (22 kommuner) 14,2 - (27 kommuner) Thisted Kattegat Aalborg Bornholm Viborg Ringkøbing Grenaa Herning Helsingør Århus København Kalundborg Samsø Vejle Esbjerg Kolding Holbæk Køge Odense Slagelse Møn Sønderborg Falster Østersøen Lolland Kilde: AE på basis af IDA-registret 7. 61

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kun fem kommuner uddanner nok faglærte

Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Erhvervsuddannelsernes Danmarkskort Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Regeringen har en målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal vælge erhvervsskolen direkte efter folkeskolen i 2020 og 30 pct.

Læs mere

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner I gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på 1,7 mio. kr. Ser man på de enkelte kommuner, så er der en række kommuner i Nordsjælland,

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100

Læs mere

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner

Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner Besparelser og udflytning af statslige arbejdspladser Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner Med udflytning af statslige arbejdspladser vil regeringen skabe aktivitet i hele landet.

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det?

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det? Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det? Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der formuleret

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Boligerne i den almene boligsektor 2016

Boligerne i den almene boligsektor 2016 TEMASTATISTIK 2016:3 Boligerne i den almene boligsektor 2016 I 2016 er en bolig i den almene boligsektor i gennemsnit 75,6 m 2, har 2,7 værelser og er ibrugtaget for 42 år siden. Familieboliger er den

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere