BESLUTNINGSSAG: UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL FRIKOMMUNEFORSØG II

Transkript

1 SIDE 1/5 BESLUTNINGSSAG: UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL FRIKOMMUNEFORSØG II INDSTILLING: Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at godkende: 1. at der forberedes en ansøgning om deltagelse i frikommuneforsøg II efter den proces, de principper og de mulige indsatsområder, som er beskrevet nedenfor. 2. at den videre udarbejdelse af den konkrete ansøgning placeres i de enkelte fagudvalg. 3. at ansøgning om frikommune skal hænge direkte sammen med prioriteringerne i de politiske udvalgsstrategier. 4. at Guldborgsund Kommune fremsender de relevante emner til KL senest d. 16. marts 2016 med henblik på, at KL understøtter at koble kommunerne sammen i relevante netværk, hvilket er en forudsætning for deltagelse i frikommuneforsøg II. BESKRIVELSE AF SAGEN: Ramme og præmisser for deltagelse i Frikommuneforsøg II Regeringen har aftalt med KL, at der skal igangsættes nyt frikommuneforsøg i perioden I modsætning til tidligere frikommuneforsøg, skal kommunerne denne gang ansøge i kommunale netværk indenfor et fælles tema. Tanken er, at denne arbejdsform kan skabe grundlag for fælles idéudvikling og inspiration samt gensidig erfaringsudveksling undervejs i processen. Kommunerne i netværket under et fælles tema er dog ikke forpligtet til at gennemføre de samme konkrete forsøg. Det fremgår af invitationen fra Social- og Indenrigsministeriet, at regeringen ønsker at udpege 5-7 frikommunenetværk, der som udgangspunkt kan bestå af op til 6 kommuner. GULDBORGSUND KOMMUNE ØKONOMIUDVALGET DEN 7. MARTS 2016 SAGSNR. 16/3115 SAGSANSVARLIG: SUSANNE SCHNOHR OMRÅDE: POLITIK & PERSONALE ÅBEN SAG I udvælgelsen af de kommende frikommunenetværk vil følgende kriterier være centrale: Ambitionsniveau og perspektiver i de ønskede forsøg og i de forventede resultater. At der i de ansøgende netværk er indtænkt en proces for fælles udvikling af forsøg og gensidig læring mellem kommunerne - herunder baselinemålinger og systematisk evaluering. De ansøgte forsøgs landsdækkende perspektiver i forhold til at de indsamlede erfaringer på sigt kan omsættes til praksis i alle kommuner. Forsøgenes sammenhæng med regeringens samlede indsats for regelforenkling i kommunerne og med det styrings- og

2 SIDE 2/5 effektiviseringsprogram, som KL og kommunerne har igangsat. Variation i kommunernes størrelse og geografiske placering. Forsøgene må ikke være i strid med grundloven eller EU-regler og må ikke give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre. Mulige emner for indsatser / fritagelse fra eksisterende lovgivning Der vurderes at være 2 mulige relevante temaer (netværk) for Guldborgsund Kommune. Nedenstående administrative forslag til mulige konkrete forsøg eller indsatsområder under de to temaer, er områder, hvor det vurderes at lovgivningen er en væsentlig hindring. Fritagelse herfra vil udgøre en betydelig gevinst i form af færre omkostninger og/eller bedre muligheder for at levere kvalitet i ydelserne til borgerne. Forslagene under de to temaer er en første bruttoliste, der danner grundlaget for det videre arbejde og indmeldingen til KL i forhold til at finde et netværk. Listen er ikke bindende eller udtømmende, og fagudvalgene påtænkes involveret i det videre arbejde med at kvalificere indholdet. Tema 1: Vækst, udvikling og beskæftigelse Mulighed for at sælge ledsagelse og socialpædagogisk bistand. Ministeriet har tidligere henvist til at det skal være et frikommuneforsøg, og vil i givet fald være en fritagelse fra dele af kommunalfuldmagten (Socialområdet). Mulighed for at sælge tilkøbsydelser til borgere, der modtager personlige pleje og praktisk bistand. Det vil i givet fald være en fritagelse fra dele af kommunalfuldmagten (Sundhed & Omsorg). Lige vilkår for kommunale og private dagtilbud. Reglerne p.t. betyder, at der i praksis gives større driftstilskud til de private end kommunale dagtilbud (Børn & Læring). Indsats for unge uddannelsesparate. Ændrede proceskrav og mulighed for at skabe uddannelsesmotivation gennem ydelserne (Arbejdsmarked). Ændring af merbekæftigelseskravet fra person til timetælling. Giver bl.a. mulighed for at flere flygtninge kan følge både sprogundervisning og samtidig være i virksomhedspraktik (Arbejdsmarked). Ligevægt i ydelser til aktivering og uddannese af unge. Der er p.t. en uhensigtsmæssig økonomisk incitamentsstruktur (Arbejdsmarked). Bedre muligheder for investeringer i bio-økonomi. Dispensation fra de centrale udfordringer i lovgivningen (Teknik & Miljø). Mulighed for salg af sommerhuse og / eller flexboliger til udlændinge. Skabe mere liv og flere ressourcer i landsistrikterne. (Teknik & Miljø). Grøn udvikling og kommunal bygningsdrift. Fritagelse for regler om bl.a. selskabsdannelse i forbindelse med opsætning af solceller på kommunale ejendomme (Teknik & Miljø). Kvalitetsløft til turismen og bedre mulighed for at agere i konkurrencen med nærmarkederne. Grundlæggende handler det om fritagelse af dele af kommunalfuldmagten, der giver udvidet handlemuligheder på lige fod med private aktører (Borger & Branding). Tema 2: Velfærd med kvalitet og større effekt for borgerne

3 SIDE 3/5 Uddanne flere SSA elever kun med praktik i kommunen. Udgangspunktet er, at der er krav om 14 uger praktik på sygehuse (Sundhed & Omsorg) Lad borgerne selv styre sine udgifter og administrere det beløb, der er afsat til støtte og hjælpemidler. Dermed kan borgerne i højere grad selv vurdere, hvad der er brug for (Socialområdet). Fælles drift mellem skoler og dagtilbud. Samdrift skal komme hele lokalområdet til gode (Børn & Læring). Ophævelse af klassebegrebet og anvendelse af holddannelse på tværs af årgangene. Mulighed for at flere elever kan modtage målrettet undervisning tilpasset det faglige niveau i det enkelte fag (Børn & Læring). Fælles kommunale mål i dagtilbuddenes lovpligtige læreplaner. Udgangspunktet er at hver daginstitution p.t. skal have egne årlige mål (Børn & Læring). Samdrift mellem dagpleje og dagtilbud. Kan skabe større tryghed med mere stabile løsninger (Børn & Læring). Ændring af modellerne for kvalitetsrapporter. Vil give mere rettidige og mindre bagudrettede målinger (Børn & Læring) Bedre kommunale kørselsordninger. Lovgivningen opdeler i dag de forskellige kørselsordninger og begrænser dermed mulighederne for lokale og rationelle løsninger bl.a. muligheden for at skolebusruter kan være åbne ruter (Børn & Læring, Teknik & Miljø). Mulighed for permanent at sætte særlige døråbnere op på yderdøre. Udgangspunktet er, at der p.t. kun gives periodevise tilladelser. Det er en foranstaltning der sikre, at demente ikke bliver væk (Sundhed & Omsorg). Hutigere responstid i sager om flytning af demente borgere. Målgruppen er demente, der har akut behov for ophold på en skærmet enhed, og der er i dag meget lang responstid pga. ansøgning til statsforvaltningen om værgebeskikkelse (Sundhed & Omsorg). Fritagelse for at skulle registrere medicin på handelsesnavn i omsorgssystemet. Dette er p.t. en meget tidskrævende opgave i sygeplejen, som ikke skaber nogen værdi for borgerne (Sundhed & Omsorg). Mulighed for at hjemtage vedlagsfri fysioterapi. Udgangspunktet er at man i dag kan vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvilket er udgiftsdrivende (Sundhed & Omsorg). Større fleksibilitet og færre begrænsninger i anvendelsen af afgiftsfrie busser. Kunne bl.a. give mulighed for at ensomme ældre, der ikke er visiteret kommer med på udflugt (Sundhed & Omsorg). Dagpenge og efterløn skal ikke være en hindring for frivilligt socialt arbejde. P.t. er der en regulering, der giver begrænsninger i forhold til, hvor og hvordan det frivillige sociale arbejde kan tilføre værdi for de enkelte borgere (Sundhed & Omsorg). Regelforenkling og afbureaukratisering på området for familie og forebyggelse. Der findes i udgangspunktet en række krav, pålæg og formelle roller og kompetencer, som skaber uhensigtsmæssige arbejdsgange og uforholdsmæssigt højt ressourceforbrug i forhold til den værdi det skaber for borgerne. I givet fald vil der skulle søges fritagelse fra en række paragraffer i Serviceloven og Adoptionsloven (Familie & Forebyggelse). Der er to niveauer i processerne omkring frikommuneforsøg II: D. 1. maj 2016 skal der ansøges sammen i et netværk af kommuner med ét fælles tema, og herunder skal forskellige indsatsområder beskrives i forhold til de ændringer, man ønsker, og hvilke resultater og effekter, man vil opnå hermed. Når regeringen har udpeget frikommunerne skal der søges om de helt konkrete

4 SIDE 4/5 forsøg (fritagelse fra regler eller ændret regulering). Første ansøgningsfrist her er 1. november Videre proces frem mod en egentlig ansøgning Det er en forudsætning for deltagelse i frikommuneforsøg II, at man deltager flere kommuner sammen i et netværk. KL understøtter at koble kommunerne sammen i netværk ved, at man kan melde sine forslag ind her senest d. 16. marts og på den måde finde sammen med mulige samarbejdspartnere. Hvis det lykkes skal man efterfølgende udarbejde den egentlige ansøgning sammen med den eller disse kommuner. I hele frikommuneperioden vil man være fælles om fremdrift, videndeling, metoder og resultater. De enkelte kommuner i netværket kan enten søge enkeltvis eller flere sammen om de konkrete forsøg, der kan udvikles gennem hele perioden. Den første ansøgningsfrist til Social- og Indenrigsministeriet d. 1. maj KL arbejder dog p.t. på at forlænge denne ansøgningsfrist. Med de givne tidsfrister er en mulig proces følgende: 7. marts: Beslutning i Økonomiudvalg om forberedelse af ansøgning. April måned: Udarbejdelse af ansøgningen til ministeriet i samarbejde med den eller de andre kommuner i det netværk, der kan etableres. Herunder involvering af fagudvalg. 21. april: Udvalgsformænd orienteres og drøfter ansøgning og videre proces. 1. maj: Ansøgning fremsendes til Social- og Indenrigsministeriet. Hvis der opnås status som frikommune vil fagudvalgene være omdrejningspunktet i den videre proces, herunder: Udvikling og forberedelse af de konkrete forsøg. Her søges der om specifikke fritagelser fra regler eller om ændret regelgrundlag. Første ansøgningsrunde har frist d. 1. november Der forventes at være halvårlige ansøgningsrunder i 2017 også. Udarbejdelsen af den konkrete ansøgning vil endvidere ske i samarbejde mellem de interne faglige enheder og den eller de kommuner, der vil indgå i det pågældende netværk. ØKONOMI: Både udarbejdelsen af den første ansøgning og de efterfølgende konkrete forsøg, samt driften af hele frikommuneforsøget kræver, at der prioriteres administrative ressourcer til opgaven. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN : FRAVÆRENDE: René Christensen som stedfortræder deltog Birgit Holse. Indstilling godkendt. Sagen fremsendes til Byrådets godkendelse efter udvalgsbehandlingen. Såfremt ansøgningsfristen ikke bliver flyttet til efter maj, så indkaldes der til

5 SIDE 5/5 ekstraordinært byrådsmøde. Udvalgene opfordres til at tilføje yderligere forslag og prioritere blandt de foreslåede tiltag, idet listen kun skal opfattes som forslag fra administrationen.