Efter en kort velkomst præsenterede alle deltagerne sig og dagsordenen blev gennemgået.

Transkript

1 Referat Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen og tilknyttede efter-/videreuddannelser Mødedato 06. Februar 2019 Starttidspunkt 13:00 Sluttidspunkt 16:00 Afdeling Mødeadresse Mødelokale VES Dokumentnavn Dokumentnummer Arbejdsområde Referent Deltagere Afbud UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Vejle Vestre Engvej 51C, 5100 Vejle Dagsorden Sygeplejerskeuddannelsen Connie Dybro Mathilde Schmidt-Petersen, Margrethe Olsen, Helle Brinch, John Christiansen, Stine Juhl Petersson, Margit Roos, Kasper Madsen, Birgit Hedegaard Møller, Birgitte Roldsgaard Hansen, Britta Bang Larsen, Lena Busch Nielsen, Kirsten Rue Honoré Camilla Madsen, Mette Juel Rothmann, Susanne Kloster, Berit Clausen, Helle Stryhn, Kurt Rene Eriksen, Signe Fejerskov Pedersen 1. Velkomst v/mathilde Schmidt-Petersen Velkomst, præsentation og gennemgang af dagsordenen Efter en kort velkomst præsenterede alle deltagerne sig og dagsordenen blev gennemgået. 2. Strategisk ambition v/britta Bang Larsen Opfølgning og drøftelser efter præsentation på fællesmødet og det konstituerende møde i november i udvalget. Processen om UCL s strategiske ambition forløber efter procesplan. På uddannelsesudvalgets møde præsenteres den foreløbige beskrivelse og drøftelserne på mødet er, om aftagerperspektivet/klinik kan relateres. Der var en kort gennemgang af processen omkring udarbejdelsen af en Strategisk ambition. Der er udarbejdet en Strategisk ambition med en oneliner og 4 ambitionsformuleringer. Version 2.0 af Strategisk ambition er udarbejdet i et samarbejde mellem bestyrelsen, ledelsen og en nedsat strategigruppe. Strategigruppen består af 25 medarbejdere, med repræsentanter af undervisere fra alle områder. Den strategiske ambition er drøftet i uddannelserne, med fokus på, om den giver udfordringer i uddannelserne. Strategigruppen afholder et seminar i foråret, hvorefter Strategisk ambition version 3.0 udkommer. Uddannelseschefer og uddannelsesledere er ikke en del af Strategigruppen, men der er lederudvikling og dialog undervejs i processen. Det vil være aktuelt at have punktet på dagsordenen i Uddannelsesudvalget igen i efteråret, når der forligger en version /7

2 Uddannelsesudvalget drøftede herefter, om man kunne se aftagerperspektivet i formuleringen af den strategiske ambition. En deltager som også er medlem af UCL s bestyrelse kunne fortælle, at det har været vigtigt at få formuleret noget, som også giver mening for medarbejderne. Det har været en positiv proces og en udfordring at arbejde med kun én sætning. Der blev stillet spørgsmål ved, om aftagerperspektivet var tydeligt nok, er det ordet SAM- MEN, som er det dækkende ord for alle perspektiver? Uddannelsen gav udtryk for, at begrebet fremragende uddannelse stadig er vigtig, men det var også et spørgsmål om, hvor præcis man skal være i formuleringen. Samarbejdet med praksis havde haft stor prioritet hos medarbejderne. Det er vigtigt at uddannelserne er på forkant og er klar til at uddanne til det der ikke bliver efterspurgt endnu. Det har været væsentligt, at ord som ambitiøst og handlingsorienteret er med i ambitionsformuleringen. Flere gav udtryk for, at de godt kunne se aftager i ambitionsformuleringerne. Men det var et spørgsmål om, hvilken betydning der blev lagt i ordene. Opsummering af punktet blev, at det handler om ord og hvilken betydning den enkelte lægger i ordene, også i Onelineren. Uddannelsesudvalget kan godt se aftagerperspektivet, både under og efter uddannelsen i den Strategiske ambition. Punktet skal på dagsordenen igen til efteråret, når der er nyt fra strategigruppen/bestyrelsen. 3. Hvad rør sig i uddannelserne, som har gensidig interesse, Klinik/teori, kort runde Uddannelsesstederne gav en orientering omkring de udfordringer man står over for. I Vejle fylder besparelserne en del, der er sket en ændring i beregningen af STÅ og Sundhedsuddannelserne har mistet penge på grund af disse ændringer er et spare år, der får betydning for både de studerende og for underviserne. Men der er en god forståelse blandt underviserne omkring besparelserne bliver forhåbentlig bedre, blandt andet på grund af øget optagelse. Der har været en arbejdsdag med de kliniske undervisere, hvor alle skulle komme med ideer til forbedringer. Alle input fra dagen skal nu drøftes internt, så der kan arbejdes videre med forslagene. Besparelserne fylder også en del i Odense. Man prøver at prioriterer de studerende, dette betyder at, bl.a. kompetenceudvikling er nedprioriteret. Der kan ikke ansættes nye medarbejdere og man er mere sårbar for sygdom og opsigelser. 2/7

3 Uddannelsen har haft møder med de kliniske uddannelsessteder for at se på mulighederne for øgede pladser ift. opdimensioneringen. Pr. 1. februar er uddannelsen udvidet fra 6 til 8 spor. Udvalget drøftede de udfordringer der er ved både besparelsen, men også de udfordringer der kommer i forbindelse med øget optagelse på uddannelsen. I Dansk Sygeplejeråd har man drøftet hvilken betydning besparelserne har og hvordan man kan fastholde niveauet. Der har bl.a. været en drøftelse med de færdiguddannede sygeplejersker om, hvordan opgaven kan løses. Ligesom der er fokus på de kliniske vejledere i forhold til opnormeringen. DSR tror ikke på at en opnormering på 25 % er nok. I kommunerne er 2019 også et spare år, men der er opmærksomhed på den store mangel på sygeplejerske og sundhedspersonale. Der er flere tiltag i gang omkring opnormering og fokus på at finde plads til de ekstra studerende. Der har bl.a. været tale om at have studerende på aften- og nattehold. Det er et fag, hvor mange har skiftende arbejdstider, derfor kan det også praktiseres allerede i studietiden. Det italesættes også for de studerende på uddannelsen. På OUH er man tilfredse med og glade for den øgede optagelse til uddannelsen og har fokus på, hvordan de ekstra studerende skal håndteres, så der fortsat er høj kvalitet. Der arbejdes ligeledes med antallet af kliniske vejledere samthvilke rammer og vilkår de skal have, så denne funktion stadig er attraktivt. Der er nedsat en gruppe der undersøger, hvilke afdelinger der kan aftage flere studerende. Generelt er der stor velvilje blandt personalet for ekstra studerende. Udvalget drøftede herefter en eventuel omfordeling mellem teori og praksis, en mulighed kunne være at der blev færre Klinik-STÅ og flere teori-stå, så de kliniske uddannelsessteder ikke presses yderligere. Af argumenter for ændring på klinik og teori blev bl.a. nævnt, at det er en af de sundhedsuddannelser med mest praktiktid, de øvrige sundhedsuddannelser med langt mindre praktiktid uddanner også fremragende dimittender. Der har nogle steder været tradition for, at kvantitet er bedre end kvalitet, og det er vigtigt at have fokus på, at der ikke bliver flere studerende end patienter. Der kan udvikles på simulationsundervisningen og bruges flere patienter/borgere i undervisningen. Af argumenter imod mindre tid på klinikken blev nævnt, at det er vigtigt at være i kontakt med patienter. Det er vigtigt, at man møder mennesker og se reaktionerne, det gør man kun på klinikken og ikke på en dukke i teorien. Studielivsundersøgelser viser, at klinikken er vigtig for de studerende, miljøet er udviklende og det er her man udvikler sine færdigheder. Udvalget var enigt om, at det var vigtigt at få en drøftelse omkring emnet og på mødet i maj måned skal der være et emne omkring balance mellem uddannelse og klinik har vi været progressive nok, har vi været kreative nok? Der skal laves et oplæg til dagsordenen. Pro et contra 3/7

4 4. Oplæg og drøftelse om specialuddannelse i borgernær sygepleje v/kirsten Rue Honoré På det konstituerende møde i november var der ønske fra uddannelsesudvalget om dette punkt. Kirsten Rue Honoré vil give et oplæg om specialuddannelsen. Andre medlemmer af uddannelsesudvalget som er/har været involveret i specialuddannelsen kan bidrage med deres indsigt. Kirsten Rue Honoré vil også give et oplæg om de generelle efter- og videreuddannelsesaktiviteter i UCL. I december 2018 startede det første hold på den nye specialuddannelse i Borgernær sygepleje. Projektet startede for ca. et år siden, og Kirsten er formand for udvalget. Det første hold består af 23 sygeplejersker fra UCL og UC Syd. Forløbet varer et år (40 uger). Uddannelsen består af 28 ugers klinisk uddannelse i egen klinik, 6 ugers teori og 6 uger i ekstern klinik. På grund af den korte frist med at finde praktikpladser til de studerende er det indtil videre kun kommuner og sygehuse, som har stillet praktikpladser til rådighed, men på sigt skal de praktiserende læger også stille pladser til rådighed. Det kræver godkendelse af leder, at man er i et uddannelsesforløb og er friholdt til uddannelsen. På forløbet i egen klinik arbejdes der med faste opgaver, som er beskrevet i uddannelsesplanen, og der er udarbejdet fokusbeskrivelser for arbejdet i egen klinik. Vejledere i både intern og ekstern klinik kan være en leder eller en erfaren kollega. Der bliver udbudt et 3 dages vejlederkursus i foråret. Odense kommune er ankerkommune for projektet, og vejlederne mødes for Erfa-udveksling. Professionsskolerne står for den teoretiske del og kommunerne står for den kliniske del. Der er et godt samarbejde omkring projektet. Der er plads til flere studerende, men der har været stor forskel på, om kommunerne har været klar til at sende sygeplejersker afsted på uddannelsen. Ligesom kommunerne heller ikke har afklaret, hvor mange man ønsker at sende på uddannelsen. Det er en fuldtidsuddannelse med løn under forløbet. Hvis man er deltidsansat inden opstart, bliver man opgraderet til fuld tid for at kunne gennemføre forløbet. Efter første forløb er der en intern prøve med 2 bedømmere. Generelt går det rigtig godt på det første hold, der har været lidt opstartsvanskeligheder, men de studerende er meget engagerede og giver udtryk for at uddannelsen giver mening. Der var ros for gode fokusbeskrivelser. 4/7

5 Der blev spurgt, ind til om alle skal have dette uddannelsesløft, eller om det blot er for nogle af de kommunale sygeplejersker. Det er en politisk beslutning i de enkelte kommuner, hvor mange man ønsker gennemfører specialuddannelsen. Nogle kommuner ønsker at alle gennemfører og i andre kommuner er det efter behov/ønsker. I Odense kommune er der ikke lavet en færdig strategi for, hvem og hvor mange man vil have igennem uddannelsen. Herefter blev de øvrige efteruddannelser kort gennemgået. Man er også i gang med at afdække behovet for udbud af en klinisk vejlederuddannelse. 5. Årshjul for møderne v/birgitte Roldsgaard Hansen Hvad har vi af punkter, der skal behandles på bestemte tidspunkter i kvalitetsarbejdet? Uddannelsesudvalget har ikke et egentlig årshjul, men da der er nye medlemmer i udvalget var der en gennemgang af, hvilke forpligtigelser udvalget har. På er det fælles kvalitetssystem beskrevet. Der er udarbejdet et årshjul for beretningsprocessen og den interne audit. De interne processer er der styr på, og uddannelsesudvalget er ikke involveret i den interne audit. Uddannelsesberetninger udarbejdes af uddannelsesledelsen på baggrund af et datagrundlag, som uddannelserne modtager i starten af året. Uddannelsesberetningerne godkendes først af Vicedirektøren, derefter skal uddannelsesudvalget godkende disse. På det næste møde, vil der være 4 uddannelsesberetninger som skal godkendes en uddannelsesberetning pr. uddannelsessted. Hvert andet år, de lige år, skal uddannelsesudvalget godkende en aftager/dimittendundersøgelse. SWOT analyser udarbejdes med fokus på, om uddannelserne har den rette uddannelsesportefølje. 6. SWOT-analysen v/uddannelsesledere Præsentation af SWOT-analyse udarbejdet fra hvert uddannelsessted samt korte drøftelser i henhold til årshjul. 5/7

6 Vejle: Det er 3 uddannelser, som har mange lighedspunkter men også forskelle der bl.a. skyldes den forskellige beliggenhed. Den største udfordring i Vejle er den for de studerende strategiske beliggenhed i trekantområdet. De studerende søger ind, fordi de bliver optaget på studiet, men søger til andre campus, når de kan komme videre. Uddannelsen vil prøve at undersøge hvorfor de studerende flytter. Er det geografi / familieforhold eller andet. I begrundelsen for overflytning til anden campus, er det ikke nævnt at det er pga dårligt studiemiljø. Styrker: Godt samarbejde med kliniske undervisningssteder. Får også gode undervisere pga god beliggenhed. I Odense er det den store skole, i en universitetsby. Her modtager man nogen af de studerende som Vejle mister. Frafald skyldes ofte valg af anden uddannelse. Udfordringen for stor skole er, at der ikke er samme tætte kendskab til de studerende som f.eks. i Svendborg, hvor man ofte kender hver enkelt studerende. Der kan være større udfordring med at rekruttere kvalificerede ansøgere. Kurt Eriksen, havde indsendt bemærkning omkring SPS: Spørger man om der i gymnasiernes regi kan laves forebyggende tiltag? Der var enighed om at det er et interessant emne, der skal behandles i uddannelsesudvalget. Det blev bemærket, at en forklaring på mange studerende med udfordringer kan skyldes, at de unge tror, at det er nemmere at tage en professionsuddannelse i forhold til en universitetsuddannelse. Dette er en holdning som bør ændres og studievejledere i bl.a. gymnasier og HF kan måske have mere fokus på det i deres vejledning. Politisk er et nyt tiltag implementeret i efteråret 2018, hvor der er HF forløb med case arbejde og 1 til 2 dage på vores uddannelser, hvor de HF studerende arbejder med professionsrettede case, med henblik på at sikre et bedre studievalg. De unge undersøger uddannelsestilbud på Studievalg.dk, og den er ikke speciel informativ i forhold til Sygeplejerskeuddannelsen. I Vejle har der været et arrangement i efteråret for de studerende med studiestart 1. februar. Her fik de information om, hvad uddannelsen indebærer. Der har været god respons fra deltagerne. Det blev nævnt, at AOF har mange tilbud ved bl.a. ordblindhed. Det kunne overvejes, hvordan der kan skabes en kobling mellem gymnasier og videreuddannelsen. I dag bliver alle studerende på 1.semester screenet for matematikfærdigheder, de studerende som mangler færdigheder bliver tilbudt et kursus på VUC. Emnet blev afsluttet med enighed om, at spørgsmålet omkring SPS og forebyggende tiltag og det at sikre en god information til eleverne i gymnasierne og HF, skal behandles på næste møde. Vi kunne godt tænke os et oplæg fra Kurt Eriksen om, hvordan man i gymnasierne forbereder de unge til videregående uddannelser/professionsuddannelserne. 6/7

7 7. Monitorering i sygeplejerskeuddannelsen (nationalt) v/helle Stryhn udsat til næste møde På landsplan har den nationale følgegruppe for Sygeplejerskeuddannelsen (nedsat af ministeriet) sat et monitoreringsarbejde i gang for at følge implementering af Stu dieordning I monitoreringsarbejdet er det bestemte pejlemærker, der følges. Det er det nationale Uddannelsesledernetværk for Sygeplejerskeuddannelsen, der har til opgave at varetage Monitoreringen. I 2019 er det følgende tre pejlemærker, der skal monitoreres: Styrkede kompetencer til at arbejde tværprofessionelt Styrket sammenhæng mellem teori og klinik Øget fokus på forskning og udvikling Desuden vil følgegruppen have et særligt fokus på pejlemærker for sundhedsuddannelsernes teknologifokus. Helle Stryhn, uddannelsesleder, er UCL-repræsentant i uddannelsesledernetvær - ket og vil under dette punkt præsentere plan for monitoreringsplan i 2019 m.h.p. hvordan og hvornår høring i uddannelsesudvalget vil foregå. Var et orienteringspunkt og vi tager det på næste møde hvor der så foreligger flere data. 8. Eventuelt Mødedatoer i 2019: 8. maj afholdes i Odense, kl. 13:00 16:00 afbud fra Margrethe Olsen 11. september afholdes i Vejle, kl. 13:00 16: november (i forlængelse af fællesmødet) afholdes i Odense, tidspunkt afhængig af dagsorden for fællesmødet. På næste møde skal følgende emner på dagsordenen: Drøftelse pro et contra mellem teori og praksis ECTS Uddannelsesberetninger Oplæg og drøftelse hvordan forberedes de unge i henholdsvis gymnasierne og HF forløbne til de videregående uddannelser. Gerne med oplæg ved Kurt Eriksen Monitorering i sygeplejerskeuddannelsen (nationalt) 7/7