Om kurset. 1. sem./2. sem./1. kand: Arbejds-og Organisationspsykologi. 1. kandidatmodul / 1. semester / 2. semester

Transkript

1 1. sem./2. sem./1. kand: Arbejds-og Organisationspsykologi Om kurset Uddannelse Modul Hjemmeside Kursustype Undervisningssprog Psykologi 1. kandidatmodul / 1. semester / 2. semester Klynge Dansk Kursus starter Kursus slutter Formål Kurset tager udgangspunkt i arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund og dens samfundsmæssige funktioner. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at arbejds- og organisationspsykologien udspringer af problemstillinger og opgaver, der stiller sig, eller presser sig på, i det virkelige (arbejds)liv. Kurset omhandler opkomsten og udviklingen af arbejds- og organisationspsykologien og belyser, hvordan den kan ses som bestemte artikuleringer og "svar" på problemstillinger og opgaver, bl.a. via empirisk forskning og teoretiseringer. Derudover vil kurset fra forskellige epistemiologiske ståsteder kort introducere til udvalgte kvalitative metoder i arbejdsmiljøforskningen. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på arbejdslivet: Viden: Magt og subjektivering Interesser, ledelse og konflikt Teknologi og forandringsprocesser Politik i organisationer Demokrati, det udviklende arbejde og faglige organiseringer Organisationskultur, arbejdet som livsverden og arbejdet som del af livssammenhænge Læring og modstand Identitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, herunder belastninger og beskyttelse versus deltagelse og udvikling Viden baseret på den højeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsykologiske forståelser af arbejdslivet. Viden om udviklingen af arbejds- og organisationspsykologien som praksisfelt. Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- og organisationspsykologien. Færdigheder: Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til de arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsykologiske forståelser af arbejdslivet. Analyse af arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet og opstilling af nye løsningsmodeller i forhold til analyseresultater. Demonstration af fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Formidling af forskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologi og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer: Planlægning og ledelse af faglige delelementer af læringsforløb med fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring af komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering af komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Form Eksamensform Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Prøveformen er todelt 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål.

2 Begge dele skal være bestået før prøven er bestået Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Eksamenstidspunkt D. 10/10 kl 11-13/10 kl. 11 Omprøve D. 16/ kl / kl. 12 Undervisningsansvarlig Maja Røn-Larsen ( mrl@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kursussekretær Inge Stenholt ( stenholt@ruc.dk ) Charlotte Hansen ( charlha@ruc.dk ) Underviser Steen Visholm ( svisholm@ruc.dk ) Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Maja Røn-Larsen ( mrl@ruc.dk ) Bettina Christel Hjortholt ( bettinai@ruc.dk ) Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) Nina Rus Ingvorsen ( nri@ruc.dk ) Pernille Juhl ( peju@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Troels Gottlieb ( troelsg@ruc.dk ) kursusgange Kursusgang 1 ved Peter Olsén Tidspunkt 26/ kl. 08:15-10:00 Underviser Peter Olsén ( petero@ruc.dk ) I forelæsningen skitseres en linje fra det moderne til det sen-moderne (eller post-moderne) arbejds- og organisationsliv: træk i organisations- og ledelsesformer og subjektivitet fra bureaukrati til lærende organisationer, organisationskultur og Human Ressource Management. Udviklingen diskuteres kritisk, bl.a. ud fra begreber om interesser, solidaritet og konflikt. Og udviklingsbegrebet problematiseres i forhold til disciplinering og autonomi. Paul Thompson & David McHugh: Studying Organizations an Introduction, (kap. 1) i samme: Work Organizations (3. ed.), Palgrave, s3-19 Kapitlet introducerer elementært til arbejdsorganisationer. Det præsenterer forståelser, temaer og begreber fra hovedstrømmen i organisationsteori på et sociologisk og et psykologisk niveau og rummer samtidig en kritisk refleksion og alternativ dagsorden. Bogen, kapitlet er taget fra, er i sin helhed bredere og lidt mere dybtgående og kritisk diskuterende end flertallet af lærebøger og vil kunne bruges (selektivt) i forbindelse med forskellige problemstillinger, I arbejder med. Lærebøger er altid utilstrækkelige ikke mindst i forbindelse med projektarbejde - men kan som indføringer give et første overblik/ orientering.

3 til klyngen Catherine Casey: Come, Join Our Family : Discipline and Integration in Corporate Organizational Culture, i: Human Relations, Vol. 52 No , s Artiklens kerne er en case-undersøgelse af en afdeling i en stor multinational vidensintensiv virksomhed, hvor ledelsen implementerer en ny organisering og ideologi (total quality management og organisationskultur) - som svar på skærpede globale markeds-, arbejdsmarkeds- og konkurrencevilkår, herunder krav om øget responsivitet og fleksibilitet. Casen kan ikke bare generaliseres; men de beskrevne nye organisationsformer og arbejdsbetingelser repræsenterer tendenser, der bliver mere udbredte og blander sig med mere traditionelle organisationsformer. I casen lykkes ledelsens strategi umiddelbart den resulterer i større, mere intensive medarbejderydelser, produktivitet og konkurrenceevne. Men analysen peger samtidig på (skjulte) omkostninger - og modsigelser mellem diskurserne/ ideologien og de faktisk virkende dynamikker i organisationen. Der er reelt tale om et voksende præstationspres, individualisering, intern konkurrence, uformelle hierarkier og sanktioner samtidig med sociale incitamenter og en ideologi om fællesskab og tilknytning i form af familie og team-spirit. Og der er tale om en stærk indordning og (selv-) disciplinering af medarbejderne samtidig med individuelle belønninger, større ansvar og deltagelse (men begrænset indflydelse) og ideologi om selvrealisering. Der er etableret en fælles kultur fra oven, som delvist internaliseres hos medarbejderne. Men hvad vil det sige? Der er fortsat forskellige og også modstridende interesser, hierarkier og magt i virksomheden; men en kollektivt organiseret interessevaretagelse og modstand fra medarbejdernes side er i vidt omfang fjernet/ forhindret. Autoritetsforholdene er blevet mindre gennemskuelige; og medarbejdernes deltager aktivt i reproduktionen af kulturen og dermed deres egen disciplinering. Individualiseringen ser ud til at fremme en psykisk dynamik ( aktivering ) hos medarbejderne, der rummer både større engagement, tilfredsstillelse og identifikation med virksomheden og angst, ubehag, belastning og forsvarsmekanismer. Prøv at diskutere, hvordan den nye orden fungerer både på et organisatorisk, et socialt og psykologisk niveau og hvordan den adskiller sig fra dynamikkerne i en mere traditionel (bureaukratisk) organisation. Hvad er de psykologiske gevinster og omkostninger, og hvordan kunne det psykiske arbejdsmiljø udvikles/ forandres i en positiv retning? Peter Olsén & Chr. Clausen: Tilpasning eller autonomi?, i: Tidsskrift for Arbejdsliv, 2. årgang nr , s Med baggrund i to meget forskellige projekter om udvikling af - og i - industriarbejde diskuterer artiklen subjektivitet, læreprocesser og magt i forbindelse med traditionel tayloristisk organisation og dens mulige transformation. Gennem det dobbelte blik fra de to projekter (med forskellige metodiske tilgange) forsøges det belyst, hvordan subjektivitet i industriarbejde i et dynamisk perspektiv - rummer modsætninger i form af både forandringsbarrierer og udviklingspotentialer, splittelse og solidaritet. Der kan konstateres både belastninger, modstand, forsvar og disciplinering, men også engagement og læring. Selvom autoritetsrelationer og arbejdsdeling forekommer fastlåste, produceres der også nye muligheder for større reel medarbejderdeltagelse og -indflydelse, altså et demokratisk perspektiv. Dermed rummer analysen en kritik af visse sociologiske og organisationsteoretiske forståelser som fx arbejderens instrumentelle orientering til arbejdet og modstand mod forandring. Disse forståelser konstruerer et tilpasset, konservativt arbejdersubjekt og ser ikke subjektiviteten i dens sammensathed og sociale, magtmæssige og materielle dannelsesproces. Derved isoleres teoretisk bestemte sider af subjektiviteten, der kommer til at fremtræde på en fikseret og reduceret måde, der legitimerer traditionelle autoritetsstrukturer. Prøv at diskutere arbejdersubjektivitetens sammensathed, og hvordan den er knyttet til den bureaukratiske (her: tayloristiske) arbejdsdeling, organisationsform og autoritetsstruktur. Hvordan kan den på én gang rumme en form for sikkerhed og samtidig virke repressiv og fastlåsende? Og hvad med potentialerne, overskuddet : Kan man tænke sig veje til en mere demokratisk deltagende udvikling, der undgår negative sider - som de fx forekommer i Caseys artikel? Gareth Morgan: Images of Organization, Sage 1997, kap Gert Graversen & Henrik Holt Larsen: Arbejdslivets psykologi, Reitzel 2004 Sørensen, Bjørg Aase & Asbjørn Grimsmo: Varme og kalde konflikter i det nye arbeidslivet, Tiden Norsk Forlag 2001 Olsén, P., Kurt Aagaard Nielsen, Birger Steen Nielsen: Udvikling uden erfaring? Samfundet, der forsvandt: Om arbejdspsykologi og demokrati, i: Psyke og Logos (tema: demokrati), 27. årg. nr , s89-110

4 30m teorilokale 3 (20 pers.) Kursusgang 2 ved Erik Axel Tidspunkt 28/ kl. 08:15-10:00 Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) I nyere organisationslitteratur tales der om forandringsledelse, Management By Objectives, etc. Dermed sættes der fokus på udvikling og forandring. Det giver anledning til forelæsningens tema, subjektivitetens betydning i organisationsudvikling. Læring i og udvikling af organisationer vil blive set som to sider af samme sag. Moderne læringsteorier lægger vægt på den sociale organisering, i hvilken læringen foregår, og teorier om organisationers udvikling inddrager medarbejdernes virke og magtforhold, som det, der driver udviklingen. Med udgangspunkt i disse traditioner drøftes noget materiale fra egen forskning. Erik Axel: Conflictual Cooperation. Nordic Psychology 2011, Vol. 63(4), Artiklen beskæftiger sig med den organisatoriske side af læring: udvikling af praksis. Med tre eksempler vises, hvordan vagtmestre i et fjernvarmesystem arbejder på en fælles sag, til hvilken der er udarbejdet fælles retningslinier. Det vises, hvorledes vagtmestrene må holde på retten til at forvalte deres arbejde på situationens konkrete betingelser. Modsigelser i de forskellige arbejdsfunktioner nødvendiggør, at de håndterer arbejdet efter de betydninger, de ser i den fælles sag. Det indbefatter, at de eventuelt må gå op imod nogle af de fælles retningslinier. Derved er der konfliktualitet (mulighed for konflikt) i det modsætningsfyldte samarbejde. Konfliktualiteten ses som mulighed for udvikling eller fastfrysning. Med begrebet konfliktuel kooperation peges også på, at man i organisationen kan forholde sig forskelligt til nødvendigheden af at gå op imod. Man kan give plads til den; ledelsen kan ignorere den og slå ned på den, hvis den bliver kendt; man kan komme i konflikt om den. Artiklen slutter med at bestemme et praksisbegreb som indbefatter konfliktuel kooperation. til klyngen Bente Elkjær: når læring går på arbejde et pragmatisk blik på læring i arbejdslivet forlaget samfundslitteratur, Frederiksberg, Kapitlerne om læring tager afsæt i opgøret med rationalistisk modeltænkning. De organisatoriske forhold er en del af subjekt-verden relationen, og dermed en betingelse for deltagernes læring. Den omtalte undersøgelse ser medarbejderes læring og organisationens udvikling som to sider af samme sag. Dreier, Ole: "Læring som ændring af personlig deltagelse i social kontekster. I: Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar (red): Mesterlære - læring som social praksis, Hans Reitzel, 1999, s Chapter 1 from Gherardi, Silvia, 2006: Organizational Knowledge: The Texture of Workplace Learning, Oxford, Blackwell Publishing.

5 undervisningsrum (20) Kursusgang 3 ved Jo Krøjer Tidspunkt 03/ kl. 08:15-10:00 Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Forelæsningen omhandler kønsperspektivet som optik i organisationsstudier. Derfor indleder jeg med en nærmere bestemmelse af de forskellige forståelser af køn og køns betydning, som man ofte støder på i forklaringer og diskussioner af køns- og ligestillingsproblematikker i arbejdslivet og i organisationer. Det munder ud i en afklaring af, hvordan en poststrukturalistisk optik adskiller sig fra andre forståelser af kønnethed. I forlængelse af kursuslitteraturen præsenterer jeg et eksempel på hvad poststrukturalistiske og diskursorienterede analyser kan bidrage med i studiet af organisationer og deres kønnede befolkning. Ved hjælp af en poststrukturalistisk begrebsliggørelse af grænsearbejde (boundary work) kan sådanne studier pege på de subjektive konsekvenser af givne konstruktioner af faglighed og professionalitet.

6 Nielsen, Mette Lykke (2008): Produktion af organisation, kap.4 i Far, mor og ingeniør. Tilblivelser af hverdagsliv mellem arbejds- og familieliv, Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet I teksten af Mette Lykke Nielsen forklares det, hvordan man ud fra poststrukturalistisk teori kan begribe, hvad organisationer og organisering er. Nielsen præsenterer væsentlige, teoretiske bidrag, der forstår organisationer som noget, der ikke er statiske strukturer, men konstant er under tilblivelse. Teksten peger på, hvordan mennesker aktivt bidrager med viden, sprog og handlinger til den fælles re/produktion af den konkrete organisation, som de er en del af. Det betyder, at når vi vil studere organisationer og hvordan de fungerer, må vi interessere os for de konkrete relationer, som organisationen befolkning er indgår i. Teksten præsenterer således en teoretisk baggrund for den analyse, der præsenteres i teksten af Jo Krøjer. Petersen, Eva Bendix (2004): Chapter 6 The conduct of concern: Boundary working (subject) positioning, i Petersen, Eva Bendix (2004): Academic Boundary work, The discursive constitution of scientificity amongst researchers within the social sciences and humanities, København: Sociologisk Institut. Bendix Petersens artikel er eksemplarisk for, hvad poststrukturalistisk forskning kan bidrage med i organisations- og arbejdslivsforskningen: en opmærksomhed på, hvordan organisationers magtrelationer producerer subjektivitet. Bendix Petersen har i denne tekst ikke kønsperspektivet i forgrunden det får I i forelæsningen men viser tydeligt, hvordan og på hvilke subtile måder subjektiveringsmuligheder er forbundet med den/de diskursive praksis/ser, som udfolder sig i en given organisation. Den organisation, teksten omhandler, er både nær og fjern, idet forfatteren har arbejdet empirisk på universiteter i både Danmark og Australien. til klyngen Krøjer, Jo (2000): Kønnet i arbejdslivet - Et subjektivt eller diskursivt produkt? i Tidsskrift for Arbejdsliv 4. årgang, s Artiklen søger ud fra en foucauldiansk diskursanalyse svar på, hvorfor kvindelige socialpædagoger ikke bliver ledere i samme omfang som mænd. Som en væsentlig forklaring fremhæves, at den herskende diskurs om socialpædagogisk faglighed positionerer det traditionelt kvindelige arbejde og kvindelige socialpædagoger som fagligt diskvalificerende. Artiklen betegnede i sin tid et nybrud i dansk arbejds- og organisationsforskning og giver således indtryk af, hvordan den poststrukturalistiske vending tog sig ud indenfor A&O herhjemme. Krøjer, Jo (2004): krop og forandring, - kønnede landskaber i organisationer, Kvinder, køn og forskning s , 13. årgang, nr. 4/2004. Højgård, Lis (2003): Fællesskab og faglighed - diskurser om forskning og køn in: Lis Højgård og Dorte Marie Søndergård (red.) Akademisk tilblivelse: Akademia og dens kønnede befolkning, København. : Akademisk Forlag. Søndergaard (2002): Subjektivering og desire - begreber på empirisk arbejde i akademia, i: Psyke og Logos, årg. 23, nr. 1/ 2002, København, Psykologisk Forlag. Materialer Kompendium kan købes i Bogladen.

7 30m teorilokale 3 (20 pers.) Kursusgang 4 ved Steen Visholm Tidspunkt 05/ kl. 08:15-10:00 Underviser Steen Visholm ( svisholm@ruc.dk ) Om gruppe- og familiedynamik i grupper og organisationer Psykoanalysen har været tilbøjelig til at overse den horisontale dimension i relationssystemer (søskende, forhold mellem grupper, forhold mellem voksne ligemennesker (peers), etc.), mens den vertikale (Ødipus, forældre-barn-relationen, chef-underordnet etc.) er løbet med al opmærksomheden. Forelæsningen fortæller om spillet mellem horisontale og vertikale relationer i organisationer. Steen Visholm (2013): "Køn." I: Visholm, S. (2013): Forfremmede søskende. Om åben og skjult familiedynamik i organisationer. København: Hans Reitzels Forlag. Larry Hirschhorn (2001): "Passion and Group Life. Examining Moments of Creativity and Destructiveness." CFAR. til klyngen: Steen Visholm (2004): Autoritetsrelationen. In: Torben Heinskou & Steen Visholm (Eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. Hans Reitzels Forlag Pg Steen Visholm (2013): Forfremmede søskende. Om åben og skjult familiedynamik i organisationer. København: Hans Reitzels Forlag. Torben Heinskou & Steen Visholm (Eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. København: Hans Reitzels Forlag Torben Heinskou & Steen Visholm (eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi II. På mere arbejde under overfladerne. Hans Reitzels Forlag Yiannis Gabriel (1999): Organizations in Depth. London, Thousand Oaks, New Delhi: SAGE Publ

8 Kursusgang 5 ved Hans H. K. Sønderstrup-Andersen Tidspunkt 10/ kl. 08:15-10:00 Underviser Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Psykisk arbejdsmiljø og stress Den psykologisk baserede arbejdslivsforskning står over for en række udfordringer i de kommende år. En række udviklingstendenser på det samfundsmæssige plan betyder at arbejdslivet er under hastig forandring. Det ses tydeligst inden for videns- og serviceområderne, hvor den enkelte medarbejder mødes med øgede krav til fleksibilitet og en højere personlighedsmæssig involveringsgrad i arbejdet. Dette forhold forstærkes yderligere af den hastige teknologiske udvikling. I forelæsningen introduceres nogle centrale arbejdspsykologiske teorier, metoder og begreber relateret til det psykosociale arbejdsmiljø herunder arbejdsmotivation og subjektivitet, psykosociale arbejdsmiljøbelastninger, stress og subjektiv integritet og arbejde-privatliv balance. Mogens Agervold: Psykosocialt arbejdsmiljø (kap. 7), i: Det psykosociale arbejdsmiljø, Aarhus Universitetsforlag, pp.s , Ole Henning Sørensen: Stress som krænkelse af selvet - illegitime stressorer eller legitim ledelsesret. Tidsskrift for Arbejdsliv No. 10(4), pp.76-91, til klyngen Nadja Prætorius: Forandringer, der opleves som overgreb (kap. 1), i: Stress. Det moderne traume, Dansk Psykologisk Forlag, pp , Henning Due: Et knækket sind er dårligt bevismateriale i: Psykologernes fagmagasin P, No. 6, pp. 7-11, 2015 Teksten fra Nadja Prætorius sætter spørgsmålstegn ved traditionelle forståelser af arbejdsbetinget stress, hvor det vises at stress er et alvorligt problem for det enkelte individ, men at den enkelte ikke kan stå alene med problemerne. Dues tekst handler om et aktuelt samfundsmæssig diskussion vedr. Arbejdsskadestyrelsens behandling af psykiske arbejdsskader. I den populærvidenskabelige artikel stiller der spørgsmålstegn ved systemets egnethed til håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. Charlotte Bloch: Flow og stress, Samfundslitteratur K. M. Bovbjerg (red.): Motivation og mismod, Aarhus Universitetsforlag 2011.

9 O. Busck m.fl.: Medarbejderdeltagelsens transformation konsekvenser for arbejdsmiljøet, i: Tidsskrift for Arbejdsliv nr. 1, 2009 (11. årg.), s C. L. Cooper & P. Dewe: Stress. A Brief History, Blackwell R. S. Lazarus: Stress og følelser, Akademisk Forlag D. Wainwright & M. Calnan: Work Stress. The Making of a Modern Epidemic, Open University Press, P. Warr: Work, Unemployment and Mental Health, Oxford, Clarendon Press Stavroula Leka & Jonathan Houdmont )Eds): Occupational Health Psychology, Wiley-Blackwell, Materialer Kompendium kan købes i Bogladen 30m teorilokale 3 (20 pers.) STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 7.5 / 5 ECTS Aktivitetskode : U23359 / U40000 Prøveform : Intern / Hjemmeopgave Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur