Behandling af smerter hos børn i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af smerter hos børn i almen praksis"

Transkript

1 Behandling af smerter hos børn i almen praksis Forskningstræningsopgave, Hoveduddannelsen i Almen Medicin, Aarhus Universitet Udarbejdet af Mette Brassøe, Jens Worm Krogsgaard og Mette Bolvig Poulsen Hold 17 januar 2013 Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 MEDICIN ANVENDT TIL SMERTEBEHANDLING AF BØRN VIRKNINGSMEKANISMER OG BIVIRKNINGER FORMÅL... 5 METODE AFSNIT... 6 RESULTATER... 8 EFFICACY AND SAFETY OF IBUPROFEN AND ACETAMINOPHEN IN CHILDREN AND ADULTS: A META- ANALYSIS AND QUALITATIVE REVIEW, 2010 (10) SYSTEMATIC REVIEW OF STUDIES COMPARING COMBINED TREATMENT WITH PARACETHAMOL AND IBUPROFEN, WITH EITHER DRUG ALONE, 2011 ( 11) EFFICACY AND SAFETY OF ACETAMINOPHEN VS. IBUPROFEN FOR TREATING CHILDRENS PAIN OR FEVER (12) SYSTEMATIC REVIEW AND META- ANALYSIS OF THE CLINICAL SAFETY AND TOLERABILITY OF IBUPROFEN COMPARED WITH PARACETAMOL IN PAEDIATRIC PAIN AND FEVER (13) ACETAMINOPHEN AND IBUPROFEN IN THE MANAGEMENT OF FEVER AND MILD TO MODERATE PAIN IN CHILDREN. A SYSTEMATIC REVIEW, 1998 (14) DISKUSSION SMERTESTILLENDE EFFEKT SIKKERHED OG TOLERANCE KOMBINATIONSBEHANDLING KONKLUSION REFERENCELISTE

3 Baggrund Smerter og feber hos børn er en hyppig årsag til, at forældre søger lægehjælp, da smerter hos syge børn er årsag til stor bekymring både hos forældre, sundhedspersonale og ikke mindst barnet. Smerter kan define- res som an unpleasent sensory and emotional experience, associated with actual or potential tissue dama- ge (1). Definitionen dækker alle former for smerte hos både voksne og børn. Denne opgave vil omhandle milde til moderate smerter hos febrile og afebrile børn og vil fokusere på smerter og ikke feber, selvom de to symptomer ofte ledsager hinanden i den anvendte litteratur. For det syge barn er smerter en særligt ubehagelig oplevelse, da forståelsen af og evnen til at give udtryk for tilstanden er begrænset. Dette er især gældende for syge børn under 3 år, men kan indbefatte børn helt op til skolealderen. Den manglende evne til verbalt at give udtryk for smerten betyder, at sundhedsperso- nale må anvende alternative nonverbale metoder til vurdering af om barnet har smerter. Smertepåvirkede neonatale børn kan vurderes på øget hjertefrekvens, nedsat iltsaturation, rynkede øjen- bryn, øjenlukning og nasolabiale furer (2). Ældre nonverbale børn kan fx vurderes med FLACC (faces, legs, activity, cry og consolability). Hvor ansigtsudtryk, benposition, ændret aktivitetsmønster, mængden- og arten af gråd samt mulighed for trøst vurderes (2). Børn > 3 år kan fx vurderes med Wong Baker ansigts redskab, hvor en tegning med fem forskellige ansigter gående fra ingen smerte (smilende) til værste smer- te (grædende), sammenlignes med barnets ansigt og smerteintensiteten vurderes på en skala fra 0 til 10 (2). Der findes således redskaber til vurdering af børns smerter, men som ovenstående definition for smer- te viser, er en stor del af smerteoplevelsen individuelt og følelsesmæssigt betinget, og derfor særligt svær at håndtere for forældre og sundhedspersonale. Undersøgelser har vist en mulig sammenhæng mellem ubehandlede smerter hos børn og en senere ændret opfattelse og reaktion på smerter. Fx har undersøgelser med omskæring af neonatale børn uden sufficient bedøvelse, vist et øget smerterespons måneder senere(3). Smertebehandling af børn er derfor et vigtigt indsatsområde i alle konsultationer, hvor den praktiserende læge møde denne problemstilling. På trods af ihærdig søgning på hjemmesider fra Dansk Pædiatrisk Sel- skab, IRF, sundhedsstyrelsen samt i kliniske vejledninger fra Region Midt- og Nord, er det ikke lykkes os at finde centrale retningslinjer for smertebehandlingen af børn i Danmark. Vi fandt en generel anbefaling om, at smertebehandling af børn < 2 år kun sker efter lægens anvisning (4), og at Lægemiddelstyrelsen har for- budt medicin indeholdende acetylsalicylsyre til børn med feber under 15 år(5). Derudover er det op til den enkelte læges viden, skøn og kompetencer at smertebehandle børn. Det kan undre, idet smerter ofte er et vigtigt behandlingsfokus ved sygdom hos børn. 3

4 Medicin anvendt til smertebehandling af børn. Tidligere var der i Danmark tradition for anvendelse af børnemagnyl dvs. acetylsalicylsyre 75 mg til be- handling af smerter hos børn. Op igennem 60 erne og 70 erne forekom et stigende antal tilfælde med akut encefalopati og leversvigt i forløbet af en virusinfektion hos børn. Tilstanden kaldes Reyes syndrom. Mekanismerne for sygdomsudvik- lingen er ikke klarlagt, men sammenhængen mellem en generel virusinfektion og eksponering for ydre fak- torer (f.eks. salicylater) er hovedhypotesen (6). Forekomsten af Reyes syndrom førte i 1979 til et behandlingsskift i den vestlige verden og paracetamol og non- steroide- antiinfammatoriske lægemidler (NSAID) blev i stedet den primære smertebehandling for børn. I Danmark er den foretrukne behandling i dag paracetamol. En hypotetisk forklaring til behandlings- traditionen i Danmark kan være NSAID s relativt tætte farmakologiske sammenhæng med børnemagnyl og den deraf mulige frygt for samme bivirkningsprofil. Nedenstående tabel viser data for salget af svage smertestillende præparater og kan give et indtryk af om- fanget- og måden børns smerter behandles på i Danmark. Tabel 1. (7) Lægemiddel Paracetamol: Gennemsnitligt antal pakninger solgt hvert år mellem Antal pakninger solgt i 2011 Oral opl. 24 mg/ml 100 ml Oral opl. 24 mg/ml 200 ml Supp. 125 mg 10 stk Supp. 125 mg 20 stk Supp. 250 mg 10 stk NSAID: Bonyl oral opl. 25 mg/ml 200 ml Nurofen oral opl. 20 mg/ml 100 ml Salget af paracetamol og NSAID til børn var i 2011 henholdsvis i alt pakninger og 5100 pakninger af forskellig dosis og administrationsform. Det fremgår af tabel 1, at salget af paracetamol har ligget stabilt de sidste 5 år og er den primære smertebehandling til børn i Danmark. Med til sammenligningen hører dog det faktum, at der kun findes to NSAID- produkter til børn på danske marked, og de er begge receptpligtige, hvor ingen af paracetamol produkterne er receptpligtige. I Danmark er den normalt brugte dosis af parace- tamol (50 mg/kg/døgn) fordelt på 3-4 doser, og for Naproxen er normaldosis (10 mg/kg/døgn) og ibuprofen (20-40mg/kg/døgn) fordelt på 2-3 doser (8). Vi har ikke kunnet finde data, som viser hyppigheden af en behandlingskombination af paracetamol og NSAID til børn med milde til moderate smerter, men ved fra egne erfaringer, at det forekommer, formentlig 4

5 primært på pædiatriske afdelinger og i lægevagten. Salget af NSAID til børn var i 2011 kun 5100 pakninger, hvilket antyder, at kombinationsbehandling i Danmark ikke forekommer ofte. Dog er salget af Nurofen steget med en faktor 3 over de seneste år, og salget af Bonyl er steget 1/3 i sam- me periode. Der er således en lille bevægelse mod et øget brug af NSAID på det danske marked. Men der er dog stadig stor forskel på antal solgte pakninger i mellem de to medicingrupper. Virkningsmekanismer og bivirkninger. Fysiologisk virker ældre NSAID- præparater (fx ibuprofen og naproxen) ved at hæmme samtlige cyklooxygi- nase (COX) receptorer med virkning på feber, smerter, inflammation og trombose. De væsentligste bivirk- ninger (>10 %) er træthed, pyrosis, abdominalsmerter, kvalme og obstipation. Sjældent (0,1-1 %) ses påvir- ket nyrefunktion (4). COX er et enzym, som er ansvarlig for dannelsen af vigtige biologiske mediatorer med forskellig fysiologisk virkning. Der er indtil videre fundet 3 forskellige enzymer, der er navngivet COX 1, 2 og 3 (9). COX 1 ses i stort set alle humane celler. COX 2 er et inflammatorisk enzym, der via makrofager bringes til et inflamma- torisk område i kroppen og således kun er til stede i inflammerede celler. COX 3 findes primært i cerebrale celler. De nyere selektive COX 2 hæmmerne (fx Celebra) virker kun i inflammerede celler med virkning på inflam- mation, trombose og til dels smerter. Almindelige bivirkninger er hypertension (>10 %) og influenzalignen- de symptomer (1-10 %). Paracetamol hæmmer COX 3 receptorer med virkning på feber og smerter, der ses sjældent bivirkninger (<0,1 %) i form af påvirket leverfunktion og nældefeber (4). Fysiologisk kunne en kombinationsbehandling med paracetamol og NSAID give mening, da en hæmning af de samme receptorer via forskellige enzymer, teoretisk kunne give en mere sufficient smertedækning (3). Formål I vores opgave ønsker vi, ud fra en litteratur gennemgang, at belyse følgende spørgsmål: 1. Kan NSAID anvendes ligeværdigt med paracetamol til behandling af milde til moderate smerter hos børn alderen 6 måneder til 18 år i almen praksis? a. Er der samme effekt og sikkerhed ved de to behandlinger? b. Kan NSAID og paracetamol med fordel kombineres i smertebehandling af børn? 5

6 Metode afsnit Opgaven er et litteratur studie. Vi har udført søgning i PubMed og anvendt følgende Mesh- ord: Acetaminophen, Anti- inflammatory agents non- steroidal, Ibuprofen og Pain. Herefter har vi udvalgt relevante artikler ud fra følgende inklusionskriterier: 1. Milde til moderate smerter 2. Sammenligning af NSAID, paracetamol og evt. placebo (studier som inddrager andre præparater ekskluderes) 3. Børn i alderen 6mdr- 18 år, da der ikke findes sufficiente data på børn < 6 mdr. 4. Artikler fra perioden jan aug Engelske eller danske artikler 6. Meta- analyser, reviews og systematiske reviews Vi har udført tre søgninger. 1. Kombination af Mesh ordene Acetaminophen og Anti- inflammatory agents non- steroidal gav i alt 1595 hits. Ved brug af filteret meta- analyse fremkom 25 hits, hvor et opfyldte inklusionskriterierne ud fra overskrif- ten, men blev ikke inkluderet ved gennemlæsning af abstrakt. Ved brug af filteret review fremkom 327 hits, hvor af ti opfyldte inklusionskriterierne ud fra overskriften. Ved gennemlæsning af abstrakts blev ingen artikler inkluderet. To af studierne ( Management of pain in Childhood, J Emily Harrop og Pharmacotherapy for acute pain in children: current practice and recent advances, Wai Yin Mak et al) blev ekskluderet I det de indeholdt be- skrivelse af andre smertestillende præparater end NSAID og paracetamol, men anvendes som referencer i baggrundsafsnittet. Brug af filteret systematic review gav ikke yderligere relevante artikler. Ved tillæg af Mesh ordet Pain fremkom ikke yderligere relevante artikler. Da ovenstående søgning ikke resulterede i relevante artikler, gentog vi søgninger ved brug af Mesh ordet Ibuprofen, da det er et ofte anvendt NSAID præparat. 6

7 2. Kombination af Mesh ordene Acetaminophen og Ibuprofen gav i alt 640 hits. Ved brug af filteret meta- analyse fremkom 17, hvor af tre opfyldte inklusionskriterierne. Ved brug af filteret review fremkom 80 hits, hvor af 11 opfyldte inklusionskriterierne ud fra overskrifter- ne. Af de 11 blev 7 ikke inkluderet. En af de ekskluderede artikler opfyldte inklusionskriterierne men blev ekskluderet grundet insufficient metode- beskrivelse. Af de fire inkluderede var tre også indeholdt i resultatet af søgningen med meta- analyse filteret. Brug af filteret systematic review gav ikke yderligere relevante artikler. Da søgning på NSAID ikke gav relevante artikler, vil resten af opgaven omhandle ibuprofen. Ved gennemgang af reference lister fra de udvalgte artikler fremkom ikke yderligere relevante artikler. Vi inkluderede følgende artikler: Efficacy and safety of Ibuprofen and Acetaminophen in children and Adults: A Meta- analysis and qualitative review. Catherine A Pierce and Bryan Voss, 2010 (10). Systematic review of studies comparing combined treatment with paracetamol and ibuprofen, with either drug alone. Edward Purssell (11). Efficacy and safety of acetaminophen vs. ibuprofen for treating childrens s pain or fever. David A. Perrot et al.2004 (12). Systematic review and meta- analysis of the clinical safety and tolerability of ibuprofen compared with paracetamol in paediatric pain and fever Elizabeth R. Southey et al.2009 (13). Acetaminophen and ibuprofen in the management of fever and mild to moderate pain in children H Nancy McCullough (14). I de artikler som omhandler behandling af både smerte og feber, har vi valgt kun at referere afsnit omhand- lende smerte, da det er opgavens fokuspunkt. 7

8 Resultater Vores fem udvalgte studier består af to kombinerede metaanalyser og reviews, to systematiske reviews og en metaanalyse. Tre studier sammenligner smertestillende effekt af ibuprofen og paracetamol samt sikkerhed og tolerance. (10,12,14) Et studie sammenligner alene sikkerhed og tolerance ved brug af paracetamol og ibuprofen (13) og et sammenligner effekt, sikkerhed og tolerance ved kombinationsbehandling med de to præparater (11). Smertestillende effekt: I en artikel findes i review og metaanalyse en signifikant bedre smertestillende ef- fekt af ibuprofen end paracetamol (10). I to artikler findes præparaterne ligeværdige(12,14). Sikkerhed og Tolerance: I alle artikler findes ingen signifikant forskel i sikkerhed og tolerance ved behand- ling med paracetamol og ibuprofen i terapeutiske doser. Kombinationsbehandling: I en artikel findes ingen signifikant ekstra smertestillende effekt af kombinati- onsbehandling i forhold til monoterapi med et af præparaterne (11). Desuden ingen forskel i sikkerhed og tolerance ved kombinationsbehandling i forhold til monoterapi. I nedenstående gennemgås de enkelte artikler. Vi har valgt ikke at referere og kommenterer de afsnit i ar- tiklerne, som omhandler febrilia. Efficacy and Safety of Ibuprofen and Acetaminophen in Children and Adults: A Meta- Analysis and Qualitative review, 2010 (10). Formål: At evaluere analgetisk og antipyretisk effekt samt sikkerhed ved brug af ibuprofen sammenlignet med paracetamol hos børn og voksne. Metode: Studiet er en metaanalyse og et kvalitativt review baseret på litteratursøgning i medicinske data- baser for perioden Inklusionskriterier: Engelsksprogede studier, der direkte sammenligner smertestillende effekt og sikkerhed ved brug af ibuprofen og paracetamol, hos børn under 18 år, og hvor dosis af smertestillende og metode til registrering af smerte er beskrevet. Ved yderligere mulige behandlinger end paracetamol og ibuprofen blev disse ignoreret. 8

9 Metode kvalitativt review: Litteraturen blev inddelt i tre kategorier: Studier med data om smertestillende effekt, studier med data om feber og studier med data om sikkerhed. Et kvalitativ review blev til ved en sammenfatning af hver artikels overordnede konklusion suppleret af signifikante p- værdier og konfidens- intervaller. Metode metaanalyse: Kun randomiserede kontrollerede studier med sammenligning af paracetamol og ibuprofen blev inkluderet. Effektmål for sikkerhed og tolerance blev defineret ved en odds- ratio beregnet som odds for bivirkning i paracetamol- gruppen delt med odds for bivirkning i ibuprofen- gruppen. Der blev taget hensyn til studier- nes størrelse ved Mantel- Haenszel. Odds ratio under 1 betyder bedre sikkerhed ved behandling med para- cetamol og over 1 bedre sikkerhed ved behandling med ibuprofen. Effektmål for smerte blev defineret ved en standard middeldifferens (SMD) beregnet i hvert studie ved brug Hedges g. En kombineret SMD blev udregnet ved et vægtet gennemsnit af studiernes SMD. Der blev taget højde for studiestørrelse og statistisk usikkerhed på de enkelte studier. Positiv SMD betyder bedre smertestillende effekt af ibuprofen og negativ SMD bedre smertestillende effekt af paracetamol. Resultat 1. Smertestillende effekt: Der blev udvalgt 18 studier med i alt 2535 børn under 18 år Kvalitativt review: I seks studier var ibuprofen signifikant mere effektivt end paracetamol, i 11 studier var der ingen signifikant forskel mellem ibuprofen og acetaminophen og i et studie der omhandlede smerter efter odontologisk kirurgi var ibuprofen signifikant mere effektivt på operationsdagen men ikke i følgende døgn. Metaanalyse: 6 af 18 studier var randomiserede kontrollerede studier hvor der kunne udregnes SMD. Samlet estimat 0,28 (95 % CI 0,1-0,46) hvilket indikerer en superior smertestillende effekt af ibuprofen. 2. Sikkerhed og tolerance: Der blev udvalgt 31 artikler omhandlende sikkerhed og tolerance ved brug af ibuprofen og paracetamol hos børn under 18 år. 9

10 Kvalitativt review: I 30 artikler var det ingen signifikant forskel i sikkerhed og tolerance ved brug af de to præparater, i en artikel var paracetamol signifikant mere sikkert og blev bedre tolereret. Metaanalyse: 19 af de 30 artikler var randomiserede kontrollerede studier hvor der kunne regnes odds- ratio. Overall odds ratio 0,82(95 % CI 0,6-1,12) dvs. ingen signifikant forskel i sikkerhed og tolerance mellem ibuprofen og paracetamol. Konklusion: Både det kvalitative review og metaanalysen finder at ibuprofen er ligeværdigt eller mere ef- fektivt til behandling af smerter hos børn og desuden ligeværdigt m.h.t. sikkerhed og tolerance. Styrker: Der er tale om et stort studie som både er et kvalitativt review og en metaanalyse: Metoden er godt beskrevet og der er korrigeret for flere bias ved hjælp af statistiske metoder. Svagheder: Risiko for publikationsbias idet kun publicerede studier er med. Risiko for selektionsbias idet kun engelsksprogede studier er med. Doser på ibuprofen og paracetamol varierer. Smertebegrebet meget bredt i forhold til vores opgaves formål i det der også inddrages postoperative smerter. De randomiserede studier for korte til at fange evt. bivirkninger og toksicitet. Systematic review of studies comparing combined treatment with paracethamol and ibuprofen, with either drug alone, 2011 ( 11). Formål: At evaluere evidensen omkring brug af kombinationsbehandling med paracetamol og ibupro- fen i behandlingen af feber og påvirket almentilstand hos børn. Metode: Der er tale om et review. Data er samlet igennem en systematisk litteratursøgning på medicinske databaser for perioden Inklusionskriterier: Engelsksprogede randomiserede kontrollerede studier, som indeholder data om et af de tre outcomes: effekt af kombinationsbehandling med paracetamol og ibuprofen på feber, almentilstand og identifikation af bivirkninger ved denne behandling hos febrile børn i alderen 6 måneder til 18 år. 10

11 Ud fra søgningen er der udvalgt syv studier. Af disse omhandler seks studier effekt på temperatur. To studi- er omhandler effekt på almentilstand, hvor almentilstand beskrives ved henholdsvis en smertescore og forældres rapportering af ubehag hos barnet. Tre studier omhandler bivirkninger og toksicitet. I vores opgave fokuseres på smerte, som i dette studie er beskrevet som almentilstand. Resultat Effekt af kombinationsbehandling: I det ene studie om almentilstand fandt man ingen signifikant forskel på lindring af ubehag ved sammenligning af paracetamol, ibuprofen og kombinationsbehandling efter 24 ti- mer, 48 timer og 5 dage. I det andet studie om almentilstand var paracetamol signifikant superiort på første dag, men kombinationsbehandling synes at være superior de følgende dage. Bivirkninger og toksicitet: Meget få bivirkninger blev rapporteret. Der var ingen forskel på monoterapi med paracetamol og Ibuprofen eller kombinationsbehandling. Konklusion: Ingen evidens for at kombinationsbehandling skulle være mere effektivt end monoterapi. De to udvalgte studier er for svage til at generalisere resultaterne. Svagheder: Kun to mindre studier beskriver almentilstand. Kun febrile børn indgår i studierne og det er vanskeligt at adskille egentlig smerte fra ubehag relateret til feberen i sig selv. Dosis på præparaterne varie- rer og der anvendes forskellige administrationsmåder. Således anvendes i det ene studie alternerende behandling og i det andet kombinationsbehandling. De to studier som beskriver almentilstand har en follow up tid på henholdsvis fem og ti dage, hvor almentilstanden i det ene studie vurderes efter 24 timer, 48 timer og 5 dage, hvilket synes at være lange intervaller når der ønskes en vurdering af smertestillende effekt. Dog er det formentlig for kort tid til at fange bivirkninger og toksicitet. Styrker: Der er kun anvendt randomiserede kontrollerede studier, hvorved indikationsbias undgås. Efficacy and safety of acetaminophen vs. ibuprofen for treating childrens pain or fever (12). Formål: at vurdere relativ effekt af paracetamol og ibuprofen ved behandling af smerte og feber, samt at vurdere sikkerheden af behandlingen sammenlignet med hinanden og placebo. Metode: Studiet er en metaanalyse baseret på artikler fra litteratursøgning i medicinske databaser for

12 Inklusionskriterierne var RCT- studier med børn <18 år med feber eller moderate til svære smerter behand- let med Ibuprofen eller paracetamol. Ved multidosis studier blev kun armen med højeste dosering inklude- ret. Tre RCT studier blev ekskluderet fra smerteanalysen grundet insufficient data til beregning af de valgte effektmål (smerte og sikkerhed). Effektmålet for smerte defineres som: Risk ratio beregnet som andelen af sufficient smertebehandlede i ibuprofen- gruppen delt med sufficient smertebehandlede i paracetamol- gruppen. Sufficient smertebe- handling defineres som min. 50 % af maksimal smertelindring. Effektmålet for sikkerhed defineres som: Risk ratio for mindre eller større ubehag ved ibuprofen vs. parace- tamol. Mindre ubehag defineres som tilstande hvor behandlingen fortsættes (f. eks kvalme, udslæt mm), mens større ubehag defineres som tilstande, hvor behandlinger er seponeret (f. eks mavesmerter eller op- kast). Resultater: 17 studier er inkluderet. Kun 3 med smerte som effektmål, 10 med feber og 17 med sikkerhed. Den typiske dosering var 10mg/kg for begge præparater. Smerter: En risk ratio >1 ses ved bedre effekt af ibuprofen end paracetamol. Ved to timer var risk- ratioen 1,14 (0,85-1,58) og ved 4 timer 1,11 (0,89-1,38). Altså var der ingen signifikant forskel mellem de to præpa- rater. Sikkerhed: En risk ratio > 1 betyder at Ibuprofen er mindre sikkert end paracetamol. Der fandtes ingen signifikant forskel på minor (risk ratio: 0,96 (0,68;1,36) eller major harm (risk ratio 1,00 (0,55;1,82).. Heller ikke sammenlignet med placebo fandtes nogen signifikant forekomst af bivirkninger ved de to be- handlinger. Konklusion: Paracetamol og ibuprofen er ligeværdige mht. smertestillende effekt og uden signifikant for- skel i bivirkningsfrekvens. Styrker: Studiet er kun baseret på RCT studier, hvilket er en styrke da resultaterne ikke er påvirket af indika- tionsbias. For at øge sammenligneligheden af effektstørrelse er kun data fra den højeste dosis arm i mul- tidosisstudier inkluderet, hvilket gør resultaterne mere sammenlignelige. Svagheder: Studiet inkluderer kun tre studier med i alt 186 børn i vurderingen af smertelindrende effekt. Kun et af studierne anvendte de anbefalede doser og selve resultatet af den undersøgelse fremgår ikke. Samtidig er det en svaghed at hovedparten af studierne sammenligner effekt af samme dosis for begge 12

13 præparater (10mg/kg), hvilket ifølge gældende danske anbefalinger er underdosering af paracetamol men anbefalet dosis af ibuprofen. Ved anbefalet dosis af paracetamol (15mg/kg) er det muligt, at den smertelin- drende effekt af paracetamol ville være bedst. Systematic review and meta- analysis of the clinical safety and tolerability of ibuprofen compared with paracetamol in paediatric pain and fever (13). Formål: At sammenligne tolerance og sikkerhed af ibuprofen og paracetamol anvendt som smertestillende og febernedsættende hos børn fra 0-18 år. Metode: Studiet er et systematisk review baseret på litteratursøgning i databaser for perioden Inklusionskriterierne for de inkluderede studier, alle omhandlende feber og/eller smerte hos børn fra 0-18 år, var: RCT- studier med sammenligning af sikkerhed, tolerance og effekt af ibuprofen eller paracetamol sammenlignet med placebo. Kontrollerede observationelle studier omhandlende sjældne bivirkninger, samt case studier med > 1000 deltagere. Effekt mål blev opdelt i tre grupper: A: alvorlige bivirkninger som var fatale, livstruende eller krævede indlæggelse (gastrointestinale blødning, nyresvigt eller anafylaksi) B: alvorlige bivirkninger som ikke krævede indlæggelse (nyrepåvirkning, astma, hæmatologiske sygdomme) C: Bivirkninger som medførte ophør af behandlingen grundet systemiske effekter (f. eks kvalme, udslæt eller svedtendens) Heterogene studier med sammenlignelige design og effektmål blev sammenholdt med beregning af OR(odds ratio) eller WMD (weighted mean differens). Øvrige studier blev sammenlignet i en narrativ synte- se. Alle studier blev vurderet af to reviewere i henhold til Oxman s checklist for systematic review. Resultater: 36 inkluderede studier, her af 24 randomiserede kontrollerede studier. 13

14 Indlæggelses krævende bivirkninger (A): Ved undersøgelse af RCT- studier med i alt børn behandlet med paracetamol 12 mg/ kg eller ibuprofen 5 eller 10mg/kg fandtes ingen forskel i alvorlige indlæggelseskrævende bivirkninger. ( OR 1,31 Ci: 0,87;1,97). Der forekom fire tilfælde af gastrointestinal blødning ved ibuprofen behandling, men grundet den lille inci- dens var forskellen ikke signifikant. Der blev i dette review ikke fundet forekomst af nyresvigt, anafylaksi eller Reye s syndrom. I fire case kontrol studier undersøges sammenhængen mellem brug og ibuprofen eller paracetamol og risi- koen for udvikling af nekrotiserende bløddelsinfektioner. Der blev fundet divergerende resultater og ingen klar evidens for at brug af ibuprofen medfører øget risiko for nekrotiserende infektioner. Et case- kontrol studie af børn med febrilia og fulminant leversvigt fandt større incidens ved indtag af supra terapeutiske doser af paracetamol (> 60mg/kg) i case- gruppen, men en OR var ikke beregnet. Et prospektivt observations studie af børn med paracetamol doser >200mg/kg fandt ingen tegn på udvikling af leversvigt ved observation hjemme. Ikke indlæggelseskrævende alvorlige bivirkninger (B). Der fandtes ingen alvorlige hæmatologiske bivirkninger ved nogen af de to behandlinger. Et studie (post hoc analyse af tidligere publicerede RCT- studier med i alt 1879 børn) undersøgte morbidite- ten af astma hos febrile børn behandlet med ibuprofen eller paracetamol, og fandt øget morbiditet i grup- pen behandlet med paracetamol. Der var ingen sammenligning med placebo. Desuden har en kohorte stu- die ( børn) samt et case studie (3089 børn) fundet association mellem paracetamol anvendt til be- handling af feber i det første leve år og risiko for udvikling af astma i 6-7 års alderen. Der blev ikke fundet forskel i incidensen af gastointestinale bivirkninger, men et kohorte studie fandt en association mellem brug af paracetamol hos børn fra 1-2½ år og risiko for udvikling af anoreksi (OR 5,97 Ci: 1,88;13,65) efter justering for confoundere. 14

15 Mindre bivirkninger resulterende i ophørt behandling (C). Ved metaanalyse af studier på i alt patienter fandtes en relativ risiko for at opleve lette bivirkninger ved ibuprofen sammenlignet med paracetamol på 1,03 (0,98;1,10), men denne var ikke signifikant. Sam- menlignet med placebo var der ikke evidens for subjektive bivirkninger ved hverken paracetamol eller ibuprofen. Konklusion: Ibuprofen og paracetamol har samme tolerance og sikkerheds- profil, men forfatterne anbefa- ler yderligere RCT- studier for at afdække området nærmere. Styrker: Materialet er stort, og kun sammenlignelige studier er samlet i meta- analyser. Svagheder: ikke alle metaanalyserne er på baggrund af samtlige RCT- studier grundet stor heterogenitet af de inkluderede studier. Nogle konklusioner er derfor baseret på få, små studier og bør derfor ikke tillægges for stor betydning. Kun tre af RCT studierne havde sikkerhed som primært outcome og bivirkninger kan derfor være underrapporterede. Acetaminophen and ibuprofen in the management of fever and mild to moderate pain in children. A systematic review, 1998 (14). Formål: At sammenligne effektivitet og sikkerhed af paracetamol og ibuprofen i behandlingen af feber og milde til moderate smerter hos børn. Metode: Studiet er et systematisk review af data indsamlet ved en litteratursøgning hos Canadian Paediat- ric Society site () med søgeordene: ibuprofen, acetaminophen, fever og pain for perioden Inklusionskriterierne for de inkluderede studier, alle omhandlende feber og/eller smerte hos børn var: 1. Kontrollerede studier med forskellige design med sammenligning af sikkerhed, tolerance og effekt af ibuprofen og paracetamol sammenlignet med placebo. 2. Kontrollerede kliniske studier omhandlende sjældne bivirkninger. 3. Dosis af involverede stoffer skal fremgå af studier. Resultater: Otte studier (939 børn), der omhandler effekt af paracetamol sammenlignet med NSAID. I seks af studierne er begge stoffer sammenlignet med placebo. Tre studier viser signifikant bedre effekt af NSAID (10 mg/kg) pr. dosis i forhold til paracetamol (10-15 mg/kg) pr. dosis, begge stoffer var signifikant mere effektive end placebo. 15

16 Fem studier viser ingen signifikant forskel i effekt af paracetamol henholdsvis (10-15 mg/kg) pr. dosis og NSAID (10 mg/kg) pr. Dosis. I tre af disse studier var begge stoffer signifikant mere effektive end placebo. Sikkerhed og tolerance: 24 studier (2828 børn) er anvendt til vurdering af sikkerhed og tolerance ved behandling med paracetamol og NSAID. Doser er henholdsvis mg/kg og 2,5-10 mg/kg (Ibuprofen) og 1 mg/kg (Ketorolac) I alle 24 studier er der anvendt terapeutiske doser, og begge stoffer er fundet meget sikre uden nogen sig- nifikant forskel i sikkerhed og tolerance. Ved overdosering udover anbefalede terapeutiske doser af paracetamol er der i to af de inkluderede studi- er observeret leverskader med en morbiditet på ca. 55 %, med halvdelen af dødsfaldene hos børn < 2 år (14). Ved NSAID overdosering er der observeret mindre gastrointestinale bivirkninger, men ingen gastrointesti- nale blødninger. I en undersøgelse af børn var der ingen hospitalsindlæggelser pga. nyreskader efter brug af NSAID. Flere studier har vist tegn på en association mellem brug af NSAID og bløddelsinfektioner, specielt ved be- handling af børn med varicella, sammenhængen er dog ikke signifikant. Der er ikke observeret børn med Reyes syndrom efter NSAID behandling i en undersøgelse med børn. Patientgruppen der kan være i risiko for udvikling af alvorlige bivirkninger efter overdosering med parace- tamol er; et barn under 2 år, der er akut påvirket af nedsat føde- og væskeindtag og har indtaget mere end 90 mg/kg/døgn længere end en dag. Konklusion: Alle studier finder NSAID ligeværdig eller mere effektiv end paracetamol til at behandle milde til moderate smerter hos børn og desuden ligeværdig hvad angår sikkerhed og tolerance. Dog er den samlede konklusion, at primær monoterapi med paracetamol anbefales, og at behandling med NSAID reserveres til ved behov for yderligere smertebehandling. Dette skyldes, at der ønskes yderligere dataindsamling, hvad angår langsigtet sikkerhed af NSAID. Styrker: Stor homogenitet i de involverede studier, hvad angår studiedesign, (19 af 24 studier er RCT- studier) Stor homogenitet i doser af paracetamol og NSAID, hvor doser er henholdsvis mg/kg/pr. dosis og 10 mg/kg/pr. dosis, hvilket svarer til danske forhold. 16

17 Svagheder: Studierne inkluderer kun i alt 939 børn, når effektiviteten af stofferne vurderes og 2828 børn ved vurdering af sikkerhed/tolerance. Studiet er af ældre dato (1998) og metode er dårligt beskrevet. Stor heterogenitet i de inkluderede behandlingsgrupper, således er seks ud af otte studier forskellig post- operativ smertebehandling. Diskussion I vores opgave har vi fundet at ibuprofen kan anvendes ligeværdigt med paracetamol til behandling af mil- de til moderate smerter hos børn. Sikkerheden er ens for begge behandlinger, og der ses en tendens til bedre smertestillende effekt ved ibuprofen. Det har ikke været muligt ud fra den anvendte litteratur at drage en konklusion angående kombinationsbehandling. Dette resultat er baseret på fem metaanalyser eller systematiske oversigter. Når disse vurderes i forhold til evidens og styrke, vurderes evidensen til Ia og styrken til A, dvs. den højeste klassifikation. For alle artikler er der dog risiko for henholdsvis publikationsbias og selektionsbias, idet kun publicerede og engelsksprogede artikler er anvendt. For de studier der ikke er RCT- baseret er der risiko for indikationsbias, idet man kunne forestille sig, at de mest smertepåvirkede børn ville blive behandlet med Ibuprofen. Vores litteratursøgning omfatter perioden og flere artikler går igen i de forskellige reviews. I en artikel (10) findes flere af studierne fra to andre artikler (12,14) på referencelisten og det betyder, at vi i denne opgave tillægger de samme artikler betydning flere gange. Smertestillende effekt Smerte er en subjektiv oplevelse, der er forbundet med stor udfordring at operationalisere, så den er mål- bar. Der er således forskel på hvorledes smerte registreres i de forskellige studier. Der anvendes forskellige smerteskalaer, spørgeskemaer og interviews i registreringen af smerte, hvilket gør studierne svære at sammenligne. Til trods for anvendelse af standardiserede smerteskalaer og randomiserede, kontrollerede studiedesign vil patienter variere i deres måde at opfatte, fortolke og registrere smerte. 17

18 Smertetilstande hos børn er ofte kortvarige med spontan remission indenfor få døgn. Trods dette startes smertestillende behandling ofte når barnet har det værst. Herefter lindres symptomerne gradvist og man kan spørge sig selv om det var den medicinske behandling eller sygdommens naturlige forløb som var årsag til bedring. Epidemiologisk kaldes dette fænomen regression mod gennemsnittet og man skal være op- mærksom på dette, for ikke at drage den slutning, at den smertestillende behandling alene har haft effekt. I vores opgave er hovedparten af de anvendte studier randomiserede, kontrollerede studier og fejlkilden vil være ligeligt fordelt over behandlingsgrupperne. Der vil således være spontan bedring uanset hvilken be- handling der gives og regression mod gennemsnittet har ikke betydning ved sammenligning af smertestil- lende effekt i vores opgave. Doserne af paracetamol og ibuprofen varierer i artiklerne. Paracetamol anvendes i doser fra 10 til 40 mg/kg og ibuprofen i doser fra 5 til 10 mg/kg. Mange af studierne sammenligner effekt for samme dosis af både ibuprofen og paracetamol 10mg/kg, hvilket ifølge gældende danske anbefalinger er en underdosering af paracetamol og anbefalet dosis af ibuprofen. Dette vil kunne svække paracetamols effekt i sammenlignin- gen. I opgaven har vi valgt at fokusere på milde til moderate smerter hos børn hvilket defineres som smerte relateret til infektion eller minor kirurgi. I flere af artiklerne er begrebet smerte ikke afgrænset. Der ses på flere slags smerter: tandsmerter, muskuloskeletale smerter, hovedpine, halssmerter, postoperative smerter osv. Det kan diskuteres om postoperative smerter er milde til moderate smerter. Ved nærmere gennem- gang findes dog, at der i to artikler (10,14) med smerter relateret til kirurgi er tale om minor kirurgi som myringotomi, adenotomi og tandudtrækning, kun et studie i en enkelt artikel (10) omhandler abdominalki- rurgi. Antallet af kirurgiske studier er desuden i denne artikel ligeligt fordelt i den gruppe hvor der ikke er signifikant forskel på præparaterne og den gruppe hvor der er forskel, altså skulle den svækkede effekt af paracetamol være ligeligt fordelt i de to grupper. Vi finder i opgaven, at ibuprofen er ligeværdigt eller har en beskeden bedre effekt ved smertebehandling af børn i forhold til paracetamol. I en artikel (10) findes en beskeden men signifikant bedre smertestillende effekt af ibuprofen i både review og meta- analyse, mens to artikler (12,14) finder præparaterne ligeværdi- ge. Dog viser tre af otte studier i den ene af de artikler (14), at ibuprofen er mere effektivt end paraceta- mol, hvilket understøtter resultatet i den førstnævnte artikel (10). Denne artikel er desuden det største og nyeste studie og der er grund til at tillægge resultatet heraf betydning. Man vil dog kunne diskutere den kliniske betydning af resultatet da smerter er vanskelige at objektivisere og måle på. Det er uvist om den 18

19 fundne forskel i smertestillende effekt i litteraturen har en mærkbar betydning og relevans i det kliniske arbejde med smertestillende behandling af børn. Sikkerhed og tolerance Sikkerhed og tolerance ved den medicinske behandling omhandles i alle de valgte studier, og er en meget væsentlig parameter ved valg af smertestillende behandling til børn. Behandlingen er udelukkende symp- tomlindrende og alvorlige bivirkninger eller risici kan derfor ikke accepteres. Tolerancen af en given behandling er svær at objektivisere, men kan vurderes ud fra forekomsten af bivirk- ninger. Vurderingen og klassificeringen af bivirkninger er meget forskellig i de inkluderede studier. I en artikel (10) opdeles bivirkninger i adverse events og serious adverse events, men det nævnes ikke hvordan de to grupper er defineret og definitionen forventes at variere i mellem studierne i reviewet. I en anden artikel (12) opdeles bivirkninger i minor og major harms defineret ud fra om behandlingen seponeres eller ej, mens der i en tredje artikel (13) opdeles i tre grupper, hvor den letteste gruppe svarer til major harm i den anden artikel (12). Der er ligeledes stor forskel på hvordan forekomsten af bivirkninger er registreret. I nogle studier er foræl- drene udspurgt ved interview mens andre bygger på spontan rapportering. Det må således variere meget, hvor sensitive de forskellige studier er i forhold til opsporing af bivirkninger. Nogle af de bivirkninger, som registreres, kan forveksles med symptomer, som forekommer ved de syg- domme, der er årsag til den smertestillende behandling. F. eks kvalme, opkast og udslæt. Denne forveksling af årsager kaldes confounding by indikation og kan øge forekomsten af registrerede bivirkninger. Hovedparten af studierne har kun en kort observationsperiode (op til 48 timer), og vil derfor ikke opfange langsigtede bivirkninger. Det ene review har dog inkluderet observationelle studier samt case studier, for at kunne vurdere risikoen over en længere periode (13). Samlet set findes ingen forskel i forekomsten af bivirkninger ved brug af de to præparater uanset hvordan bivirkningerne defineres og opdeles. I en af artiklerne findes der heller ingen signifikant øgning af bivirknin- ger når de to præparater sammenlignes med placebo(12). Confidens intervaller for de beregnede odds- ratioer er dog meget brede, hvilket kan skyldes den relative lille population og sjældne forekomst af bivirk- ninger i studiet. Dette reducerer betydningen af resultatet. 19

20 Det er især af betydning, at der ikke findes signifikante forskelle i forekomsten af potentielt livstruende bivirkninger (toksicitet). Reye s syndrom er ikke rapporteret i nogen af de læste artikler. Nyreinsufficiens, som kunne være en tænkelig bivirkning ved brug hos svært dehydrerede børn, er heller ikke beskrevet. Gastrointestinal blødning, som ved langtidsbehandling er en potentiel bivirkning til NSAID, blev i et stort RCT- studie ( børn) registreret hos fire børn behandlet med terapeutiske doser af ibuprofen. Inciden- sen var så lille, at der ikke blev fundet signifikant øget risiko sammenlignet med paracetamol behandling. Dog synes forekomsten at indikere, at risikoen for gastrointestinal blødning bør haves in mente også ved korttidsbehandling af børn med ibuprofen. Den hepatoksiske effekt af paracetamol blev beskrevet i case kontrol studie med en dosis på 60mg/kg, hvil- ket ikke ligger langt fra den anbefalede døgndosis (50 mg/kg). Dog var studiet lille, uden beregnet odds- ratio og uden oplysninger om øvrig morbiditet hos de inkluderede cases. Studiet er udført i Sri Lanka, hvor incidensen af viral hepatit er større end i den danske population (13). Anden sygdom med risiko for lever- svigt er derfor en væsentlig confounder, som kan påvirke studiet og resultatet af studiet kan ikke tillægges stor betydning. Med hensyn til lang tids effekter af den smertestillende behandling har flere studier, refereret i en artikel (13), fundet sammenhæng mellem administration af paracetamol før 1 års alderen og udvikling af astma i 6-7 års alderen. Samme studier er ikke udført med ibuprofen, og det vides ikke om det have flere infektiøse perioder, og dermed behov for smertestillende, i sig selv disponerer til astma. Dog er det vigtigt at vide, at det endnu er uafklaret om administration af paracetamol evt. kan øge morbiditeten på længere sigt. Kombinationsbehandling I denne opgave ville vi undersøge om der er fordele ved en kombinationsbehandling med paracetamol og NSAID. Det er kun lykkedes os at finde et systematisk review, der omhandler kombinationsbehandling, og som opfyldte vores inklusionsmål (11). De fysiologiske fordele ved en kombinationsbehandling kunne være at COX 1 og COX 3 receptorer blev akti- veret på samme tid, og dermed gav en bedre smerteeffekt. Det har dog ikke været muligt at finde materia- le, som statistisk kan underbygge dette. Grunden til dette er muligvis, at de anvendte studier er for små og heterogene, hvad angår dosis og administrations tider. Sikkerheden ved brug af præparaterne i kombination er fortsat høj, der er ikke fundet en øgning af rappor- terede bivirkninger. 20

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Akut smertebehandling af småbørn Er ibuprofen sikkert?

Akut smertebehandling af småbørn Er ibuprofen sikkert? Akut smertebehandling af småbørn Er ibuprofen sikkert? Post-ibuprofen behandling Forskningstræningsopgave. Hoveduddannelsen i Almen Medicin, Aarhus Universitet. Udarbejdet af: Liv Christensen, Charlotte

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. 20501 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil Zapp 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 500 mg paracetamol.

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi

CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi CPOP-dag Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi Min Ph.D Børne Ortopædkirurgi og smertebehandling Cerebral Parese Ph.D-projekter: Smerte behandling hos børn med CP i forbindelse

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 5 Case: Hr. Kristensen er 50 år gammel og har i flere år haft ledsmerter, især i fingrene. Han har fået stillet diagnosen rheumatoid

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere