læs inde i bladet MEDICO OG SUNDHEDS-IT Uafhængigt magasin for Medicoteknologi og Sundheds-IT 3 milliarder kr. til muldjord og nybrud

Transkript

1 Nr. 4 oktober årgang ISSN Nr MEDICO OG SUNDHEDS-IT Uafhængigt magasin for Medicoteknologi og Sundheds-IT læs inde i bladet 3 milliarder kr. til muldjord og nybrud Innovationskompetencer på tværs Nye regler om tilknytning og økonomiske fordele til sundhedspersoner Kvartalsanalyse: Venturefonde klar til at skrue op for investeringerne marvac_maxium_annonce_oktober_2014_130x200.indd 1 03/10/

2 Endelig! En smartphone udviklet specielt til hospitaler Ascom Myco er udviklet i tæt samarbejde med sygeplejersker og andet klinisk personale. Den intuitive brugerflade hjælper med at skabe overblik og prioritere opgaver, og det integrerede topdisplay gør det nemt at tjekke alarmer og beskeder. Patientmonitoreringsalarmer ledsages af live grafik med fx patientens EKG-kurve og sammen med farvekodede beskeder og distinkte alarmtoner bliver det nemt at vurdere alarmens prioritet. Indbyggede sikkerhedsfunktioner sikrer, at kritiske applikationer og funktioner konstant overvåges og prioriteres i forhold til de mindre kritiske. Styrk patientsikkerheden på dit hospital med Ascom Myco.

3 Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Indhold 4/2014 Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. Målgruppe: Tekniske chefer, Driftschefer, Laboratoriechefer, Serviceafdelinger, Indkøbsafdelinger, Arkitekter, Byggeafdelinger, Medico teknikere, Medicochefer, ITchefer, Over læger og Afdelingssygeplejersker, Rådgivende Ingeniører, Regionernes ledelse samt Kommunikations afdelinger. Brancheforeningen Medicoindustrien. Politikere i sundhedspolitiske udvalg, folketinget og kommuner. Nøglepersoner i relevante styrelser. Universiteter, forskningscentre og uddannelsessteder. Patentbureauer og ventureselskaber Målsætning: Medicinsk Teknologi & Informatik informerer om forskning, nyheder og produkter, kliniske forsøg samt uddannelse, patentering og finansiering, indenfor områderne medico, sundheds-it og telemedicin. 3 milliarder kr. til muldjord og nybrud Af uddannelses- og forsknings MInister Sofie Carsten Nielsen 4 Tre nye medlemmer af InnovationsFonden 5 Innovationskompetencer på tværs Af Annemette Digmann, Midtlab, Region Midtjylland 6 Fra forskning til innovation: Virksomheders udbytte af offentlige innovationsordninger af MARIA THERESA NORN, Analysechef, tænketanken DEA, JEPPE WOHLERT, Seniorkonsulent, tænketanken DEA og JESPER ALLERUP, Chefkonsulent, DI 10 Salg: Vibeke Lotinga vl@scanpublisher.dk Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Skab effektivitet, kvalitet og vækst via offentlig-private innovationspartnerskaber Af Mai Buch, formand for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde 12 Nye regler om tilknytning og økonomiske fordele til sundhedspersoner Af advokat Christian Marquard Svane og Partner Martin Dræbye Gantzhorn, Horten 14 Højere risiko ved operationer kræver øget faglighed 15 Adresseændringer Bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Kvartalsanalyse: Venturefonde klar til at skrue op for investeringerne 16 Et punktsug er ikke blot et sug i et punkt 18 Layout og tryk: Scanprint a s Ferie i Provence? Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2012 Se MTI 4 3

4 Politik 3 milliarder kr. til muldjord og nybrud Med en kapitaltilførsel på 3 mia. kr. til Danmarks Grundforskningsfond vil regeringen skabe grundlaget for fremtidens videnskabelige banebrydere og prismodtagere. Af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen Foto: Kim Vadskær Nobelprisen er den absolut fornemste pris i forskningsverden. Den gives inden for seks forskellige områder til de personer i verden, som har ydet det største bidrag til menneskeheden inden for deres felt. Det er sytten år siden, at en dansk forsker sidst fik denne ultimative hæder i den videnskabelige verden. Det var Jens Christian Skou, der i 1997, sammen med amerikaneren Paul D. Boyer og briten John E. Walker, fik overrakt nobelprisen i kemi for deres opdagelse af natriumpumpen i celler. Året efter denne begivenhed vurderede selvsamme Skou i en tale om grundforskningens vilkår, at: det samfund, der prioriterer grundforskningen højt, vil være det samfund, der i den sidste ende profiterer højest på sin forskningsindsats. Det er jeg enig i. Videnskab er fundamentet for et samfund i vækst, og grundforskningen er den nærende muldjord, som videnskabens nye vækstskabende teknologier og opdagelser skal gro ud af. Derfor arbejder jeg, som uddannelses- og forskningsminister, for at sikre, at vi i regeringen prioriterer forskning og udvikling som en væsentlig del af vores overordnede strategi. Vi holder fanen højt i Danmark og har fastholdt et markant investeringsniveau for hele forsknings- og innovationsområdet i de seneste 15 år. Regeringen budgetterer i år med 21,4 milliarder kroner til offentlig forskning på finanslovsforslaget for Det svarer til 1,09 procent af BNP og dækker hele spektret fra den langtidssigtende grundforskning til mere markedsnære udviklings- og innovationsprojekter. Det er vigtigt at understøtte hele værdikæden, så den viden, der produceres på universiteter og i laboratorier rundt om i landet, kommer i spil og skaber nye løsninger på vores samfunds store udfordringer. Og det er vigtigt med et solidt fundament for uddannelse, teknologisk udvikling og innovation ved at skabe de bedst mulige betingelser for grundforskningen. Det har regeringen nu gjort med et ambitiøst finanslovsforslag, der blandt andet inkluderer et forslag om en kapitaltilførsel på hele 3 milliarder kroner til Danmarks Grundforskningsfond, som vil tillade at fonden fortsætter sine aktiviteter helt frem til Videnskabernes muldjord Danmarks Grundforskningsfond er en selvstændig fond, der støtter etableringen af 10-årige forskningscentre, hvor forskellige forskningsgrupper arbejder sammen om løsning af komplekse forskningsspørgsmål. Fonden uddeler støtte til de allerdygtigste forskere i landet og har frem til i dag lagt det økonomiske grundlag for oprettelsen af over 80 forskningscentre med vidt forskellige fokusområder som for eksempel geomikrobiologi, kvanteelektronik og stjerne- og planetdannelse. Centrene bliver oprettet på baggrund af en grundig udvælgelsesproces, som ender med, at Grundforskningsfondens bestyrelse med hjælp fra udenlandske eksperter udpeger de bedste forslag. Det har de været gode til i Danmarks Grundforskningsfond. En international evaluering af fonden foretaget sidste år konkluderede, at forskning støttet af fonden kan konkurrere med de allerbedste forskningsmiljøer i verden som for eksempel Stanford University i Californien og Massachusetts Institute of Technology (MIT). Grundforskning en del af samfundet Føromtalte Jens Christian Skou kan også citeres for at have sagt at; Fordi man laver grundforskning, behøver man jo ikke at blive verdensfjern. Igen er jeg enig med vores nobelprismodtager. Jeg synes, at det er vigtigt altid at have for øje, at grundforskning ligesom enhver anden form for udvikling bliver bedrevet med menneskeheden og samfundet for øje, hvilket netop er hovedkriteriet for at få en Nobelpris. Det er mit klare indtryk, at Danmarks Grundforskningsfond har leveret på dette område. Det fremgår blandt andet af fondens publikation fra sidste år med titlen Nysgerrighed betaler sig. Der kan man læse om det danske firma EpiTherapeutics, som arbejder med at udvikle nye og alternative molekyle-baserede lægemidler til behandling af forskellige kræftformer som for eksempel prostatakræft. Virksomhedens arbejde baserer sig på forskningsresultater fra forskning i enzymer ved grundforskningscentret for epigenetik ved Københavns Universitet. Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan grundforskning på sigt kan føres direkte over i løsningen af en tung samfundsmæssig udfordring. Eksemplet er bare en af mange af fondens succeshistorier fra de forgangne tyve år. Jeg ser frem til, at fonden bliver ved med at levere denne type succeshistorier de næste tyve år.

5 Politik Fremtidens danske nobelprisvindere? Da Skou fik nobelprisen i 1997 var Danmarks Grundforskningsfond stadig i sin tidlige ungdom. De første centre var kun lige blevet oprettet få år forinden. I dag er fonden en veletableret finansieringsinstitution i det danske forskningslandskab Der er sket meget siden da, men konkurrencen om at komme først med fremtidens teknologier og vinde de fornemme priser er ikke blevet mindre. Nu er priser selv nobelprisen ikke et mål i sig selv, for priser har trods alt aldrig reddet liv eller forbedret verden. Det er den geniale forskning og store opdagelser, som går forud for priserne, der er vigtig. Den slags nybrud og grænseafdækning kræver tid, tålmodighed og ressourcer. Med den nye kapitaltilførsel til Danmarks Grundforskningsfond har vi givet nogle af Danmarks bedste forskningsmiljøer netop det. Tre nye medlemmer af InnovationsFonden Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har udpeget tre nye medlemmer til bestyrelsen for InnovationsFonden. Corinna Cortes, Anne Skriver og Trine Winterø er udpeget som nye medlemmer af bestyrelsen for InnovationsFonden af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. De nye medlemmer beskikkes for en treårig periode og vil indtræde i bestyrelsen den 1. januar Jeg er glad for, at disse tre særdeles kompetente personer har sagt ja til at bidrage til det vigtige arbejde, som er påbegyndt med etableringen af InnovationsFonden den 1. april Jeg ser frem til samarbejdet, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. De tre nye medlemmer afløser Jørgen Mads Clausen, Conni Simonsen og Peter Olesen, som indtrådte i InnovationsFondens overgangsbestyrelse i forlængelse af, at de indtil 1. april 2014 var formænd for henholdsvis Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation og Det Strategiske Forskningsråd. De tre formænd fortsætter som medlemmer af overgangsbestyrelsen frem til udgangen af Jeg gerne benytte lejligheden til allerede nu at takke Jørgen Mads Clausen, Conni Simonsen og Peter Olesen for det store arbejde, de har udført med at gøre overgangen til InnovationsFonden så smidig, som det har været tilfældet. Vi har i dag få måneder efter etableringen en funktionsdygtig fond, og derved har vi skabt nyt momentum for den strategiske forskning, teknologiudvikling og innovation i Danmark til gavn for vækst og beskæftigelse, siger Sofie Carsten Nielsen. Om Innovations- Fonden Danmarks Innovationsfond, InnovationsFonden, har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. InnovationsFonden skal særligt understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. Corinna Cortes Corinna Cortes er leder af et af verdens førende private innovationsmiljøer, Google Research. Hun har bred erfaring fra både universiteter og kommercielle forskningsmiljøer, og hun har en særdeles stærk forskningsprofil inden for IKT. Corinna Cortes er adjungeret professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Hun er uddannet i fysik fra Niels Bohr instituttet og ph.d. i computer videnskab fra University of Rochester. Hun er i dag bosiddende i New York. Anne Skriver Anne Skriver er uddannet mejeriingeniør med en ph.d. i mejeriteknologi. Hun er Vice President, Innovation Dairy, i Chr. Hansen A/S, hvor hun har bestridt forskellige stillinger. Hun har tidligere siddet i bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd. Trine Winterø Trine Winterø er adm. direktør for MedTech Innovation Center i Aarhus. Trine Winterø er ph.d. i molekylær genetik og har mange års erfaring fra arbejdet med forretningsudvikling, entrepreneurship og ventureinvesteringer, særligt inden for biotek, medtech og sundhedssektoren. Hun har tidligere været adm. direktør for Symbion Management A/S, Symbion Capital og partner i SEED Capital. MTI 4 5

6 Innovation Innovationskompetencer på tværs Af Annemette Digmann, Midtlab, Region Midtjylland Brug kriserne til at skabe noget nyt Vi står overfor kolossale forandringer og kriser vi slet ikke kan forestille os omfanget af. Vi har eller får mangel på eksempelvis råstoffer, finanser, energi, arbejdskraft. Valget står mellem at afvente eller at gribe mulighederne og opbygge strategier, der positivt kan imødegå ændringerne. I Region Midtjylland har Vækstforum vedtaget en innovationsstrategi, hvor visionen er, at det er de samfundsmæssige udfordringer, der er morgendagens forretningsområder. Det betyder at Vækstforum opfordrer til at vi aktivt opsøger kriserne og forsøge at håndtere dem inden de bliver uhåndterlige. Derfor er vi allerede nu i gang med at kreere radikalt nye løsninger og har oplevet at det kræver at der udvikles nye kompetencer på tværs i organisationen og på tværs af organisationer. I denne artikel vil jeg afslutningsvis omtale de nødvendige kompetencer, der skal udvikles, hvis Danmark skal udvikle sig til et af de mest innovative samfund i verden og ikke kun i regeringsretorikken. Hvad er innovation Men inden vil vi kort dvæle ved vores forståelse af innovation Der forgår naturligvis allerede innovation i mange virksomheder; men megen innovation foregår i høj grad i ubemærkethed og den er heller ikke tilstrækkelig radikal. Der er behov for, at ledere på alle niveauer sætter fokus på innovationsprocesserne. Innovation betyder fornyelse og man kan både arbejde med at forny produkter og processer. Det er vigtigt at innovationen fører til merværdi for organisationen. Innovation er kendetegnet ved, at: Der skal være tale om kendt eller ny viden brugt eller kombineret på nye måder. Ideerne skal omsættes til praksis og de skal tilføre organisationen en merværdi. Der er tale om en dristig og eksperimenterende tilgang og man må kunne tåle at resultatet ikke kendes på forhånd. Et eksempel, der kan illustrere definitionen, kommer fra South Station i Boston, der i forbindelse med at banegården skulle have nyt gulv, lagde dynamoer mellem fliserne. Der er dagligt mange mennesker på banegården og når de bevæger sig fra indgangen til billetautomaten og videre til perronen producerer de nu energi også til det omgivende samfund. Dynamoer er en kendt teknologi, der her bruges på en ny måde. Ideen til den energiproducerende banegård udsprang af en opgave nogle MIT studerende fik. Deres løsningsforslag var så spændende, at det måtte omsættes til praksis og det er helt åbenbart at der her produceres merværdi. Da de studerende fik opgaven: at udarbejde en energibesparende offentlig bygning, studerede de som det første de allerede udviklede teknologier: vind- og solenergi, genindvinding af varme, energibesparende ruder og meget andet. Det var dog først da en af de studerende satte plakater op på universitetet, hvor han bad om hjælp, at gennembruddet kom. Et af svarene lød: har I overvejet bølgeenergi? Den radikale innovation opstår ofte, når man vover at inddrage et udefrakommende blik. Innovation er både noget der iscenesættes bevidst som særlige begivenheder, samtidig med at innovation også findes skjult i hverdagens arbejde. Og det er der måske især dér vi skal blive bedre til at fange ideen og holde den fast. Vi skal både igangsætte planlagte innovationsforløb og have innovation gjort til en del af den daglige drift. Af og til hører vi ledere og medarbejdere sige: vi har ikke tid til udvikling, da vi bliver presset på ressourcerne fra alle side. Svaret kan være at igangsætte et innovativt projekt, netop fordi man er tvunget til at forholde sig til om opgaverne kan løses anderledes, så der frigøres ressourcer til innovation. Innovationsspørgsmålet lyder således: hvordan får vi tid til innovation, når driften udfylder hele dagligdagen? Tænk nyt på tværs Vi skal opsøge og udfordre kriserne. Stort set alle steder i det offentlige er der allerede nu mangel på arbejdskraft indenfor velfærdsområderne, og når man gennem 6-7 år har forsøgt at tiltrække lærere til folkeskoler i Vestjylland, så er næste skridt måske at forestille sig en skole med mange færre lærerressourcer. Hvordan ser lærerrollen så ud? Hvilke teknologier skal udvikles? Hvilken reform på det pædagogiske område vil det kræve? Kan lokalsamfundet inddrages i en ny måde at tænke skole på? Et sådant projekt realiseres ikke af sig selv. Vi ved at noget nyt kan opstå, når grænser brydes eller overskrides ved at vi arbejder på tværs af fag, kulturer og virksomhedstyper. Det går dog ikke altid lige gelinde. Der skal ledelse til. Derfor har Vækstforum i Region Midtjylland besluttet dels at sætte sig i spidsen for at noget nyt kan ske, dels at stille en midlertidig innovationskraft til rådighed for de organisationer, der vil indgå i en cocreation af innovative løsninger. Det betyder at regionen i første fase kan bistå med ideer, kan kontakte andre kommuner, ministerier, forskning- og

7 Innovation vidensinstitutioner og relevante private virksomheder. Når partnerskabet er etableret og parterne har fundet hinanden i en fælles opgaveløsning, flyttes assistancen til andre områder. I Fredericia kommune har ledelsen identificeret en række udfordringer, idet prognoserne siger at der vil være mangel på arbejdskraft og økonomiske ressourcer, samtidig med at borgernes forventninger og krav til de offentlige serviceydelser er voldsomt stigende. Derfor har man forsøgt at identificere en række temaer, der kræver radial innovation. En af visionerne er udtrykt i sloganet Den energiproducerende kommune og udfordringen er formuleret som et innovationsspørgsmål: Hvad nu hvis Fredericia kommune producerede dobbelt så meget energi som vi forbruger? Fredericia ønsker med visionen at blive landets centrum for miljørigtig energi og på europæisk plan at blive prototype for fremtidens co2 neutrale byudvikling. Også i dette eksempel er det tydeligt, at det ikke er muligt at kommunen selv kan realisere visionen. Der skal for alvor tænkes og handles på tværs af sektorer, fag og videnområder. Innovationshelten Det er vigtigt med forbilleder og eksempler især når det drejer sig om innovation. Et af mine arbejder på et universitet. Selv om forskning er en vigtig ingrediens i mange former for innovation, så fører arbejdet i dette regi ikke nødvendigvis til innovation. Jeg har dog mødt en leder, for hvem det lykkedes at finde nye veje igen og igen og som i dag står i spidsen for et af de førende forskningscentre i verden. Det største for mig er, når førligheden hos et menneske kan reddes, siger denne forsker og leder, der trippeljobber, idet han både er overlæge på universitetshospitalet, forskningsprofessor på universitetet og er endelig centerleder på et grundforskningscenter, således at han i praksis kan demonstrere, hvad der kan komme ud af det tætte samarbejde mellem forskning og klinik. Forskeren arbejder inden for neuroområdet med blodgennemstrømning i hjernen. Han har udviklet en software, der gør det muligt at se skaderne hos apopleksipatienter og derved redde hjernevæv. Ny gennembrydende forskning kræver mange ressourcer, men det er vanskeligt at få midler fra grundforskningsfonden, idet denne primært giver penge til ny viden frem for til ny kunnen. Sammen med private firmaer søger han midler fra EU-fonde med det formål at omsætte grundforskning til anvendt forskning ved at udvikle en prototype, der kan fungere på et hospital, selv om der ikke er tilknyttet forskning. Forskeren overkommer således de hindringer, der er indbygget i forskningssystemet med den effekt, at da prototypen er udviklet, kan man på alle sygehuse foretage en meget avanceret diagnosticering af hjernen. Projektet demonstrerer at ny viden og ny kunnen sagtens kan udvikles side om side. Ud over det tværsektorielle samarbejde mellem klinik og forskning indfører han som leder også tværfagligheden i det daglige arbejde. Han er selv dobbeltuddannet. Først som astrofysiker, siden som læge. Han opdager hurtigt, at som fysiker kan han noget andet end den, der kun er læge, og at de sammen kan mere end dobbelt så meget. Desuden opdager han ved et tilfælde at en musiker ved noget om hjerner, der kan skabe et gennembrud i hans egen forskning. I dag har han sammensat sine forskerteam således, at der altid er en repræsentant fra naturvidenskab, en fra humaniora eller samfundsvidenskab og en lægeuddannet. Samarbejdet mellem faggrupperne er ikke kommet af sig selv. De sidder tre og tre sammen på kontorerne omkring en fælles opgave og en fælles kaffemaskine. Faglighederne blandes omkring en konkret opgave. Når jeg spørger, hvorfor forskeren ansætter filosoffer på et neurocenter, er svaret, at hjernen ikke kan studeres isoleret. Forskeren ønsker at samle alle de faggrupper, der har en holdning til hjernen. Vi er nemlig ikke kun hjerner, vi er mennesker der skal kunne fungere i et samfund siger han. Projektet er lykkedes, men det har været op ad bakke ind imellem. Når jeg spørger lederen, hvad han gør, når han møder en forhindring, henviser han til et landskab i Kina, som han har besøgt. Her var der nogle meget smukke bjerge, som det var umuligt at passere, med mindre man benyttede sig af de vandstrømme, der findes ved foden af bjergene, og som gennemskærer disse via et tunnelsystem. Når han står over for en ny problemstilling, overvejer han, hvor vandstrømmen går i det konkrete tilfælde. I den konkrete case, har den største udfordring været den kultur, der findes på universitetet, hvor det hverken er velanset at have et direkte anvendelsesperspektiv på sin forskning eller at oprette et firma. Status opnår man ved at fastholde renheden i forskningen at forske for forskningens skyld. Vi har her at gøre med en ildsjæl, der vil noget for nogen. Han ser et behov, som han gør noget ved på trods af vanskelighederne. Han har en ide, der overskrider grænser, og han udviser stor vedholdenhed, selv om ingen støtter projektet i begyndelsen. Tværtimod bliver han tudet ørerne fulde med, at det både vil være dyrt og dumt at gå videre med projektet. Han har desuden en personlig erfaring med, at tværfaglighed kan løse problemstillinger på en måde, der giver merværdi, hvis de forskellige fagligheder sættes i scene og i spil på den rigtige måde. En tydelig opgave og den fysiske iscenesættelse er vigtig. Det at placere forskellige fagligheder i et fælles rum og give dem en opgave, de skal løse i fællesskab, medvirker til, at der opstår en fælles bevidsthed, der fører til innovation. Man kan ikke satse på, at tværfagligheden i sig selv skaber noget nyt. Denne leder er ikke bekendt med, at der findes forskning, der understøtter hans ideer. Han ved intuitivt, hvad det vil være godt at gøre. En sådan intuitiv viden opstår, når man forsøger sig igen og igen og reflekterer over, hvad det er, der får ting til at lykkes. Intuitiv viden kan opstå af sig selv, men det går hurtigere med at opbygge den intuitive viden, hvis man arbejder bevidst på det, og intuitiv viden (at man handler rigtigt i første hug ud fra en kropslig fornemmelse) kan spare lederen og arbejdspladsen for megen tid og bøvl. Lederen fra har været udsat for mange benspænd, men har overvundet dem ved at: Have en klar vision, der når ud over ham selv, Være vedholdende Have en evne til intuitivt at vide hvad der skal til for at ændre en situation Denne leder er en af mine innovationshelte. Det er altid muligt at spejle sig i hans konkrete fortællinger og på den måde blive inspireret til at fortsætte det nødvendige innovationsarbejde. Nye kompetencer Når vi skal skabe fornyelse kræver det også nye kompetencer. Ud over kompetencerne til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt, er der især behov for at der udvikles organisatoriske kompeten MTI 4 7

8 InnovATIon cer, der kan igangsætte, understøtte og afslutte innovationerne. Ledelseskompetencer Ledelse spiller en altafgørende rolle, når den gode ide skal blive til virkelighed. Når jeg taler om ledelse tænker jeg både på den formelle leder og den projektleder, der står i spidsen for et konkret projekt. I forbindelse med analysen af en lang række innovationer fandt vi fem kompetencer, der karakteriserer de ledere, der lykkes med innovationerne. For det første skal man være den strategiske aktør. Som i tilfældet med innovationshelten er det vigtigt at have en langsigtet vision for opgaveløsningen, herunder at have fokus på virksomhedens fremtidige vilkår. Den strategiske aktør har blik for de ekstraordinære muligheder, der opstår og viger ikke tilbage for at tage store skridt for at realisere dem. Det er bl.a. dét min innovationshelt er rigtig god til. For det andet skal man kreere et internt miljø for innovation. Ledelsesopgaven er at være kulturskaberen, der sikrer at der er plads til kreativiteten på den ene side og systematikken på den anden. Ideudvikling er ikke meget bevendt uden kompetencen til prioritering, læring og vedholdenhed. En tredje kompetence kalder vi forbindelsesofficeren. Skal innovation fremmes må enhver leder kunne se ud over det interne hierarkis grænser. Det er det innovationshelten er i stand til. En delmængde af denne kompetence omtaler vi som partnerskabskompetencer og den vender jeg tilbage til. For det fjerde skal man have kompetencer til at coache sine medarbejdere ved at udfordre, stille spørgsmål og komme med ideer, der befordrer innovationen. Hertil kommer, at man skal kunne sætte det rigtige hold og have en fornemmelse for hvornår eksempelvis en lingvist vil kunne tilføre en sundhedsfaglig gruppe netop dét de har behov for. Endelig skal lederen have en metodebevidsthed om innovationsprocesser, så hun eksempelvis ved hvornår der skal skabes interaktion mellem forskellige vidensformer, hvornår anderledes kompetencer skal inddrages eller nye metoder skal opfindes og afprøves. Organisations kompetencer Besidder lederen disse fem kompetencer og kan udfolde dem i praksis er der en stor mulighed for at virksomheden udvikler de organisatoriske innovationskompetencer. Ledelse spiller en afgørende rolle og det gør medarbejdernes engagement selvfølgelig også. Men vi kan registrere at følgeskab (næsten) opstår af sig selv, hvis medarbejderne udsættes for det lederskab jeg har beskrevet ovenfor. For igen at bruge innovationshelten som eksempel, så er det netop på den måde han har overvundet modstanden i organisationen og nu er leder for et af de førende forskningscentre i verden. Flexoduct JRV A/S Nimbusvej 10 DK-2670 Greve Tlf.: sales@jrv.dk Web: Punktsug Ventilationsteknisk person & produkt beskyttelse Kemikaliekøleskab med udsugning Sugeskærme

9 InnovATIon Personlige kompetencer Det kræver mod og vedholdenhed at kaste sig ud i innovative processer. Hvis man har det bedst med på forhånd at vide hvad et projekt skal ende med, så bliver innovationshøjden ikke særlig høj. Man skal trives med usikkerhed og eje evnen til for et øjeblik at sætte den kendte opgaveløsning ud af kraft for at undersøge om opgaven kan løses mere effektivt eller med større kvalitet. Man skal også kunne rumme den modstand fra kolleger eller medarbejdere, der altid vil opstå, når der sættes spørgsmålstegn ved traditionen. Partnerskabs kompetencer Skabe samarbejde mellem konkurrerende virksomheder Balancere mellem det tværgående projekt på den ene side og egen organisations interesser på den anden. Når man ikke kan lede gennem ordrer, så er det snarere den gode ide, det gode argument, påkaldelse af den fælles interesse, der kan bringe interessenterne sammen. Lederen for bordenden af det runde bord er derfor snarere en facilitator end en formel leder. At facilitere en proces på tværs af virksomheder stiller krav om nye kompetencer: At styre og planlægge processer, samtidig med at man kan rumme uforudsigeligheden i selve processen At man kan mobilisere ejerskab hos alle interessenter og opretholde deltagernes kontinuerlige commitment At man både kan indgå i dialog og forhandling og være konfliktløser. Kunne lede overgangene mellem projektfaser og projektaktører. De nye kompetencer læres ikke kun på skolebænken. Der skal træning til. I vores innovatør uddannelse er vi derfor gået tilbage til tidligere tiders action learning principper, hvor teori og praksis er knyttet tæt samme for at opnå den nødvendige effekt. Se mere på Når man leder innovationer uden af have en formel autoritet opstår der en lang række udfordringer, idet man som projektleder skal kunne: Netværke, skabe relationer og opbygge tillid Læs mere Digmann, A.: Offentlig innovation. Børsens Forlag 2006 Digmann, A.: Principper for offentlig innovation. Børsens Forlag 2008 MTI 4 9

10 Innovation Fra forskning til innovation: Virksomheders udbytte af offentlige innovationsordninger MARIA THERESA NORN Analysechef, tænketanken DEA JEPPE WOHLERT Seniorkonsulent, tænketanken DEA JESPER ALLERUP Chefkonsulent, DI Danske virksomheder udfører ofte mere risikofyldt forskning og udvikling, hvis projektet støttes af offentlige innovationsordninger. Ordningerne gearer virksomhedens investeringer og sætter rammen om forpligtende samarbejder med universiteter og det gør virksomhederne i stand til at løfte udviklingsopgaver, de ellers ikke ville kunne løfte. Men gode samarbejder kræver masser af tid, gensidig tillid og god projektledelse, hvis resultatet skal være innovation og nye højteknologiske eksportprodukter. Det viser analyse fra tænketanken DEA og DI, der stiller skarpt på offentlige forsknings- og innovationsordninger set fra virksomhedernes perspektiv. Danmark investerer årligt tæt ved 2,5 milliard kr. i offentlige ordninger, som støtter samarbejde om forskning, udvikling og innovation (FUI) mellem virksomheder og videninstitutioner, med det primære forhold at skabe mere innovation i danske virksomheder. Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan og hvorvidt de offentligt støttede samarbejder mellem virksomheder og universiteter bidrager til innovation og vi ved meget lidt om, hvad virksomhederne får ud af at deltage i de projekter, som ordningerne støtter, hvad der afgør, at samarbejdet bliver en succes, og hvornår virksomheder og forskere lægger et stort engagement i projekterne. Tænketanken DEA og DI stiller skarpt på videnbehovet med en analyse af de eksisterende erhvervsrettede forsknings- og innovationsordninger set fra virksomhedernes perspektiv. Analysen konkluderer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 400 virksomheder og 28 dybdegående virksomhedsinterviews, at offentligt støttede projekter kan have stor betydning for store såvel som små virksomheders evne til at udforske nye teknologiske veje og udvikle innovative nye produkter og processer. Men vejen fra forskningssamarbejdet til nye innovationer er ofte lang, og forskellene på virksomhedernes udbytte af samarbejdet med universiteterne store. Derfor er det afgørende, at både virksomheder og universiteter ved samarbejdets start gør sig klart, hvad de vil med samarbejdet. Virksomheder planter nye træer Analysen viser, at den vigtigste årsag til, at virksomheder deltager i offentligt støttede FUI-projekter, er deres styrkede muligheder for at udvikle innovation. Store såvel som små virksomheder engagerer sig for at få adgang til viden og teknologi, som på kortere eller længere sigt kan føre til innovation og konkurrencefordele. Det forpligtende forskningsbaserede samarbejde med videninstitutioner giver nemlig virksomhederne mulighed for at løfte større, mere ambitiøse projekter, end de kan løfte alene. De fleste virksomheder, selv de største og mest FUI-intensive, har begrænsede ressourcer til forsknings- og udviklingsarbejde. Hovedparten af disse ressourcer er desuden typisk allokeret til andre nødvendige udviklingsprojekter. Den offentlige gearing af virksomhedens investering betyder, at virksomheden kan investere i mere risikofyldte projekter. Virksomhederne deltager med andre ord ikke i ordninger for at plukke lavthængende frugter. Selv om muligheden for at få input til innovation er en vigtig årsag til at deltage i offentligt støttede FUIprojekter, så forventer de fleste virksomheder ikke at få markedsklare produkter som led i selve projektet. Virksomheder opfatter i stedet innovation som noget, der sker internt i virksomheden, der kan betyde nye produkter m.m. efter at projektet er afsluttet. Der er ofte en uforudsigelig og usikker vej fra resultaterne af et FUI-samarbejde til innovation, og virksomheder forventer først at se en prototype eller et egentligt produkt alt fra et til 15 år efter afslutningen af et projekt.

11 Innovation Tidlig inddragelse fremmer engagement Analysen viser desuden, at virksomhedens indflydelse i ansøgningsfasen typisk har stor betydning for udvælgelse af relevante, kvalificerede partnere, for etablering af en klar rollefordeling og en god samarbejdsrelation parterne imellem fra starten af og for, hvor relevant projektet i sidste ende bliver for virksomheden. Flere virksomheder har prøvet at føle sig som alibipartner i et projekt, som blev initieret af offentligt ansatte forskere, og som virksomheden ikke havde været med til at forme. Adskillige virksomheder understreger i analysen, at denne form for inddragelse ikke er særligt attraktiv for dem. En del af de store virksomheder giver direkte udtryk for, at de i dag er mindre villige til at indgå i projekter, som de ikke har været med til at forme, end de tidligere har været. Et tillidsfuldt samarbejde er afgørende Tillid mellem parter er afgørende for, at projektdeltagere har incitament til at lægge viden og teknologier ind i et fælles projekt. Der skal være tillid til, at andre deltagere ikke løber med éns ideer, og der skal være tillid til, at deltagerne i projektet udfylder deres roller og overholder aftaler. En del virksomheder har oplevet at føle sig taget som gidsel i et projekt, hvor de ikke havde den forventede indflydelse. For at etablere eller fastholde et tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt for virksomhederne at sikre en god forventningsafstemning i starten af projektet og effektiv projektstyring undervejs. Adskillige respondenter fremhæver den tidligere Højteknologifondens tilgang som en god model for, hvordan offentlige bevillingsgivere kan fremme effektiv forventningsafstemning før projektstart. Klar strategi og realistisk forpligtelse påvirker engagement Virksomhedens engagement i et projekt afhænger bl.a. af, hvor højt prioriteret projektet er i virksomheden. Virksomheder har ganske enkelt ikke altid en stor interesse i et projekt, fx hvis afkastet er meget usikkert, eller hvis virksomheden ikke ser det som et strategisk vigtigt projekt. Virksomhedens engagement i et projekt styrkes som regel, hvis virksomheden og ikke mindst ledelsen har en klar strategi for, hvordan projektets resultater forventes at spille ind til dens øvrige forsknings- og udviklingsaktiviteter. Pr. 1. april samledes en række offentlige forsknings- og innovationsordninger under Danmarks Innovationsfond. DEA og DIs analyse kan forhåbentlig være inspiration til Innovationsfondens arbejde og bidrage til en nuanceret, kvalificeret videre diskussion af, hvordan vi bedst indretter eksisterende erhvervsrettede forsknings- og innovationsordninger. Artiklen bygger på rapporten «Fra forskning til innovation om virksomheders brug af erhvervsrettede forsknings- og innovationsordninger», DEA og DI; 2014, se fra-forskning-til-innovation-om-virksomheders-brug-af-erhvervsrettede-forsknings-og Fremtidens e-sundhed Med vores standard rammesystem Cambio COSMIC definerer vi morgendagens behandling og pleje med maksimal patientsikkerhed, fleksible løsninger og effektive behandlingsforløb. Gartner Group har kategoriseret Cambio COSMIC One of nine global EHR s som den eneste i Norden. I Region Syddanmark, Forsvaret, Færøerne og Grønland er man takket være Cambio COSMIC i fuld gang med at realisere visionen om en sammenhængende, patientcentreret behandling og pleje. I Kronobergs län (Sverige) kæder Cambio COSMIC hele den primære behandling sammen med kommunernes ældreomsorg, og EU har officielt udnævnt Kronoberg som The benchmark for EHR implementations in Europe. Dagens Medicin i Sverige har i 2012 udtalt at alle Sveriges bedste sygehuse anvender Cambio COSMIC. Besøg os på og få mere at vide om ITsundhedsgenerationen.

12 Innovation/OPI Skab effektivitet, kvalitet og vækst via offentlig-private innovationspartnerskaber Offentlig-privat samarbejde udgør en rigtig god platform for at udvikle nye og smartere løsninger, og potentialerne i samarbejdsformen offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) er store. Men komplicerede udbudsregler og manglende viden afholder mange offentlige myndigheder og private virksomheder fra at indgå i et innovationssamarbejde. Af Mai Buch, formand for Rådet for Offentlig- Privat Samarbejde Den offentlige sektor køber årligt ind for næsten 300 mia. kr., og med en købekraft på en sjettedel af Danmarks BNP kan den offentlige sektor spille en afgørende rolle i udviklingen af fremtidens løsninger. Med OPI er det muligt at udvikle nye og smartere produkter og løsninger i samspil mellem offentlige og private aktører. Interessen for OPI er stigende, og analyser og erfaringer peger på, at der er store potentialer i OPI. Både for den offentlige part, der får nye produkter og mere effektive arbejdsgange, som kan få skattekronerne til at række længere. Og for den private part, som får incitament til at udvikle nye løsninger og mulighed for at teste dem i praksis et springbræt til vækst samt nye og større markeder. Udbudsregler og manglende viden står i vejen for OPI Trods potentialerne er det langt fra gængs praksis at kaste sig ud i innova tionssamarbejder. Rådet for Offentlig- Privat Samarbejdes analyse Innovationsfremmende indkøb fra 2013 viste, at kun 12 pct. af danske, offentlige indkøbere havde samarbejdet med private leverandører om innovationsprojekter. Næsten hver fjerde indkøber forklarede, at komplicerede udbudsregler var hovedårsagen til, at de fravalgte at indgå innovationssamarbejder med private aktører. Det samme billede tegner sig i andre analyser på området. Det vil den kommende danske udbudslov forhåbentlig dæmme op for. Her implementeres det udbudsdirektiv, som tidligere i år blev vedtaget af Det Europæiske Råd og i Europaparlamentet, hvor innovationspartnerskaber indgår som ny udbudstype. Det gør det muligt at sende en opgave i udbud uden at specificere, hvordan den skal løses. I stedet vil det være op til den offentlige myndighed og tilbudsgiveren at udvikle den bedste, nyskabende løsning sammen. Men enklere udbudsregler kan ikke stå alene. Mere end hver tredje indkøber i ovennævnte undersøgelse oplevede ikke samarbejde med private leverandører om innovation som relevant, mens en anden tredjedel ikke kunne forklare, hvorfor de ikke arbejder sammen med en privat leverandør om et innovationsprojekt. Det vidner om manglende kendskab til både potentialer og positive erfaringer med blandt andet OPI. Der er således fortsat behov for at indsamle og formidle viden om OPI, ligesom offentlige indkøbere og myndigheder kan blive langt bedre til at dele deres erfaringer på tværs af faggrænser såvel som kommune- og regionsgrænser. På den måde kan viden spredes, så offentlige myndigheder kan trække på udbyttet og gevinsterne af de innovationsprocesser, der allerede er gennemført hos andre myndigheder. Opskriften på succes Selvom OPI rummer store potentialer, så er det ikke alle, der giver gode effekter for både den offentlige og private part. KORA udgav i foråret Evaluering af erfaringer med OPI på velfærdsområdet, som identificerer en række parametre for at opnå positive resultater af innovationspartnerskaber. For det første skal den offentlige myndighed definere en tydeligt afgrænset problemstilling, og der skal gerne findes et kommercielt potentiale for løsningen. For det andet er det afgørende, at håndteringen af udbudsreglerne afklares tidligt i processen. For det tredje afhænger innovationspartnerskabets succes af løbende dialog, tillid, engagement og opbakning til projektet. De parametre har alle været til stede i projektet Sår i Syd. Her udviklede Sygehus Sønderjylland, hjemmesygeplejen i fire sønderjyske kommuner og virksomheden Dansk Telemedicin sammen nye arbejdsgange på sårbehandlingsområdet. Løsningen indebærer, at kroniske sår kan tilses og diagnosticeres af en specialist over afstand ved, at hjemmesygeplejersken tager fotos af patientens sår. Fotos og erfaringer samles i en data

13 Innovation/OPI base, så sårbehandlere på tværs af landet kan lære af hinanden. Projektet har gjort diagnosticering hurtigere, ført til færre amputationer, bedre sårheling og færre ambulatoriekonsultationer. Desuden har de deltagende medarbejdere oplevet et kompetenceløft, patienterne oplever en øget kvalitet i behandlingen, og Dansk Telemedicin har fået adgang til nye markeder. Løsningen udbredes i Danmark, er allerede solgt til Norge, og der er stor interesse for produktet fra en række asiatiske lande. Et sidste afgørende parameter for at lykkes med OPI er opbakning til og forankring af projektet. På den måde kan man sikre, at innovationsprocessen ikke strander, og at de udviklede koncepter og løsninger bliver implementeret. For først når idéen omsættes i organisationen, høster den offentlige part for alvor frugterne af samarbejdet. OPI er ikke den eneste vej til innovation OPI kan være et nyttigt værktøj, når en offentlig myndighed står overfor at skulle udvikle, implementere eller indkøbe nye løsninger, som ikke på forhånd entydigt kan beskrives eller kravspecificeres. Men generelt rummer offentlige indkøb og offentlig-privat samarbejde nogle spændende muligheder for innovation, som vi kan blive bedre til at udnytte. Der er rig mulighed for gennem udbud at sikre innovation i opgaveløsningen blandt andet ved at stille funktionskrav eller gennemføre hele udbud som funktionsudbud. Gribskov Kommune er et eksempel på en offentlig myndighed, der gennem udbud har sikret sig løbende nytænkning i opgaveløsningen. I det seneste udbud på ældre- og socialområdet har kommunen eksempelvis forpligtet leverandørerne til at betale 1 pct. af deres omsætning til et innovationspartnerskab. Lignende innovationspartnerskaber på området har i Gribskov tidligere ført til udvikling og afprøvning af nye velfærdsteknologier som robotstøvsugere og plejestole mv. Både borgere og medarbejdere har været glade for løsningerne, og leverandørerne har set samarbejdet som en mulighed for at forfine og nytænke deres egen indsats. Gribskov Kommune beskriver selv innovationspartnerskabet som en triple win situation, som både borgere, kommunen og leverandørerne får gavn af. Fakta om OPI Offentlig-private innovationspartnerskaber: Er et samarbejde, hvor offentlige og private aktører sammen udvikler nye produkter eller processer. Er typisk resultatet af, at en offentlig myndighed efterspørger en løsning, som ikke findes på markedet. Kan skabe effektivisering og øge kvaliteten i den offentlige sektor og vækst i den private sektor. Flere vover sig ud i innovationsprojekter Flere offentlige myndigheder og private virksomheder begynder at prøve kræfter med innovationspartnerskaber. KORA kunne i starten af året registrere 249 regionale og kommunale OPI-projekter. Det vidner om interessen for OPI og om, at både offentlige myndigheder og private virksomheder ser fordelene i innovationspartnerskaberne. I Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde følger vi løbende udviklingen, og i den kommende tid vil vi se nærmere på nye samarbejdsformer mellem det offentlige og private, og herunder se på samarbejdsformer der har innovation som omdrejningspunkt. På den måde kan vi fremadrettet være med til at ruste offentlige myndigheder til at tilrettelægge succesfulde offentlig-private samarbejder om innovation. Fakta om ROPS Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har til opgave at skabe ny viden om praksis og effekterne af samarbejdet mellem det offentlige og private. Rådets opgave er at understøtte konkurrencen om de offentlige opgaver og fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Frederik Pétursson Madsen Ny innovationskonsulent i Medicoindustrien Frederik Pétursson Madsen er d. 11 august tiltrådt som innovationskonsulent i Medicoindustrien med ansvar for udvikling af branchens innovationsmiljø. I stillingen trækker Frederik på sin erfaring som iværksætter i et medico startupfirma og erfaring fra tidligere stillinger i bl.a. Dansk Industri. Frederik er uddannet M.Sc. Management of Innovation & Business Development fra Copenhagen Business School. Medicoindustrien er brancheorganisation for virksomheder, der i Danmark udvikler, producerer, sælger, eller på anden vis har interesse i medicinsk udstyr, og foreningen arbejder aktivt for at fremme medlemmernes erhvervsmæssige og politiske interesser i Danmark og internationalt. Desuden er Medicoindustrien Danmarks største private udbyder af branchespecifikke kurser og seminarer målrettet medarbejdere i medicovirksomheder. MTI 4 13

14 Love/Regler Nye regler om tilknytning og økonomiske fordele til sundhedspersoner Af advokat Christian Marquard Svane og Partner Martin Dræbye Gantzhorn, Horten Folketinget vedtog den 20. maj 2014 en lov, der vil ændre den måde, hvorpå medicinalvirksomheder og producenter af medicinsk udstyr kan interagere med danske sundhedspersoner. Endvidere giver loven, der træder i kraft den 1. november 2014, en langt højere grad af gennemsigtighed. Medicinalvirksomheder og producenter af medicinsk udstyr, som driver virksomhed i Danmark, skal forberede sig på et nyt lovgivningslandskab. De nye regler består af to forskellige ordninger og principper, der omhandler: Sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder Virksomheders ydelse af økonomiske fordele til sundhedspersoner. Tilknytning I medfør af gældende ret skal læger, tandlæger og apotekere have forudgående tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, førend de kan være fagligt og/eller økonomisk tilknyttet en lægemiddelvirksomhed. De nye regler udvider anvendelsesområdet for disse regler på to punkter: Tilknytning til producenter af medicinsk udstyr omfattes Sygeplejersker omfattes (men kun i forhold til medicovirksomheder). Endvidere afskaffes tilladelsesordningen for visse former for faglig og økonomisk tilknytning, hvis tilknytningen anses for værdifuld ud fra en faglig synsvinkel og kun indebærer en ringe risiko for påvirkning af sundhedspersonens upartiskhed (eksempler er tilknytning relateret til uddannelse og forskning ). I stedet skal sundhedspersonen blot indberette samarbejdet til Sundhedsstyrelsen. Der vil dog stadig gælde en tilladelsesordning for tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder, der har karakter af rådgivning, f.eks. deltagelse i advisory boards. Virksomhedernes forpligtelser er: Inden tilknytningen påbegyndes at informere en sundhedsperson om dennes pligt til enten at ansøge om forudgående tilladelse fra Sundhedsstyrelsen eller informere Sundhedsstyrelsen. Virksomheder, der ikke opfylder dette informationskrav, kan blive pålagt bøder. At indsende en årlig indberetning til Sundhedsstyrelsen med nærmere oplysninger om alle de sundhedspersoner, der har været tilknyttet virksomheden i løbet af det foregående kalenderår. På grundlag af sundhedspersonens ansøgning/information vil Sundhedsstyrelsen informere offentligheden om følgende: Sundhedspersonens navn/identitet Virksomhedens identitet En beskrivelse af tilknytningen og dens varighed og Den samlede værdi af alle vederlag, som virksomheden har betalt til sundhedspersonen i et kalenderår. Som en afsluttende bemærkning er det værd at bemærke, at den nye lov vil introducere en registreringsordning for sundhedspersoners fremtidige erhvervelse af aktier (eller andre former for ejerskab) i virksomheder, der markedsfører lægemidler eller medicinsk udstyr. Sundhedspersoner kan dog erhverve aktier op til en værdi af kr i hver virksomhed, forudsat at Sundhedsstyrelsen informeres herom. Sundhedsstyrelsen vil offentliggøre oplysninger om sådanne aktiebesiddelser. Økonomiske fordele Det er vigtigt at være opmærksom på, at udtrykket sundhedsperson i forhold til økonomiske fordele ikke er begrænset til læger, tandlæger, sygeplejersker og apotekere, men en meget bredere gruppe af fagfolk, herunder (men ikke begrænset til) radiografer, jordmødre og ledende medarbejdere i de detailforretninger, der sælger medicinsk udstyr. De nye danske regler medfører ikke væsentlige ændringer i den bekendtgørelse, der p.t. gælder for lægemiddelvirksomheder, bortset fra at lejlighedsgaver forbydes, og at det bliver forbudt at benytte konkurrencer/præmier i forbindelse med markedsføring over for sundhedspersoner. I stedet er den afgørende ændring, at producenter af medicinsk udstyr vil være omfattet af de samme krav som lægemiddelvirksomheder. Det følger heraf, at medicovirksomheder ikke længere må give økonomiske fordele til sundhedspersoner, bortset fra i de specifikke tilfælde, som oplistes i bekendtgørelsen. Disse undtagelsesbestemmelser vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen er endnu ikke vedtaget, men er lige blevet sendt i høring i udkast. Ifølge dette udkast vil der blive indført sådanne undtagelser for f.eks. beskedne

15 Love/Regler gaver (men ikke lejlighedsgaver) til sundhedspersoner samt rejser og overnatning (i forbindelse med sundhedspersoners deltagelse i faglige arrangementer). En tilsvarende undtagelsesbestemmelse vil dog ikke være gældende for udlån af udstyr til sundhedspersoner, og det er således sandsynligt, at producenter af medicinsk udstyr vil være nødt til at revurdere deres forretningsmodeller. Sundhedspersonernes forpligtigelser Sundhedspersoner, der modtager sponsorater fra lægemiddel- og medicovirksomheder til deltagelse i arrangementer uden for Danmark, skal indberette sponsoratet til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen vil herefter offentliggøre oplysninger om sponsoratet. Virksomhedens forpligtigelser Ikke at yde ulovlig økonomisk støtte til sundhedspersoner og At informere sundhedspersonerne om disses pligt til at informere Sundhedsstyrelsen om sponsorater vedrørende arrangementer, der finder sted uden for Danmark. Virksomheder, der ikke opfylder dette krav, kan blive pålagt bøder. Højere risiko ved operationer kræver øget faglighed Det operationsassisterende personale skal bidrage til at skabe sikkerhed, tryghed og effektivitet på operationsstuen. Det kræver, at de har forskellige kompetencer alt afhængig af, hvor risikofuld operationen er. Det viser en kortlægning, som KORA har lavet for Region Hovedstaden. Når en patient skal opereres, er der et helt hold på operationsstuen ud over kirurgen. Et par af dem, der er til stede, har en operationsassisterende funktion. Deres opgave er ikke kun at række instrumenter til kirurgen de bidrager til i det hele taget at skabe sikkerhed, tryghed og effektivitet under operationerne. KORA har kortlagt den operationsassisterende funktion for Region Hovedstaden. Mange forskellige opgaver Det operationsassisterende personale kan enten være sygeplejersker, sosu-assistenter eller operationsteknikere, og de har mange opgaver under operationen. De skal bl.a. gøre patienten og operationsstuen klar til operation og sikre, at hygiejnekravene bliver overholdt. Desuden skal de række de rigtige instrumenter til kirurgen under operationen og sikre, at operationen forløber effektivt. Endelig skal de sørge for at kommunikere med patienterne og koordinere dagens flow på operationsstuen. Man har brug for både blæksprutter og specialister under operationerne. Formålet med denne kortlægning er at få beskrevet, hvilke kompetencer der kræves i hvilke situationer, og sikre at kompetencerne bruges bedst muligt, siger professor i KORA, Helle Sofie Wentzer, der står bag rapporten. Høje krav til faglighed Kravene til kompetencer er komplekse. Udover basal viden om anatomi, fysiologi og sygdoms- og hygiejnelære skal det operationsassisterende personale have specialistviden om de forskellige operationstyper, så de ved, hvilke instrumenter kirurgen skal bruge. Men de skal også kunne planlægge, koordinere og kommunikere både med patienter, læger og andre på hospitalet. De står ofte i et krydspres, fordi de skal imødekomme mange forskelligartede behov. De skal både sikre, at den enkelte operation forløber sikkert for patienten, men de skal også sørge for, at operationen er færdig til tiden, så den næste kan komme til, siger Helle Sofie Wentzer. Risikotaksonomi For at klargøre i hvilke situationer den operationsassisterende funktion skal besidde hvilke kompetencer, har KORA udarbejdet en risikotaksonomi. Den beskriver 6 risikoniveauer for operationer fra niveau 0 til niveau 5. Jo højere risiko ved operationen, jo større krav er der til bl.a.: Kendskab og evne til at forudse operationens forløb og kirurgens behov Fleksibilitet i opgaveløsningen Ansvar for instrumenter Dokumentation og koordinering Patientomsorg Håndtering af informationsteknologi Rapporten kan læses på: kora.dk/media/ /10723_kortlaegning_opassisterende.pdf MTI 4 15

16 Investering Kvartalsanalyse: Venturefonde klar til at skrue op for investeringerne De danske venturefonde skruer kraftigt op for forventningerne til investeringsaktiviteten. Samtlige venturefonde vil således investere et større beløb, mens otte ud af ti forventer at øge antallet af investeringer i danske iværksættervirksomheder i det følgende kvartal. Det fremgår af den seneste kvartalsopgørelse fra Vækstfonden og DVCA, Brancheforeningen for venture- og kapitalfonde i Danmark. I første kvartal foretog de danske ventureselskaber, som har medvirket i analysen, investeringer for i alt 357 mio. kr. fordelt på 32 transaktioner. Samlet set nåede investeringerne dermed op på knap 1,6 mia. kr. gennem de seneste fire kvartaler. Eftersom analysen kun dækker godt to tredjedele af markedet, kan den totale investeringsaktivitet estimeres til ca. 2,1 mia. kr. gennem det seneste år det højeste niveau efter finanskrisen. Vi kan konstatere, at venturemarkedet støt og roligt er ved at komme op i omdrejninger igen efter krisen, hvilket tegner lovende for de danske vækstvirk Om kvartalsanalysen Vækstfonden og Danish Venture Capital & Private Equity Association (DVCA) samarbejder om at foretage kvartalsvise analyser af det danske venturemarked. Formålet med analyserne er at give en løbende pejling på aktiviteten i venturemarkedet og samtidig følge investorernes forventninger til investerings- og exitaktiviteten og den generelle økonomiske udvikling i Danmark. Fra 1. kvartal 2012 blev kvartalsopgørelsen ændret fra at vise udviklingen fra kvartal til kvartal til at vise årlig udvikling, dvs. rullende kvartaler, så sæsonudsving udjævnes, og der kan drages mere robuste konklusioner på udviklingen i det danske venturemarked. Analysen viser bl.a.: Stigning i investeringsniveau I første kvartal 2014 foretog de danske ventureselskaber, som har medvirket i kvartalsopgørelsen, investeringer for 357 mio. kr. fordelt på 32 transaktioner. Målt på det investerede beløb er det en tilbagegang på 2 pct. i forhold til samme kvartal Den samlede investeringsaktivitet de seneste fire kvartaler nåede op på 1,6 mia. kr., hvilket er en fremgang på 27 pct. i forhold til den tilsvarende periode året før. Respondenterne i analysen dækker 68 pct. af markedet opgjort ud fra kapital under forvaltning. Dermed kan den samlede investeringsaktivitet i Danmark estimeres til at være 530 mio. kr. i første kvartal og ca. 2,1 mia. kr. de seneste fire kvartaler. Flere seed-investeringer Gennem det seneste år er mere end 40 pct. af ventureinvesteringerne (antal) foretaget i virksomheder i den helt tidligere udviklingsfase seed. Tendensen er endnu tydeligere, når der ses på nyinvesteringerne, hvor andelen af seed-investeringer er 75 pct. Også målt på investeret venturekapital ses tendensen mod stadig større vægt på seed- og startup investeringer. Her var andelen af den nyinvesterede venturekapital de seneste fire kvartaler 50 pct. mod omkring 20 pct. året før. Samlet set investerede venturefondene de sidste fire kvartaler 671 mio. kr. i projekter i seed-fasen, mens 533 mio. kr. gik til den lidt senere fase, start-up, og de sidste 375 mio. kr. blev investeret i mere modne virksomheder i den såkaldte ekspansions-fase. Stigende antal exits Over de seneste fire kvartaler er der foretaget 11 exits af venturefinansierede virksomheder. Heraf var fem børsnoteringer (IPO s), hvoraf hovedparten var biotek-selskaber. De resterende seks var industrielle salg. Til sammenligning var der kun fire exits i den tilsvarende periode i 2011/12. Mere positive forventninger hos venturefondene Alle venturefondene i analysen forventer at øge det investerede beløb i det følgende kvartal. Til sammenligning forventede kun hver fjerde af fondene at investere mere i forrige kvartal. Målt på antallet af investeringer forventer omkring otte ud af ti at foretage flere investeringer det kommende kvartal, mens resten forventer, at antallet af investeringer vil være uændret. Tro på uændrede konjunkturer Hovedparten af investorerne i venturefondene, omkring 80 pct., tror på uændrede konjunkturer inden for det næste år, mens resten forventer bedre konjunkturer. Ingen af investorerne frygter således, at konjunkturerne vil forværres de næste 12 måneder.

17 InvesTerIng somheder, udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør i DVCA. Stigende exit-aktivitet i det danske venturemarked Kvartalsopgørelsen viser også, at der efter nogle års relativ stilstand atter er ved at komme gang i virksomhedshandlerne i venturebranchen. Således har fondene over de sidste fire kvartaler foretaget 11 exits. Heraf var fem af exitterne børsnoteringer, mens de resterende seks var salg til industrielle købere inden for forskellige brancher. Det er særdeles positivt, at antallet af virksomhedshandler igen er på vej op, idet exits er en afgørende drivkraft for et velfungerende venturemarked, siger Jannick Nytoft.Særligt inden for biotekbranchen har mulighederne for bl.a. børsnotering været mere gunstige siden starten af Denne tendens kan nu aflæses i exitaktiviteten hos de danske ventureinvestorer. Flere investeringer i de tidlige faser Det fremgår endvidere af analysen, at en stigende andel af investeringerne i dansk venture sker i den helt tidlige fase af virksomhedernes udvikling, den såkaldte seed fase. Seed investeringer udgjorde således mere end 40 pct. af ventureinvesteringerne gennem det seneste år. Ses der på nyinvesteringerne er tendensen endnu tydeligere her var andelen 75 pct., hvilket er en markant stigning i forhold til 2011, hvor andelen af nyinvesteringer i seed fasen kun var 40 pct. Udviklingen vidner om, at investorerne er blevet mere risikovillige, hvilket er godt for venturebranchen fremadrettet. Samtidig har regeringen sat flere tiltag i søen for at skabe bedre rammevilkår for vækstinvesteringer, siger Jannick Nytoft og peger på lempelsen af den såkaldte iværksætterskat og beslutningen om at etablere Dansk Vækstkapital II. Det er et skridt i den rigtige retning, for de danske vækst iværksættere har hårdt brug for risikovillig kapital, men der skal langt mere vidtgående reformer til, hvis vi for alvor skal sætte skub i vækstvirksomhederne herhjemme, siger Jannick Nytoft. DVCAs adm. direktør Jannick Nytoft ER DIT UDLÅN AF MEDICINSK UDSTYR LOVLIGT? Husk: Nye regler træder i kraft 1. november Horten hjælper dig med din regulatoriske strategi og market access, så du får mest muligt ud af din virksomhed. Kontakt os for en uforpligtende dialog om udlån af medicinsk udstyr, market access mv. Advokat, partner Martin Dræbye Gantzhorn, specialist i Life Science & Healthcare, tlf , mga@horten.dk. Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé Hellerup København Tlf info@horten.dk Hos Horten arbejder vi hver dag hårdt for at give vores kunder en fordel i markedet. Det kræver mod at tage stilling og at sige det ligeud. Men vi tør udfordre det, som andre tager for givet. Vi stiller spørgsmål, deler viden og går forrest særligt i sektorer, der er præget af intensiv lovregulering og hastig udvikling. Horten er i dag ledende juridisk rådgiver, og vi bruger vores solide erfaring til at skabe bedre muligheder og resultater for danske og internationale virksomheder. horten.dk Annonce MTI 180x128,5 - oktober 2014.indd :41:32 MTI 4 17

18 Medico Et punktsug er ikke blot et sug i et punkt JRVs punktsug Flexoduct er højt specialiserede løsninger baseret på en mangeårig erfaring fra kliniske afdelinger som operationsstuer Punktsug type JP L Indvendig side i et kanalsystem som ikke har brugt Flexoduct kildefilter Et punktsug fra JRV A/S er ikke bare et sug i et punkt, men en dedikeret udsugningsløsning optimeret til specifikke formål. Det giver en effektiv beskyttelse for personalet mod blandt andet kirurgisk røg på operationsstuer. Der er kommet øget fokus på arbejdsmiljøet og kirurgisk røg er en risikofaktor, da røgpartiklerne kan være bærere af smittekim. JRV har derfor i en årrække specialiseret sig i udvikling af kompakte, effektive udsug. Det er efterhånden mere end 15 år siden virksomheden installerede de første punktsug på operationsstuer. Lige siden har JRV indsamlet viden om de mange forskellige behandlinger for at kunne udvikle de bedste løsninger. Alle punktsug tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets regler for ventilation på faste arbejdssteder som fastslår, at der skal være procesudsug, når der under arbejdet udvikles luftarter, støv eller lignende, der kan være sundhedsskadelige. Når kirurgerne under en operation skærer i patienter med en elektrode, udvikles der røg fra kød og fedtvæv, der kan indeholde bakterier og vira som hepatitis, HPV, kønsvorter, HIV og tuberkulose. Foruden bakterier og vira kan personalet blive udsat for 24 Kemiske stoffer som eksempelvis benzener, butylpropanol, formaldehyd, acetylene etc., hvoraf mange er kræftfremkaldende. Der kan også være uønskede gasser i luften efter brug af narkose eller Argon efter skæring med et diatermiapparat det være sig laser eller elektrode. Nogle operationsstuer generer processer, hvor man tilfører luftarter som CO 2 i relativ store mængder. Større regulering af sugene Til alle disse problemer har vi løsninger, der kan bortlede de uønskede mikrober og gasser effektivt ved kilden i henhold til arbejdstilsynets regler som kan sikre arbejdsmiljøet for personalet som arbejder under disse vilkår, siger salgschef Martin Olsen fra JRV. Vi har en styring til diatermiskæring, hvor man har optimeret mulighederne for regulering af suget, så det tilpasses processen. Tidligere var de traditionelle ventilationsløsninger lidt træge, når man regulerede, men vi har lavet et system, så man kontinuerligt kan justere sugestyrken. Det giver en optimeret brug af selve suget. Nogle processer er komplekse og man skal typisk blandt andet tage hensyn til støjgener. Da personalet er afhængig af at kunne tale sammen, er et minimalt støjniveau et uundgåeligt krav. Når røgudviklingen ikke er så kraftig, skal man kunne skrue ned for sugeeffekten og mindske støjniveauet. Der hersker en del usikkerhed om, hvornår man skal avende procesudsug og hvornår man ikke skal gøre det. Den usikkerhed kan vi afhjælpe og rådgive om løsninger på disse problemer, siger han. Kildefiltre holder systemet rent Miljølovgivningen indeholder også et krav om, at afkastningsluften skal filtreres og opsamles inden udblæsning til det fri. Her har JRV udviklet sugehoveder, hvor filteret sidder tæt ved kilden. Da disse såkaldte kildefiltre skal kunne tilbageholde vira og bakterier i kirurgisk

19 Medico røg, anvendes typisk HEPA filtre i Flexoduct serien. Et kildefilter renholder hele ventilationssystemet, understreger Martin Olsen: Vi ser en klar fordel i at man ikke inficerer hele sit ventilationssystem med disse stoffer til skade for personalet, der skal servicere anlæggene. Normalt sidder filtret til sidst på anlægget, men vi ønsker at stoppe forureningen så tæt på kilden som overhovedet muligt. I modsat fald risikerer man at generere en uønsket belægning i sit ventilationssystem. Når punktsugene slukkes efter brug, vil der også kunne drysse bakterier ned i størrelse på 0,1 my, der er frigjort fra den indvendige belægning fra rør og kanaler. Partiklerne er så små, at de kan svæve rundt og forurene rumluften. Det er helt klart uhensigtsmæssigt at udsætte personalet for denne risiko, der vil kunne forekomme uden kildefiltre. Alligevel ser vi stadig operationsstuer uden punktsug og stuer, hvor de ikke anvendes, siger Martin Olsen. Tæt samarbejde med hospitalerne udsugningssystem kombineret med en diatermipen med intigreret sug. Et hospital med mange operationsstuer vil stille meget varierende krav til punktsugene, så et traditionelt udsug kan langtfra altid anvendes. Vi har udviklet kildefiltre som giver mulighed for at opfylde helt specifikke krav som den enkelte proces man arbejder med eller operation kræver. Grundproduktet er det samme, men de enkelte Flexoduct kildefiltre adskiller sig, så man kan vælge mellem forskellige udformninger af sugehovedet. Sugehovederne har varierende størrelse, og nogle giver en stor sugeeffekt. Hvis der er tale om en stor smitterisiko, er man nødt til at anvende et større sugehoved eller alternativt anvende to mindre punktsug til samme proces. Til andre operationer er det mere ideelt at gå ned i størrelse, så sugehovedet fylder mindre og giver det opererende personale et generelt bedre udsyn over operationsfeltet og samtidig en tilstrækkelig sugeeffekt. Vor erfaring er derfor, at et punktsug bestemt ikke bare er et punktsug. Til Flexoduct serien har vi udviklet en række forskellige udformninger af sugehovederne. Der er så mange specialer og processer på hospitalerne. Derfor er vi er i tæt dialog med det kliniske personale for at kunne videreudvikle sugene. Sparring og vidensdeling med personalet er af den største betydning når punktsug udvikles. Det giver os viden til at udvikle produkterne. Vi har formået at få udviklet et punktsug der har vakt interesse i andre lande og kan eksporteres. Interessen er stigende ikke mindst i Norge og Sverige selv om Sverige ikke har så skrappe krav til udsugning som Danmark. Ifølge Martin Olsen er ansvarsbevidstheden generelt blevet større på hospitalerne og i takt hermed stiger interessen for effektiv udsugning der kan fjerne uønsket forurening af rumluften på de kliniske afdelinger. MTI 4 19

20 Her er noget beroligende uden bivirkninger Igen i år uddeler TrygFonden krammebamser til børn på hospitaler og specialklinikker. Børnene får bamsen inden de bedøves. Og den venter på dem, når de vågner op. Bamsen bliver en ven midt i det ukendte og læger og sygeplejersker kan bruge den til at skabe positive samtaler. En række afdelinger oplever, at der er mindre behov for beroligende medicin, når børnene får en bamse. Siden 2007 har TrygFonden uddelt bamser. Følg bamserne på Instagram #krammebamse og #trygfonden TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikrings selskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.