TRÆNING MED REDCORD SLYNGER TIL PERSONER MED LOW BACK PAIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRÆNING MED REDCORD SLYNGER TIL PERSONER MED LOW BACK PAIN"

Transkript

1 TRÆNING MED REDCORD SLYNGER TIL PERSONER MED LOW BACK PAIN En case rapport udarbejdet af: Mette Dalsgaard Christiansen Signe Hein Larsen Vejleder: Bente Andersen 6. januar 2015 Professionshøjskolen UCC Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Professionshøjskolen UCC, Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med studerendes tilladelse, jf. Lov om ophavsret, LBK nr. 618 af 27/06/2001.

2 Abstrakt Træning med Redcord slynger til personer med low back pain Udarbejdet af: Mette Dalsgaard Christiansen og Signe Hein Larsen Vejleder: Bente Andersen, fysioterapeut og lektor Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen UCC Nordsjælland, Fysioterapeut uddannelsen, Hillerød, januar 2015 Kontaktpersoner: Mette Dalsgaard Christiansen, og Signe Hein Larsen, Baggrund og formål: Low back pain (LBP) antyder til at være et voksende problem i Danmark, og ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2011 er der sket en stigning i forekomsten af ryg- og lændesmerter fra 22,1 % i 1987 til 30,3 % i Flere undersøgelser viser, at stabilitetstræning giver færre smerter. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt man ved stabilitetstræning med slynger kan mindske uspecifik LBP hos patienter, som har haft smerter i mere end 3 måneder. Materiale og metode: Projektet er formet som en case rapport. To deltagere på hhv. 27 og 32 år deltog i interventionen, der strakte sig over 5 uger med i alt 8 træninger af 60 minutters varighed. Der blev foretaget anamnese før interventionen. Deltagernes smerte og funktionsniveau er blevet målt før og efter endt træningsintervention ud fra følgende: McGill Pain Questionnaire, VAS, NRS, Roland Morris Questionnaire-Patrick, Oswestry, smertetegning, Prone Lumbar Instability Test og Kinetic Control Test. Interventionen blev udført med slynger af mærket Redcord. Resultat: Begge deltagere fik færre smerter og øget funktionsniveau efter endt træningsintervention. Ved den ene deltager sås en tydelig forbedring både ved svar i måleredskaberne, men også verbalt ved den opfølgende samtale. Den anden deltager gav udtryk for, at han stadig oplevede smerter ved aktiviteter. Hans svar fra måleredskaberne viste derimod en forbedring. Diskussion: Resultaterne sammenholdt med teorien viste, at stabilitetstræning med slynger havde en virkning for deltagerne i projektet. Udførelsen af testene påvirkede muligvis resultaterne. Perspektivering: Vores resultater i projektet kan danne baggrund for andre case rapporter, der kan undersøge slyngetrænings virkning på LBP. I fremtidige case rapporter, kan man have et fokus, der primært er på slyngetrænings virkning for dermed at give et grundlag for at benytte slyngetræning. Søgeord: low back pain, slyngetræning, stabilitetstræning, neuromotorisk kontrol, redcord 1

3 Abstract Exercises with Redcord slings for individuals with low back pain Written by: Mette Dalsgaard Christiansen and Signe Hein Larsen Supervisor: Bente Andersen, physiotheraphist and lecturer Educational Institution: UCC Nordsjælland, Physiotherapy, Denmark, January 2015 Contacts: Mette Dalsgaard Christiansen, and Signe Hein Larsen, Background and purpose: Low back pain is an increasing problem in Denmark. According to a report from the National Institute of Public Health from 2011, there has been an increase from 22.1 % in 1987 to 30.3 % in Studies show that stability training decreases pain. The aim of this study is to explore if stability training performed with slings has an impact in decreasing nonspecific LBP in persons who has had pain for more than three months. Materials and methods: The project was designed as a case report. Two participants at 27 and 32 years took part in the intervention. The intervention lasted five weeks with eight treatments of 60 minutes duration. The anamnesis was gained before the intervention. The pain and physical function was measured before and after the intervention with: McGill Pain Questionnaire, VAS, NRS, Roland Morris Questionnaire-Patrick, Oswestry, pain drawing, Prone Lumbar Instability Test and Kinetic Control Tests. The intervention was performed with slings from the brand Redcord. Results: Both participants demonstrated decreased pain and improved physical function after the intervention. Test results indicated clear improvement for one participant. After the intervention, the same participant also expressed the improvement verbally. The other participant expressed that he still experienced pain during activities. However, his results showed an improvement. Discussion: The results compared with the theory showed that stability training with slings had an impact on the participants in the project. It was possible that the tests had an influence on the results. Perspective: The results may provide useful information to other case reports in which the impacts of sling exercises on LBP are researched. Future case reports could primarily focus on the impacts of sling exercises, hence serving as an indicator of the benefits gained when introducing these specific exercises. Keywords: low back pain, sling exercises, stability exercises, motor control, Redcord 2

4 Indhold 1.0 BAGGRUND (FÆLLES) FORMÅL FORSKNINGSSPØRGSMÅL OPERATIONEL BEGREBSAFKLARING TEORI STABILITETSTRÆNING OG REDCORD (SIGNE (S)) NEUROMOTORISK KONTROL (S) DET PASSIVE SYSTEM DET AKTIVE SYSTEM KONTROLSYSTEMET SMERTE (S) DEN BIO-PSYKO-SOCIALE MODEL (M) FUNKTIONEL ANATOMI (S) DET VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT (M) METODE OG MATERIALE METODE (FÆLLES) LITTERATURSØGNING (FÆLLES) MÅLEREDSKABER (M) MCGILL PAIN QUESTIONNAIRE VISUEL ANALOG SKALA NUMERISK RANGSKALA ROLAND MORRIS QUESTIONNAIRE-PATRICK SMERTETEGNING PRONE LUMBAR INSTABILITY TEST KINETIC CONTROL TEST ETISKE ASPEKTER (FÆLLES) ANAMNESE DELTAGER S (M) DELTAGER M (S) UNDERSØGELSE DELTAGER S (M) DELTAGER M (S) INTERVENTION DELTAGER S (M) DELTAGER M (S) RESULTATER RESULTATER FOR DELTAGER S (M) RESULTATER FOR DELTAGER M (S) 41 3

5 6.0 DISKUSSION (FÆLLES) METODEDISKUSSION RESULTATDISKUSSION DELTAGER S DELTAGER M PERSPEKTIVERING (FÆLLES) REFERENCER LITTERATURLISTE 57 BILAG 61 BILAG 1 INFORMATIONSBREV 61 BILAG 2 SAMTYKKEERKLÆRING 63 BILAG 3 LITTERATURSØGNING PÅ PUBMED 64 BILAG 4 LITTERATURSØGNING PÅ PUBMED 66 BILAG 5 MCGILL PAIN QUESTIONNAIRE 69 BILAG 6 VISUEL ANALOG SKALA (VAS) 73 BILAG 7 ROLAND MORRIS QUESTIONNAIRE-PATRICK 74 BILAG 8 OSWESTRY SPØRGESKEMA 75 BILAG 9 SMERTETEGNING 77 BILAG 10 TESTPROTOKOL FOR PRONE KNEE FLEXION 78 BILAG 11 TESTPROTOKOL FOR SITTING KNEE EXTENSION 79 BILAG 12 BACKWARD ROCKING 80 BILAG 13 SIDE LYING TURN OUT 81 BILAG 14 SMERTETEGNING, DELTAGER S FØR 82 BILAG 15 SMERTETEGNING DELTAGER M FØR 83 BILAG 16 TRÆNINGSPROGRAM 84 BILAG 17 SUPPLERENDE TRÆNINGSPROGRAM 86 BILAG 18 SMERTETEGNING, DELTAGER S EFTER 87 BILAG 19 SMERTETEGNING, DELTAGER M EFTER 88 Antal anslag:

6 1.0 Baggrund Low back pain (LBP) tenderer til at være et voksende problem i Danmark. Således ses det i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2011, at der er sket en stigning i forekomsten af rygog lændesmerter indenfor de sidste 14 dage fra 22,1 % i 1987 til 30,3 % i (1 s. 9) Ifølge en MTV-rapport fra 2010 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen er der 2-7 % af de personer med kortvarige rygsmerter, der kan udvikle langvarige rygsmerter. (2 s. 22) Langvarige rygsmerter defineres som vedvarende smerter, der ikke forsvinder indenfor 6-12 uger. Herefter begynder de psykosociale faktorer at have en betydning for, hvorvidt personerne bliver kronikere. (3 s. 119) En person defineres som kroniker, når vedkommende har haft smerter i mere end tre måneder. (4 s. 164) Det stigende antal af personer med ryg- og lændesmerter kan medføre et stigende antal patienter hos fysioterapeuter i den kliniske praksis, og dermed også en stigende omkostning for samfundet. Ifølge rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2011 koster denne patientgruppe det danske samfund 5,6 mia. kr. i behandlingsomkostninger. (1 s. 7) I samme rapport opgøres også den samfundsøkonomiske byrde: personer med rygsygdomme udgør en samfundsøkonomisk byrde på 9,8 mia. kr. årligt. Personer med rygsmerter koster samfundet ca. 12,1 mia. kr., og den samlede samfundsmæssige omkostning for personer, der har enten rygsygdom eller rygsmerter, udgør ca. 13 mia. kr. (1 s. 7) LBP bliver ofte brugt som en uspecifik diagnose, og det antages, at % af patientgruppen ikke kan diagnosticeres eksakt. Det viser, at der til stadighed ikke findes nok evidens for, hvad der forårsager smerter hos rygpatienterne. (3 s. 417) Det er derfor nødvendigt, at fysioterapeuter indsamler tilstrækkelig information om patienten gennem anamnese og undersøgelse for derved at kunne tilrettelægge den optimale intervention for den enkelte patient. (3 s. 417) M. Panjabi definerer instabilitet som: Clinical instability is defined as a significant decrease in the capacity of the stabilizing system of the spine to maintain the intervertebral neutral zones within the physiological limits so that there is no neurological dysfunction, no major deformity, and no incapacitating pain. (5 s. 394) M. Panjabi beskriver i 1992 hvorledes en skade i et af systemerne kan medføre LBP. Ved LBP kan den neuromotoriske kontrol (NMK) være nedsat, men kan øges ved stabilitetstræning. (4 s. 320) (6) 5

7 I en meta-analyse udarbejdet af Wang, X. et al., 2012 har de gennemgået fem RCT med i alt 414 deltagere. Den indikerer, at stabilitetstræning er mere effektivt end generelle træningsøvelser til at nedsætte smerter og øge funktionsniveauet på kort sigt hos personer med kronisk LBP. (7) Yderligere har et nyere RCT af Inani, S. og Selkar, S., 2013 vist, at stabilitetstræning er mere effektivt end konventionelle træningsøvelser i at nedsætte smerter og øge funktionsniveauet hos personer med uspecifik LBP. Studiet havde 30 deltagere fordelt med 15 i en interventionsgruppe og 15 i en kontrolgruppe. Begge grupper trænede i tre måneder. (8) Stabilitetstræning kan udføres på mange måder, hvoraf en af metoderne er slyngetræning. I forbindelse med vores tre måneders praktikophold i L Albir i Spanien stiftede vi bekendtskab med slyngerne fra Redcord igennem en norsk fysioterapeut og lærte om dets mange muligheder. Slyngetræning udføres ved, at man hænger en kropsdel ind i en eller flere slynger og med dette udgangspunkt udfører en øvelse. Der kan tilføres vibration på slyngerne for at give en øget stimulering og derved medvirke til en større aktivering af musklerne. (6) Firmaet Redcord, der har sit hovedsæde i Norge, har udarbejdet slynger, som bruges indenfor fysioterapien. Redcord har forskellige koncepter; Redcord Medical, Redcord Active og Redcord Sport. Koncepterne er skræddersyet alt efter, hvilket funktionsniveau man har. Indenfor Redcord Medical har man udviklet metoden Neurac, som bruges til patienter med meget nedsat neuromotorisk kontrol. Redcord Active bruges til personer, der gerne vil træne og holde sin stabilitet ved lige. Redcord Sport bruges til elite-atleten, der skal præstere på højt niveau. (9) Indenfor alle koncepterne kan man pro- og regrediere øvelserne alt efter personens niveau. I Redcord Medical kan der være flere slynger, så man fx kan hjælpe personen under et modificeret bækkenløft ved at have en elastisk slynge under bækkenet og dermed eliminere noget af tyngdekraften. Vi fik interesse for Redcords koncept og metode, og så en mulighed for at undersøge virkningen af dette på personer med uspecifik LBP i vores bachelorprojekt ved at udarbejde en case rapport. 1.1 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, hvorvidt slyngetræning kan mindske uspecifik LBP hos patienter, som har haft smerter i mere end tre måneder. Bacheloropgaven vil bidrage med en øget fokus på slyngetræning som en behandlings- og træningsmetode for personer med LBP. 6

8 Helt specifikt bidrager vi med vores bacheloropgave til, at to personer får stabilitetstræning i alt otte gange fordelt over fem uger i form af slyngetræning. Denne træningsvirkning belyses i forhold til specifikke test og deltagernes oplevelse. Vi vil i opgaven beskrive og diskutere træningsinterventionen, og sammenholde det med litterære artikler, der har fokus på enten slyngetræning, stabilitetstræning eller LBP hver for sig eller sammen. Al kontakt med deltagere herunder anamnese, undersøgelser og træningsintervention vil under hele forløbet foregå på en klinik for fysioterapi i Nordsjælland. Træningsinterventionen bliver udført med slynger af mærket Redcord og øvelser fra Records katalog og hjemmeside. (9) 1.2 Forskningsspørgsmål Hvorfor kan man bruge stabilitetstræning frem for generel træning? Hvordan kan træningsintervention med slynger mindske uspecifik LBP? Hvordan kan slyngetræning øge NMK? Hvordan kan slyngetræning med vibration øge NMK? Hvorfor kan man bruge slyngetræning frem for stabilitetstræning? Hvilken oplevelse får deltagerne af træningsvirkningen? Operationel begrebsafklaring Stabilitetstræning: En træningsmetode, hvor der laves statiske og kontrollerede øvelser. Generel træning: Konventionelle øvelser som styrke- og konditionstræning. Træningsintervention: Slyngetræning lavet over otte gange på fem uger. Slynger: Af mærket Redcord, som er et norsk koncept. Træning i slyngerne er med egen kropsvægt og fokuserer på NMK. Uspecifik LBP: Lænde- og rygsmerter uden diagnose. Slyngetræning: En træningsmetode, hvor en kropsdel hænges op i en slynge, som udgangspunkt for en øvelse. NMK: Kontrol af columna i bevægelser Vibration: Er en mekanisk eller manuel ydre påvirkning af slyngerne. Oplevelse: Deltagerens egen oplevelse af smerter vurderet ud fra forskellige måleparametre og oplevelse af, hvad træningen har gjort ved deres ryg. Deltagerne: Vores to deltagere er henholdsvis 27 og 32 år og har uspecifikke rygsmerter. 7

9 Træningsvirkningen: Målt på Prone Lumbar Instability Test, udvalgte Kinetic Control Test samt forskellige spørgeskemaer. 2.0 Teori 2.1 Stabilitetstræning og Redcord Ved stabilitetstræning træner man NMK gennem træning af de lokale stabilisatorer, globale stabilisatorer og globale mobilisatorer. (10) Målet med den slags træning er at forbedre aktiveringen af de før nævnte muskelgrupper. Muskelgrupperne uddybes i afsnittet Funktionel anatomi. Meta-analysen af Wang, X. et al., 2012 (7) der er lavet på fem RCT, viser, at core stabilitetstræning er mere effektivt end generel træning til at nedsætte smerter og forbedre funktionsniveauet på kort sigt. Den viser dog også, at der på lang sigt ikke er en signifikant forskel. Analysen medtog i alt 414 patienter med kronisk LBP. Fire af undersøgelserne lavede intervention mellem 8-12 gange fordelt mellem seks og otte uger, mens den ene af undersøgelserne havde en uges intervention. Et systematisk review af Macedo, L., Maher, C., Latimer, J., McAuLey, J, 2009 (11) er lavet på 14 RCT, understøtter meta-analysen med de fundne resultater. Reviewet er delt således, at 7 studier sammenlignede motor control øvelser med minimal intervention eller motor control øvelser som supplement, 4 studier sammenlignede motor control med manuel behandling, og 5 studier sammenlignede motor control med andre former for træning. De 14 studier havde i alt patienter. Studierne varede mellem 4 til 20 uger eller også var tidsperioden ikke angivet. Det systematiske review finder, at der er evidens for at motor control øvelser, enten alene eller som supplement til anden behandling, er effektivt til at nedsætte smerte og dysfunktion hos patienter med uspecifik LBP. En måde at udføre stabilitetstræning på kan være ved slyngetræning. Konceptet indenfor slyngetræning med Redcord slynger er, at man træner med egen kropsvægt i slyngerne ved at placere en kropsdel i slyngerne. Det udfordrer kropskontrollen og balancen, mens man laver øvelserne. Øvelserne med Redcord slyngerne aktiverer flere muskler på samme tid og øger styrke, muskeludholdenhed, balance, koordination, stabilitet og NMK. (12) 8

10 Redcord er et firma grundlagt i Norge i Firmaet har udviklet en form for slynger, der især bruges indenfor fysioterapien. Koncepterne, man arbejder efter, er følgende: Redcord Medical, Redcord Active og Redcord Sport. Koncepterne kan skræddersyes efter det individuelle behov alt efter, hvilket funktionsniveau den enkelte har, og man kan indenfor hvert koncept pro- og regrediere øvelserne. I 2007 tilføjede firmaet Redcord Stimula til konceptet Redcord Medical. Redcord Stimula er et apparat, som man påsætter slyngerne og dernæst laver nogle vibrationer. Øvelser med egen kropsvægt tilsat vibrationer kan resultere i øget input fra receptorerne i musklerne til centralnervesystemet (CNS). Aktivering af musklerne øges herefter som følge af neurale tilpasninger. (13 s. 9) Indenfor konceptet Redcord Medical arbejder man efter metoden Neurac. Der er fire nøgleelementer i Neurac: Øvelser med egen kropsvægt i slynger og suspension Manuel eller mekanisk vibration på udvalgte områder på kroppen Gradvist øget modstand Der må ikke fremprovokeres eller øges smerte Neurac er en behandlingsmetode, der indebærer, at patienterne får en høj neuromuskulær stimulering for at reetablere et normalt funktionsmønster. Metoden bruges til at behandle langvarige muskuloskeletale problemer, som har været skyld i smerte eller inaktivitet. (13 s. 3-4) Konceptet Redcord Active bygger videre på Redcord Medical, og det gøres mere tilgængeligt at træne med slyngerne. Der er derfor udviklet en Redcord Mini, som er transportabel og som primært bruges til Redcord Active eller Redcord Sport. Øvelserne er progredieret i forhold til Redcord Medical, men er stadig tilpasset den enkelte. Redcord Active og Redcord Sport henvises til brug for henholdsvis den almindelige person uden smerter og elite-atleten, som vil forbedre sin præstation. (9) 2.2 Neuromotorisk kontrol LBP forbindes med forringet NMK, hvilket kan føre til nedsat stabilitet omkring et bevægesegment, da leddet er dårligt styret. Dette kan derfor medføre smerter og patologi. M. Panjabi definerer kli- 9

11 nisk instabilitet som: a dysfunction decrease in the capacity of the stabilizing system of the spine to maintain the intervertebral neutral zones within the physiological limits so that there is no neurological dysfunction, no major deformity, and no incapacitating pain. (5 s. 394) Definitionen er konstrueret ud fra hans teori om neutralzonen (NZ), som også er udgangspunktet i hans model, der beskriver stabiliteten i columna. Se figur 1.0 for en illustrering af M. Panjabis model over NZ. Her beskrives NZ ud fra neutralstillingen, som er den position, hvor det aktive system skal bruge mindst mulig kraft for at opretholde stabiliteten i leddet. NZ er derudover den del af bevægeudslaget, hvor der er mindst mulig eller ingen modstand fra det passive system. Derfor er der øget frispil i leddet og mindre mekanisk støtte ved en øget NZ. NZ kan øges i flere retninger efter traume, artikulær degeneration og/eller nedsat rekruttering af de stabiliserende muskler. (3 s. 418) Figur

12 Den basale biomekaniske funktion i columna er, for at opretholde stabiliteten, afhængig af tre systemer: (3 s. 419) Det passive system Det aktive system Kontrolsystemet Figur 1.2 Sammenhængen mellem de tre systemer ses på ovenstående figur 1.2. Systemerne uddybes i de følgende afsnit Det passive system Det passive muskuloskeletale subsystem består af vertebrae, facetled, discus, ledkapsel, anteriore og posteriore ligamenter. Dette system er meget afhængigt af det aktive system, da de passive strukturer giver dårligere støtte i NZ. (14 s. 384) (3 s. 419) Det aktive system I det aktive muskuloskeletale subsystem er det de dybe og overfladiske muskler samt sener omkring columna, der skal sørge for columnas fleksibilitet, mobilitet og stabilitet. Der ses en sammenhæng mellem evnen til at stabilisere columna og aktivering af columnas dybe muskulatur. (3 s. 419) Det aktive system inddeles yderligere i de lokale stabilisatorer, globale stabilisatorer og globale mobilisatorer, hvilket vi uddyber i afsnittet Funktionel anatomi. 11

13 2.2.3 Kontrolsystemet Kontrolsystemet også kaldt The neural and feedback subsystem (14 s. 384) er et komplekst system, hvor der registreres og justeres på aktiviteten af de specifikke muskler, således at de kan opfylde stabiliteten. Her modtages input fra både det passive og det aktive system, hvor kontrolsystemets opgave er at monitorere rekrutteringen, da de funktionelt er indbyrdes afhængige af hinanden. Motorisk kontrol dannes i mange områder af hjernen i samarbejde med hinanden. I hjernen lagres også de forprogrammerede mønstre, som er med til at øge stabiliteten sammen med feedback fra kinæstetiske input. (3 s. 420) De afferente nervefibre i det perifere nervesystem sender feedback fra sansecellerne til CNS. Modsat sender de efferente nervefibre signaler til muskeltenen fra CNS. (15 s ) Kontrolsystemet modtager inputs fra forskellige receptorer, der ligger parallelt med muskelfibrene. Disse receptorer er med til at bestemme de specifikke behov for stabiliteten og hjælper det aktive system til at opnå målet for stabiliteten. (14 s. 385) Receptorerne i huden kaldes eksteroreceptorer, og receptorerne i led, muskler og sener kaldes proprioceptorer. Receptorerne har deres egen sensoriske og motoriske forsyninger. Forandringer i muskellængden opfanges af den sensoriske del, hvorimod tilpasning af længden opfanges af den motoriske del. (3 s. 420) 2.3 Smerte Smertesystemet består af et afferent system, der forløber fra kroppens proprioceptorer og ind til medulla spinalis, som fra baghornet sender nociceptive signaler videre til hjernestammen, thalamus samt kortikale og dybereliggende hjerneområder. Aktiviteten i de områder giver den fysiologiske smerte. (16 s. 19) Smerte defineres af The International Association for the Study of Pain (IASP) som: Ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potential vævsskade eller beskrevet som sådan skade. (3 s. 90) Man skelner mellem akut, subakut og kronisk smerte. (16 s. 19) Smerter defineres som kroniske, når de har varet mere end 3 måneder. Kroniske smerter ses som en kompleks subjektiv erfaring, der involverer fysiske, perceptuelle, kognitive, emotionelle og sociale faktorer. (16 s. 339) Smerter kan således opfattes som et psykologisk fænomen uanset årsagen til smerten. (16 s. 351) Derfor er kronisk smerte en betydelig kompleks bio-psyko-social tilstand. (16 s. 41) 12

14 2.4 Den bio-psyko-sociale model Den bio-psyko-sociale model er testet på patienter med lænderygsmerter og er systematiseret af Waddell G. et al. i 1987, som er udarbejdet ud fra J. Loesers model fra (3 s. 112) Loesers model (17) består af fire komponenter: Nociception Smerte Lidelser Smerteadfærd Nociception er den første komponent, der afslører en vævsskade. Nociceptionen aktiverer receptorerne, som igennem det perifere og centrale nervesystem fører stimuli til hjernen. Hjernen registrerer smerte, hvilket er den anden komponent. Den tredje komponent er lidelse, der kommer af oplevelser, tanker og følelser omkring smerten. Disse forstærker smerten og gør den til affektiv smerte. Håndteringen af smerterne beskrives som smerteadfærd, der er den fjerde komponent. Adfærden kan komme til udtryk ved verbale eller nonverbale reaktioner, som også kan være påvirket af kultur, arv og miljø. (17) Under klassifikationen International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) beskriver man funktionsniveauet med fokus på krop, aktivitet og deltagelse. Ydermere har man fokus på de helbredsmæssige, herunder personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Alle faktorerne afhænger af hinanden. Under ICF hører den bio-psyko-sociale model. (18 s ) Den bio-psyko-sociale model ser på hele patienten og omfatter de biologiske, psykologiske og sociale komponenter. I den biologiske komponent ses på de fysiske eller psykiske lidelser. I den psykologiske komponent ses der på, hvordan de personlighedsmæssige og psykologiske mekanismer indvirker på deres funktion og mestring heraf. Den sociale komponent har betydning for de sociale kontekster som kan påvirke patientens adfærd. (4 s. 321) (3 s. 112) 2.5 Funktionel anatomi Comerford M. og Mottram S., 2001 beskriver i artiklen (19), hvordan V. Janda og S. Sahrmann har videreudviklet M. Roods system, der klassificerer muskler efter funktion. De har begge beskrevet, hvordan man differentierer mellem stabiliserende og mobiliserende muskler. Ligeledes beskriver 13

15 Comerford M. og Mottram S. hvordan A. Bergmark i 1989 beskrev et andet klassifikationssystem, hvor han inddelte musklerne i et lokalt og globalt muskelsystem for at beskrive kontrollen af fyringen til musklerne over lumbal columna. Comerford M. og Mottram S., 2001 foreslår hvorledes man kan inddele musklerne i henholdsvis de lokale stabilisatorer, de globale stabilisatorer og globale mobilisatorer. (19 s ) De lokale stabilisatorer er de dybe muskler, der kontrollerer og holder NZ. Musklerne ligger helt inde omkring leddet og insererer sig segmentalt og sikrer dermed den segmentale stabilitet. De er konstant aktive under bevægeudslag i alle retninger og ændrer næsten ikke længde under bevægelse. De globale stabilisatorer er de superficielle muskler, som skal kontrollere leddet i dets bevægebane ved at arbejde isometrisk og eksentrisk i bevægelsen. De globale mobilisatorer er også superficielle muskler, der primært arbejder koncentrisk for at generere kraft til at bevæge leddet i hele bevægelsen. Aktiviteten i musklen afhænger af retningen og modstanden. (3 s. 420) (20 s. 5-7) De lokale stabilisatorer, de globale stabilisatorer og de globale mobilisatorer i den lumbale del af columna ses i følgende tabel 1.0: (20 s. 5-7) Tabel

16 3.0 Det videnskabsteoretiske udgangspunkt Inden for det sundhedsvidenskabelige felt er der tre videnskabsteoretiske metoder; naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Disse videnskabsteoretiske hovedområder er ofte i syntese med hinanden alt efter hvilken metode, der bliver anvendt. (21 s. 46) I vores case rapport arbejder vi både indenfor naturvidenskab og humanvidenskab. Inden for det naturvidenskabelige område opererer man med positivismen, som forsøger at fjerne al usikker viden ved at bekræfte de videnskabelige teorier på baggrund af objektive iagttagelser af virkeligheden. (22) I vores case rapport arbejder vi med positivismen ved at gennemføre specifikke test, der måler på instabilitet samt smerte. Testene udføres før og efter træningsforløbet. Humanvidenskab indeholder hermeneutik og fænomenologi. Hermeneutikken omfatter forståelse af personer og handlinger, hvor forståelse bliver en måde for mennesket at være til stede på. Fænomenologien retter fokus på forståelse af det bevidsthedsindhold, som opleves af et andet menneske. Hermeneutikken og fænomenologien samarbejder for at opnå den bedste og fyldestgørende viden om den indblandede. (21 s. 103) For at opnå en fyldestgørende viden om deltagerne i dette projekt, har vi udvalgt standardiserede spørgeskemaer rettet mod LBP samt optaget anamnese. Deltagerne udfyldte spørgeskemaerne uden indblanding fra os for ikke at påvirke dem i nogen retning. Inden for det sundhedsvidenskabelige felt er der den ideografiske og nomotetiske videnskab. I den ideografiske tilgang er det deltageren, der fortæller præcis, hvordan deres problematik er opstået, og denne viden er baseret på forhold, som ikke kan gentages i tid og rum. Hvorimod den nomotetiske videnskab søger at finde lovmæssigheder forbundet med observerede fænomener og derved finde en årsagssammenhæng. (21 s ) I denne case rapport beskriver anamnesen deres forhold og problematik ifølge den ideografiske videnskab. Herefter kan vi med den nomotetiske videnskab ræsonnere os frem til de bagvedliggende årsager. 15

17 4.0 Metode og materiale 4.1 Metode Vores bachelorprojekt er udformet som en case rapport, der er en beskrivelse af et fagemne, som ikke er blevet undersøgt eller observeret, men beskriver praksis. En case rapport er en systematisk gennemgang af terapeutens undersøgelser, teoretiske overvejelser og klinisk ræsonnering i relation til deltageren. Fundamentet i en case rapport er, at det fortæller om et patient-terapeutforløb, således at de vigtige detaljer i forløbet kan diskuteres og nuanceres konstruktivt. (23 s ) Case rapporten ligger lavt i evidenshierarkiet, men forudsætningen for evidens er, at der er nogen, som får en idé til at undersøge en bestemt metode. Case rapporten leverer ikke evidensen, men er et produkt, der kan undersøges videre ud fra og derved vise et grundlag for den gældende metode. (23 s ) Ved projektets start lavede vi et opslag, der blev delt ud til de omkringliggende lægehuse ved klinikken samt vores netværk. Inklusionskriterierne var, at personerne skulle have haft uspecifikke smerter i lumbalcolumna i mere end tre måneder og være mellem år. Eksklusionskriterierne var, at deltagerne ikke måtte have en specifik rygdiagnose 1 eller en traumatisk skade 2 i columna. Der var to personer, der henvendte sig igennem vores netværk og var interesserede i at deltage i projektet. De fik tilsendt et informationsbrev og en samtykkeerklæring pr. mail således, at de kunne læse nærmere om projektet og dets indhold. Se informationsbrev og samtykkeerklæring i hhv. bilag 1 og 2. Vi havde fokus på de didaktiske overvejelser i forhold til, at træningen blev afholdt i fællesskab, og at øvelserne blev præsenteret af den samme terapeut hele træningsperioden igennem. Dette gav tryghed under selve træningen samt et fællesskab deltagerne imellem ved en fælles problematik. 4.2 Litteratursøgning I vores litteratursøgning (18 s ) anvendte vi følgende sundhedsvidenskabelige databaser: PubMed, Cochrane, PEDro og Cinahl. Derudover anvendte vi faglige relevante hjemmesider for at finde bl.a. spørgeskemaer og artikler. Vi brugte bl.a. følgende hjemmesider: 1 Med specifik rygdiagnose mener vi rygsmerter som er diagnosticeret ud fra patologi. 2 Med traumatisk mener vi ikke akutte smerter opstået ved en pludselig hændelse eller ulykke. 16

18 og m.m. I vores opgave har vi også anvendt fagligt relevant litteratur fra grunduddannelsen. Vi startede med at søge d. 6. oktober 2014 og sluttede d. 8. december Vi lavede søgematrixen i vores litteratursøgning som en PICO-model. Se tabel 2.0 for søgematrix. Ordene blev kombineret på forskellige måder med funktionen OR og AND for at parre dem henholdsvis lodret og vandret. Søgningen var afgrænset til dansk, norsk, tysk og engelsk. Vi søgte studier, der var publiceret indenfor de sidste 5 år. Vi søgte både efter RCT, meta-analyser og systematiseret reviews. Vi fik forskellige resultater alt efter, hvilken sammensætning søgningen fik. I bilag 3 ses et eksempel på en søgehistorie, hvor vi fik 135 resultater uden filter. Herefter tilføjede vi filtrene; meta-analysis, 5 years og full text. Her fik vi 1 resultat, som vi medtog i projektet. I bilag 4 ses et andet eksempel på en søgehistorie, hvor vi fik 8 resultater uden filtre. Efter tilføjelse af filtret; systematic reviews kom vi ned på 2 resultater. Her læste vi abstracts på begge artikler og medtog den ene i projektet. Tabel 2.0 Vi gjorde ligeledes brug af kaskadesøgning ud fra de artikler, som vi fandt på de videnskabelige databaser. Her fandt vi yderligere flere artikler, som vi vurderede var relevante for vores projekt. Vi har undervejs holdt artiklerne op imod Sundhedsstyrelsens checklister for at vurdere, om de var brugbare eller skulle forkastes. Vi søgte desuden også på databaserne efter bestemte litterære artikler gennemgået på grunduddannelsen. 17

19 4.3 Måleredskaber Testene dannede et indtryk og et helhedsbillede af deltagernes funktionsniveau og oplevelse af smerter før og efter endt træningsintervention. Spørgeskemaerne blev udvalgt efter, om de var standardiserede til at vise et billede af smerter og funktionsniveau som følge af LBP. Ligeså blev testene udvalgt efter, om de gav et billede af NMK. De fik udleveret alle spørgeskemaer samlet og fik ikke en bestemt rækkefølge de skulle besvares i. I de følgende afsnit præsenteres de test, som vi anvendte i vores case rapport. Under de enkelte testbeskrivelser vil vi komme ind på, om de vurderes valide og reliable McGill Pain Questionnaire Den originale McGill Pain Questionnaire (MPQ) er publiceret i 1975 og er dernæst oversat til dansk af A. Drewes og G. Dimcevski i (24) Spørgeskemaet består af fire dele, hvor del 2 er den mest brugte. Del 2 består af 78 ord, som er inddelt i 20 grupper med et antal ord i hver gruppe. Disse ord fremhæver en subjektiv smerteoplevelse og er grupperet efter tre overordnede smertegrupper, der er beskrevet af R. Melzack (25), samt en gruppe med blandede ord. Se bilag 5 for MPQ beskriver de sensoriske kvaliteter ved smerter beskriver de affektive kvaliteter ved smerter 16 beskriver smerteintensiteten med evaluerende ord beskriver blandede kvaliteter ved smerter Den danske udgave er valideret på danske personer fra normalbefolkningen. Styrken ved MPQ er, at den er anvendt og valideret til de fleste typer af smerter. Spørgeskemaet kan bestemme affektive og evaluerende komponenter ved smerte såvel som ved intensitet. Desuden har MPQ visse diagnostiske egenskaber. (26) MPQ s svaghed er, at det tager tid at udfylde skemaet og beregne den totale smertescore. Derudover virker de beskrivende ord overlappende inden for undergrupperne. (26) Visuel Analog Skala Formålet med Visuel Analog Skala (VAS) er, at man får et indblik i deltagerens smerteniveau og får et gradueret smertesvar. VAS kan bruges over en tidsperiode, som hjælper deltageren til at an- 18

20 skueliggøre ændringer i smerteoplevelsen. VAS er en linje på 10 cm, hvor der i hver ende er en markering med udsagnet Ingen smerte og Værst tænkelige smerte. Her skal deltageren vurdere, hvor vedkommendes gennemsnitlige smerteniveau er på linjen. Efterfølgende måler terapeuten op med en lineal og noterer det til en eventuel gentagelse af testen. Ved VAS anbefales det at man tager gennemsnit af smertens intensitet ud fra nedenstående spørgsmål: Hvordan vurderer du din smerte, når den er mindst intens? Hvordan vurderer du din gennemsnitlige smerte gennem de seneste to døgn? Hvordan vurderer du din smerte lige nu? Måleredskaber har vurderet, at VAS er en reliabel målemetode. Testen fortæller noget om deltagerens smerteintensitet, hvilket er et troværdigt svar som kan gentages. Så længe det er et relevant spørgsmål, der bliver stillet på samme måde, vurderes det at VAS er valid. Det er et validt måleredskab, der kan vise en eventuel ændring i smerteniveau hos deltagere uden kognitive problemer. (27) Se bilag 6 for et eksempel på VAS. På den VAS som deltagerne fik udleveret, havde vi selv tegnet linjen på 10 cm og angivet udsagn Numerisk Rangskala Numerisk Rangskala (NRS) fortæller, hvor mange smerter deltageren har på en skala fra For at skalaen bliver så valid som muligt, er det vigtigt, at man giver en nøjagtig instruktion ved første måling. De efterfølgende målinger bør kunne udføres uden ekstra forklaring. Terapeuten spørger deltageren: På en skala fra nul til ti - hvor stærk er din smerte lige nu? Nul betyder, at du ingen smerter har, hvor ti er værst tænkelig smerte. Der er forskellige udgaver af NRS. Vi anvendte metoden fra Paice, A. og Cohen, L., som i 1997 beskrev anvendeligheden af en verbal udgave. (28) Her spørger terapeuten deltageren yderligere, når smerten er værst. NRS er en metode, der giver et gradueret svar på deltagerens smerte. Spørgsmålet skal overvejes og udvise stor præcision ved både spørgsmål og notering af svar. Der kan anvendes de samme spørgsmål som ved VAS. Maaleredskaber.dk har ikke vurderet NRS, men har beskrevet at den er anvendelig til smertevurdering hos voksne uden kognitive forstyrrelser. Derudover anbefales NRS til brug i forskning som daglig klinisk praksis. Derudover skriver de, at litteraturen ikke har evidens for, at NRS er bedre end VAS. (29) 19

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Vurdering af JOBA Core Trainer som supplement i træning og behandling af patienter med chronic low back pain. - En serie af 5 case rapporter

Vurdering af JOBA Core Trainer som supplement i træning og behandling af patienter med chronic low back pain. - En serie af 5 case rapporter Vurdering af JOBA Core Trainer som supplement i træning og behandling af patienter med chronic low back pain. - En serie af 5 case rapporter Assessment of JOBA Core Trainer as a supplement in exercise

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Inter Tester Reliability of Two High Load Screeningstests for instability of the Lumbar Spine Tested on Police Officer Trainees

Inter Tester Reliability of Two High Load Screeningstests for instability of the Lumbar Spine Tested on Police Officer Trainees Intertester reliabilitet af to high load screeningstests for instabilitet af lumbalcolumna, Wallpress og Sidelying Bridge Adduction testet på politiaspiranter Inter Tester Reliability of Two High Load

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Nakke-/skuldersmerter

Nakke-/skuldersmerter 12. januar 2012 Hold F76 Ida Noesgaard Nakke-/skuldersmerter Effektstudie i stabilitetstræning kontra styrketræning til kontoransatte Inge Dueholm Sørensen Sara Næsby Johansen Mathilde Henriksen Fysioterapeutisk

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK.

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK. IMDT 2014 INDBYDELSE T I L KONFERENCE 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG Fra discus-model til muskuloskeletal diagnose og differential diagnostik Internationale skulder-opdateringer fra Jeremy

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere