Forord...5 English abstract...6 Motivation...7 Arbejdsfordeling...8 Vejledning til læseren...8 Kapitel 1: Hvad vil vi undersøge?...9 Problemfelt...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord...5 English abstract...6 Motivation...7 Arbejdsfordeling...8 Vejledning til læseren...8 Kapitel 1: Hvad vil vi undersøge?...9 Problemfelt..."

Transkript

1 Forord...5 English abstract...6 Motivation...7 Arbejdsfordeling...8 Vejledning til læseren...8 Kapitel 1: Hvad vil vi undersøge?...9 Problemfelt... 9 Problemformulering Arbejdsspørgsmål ANT som teoretisk forankring Kommunikation og ANT Kapitel 2: Hvorfor er piskesmæld interessant? PTU s undersøgelse af trafikskadedes behov og vilkår Om PTU s undersøgelse Hvad er piskesmæld? Hvor mange rammer piskesmæld og hvordan? Behandlingsaspekter Opsamling Kapitel 3: Teori Aktør-netværk-teori: Udover aktør- og strukturperspektivernes besværligheder Latour og det aktør-netværk-teoriske univers: et brud med den traditionelle sociologi Aktanter, netværk og translationer Operationalisering af teorien Kapitel 4: Metode Erfaringer på baggrund af telefoninterviews med trafikskadede personer Hvad kan vi bruge PTU s undersøgelse til? Metodiske overvejelser Henvendelse og udvælgelse Interviewsituationen Kapitel 5: Analyse Behandling af empirien

2 Interviewpersonerne Allan, 59 år Bente, 51 år Carla, 42 år Dorit, 53 år Eva, 48 år Fridamarie, 41 år Gitte, 39 år Helle, 40 år Kortlægning af interviewpersonernes behandlings- og afklaringsforløb Konstruktion af illustrationerne Behandling og sagsafklaring Processer i behandling og sagsafklaring Alternativ behandling Body-sds, akupunktur og yoga Kontroverser i konstruktionerne af piskesmæld Hverdag og rutiner Identitet og beskæftigelse Det sociale liv Medicin Ikke-humane aktører Det problematiske læge-patient forhold Kontrol Tre veninder tre oplevelser Hukommelses- og koncentrationssvigt Når kontrolfreaks får piskesmæld Konklusion Perspektivering Litteratur Bøger Tidsskrifter

3 Artikler, afhandlinger, undersøgelser med mere Videnskabelig artikel: Overvejelser over virkemidler, målgrupper mv Videnskabelig artikel: Piskesmæld den usynlige lidelse Bilag Bilag 1: Kortlægning af interviewpersonernes behandlings- og afklaringsforløb Allan Bente Carla Dorit Eva Fridamarie Gitte Helle Bilag 2: Bentes logbog Bilag 3: Transskriberinger

4 (...) den første neurolog han startede med at sige, at når man får sådan et piskesmæld, så starter man med at købe et ringbind til alle papirerne, og det har han så ret i, det blev så tre ringbind. (Allan) 4

5 Forord Idéen med dette specialearbejde har været at finde ud af, hvorfor der er så mange besværligheder forbundet med at være piskesmældsskadet. Det er en patientgruppe, som har fået mere opmærksomhed i de senere årtier, men som stadig oplever mange problemer. Der er mange meninger om og bud på, hvad piskesmæld er, og hvordan det kommer til udtryk. Vi har valgt at interessere os for dem, som patienten selv kommer ud for. Vi håber, at vores indsigter kan bidrage til debatten om piskesmældsskader og skadedes vilkår og være relevante for foreninger, interesseorganisationer, læger, behandlere m.fl. til at revurdere, hvordan man kommunikerer med piskesmældsskadede og om piskesmældsskader. Derudover ikke mindst for de piskesmældsskadede selv, der måske kan genkende sig selv i historierne. Der skal først og fremmest lyde en stor tak til de medvirkende interviewpersoner, der generøst har delt ud af deres oplevelser og til tider sørgelige og barske historier. Vi vil også rette en tak til vores vejleder Pernille Almlund, der har været tålmodig og altid tilgængelig til at svare på spørgsmål og give god feedback. Sidst men ikke mindst en stor tak til PTU, der har inspireret til specialet og har bistået med hjælp i forbindelse med gennemførelsen af interviews, særligt Erling Fisker, som har været lydhør og behjælpelig i mange henseender. Anders Elvang & Morten Skinnes Emdrup, den 30. august

6 English abstract The thesis studies consequences for whiplash diagnoses and communication aspects in whiplash injures. Using actor-network theory we study how volatile connections betweens actors are established and re-negotiated in relations to whiplash injuries. We distinguish between disorder ( lidelse ) and illness (sygdom) in the description of the different views on whiplash injuries that make up the complex network of relations. The patient often experiences his whiplash injury different than how others perceive of it. For instance, a person suffering from a whiplash injury often experiences that they have to weigh the alternatives on whether to hide their illness from their sorroundings or to just accept their problems and show themselves as they are and feel. We conclude that whiplash diagnosis and treatment are never straightforward exercises, and that controversies typically arise between patients and their doctors. 6

7 Motivation Med Mortens baggrund i Landsforeningen af Polio-, trafik- og ulykkesskadede (PTU) og Anders i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) har vi en fælles interesse for tabuiserede sygdomme, og vi ønskede at gå i dybden de problematikker og udfordringer, som det medfører. Valget faldt på piskesmæld, inspireret af en undersøgelse, søsat af PTU, med det formål at forbedre vilkårene for trafikulykkesskadede. Vi har siddet i patientforeningernes kommunikationsafdelinger og kender til udfordringerne ved at kommunikere med og om patienterne. Gennem telefoninterviews i forbindelse med PTU s undersøgelse har vi erfaret, at der findes mange mennesker som lider af piskesmældsskader og som har forskellige behov for hjælp og behandling. Derfor har vi ønsket at få en række personer i tale, som har pådraget sig piskesmældsskader, og at undersøge, hvad der sker, når man kommer ud for en ulykke og skal søge forklaringer på, hvordan kroppen reagerer. Det har ført os til at undersøge de kommunikative relationer i de piskesmældsskadedes fortællinger. 7

8 Arbejdsfordeling Kapitlerne 1, 2, 4 samt konklusionen og perspektiveringen er udarbejdet i samarbejde mellem specialerapportens to forfattere. I kapitel 3 har Morten koncentreret sig om baggrunden for teorien, mens Anders har koncentreret sig om de centrale begreber, som teorien er bygget op omkring. Afsnittet i kapitel 5 om kortlægning af interviewpersonernes behandlings- og afklaringsforløb er blevet til på baggrund af fælles diskussion. Morten har skrevet indledningerne og konstruktion af illustrationerne samt afsnittet Alternativ behandling. Anders har stået for resten. Morten skrevet om behandlingen af empirien i kapitel 5, mens indledningen med interviewpersonernes historier været ligeligt fordelt. Under kontroverser i konstruktionerne af piskesmæld har Anders skrevet Identitet og beskæftigelse og Det sociale liv. Morten har skrevet de tre andre afsnit. Det problematiske læge-patient forhold er skrevet Anders, mens Morten har stået for Kontrol -afsnittet. Vejledning til læseren Betegnelserne respondenterne, de piskesmældsskadede og interviewpersonerne er i specialerapporten synonymer for de personer, vi har interviewet. Nogle passager og eksempler går igen i forskellige afsnit af rapporten, men bliver brugt til at belyse forskellige sammenhænge. I forbindelse med citater eller meningstilkendegivelser fra interviewpersorne, henviser tallene i parantes til linienumrene i transskriberingerne (bilag 3). God læselyst! 8

9 Kapitel 1: Hvad vil vi undersøge? Problemfelt Vi har erfaret, at den piskesmældsramte ofte føler, at hun/han ikke modtager tilstrækkeligt med hjælp og tilbud, på trods af, at den generelle mening er, at der er kommet mere fokus på piskesmæld de senere år. Samtidig lider en stadig tiltagende gruppe mennesker i dag af piskesmæld - ikke mindst fordi et stigende antal symptomer har vist sig at være forbundet med diagnosen. Sundhedsstyrelsen har i de senere år haft et øget fokus på den kroniske patient og muligheden for egenomsorg og patientuddannelse (se f.eks. Sundhedsstyrelsens udredning, 2006), og piskesmældspatienter udgør en gruppe mennesker, der i høj grad selv bliver pålagt at tage ansvar for deres eget skadesforløb. Samtidig er behandling af piskesmæld ikke ligetil og meget individuelt i forhold til patientens behov: Piskesmældsramte oplever ofte flere forskellige følgesymptomer, der siges at knytte sig til piskesmældet, og deres personlige oplevelse af skadens konsekvenser varierer meget. Det kan derfor være svært at lide af noget uhåndgribeligt, som kommer til udtryk i form af flere forskellige symptomer, som man måske ikke engang selv kan se forbindelsen imellem. I tilfældet med de piskesmældsskadede, vi har interviewet, har deres skader udviklet sig til en kronisk tilstand. Vi har at gøre med en række personer, som har gennemgået og stadig gennemgår besøg hos læger og forskellige fysiske og psykiske behandlere. Når en person kommer ud for en ulykke og får konstateret piskesmæld, sætter det således en række processer i gang, der er betinget af, hvor alvorlig skaden vurderes til at være. Der er mange mulige input i vurderingen af skadens alvorlighed: Lægen på sygehuset, den piskesmældsramte selv, behandlere i det fysiske genoptræningsforløb, psykiske behandlere, familien, den sociale omgangskreds, ugeblade, medlemsforeninger, internetsiders beskrivelser af symptomer og følger osv. Alle disse ting kan få indflydelse på, hvordan skadesforløbet former sig. 9

10 Vi vil undersøge disse problematikker og processerne omkring et sygdomsforløb som piskesmældsskadet ved at fokusere på kontroverser. Vi vil kigge på, hvordan grænser trækkes op af læger, piskesmældspatienter, pårørende med flere i forbindelse med definition og behandling af piskesmældsskader. Vi søger at komme med forklaringer på, hvorfor piskesmældsskader bliver så problematiske for patienten. Problemformulering Hvordan kommunikerer de piskesmældsskadede om og med behandlere og andre aktører, og hvordan bidrager disse relationer til at forklare piskesmældsskadernes karakter? Formuleringen om og med dækker over, at specialets fokus er på, hvordan de piskesmældsskadede kommunikerer om deres relationer, samt hvordan de kommunikerer med dem. Vi er både interesserede i, hvordan de piskesmældsskadede beskriver relationerne og hvilke kontroverser, disse relationer indeholder. Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmålene skal ses som operationaliseringer af problemformuleringen. De bliver ikke besvaret direkte i rapporten men fungerer som rettesnore i forhold til det, vi undersøger gennem interviewene. De har til formål at åbne op for de relationer, hvori kommunikationen udspiller sig. Hvilke problematikker knytter sig til de piskesmældsskadedes behandlings- og afklaringsforløb? Hvordan giver forskellige opfattelser af piskesmældsskaders omfang og karakter anledning til kontroverser? Hvordan tager den piskesmældsskadede forholdsregler for at minimere generne af sin skade, og hvilken sammenhæng er der mellem piskesmældet og den skadedes liv? Hvilken rolle spiller kontrol i forhold til den enkeltes piskesmældsskadesforløb? 10

11 ANT som teoretisk forankring I arbejdet med de interessemæssige rammer har vi søgt en teoretisk tilgang, der kan give os muligheder for at gå i dybden med interviewpersonernes fortællinger om, hvordan de lever med piskesmæld og hvilke problematikker, skaden giver. Specialets teoretiske hovedforankring er i aktør-netværk teorien (ANT), som kan beskrives som en alternativ tilgang til sociologi og videnskab, der forkaster traditionelle sociale forklaringer ved at opløse skellet mellem samfundet og naturen. I stedet søger ANT at forklare forhold i samfundet ved at spore de forbindelser, der danner komplekse netværk af aktører. ANT s motto er: Følg aktørerne. Kun ved at forfølge aktørerne og de sociale forbindelser som skabes, er videnskaben i stand til at give valide forklaringer på, hvorfor den sociale verden udvikler sig, som den gør. Med udgangspunkt i dette fokuserer vi på det sociale omkring vores interviewpersoners piskesmældsskader; bevægelserne eller processerne, hvormed nye typer af forbindelser skabes (Blok & Elgaard Jensen 2009:160). ANT s analytiske tilgang kan beskrives som praksisteoretisk, idet den søger forklaringer ud fra aktørers praksisser. Professor Annemarie Mol (2002) undersøger eksempelvis via en ANTtilgang, hvordan åreforkalkning gøres på et hospital. Hun observerer konsultationer mellem læger og patienter i forbindelse med medicinske undersøgelser, og hun bemærker lægens og patientens forskellige forklaringer og opfattelser af behandlingen. Mol tilbyder således viden om social organisering ved at studere sociale mikroprocesser i praksis. Vi observerer ikke de piskesmældsskadedes behandlinger, men spørger ind til lægesamtaler, behandlingsforløb, korrespondencer med behandlere, sygehuse og andre sociale relationer som en indgangsvinkel til at undersøge konstruktionen af deres skader. De uddybende spørgsmål i interviewet stiller vi for at få detaljerede beskrivelser af skadesforløbet, og hvordan piskesmældsskaden konstrueres i den enkeltes fortælling. Praksisteoretiske analyser vil oftest søge at analysere (mis)forhold mellem, hvad interviewpersonerne gør, og hvad de siger. Vores mål er ikke at holde den enkeltes forklaringer 11

12 om deres opfattelse af normal praksis op imod et observationsstudie af den enkeltes praksis. Vi undersøger, hvordan forskellige aktører har en indflydelse på, hvordan piskesmældsskader kommer til udtryk. Vi opererer derfor med et decentreret subjekt; analysen centrerer sig omkring piskesmældsskaderne og ikke de enkelte piskesmældsskadede personer. Vi mener, at vores interviews, der er relativt langvarige og som grundigt undersøger den piskesmældsramtes behandlingsforløb, er i stand til at give nuancerede indsigter. Formålet med arbejdet med ANT som framework er således gennem vores interviewpersoners fortællinger at undersøge processerne omkring de piskesmældsskadedes forløb i en analyse af, hvordan aktørnetværket piskesmældsskade bliver bragt til eksistens gennem forskellige relationer. Vi undersøger kommunikationen i de piskesmældsskadedes relationer ud fra ANT s grundlæggende principper om aktører og netværk: Kommunikationen i de relationer som skabes mellem aktørerne, bliver det centrale element til at beskrive, hvorfor piskesmældsskader udvikler sig, som de gør. Aktør-netværk teorien tilbyder som antydet en socioteknisk tilgang til studiet af verden omkring os og udspringer som en kritik af den eksisterende sociologi. En af udfordringerne er derfor at redegøre for vores valg med at arbejde med ANT i en afhandling indenfor faget Kommunikation. ANT er også interessant for forskere og studerende indenfor andre områder end sociologien (Blok & Jensen 2009, forord). Tilgangen giver mulighed for at arbejde med et komplekst og alternativt kommunikationsbegreb i studiet af de kommunikative sammenhænge, som de piskesmældsskadede indgår i. Specialet kan altså ses som et bud på at integrere ANT i en anden fagdisciplin end sociologien. Kommunikation og ANT ANT udspringer af et ønske om en alternativ socioteknisk forståelsestilgang til samfundsvidenskabelige undersøgelser. Vores speciale er imidlertid kommunikationsfagligt forankret. Denne udfordring behandler vi ved at redegøre for, hvordan vi lader os inspirere af aktør-netværk teorien - hovedsaligt inspireret af Bruno Latour - indenfor kommunikationsfaget. 12

13 Vi har valgt en ANT-tilgang, fordi teorien giver os mulighed for at anlægge nogle perspektiver på kommunikation, som er relevante for undersøgelsen. Analytisk giver ANT os muligheder, som andre teoretiske tilgange ikke ville kunne. Havde vi eksempelvis valgt at bruge diskursanalyse ville det være nærliggende at undersøge de sproglige diskurser i samtalerne mellem piskesmældspatienten og lægen. Med ANT-tilgangen får vi mulighed for at inddrage flere aspekter af piskesmældsforløbet og vise, hvordan forskellige relationer udstikker den rute, som interviewpersonernes liv med piskesmæld tager: En læge, der ikke er interesseret i at tage patientens tilstand alvorlig, kan eksempelvis betyde, at patienten søger forklaringer andetsteds eller måske opgiver at søge behandling. Vi får også mulighed for at inddrage ikke-humane aktører (denne betegnelse bliver forklaret nærmere i teoriafsnittet) såsom medicin, røntgenfotografier, logbøger og andet og vise, hvordan de faktisk bliver vigtige elementer til at forklare, hvordan piskesmældspatientens afklarings- og behandlingsforløb udvikler sig. ANT-tilgangen gør os således i stand til at fokusere på kontroverser. I en ANT-analyse handler det om at udpege de steder, hvor der er noget på spil ; hvor interesser støder sammen og meninger forhandles. Vi undersøger, hvordan piskesmældsskader konstrueres ved at fokusere på disse kontroverser gennem de relationer, de piskesmældsskadede indgår i. Disse kommunikationssituationer bliver i vores analyse afgørende for, hvordan deres liv med piskesmæld udvikler sig. For, at en kontrovers kan identificeres, må vi i analysen identificere og inddrage de aktører, der repræsenterer parterne i kontroversen. Derved kan det ANT-analytiske blik, vi anlægger på det empiriske materiale, fortælle noget om, hvor kontroverserne findes, i hvilke forbindelser og under hvilke vilkår, de opstår, og hvordan de udspiller sig. Men udpegningen og analysen af kontroverser skal ikke blot ses som en passiv beskrivelse: Kontroverser skaber forskydninger i aktørers handlingsmønstre; som ringe i vandet skaber kontroverserne nye situationer. Analyser med et aktør-netværk teoretisk blik kan derfor fortælle noget om, hvordan interesser sættes i spil, og hvordan kontroverserne kan skubbe aktører og beslutninger i bestemte retninger. Det er en konstant forhandling af interesser, der har en indflydelse på, hvem der har retten til at træffe beslutninger, hvilke beslutninger, der kan træffes, og på hvilket grundlag nye beslutninger træffes. ANT adskiller sig fra de retninger, der betragter 13

14 tilrettelæggelsen af kommunikation ved at fokusere på en parts strategiske brug som afsender mod en defineret modtager. I ANT handler det om processerne og forhandlingerne af interesser. Vores undersøgelse adskiller sig desuden fra to af aktør-netværk-teoriens fadere Latour og Callons klassiske arbejder med ANT, eftersom vi undersøger nogle aktuelle problematikker omkring de piskesmældsramtes skadesforløb. Dermed ikke sagt, at deres analyser er uaktuelle, da en af pointerne i ANT er, at teorien suspenderer forståelsen af, at hændelser skal analyseres som afgrænset af tid og rum. De analyserer kontroverser, som måske kan siges at være overstået; nye kontroverser har afløst de gamle, og nye interesser er i spil. Nye aktører har indtaget scenen og præger debatten fremover. Vores speciale har at gøre med nogle problematikker, der udspiller sig her og nu. Undersøgelsen ernærer sig af kontroverser, som udspiller sig i fortiden og nutiden og som muligvis ikke er færdigudspillet; interviewpersonernes fortællinger er både bagud- og fremadskuende og beskæftiger sig med deres aktuelle livssituation. 14

15 Kapitel 2: Hvorfor er piskesmæld interessant? PTU s undersøgelse af trafikskadedes behov og vilkår Foreliggende speciale er blevet inspireret af arbejdet med en undersøgelse af trafik- og ulykkesskadede. Specialet er udarbejdet med en mere specifik målgruppe, et anderledes formål og ikke som en forlængelse af undersøgelsen, men vi har valgt at inddrage en beskrivelse af dens formål og rammer, fordi den dels har vakt vores interesse for at undersøge den målgruppe, vi beskæftiger os med dels har den givet inspiration til, hvordan vores egen undersøgelse skal udformes, dels til praktiske overvejelser omkring kvalitative tilgange i forbindelse med interviewteknik og etiske problemstillinger i arbejdet med piskesmældsskadedes historier. Undersøgelsen af trafik- og ulykkesskadede er en stadigt igangværende undersøgelse, der består af telefoninterviews med en række personer, der har været ude for en trafikulykke. Ikke alle har været ude for en decideret trafikulykke, hvor motorkøretøjer har været involveret, men de oplever ofte de samme skader eller symptomer ved en anden slags ulykke. Undersøgelsesgruppen spænder over piskesmældsskadede, rygmarvsskadede i mere eller mindre alvorlig grad, personer med hjerneskader, personer med forskellige former for nerveskader med mere. Trafikulykke er derfor bredt defineret i undersøgelsen, men langt de fleste respondenter er kommet til skade i trafikken. Om PTU s undersøgelse Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) 1 er sammen med Rådet for Sikker Trafik, politiet og andre instanser gået sammen om at iværksætte en indsats, der har til formål at analysere behovene hos personer, der kommer ud for en trafikulykke og derigennem forbedre 1 PTU arbejder til daglig med at forbedre vilkårene for de enkelte skadesramte grupper og opbygger viden og erfaringer om de enkelte gruppers behov og vilkår. Derfor har de gode forudsætninger for at vurdere gruppernes forskelligartede behov. 15

16 deres vilkår. Det tværfaglige samarbejde skal sikre, at den skadede får tilstrækkelig adgang til viden, rådgivning og hjælp gennem hele skadesforløbet. Som et første led i indsatsen foretager PTU i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik en undersøgelse, der inkluderer 200 personer, som har oplevet at komme ud for en eller anden form for ulykke. Interviewpersonerne spænder aldersmæssigt bredt fra 21 til omkring 70 år. Året for respondentens ulykke er principielt ikke defineret, men i praksis blev det afgrænset til ulykker, der er indtruffet inden for de sidste omkring 35 år. Udgangspunktet var en langt mere snæver tidsramme, men den måtte udvides som undersøgelsen skred frem. De fleste af respondenterne, der deltager i undersøgelsen, har dog været ude for en ulykke inden for de seneste 20 år. Hovedkriteriet for at deltage i undersøgelsen er derfor principielt, at respondenten har lyst og overskud til at svare på spørgsmålene. Undersøgelsen består af telefoninterviews, hvor intervieweren stiller spørgsmål ud fra et digitalt spørgeskema, og svarene indtastes direkte i løbet af interviewet. Størstedelen af respondenterne er medlemmer af PTU, som bliver ringet op uopfordret og spurgt om de har lyst til at deltage i undersøgelsen, mens en mindre del bliver ringet op på baggrund af, at de via et opslag på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside og PTU s hjemmeside har tilkendegivet, at de gerne vil deltage. De får i telefonen at vide, at de kan deltage i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema, som tager omkring min. at gennemføre. En gang imellem tog interviewene op imod en time, da respondenterne havde meget på hjerte. Det blev altså hurtigt tydeligt, at interviewene ikke kunne gennemføres inden for en entydig kvantitativ ramme. De seks personer, der stod for at gennemføre telefoninterviewene, er ansatte samt tidligere ansatte hos PTU. Selve indsamlingen af interviewdata forløb over cirka en måned, hvorefter resultaterne skal danne grobund for projektets videre retning i arbejdet med den tværgående indsats for trafikulykkesskadede. Dette første led som telefoninterviewene udgør af den samlede indsats, bidrager med data fra spørgeskemaer som er konstrueret ud fra en kvantitativ ramme. Spørgeskemaerne bearbejdes og statistiske beregninger udføres på baggrund af besvarelserne. Skemaerne er delt ind i fire kategorier, der afdækker henholdsvis de fysiske, økonomiske, sociale og psykologiske/følelsesmæssige følger af ulykken. Spørgsmålene handler om den skadedes oplevelse af at have modtaget rådgivning og behandling i forskellige sammenhænge og i forbindelse med forskellige instanser, som de er kommet i kontakt med. Spørgsmålene forsøger 16

17 at rekonstruere det forløb som den skadede har været igennem ved eksempelvis at inkludere politi, redningsmandskab, skadestue, specialsygehuse, praktiserende læge, psykolog med mere. Hvert spørgsmål har flere svarmuligheder, hvor der kan svares bekræftende på alle, der passer til beskrivelsen af den skadedes situation. De fleste af spørgsmålene har også en andet kategori, der giver mulighed for at tilføje et punkt eller at uddybe besvarelsen. Derudover lægger nogle af spørgsmålene til sidst i skemaet op til, at respondenterne kan fortælle mere uddybende, hvilke konsekvenser ulykken har haft for dem personligt samt at de kan give deres egne råd og idéer til, hvordan man kan forbedre vilkårene for personer, der har været ude for en trafikulykke. Således kan respondenten bidrage til undersøgelsens formål, som bliver forklaret inden spørgeskemaet igangsættes. Dermed konstrueres spørgeskemaerne som nævnt ud fra en kvantitativ ramme men giver også mulighed for mere uddybende, personlige svar. Hvad er piskesmæld? Et piskesmæld også kaldet whiplash betegner den kraftige bevægelse som hoved og nakke udsættes for i det øjeblik, kroppen påvirkes med en stor kraft, som ofte ses når en bil rammes bagfra. Et piskesmæld er en acceleration/decelerationsmekanisme, hvor der forekommer en energioverførsel fra bilsæde til nakke og hoved. Ved en sådan påvirkning er der risiko for læsion af bløde dele og halshvirvelsøjle, som kan resultere i forskellige kliniske symptomer. Det er almindeligt, at betegnelser for sygdomstilstande tager udgangspunkt i det kliniske billede, sygdomsudviklingen eller årsagssammenhængen, men piskesmæld falder uden for disse kategorier. Piskesmæld deles op i fem grader, fra 0 til 4: 17

18 Grad Kliniske symptomer og fund 0 Ingen symptomer fra nakken. 1 Smerter, stivhed eller ømhed i nakken. Ingen kliniske fund. Disse symptomer skyldes forstuvning, overstrækning eller sammenpresning af muskelvæv, sener, ledbånd og/eller andre bindevævsstrukturer. 2 Smerter, stivhed eller ømhed i nakken. Kliniske fund fra muskel og skelet, herunder nedsat bevægelighed i nakken. 3 Refleksforstyrrelser, som f.eks. svimmelhed, nedsat hørelse og vanskeligheder med at læse. Kliniske neurologiske fund, herunder svækkede eller ophævede senereflekser, lammelser og nedsat følsomhed i huden. 4 Kognitive symptomer, f.eks. svigtende koncentration, opmærksomhed og hukommelse. Knoglebrud eller forskydning af nakkehvirvler. Inddelingen i graderne er ikke baseret på årsager eller på hvilke vævsstrukturer, symptomerne kommer fra, men er udelukkende en beskrivende og praktisk anvendelig afgrænsning. Opdelingen i de fem grupper anvendes i forbindelse med forskningssager. Betegnelsen whiplashskade bruges i klinisk praksis almindeligvis om de symptomer, der har relation til muskler og bindevæv, men hvor man ikke har fundet tegn på brud på hvirvler eller ledskred. Vi bruger gennemgående betegnelsen piskesmæld. Hvor mange rammer piskesmæld og hvordan? Der findes ikke nøjagtige tal for antallet af personer med kroniske smerter relateret til piskesmæld, da der i Danmark ikke er nogen nøjagtig registrering. Der findes registreringer af antallet af personskader fra politirapporterede trafikulykker i Danmarks Statistik, men da mange piskesmældsskader sker ved ulykker, hvor der ikke optages politirapport, kendes det nøjagtige samlede antal ikke. Fra skadestueopgørelserne findes der heller ingen præcise tal. En 18

19 skadestueundersøgelse på Odense Universitetshospital fra år 2000 viste, at cirka 50 % af personer udsat for en trafikulykke klagede over nakkesmerter. Fordi nakkesmerter er det hyppigst forekomne symptom i forbindelse med en piskesmældsskade, kan dette måske fortælle noget om hyppigheden. Viden om hyppigheden afhænger dog i høj grad af, hvordan data produceres og registreres. Det har derfor ikke været muligt at finde et entydigt svar på hvor mange mennesker, der får piskesmæld, men forskellige kilder peger på personer årligt (http://www.whiplashforskning.dk; Det vanskelige ved at få et samlet overblik skyldes, at personer med kroniske smerter ikke har de samme behov for behandling, kommunale ydelser samt hjælp i juridiske og forsikringsmæssige spørgsmål. I øvrigt er der også patienter, der ikke konsulterer egen læge, men vælger en anden form for behandling: Kiropraktor, fysioterapeut, forskellige former for alternativ behandling, massage, eller slet ingen. Der er således stor forskel med hensyn til, hvordan følgerne af ulykken giver sig til udtryk. Piskesmæld bliver kaldt den usynlige lidelse, fordi man oftest ikke kan se på en person, at vedkommende lider af det. Betegnelsen udtrykker forskellen til andre skader, der tydeligt kommer til udtryk, som f.eks. et brækket ben i gips. Traditionelt set har man altid anset smerte for at være forbundet med en skade. Hamrer man sig selv over fingeren, så gør det ondt. I dag ved vi, at smerten ikke sidder ude i fingeren, men oppe i hjernen. Men vi hænger stadig fast i forestillingen om, at smerte er lig med, at der er noget fysisk i vejen. Det kan være svært at acceptere, at man kan have ondt uden at fejle noget, og at man desuden kan få flere smerter gennem pessimistisk tænkning omkring ens egen situation 2. Piskesmældsskadede oplever således smerter, som ikke kan ses udadtil, og derfor kan folk have en tendens til at opfatte det som en forbigående tilstand. En person, der har pådraget sig en 2 Når smerterne sætter sig fast (Århus Stiftstidende, 7. august 2012): Fysioterapeut og formanden for Dansk Smerte & Fysioterapi Morten Høgh beskriver udfordringerne ved patienters udvikling af kroniske smerter, og han mener, at smerte er det mest misforståede fænomen i medicinens historie. 19

20 piskesmældsskade, kan være uarbejdsdygtig på grund af de smerter, som skaden forvolder eller de psykiske problemer som skaden kan medføre men det kan være svært at forholde sig til for andre, da det ikke er tydeligt, hvad der egentlig er galt. Samtidig forsøger den piskesmældsskadede, i ønsket om stadig at kunne opretholde et aktivt socialt liv, at samle energi og kræfter til de skal være sammen med andre mennesker. Flere af vore interviewpersoner peger på, hvordan de er nødt til at planlægge deres hverdag for at have kræfter og overskud til at kunne deltage i sociale arrangementer med familie og venner. Det betyder, at det ofte kun er de nærmeste, der får indtryk af, hvor meget skaden rent faktisk påvirker den piskesmældsskadede og dennes hverdag, mens resten af omverdenen ikke oplever skadens fulde omfang i forhold til den piskesmældsskadede fysiske og psykiske formåen. Behandlingsaspekter Piskesmæld er ikke en ukendt diagnose, men problemerne består med hensyn til, hvordan det skal behandles. Smerterne opleves ofte stærkt invaliderende for patienten, men kan sjældent forklares fysisk. Det kan være svært at stille en diagnose i disse tilfælde og derfor også vanskeligt at tilbyde den rette behandling. Der er stor forskel på, hvordan et sygdomsforløb udvikler sig, når man er involveret i biluheld og får piskesmæld. De fleste får ingen eller forbigående symptomer, mens en mindre del udvikler langvarige eller kroniske symptomer, som det er tilfældet hos interviewpersonerne i specialets undersøgelse. Piskesmældsskader er komplekse i den forstand, at den piskesmældsramte ofte oplever, at symptomerne både er af fysisk og psykisk karakter 3. Udover smerter i bevægeapparatet oplever mange migræneanfald, træthed, koncentrationssvigt osv. Problemerne med hensyn til at behandle disse patienter, hvor der synes at være en udtalt sammenhæng mellem kroppen og følelseslivet, er blevet forklaret ved behandlingssystemets for snævre smerteopfattelse, hvor der fokuseres for entydigt på de legemlige årsager (Ehlers 2000:26-28). Begrebet doctorshopping er opstået på baggrund af 3 Værd at vide. Magasinet Helse, 9. august 2012: Om psykolog Tina Carstensens undersøgelse af de psykologiske og sociale faktorers rolle i udviklingen af kronisk piskesmæld. 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. #5 2011 23 Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata

Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata May-Britt Højgaard, Devoteam & Bodil Grøn, Fredericia Kommune Indhold

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Sundhedspersonel trænes til virkeligheden

Sundhedspersonel trænes til virkeligheden Sundhedspersonel trænes til virkeligheden Gennem rollespil og træning kan sundhedspersonel blive bedre til at kommunikere med deres patienter. Kursusdeltagere opnår de bedste resultater, hvis de engagerer

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere