Bachelor-Projekt. Tvang i Psykiatrien

Transkript

1 Bachelor-Projekt Tvang i Psykiatrien Navne og studienr: Yasemin Tamer (199702), Michelle S. Svendsen (152084) og Johnny P. Maaløe (152068). Modul/hold og fag: Modul 14, SIHS11-V-1, Sygepleje. Vejleder: Susanne Krogh Voldum- Clausen/lektor/Cand.Pæd.Soc.PD. Antal tegn m. mellemrum: Dato: 3. juni Via University College Sygeplejerske uddannelsen Horsens. Chr.M.Østergaardsvej 4, 8700 Horsens. 1

2 UNDERTEGNEDE BEKRÆFTER HERMED, AT DENNE OPGAVE ER UDFÆRDIGET UDEN URETMÆSSIG HJÆLP OG I FULD OVERENSSTEMMELSE MED GÆLDENDE LOVE OG REGLER FOR OPGAVESKRIVNING PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I HORSENS DATO: 3. juni

3 Resume Formålet med vores opgave er at få et indblik i hvilke forhold, der spiller ind i omsorgsgivelsen på en lukket psykiatrisk afdeling, samt hvad der kan øge omsorgsgivelsen. Vi havde en forståelse af at brugen af tvang, ikke kunne gøres med omsorg, men at det udelukkende var et magtmiddel. Vi kom derfor frem til en problemformulering, der lyder: Hvilke forhold oplever sygeplejersken er særlig betydningsskabende for, at en tvangssituation kan blive udført med omsorg? Og hvordan kan disse forhold øge muligheden for omsorgsgivelsen? Vi har valgt en hermeneutisk tilgang til vores opgave, da vi ønsker at tolke og forstå det der siges om emnet. Vi har udarbejdet en interviewguide for, at vi på den måde kan sikre os, at vores informanter har noget at tale ud fra. Vi har valgt at gøre brug af et kvalitativt fokusgruppeinterview, da vi ønsker at få noget et indblik i den verden vores informanter går i til dagligt, og et indblik i en gruppes synspunkter på et givent emne. Vi har transskriberet interviewene og tematiseret dem for at få signifikante emner frem af teksten. Vi kom frem til at temaer såsom omsorg, tvang og oplevelse trådte frem. Derefter har vi analyseret udsagnene indenfor temaerne ud fra teoretikere som Kari Martinsen, og hendes omsorgsteori, Sociologen Aron Antonovsky og hans teori om mestring af stressorer og den australske sygeplejeteoretiker, Joyce Travelbee s teori om menneske-til-menneske relation. Personalet syntes det var en svær situation at stå i denne udførelse af tvang. Samtidig fyldte kommunikationen mellem personalet samt mellem personale og patienten en vigtig rolle i relationen og i brugen af tvang. Der er sket et skifte i patientgruppen, således denne relation og mangel på kommunikation har resulteret i at tvangssituationen sker hyppigere. Vi har derfor gennem vores analyse af interviewene kommet frem til at tvang er omsorg, ved hjælp af vores teoretikeres teorier. 3

4 Indholdsfortegnelse 1.1 INDLEDNING PROBLEMINDKREDSNING STATISTIK OG REGIONERNES MÅL; TVANG OG OMSORG; PATIENTPERSPEKTIVET; SYGEPLEJEPERSPEKTIVET; SAMMENFATNING AF FUNDNE FORSKNINGSUNDERSØGELSER PROBLEMAFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING... 9 Oplevelse;... 9 Tvang;... 9 Omsorg; METODE VIDENSKABSTEORETISKE TILGANG; LITTERATURSØGNING; Beskrivelse af informanter Interviewguide Selve interviewet Etiske overvejelser inden interviewet Databearbejdning Meningskondensering; Eksempel på meningskondensering Valg af teori UNDERSØGELSE RELATIONS BETYDNING FOR OPLEVELSEN AF TVANG; TVANG ER OMSORG; MESTRING AF TVANGSSITUATIONER; DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE; BILAGSFORTEGNELSE

5 1.1 Indledning (Fælles) Danske regioner har udarbejdet et kvalitetsprojekt, hvor målet er, at nedbringe brugen af tvang og fiksering. (Danske Regioner 2010) Ifølge Psykiatriloven er tvang defineret, som enhver foranstaltning hvor der ikke er et informeret samtykke. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010). Samtidig siger loven, at tvang ikke må benyttes før alle andre forsøg på at få patienten til frivilligt at medvirke til den givne handling. (Ibid). Da vi som sygeplejersker, i tæt samarbejde med læger og andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere er medvirkende til udførelsen af tvangen, ser vi det som en relevant sygeplejefaglig problemstilling, at regionernes målsætning for nedbringelse af tvang imødekommes. Vi står ikke alene med ansvaret, men det er vores oplevelse, at vi tit er dem, der tilbringer mest tid sammen med patienterne, derfor kan vi komme til at spille en vigtig rolle i dette mål. Vi har i vores bachelorgruppe, alle været i klinik i psykiatrien og derigennem oplevet personalet gøre brug af tvang. Dette værende både brugen af bæltefikseringer, fysiske tilbageholdelser samt tvangsmedicinering. Der har i de seneste år været et øget fokus, i medierne på netop brugen af tvang i psykiatrien. (Skovmand 17. oktober 2008, Ritzau 15. april 2010, Schmidt 8 maj 2014). Derfor var det oplagt for os at undersøge dette emne nærmere. I projektet har vi fokus på det sygeplejefaglige perspektiv i forbindelse med brugen af tvang, og hvordan sygeplejerskerne yder omsorg i tvangssituationer. Vi vil gennem ved hjælp af et kvalitativt interview med sygeplejerske på en lukket psykiatrisk afdeling forsøge, at belyse hvorledes personalet ser på omsorgsgivelsen i tvangssituationerne. 1

6 2.1 Problemindkredsning (Fælles) 2.2 Statistik og regionernes mål; Der havde på landsplan, været antal indlagte på psykiatriske afdelinger i Ud af disse var 6093 berørt af tvang det vil sige at 22.4% af det totale antal indlagte patienter. (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 6. maj 2014) Dette er en stigning der er sket over en længere periode, i år 2001 var der kun 20,6 % der var berørte af tvang. (Ibid). Danske regioner havde, som nævnt tidligere, udarbejdet en rapport for brugen af tvang. Regionens mål er, at begrænse antallet fikseringer og fastholdelser med 20 % over en 3 årig periode.(danske Regioner 2010) I medierne og fra politisk side er der også øget fokus på tvang, regerings mål er, at forebygge tvangen i psykiatrien og få uddannet personalet i psykiatriske afdelinger, således de kan blive bedre til at håndtere konflikt situationer. (Hansen 28 november 2013) Samtidig skriver dagensmedicin.dk, at regering må styrke patienternes retssikkerhed. I psykiatrien har de brug for mindre tvang, men mere omsorg og medmenneskelighed. (Skaarup ) Dette giver os indsigt i det øgede fokus på tvang, omsorg og medmenneskeligheden på psykiatriske afdelinger. Samtidig undrer vi os over, hvilke holdninger sygeplejerskerne har i forhold til, de tal fra sundhedsstyrelsen og fra politisk debat omkring brugen af tvang. 2.3 Tvang og omsorg; Den norske sygeplejeteoretiker Kari Martinsen har i sine teorier fokus på omsorg. Martinsen mener, at omsorgen bør tage udgangspunkt i livsytringens handlingsliv såsom tillid, barmhjertighed, at man tager vare på hinanden. Martinsen ser sygepleje, som en omsorgsgerning og hun mener, at god omsorg og sygepleje er afhængig af det faglige skøn og kan bruges i alle omsorgssituationer.(martinsen 1994, s ) 2

7 Vi tænker, at denne omsorgsfilosofi er relevant i forhold til vores problemstilling, da psykiatrisk sygepleje og anvendelse af tvang indeholder overvejelser og dilemmaer. Martinsen mener, at god omsorg og sygepleje er afhængig af sygeplejerskens antagelser for brugen af det kvalificerede faglige skøn. Hun mener ligeledes, at vi er afhængige af hinanden, og at der i tvangssituationer ligger en gensidighed og tillid jævnfør lignelsen af den barmhjertige samaritaner. (Martinsen 2012, s. 100) Dog handler vi i tvangssituationer mod patientens vilje, derfor har vi som sygeplejestuderende en forforståelse. Vores forforståelse er, at omsorg er en del af sygeplejen, og det kan være svært at vise omsorg i tvangssituationen. I vores undersøgelse prøver vi derfor at sætte vores forforståelse i spil, for at have en mulighed for at udvikle vores forståelse. Vi vil komme nærmere ind på Gadamer, som har udviklet begrebet forforståelse i metodeafsnittet. I en svensk kvalitativ undersøgelse fra 2013, prøver de ved hjælp af observationer og interviews at komme frem til deres mål, som er at belyse personalets oplevelse af at arbejde på en lukket psykiatrisk afdeling. (Johansson, SkÄRsÄTer et al. 2013). Ved deres valg af metode sikrer de sig ved hjælp af et kvalitativt interview muligheden for at få sygeplejerskernes livshistorier. De fremhæver i artiklen, at der er et dilemma mellem tvang og omsorg. Ledelsen fra en lukket psykiatrisk afdeling ønskede, at man gik fra en medicinsk omsorg til en mere sygeplejefaglig omsorg. For at kunne yde en god omsorg var det vigtig at føle et fælleskab, og kunne arbejde på tværs af uddannelser. Man ønskede at bruge hinandens styrker og svagheder. (Ibid). Personalet udtrykker, at de ser en vigtighed i, at kunne yde en ordentlig omsorg, hvor den store hindring for, at yde en god omsorg var den manglende kommunikation imellem personalet. (Johansson, SkÄRsÄTer et al. 2013). Vi vurderer, at den manglende kommunikation i selve tvangssituationen kan være en forhindring for personalet i at yde omsorg for patienten. 3

8 I det følgende afsnit vil vi have fokus på patientens oplevelse af tvang. Vi mener dette er vigtigt perspektiv, da det er patienten, der er omdrejningspunkt i tvangssituationer. Vi ønsker at redegøre for dette perspektiv ved hjælp af fundne undersøgelser. 2.4 Patientperspektivet; I det nationale gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien, er der udarbejdet et projekt med kvantitativ og kvalitativ data. Formålet med undersøgelsen var, at undersøge personalets viden omkring patientperspektivet og hvilke muligheder de har for at forebygge tvang. For at indhente viden omkring dette, brugte de et kvalitativt interview. Samtidig er formålet også at undersøge patienternes oplevelser før, under og efter tvangsepisoder, og for at indhente den viden har de brugt den kvantitative metode, hvor de har udsendt spørgeskemaer. I undersøgelsesperioden er der udleveret i alt 517 spørgeskemaer. Heraf er 315 skemaer blevet besvaret. Undersøgelsen ev gennem r a 27 psykiatriske sengeafsnit, der deltog i det nationale projekt og afdækker den patientoplevede kvalitet i forbindelse med tvang, og hvordan patienterne oplever og vurderer personalets brug af tvang. Patienterne blev blandt andet spurgt om personalets brug af tvang, hvor af 31 % har angivet begrundelse for deres vurdering. De patienter der har været utilfredse ved tvangssituationer gav udtryk for, at de manglede faglige begrundelser for anvendelse af tvang. Samtidig udtrykte patienterne, at de følte de ikke blev set, som mennesker og de mente, at anvendelsen af tvang var unødvendige i deres situation. (Århus Amt. Kvalitetsafdelingen 2006) (Se bilag 1 for svarprocenten) Et andet forskningsprojekt som også har fokus på patientperspektivet i forbindelse med tvang, er forskningsprojektet Praksy.(Thyrsting Juni 2006) Deres formål med undersøgelsen var, at udvikle de faglige og organisatoriske kvaliteter i brugen af tvang. Samtidig ønsker de at reducere behovet for anvendelsen af tvang. I projektet har de interviewet 21 patienter, som har oplevet tvang. Praksy tager udgangspunkt i patienternes oplevelse før, under og efter brugen af tvang. Her giver patienter udtryk for, at tvang ikke helt kan undgås på psykiatriske afdelinger. 4

9 Patienters oplevelse af tvangssituationen var præget af ignorering og konfliktfyldte beskeder. Episoderne var præget af frygt, skam og frustration for patienten både under og efter tvangssituationen, men efterfølgende synes patienterne at det var rart at blive talt til, have muligheden for at græde ud og få talt ud om situationen. (Ibid). Som sygeplejersker arbejder man i en konstant etisk konflikt i en psykiatrisk afdeling, da patientens autonomi ofte krænkes under tvangssituationer. Hvornår skal man beskytte patientens autonomi og respektere patientens egne beslutninger, og hvornår skal man beskytte patienten ved at gribe ind og dermed fjerne patientens selvbestemmelsesret?(hummelvoll 2013, s ) Hummelvoll siger, at ethvert menneske har autonomi, men nogle har ikke altid evnen til at udøve denne ret på grund af psykiske eller fysiske hindringer. Dette er ikke ensbetydende med at deres integritet og værdighed ikke skal respekteres. (Ibid). Ligeledes mener Martinsen, at vi igennem omsorgen kommer hinanden ved. Vi skal dog ikke fjerne deres selvbestemmelsesret, deres autonomi. Det er meget vigtigt for patienterne, at de har ret til at træffe deres egne beslutninger.(martinsen 2006, s. 154) Vi mener at, hver teoretiker fremhæver vigtigheden i patientens autonomi på hver deres måde. Vi undrer os over hvordan vi kan komme hinanden ved i tvangs situationer? Samt kan patienterne træffe de fornuftige beslutninger, når deres psykiske tilstand er hindring i deres valg? Vi ser og forstår ud fra de nævnte teoretikere, at sygeplejerskens omsorgsrolle i nogle tilfælde kan konflikt med patientens autonomi i når der udøves tvang. Derfor vil vi i vores undersøgende afsnit, komme nærmere ind på hvilke teoretikere vi vælger at rette vores fokus på i forbindelse med empirien. I undersøgelserne tydeliggøres det hvad patienternes ideelle forestilling af en tvangssituation, samt deres forslag til forbedringer af disse situationer. Vi ved at det er patienterne der er omdrejningspunktet i tvangen, og derfor er det vigtigt for os at få af vide hvad de mener omkring tvang. 5

10 Vi vurderer dog, at patienternes perspektiv er blevet tydeliggjort i de fundne undersøgelser og fra medierne. Derfor ønsker vi at tydeliggøre sygeplejerskernes perspektiv og hvad de mener omkring tvang. 2.5 Sygeplejeperspektivet; I et finsk kvantitativt studie fra 2004, har de ved hjælp af spørgeskemaer indsamlet data fra fem psykiatriske behandlingssteder. (Lind, Kaltiala-Heino et al. 2004). Spørgeskemaet blev sendt ud til 176 respondenter, og med 126 modtagne svar, kunne de tydeliggøre problematikken omkring tvang. Undersøgelsen beskriver, hvordan de finske psykiatriske sygeplejersker opfatter den etiske problematik ved tvangsindgreb, da en sådan situation skaber mange etiske dilemmaer i sygeplejen. I undersøgelsen giver sygeplejerskerne udtryk for, at tvang er en ubehagelig følelse, men at det også er en del af arbejdet. Tvang er nødvendigt for deres sikkerhedsforanstaltning, samtidig bærer det også etiske problematikker, fordi de indebærer, at sygeplejerskerne handler imod patientens autonomi. (Ibid, s. 380) En stor del af de deltagende sygeplejersker, mener at de har svært ved at udvise omsorg i tvangssituationer, hvilket gør at de kan komme til at stille spørgsmålstegn ved deres profession. (Ibid, s. 381). I artiklen kommer de ikke nærmere ind på eventuelle løsninger, men de ligger op til videre forskning. Vi mener dog, at det er vigtigt for vores profession, at man ikke brænder ud og mister den faglige identitet, man har fået opbygget. Mister man sin faglige identitet, mister man samtidig meningen med ens arbejde, og dermed bliver det sværere at mestre stressede perioder. (Antonovsky 2000, s ) Vi vurderer ud fra undersøgelsen, at tvang er en del af arbejdet som skaber tryghed for sygeplejerskerne i tvangssituationer, men samtidig også et etisk dilemma, da tvang modsiger de sygeplejeetiske retningslinjer punkt 2.5 Sygeplejersken skal beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning. (Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden 2003) 6

11 2.6 Sammenfatning af fundne forskningsundersøgelser Jens Thisted siger, at begrebet bias anvendes, når man skal vurdere, om empirien er troværdig. Dette gøres ved at se om der er skævhed i resultaterne. (Thisted 2010, s. 142) Vi vurderer, at de fundne undersøgelser i vores ro ems i ing har en høj validitet og reliabilitet, fordi de fundne forskningsundersøgelsers problemstillinger har en sammenhæng mellem deres undersøgende del, og resultatet, dette giver os et indblik i, hvor stort et problem tvang er på psykiatriske afdelinger. Deres valg af metode giver et præcist resultat og svar til deres problemstilling. Samt kan vi ved at sammenligne de internationale undersøgelser med de fundne nationale undersøgelser Praksy og Gennem ruds rojek, se a resu a erne kan generaliseres. (Se bilag 2) Ved en gennemgang af de fundne undersøgelser har vi fundet frem til følgende temaer; - Tvang er etisk problematisk - Tvang er ubehagelige følelse - Tvang er sikkerhedsforanstaltning - Tvang kan give dilemma i omsorgsudøvelsen. 2.7 Problemafgrænsning Ovenstående litteratur og undersøgelse giver os en forståelse for, at tvang er et problem på psykiatriske afdelinger og et etisk dilemma for sygeplejersken. Vi ved også at patienterne ikke er tilfredse med tvangssituationerne da de mener, de ikke bliver set som mennesker. Undersøgelser og teorier fremhæver, at omsorg er en del af sygeplejen, og sygeplejersken har den omsorgsgivende funktion. I omsorgen er der fokus på barmhjertighed, opmærksomhed på detaljer og sensitivitet. Omsorgsbegrebet har følelsesmæssig betydning og omfatter forståelse for andre. (Hummelvoll 2013, s. 49) De undersøgelser vi har fundet, som beskriver, hvordan omsorg kan inddrages i tvangssituationer, beskriver ikke hvordan nedsættelsen af tvang i psykiatrien vil påvirke sygeplejerskens arbejde, samt mulighed for at yde omsorg til patienten. 7

12 Danske regioner er i gang med et projekt omkring nedbringelse af tvang i psykiatrien, men ifølge sundhedsstyrelsen er brugen af tvang steget siden Derfor vil vi i vores opgave, fokusere på sygeplejerskens perspektiv i forbindelse med fikseringer. Hvad tænker de i forhold til tvang, samt hvad de tænker om projektet om nedsættelsen af tvang? Og om de mener at tvang er en hindring i udøvelse af omsorg? For at belyse dette vælger vi at arbejde med et kvalitativt fokusgruppeinterview. Metoden er en diskuterende samtale mellem flere mennesker med udvalgte temaer fra problemformulering. (Glasdam 2011, s. 110) Da ingen af vores fundne forsknings undersøgelser har valgt at bruge et fokusgruppeinterview, har vi valgt at finde ud af hvilke nye synspunkter denne metode kan bidrage med indenfor dette emne. Ovenstående problemstillinger og udvalgte metode leder os frem til følgende problemformulering; 3.1 Problemformulering (Fælles) Hvilke forhold oplever sygeplejersken er særlig betydningsskabende for, at en tvangssituation kan blive udført med omsorg? Og hvordan kan disse forhold øge muligheden for omsorgsgivelsen? 8

13 3.2 Begrebsafklaring Vi har valgt at definere begreberne oplevelse, tvang og omsorg. (Yasemin) Oplevelse; Når vi skriver oplevelse i vores problemformulering, mener vi hvordan sygeplejersken føler tvangssituationen. Vi vi der or de inere egre e o eve se ud ra hermeneu ikken. Når vi siger hermeneutik, tænker vi på menneskets livsverden, en livsverden er den levede verden. Det er de personlige oplevelser, som vi alle har erfaringer fra. (Birkler 2005, s ) Den tyske filosof Hans Georg Gadamer bygger videre på hermeneutikken. Han siger, for at man kan forstå den andens handlinger, skal man sætte sig i den andens situation og når man forsøger at forstå den anden, medbringer vi altid vores egen forforståelse. Denne forståelse er en levet forståelse, det vil sige de erfaringer man har, og den måde man lever på. (Collin, Køppe 1995, s. 119) Vi vil også definere begrebet ud fra sygeplejeteoretikeren Joyce Travelbee. Hun skriver, at når en sygeplejerske oplever fokuserer hun på individet i kontekst med hele personens situation og omgivelser. Det er en følelse man har, når man står over for den anden person. Man reagerer som menneske-til- menneske, det vil sige man fokuserer på individets personlighed og opfatter det, unikke inden man fokuserer på et aspekt af helheden. (Travelbee 2002, s. 132) (Michelle) Tvang; Tvang i psykiatrien kan dække over mange ting, derfor vil vi først afdække hvad loven siger om tvang. Ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010, paragraf 1, stk. 2) Ordet tvang kan derfor dække over følgende: - Frihedsberøvelse 9

14 - Tvangsbehandling - Fiksering og fysisk magtanvendelse - Beskyttelsesforanstaltninger såsom stofbælte og aflåsning af yderdøre I vores opgave vil ordet tvang henvise til fikseringer og fysisk magtanvendelse, da det er omsorgen i fikseringssituationer, vi ønsker at sætte fokus på. Det er derfor vigtigt at klarlægge hvornår fikseringer må benyttes. (Johnny) Omsorg; I vores problemformulering nævner vi også omsorg, med dette begreb mener vi omsorg der ydes til patienten i tvangssituationer. Begrebet bruges ofte om menneskelige relationer, som er kendetegnet af et afhængighedsforhold, for eksempel mellem børn og forældre eller patienter og sygehuspersonale. Vi vil definere begrebet ud fra Kari Martinsens omsorgsteori. Hun gøre brug af tre aspekter til omsorg. 1) Det relationelle aspekt, som er et åbent, nært forhold mellem mennesker baseret på gensidighed, fælleskab og solidaritet. 2)Det moralske aspekt, det vil sige et ansvar overfor det syge og svage. En forventning om at hjælpe uden at få noget til gengæld. 3) Praktiske handlinger. Tilsammen udgør de summen af omsorgen.(kirkevold 2000, s. 184) I vores analyse del, vil vi i opgaven lægge mest vægt på det moralske aspekt af omsorgen, da det er omsorgen uden forventningen af noget til gengæld, der fylder i tvangssituationer. 10

15 4.1 Metode (Fælles) I følgende afsnit vil vi redegøre for vores metodiske arbejde, for at undersøge vores problemformulering skal vi bruge en metode. I dette afsnit vil vi beskrive det valgte teori og metode. 4.2 Videnskabsteoretiske tilgang; I vores problemformulering skriver vi: Hvilke forhold oplever sygeplejersken er særlig betydningsskabende for, at en tvangssituation kan blive udført med omsorg? Og hvordan kan disse forhold øge muligheden for omsorgsgivelsen? For at kunne forstå sygeplejerskernes oplevelse og deres omsorgsroller i tvangssituationen vælger vi at bruge den hermeneutiske tilgang, som bygger på den humanvidenskabelige tilgang. Humanvidenskaben beskæftiger sig med mennesket, som grundled det vil sige som analytisk, følende, handlende og kommunikerende, dette oplever vi blandt andet i vores fokusgruppe interview, hvor sygeplejerskerne fortæller om deres følelser omkring tvangssituationer, samt hvordan de agerer i situationen. (Collin, Køppe 1995, s ) Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse, ifølge hermeneutikken har vi alle en forforståelse, som skaber alle sine fordomme i en samlet horisont. (Birkler 2005, s. 97) En vigtig person, som var med til at udforme den moderne hermeneutik, er den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ( ). Gadamer ser hermeneutikken, som en gensidighed mellem forståelse og forforståelse. Man skal ifølge Gadamer, anerkende sin forforståelse og søge, at forstå den. (Ibid, s. 43). Han fortolker forståelsesprocessen, som når to individer mødes, vil de her individuelt have hver deres forforståelse, som er dannet ud fra tidligere erfaringer, viden og fordomme. Ligeledes mener Gadamer, at vores forforståelse er vores horisont, og mennesket fortolker ud fra sin egen horisont. Forståelse sker i mødet mellem to horisonter, hvilket sker ved, at vi sætter os ind i den anden persons horisont og omvendt. Dette 11

16 kalder Gadamer for en horisontsammensmeltning. (Vallgårda, Koch 2011, s ) I vores fokusgruppeinterview kommer vi som interviewere med vores egne forforståelser, og de to sygeplejersker kommer med deres forforståelse. Igennem interviewet prøver vi at sætte os ind i sygeplejerskernes horisont, for dermed at opnå ny viden omkring emnet tvang. Lykkedes dette kan vi få et nyt perspektiv på emnet og således en ny forståelse for emnet, og man opnår på den måde en horisontsammensmeltning. Forståelsesprocessen i cirkularitet bygger op på helheds og delforståelse, delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og helheden kan kun forstås ud fra de enkelte dele. (Birkler 2005, s. 42) Vi medtænker, at bruge denne cirkel, som led i dybdegående besvarelse af problemformulering, samtidig vil vi arbejde på, at få be og/eller afkræfte vores forforståelse og udvide vores horisont. Vores forforståelse var inden opgavens begyndelse, at det var svært at vise omsorg for patienten i en tvangssituation, men ved hjælp af vores litteratur og egen empiri omkring emnet, har vi udvidet vores horisont, og fået en ny forståelse af emnet. Denne nye forståelse er, at der i tvangssituationer bliver ydet rigtig meget omsorg i form af at handle for patientens eget bedste, samtidig vises omsorgen også i form af kommunikation og relation. F o r f o r s t å e l s e 12 ( f o r d o m

17 4.3 Litteratursøgning; Vi startede vores litteratursøgning ved, at søge bevidst tilfældigt, fordi på denne måde kunne vi finde de bedste søgeord til vores videre søgning. Den indledende søgning foregik på danske databaser, som bibliotek.dk og dsr.dk. Her fandt vi en del statistikker om tvang i psykiatrien, og vi fandt de søgeord vi ønskede at bruge til vores videre søgning. Vi brugte vores individuelle søgeord til at lave en systematisk bloksøgning på databasen Cinahl. Vi valgte Cinahl som database, da vores problemstilling er sygeplejefaglig, og den valgte database indeholder tekster indenfor det sygeplejefaglige område. Vi valgte at inkludere tekster, som var publiceret efter 2004, for ikke at få forældede forskningsresultater. Samtidig inkluderede vi undersøgelser der var lavet i Europa, for at kunne overføre resultaterne til de danske forhold. Vi valgte samtidig at eksludere indlæggelser på somatiske afdelinger, samt ældre og demente, da der her forekommer nogle andre overvejelser. Psychiatric ward AND Nursing AND Experiences I denne søgning fik vi 27 resultater, og vi har så ved hjælp af vores inklusions og ekslusions kriterier fået snævret det ind til 11 resultater. Vi gennemgik de 11 resultaters abstracts og ud fra dem valgte vi at læse én artikel igennem. Psychiatric AND Nursing AND Coercion I denne søgning fik vi 33 resultater, og vi har så igen ved hjælp af vores kriterier, fået snævret det ind til 23 resultater. Hvorefter vi igen læste deres abstract, og vi valgte ud fra dem at gennemlæse en artikel. Vi har i de fundne resultater brugt deres referencelister, til at lave en kædesøgning. Dermed kunne vi finde yderligere litteratur. 13

18 4.4 Beskrivelse af informanter Informant J: Sygeplejerske på en lukket psykiatrisk afdeling, hun blev uddannet i 1998 og har været på afdeling i 9 år. Informant B: Sygeplejerske på en lukket psykiatrisk afdeling, hun blev uddannet i 1978 og har været i afdelingen siden Interviewguide Vi valgte at besvare vores problemstilling ved at lave et kvalitativt interview, da det ifølge Steiner Kvale ( ) som var norsk professor i pædagogisk psykologi, har til formål at belyse interviewpersoners oplevelse af livsverden. (Kvale, Brinkmann 2009, s. 47) Ifølge Kvale er det kvalitative interview et halvstruktureret interview. Han mener, at interviewet har en række temaer som skal dækkes, samtidig er interviewet åbent, hvor man har mulighed for at kunne forstå andres synspunkter. (Olsen 2002, s. 24) Formålet med dette interview er at søge dybere forståelse for informanternes holdninger og synspunkter af et bestemt emne, derfor har vi valgt at benytte halvstrukturereret interview, hvor vi har udarbejdet en interviewguide(ibid). (Se bilag 3) Under udarbejdelsen af vores interviewguide, skulle vi være opmærksomme på, hvad vores forforståelse af emnet var. Vi kan ikke se bort fra denne forforståelse, da vi kun kan undersøge emnet ud fra den viden vi har på forhånd. Dog er vi nødt til at kunne se udover vores forforståelse når vi interviewer sygeplejerskerne. Vi skal prøve at sætte os ind i deres forforståelse, og på den måde skabe en ny forståelse for emnet, og dermed udvide vores horisont. Efter udarbejdelsen af interviewguiden kom der en forespørgsel fra de to udvalgte sygeplejersker, om vi kunne interviewe dem samtidig, og dermed gøre det til et fokusgruppeinterview. 14

19 Et kvalitativt fokusgruppeinterview som metoderedskab, har til formål at indhente fortællinger af sociale gruppers fortolkninger, holdninger og meninger, og derfor ville det stadig være muligt for os at besvare vores problemstilling. (Halkier 2008, s. 183) Derfor vælger vi at acceptere deres forespørgsel. 4.6 Selve interviewet Som vi nævner i ovenstående afsnit, beskriver Bente Halkier, at man ved en fokusgruppe søger at få en beskrivelse af de interviewedes holdning og mening, som en samlet helhed. Der forsøges ikke at få en hypotese bekræftet ud fra tal og diagrammer. Dette afsæt har vi også valgt til vores projekt, en uddybende beskrivende opfattelse af enkelte individers tanker og holdninger. Samtidig siger Kvale og Brinkmann, at man som forsker skal have et kendskab til emnet der snakkes om, for at kunne få det bedste indblik i det der bliver sagt i interviewet. (Kvale, Brinkmann 2009, s. 47) Under selve interviewet forsøgte vi at forholde os åbne og aktivt lyttende. Dette gjorde vi for at opretholde en god relation og et åbent forum til interviewet. (Ibid, s ) Vi brugte vores interviewguide til, at sørge for at informanterne havde noget konkret at forholde sig til og give et svar på. Ved at stille underspørgsmål kan vi sikre os en dybere indsigt i det der ytres. Vi sørger for at vi under interviewet giver plads til informanternes holdninger og meninger uden indblanding fra vores side. Ligeledes gives der god tid til at reflektere over spørgsmålene og efterfølgende også deres svar Etiske overvejelser inden interviewet I overvejelses- og tilrettelæggelsesfasen har vi haft etiske overvejelser til vores interview. For at hjælpe os med at udføre de etiske forpligtelser har vi æs De e iske re nings injer or syge eje orskning i Norden, som er asere å FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen. (Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden 2003) 15

20 Ved hjælp af dette har vi haft nogle overvejelser om hvordan det praktisk skulle foregå. Vi har både praktiske men også etiske overvejelser omkring forløbet. Når man har med en fokusgruppe at gøre i stedet for en enkelt person, kan der hurtigt komme en forvridning i den data der produceres. Det kan være, at det kun er den ene informant der taler, og den anden bare er en medløber, og derfor ikke selv kommer med sine egne holdninger. Samtidigt kan tilstedeværelsen af flere personer på samme tid, gøre at man mister sin egen stemme, måske på grund af generthed, eller at man ikke tør stå ved sin egne holdninger over for sin kollega. Dette havde vi også i vores overvejelser inden interviewets start. Vi tænkte dog at med de personer vi havde udvalgt, ville deres svar udmunde i nye meninger fra modparten, de ville ikke bare svare det samme, eller tie.(halkier 2008, s. 13) Vi mente, at vi havde valgt to stærke individer, som ville kunne komme med sin holdning uanfægtet af, at der sad en kollega ved siden af. Derudover havde vi nogle overvejelser omkring, hvor meget information sygeplejerskerne skulle have om interviewet på forhånd. Vi valgte at give dem vores interviewguide, så de havde mulighed for at gennemtænke nogle tvangssituationer, de havde lyst til at tale om, så vi på den måde kunne få flere detaljer med. (Ibid, s ). Inden interviewets start sørgede vi for at indhente deres samtykke, hvor de fik formålet med interviewet af vide, samt at samtalen blev optaget og efterfølgende transskriberet og brugt i vores opgave. Vi oplyste dem, om at de var anonyme, og til hver en tid kunne trække deres samtykke tilbage. Samtidig sørgede vi for at indhente samtykke fra lederen på afdelingen.(ibid) (Se bilag 4 og 5) Selve interviewet valgte vi skulle foregå på afdelingen, så sygeplejerskerne havde mulighed for at hjælpe hvis der blev kaldt alarm. Dette gjorde at de var mere afslappet under interviewet, da de vidste at de stadig stod til rådighed i akutte situationer for resten af deres kolleger. (Ibid, s ). Vi havde inden interviewet valgt, hvem der skulle være ordstyrer, og hvem der skulle observere om vi havde fået svar på alle temaer, samt hvem der skulle observere kropssprog undervejs. På denne måde ville vi få et fuldt overblik over hele interview situationen. (Ibid, s ). 16

21 4.7 Databearbejdning Vi valgte at optage interviewet med diktafon for at kunne gengive oplysningerne præcist. Inden vi kunne gå i gang med analysen, var det nødvendigt at transskribere interviewet. Da det var et fokusgruppeinterview, så var det vigtigt at det var os selv der transskriberede det, da andre kan have svært ved at skelne stemmerne fra hinanden, samt forstå eventuelle andre lyde der forekom under interviewet. (Halkier 2008, s ) Vi har transskriberet alt, hvad der bliver sagt i interviewet på nøjagtig den måde, det bliver sagt på, samt inddraget de mundtlige udtryk der var undervejs, som for eksempel latter og bekræftende lyde. Dette har vi gjort for at fange eventuelle skjulte udsagn og hentydninger i interviewet. (Kvale, Brinkmann 2009, s. 199) Da der i vores fokusgruppeinterview er to kvindelige sygeplejersker med, kan det være svært at skelne stemmerne fra hinanden, især i passager hvor de taler i munden på hinanden. For at være sikker på hvem der siger hvad, har vi gennemlyttet interviewet flere gange, således vi kan genkende stemmerne, og dermed citerer den korrekte person(halkier 2008, s ) Vi har dog undervejs været opmærksomme på at beskytte informanternes navne og institutionens navn, for at opfylde kravene om fortrolighed(kvale, Brinkmann 2009, s. 199) Ifølge Kvale kan der være praktiske problemer i forbindelse med lydoptagelse og transskription der vedrøre reliabiliteten, validiteten og etikken. (Ibid) For at styrke validitet og reliabiliteten har vi hørt optagelsen flere gange for at undgå dårlig optagelseskvalitet, fejlhøring og fejltolkninger. (Ibid) 17

22 4.7.1 Meningskondensering; Ifølge Kvale og Brinkmann er der to overordnede former for interviewanalyse. Den ene er analyse med fokus på mening, og den anden er med fokus på sprog. For at besvare vores problemformulering har vi valgt at tage analysen med fokus på mening. (Kvale, Brinkmann 2009, s. 223) Denne form for analyse indeholder tre forskellige analyse metoder: Meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning. Vi valgte at bearbejde vores interview ud fra meningskondensering, som består af følgende fem trin: 1. Helhedsindtryk 2. Naturlige meningsenheder 3. Tematisering 4. Stille spørgsmål ud fra problemformuleringen 5. Deskriptive udsagn. (Ibid, s ) For at få helhedsindtrykket på trin 1, valgte vi alle at læse transskriberingen igennem. Her er det igen vigtigt at vi sætter vores forforståelsen i parentes, for at på den måde lade interviewet tale for sig selv. Efterfølgende forsøgte vi på trin 2 at finde de meningsenheder som vores informanter har givet udtryk for i interviewet, ved at understrege det. På trin 3 finder vi det centrale i meningsenhederne, og forenkler udsagnet, og på denne måde tematiserer vi det. På trin 4 stiller vi spørgsmål til de fundne temaer, ud fra vores problemformulering, hvorefter vi på trin 5 knytter meningsenheder og temaer sammen til deskriptive udsagn. (Ibid, s ) 18

23 4.7.2 Eksempel på meningskondensering Meningsenhed 1: Altså jeg synes egentligt, at det er sådan meget anstændighed og meget omtanke bag. Jeg tror egentlig, jeg har aldrig været med synes jeg ikke i en tvangssituation hvor jeg har tænkt bagefter, Arh det var ikke ordentlig, eller det var ikke på ordentlige vilkår, eller sådan. Det synes jeg ikke. Temaer 1: Anstændighed Omtanke Meningsenhed 2: Jeg synes altid man er meget opmærksom på at det er det sidste man griber til. Men igen så er det er der stadigvæk meget at sige om det der med at det er en særlig patientgruppe. Synes jeg, fordi det er nogle andre ting der sker der på en eller anden måde. Men jeg synes det er noget man er meget opmærksomme på og meget opmærksomme på at have lægen med og gøre det så ordentlig som muligt, for patienten. For det vil jo altid være et overgreb. Ligegyldigt hvordan, man vender og drejer det. Hvor påkrævet det er. Såå.. Temaer 2: Tvang som sidste udvej Overgreb på den bedst mulige måde 19

24 Temaer 1 Temaer 2 Deskriptive udsagn: Omsorg for patienten Ved hjælp af meningskondenseringen fandt vi tre overordnede temaer i vores interview. Disse tre er mestring, omsorg og relation, som vi vil analysere på i det undersøgende afsnit. (Yasemin) 4.8 Valg af teori I vores analysedel vil vi rette fokus på relationen, her tænker vi anvende Joyce Travelbee og hendes teori om mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen. Joyce Travelbee ( ), uddannet sygeplejerske, har en bachelor og mastergrad i sygeplejen. Hun blev leder af den videregående uddannelse ved Louisiana State University School of Nursing, hvor hun beskæftigede sig med psykiatrisk sygepleje. De vigtigste begreber i Travlebees teori er: mennesket som individ, lidelse, mening, menneske-til-menneske-forhold og kommunikation. Vi vælger menneske-tilmenneske-forhold, som har betydning for vores analyseafsnit. Vi mener, at teorien kan hjælpe os med at belyse sygeplejerskernes oplevelse i tvangssituationen og deres forhold mellem personalet og patienten. Teorien er hovedsageligt relateret til sygeplejerske patient forhold, men vi vil anvende teorien imellem kolleger som har betydning for sygeplejerske-patient forholdet. Vi tænker, at relationen er vigtigt for at åbne sig efter tvangssituationer, da arbejdet på en psykiatrisk afdeling kan have indflydelse på stressfaktorer, dermed er det vigtigt at sygeplejersken ved enhver kontakt med sine kollegaer er bevidst om sine tanker, følelser og oplevelser, for dermed at dække sine egne behov først, så der kan dannes en relation mellem sygeplejersken og patienten. (Travelbee 2002) 20

25 (Johnny) Vi vil samtidig have fokus på den Norske sygeplejeteoretikere Kari Martinsen. Hun har en special uddannelse i psykiatrisk sygepleje og en mastergrad i filosofi fra universitet i Bergen og Dr. Philos- grad fra samme universitet. Som vi tidligere nævner i begrebsafklaring lægger vi mest vægt på det moralske aspekt af omsorgen. Vi synes det er spændende aspekt i arbejdet med psykiatriske patienter. Dette ser vi også i vores interview, hvor vores informanter ytre, at det ikke er taknemmelighed under indlæggelsen der, fylder, men at patienternes små sejre er belønning i sig selv. Ifølge vores empiri, så er det at afhjælpe den psykisk syge patient med at mestre sin sygdom eller afhjælpe uheldige episoder kan være et utaknemmeligt job. Det er ikke rosende ord man, som psykiatrisk sygeplejerske får med på vejen, selvom de gør det for patientens eget bedste. Det er netop det hovedpunkt der gør at den Norske sygeplejeteoretikere, Kari Martinsens moralske omsorgsteoretiske aspekt vægtes højst i denne opgave. (Michelle) Til at analysere vores empiri, og dermed besvare vores problemformulering har vi også valgt bruge Aaron Antonovsky ( ), som var medicinsk sociologisk professor. Vi har valgt at bruge Antonovsky teori om stressfaktorer og oplevelse af sammenhæng. Vi har valgt denne teori, da vi mener at han kan hjælpe os med at belyse måden sygeplejerskerne mestrer stressfaktorer på en psykiatrisk afdeling. Antonovskys teori beskriver at vi alle bliver udsat for stressorer i det daglige, både store og små stressorer. Forskellen ligger i hvordan vi håndterer dem, og dermed hvor meget de påvirker os. Det er netop evnen til at håndtere de daglige stressorer, der kaldes for oplevelse af sammenhæng. Oplevelsen af sammenhæng består af tre begreber, som alle har betydningen for oplevelsen af sammenhæng: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. (Antonovsky 2000, s ) 21

26 5.1 Undersøgelse I det følgende afsnit vil vi undersøge opgaven udefra de udvalgte tre temaer; Relation, omsorg og mestring. 5.2 Relations betydning for oplevelsen af tvang; (Yasemin) I interviewene udtrykker begge sygeplejersker deres oplevelse af tvangssituationer på afdelingen, der har væsentligt betydning for at etablere en relation til patienterne. Derfor vælger vi her, at benytte Trave ee s eori om menneske-til-menneskeforhold, fordi Travelbee i sin teori fremhæver, at formålet med sygeplejen er at hjælpe individet til at forebygge sygdom eller lidelser. Travelbee mener, at etablering af et forhold sker, når hvert individ opfatter hinanden som et menneske i selve interaktionen. (Travelbee 2002, s. 155) Jeg synes og jeg har oplevet gennem årene at der har været perioder, hvor det ligesom har været sådan at skulle der udøves tvang mod ens patienter så er det ligesom nogle andre der skulle give injektionen eller være med. For at man ikke skulle ødelægge alliancen. Og jeg er helt klart af den opfattelse, hvis man ikke kan gå sammen med sin patient i tykt og tyndt og gennem svage situationer, så er der et eller andet galt! Jeg har ikke oplevet andet end at når patienten var uenig med en. Så kan man snakke sig fra det! Man kan komme med sin forståelse Og.. Det er man nødt til! [ ] Det skal kunne bære at man står gennem det dårlige sammen! (B) Udsagne se ud ra Trave ee s eori, viser a de vig igs e i re a ionsdanne sen er at patienten er i centrum. Ifølge Travelbee etablerer man menneske-til-menneske forholdet gennem fire sammenhængende faser, disse faser består af; Det første møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og de ender ud i gensidig forståelse. Ved det første møde er det observationer og sanser, man gør brug af, inden individerne opfatter hinanden, og det er igennem verbale og nonverbale kommunikation der skabes førstehåndsindtryk. 22

27 I anden fase, fremvækst af identiteter, er det her hvert individ begynder, at etablere en tilknytning det vil sige man opfatter det unikke ved individet. Den tredje fase er empatien mellem to individer, man har evnen til at forstå individets tanker og følelser. Ifølge Travelbee kan man gennem empatiprocessen hjælpe den andens psykiske tilstand. Fasen sympati, som er den fjerde fase, udspringer fra empatien, fasen er grundlæggende til for at lindre distress. Det er gennem sympatien, man er behjælpelig med at yde den nødvendige støtte, og det er sympati der kan afhjælpe distresset som mangler i empati. De fire faser ender i slutfasen gensidig forståelse, det vil sige at individer deler oplevelser med hinanden. Oplevelsen der er delt er gensidigt, betydningsfulde og meningsfulde for begge individer. Slutfasen opnås når to individer er gået igennem de fire faser. (Ibid, s ). Dog kan der være faktorer udefra, som kan påvirke denne relationsdannelse, dette kunne for eksempel være dårlig kommunikation imellem personalet eller personalets følelse af utryghed på arbejdspladsen. Dette giver vores informanter også udtryk for i deres udtalelser. I interviewet kommer informant B og J med flere eksempler på, at arbejdsforholdene er blevet mere utrygge, hvilket også kan være en af faktorerne til at relationsdannelsen til patienten mislykkes....men efter så jeg selv er første gang kommet slemmere til skade. Da der sket lidt. såå jaa Jeg er blevet mere utryg ved at komme til skade. Og det er da endelig værste er, at jeg er eller kan være bekymret for om mine kolleger synes jeg slår til.. Såå efter det jeg har været ud for, er jeg ikke så tryg ved.. Der er jeg ikke så glad for mit arbejde som jeg har haft før. Som jeg regner med at det kommer igen.. (B) Nogle gang tænker jeg sådan hel privat, så jeg tænker om 10 år så er jeg her ikke længere!. Altså der tænker jeg patienter de blevet for voldsomme, det er igen det med kategorier, fordi jeg tænker de bliver mere og mere retslige folk som.altså Patienter som så er det igen noget med at de har fået igen adhd diagnose for et eller andet adfærdsforstyrrelse, om det bare har været miljø jeg ved ikke 23

28 hvad som har skadet dem. misbrug så kommer de bare herind og smadre! (J) I deres udsagn ager in orman er a i remvæks a iden i e er me em ko eger, de udtrykker deres følelser ved at være utryg i afdeling, samtidig nævner informant B, at hun er bekymret for, om hendes kolleger mener, at hun er god nok til at hjælpe dem. Hun giver udtryk for, at hun har den separate identitet, hun tænker og opfatter situationer anderledes. Tværtimod har informant J en anderledes tilgang hun mener, at patienterne bliver mere voldsomme efterhånden. Og hun ser ikke fremtiden i hendes arbejde efter 10 år. I disse udsagn forstår vi, at opfattelsen af situationer kan være anderledes, men man kan også have kendskab til disse situationer i psykiatrien. Ifølge Travelbee skal man kunne se forskelligheder, der har betydning i forståelsesprocessen og ved at sygeplejersken er utryg på sin arbejdsplads, kan dette muligvis give hende problemer i forholdet til patienten. (Travelbee 2002, s. 172) Ud fra de fundne forskningsundersøgelser har vi fundet nogle temaer hvor; tvang er en ubehagelige følelse for begge parter, var et af dem. Dette giver Informant B også udtryk for i interviewet;... Og det kan være hårdt og blive svinet til mange dage i træk. Der er sket meget.! Og..! Jeg tror også altså jeg spekulere meget på om jeg kan holde de år jeg skal være her nu, det er blevet en hård miljø Er man heldig og ikke komme ud for noget fysisk, så synes jeg altså det psykisk hårdt! Psykisk er det mere hårdt, man bliver råbt og skreget af en hel dag! (B) Ud fra informant B s udsagn kan vi an age a de kan være ud ordrende a opretholde et gensidigt tillidsforhold. Ifølge Travelbee skal man kunne anerkende individets nuværende psykiske tilstand for at udvise empati.(travelbee 2002, s. 175) Det er hårdt for sygeplejersken, at der 24

29 bliver både råbt og skreget af hende og muligvis også fysisk slået efter hende. Dette forhold kan give distress i forholdet til patienterne. Vi mener derfor, at det kan være svært at rumme empatien og bevare det gode forhold med patienten. Ligeledes giver begge informanter udtryk for, at de har et tæt forhold til hinanden i personalegruppen, da de er meget afhængige af hinanden, fordi de bruger hinanden til sparring efter tvangssituationer. Travelbee mener, at det er igennem sympatien man deler distress, individer kan gennem sympatien have den samme tankegang. Samt kan kommunikationen blive mere støttende for individet. (Ibid, s. 183)....Og man kan godt mangle indimellem det der med at snakke sammen, fordi du kan jo ikke gå hjem og snakke med din mand eller familie. Det er jo derfor man får et helt speciel forhold med sine kolleger Fordi dem kan man snakke man om det! Det er jo ikke til at forklare sådan noget altså. (B) Nej, men det er jo et spøjs arbejde, man bruger jo rigtig meget sig selv og prøver rigtig mange oplevelser. Øhhh man bruger jo ikke sit hjemme bagland samme måde som man gøre her..! Nogle gang gør man jo, man må godt sige noget ved at bevare sin tavshedspligt, men det er ikke det samme (J) Man ser på deres udsagn, at de har et specielt forhold til hinanden, vi tolker deres udsagn ra Trave ee s mening om gensidig ors åelse, man ser at personalet gennem deres forhold har opnået en tillid der bidrager til trygheden på arbejdspladsen. De føler sig sikre og værdsat, da de i forbindelse med deres arbejde har noget tilfælles.(travelbee 2002, s ) Vi mener, at personalets forhold har en stor betydning for at skabe en relation til patienten. Travelbee beskriver at sygeplejersken også har behov der skal dækkes, inden det er muligt for hende at skabe en relation til patienten. For at opfylde behovet der har en betydning for at etablere forholdet til patienten, så har sygeplejersken også brug for meningsfuld kontakt med sine kolleger. Såfremt 25

30 sygeplejerskernes behov bliver forsømt, ville de ikke have mulighed for at opfylde patientens behov. (Ibid, s. 161) Opsummerende vil vi kort sammenfatte, at et godt og tillidsfuldt forhold mellem kolleger kan være behjælpelige til at etablere forhold til patienterne. En god og tillidsfuld relation til patienten er at foretrække, da det kan give mulighed for at øge omsorgsgivelsen. Samtidig kan den gode relation være med til at mindske vold på afdelingen og dermed også mindske mængden af tvang. En god relation til patienten kan også være med til at mindske følelsen af at tvang er et overgreb. Man kan sam idig orho de sig kri isk i Trave ee s eori om menneske-tilmenneske-forholdet, da hendes teori hovedsagligt fremviser forholdet mellem sygeplejersken og den psykiatriske patient. Vores erfaringer fra psykiatrien som studerende er at det kan være meget svært at gennemgå alle faser især ved den nye patientgruppe, som bestemt ikke ønsker hjælp til selvhjælp. Vi nævner tidligere, at sygeplejersken er nødt til at dække egne behov, før de kan danne en relation med andre, og vi mener ud fra vores empiri, at det kan være svært for sygeplejersken at dække disse behov, når der bliver råbt og skreget af dem i dagligdagen, samt at de også af og til udsættes for fysisk vold. Sygeplejerskerne har behov for at blive respekteret og anerkendt som mennesker for at kunne yde den bedste omsorg. Derfor kan vi stille spørgsmålstegn ved, om Trave ee s eori kan ruges i a danne relation til alle psykiatriske patienter. 5.3 Tvang er omsorg; (Johnny) I det næste afsnit vil vi forsøge at besvare vores problem formulering ud fra den Norske sygeplejeteoretiker og filosof, Kari Martinsen s omsorgsteori. Som tidligere nævnt har vi valgt at fokusere på det moralske aspekt af hendes teori. I vores interview fortæller informant J følgende: 26

31 ..., man skal nok indstille sig på at man ser ikke sådan folk, det gør man indimellem, men det er sjældenheder man ser sådan folk blive raske, ikke, eller hvad skal man sige? Sådan nogle helt store succes historier. Men på den anden side, så man skal nedtone sig til de små succeser. Det er det man skal tænke yes...! (J) Martinsen siger, at omsorgen set fra et moralsk perspektiv er, at mennesker er drevet til at ville modparten det bedste uden at ønske noget igen. Martinsen skriver i hendes bog samtalen, skønnet og evidensen: Menneskets grundlæggende livsforudsætning at vi er henvist til hinanden for at tage vare på hinanden. (Martinsen 2006, s. 144) Vi er i vores fundamentale grundholdning drevet af en holdning til, at ville tage vare på hinanden, vi har hinandens liv i vores hænder. Dette ses også i interviewet, hvor der tales om bæltefikseringer. Her er patienten 100 % afhængig af, at der er en til at tage vare på sig, og derfor er det vigtigt at gøre situationen så anstændig for patienten som muligt. Det er de små sejre der driver vores informanter videre. De ytrer at det er hårdt at arbejde på en afdeling, hvor der er mange gengangere og deres psykiske fremgang er lille. Vores informanter fortæller samtidig, at det er blevet sværere at yde omsorgen til alle på grund af en ændring i patientgruppen. Jamen også fordi at patientklientellet har også ændret sig Nu er der jo rets psykiatriske patienter, og der er også flere personlighedsforstyrrede. Som selvfølgelig også har det svært. Men man får ikke den der positive oplevelse af, at man får folk motiveret til at tage medicin, så de kan få det godt og komme ud igen. (B)? Der er sket et skifte fra psykotiske og skizofrene patienter til en øget skare af rets patienter og personlighedsforstyrrede piger, heriblandt borderline, selvskadende piger, som personalet ser som særligt besværlige at danne en relation til og yde omsorg overfor. Disse patientgrupper er ifølge vores informanter ikke villige til at modtage hjælp eller behandling. De er i deres egen optik tvungen til at være der, og 27

32 skaber derfor uro og splid på afdelingen. Det er netop her der opstår et etisk dilemma, fordi man ønsker at yde omsorg til disse grupper som ikke ønsker det, selvom det er for deres eget bedste. Martinsen skriver at omsorg er at knytte bånd og at afhængighed har noget med det at gøre. Her skriver hun det er igennem afhængighedsforhold, mennesket udvikler sin selvstændighed. intet menneske er noget i og gennem sig selv alene. (Ibid, s. 145) Hvis vi går ud fra at sygeplejerskerne handler ud fra Martinsen teori, om at man kun handler ud fra at ville den anden det bedste, uden at forvente noget igen, så ville det være umuligt at undlade omsorgen i tvangssituationerne. Samtidig kan man ud fra dette afhængighedsforhold tale om autonomi. Martinsen bruger begrebet paternalisme om dette. Her mener hun at man som fagperson, med den faglige viden man har, skaber en magtforskydning i relationen mellem patient og sygeplejerske. Man kan derfor komme til at fratage patienten sin ret til deltagelse i egen behandling. Dette kunne man hurtigt komme til at tro er gældende ved brug af tvang i psykiatriske behandlinger. Vi mener, at patienterne tit er så forpinte eller præget af psykotiske vrangforestillinger, at deres realitetssans er forsvundet. Derfor kunne personalet komme til at tage samtlige beslutninger ud fra sit eget synspunkt, i stedet for at tænke på hvad patienten ville have ønsket. Autonomi for autonomiens skyld er ikke omsorg, derfor er dét det faglige skøn fra sygeplejerskens side, der skal afgøre denne beslutning. Hvis det gavner patienten, at blive inddraget i sin egen pleje er dét det rigtige at gøre ifølge Martinsen. (Martinsen 2006, s. 155) Samtidig skriver Martinsen at det er det moralske aspekt der bliver grundlæggende i relationen. Det er i måden hvorpå vi forholder os følelsesmæssigt til hinanden, mens vi er til stede. Derfor er det vigtigt hvorledes sygeplejerskerne er til stede under for eksempel en bæltefiksering. Hvis ikke de følelsesmæssigt er engageret i patienten og tør at kaste sig selv ud i situationen, så er det ifølge Martinsen, ikke omsorg. 28

33 Den forbeholdne tillid, patienten viser sygeplejersken, må hun vise sig værdig til at modtage. Da først vil patienten vove sig frem og lægge nogle af sine problemer i den andens hånd. (Martinsen 2006, s. 153) Jeg synes og jeg har oplevet gennem årene at der har været perioder, hvor det ligesom har været sådan at skulle der udøves tvang mod ens patienter så er det ligesom nogle andre der skulle give injektionen eller være med. For at man ikke skulle ødelægge alliancen. Og jeg er helt klart af den opfattelse, hvis man ikke kan gå sammen med sin patient i tykt og tyndt og gennem svage situationer, så er der et eller andet galt! Jeg har ikke oplevet andet end at når patienten var uenig med en. Så kan man snakke sig fra det! Man kan komme med sin forståelse Og.. Det er man nødt til! [ ] Det skal kunne bære at man står gennem det dårlige sammen! (B) Ja på den måde signalerer man jo også som kontaktperson at jeg faktisk kan godt se at du er dårlig og jeg vil give dig behandling! Hvis man nu går vejen udenom, kan man sige ikke?., og synes de andre skal så synes jeg at man ikke har den gode kontakt og dette giver ikke mening! (J) I citatet kan vi se, at sygeplejerskerne har et ønske om at ville sin patient det bedste, og at de er drevet til at være til stede hos patienten på trods af vanskelige situationer, som tvangssituationer er. Sygeplejerskerne fortalte, at de førhen trak sig tilbage, når der foregik tvang mod deres patient, og således overlod de det til en anden kollega. I dag har de dog på afdelingen set vigtigheden i, at man er til stede i både gode tider, samt i de hårde og krævende tider. I de situationer kan man virkelig vise patienten at man ønsker dem den bedste behandling, da man viser en ihærdighed og en dedikation overfor patienten, selvom patienten måske ikke kan se dette i øjeblikket. Det kræver derfor en indsats fra personalets side at yde en korrekt omsorg, uden at den oprindelige mening med omsorgen forsvinder. I det næste afsnit vil vi ud fra Antonovskys teori om oplevelses af sammenhæng, analysere hvordan sygeplejersken kan få større mulighed for at yde omsorg for patienten. 29

34 5.4 Mestring af tvangssituationer; (Michelle) Arbejdet på en psykiatrisk afdeling kan være hårdt for sygeplejerskerne, dette gav begge sygeplejersker udtryk for allerede i starten af interviewet... Jeg synes også det er en meget hård afdeling, og det er blevet meget hårdere med årerne. Og der er også sådan selvfølgelig at hvis man selv i en eller anden periode er træt eller sådan, så er det svært at give det alt det omsorg, som man skal give. For det er meget omsorgskrævende at være her. Og det er hårdt. Og det er også støjende altså. Der er meget larm her. Der er meget kritik af en, man skal kunne klare at få af vide at man er en dum gammel so.. Og højt kan det også være (B) Derfor synes vi det kunne være interessant at finde ud af, hvordan sygeplejerskerne mestrer de stressede situationer, der kan forekomme på en travl psykiatrisk afdeling, hvor der ofte forekommer tvangssituationer. Aaron Antonovsky beskriver oplevelsen af sammenhæng som værende bestående af tre komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Det er netop oplevelsen af sammenhæng der gør, at man kan mestrer de daglige stressorer, og mestrer man ikke dette så er der større risiko for sygdom.(antonovsky 2000, s ) Under interviewet giver begge sygeplejersker udtryk for, at der efter en tvangssituation nogle gange foregår en refleksion i personalegruppen. Det der med lige, at mødes bagefter, og tage nogle situationer op, og reflektere over det. Netop for at nedbringe tvang. Så er det jo sådan nogle ting. Og det skal vi blive bedre til. Tænker jeg. (J) Her ser man, at det er vigtigt for sygeplejerskerne at have nogle at snakke med om en tvangssituation. Deres familier derhjemme har ikke samme forståelse for faget og tvangen som kollegerne har. Da det er vigtigt at få snakket om situationerne for at få en større forståelse for hvad der skete i situationen, derfor påvirkes sygeplejerskerne begribelighed. Antonovsky beskriver begribeligheden, som hvordan man opfatter de stimuli, man bliver udsat for i det daglige. En 30

35 tvangssituation kan bestå af en del kaotiske, uordnede, tilfældige og uforklarlige informationer og stimuli, hvilket kan gøre det svært at opnå oplevelsen af sammenhæng. Ved at få snakket om situationen med kollegerne, kan man få bedre struktur og sammenhæng i informationerne og stimuli, og derved have større chance for at opnå oplevelsen af sammenhæng.(antonovsky 2000, s ) Ja altså det kommer an på, hvordan det har været. Hvis det er sådan man synes man har brug for det [ ] Så kommer der en psykolog, men det er jo ikke hver gang (J) Og man kan godt mangle indimellem det der med at snakke sammen, fordi du kan jo ikke hjem og snakke med din mand eller familie. Det er jo derfor man får et helt specielt forhold med sine kolleger. (B) Samtidig giver de dog udtryk for, at hvis de skal have mest muligt udbytte ud af tvangssituationer, så skal der foregå flere refleksioner. Det er også vigtigt for personalet på en psykiatrisk afdeling at få talt ud om disse situationer, da det ikke er muligt at gå hjem til familien og snakke om det. Og det er netop her håndterbarheden påvirkes, altså hvilke ressourcer man har til at kunne klare de stressorer der er i dagligdagen. Sygeplejerskerne fortæller, at de for at kunne håndtere situationen har behov for at få det diskuteret med nogen. Hvilket der i nogle situationer ikke altid har været tid til, og dette gør så at det bliver sværere for sygeplejerskerne at opnå oplevelsen af sammenhæng. (Ibid) men det er også meget det der med at se.. altså, man skal nok indstille sig på at man ser ikke sådan folk, det gør man indimellem, men det er sjældenheder man ser sådan folk blive raske, ikke, eller hvad skal man sige? Sådan nogle helt store succes historier. Men på den anden side, så man skal nedtone sig til de små succeser. Det er det man skal tænke yes. Altså når der sker de små ryk, og de små ting ikke også? Fordi hvis man. jeg tror man går død, hvis man sådan, ligesom tænker man skal gøre folk raske ikke.? Og man ligesom skal revolutionere et eller andet. Det nok svært med så mange kroniske syge. (J) 31

36 Sygeplejerskerne kommer selv ind på, at man er nødt til at se en mening i det arbejde man laver. For hvis ikke at man laver noget, der giver mening, så mister man lysten til at overkomme stressorerne. Derfor er det som sygeplejerskerne giver udtryk for i interviewet vigtigt at have fokus på de små fremskridt, i stedet for at være frustreret over at man ikke kan gøre dem raske(antonovsky 2000, s ) Og der synes jeg nemlig uanset hvor svært det var og hvor dårlige og forpinte patienterne var, og måske også voldsomme, jamen så vidste vi altid at efter et stykke tid, jamen så fik de det bedre. Og det er svært med den anden kategori, fordi man jo kan blive ved og ved og ved. (B) Her fortæller den ene af sygeplejerskerne om, hvor svært det netop kan være at se mening i at tvangsfiksere den nye patientgruppe, der er dukket op. Det er personlighedsforstyrrede, og unge misbruger ADHD drenge, som typisk er i denne nye gruppe.(cullberg 1999, s & & ) Jeg kan jo så endnu mindre forstå hvad der foregår i en personlighedsforstyrret hjerne, for der synes man de må ha en chance for.. så vi er jo gådefulde. (B) Ja men det er jo også det der holder en til ilden, altså det er det der gør at man bliver ved med at have interessen og ønsket om at blive klogere. Det bliver man ikke færdig med. (J) Her giver sygeplejerskerne udtryk for at de er nysgerrige overfor at lære mere om hvordan de personlighedsforstyrrede tænker, og det kan dermed være med til at få dem til at se mening i deres arbejde. Dog gav de efterfølgende udtryk for, at det i fremtiden muligvis bliver farligere at tage på arbejde. Altså nogle gange der tænker jeg, sådan helt privat så tænker jeg om 10 år, så er jeg her ikke længere. Altså fordi der tænker jeg, patienterne er blevet for voldsomme, på en eller anden måde, altså det kan jeg godt tænke. Og det er igen det der med kategorier, fordi jeg tænker det bliver mere og mere de der retslige folk som, altså patienter som.. så er det gerne noget med at så har de fået en ADHD diagnose for en eller anden adfærdsforstyrrelse de har haft hele livet. Eller hvad det nu har været, om det bare har været miljø, 32

37 eller hvad ved jeg, som har skadet dem. Og så noget misbrug, og så kommer de herind og smadrer. (J) Og jeg tror også, altså jeg spekulere meget på om jeg kan holde de år jeg skal være her endnu, det er blevet et hårdt miljø (B) Netop det at sygeplejerskerne mener, at det pludselig bliver farligere at tage på arbejde, kan gøre det svært for sygeplejerskerne at have modet til at gå på arbejde. Dermed kan frygten for at komme til skade være større end nysgerrigheden og således vil der ikke kunne skabes en oplevelse af sammenhæng. Antonovsky giver udtryk for at de 3 komponenter, Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, alle er nødvendige for at kunne mestre en situation, men ikke lige vigtige. Han mener således at meningsfuldheden er det mest centrale komponent, og at man uden den ikke ville kunne opnå oplevelse af sammenhæng i længere perioder. Derfor er det vigtigt for sygeplejersker på en psykiatrisk afdeling, at kunne se mening i deres arbejde. Sygeplejerskerne vi interviewede kom selv ind på vigtigheden i at sætte pris på de små fremskridt, samt at de har en nysgerrighed på feltet, som netop giver dem en meningsfuldhed på arbejdet(antonovsky 2000, s ) Efterfølgende mener Antonovsky at det er begribeligheden der er næst vigtigst, da man er nødt til at forstå, for at kunne håndtere. Sygeplejerskerne vi interviewede gav her udtryk for, at tvangssituationerne ikke altid blev diskuteret efterfølgende, hvilket kan gå ud over deres chance for at forstå situationen, og dermed kan den blive sværere at håndtere. Dog kommer de selv med løsningen på det, og det er at de netop skal sætte sig sammen og reflektere over de opståede situationer, så de dermed kan få en forståelse for hvad der skete, hvorefter de har større mulighed for at kunne håndtere den. Man kan dog ikke bare undlade håndterbarheden, for tror man ikke at man har ressourcerne til at kunne håndtere en situation, så kan man heller ikke se meningen i det.(ibid) For at sygeplejersken kan yde omsorg under en tvangssituation, så er hun nødt til at kunne mestre sine egne daglige stressorer, så hun dermed kan få overskud til at udvise omsorg. 33

38 Derfor er sygeplejersken, som udgangspunkt nødt til at kunne se en mening i hendes dagligdag. Dette kan være svært på en psykiatrisk afdeling, da patienter ofte kun viser små fremskridt. Det er netop her det for sygeplejerskerne kan blive svært at opnå oplevelse af sammenhæng, da det er så svært at se en mening i det arbejde man gør. Nej det gør man ikke.. Altså, der er nok langt imellem. Tænker jeg, men alligevel, altså når man så har sagt det. Så er det også mit indtryk at der er mange der er glade for behandlingen. Og der er mange af de patienter og dem er der efterhånden mange af, som man kender godt og som kommer igen, som jo er glade for afdelingen og glade for personalet. (J) Dog giver de udtryk for at patienterne efter indlæggelsen, er glade for den behandling de har fået på afdelingen. Så for at give sygeplejerskerne mere meningsfuldhed i deres arbejde, så er man nødt til at sørge for at de kan være glade for de små fremskridt der forekommer, samt vide at patienterne efter indlæggelsen værdsætter dem. En anden ting som er med til at give sygeplejerskerne mening i deres hverdag, er at de forstår hvad der sker omkring dem. Begribeligheden kan således være svær at opnå når der er travlhed på en afdeling, da der ikke bliver snakket nok om tvangssituationerne, og dermed kan der ikke ske en læring, for fremover at kunne forebygge en lignende situation. Så får at kunne give sygeplejersken mere mening i dagligdagen, så kunne man sørge for at der var flere ressourcer til rådighed, så travlheden ikke tager overhånd på samme måde, og der på den måde var mere tid til refleksioner. Disse refleksioner påvirker også håndterbarheden, da sygeplejersken vil vide at de har mulighed for at diskuterer en situation med kollegerne, og de kan nemmere håndtere og se mening i arbejdet. Samtidig med at der ville være flere ressourcer, så ville der være mere tid til den enkelte patient, og der kan muligvis på denne måde ske større fremskridt, og så kan sygeplejersken se mening med sin sygepleje til den psykiske patient. det var ved at sætte noget mere personale på, fast, til at være ude i afdelingen. Så de faktisk havde nogen dagligt, de satte af til det kun at være, hvad skal man sige... tilgængelig på gangene, ikke. Og tilgængelig i dagligstuen, og bare være ude. Og nogen synes at der sidder jo bare en 34

39 der.. Men det forebygger altså meget og man kan studere patienterne sammen, ikke også (J) Det er meget tankevækkende at man faktisk kan, kunne gøre det anderledes sådan at man med få midler, eller hvad er det nu det hedder... At være nogen ude i.. ude i miljøet. Sørge for at være mere til stede, og tilgængelig og synlig, ude i miljøet. Det kan man arbejde meget på... I forhold til tvang. (B) Ved at der er flere ressourcer i psykiatrien, så er der ifølge sygeplejerskerne også en bedre chance for nedsættelse af tvang. Da man ved at være til stede i dagligstuen kan forebygge voldsomme situationer, da man kan fange dem i optrækket ved at fornemme stemningen i rummet. Så ud fra Antonovskys teori, så vil flere ressourcer til psykiatrien være den rette måde at hjælpe sygeplejersken til at yde omsorg til patienten i tvangssituationerne, samt til at nedbringe mængden af tvang. Mere konkrete eksempler vil vi komme ind på i perspektiveringen. 35

40 6.1 Diskussion (Fælles) Vi har i vores analyse valgt at holde fokus på sygeplejeperspektivet, hvilket betyder at vi ikke forholder os til hvad patienterne mener der skal til for at de føler at sygeplejersken yder omsorg i tvangssituationen. Vi kunne have valgt at inddrage dette da det ville styrke vores opgave, da vi på den måde kunne have fået en større forståelse for hvad patientens holdning er. Vi har valgt den kvalitative metode til at besvare vores problemformulering. Ved at bruge denne metode har vi kunne benytte os af et fokusgruppeinterview, som har givet os muligheden for at få informanternes meninger og holdninger omkring emnet og dermed belyst nuancerne. Dette har været medvirkende til, at vi kunne besvare vores problemformulering, og derfor mener vi at validiteten i vores opgave er høj. Vi kunne dog have styrket vores egen undersøgelse yderligere ved at have lavet en triangulering, hvor vi for eksempel ved hjælp af den kvantitative metode kunne have indledt med et spørgeskema. Dette spørgeskema kunne så have indeholdt nogle af de problemfyldte områder vi tænkte der var på en psykiatrisk afdeling, og vi kunne således have set hvilket problem der fyldte mest, som vi så kunne have uddybet nærmere ved at lave et kvalitativt interview. Svagheden ved vores undersøgelse er at resultaterne er svære at generalisere. Ved at have gjort vores emne bredere og forholdt os til brugen af tvang på tværs af hospitals regi, ville den lettere kunne overføres til andre afdelinger. Vi ønskede at se nuancerne i vores informanters udsagn omkring brugen af tvang på en afdeling, og ved at analyserer dem fandt vi de mønstre, som har betydning for at sygeplejersken kan yde omsorg til patienten. Dermed kunne vi fange essensen af netop denne kategori af hospitalsvæsenet. I vores empiri havde vi valgt at indhente vores data fra to informanter. Vores informanter formåede at komme med så stærke udtalelser og faglige høje refleksioner, at de virkede repræsentative for afdelingen. Samtidig forstærkede de hinandens udtalelser, hvis den ene udtalte sig, reflekterede den anden, og der kom 36

41 en ny vinkel frem om emnet. Vi vurderede at de sagtens kunne bære vores opgave, da vi kunne se nuancerne og mønstrene på afdelingen ud fra deres udsagn. 37

42 7.1 Konklusion (Fælles) På baggrund af vores undersøgelse kan vi besvare vores problemformulering som lyder; Hvilke forhold oplever sygeplejersken er særlig betydningsskabende for, at en tvangssituation kan blive udført med omsorg? Og hvordan kan disse forhold øge muligheden for omsorgsgivelsen? Vi kan ud fra vores databearbejdning konkludere, at de forhold der er betydende for, at kunne yde omsorg i en tvangssituationer er; relation og mestring. Gennem vores analyseafsnit ser vi følgende delkonklusioner; I det første analyse afsni and vi rem i, a syge ejersken se ud ra Trave ee s teori kunne opnå bedre forståelse ved at etablere et tillidsfuldt forhold mellem kolleger og dermed også til patienten. For at sygeplejersken skal have en mulighed for at danne en relation til patienten, så er det under forudsætning af at kollegerne også har tillid og tryghed til hinanden. Vi konkluderer, at Trave ee s eori omkring samarbejdsrelationen, og tilliden imellem sygeplejerskerne kan medvirke til at etablere en god relation til patienten. Dette forhold har samtidig også en betydning for at reducere patientens og sygeplejerskens følelse af tvang som et overgreb. I det andet analyse afsnit fandt vi frem til, at omsorgen også kan ydes i tvangssituationen set ud fra Martinsens teori. Ydermere fandt vi frem til at, man ifølge Kari Martinsen, kan fratage patientens autonomi for patientens eget bedste. Magt kan ikke ses som omsorg, men sygeplejerskerne vil tage beslutninger ud fra deres faglige skøn. Det er ud fra deres faglige synspunkter, at de handler, og på den måde gør de det i den bedste mening. Det er for patientens eget bedste, denne midlertidige fjernelse af autonomi finder sted. Omsorgen ligger altså i den faglige vurdering af, om selvbestemmelsen ville gavne eller kun er til stede for tilstedeværelsens skyld. Samtidig er det at yde omsorg overfor et fremmed menneske uden et ønske om at få noget til gengæld, den sande essens af omsorg. I det sidste analyse afsnit så vi, at sygeplejerskerne har behov for at opnå oplevelsen af sammenhæng for at kunne mestre en tvangssituation. Ifølge Antonovsky har man behov for meningsfuldhed, håndterbarhed, samt 38

43 begribelighed for at kunne opnå oplevelsen af sammenhæng. I analysen så vi, at der nogle gange kan være svært for sygeplejersken at se mening i arbejdet, især når der i perioder var travlt. I disse perioder blev der ikke snakket om tvangssituationerne, og begribeligheden blev derfor påvirket, og dermed også håndterbarheden. Ud fra dette kan sygeplejerskerne ikke opnå oplevelsen af sammenhæng og derfor have sværere ved at mestre tvangssituationen og få overskud til at yde omsorg overfor patienten. Derfor kan vi konkludere ud fra Antonovskys teori, at der er behov for flere ressourcer i psykiatrien, så sygeplejerskerne har bedre muligheder for, at kunne håndtere tvangssituationerne. Vores forforståelse inden undersøgelsen var, at man ikke kan yde omsorg under tvangssituationer, dog er vi ved hjælp af teorien og empirien kommet frem til, at tvang kan være omsorg, fordi vi handler for patientens eget bedste. Empirien peger også på at, man bruger længere tid på de patienter der er bæltefikseret, end på de patienter der er selvhjulpne, netop for at opretholde den gode relation til den tvangsfikserede patient. 39

44 8.1 Perspektivering (Fælles) De danske regioner har udarbejdet en rapport, som indeholder følgende målsætninger: Regionerne vil reducere antallet af fikseringer og fastholdelser med 20 pct. over 3 år. Regionerne vil reducere den samlede længde af fikseringer med 20 pct. over 3 år. Regionerne vil forbedre patientoplevelsen i forbindelse med tvang. Regionerne vil styrke psykiatrisk forskning med fokus på tvang. For at opnå disse målsætninger ønsker de at styrke dialogen med patienten for dermed at skabe en bedre patientoplevelse samt forebygge yderligere tvang. Samtidig ønsker de at forske mere indenfor de områder vi ikke ved nok om, for eksempel betydningen af patienternes baggrund og diagnose.(danske Regioner 2010) Resultaterne fra vores undersøgelse viser også, at der er behov for ændringer, hvis man ønsker at nedbringe tvangen. Måden vi mener dette kunne gøres på er, at give personalet bedre tid i dagligdagen, hvilket gør at personalet har bedre tid til at reflektere over tvangssituationer og dermed lære af situationen. Dette er med til at sygeplejersken bedre kan mestre de daglige stressorer, og dermed opnå oplevelsen af sammenhæng, så de har bedre overskud til at vise omsorg overfor patienten. Dette vil gøre at sygeplejersken har bedre mulighed for at skabe en god relation til patienten. For at give sygeplejersken mere tid, er man nødt til enten at afsætte flere økonomiske midler til psykiatrien, for at der således er råd til mere personale, og dermed give mere tid til den enkelte patient. Ellers er man nødt til at give det eksisterende personale mulighed for at bruge mere tid med patienten, dette kunne eventuelt gøres ved at mindske kravene til dokumentation på en psykiatrisk afdeling, da dette er noget personalet bruger meget tid på. 40

45 Da vi godt ved, at det ikke er realistisk, at der kommer flere økonomiske midler til at ansætte mere personale, eller at dokumentations kravet mindskes, så mener vi at der skal ske en omstrukturering i sygeplejerskernes dagligdag. Dette kunne for eksempel være at det prioriteres højere at have tid til refleksion i plenum. Der kunne være supervision hver 2-3 uge for at finde frem til problemerne, der plager personalet, og således havde man mulighed for at tage fat på problemerne, inden de blev uoverskuelige for sygeplejerskerne. Samtidig kunne man udarbejde nogle retningslinjer omkring for eksempel vold. Helt konkrete instrukser for samtlige personaler. Dette er selvfølgelig svært, da ikke alle situationer er ens, men således man har et sæt fælles linjer, der kan handles ud fra. Vores resultater kommer ud fra subjektive holdninger fra sygeplejersker på en afdeling, så der er en mulighed for at problemet ikke findes på andre psykiatriske afdelinger. Derfor ville det være en god idé at lave flere undersøgelser som eventuelt kan belyse hvor stort et problem, det er i dagligdagen at skabe en god relation til patienten og dermed yde omsorg, på grund af tidspres. En anden ting der kunne være en fordel at undersøge, er hvilke patientgrupper der bliver tvangsfikseret. Finder man ud af hvilken patientgruppe, der dominerer i forbindelse med tvangsfikseringer, så kan man fokusere mere på den gruppe, og dermed forebygge disse tvangssituationer. Danske regioner nævner ligeledes i deres rapport, at vi ikke ved nok om betydningen af patienternes baggrund og diagnose, og at det kunne være en fordel at forske indenfor dette. Dette bakker vores empiri også op omkring, da vores informanter ytrer et ønske om yderligere forskning indenfor diagnosernes betydning for brugen af tvang. 41

46 9.1 Referenceliste; ANTONOVSKY, A., Helbredets mysterium : at tåle stress og forblive rask. Kbh.: Hans Reitzel. Sider: 18 ÅRHUS AMT. KVALITETSAFDELINGEN, Det Nationale kvalitetsprojekt om "Patientens møde med Sundhedsvæsenet". København: Danske Regioner. Sider: 67 BIRKLER, J., Videnskabsteori: en grundbog. 1. udgave edn. Kbh.: Munksgaard Danmark. Sider: 24 COLLIN, F. and KØPPE, S., Humanistisk videnskabsteori. Kbh.: DR. Sider: 54 CULLBERG, J., Dynamisk psykiatri i teori og praksis. 5. reviderede udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel. Sider: 25 DANSKE REGIONER, Mindre tvang i psykiatrien : en regional holdning, en regional målsætning. Kbh.: Danske Regioner. Sider: 19 GLASDAM, S., Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område : indblik i videnskabelige metoder. Kbh.: Nota. Sider: 28 HALKIER, B., Fokusgrupper. 2 edn. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Sider: 122 HANSEN, P.V., 28 november Mindre tvang i psykiatrien.. edn. Sider: 1 HUMMELVOLL, J.K., Helt - ikke stykkevis og delt : psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4 edn. Kbh.: Hans Reitzel. Sider 34 INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET, 2010-last update, Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Available: [November, 2006]. Sider: 13 JOHANSSON, I., M., SKÄRSÄTER, I. and DANIELSON, E., The experience of working on a locked acute psychiatric ward. Journal of Psychiatric & Mental Health Nursing, 20(4), pp Sider: 9 KIRKEVOLD, M., Sygeplejeteorier: analyse og evaluering. 2. udgave edn. Kbh.: Munksgaard Danmark. Sider: 80 KVALE, S. and BRINKMANN, S., Interview : introduktion til et håndværk. 2 edn. Kbh.: Hans Reitzel. Sider:

47 LIND, M., KALTIALA-HEINO, R., SUOMINEN, T., LEINO-KILPI, H. and VÄLIMÄKI, M., Nurses' ethical perceptions about coercion. Journal of Psychiatric & Mental Health Nursing, 11(4), pp Sider: 8 MARTINSEN, K., Løgstrup & sygeplejen. Aarhus: Klim. Sider: 29 MARTINSEN, K., Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.: Gad. Sider: 30 MARTINSEN, K., Fra Marx til Løgstrup : om etik og sanselighed i sygeplejen. 1 edn. Kbh.: Munksgaard Danmark. Sider: 27 MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, 6. maj 2014-last update, OPGØRELSE OVER ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN [6. maj 2014,. Sider: 24 OLSEN, H., Kvalitative kvaler: kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. [Kbh.]: Akademisk. Sider: 18 RITZAU, 15. april Brugen af tvang i psykiatrien stiger. edn. Sider: 1 SCHMIDT, A., 8 maj Langvarig bæltetvang af psykisk syge sætter rekord. edn. Sider: 4 SKAARUP, B., Psykiatrien har brug for omsorg ikke tvang. ikke-tvang/ edn. Sider: 2 SKOVMAND, K., 17. oktober Sind: Stadig for meget tvang i psykiatrien. edn. Sider: 2 SYGEPLEJERSKERNES SAMARBEJDE I NORDEN, 2003-last update, Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. Available: Sider: 20 THISTED, J., Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udgave edn. Kbh.: Munksgaard Danmark. Sider: 39 THYRSTING, K., Juni 2006, Juni 2006-last update, En tværgående rapport om praksisforskning i intensive psykiatriske afsnit i Region Syd. Available: k%20videnscenter/psykiatrisk%20forskningsbibliotek/publikationer%20til%20 aleph/praksyhovedrapport.pdf. Sider:

48 TRAVELBEE, J., Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. 1. udgave edn. Kbh.: Munksgaard Danmark. Sider: 37 VALLGÅRDA, S. and KOCH, L., Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave edn. Kbh.: Munksgaard Danmark. Sider: 24 RIENECKER,L and JØRGENSEN,P, 2012, Den gode opgave, håndbog i opgaveskriving, 4. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg. Sider: 112 FURSETH,I and EVERETT,EL oversat af THORNYE,O, 2000, Opgaveskrivning, Hvordan kommer jeg i gang og bliver færdig?, Hans Reitzel. Sider: 49 ALLESLEV,B, 2006, Tvang som en del af omsorgen i psykiatrien, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed. Sider: 93 Antal læste sider i alt:

49 10.1 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Svarprocenten s. 1 Bilag 2 Validitet s. 2 Bilag 3 Interviewguide s. 3 Bilag 4 Samtykkeerklæringer s. 4 Bilag 5 Ansøgning til klinisk uddannelsessted s. 5 45

50

51 Bilag 1 - Svarprocent Det Nationale Gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien