Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse."

Transkript

1 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole, Odense Modul 6 Foråret 2011 Studievejleder Sabine Jørgensen Af Vibeke Overgaard

2 Indholdsfortegnelse 1.Resume side 1 2 PROBLEMFELT side Indledning side Problemformulering side Formålet med undersøgelse side 3 3 METODELOGI side Dataindsamling side Genstandsfelt og design side Forskningstype side Fænomenologisk videnskab side Hermeneutisk videnskabsteori side Forforståelse side 8 4 Undersøgelsesprojektets empiri side Kvalitative åbne interview side Interview design side Mine informanter mødrene side Familiehuset side Etiske overvejelser, min egen rolle side Transskriptionen side 14 5 Analysedesign side Meningskondensering side Analysens temaer side Anerkendelse side Teori om anerkendelse side Delkonklusion side Forandringsprocessen set i forhold til mødrenes egen udvikling side Mødrenes beskrivelse af egen udvikling side Teorier om udvikling side Delkonklusion side Udvikling af forældrerollen side Delkonklusion side Konklusion side Perspektivering side Afslutning side 31 Litteraturliste side 32 2

3 3 1.Resume Dette undersøgelseprojekt omhandler 3 unge mødres oplevelse af et terapeutisk forløb som de har været igennem i Familiehuset i den kommune hvor jeg arbejder. Det er en lille brugerundersøgelse hvor brugerens oplevelse belyses. Det terapeutiske forløb som har strakt sig over 1 til 2 år pga afbrydelser skal ses som en tidlig indsats overfor børnene og deres sårbare familie. I undersøgelsesprojektet fokuserer jeg på mødrenes egne oplevelser sådan som de beskriver det og sådan som det giver mening set ud fra deres sammenhængende livsvilkår. Det er altså deres perspektiv der er i centrum. I mit arbejde som familierådgiver i en myndighedsafdeling er mine opgaver som udgangspunkt styret af love, politiske diskurser, forforståelse og erfaring. Det er dog sjældent at vore familiers egne oplevelser kommer i centrum i det daglige arbejde på forvaltningen så med dette projekt har jeg en god chance for at undersøge nogle udvalgte familiers egne oplevelser af en bestemt indsats. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den fænomenologiske teori da det har været mit mål at få en dybere forståelse af mødrenes oplevelser. Undersøgelses empirien har været det åbne kvalitative interviews da det giver mulighed for at komme i dybden af oplevelserne og ikke få en bred beskrivelse af oplevelserne. Undersøgelsen konkluderer at det er den samlede pakke af forskellige terapeutiske metoder der tilsammen er med til sætte udviklingsprocesser i gang og at det har været en betydningsfyld oplevelser for de tre mødre i min undersøgelse Anerkendelse og respekten for det enkelte individ kommer tydeligt frem i deres oplevelser. Det er vigtigt for at man kan forandre sig og gå ud i verden og udrette noget. 2 PROBLEMFELT 2.1 Indledning Jeg sidder som familierådgiver i en myndighedsafdeling i en stor kommune. I det daglige arbejde møder jeg familier, hvor det ofte er unge mødre der er alene med deres børn. Det er familier, der har så store

4 4 problemer at det præger deres daglige funktioner og dermed trives både børn og forældre dårligt. Efter Lov om Social service vurderes de til at have særlige behov og familien tilbydes en forebyggende indsats som kan være et terapeutisk forløb i vores familiebehandlings regi. I min undersøgelsesrapport vil jeg ikke beskæftige mig med de særlige regler som Serviceloven foreskriver, derfor nævnes sagsgangen kun meget overordnet her. I forbindelse med beslutninger om visitering til et sådant tilbud har jeg oplevet det som et problem, at vi ved for lidt om vores brugeres - altså familiernes - egne oplevelser af den indsats, de tilbydes og hvilken betydning det har for dem. Når jeg efter Serviceloven i samråd med familien har vurderet at den bedste forebyggende indsats vil være et terapeutisk forløb i kommunens familiehus der hedder Familiehuset, så henvises familien. I Familiehuset bliver der både arbejdet med mødrenes problemer og børnenes problemer. Den måde som vi i myndighedsafdelingen ofte evaluerer eller vurderer virkningerne af indsatsen på er ved ud fra ikke fastsatte parametre at se på om familierne kommer i trivsel og kan klare sig selv uden støtte fra familieafdelingens side. Når familien gør det bliver deres sag lukket da den er bragt på fode og indsatsen ses som den rette hjælp da de nu klarer sig selv. I det daglige er arbejde der dog sjældent tid til endsige tradition for at spørge mødrene selv om deres oplevelse af indsatsen og der er heller ikke tid til eller tradition for at få en dybere indsigt i deres oplevelse. Mødrenes oplevelse af det terapeutiske forløb, de har været igennem ved jeg ikke meget om. Deres personlige perspektiv kan være mål de har sat sig som skal opfyldes i den terapeutiske indsats. Det ved jeg ikke nok om fordi jeg ikke får spurgt lidt dybere til deres perspektiver. Det er jeg blevet nysgerrig efter at få en større indsigt i og forståelse for deres perspektiv på indsatsen. Det er nogle spørgsmål som jeg er blevet optaget af fordi jeg som familierådgiver kun ved meget lidt om det. Jeg vil derfor gerne have en viden om mødrenes egne oplevelser af et forløb i Familiehuset ud fra deres perspektiv. Det er mit håb at jeg med mit undersøgelsesprojekt kan få den ønskede viden og at jeg kan blive klogere på vores brugeres oplevelse af den indsats vi tilbyder. Den viden kan måske være med til at give mig og mine kolleger en dybere forståelse af familiers oplevelser og derved skærpe vores opmærksomhed overfor familiernes oplevelser. Måske kan det være med til at ændre på praksis og det samarbejde familierådgiverne har med Familiehuset. Det fører mig til min problemformulering. 2.2 Problemformulering

5 5 Mit projekt er en mini undersøgelse hvor jeg har valgt at fokusere på unge mødres oplevelser af en familieterapeutisk indsats fordi jeg tror der kan ligge viden gemt i mødrenes egne oplevelser. Den viden kan være nyttig for mig som familierådgiver t vide således at mit arbejde fremover kan blive mere målrettet når familier skal henvises til en terapeutisk indsats Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats i Familiehuset Hvilken betydning har oplevelsen haft for dem set i forhold til deres forældrerolle Det er mødrenes oplevelse jeg vil vide noget om og oplevelsernes betydning for dem i forhold til forældrerollen. Svarene ligger i deres beskrivelse set ud fra deres perspektiv. 2.3 Formålet med undersøgelse Formålet med undersøgelsesprojektet er at høre brugernes stemmer og her er brugerne de unge mødre der henvises til et terapeutisk forløb i Familiehuset. Jeg vil gerne have en dybere forståelse af hvordan mødrene som brugere af vores kommunale tilbud oplever det og hvilken betydning det har for dem. Deres beskrivelse af oplevelsen set ud fra deres perspektiver er vigtig og nødvendige for at jeg kan besvare min problemformulering. De perspektiver jeg som familierådgiver ser familien og dens problemer ud fra er antageligt et andet end familiens opfattelse af sig selv og deres problemer. I det daglige arbejde er jeg styret af love regler og politiske diskurser som ikke altid giver plads til at få familiernes egne oplevelser med. Derfor vil mit fokuspunkt i undersøgelsen være mødrenes egne oplevelser og hvad de tillægger betydning sådan som de beskriver det. Der har i de sidste mange år været en tendens til at brugerne skal inddrages i deres egen sag. Det har dels været en demokratiseringsproces hvor deres meninger skal høres inden man som system sætter noget i gang. Det er også en anden ansvarsfordeling idet familierne også selv bliver ansvarlige for at de indgår i deres sag. ( Krogstrup 2003 kap 10) Det er alligevel mit håb at undersøgelsesprojektet kan bidrage med en indsigt i mødrenes oplevelse som kan være med til at give mig og mine kolleger en dybere forståelse af familiers oplevelser. Derved kan vi blive mere målrettet i vores henvisning til et terapeutisk behandlings tilbud. Min undersøgelse vil ikke kunne fortælle hele sandheden om den terapeutiske indsats i HH, men den kan bidrage til at nuancere vores forståelse og måske indgå som en del af evaluering, fordi de sociale tilbud, herunder

6 6 også HH er nødt til på en eller anden måde at være i overensstemmelse med brugernes forventninger og forståelse. 3 METODELOGI Samfundsvidenskabelig metode er en samlet betegnelse for den eller de fremgangsmåder vi vælger at benytte når vi søger at producere viden (Andersen 2008, s 15) De valg af metoder man foretager i et undersøgelsesprojekt hænger sammen med de videnskabsteoretiske overvejelser der ligger bag metoden og det har stor betydning for den type viden der kommer ud af en undersøgelse. Jeg vil i det følgende gøre rede for nogle af de overvejelser der ligger bag mine valg både indenfor videnskabsteorierne og de metoder jeg har anvendt for at få den ønskede viden om mødrenes egne oplevelser af den terapeutiske indsats i Familiehuset Dataindsamling Det er mødrenes oplevelser og deres perspektiv på oplevelserne der er undersøgelsens mål. Mine første overvejelser vil derfor være hvordan jeg kan få den ønskede viden i min rapport. Mit valg af metode til dataindsamling vil have nogle konsekvenser for hvilken viden jeg vil få og hvordan jeg kan anvende den. Min problemformulering vil således være styrende for alle mine metodiske valg. Metodevalget relaterer sig til en videnskabsteoretisk retning og forskningstype og der vil indenfor disse valg være nogle regler der skal følges for at man kan nå sine mål. 3.2 Genstandsfelt og design Mit genstandsfelt er som beskrevet ovenfor mødrenes oplevelse af en terapeutisk indsats i Familiehuset og hvilken betydning oplevelsen har for dem set i forholdt il deres forældrerolle Derfor er mit fokus hele tiden på deres oplevelser og betydningen af oplevelserne for de mødre jeg vil undersøge. 3.3 Forskningstype Jeg finder at den forstående forskningstype er den bedst egnede til dette undersøgelsesprojekt, hvor jeg vil søge viden om og forståelse af mødrenes oplevelser. Tankegangen i den forstående forskningstype er at samfundsforskeren står over for at skulle fortolke og forstå fænomener som allerede er fortolkninger, dvs. sociale aktørers fortolkninger og forståelse af sig selv, af andre og af den fysiske

7 7 verden (Launsø & Rieper 2008, s 22.) Den forstående forskningstype har rod både i den fænomenologiske videnskabsteori og den hermeneutiske fortolkningslære (herom senere). Som undersøger skal man forstå fænomener og fortolke det som allerede er fortolkninger. Da det er brugernes - her mødrenes - egne perspektiver jeg er interesseret i og ønsker at få en viden om. Deres tanker, meninger og fortolkninger af deres oplevelser vil derfor være min tilgang til undersøgelsen. 3.4 Fænomenologisk videnskab Fænomenologi er en filosofisk skole grundlagt af Edmund Husserl ( ). For at tydeliggøre en mere overordnet ramme vil jeg her beskrive hvilke videnskabsteoretisk retning mit projekt tager udgangspunkt i, Som nævnt ovenover tager jeg udgangspunkt i den forstående forskningstype som har rod i den fænomenologiske videnskabsteori. Da jeg med mit undersøgelsesprojekt ønsker jeg at få en dybere forståelse af hvordan mødrenes egne oplevelser af en terapeutisk indsats er, finder jeg at den fænomenologiske tilgang vil være den rette. Det vurderer jeg fordi der i fænomenologisk videnskabsteori tillægges beskrivelser af de valgte fænomener her oplevelser afgørende vægt på informanternes - her mødrenes - egne perspektiver sådan som de selv beskriver det og det der giver mening for dem i deres verden. Kort sagt at beskrive menneskets oplevelse på præcist og fuldstændigt som muligt, uden at forklare eller analysere, samt uden at overveje oprindelse eller årsag til en given oplevelse. Derfor undersøger fænomenologerne verden sådan som den opleves af det enkelte menneske. Fænomenologien defineres som læren om det der viser sig, (..) det der kommer til syne (..) for bevidstheden (Kvalitative metoder en grundbog s 185 af Svend Brinkmann og Lene Tanggaard) Menneskelig adfærd er styret af det meningsindhold, der ligger i den enkeltes motiver, tanker og følelser. Det vil sige at mødrenes adfærd er den enkeltes motiv som er styret af deres tanke, følelser til at sige ja til indsatsen. De har en mening og et perspektiv i deres valg. Jeg vil fremhæve 2 centrale begreber som er vigtige i fænomenologien for at forstå den. Livsverden: Det er aktørernes livsverden som er den verden.. som man møder den i dagliglivet, og som den fremtræder i den umiddelbare og middelbare oplevelse, ( ) den primære oplevelse af verden. ( Kvale & Brinkmann s 47) Livsverdenen er den virkelighed som vi hver især lever i og er involveret i. Man tager den for givet og enhver oplevelse vil blive sat ind i den sammenhæng som vi indgår i og som har betydning og giver mening for os. Med min problemformulering om Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats i Familiehuset ses at målet med mit undersøgelsesprojekt er få viden om mødrenes oplevelse af et

8 8 terapeutisk forløb i Familiehuset. Med andre ord ønsker jeg at få indblik i mødrenes livsverden sådan som de beskriver den. Viden om hvad andre mennesker gør og siger og hvad deres handlinger og ytringer betyder, afhænger altid af en baggrund eller kontekst. Den fænomenologiske vej til at få en dybere forståelse af menneskers livsverden tager således udgangspunkt i aktørernes egne oplevelser af verden ud fra den kontekst de indgår i. (Kvale & Brinkmann 2009). Det andet begreb er Reduktion: En grundtanke i fænomenologien er den fænomenologiske reduktion. Det betyder at der lægges vægt på at det er aktørernes subjektive beskrivelser af deres verden, der er vigtigt og at man som undersøger eller forsker skal lytte og forholde sig åbent til aktørernes beskrivelse af et fænomen. Med andre ord skal man sætte sin forforståelse, sin forhåndsviden om teorier og erfaringer i parentes. Det er vigtigt for a t nå til en så åben og fordomsfri beskrivelse af det undersøgte fænomen. I min dagligdag som familierådgiver har jeg en stor viden om børns udvikling og familier og behandlingsindsats. Det bunder dels i mange års erfaringer med familiearbejde dels i teorier, undersøgelser m.m. Al denne viden skal jeg lægge fra mig når jeg vil indsamle data om mødrenes oplevelse. Det er vigtigt at forstår at man møder aktørerne så fordoms fri som muligt således deres beskrivelser af oplevelser og betydningen af oplevelser kan komme frem. Med andre ord går man som undersøger i dialog med mødrene om deres oplevelse sådan som de forstår det i deres livsverden for at få en forståelse af deres beskrivelse af meninger, motiver og handlinger i den sammenhæng de indgår i. Lad os se hvad der viser sig. 3.5 Hermeneutisk videnskabsteori I analysen af mine data vil jeg tage udgangspunkt i en hermeneutisk tradition der er en videre udvikling af fænomenologien og bygger på en virkelig erkendelses interesse. Man ønsker at forstå sine kilder og fortolke den viden man får... ud over de 5 sanser og den logiske analyse, nemlig indføling og empatien. Hermeneutik går ud på at forstå og ikke bare forstandsmæssigt begribe (Thurén 2008 s106) Formålet med hermeneutisk fortolkning er at opnå en gyldig almen forståelse af en tekst mening (Kvale & Brinkmann 2009) Man prøver på at forstå sin kilde og her spiller samtalen en vigtig rolle. Derfor er det helt central at man som undersøger lærer sig at lytte til informanternes beskrivelse af egne oplevelser på en så fordomsfri måde for at nå frem til en forståelse af budskaber og menneskelige handlinger. Formålet med min undersøgelse er at forstå de menneskelige meninger og her er den hermeneutiske fortolkning relevant. Forskningsinterview er en samtale om den menneskelige livsverden, hvor den mundtlige diskurs er transformeret til tekster der skal fortolkes (Kvale 1997 s 56) Udgangspunktet for

9 9 min tolkning vil derfor være hermeneutisk hvor meningsfortolkningen er karakteriseret ved en hermeneutiks cirkel. Forståelsen af en tekst sker gennem en proces, hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes af tekstens globale betydning (Kvale 1997 s.57) I fortolkningen går man videre end i den fænomenologiske videnskab da man indenfor hermeneutikken vil forstå et fænomen men her bruger man den viden man har i forvejen og derfor kan man ikke være fordomsfri og sætte sin forforståelse i parentes. Det er en væsentlig forskel. I hermeneutikken bygger man videre på den forståelse man har, når man tolker en viden. Man går hele tiden fra enkeltheder som man fortolker ind i helheder. I denne undersøgelserapport har jeg brug den hermeneutiske fortolkning på den måde at jeg har fortolket mødrenes udsagn og sat dem ind i nogle valgte teorier som jeg har fundet relevante for de temaer som mødrene har beskrevet. 3.7 Forforståelse En af grundtankerne i fænomenologien er at forstå de sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, således som den opleves af interviewpersonerne (Kvale 1997 s 61) Som undersøger må man være åben overfor det fænomen man ønsker at vide noget om og sætte sin egen forforståelse i parentes. Som tidligere nævnt er reduktion en nødvendig forudsætning for at kunne møde sin kilde på en åben og fordomsfri måde. Man skal lægge sin forhåndsviden om teorier og erfaringer til side for at være åben overfor sin kildes perspektiv og beskrivelse. I de konkrete interviews har jeg været meget åbne i mine spørgsmål, for netop at lægge min forforståelse væk. Det har ikke været helt let da det har været svært at vurdere i situationen om man skulle forfølge et udsagn. 4 Undersøgelsesprojektets empiri 4.1 Kvalitative åbne interview Jeg har valgt at dele beskrivelsen af kvalitative interviews op i en mere teoretisk del som jeg her vil beskrive. Derefter vil jeg beskrive interviewene konkret sådan som jeg valgte at gøre. Da jeg er interesseret i mødrenes egne oplevelser af en terapeutisk indsats vurderer jeg at det kvalitative åbne interview vil være bedst egnet til at give mig den ønskede viden. Interview især egner sig til at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden, beskrive deres oplevelser og selvforståelse og afklare og uddybe deres eget perspektiv på deres livsverden (Kvale 1997 s111)

10 10 I det åbne interview er det mere en samtale hvor man lytter til sin kilde mødrene - og har mulighed for at stille uddybende spørgsmål til nogle af de emner som mødrene vælger at tale om. Man er åben for det der viser sig og det er de emner som kilden vælger at beskrive. Undersøgelsesmetoden der her lægges op til er en forlængelse af den fænomenologiske tilgang. Metoden lukker på denne måde op for muligheden for at nå en dybere forståelse af betydningerne af deres oplevelser og deres selvforståelse ud fra deres egne perspektiver. Interviewet foregår mellem to mennesker der sidder overfor hinanden og har øjenkontakt og samtalen er det anvendte medie. I den mellemmenneskelige kontakt (interaktion) vil de ønskede fænomener blive beskrevet. I det åbne interview skal der gives plads til at kildernes erindringer kan få frit løb, således at de kan svare og fortælle om deres oplevelser uden at blive forstyrret af at undersøgeren skal have svar på sine spørgsmål. Undersøgerens forforståelse skal sættes til side, i en parentes kan man sige og det gælder både den erfaringsmæssige og teoretiske forforståelse. Ifølge Kvale & Brinkmann Interview s 41 er formålet med det kvalitative forskningsinterview.. at forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver Det er de unge mødres beskrivelser af deres oplevelse og betydningen heraf, der er vigtigt. Derfor vælger jeg det åbne kvalitative interview som ifølge Kvale og Brinkmann fordrer at man stiller åbne spørgsmål hvor det er mødrene selv der vælger hvad de vil fortælle og hvordan de vil beskrive deres oplevelse. De får her mulighed for selv at vælge hvad der giver mening for dem set ud fra deres livsverden. Det vil nok ikke være muligt for mig.. at gribe helt præcist, hvordan det er at opleve det, interviewpersonen fortæller om (Kvalitative metoder s31 Svend Brinkmann og Lene Tanggård), men metoden vil kunne mig så tæt på oplevelsen som det er muligt. I praksis havde jeg ikke lavet en interview guide for ikke at blive fanget af at jeg skulle have svar på spørgsmål. Mit formål er at få en viden om mødrenes oplevelse og betydningen for dem af oplevelserne i forhold til deres forældrerolle og min tilgang til undersøgelsen er den forstående. Derfor vil mødrenes egne oplevelser være i centrum. Min rolle ser jeg som den ansvarlige for interviewet både med at stille åbne spørgsmål og som katalysator for deres fortællinger. Deres mening af oplevelserne, deres motiver, tanker og følelser fordrede at jeg stiller åbne spørgsmål og giver tid og rum til at svare og vælge hvad de vil beskrive fortælle og hvad der giver mening. Det har jeg forsøgt ved meget at spørge hvordan de har oplevet.. og hvad det har betydet for dem at og stille uddybende spørgsmål på nogle af de emner som mødrene vælger at beskrive for mig. Derved har jeg forsøgt at komme så tæt på deres oplevelse som det er muligt. Jeg fandt ikke at jeg i det første interview havde fået så tydelig beskrivelse af de forskellige redskaber som mødrene beskriver. Derfor valgte jeg endnu engang at interviewe dem for at få det uddybet og

11 11 derved komme tættere på en forståelse af deres oplevelser. I det andet interview var det kun muligt at tale med to af mødrene. Jeg valgte at lave det 2.interview fordi der var kommet nogle emner frem hos alle tre mødre som jeg ønskede at få uddybet. Mødrene talte meget om redskaber som jeg gerne ville forstå nærmere, var det læringsmetoder som de havde fået eller hvad mente de konkret.. Det andet emne var hvilke ændring af deres adfærd disse redskaber gav anledning til i forhold til deres forældrerolle. Interviewet var mere styret end første interview og tidsrammen var max 30 min. Formålet med interviewene var at få en uddybning af emnerne som også var temaer i første interview. Jeg ønskede derved at få en dybere forståelse af mødrenes oplevelse og hvilken betydning det havde for deres forældrerolle. 4.3 Interview design Mine valg af videnskabsteoretiske tilgange og metodevalg til dataindsamling har nogle konsekvenser for mine interview Jeg vil i det følgende beskrive min dataindsamling fra interview til fortolkning. Efter det åbne interview, hvor der ikke var en fast struktur, valgte jeg at lave et opfølgende semistrukturerer interview. Et semistruktureret interview er karakteristisk ved at man har en mere eller mindre stram interview guide hvor der er nogle emner man ønsker belyst. Jeg var mere styrende her end i det helt åbne interview hvor man er mere fokuseret på nogle valgte emner. Min begrundelse for at vælge endnu engang at interviewe mødrene var at der i de første interviews viste sig at der var nogle fælles temaer som de kom ind på. Disse temaer ønskede jeg at få yderligere belyst i endnu et interview. Disse interview var meget korte mellem min Mine informanter mødrene Forud for projektet havde jeg taget kontakt til lederen i Familiehuset og spurgt om jeg måtte lave en mini undersøgelse med familier der har været indskrevet i Familiehuset til et terapeutisk forløb. Min interesse var at få en forståelse af mødrenes egne oplevelser af forløbet. Jeg havde kun stillet et kriterium op for hvilken profil mødrene skulle have. Det var at det skulle så vidt muligt være mødre

12 12 der indenfor det sidste ½ år havde afsluttet deres forløb i Familiehuset. Min begrundelse var at der ikke skulle være gået for lang tid så mødrene stadigvæk havde deres oplevelser i frisk erindring. Alle i Familiehuset har været meget hjælpsomme, da de også fandt undersøgelsen interessant. De ville gerne være behjælpelig med at formidle kontakten til mødrene for at de kunne bringe deres oplevelser ud til andre. Jeg fik kontakt til 3 mødre hvor de 2 har afsluttet forløbet og den ene er i udslusning derfra. De 3 mødre har alle været i det terapeutiske forløb ca. lige lang tid og de har sammen gået i gruppeterapi. Så de kender hinanden særdeles godt og beskriver hinanden som venner fordi de har så dybt et kendskab til hinanden. Mødrenes alder er fra 21 år til 31. To af mødrene har 2 børn, en har et barn. To af mødrene er begyndt i skole efter at de har afsluttet forløbet i Familiehuset, en er i arbejdsprøvning og alle tre har en plan for fremtiden. Interviewene fandt alle sammen sted i Familiehuset idet det var et velkendt og trykt sted for mødrene, det prioriterede jeg højt da det har været meget personlige interviews jeg har fået. Mødrene ville gerne tilbage og hilse på stedet og da vi alle synes det er et rart sted, ja så var valget ikke svært. Der var heldigvis plads i huset til at være i et af rummene, som var hyggeligt med lænestole små borde og stearinlys. Interviewene er blevet optaget på digital recorder. 4.5 Familiehuset Familiehuset er et lille byhus som er adskilt fra resten af kommunes familiebehandlings afdeling. Den terapeutiske indsats er en helheds behandling til familier med små børn. Husets behandling skal ses om en indsats overfor familier hvor man ønsker at yde en tidlig forebyggende indsats for familierne for at undgå at anbringe børnene udenfor hjemmet. Det er et psykoterapeutisk dagbehandlingstilbud med plads til 8-10 familier ad gangen. Målgruppen er familier med børn op til 3 år der har svære problemer med at fungere i dagligdagen og hvor barnets udvikling er truet. Gravide kvinder med særlige behov kan også henvises. Familiehuset arbejder også med spædbarnsterapi og sandplay for større børn som har udviklet deres sprog. Sandplay bruges i arbejdet med voksne, såfremt terapeuten skønner, det vil fremme en terapeutisk proces. http: //www.familiehuset/ I Familiehuset arbejder vi på at styrke de voksne som forældre. Vores opgave er at støtte forældre til småbørn under tre år i deres rolle og deres funktioner. Vi samarbejder derfor med bl.a. sundhedsplejerske og vuggestue. I Familiehuset siger man ja til at arbejde med sig selv og sit forhold til sine børn. Metoderne er individuel samtale, terapi, gruppeterapi og støtte i hjemmet. Når man er indskrevet i Familiehuset har man én gennemgående kontaktperson. Man er som regel i kontakt med huset dagligt. Tilknytningen varer typisk ½ til 1 år.

13 13 Indsatsen Familiehusets behandlingsmetoder er skemalagte. Mødrene følger dette skema, men der er også plads til individuelle hensyn efter behov. I arbejdet med mødrene skal terapeuterne være der hele tiden og fornemme deres intentioner og behov. Mødrene skal mødes der hvor de er og lige så sensitivt som man møder det lille barn for at kunne danne en relation der bygger på gensidig tillid. Terapeuterne skaber et faciliterende miljø for familierne for at skabe rum til forandringer og udvikling. Denne tillid er en vigtig forudsætning for at kunne komme ind og arbejde med kernen af mødrenes egne svigt i deres barndom, siger daglig leder af huset. Dette underbygges af Kari Killén der skriver sin bog Barndommen varer i generationer s 134: De forældrefunktioner der er centrale hos forældre en realistisk og nuanceret opfattelse af barnet, evnen til at leve sig ind i dets situation, evnen til positivt engagement og realistiske forventninger er også væsentlige hos de professionelle i forhold til forældre Forældrenes evne til at møde det lille barn er afgørende for dets udvikling af den senere personlighed og følelsesmæssig relation til andre mennesker. Udviklingen af barnet præges gennem forældrenes nærvær, lydhørhed og evnen til at læse deres behov. Det er vigtigt for at barnet skal udvikle følelser for andre og lære sig at omgås andre. Udviklingen af følelser er afhængig af den følelsesmæssige afstemning mellem mor og barn. De henviste mødre er ofte selv traumatiseret i deres tidligste barndom. Det viser sig ved at de ikke har udviklet evnen til at mærke sine følelser som er en forudsætning for at kunne mærke sit barn. Man ikke kan give sit barn noget man ikke selv har fået skriver Kari Killén i sin bog Barndommen varer i generationer s 99. Det er kun en meget kort præsentation af Familiehuset da det er mødrenes oplevelser jeg har fokus på. 4.6 Etiske overvejelser, min egen rolle Mødrenes og deres børns navne er anonymiseret, to af dem kendte jeg ikke og har heller ikke spurgt efter nogle oplysninger så som om de er samboende, og om skolegang eller lignende. Kun Familiehuset kender deres navne adresse med mere. Den ene af mødrene som jeg har interviewet kendte jeg idet jeg havde været hendes familierådgiver på det tidspunkt hvor hun blev henvist til Familiehuset, men var det ikke gennem hele hendes forløb. Det gav nogle etiske overvejelser om jeg skulle blande mine roller sammen. Jeg havde kendskab til

14 14 hendes forhistorie som måske kunne påvirke interview situationen på den måde at der var mange ting der ville være kendt viden for os begge. Jeg drøftede det med hende forud for invitationen og kom til den konklusion at mit tema for interviewet var forskelligt fra vore tidligere samtaler. Hun havde ingen betænkeligheder da hun dels gerne ville deltage i min undersøgelse og dels gerne ville fortælle sin historie, således at andre kunne få glæde af at vide hvilken hjælp man fik i Familiehuset. Jeg informerede mødrene mundtligt om hvad jeg gerne vil undersøge, dels pr telefon da jeg ringede og fik en aftale, og igen før vi begyndte interviewet. Desuden blev de tilbudt det skriftligt hvilket de ikke ønskede. De var klar over at det var deres personlige oplevelser og hvad der havde, betyder noget for dem, mens de var tilknyttet Familiehuset. De er alle lovet anonymitet, hvor navnene er ændrede, stedet og kommunens navn er heller ikke nævnt. De har alle ønsket og fået udskrift af deres interview da det er en del af deres historie som de ønsker at have. 4.7 Transskriptionen Transskription defineres som omdannelse fra tale til skrift og i mine interview er der tale om flere transskriptioner fra interview tale sprog via lydskrift til skriftsprog. Dette er i sig selv en fortolkningsanalyse fra talesprogstil til skriftsprogstil (Kvale 2009) Jeg har optaget alle fem interview på recorder og efterfølgende transskriberet til skriftsprog hvor gentagelser, halve sætninger, pauser, stemninger og kropssprog er udeladt og jeg har gjort mine interview læsevenlige ved at transskribere dem over i en mere fortællende skrivestil. De første interview af de tre mødre har jeg lyttet igennem flere gange for at høre hvad de beskriver om deres oplevelse af den terapeutiske indsats i Familiehuset og hvad de oplever som betydningsfuldt for dem. Jeg har haft min problemformulering for øje under dette arbejde for ikke at fare vild i de mange fortællinger der er i interviewene. Ved den første transskribering har jeg skrevet meget direkte hvad mødrene har sagt, med pauser, gentagelser og fyldord er medtaget. Der har jeg også skrevet stemninger, kropssprog stemmeleje med. Min begrundelse for dette valg er at der måske kan ligge viden gemt som også kan sige noget om deres oplevelse, set i deres perspektiv og som måske vil være interessant i den dybere analyse Det vil en nærmere analyse vise. Den sidste transskribering af interviewene har jeg fokuseret på deres beskrivelse af oplevelserne og hvad de beskriver som betydningsfuldt. Jeg sammenholdt de 3 første transskriptioner, som viste at mødrene havde nogle sammenfaldende temaer som de alle fandt betydningsfulde.

15 15 Jeg har valgt 3 temaer som jeg vil analysere på senere. Det er Anerkendelse Forandringsprocesser set i forhold mødrenes egen udvikling. Forandringsprocesser set i forhold til deres rolle som forældre I det 2. interview har jeg kun transskriberet over til skriftsprog med fokus på de nævnte temaer. Det har givet den ønskede uddybning af emnerne som jeg ønskede for at komme nærmere en analyse. 5 Analysedesign Mit valg af analyse har også betydning for forståelsen af den livsverden jeg vil vide noget om og derfor får det også indflydelse på resultaterne. Jeg vil i det følgende gennemgå de teoretiske overvejelser der ligger til grund for min analyse og den valget fremgangsmåde for analysen. Det kvalitative interview og fortolkningspraksis har ikke altid haft den anerkendelse som videnskab som den har i dag. Det skyldes at der er nogle metodologiske krav der skal være opfyldte for at man kan anerkende den som videnskab. Det ene er kravet om Validitet hvilket vil sige at man ser om undersøgelsen måler det den siger at den vil måle og om de resultater man kommer frem til kan efterprøves af andre. Inden for den kvalitative forskning vil man stille spørgsmålstegn ved om dataindsamlingen og den efterfølgende analyse omhandler det som man vil undersøge. Validitet er her relateret til dokumentationen og fortolkning af data og det er derfor ikke forskerens mål at få resultater der kan gentages af andre. Det er mere vigtigt at nå frem til en sand forståelse af de undersøgtes verden. (Og netop herved adskiller det sig fra den kvantitative videnskabsteori og forklarende forskningstype) Det andet krav er Reliabilitet som betyder gyldighed. I kvalitative undersøgelser handler det om hvor præcise data en valgt undersøgelsesmetode kan producere. Det kan basere sig på flere forskellige personers sammenfattende opfattelse af er fænomen.

16 16 I kvalitative undersøgelse er det anerkendt at fortolkninger er subjektive. For at højne undersøgelsen reliabilitet kan man lade andre personer fortolke dem også. (Bilag 1 Psykologiske undersøgelser). 5.1 Meningskondensering Jeg har valgt at analyse mine interview ud fra en meningskondensering. Det har jeg fundet relevant for at skabe mig det nødvendige overblik over hvad de 3 mødre fortæller om deres oplevelser. Derved blev det lettere at se om der var sammenfald i hvad de hver især lagde vægt på af oplevelser og hvad der betød noget for dem. Derved kommer nogle temaer frem som alle 3 mødre har lagt vægt på i deres beskrivelse. Meningskondensering skal forstås som en kortere formulering af mødrenes meninger, hvor hovedsynspunkter omskrives til kortere udsagn. Min undersøgelses formål i relation til min problemformuleringen er at nå en dybere forståelse af de unge mødres oplevelser og det vil jeg gøre ved at gøre brug af hermeneutisk fortolkning af de tema valg jeg har foretaget. Mødrenes forskellige udsagn om temaerne har jeg sat ind i en teoretisk helhed. Den viden jeg får vil være subjektiv og vil være knyttet til den kontekst den indgår i som er deres egen livsverden. Derfor vil min undersøgelse heller ikke umiddelbart vise det samme resultat hvis en anden undersøger udfører interview med andre mødre fra huset. Ej heller vil der være en sikkerhed for at de konklusioner der drages i denne undersøgelse af de 3 unge mødre vil være gældende for de andre mødre der er i Familiehuset. 6. Analysens temaer På baggrund af den indledende analyse af datamaterialet har jeg udvalgt 3 temaer Anerkendelse Redskaber til forandringer af adfærdsmønstrer. Ændringer af forældrerollen Det begrunder jeg med at alle 3 mødre nævner disse temaer som betydningsfulde i interviewene. 6.1 Anerkendelse De interviewede mødre oplever alle 3 at det har stor betydning for dem at de føler sig anerkendte som almindeligt menneske, når de træder ind i Familiehuset. Det beskriver de på forskellige måde. Der er ingen af dem der bruger ordet anerkendelse, men noget jeg tolker af deres udsagn på baggrund af ord

17 17 som mig der var betydningsfuld og alle tager sig tid til at sige hej og at man var et ganske almindeligt menneske. Jeg vil i det følgende fremhæve nogle citater fra alle 3 mødre for at underbygge min analyse. En siger: man føler sig velkommen, man føler de tager sig tid til at høre på mig og det havde jeg ikke oplevet før. Det var mig der ligesom var betydnings-fuld og at de ville hjælpe mig med at finde mig selv og At man følte sig hjemme her og at man følte sig godt taget imod og.. næsten som en lille familie En siger: Jamen første gang det var godt man føler sig velkommen og der er altid kaffe og te og småkager parat, så var det rart og det giver en følelse af at man er velkommen. og De sagde hej når man trådte ind ad døren og det var dem alle sammen der sagde hej også selv om man ikke skulle have dem som terapeut. I stedet for bare at snakke videre om deres ting, synes jeg det er rart at de lige tager sig tid til at sige hej til folk der kommer ind ad døren. Det er også noget man føler sig velkommen af. En siger: positiv oplevelse fordi de tog det stille og roligt og de snakkede som om man var et ganske almindeligt menneske. Det har stor betydning fordi man føler sig mere velkommen Jeg tolker at mødrene oplever at blive anerkendt når de føler sig betydningsfulde, at alle hilser på dem når de kommer ind ad døren og at de bliver talt til som almindelige mennesker. De 3 udsagn vil jeg sætte ind i Honneths teorier ganske kort i det følgende 6.2 Teori om anerkendelse I min fortolkning af hvad mødrene siger om det valgte tema anerkendelse tager jeg udgangspunkt i en lille del af Axel Honneths teorier. Jeg vil i det følgende kort præsentere Axel Honneth og hans teorier om anerkendelse ud fra hans 3 sfærer. Axel Honneth er født i 1949 i Tyskland og er sociolog. Han har interesseret sig for den kritiske teori og er efterfølger af Habermas og har interesseret sig for hans teori om den kommunikative handel. I det følgende vil jeg beskrive nogle få elementer af Honneth anerkendelsesteori. Honneths anerkendelsesteori skelner mellem 3 sfære. Anerkendelse i privatsfæren altså i familien og de nære venskaber Anerkendelse i den retslige sfære som borger i samfundet med rettigheder Anerkendelses i solidariske sfære som er en social anerkendelse sådan som vi kender fra det omgivende samfund, arbejdsmæssigt og kulturelt. Familie sfæren

18 18 Ifølge Honneth er den første form for anerkendelse baseret på de kærlighedsmæssige bindinger der er mellem barn og forældre. Kærlighed ser han som følelsesmæssige og kropsbaseret anerkendelse (Højlund & Juul 2005 kap 1) Oplevelsen af anerkendelse er en af de væsentligste betingelser for et individs identitet og selvrealisering. Det at have en identitet som i psykologisk forstand vil sige at have en oplevelse af et selv, der er afgrænset fra andre er en afgørende forudsætning for overhovedet at kunne indgå i de forskellige sociale fællesskaber. Et individ kan ikke udvikle identitet uden anerkendelse fra andre og det er derfor en nødvendighed at man er synlig. For at forstå Honneths begreb om anerkendelse må man også forstå begrebet usynlighed for at tydeliggøre hvori anerkendelsen eller mangelen på samme kan iagttages. Oplever man sig socialt usynlig og overset som individ, selv om man er fysisk tilstede kan man ikke opleve sig anerkendt. Udviklingen af individ og identitet begynder ved barnets fødsel og den individuelle identitetsdannelse afhænger helt af den sociale anerkendelse barnet mødes med. Det vil oftest være moren der er den første og nærmeste omsorgsperson. I samspillet med familien er anerkendelsen baseret på følelser, stemninger, måden barnet føler sig mødt på der danner basis for dets oplevelse af om det er synligt og føler sig anerkendt. Gennem den følelsesmæssige kærlighedsanerkendelse har barnet mulighed for at udvikle selvtillid og åbner muligheden for en positiv selvrealisering gennem visheden om den affektive bindings kontinuitet. Mor anerkender (elsker) mig ubetinget (ibid.) Heraf kan barnet udvikle selvtillid som sætter det i stand til at møde omverdenen. Kærligheden skaber det mål af individuel selvtillid, som er en uomgængelig basis for den autonome deltagelse i det offentlige liv (Nørgaard s64) Med selvtillid skal man kunne gå ud i verden. Honneth trækker her på den forskning vedrørende spædbørns kompetencen i interaktionen med omsorgsspersonen og omverdenen som psykolog Daniel Stern har undersøgt. Hans teorier vil jeg senere præsentere sammen med andre udviklingsteorier i forbindelse med fortolkninger af de andre temaer. Det første citat tolker jeg som et eksempel på privat sfære hvor det er den familiære anerkendelse der er tale om. En siger: man føler de tager sig tid til at høre på mig og det havde jeg ikke oplevet før Her oplever denne mor sig synlig for omverdenen (Familiehusets personale og de andre mødre) som i følge Honneth er en betingelse for anerkendelse. Videre siger hun det var mig der ligesom var betydningsfuld og de ville hjælpe mig med at finde mig selv Her ser jeg at moren oplever sig anerkendt som betydningsfuld og at hun oplever at hun vil blive hjulpet med at finde sig selv, altså at finde sin identitet. Som beskrevet ovenfor.

19 19 Der er også flere kærlighedserklæringer i interviewene som understreger Honneths teori om at kærlighedsanerkendelsen giver mulighed for selvrealisering udvikling med vished om den affektive bindings kontinuitet. Her fra terapeuten. En siger Det er rigtig rart at man får tilknyttet en bestemt (terapeut).. så synes jeg hun har været ekstrem dejlig at snakke med. Det har været helt vildt hyggeligt.. Her må man forstå at der er tale om at mor barn relationen overføres til klient terapeut relationen (Winnicott 1996 kap 16) Det understreges af dette udsagn. At man får et tæt forhold til terapeuterne, det er ligesom mine andre mødre, mine reserve mødre Og med denne kærlighedsanerkendelse vil jeg gå videre til Honneths retslige sfære Retslig sfære Honneths anden form for anerkendelse den retslige sfære som borger i samfundet hvor man hverver sig lovmæssige rettigheder. Det er her det enkelt individ oplever sig anerkendt som ligeværdigt medlem af samfundet, at have lov til at være her som andre. I samfundet skal der være reel anerkendelse af det enkelte individ som har rettigheder og som en værdig samfundsborger. Honneth pointere at denne anerkendelse er respekt for borgerens rettigheder i praksis (Højlund & Juul 2005 kap 1) En siger: de snakkede som om man var et ganske almindeligt menneske. Det har stor betydning fordi man føler sig mere velkommen Honneth taler om selvagtelse som udvikles fuldt ud når borgeren anerkendes ligeværdigt og tillægges samme moralske tilregnelighed som alle andre altså at være et ganske almindeligt menneske. Senere siger hun: at man har lov til at være her i verden som man er Det tolker jeg som at hun oplever sig anerkendt som samfundsborger. Og derved kan selvagtelsen udvikles. Solidarisk sfære Honneths tredje sfære er den solidariske sfære hvor anerkendelsen er en social værdsættelse (ibid. s27). I det sociale fællesskab man indgår i, det kan være arbejds- skole- eller gruppemæssigt anerkendes man for det individuelle unikke menneske man er. Her værdsættes man for det man er. En af mødrene siger De sagde hej når man trådte ind ad døren og det var dem alle sammen der sagde hej. I stedet for bare at snakke videre om deres ting, synes jeg det er rart at de lige tager sig tid til at sige hej til folk der kommer ind ad døren

20 20 Hun oplever sig anerkendt i det fællesskab hun nu træder ind i. Selvværdsættelsen bliver tydelig hvor en anden mor oplever at hun bliver anerkendt i det sociale fællesskab Hun er begyndt på. Hun siger: Selvværdet er meget højere, det har betydning for nu er jeg begyndt i skole og tør vise mig mere og være meget mere åben og komme til folk, Det er ekstremt rart at komme ud i verden, i den virkelige verden 6.3. Delkonklusion Min analyse af datamaterialet viser at de unge mødre i Familiehuset oplever at de bliver anerkendte, både som enkelt individer og som mødre og som helt almindelige mennesker i samfundet. Anerkendelsen er betinget af at det enkelte individ føler at det bliver set og hørt og derved bliver synlig for omverdenen. Mødrene giver udtryk for at de føler at de bliver anerkendte som individ og at deres identitet er blevet udviklet. De taler alle om at føle sig velkommen og betydningsfulde, hvilket man kun kan føle når man er synlig og bliver anerkendt. Jeg vil hermed konkludere at oplevelsen af anerkendelse er vigtig for mødrene. 7. Forandringsprocessen set i forhold til mødrenes egen udvikling. I gennemgangen af mødrenes forandringsprocesser vil jeg komme ind på de to temaer af forandringsprocesserne som mødrene har beskrevet for mig. Det ene har været deres egne forandring, den anden forandringerne i deres rolle som forældre. Det har været meget betydningsfulde temaer for alle tre, og de har beskrevet deres forandringer med mange forskellige ord. Det er ikke helt let at skille mødrenes oplevelser af at have forandret sig selv, fra deres oplevelse af, at de har forandret sig i forhold til deres børn. Derfor vil nogle af de eksempler jeg trækker frem vise forandringer af både mor og barn og deres indbyrdes relation. De teorier om udvikling, som jeg har fundet relevante til at belyse mine temaer er meget den samme og skal belyse begge forandringsprocesser Mødrenes beskrivelse af egen udvikling

21 21 I mit datamateriale har mødrene beskrevet forskellige redskaber som har hjulpet dem på forskellig vis til at sætte gang i deres udvikling af sig selv. Det er redskaber som de oplever de kan bruge i dagligdagen når de står i vanskelige situationer. Jeg tolker ordet redskaber som de forskellige metoder terapeuterne i Familiehuset præsenterer mødrene for og vil ikke her komme nærmere ind på dem. Nogle af redskaberne har mødrene beskrevet sætter gang i processen hvor de åbner for følelser og de blive sig selv. Andre redskaber som Mandala- tegning og Sandplay har jeg tolket i retning af at være mere symbol orienteret. Fælles for alle redskaberne er at de har sat gang i en proces hos mødrene hvor de oplever at de har udviklet sig og at de har lært noget nyt om sig selv. De har alle tre fået en dybere forståelse af deres egne tidligere adfærdsmønstre som de selv oplevede som hæmmende i deres liv. Det har været adfærdsmønstre som har været grundlagt i deres tidligste opvækst, hvor deres udvikling er blevet blokeret af forskellige grunde. Et eksempel: Man lærte at være mere åbne overfor nye mennesker (..) svært ved at stole på andre. Det var et rigtigt svært punkt på grund af nogle ting som jeg har været igennem tidligere En anden der har jeg fået indprentet i mit system at hvis man kom til skade så hjalp det ikke at være ked af det for der kom ikke nogen og hjalp en Et andet eksempel er: Altså følelser det var ikke mig (før). I arbejdet med det indre barn fik jeg løsnet op og fandt ud af hvad jeg selv havde manglet. Den dybere indsigt i sig selv som mødrene har oplevet at de fik, var med til at sætte gang i udviklingsprocesser hos dem. De har alle sagt at det har været meget betydningsfuldt for dem at de har været i Familiehuset. Tre eksempler: Det er det bedste jeg har gjort, Man fik mange redskaber, man kunne bruge både der hjemme og ude i verden og det har været gode oplevelser, ja det hele Jeg vil bringe nogle eksempler hvor redskaberne er blevet beskrevet og hvilken proces de satte i gang hos mødrene. En siger: Jeg arbejdede med mit indre barn, hvor jeg skulle sætte mig ind i min egen følelse af at være ked af det, fordi jeg ikke kendte min egen smerte. Jeg satte facader op for der var ingen der skulle trøste mig. Hun beskrev det som et stole arbejde hvor hun dels skulle være sig selv som voksen og dels skulle forstille sig selv som barn i en bestemt alder. I den proces hvor hun hopper fra stol til stol begyndte hun at mærke sine følelser... men lige pludselig så kunne jeg mærke inde i mig når jeg skiftede stol så var jeg yngre indvendig, jeg skulle sidde som den pige jeg var dengang; indelukket, overladt

22 22 meget til mig selv, hun lå der på gulvet og krammede sig selv, meget ensom Hun fortæller videre at hun skulle læse hendes signaler Det var jo omsorg og det varet dejligt stort kram. Der kunne jeg simpelthen mærke følelsen, at det var det jeg manglede Et andet eksempel er hvor en af mødrene gerne vil lære at være mere åben, hvor hun bruger en figur fra sandplay sessionerne til at illustrere sin udvikling: Jeg har brugt den figur Wendy fra Peter Pan hvor hun står med armene lige op i luften, hvor hun står for åbenhed og den har jeg brugt på over halvdelen af mine billeder fordi det var noget jeg ønskede mig og det sidste billede hvor hun er på viser at det var det jeg opnåede Hun beskriver senere at hun oplever det som et mirakel at hun har lært at åbne sig for nye mennesker og hvordan hun lære at mærke det i kroppen hvordan det føltes og man skulle lære at vise det i stedet for at holde følelserne tilbage En beskriver at det har været godt for hende at være i gruppeterapi: Jeg tror det var gruppen jeg har fået mest ud af man hører jo om hinanden historier Det de andre får hjælp til det kan man jo tage til sig og prøve at gøre og så se om det hjælper og det har jeg sådan set gjort og det har hjulpet rigtig godt Teorier om udvikling Jeg har taget udgangspunkt i flere teoretikere som alle har skrevet om udvikling af selvet og at kunne udvikle evnen til at mærke egne følelser. Mit teoretiske udgangspunkt har været Hart & Schwartz bog 2008 hvor forfatterne har samlet fem psykoanalytikere som alle har bidraget med vigtig viden om barnets udvikling. Der er mange forhold der skal være til stede for at sikre en sund udvikling af barnet. Jeg vil kort beskrive nogle temaer indenfor udviklingspsykologien som jeg tolker som relevante for at forstå den forvandlingsproces mødrene har været igennem. Jeg vil belyse det med nogle eksempler fra mine interviews. Temaerne er Tilknytningsteorien og indre arbejdsmodeller ud fra John Bowlby, Affektregulering ud fra Daniel Stern, Det Falske selv af Donald Winnicott hvor Daniel Sterns udvikling af Selvets kort vil blive nævnt. Tilknytningsadfærd og indre arbejdsmodeller John Bowlby ( ) var engelsk børnepsykiater og psykoanalytiker. Han udviklede en teori hvor den følelsesmæssige binding i mor-barn relationen var den styrende i barnets udvikling og ikke drifterne som Freud gik ud fra. Sammen med den Canadiske psykolog Mary Ainsworth ( ) udviklede

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke? Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

I dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015

I dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015 Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Den tillidsskabende samtale.

Den tillidsskabende samtale. Den tillidsskabende samtale. Indledning: I mit arbejde som efterskolelærer er jeg optaget af unges trivsel. Derfor vil jeg sætte fokus på vejledning i forhold til den unge målgruppe, og hvordan jeg i gennem

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere