MULTIMODALE FAGFAGLIG UNDERVISNING. Tina Hejsel, Adjunkt Cand. Pæd. Didaktik mshp. dansk UC SYD Videreuddannelsen Mail:

Transkript

1 MULTIMODALE KOMMUNIKATIONSVÆRKTØJER I EN FAGFAGLIG UNDERVISNING Tina Hejsel, Adjunkt Cand. Pæd. Didaktik mshp. dansk UC SYD Videreuddannelsen Mail: thej@ucsyd.dk

2 DAGENS PROGRAM

3 Hvordan og hvorfor digitale værktøjer kan bruges: Til kommunikation (af faglig karakter) med og blandt studerende VELKOMMEN TIL EN ON-GOING PROCES, HVOR JEG HAR LOVET AT SIGE NOGET OM... Til didaktiske tiltag og refleksioner Som redskab til opbyggelse af fagfaglig viden Til at skabe nye muligheder i en undervisningspraksis Til et arbejde med et udvidet tekstbegreb Konkrete eksempler vises som bud på at indeholde ovenstående

4 Poh, M.Z., Swenson, N.C., Picard, R.W., "A Wearable Sensor for Unobtrusive, Long-term Assessment of Electrodermal Activity," IEEE Transactions on Biomedical Engineering, vol.57, no.5, pp , May doi: /TBME FLATLINERS

5

6 NYE

7 Socialsemiotisk blik: Mening skabes gennem tekster, som indgår i sociale kontekster. (Kress & Selander, 2013) MULTIMODALE TEKSTER Multimodale tekster er tekster, som skaber mening ved at kombinere forskellige modaliteter, og disse tekster er altid en del af en social proces. De produceres af nogen til nogen. (Fought & Løvland, 2019, s. 29) Skrift og tale har været dominerende modaliteter, men nu er der kommet nye til. (Kress, 2003, Bundsgaard og Kühn 2007) En tekst som skaber mening på flere måder eller gennem flere modaliteter. (Maagerø og Tønnesen, 2017) Det brede tekstbegreb multiliteracies. (NLG, Cope & Kalantzis, 2009)

8 HVILKE AFFORDANSER SKABER DET DIGITALE FOR FAGFAGLIG KOMMUNIKATION? Teknologier er hverken neutrale eller har specielle iboende egenskaber. Digitale teknologier kan indeholde potentialer for mulige handlinger og de kan medvirke til at begrænse mulige handlinger. Brugen af digital teknologi kan derfor både forbedre undervisning, forringe undervisning, eller de kan have uændret målbar effekt på det faglige niveau. Det digitale er smart, når det kan bidrage med noget smart og dermed skabe en anden løsning/et andet udfald, end hvis der ikke var mulighed for at inddrage IT. Det digitale rum muliggør noget : Iscenesætte dialog på en anden måde end normalt/mundtligt via didaktikken Multimodalitet de forskellige teksttyper har forskellige iboende potentialer for at udtrykke mening. Kræver en anden stilladsering Før under efter læringsrum Jank og Meyer (2006): Didaktik handler om hvem der skal lære hvad af hvem, hvor, hvornår, hvordan, hvormed, sammen med hvem og hvorfor (Tinas oversættelse)

9 DET DIGITALE LÆRINGSRUM Didaktiske fokuspunkter: Udfordre de studerendes dialog og refleksion Samtidig udvikle studerendes IT-kompetencer Forbedre læringsmuligheder (støtte læreprocessen) Transfer mellem praksis og uddannelse (Støtte læreprocessen) Skabe forbindelser mellem læringskontekster (hjemme/fritiden og skolen) Studerendes forventninger om en nutidig undervisning Adgang til nettes ressourcer (læremiddel/didaktisk) Genbrug af ressourcer (effektivisering/logistisk) Muliggøre nogle andre deltagelsesformer (relation/didaktisk) Det er sjovt, jeg kan selv lide det (underviserafsæt)

10 DER ER MANGE VEJE TIL LÆRING

11 DIDAKTISKE REFLEKSIONER HVORFOR? Hvilken læring er vi ude efter? Hvilke læringsrum befinder vi os? Hvad skal de studerende forberede sig på (FØR)? Hvilken kommunikation skal udspille sig i undervisningen (UNDER)? Hvordan skal det lærte stof bearbejdes/formidles videre efter undervisningen (EFTER)? Arbejde med faglighed og fællesskab på flere måder (transfer) Målet er det samme, men måden hvorpå vi griber det an læringsmæssigt og didaktisk er forskellige Synliggøre videnshuller (evaluering) Hel del hel ( Del kan være at få kendskab til et værktøj ) Underviserrolle: Guide on the side à Hvad skal stilladseres til hvem? à Stabilitet og mobilitet

12 DIDAKTISKE REFLEKSIONER HVORDAN? Blended learning består af både et digitalt element og et analogt element (Koch, s. 14, 2017) E-læring skal planlægges og facilliteres på en anden måde end tilstedeværelsesundervisning (Koch, s. 13, 2017) Hvor er den didaktiske forskel mellem tilstedeværelsesundervisning og koblingen med det digitale: Før, under, efter à Forberedelse, tilstedeværelse, opfølgning/evaluering à Didaktiske greb Være et skridt foran og kunne forudse udfordringerne. Små bundter af materiale som kan flettes sammen i en helhed. E-læring kobles ofte på allerede eksisterende elementer i faget ( Knopskydning ) Rammesætning via e-tivities (Gilly Salmon, 2013)

13 E-TIVITIES Fokus: Facillitere aktiv læring i et online miljø, som skal involvere de studerende. Activities à E-tivities. Genere viden Kigge fremad identificere, evaluere, nye ideer Fokus på selv at skabe og dele viden Designed til collaborativt samarbejde Komplekst, innovativt og fagligt Et klart formål med hver e-tivity Mulighed for mange (kreative) bidrag Salmon, Gilly: E-tivities, p. 149, 2013

14 Hvilke krav stilles til de studerende? Stærk indre motivation Høj orienteringsevne Digitale kompetencer Studieteknikker Forudsatte kompetencer, viden og færdigheder Sprogkundskaber Selvstændig meningsskabelse

15 Er den nu mere relevant?

16 DER ER MANGE VEJE TIL LÆRING

17 Hiim og Hippe, 2004

18 K-3 K-2 K-1 K-3: Konstruktion af didaktisk teori og kritisk refleksion. K-2: Planlægning af undervisningen. K-1: Undervisningens gennemførelse. Didaktisk rationalitet: For Dale er K3-niveauet afgørende for didaktisk udvikling. Refleksion på afstand af praksis bliver central i udviklingen af professionens kompetencer. (E. Dale, 2006).

19

20 Hachmann & Holmboe (2014): Flipped Learning mere end bare undervisning METROMODELLEN

21 21

22 Vi lever i en tekstkultur, hvor alle forventes at være aktive tekstskabere (Fought & Løvland, 2019, s. 30). Kobling af meningsskabelse og læringselementer i andre læringsrum. Hurtig feed-back og evaluering (videnshuller igen). Tag højde for studieniveau ift. krav på bloggen.

23 Akademimodul EVU

24 Bud på teorier til eksamensopgave

25

26 Blogindlæg fra underviser

27 Krav til referencer Blogindlæg/svar fra studerende Forklaring af teori

28 Plenumdiskussion på klassen ud fra et blogindlæg lavet af studerende

29 MINDMEISTER Overblik, brainstorms, planlægning, projektstyring, dialogværktøj osv.

30

31

32 PADLET Overblik, digital opslagstavle, noter, gennemgang af teori, planlægning, refleksioner, brainstorms, evaluering, dialogværktøj, aflevering af opgaver osv.

33

34

35 OPDAGELSER INDTIL NU Hvor kan der justeres? Hiim og Hippes model ift. forudsætninger og rammefaktorer à tænke elevdeltagelse, læreproces og evaluering. Dales K-niveauer ift. at reflektere over praksis. På hvilket niveau skal der justeres mhb. kommunikationen i undervisningen? (Organisatorisk, indhold, formål osv. ) Nye former for praksis: Deltagerinddragelse og krav + tydelige mål med opgaven Peer to peer learning/evaluering Kollaborativ meningsproduktion Nye holdninger til: Deling af viden Ejerskab Vurdere kvaliteten af egne ressourcer/produktioner Ift. Blooms taksonomi: De studerende anvender samt vurderer teorier og egen praksis, det er mere end at få kendskab til og forstå f.eks. teorier.

36 FORSLAG TIL DIGITIALE MULTIMODALE VÆRKTØJER Padlets Vlogs (via youtubekanal eller via en blog) Blogs (Wix, Wordpress, Google, Skoleblogs...) Mindmeister Wiki-opslag Webguest-metoden Div. apps på skoletube Apps i O365 pakken Sociale medier: Facebook/Snapchat/IG/Twitter osv. Google drev, One Note, Dropbox... Læringsplatforme (BB, It s...) OSV OSV OSV

37 HUSKELISTEN TIL EN MEDIERET UNDERVISNING Høj grad af interaktion Konstant tilpasning til omgivelser og vilkår (kontekst) Inviter til deltagelse Hvornår er det en fordel, at noget indhold formidles digitalt? Altid didaktikken først! Tænk: 1) Indhold, 2) Målgruppe, 3) Metoder Formidling til andre skaber god læring Metodevariation Struktur og nærvær Er målet at forstyrre vanetænkning? Underviserrolle: - Den digitale facillitator - Guide on the side - Tydelig rammesætning

38 NOGLE REFERENCER... Cope, B. & Kalantzis, M. (2009). Multiliteracies : New Literacies, New Learning. Pedagogies: An International Journal, 4:3, s Dale, L.E. (2006). Professionel kompetence og etik i undervisningen. Billesøe og Baltzer. Fougt, S. & Løvland, A. (2019). Multimodalitet i skolen. Dafolo. Hackmann, R. & Holmboe, P. (2014, 2017). Flipped Learning mere end bare video. Praxis, nyt teknisk forlag. Hiim & Hippe (2004). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal. Jank & Meyer (2006). Didaktiske modeller. Gyldendal. Koch, J. (2017). Digital læring - Effektiv læring, videndeling og samarbejde. Akademisk Forlag. Kress & Selander (2013). Læringsdesign i et multimodalt perspektiv. Frydenlund. Maagerø & Tønnesen (2017). Multimodal tekstkompetence. Klim. NLG: Cazden, C., Cope, B., Fairclough, N., Gee, J., & et al. (1996). A pedagogy of multiliteracies: Designing social futures. Harvard Educational Review, 66(1), 60. Salmon, Gilly (2013). DPU Århus Universitet: Abselon rapport: Kan vi lære af andre? - erfaringer med e-læring og blended learning Forskningsområde DPU: Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser + flere...