LANDINSPEKTØREN MEDDELELSESBLAD

Transkript

1 LANDINSPEKTØREN MEDDELELSESBLAD UDSENDT TIL DEN DANSKE LAND INSPEKTØRFORENING S MEDLEMMER AF TIDSSKRIFTET»LANDINSPEKTØREN«R E DAKTIO N : REKTOR, PROFESSOR N. T H O R K I L-J E N S E N OG LA N D IN S P E K TØ R TH. M EKLENBORG. Maj 1960 Fra foreningen. I tilslutning til de i den sidste tid udsendte forslag og redegørelser til medlemmerne angående mulige strukturændringer i stand og forening og med henblik på den kommende ekstraordinære generalforsamling, hvor forslagets skæbne skal afgøres af medlemmerne, vil jeg på bestyrelsens vegne gerne fremsætte nogle få bemærkninger. De af medlemmerne, der ikke har deltaget i foreningens møder de sidste par år, føler det muligt, som bestyrelsen "falder med døren ind i huset". Måske kan det også være vanskeligt at forstå, at de omfattende ændringer, som forslaget indeholder, er rimelige, når der iøvrigt er meget arbejde hos alle, og alt inden for standen går roligt og godt. Forholdet er imidlertid det, at det ved de sidste års møder gang på gang er fremhævet, at adskilligt trænger til at reformeres. Ved afstemningerne på landsdelsmøderne i vinteren var der således kun ganske ringe stemning for fuldstændig at blive ved det nuværende,medens ca. 80^ ønskede væsentlige reformer gennemført. Disse ønsker gik i det væsentlige ud på at gøre standen og foreningen stærkere gennem oprettelse af et lovmæssigt landinspektørråd (som sagfører rådet), at opnå en rimelig og sikker lønordning med lønfond for navnlig de ældre assistenter, at søge visse modforholdsregler mod den stigende tendens til ansættelse af landinspektører i amter og kommuner, at søge mulighed for anvendelse af mere teknisk medhjælp til aflastning i det daglige rutinearbejde. at søge en bedre ekspeditionsform gennemført vedrørende det stadig stigende arbejde med forespørgsler til og forhandlinger med flere og flere myndigheder, og endelig

2 2 at bevare standens opbygning på det nuværende hovedgrundlag som liberalt erhverv, idet kun ganske få kunne tænke sig en socialisering. Disse jævnligt fremsatte ønsker, men specielt den kendsgerning, at matrikelskommissionen i løbet af næste år vi 1 afgive betænkning formentlig med tilhørende lovforslag om matriklens udbygning, har for bestyrelsen gjort det til en simpel pligt at arbejde intenst med spørgsmålene netop nu i disse måneder. Bestyrelsen er af den opfattelse, at medlemmerne i takt med det allerede vidt fremskredne kommissionsarbejde har krav på at kunne tage stilling til de gennem de senere år rejste spørgsmål, alt ud fra den betragtning, at, hvis der er overvejende stemning for reformer, må disse fremføres for kommissionen nuj om kort tid vil tidspunktet være forpasset. De nu afholdte landsdelsmøder, hvor langt over halvdelen af medlemmerne har været til stede og overværet diskussionerne, har uden overdrivelse vist en meget væsentlig enighed om hovedprincippet i og målene for reformerne, medens det med hensyn til midlerne og opfyldelse af visse særønsker har knebet mere med enigheden. På nuværende tidspunkt skal jeg indskrænke mig til disse bemærkninger, men dog minde om, at skal vi indenfor stand og forening nå frem til et væsentligt flertal for de fremsatte ændringer, der utvivlsomt efter min opfattelse vil være nødvendige for fremover at skabe de rette arbejdsog okonomiske forhold for alle i standen - en opfattelse, der i høj grad støttes af det på møderne passerede -, må vi på visse punkter vise resignation; ingen kan få deres ønsker opfyldt 10 0 Det står nu til medlemmerne på den kommende ekstraordinære generalforsamling at tage stilling - og da denne stillingtagen gerne skulle være baseret på et så bredt grundlag som gørligt, opfordrer jeg til størst mulig deltagelse i Nyborg den 31. maj. Med venlig hilsen Svend Nielsen Landbohø.j skolen. I dette blads martshæfte har landinspektør Hyllested skrevet en særdeles læseværdig artikel vedr. Landbohøjskolens evt. flytning. At jeg ikke er enig med Hyllested i hans konklusion, der går ud på, at det ville være mest naturligt, om landinspektørernes ud-

3 DANSK BYPLANLABORATORIUMS foreløbige meddelelse om kurser i 1960, Da der er stigende tilslutning til de af Dansk Byplanlaboratorium og Jydsk Byplanråd afholdte kurser i byplanlægning for yngre byplanlæggere, og da man derfor de sidste gange har måttet afvise deltagere, vil man nu forsøgsvis afholde kurser hvert år. Endvidere vil man, da gennemsnitsalderen for deltagere er stigende, søge deltagerne delt efter alder (og erfaring), idet der foruden det sædvanlige kursus for yngre (assistenter o.l.) i år vil forsøges afholdt et kursus for viderekomne (d.v.s. for chefer - stadsingeniører, stadsarkitekter, afdelingsledere ved byplankontorer o-» 1.). A: Begynderkursus antages afholdt på Antvorskov højskole ved Slagelse - i ugen «august og emnet vil atter blive dispositionsplaner, idet man denne gang vil gå lidt dybere i stoffet end tilfældet var ved kursuset i Sønderborg B; Kursus for viderekomne. Dette antages afholdt på Idrætshøjskolen i Sønderborg i dagene «september I9 6 O, og emnet bliver: udarbejdelsen af byplanvedtægter«da deltagerantallet bliver begrænset i begge tilfælde, vil det være af betydning, at man melder sig til i god tid. Der vil iøvrigt senere fremkomme nærmere meddelelse om de to kurser. Dansk Byplanlaboratoriums adresse er: Tordenskjoldsgade 3, København K. Bestyrelsen har vedtaget at stille indtil lo portioner a loo k r. til rådighed for deltagerne i de to kurser. For det ovenfor under B omtalte byplankursus for viderekomne er nu yderligere meddelt følgende foreløbige program: Kursuset tager sigte på en videreuddannelse af f.eks. stadsingeniører, stadsarkitekter, amtsvejinspektører, landinspektører, afdelingsledere ved byplanafdelinger, jurister i byplanadministrationen og andre med et betydeligt praktisk kendskab til administrationen af byplanloven.

4 Timeplan; d» 1 5. og 1 6. sept=.. kl og kl d 17» sept... * og " Foredragsemner. 1) De partielle byplanvedtægters plads i systemet (kontorchef Vagn Rud Nielsen, boligministeriet). 2) Byplanlægningen og landsbyggeloven (fuldmægtig Bendt Andersen, boligministeriet). 3) Lidt om kortbilagene og forarbejdet (ingeniør E. Kaufmann Rasmussen, Boligministeriets kommitterede i byplansager). 4) Hvad er det praktisk at tage med i en byplanvedtægt? (afdelingsarkitekt Jørgen Bang, Boligministeriets kommitterede i byplansager). 5) Planlægningen for de indre områder (stadsingeniør Rich. Honoré, Odense). 6 ) Landinspektørernes ønsker til de partielle planer (landinspektør Sv. Nielsen, Århus).

5 3 dannelse skete ved Danmarks tekniske Højskole, skal jeg ikke komme nærmere ind på, men der er enkelte påstande, som formentlig ikke bør stå uimodsagt. Hyllested anfører, at landinspektørerne kom til Landbohøjskolen fra Polyteknisk Læreanstalt, men dette er ikke rigtigt. Oprindelig måtte de vordende landinspektører selv sørge for deres undervisning, og det skete normalt ved privat manuduktion hos eksamenskommissionens medlemmer. Da man fandt denne ordning uholdbar, planlagde man allerede o o en regulær undervisning for landinspektører ved den Landbohøjskole, der skulle opføres. Da skolen imidlertid først blev færdig i 1858, havde man i 1855 som ren nødhjælp begyndt undervisningen for ldsp. i Polyteknisk Læreanstalts lokaler. Nogle af forelæsningerne blev holdt af læreanstaltens lærere, men forelæsningerne i f.eks. landmåling, udskiftning og udstykning blev holdt af medlemmer af den forannævnte eksamenskommission. Men landinspektøruddannelsen var altså allerede på dette tidspunkt forlængst henlagt til Landbohøjsko1e n. Men derfor kan man naturligvis godt hævde, at undervisningen ved D.t.H. ville være mere naturlig. Man må blot ikke glemme, at uden hensyn til, hvor ldsp» uddannes, skal Landbohøjskolen have lærestole i landmåling, landboret, matematik og måske også i fotogrammetri -, og at man, hvis ldsp.uddanneisen flyttedes til D.t.H., utvivlsomt straks måtte oprette et nyt professorat i landmåling der. Fotograxnmetri er jo nu i ldsp.undervisningen indført som særligt fag, og det kan formentlig forventes, at der også oprettes en særlig lærestol. Når Hyllested nævner Mikrobølgelaboratoriet, Radioteknisk Forskningslaboratorium og Regnecentralen, er vi vel i yderkanten af det realistiske. Med hensyn til de moderne opmålingsmetoder gælder det nok, at mere end en orienterende undervisning efter store linier vil det ikke være rimeligt at give ldsp. Der er jo det mærkelige ved teknikken, at jo mere den udvikles, desmindre behøver den enkelte at være tekniker. - Det man i denne forbindelse først og fremmest har brug for, er formentlig et nøje kendskab til de moderne opmålingsmetoders anvendelse, muligheder og nøjagtighed. Th. Meklenb org.

6 4 Ved en beklagelig fejltagelse var artiklen Naturfredning og Teknikeren i forrige hæfte bragt uden forfatternavn. - Den pågældende artikel var skrevet af landinspektør 0. Hyllested«Yngre landinspektør, gerne med nogen praktisk erfaring, søges. Tiltrædelse snarest muligt. F. HØJLUND, Køge. tlf. 98 og o Landinspektør søges. HUBBE & THORLACIUS, Odense, tlf. (o9) 13o914. Yngre landinspektør søges til tiltrædelse snarest. Landinspektør MEKLENBORG, Odense - tlf. 13o533* Tegner(ske) søges til tiltrædelse snarest. Løn efter aftale. Mc MACKEPRANG, Rudkøbing, tlf Ung landinspektør søges til Frederiksberg Kommunes matrikelvæsen, stadslandinspektørens kontor. God, varig stilling kan påregnes. Skriftlig ansøgning bilagt med bekræftet afskrift af aksamenspapirer samt eventuelle anbefalinger sendes til Frederiksberg Kommunes tekniske Forvaltning. Frederiksberg Raadhus, København F. Medlemmer af Den danske Landinspektørforening må ikke acceptere ansættelse i ovennævnte stilling, før de har opnået foreningens godkendelse af ansættelsesvilkårene, jvf. lovenes par. 6, 3 * stk. Det henstilles, at man søger orientering hos bestyrelsen samtidig med at stillingen søges. Redaktion: Bulowsvej 13, København F.