Regeringens redegørelse om beredskabet

Transkript

1 3 Regeringens redegørelse om beredskabet Maj 2009

2 Indholdsfortegnelse Forord Resumé 1. Beredskabets udfordringer 2. Regeringens politik om beredskabet 3. Koordination 4. Forebyggelse 5. Beredskabsplanlægning og kommunikation 6. Indsatsberedskaberne 7. Evaluering, analyse og vidensopbygning 8. Uddannelse og øvelser 9. International udvikling og samarbejde 10. CBRN-beredskab Bilag Beredskabets aktører 1 1

3 Kapitel 1 (beredskabets udfordringer) skitserer udviklingstendenser i risikobilledet, der understreger behovet for en kontinuerlig udvikling af beredskabets kapaciteter. Kapitel 2-10 (regeringens initiativer) gennemgår initiativerne inden for hvert indsatsområde i det seneste folketingsår 2008/09. Indsatsområderne relaterer sig til regeringens politik på beredskabsområdet (juni 2005). Bilaget (beredskabets aktører) gennemgår opgaver og ansvar for en række centrale beredskabsaktører. I Danmark har vi organiseret beredskabet efter sektoransvarsprincippet, så personer, der er eksperter til daglig, også indgår i beredskabet under en krise. Kendskab til hinandens opgaver og ansvar er en vigtig forudsætning for, at forskellige myndigheder og organisationer kan arbejde effektivt sammen i en krisesituation. 2

4 Forord For snart 4 år siden offentliggjorde regeringen sin overordnede politik for beredskabsområdet med titlen: Et robust og sikkert samfund - regeringens politik for beredskabet i Danmark (2005). Den udstikker de overordnede rammer for arbejdet med at forebygge større ulykker og katastrofer samt håndtere større hændelser og disses konsekvenser. Regeringens målsætning er fortsat fastholdelse af den ambitiøse politik på beredskabsområdet, herunder at sikre, at beredskabet til stadighed udvikler sig i takt med samfundsudviklingen. Det er i forlængelse heraf vigtigt løbende at vurdere målsætningen blandt andet via disse årlige redegørelser til Folketinget. I dette års redegørelse er redegjort for de forskellige sektormyndigheders mange tiltag i løbet af det seneste år. Det bekræfter i mine øjne billedet af, at vi har et godt og velfungerende beredskab i Danmark. I 2007 blev en ny politisk aftale om redningsberedskabet indgået. Aftalen bidrager til at styrke og videreudvikle beredskabet. Implementeringen i 2008, det første hele år forliget, er forløbet planmæssigt. at ulykker opstår, samt udarbejde beredskabsplaner for krisesituationer, så de ulykker og katastrofer, der trods alt måtte indtræffe, ikke udvikler sig med alvorlige konsekvenser for liv, ejendom og miljø. Vi har alle i Danmark fortsat et medansvar for at styrke beredskabskulturen til gavn for samfundssikkerheden i Danmark. Vi bør fx opsætte brandalarmer derhjemme eller søge at finde gode råd på den nye hjemmeside der oplyser om, hvordan man som borger bør forholde sig under forskellige former for kriser. Der er også gode muligheder for at melde sig som frivillig i redningsberedskabet og på den måde bidrage til det samlede beredskab. For fortsat at kunne fastholde den bredt forankrede politik og målsætning om et robust og sikkert samfund er det vigtigt, at især staten og kommunerne, men også private virksomheder m.fl., bliver ved med at fastholde det høje ambitionsniveau på beredskabsområdet til gavn for borgerne og samfundet. Søren Gade Forsvarsminister Af aftalen fremgår, at globaliseringen, den teknologiske udvikling, terrortrusler og naturskabte vejrfænomener har ført til større afhængighed mellem sektorerne nationalt og internationalt ligesom risikobilledet stiller krav om et øget helhedssyn. Dette sætter endnu større fokus på de beredskabsansvarlige myndigheders arbejde med at forebygge, 2

5 Resumé Det er forsat regeringens overordnede formål at sikre et robust og sikkert samfund. Som det fremgår af denne redegørelse, arbejder mange forskellige myndigheder, kommuner og sektorer m.fl. i det daglige mod dette mål, og der er også i det seneste år gennemført en lang række vigtige beredskabstiltag. Disse tiltag spænder fra nye lovgivnings-initiativer over uddannelsestiltag til styrkelse af beredskabet bl.a. gennem øvelser og træning. Det fremgår af denne redegørelse, at samfundsberedskabet til stadighed skal være fleksibelt og kunne håndtere mange forskellige udfordringer, hvor de største risici inden for redningsberedskabets område kan defineres som hændelsestyper, der både har en høj sandsynlighed for at indtræffe, og som samtidig har voldsomme konsekvenser for samfundet. I det seneste år har der været gennemført en lang række aktiviteter, der alle bidrager til et mere robust og sikkert samfund. Som eksempler kan nævnes indførelsen af den risikobaserede dimensionering i kommunerne, oprettelse af kriseportalen kriseinfo.dk, løbende afprøvning af den nationale operative stab (NOST), introduktionen af den helhedsorienterede beredskabsplanlægning, styrkelse af CBRN-området, de regelmæssige nationale krisestyringsøvelser, forbedrede brandsynsregler, anvendelse af frivillige, det kommende fælles kommunikationssystem, etablering af et evalueringsinstitut, styrkelse af indsatslederuddannelsen, oprettelse af assistancebrandberedskab i forbindelse med brande i skibe til søs m.v. Disse aktiviteter er alle med til at udvikle den vigtige beredskabskultur på tværs af sektorer og niveauer, således at beredskabet gennem en samlet koordineret indsats styrkes. 3

6 1. Beredskabets udfordringer Terror. Epidemier. Teknologiske svigt. Uheld og ulykker, herunder store brande og olieudslip. Voldsomt vejr som følge af klimaændringer. Det er udviklingen i disse risici og trusler, der stiller krav til det danske beredskab. Uanset hvad må vi erkende, at udfordringerne for det samlede beredskab ikke bliver mindre de kommende år. Derfor følger regeringen den generelle samfundsudvikling, herunder også terrortruslen, med stor opmærksomhed med henblik på at tilpasse vores beredskab til ændringer i risiko- og trusselsbilledet. Det sker blandt andet med årlige terrorredegørelser. Her beskriver og analyserer regeringen de sikkerhedsmæssige tiltag og udfordringer, som Danmark står overfor. Redegørelserne kan downloades på Udenrigsministeriets hjemmeside www. um.dk, herunder den netop udkomne redegørelse (maj 2009). Analysen af risikobilledet er gennemført af et konsulentfirma til brug for undersøgelsen af dimensioneringen af det statslige redningsberedskab og omfatter kvalitative interviews med både nationale og internationale myndigheder. Analysen er efterfølgende blevet vurderet af et ekspertpanel, der bestod af kommunale beredskabschefer, chefer fra de statslige beredskabscentre, Rigspolitiet, Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Arbejdsgruppens rapport samt bilag, herunder konsulentfirmaets rapport kan downloades på Forsvarsministeriets hjemmeside ( Udviklingstendenserne i risikobilledet for redningsberedskabet er illustreret i nedenstående skema, der er et uddrag af konsulentfirmaets analyse. Som supplement til øvrige redegørelser og trusselsvurderinger blev der i forbindelse med undersøgelsen af dimensioneringen af det statslige redningsberedskab (2008) af et uafhængigt konsulentfirma gennemført en analyse af de risici, som særligt redningsberedskabet står overfor i fremtiden. Eksempelvis er sandsynligheden for oversvømmelser og orkaner i takt med klimaforandringerne stigende. Foto: Beredskabsstyrlsen 4

7 Skema 1: Udviklingstendenser i risikobilledet for redningsberedskabet (uddrag) Udløsende faktor / grupper af hændelser Hændelser Udviklingstendenser Følgevirkninger Orkaner/storme Mange forskellige følgevirkninger, f.eks. oversvømmelser, væltede træer, sammenstyrtninger, strømafbrydelser m.v. Voldsomt vejr Store vandmængder Oversvømmelser, kraftig nedbør, skybrud, stormflod (Vesterhavet), ekstrem vandstand (indre farvande). Is og sne Isslag, kraftigt snefald, snestorm, isvintre. Terror Terrorangreb (Klassisk) Terrorangreb (CBRN) Mange forskellige typer hændelser, f.eks. med eksplosiver som den udløsende faktor. Kan have kritiske følgevirkninger, men hændelsen er mindre sandsynlig. Epidemier Husdyrepidemier Menneskeepidemier Fugleinfluenza, mund-og klovesyge, svinepest. Tropesygedomme, malaria, Ebola, HIV, AIDS, influenza, SARS. CBRN-hændelser Atomudslip, udslip af farlige stoffer, miljøkatastrofer (NUC, kemi). Olieudslip Olieforurening. Uheld og ulykker Store redningsopgaver Sammenstyrtninger, skibsulykker, trafikulykker m.v. Store brande Store brande. Fødevareforurening Fødevareforurening, vandforurening. Teknologisk svigt It-svigt Strømafbrydelser It-svigt, it-systemfejl, længerevarende nedbrud af internettet, længerevarende nedbrud af mobiltelefoni. Strømafbrydelser, strømsvigt via udlandet. Tendens = Højere niveau end tidligere = Lavere niveau end tidligere = Lidt højere niveau end tidligere = Uændret niveau Supplerende bemærkninger til ovenstående skema: Terrorangreb (klassisk) (eller rettelig konventionelt), kan betegnes som forskellige typer af angreb med fx. håndvåben eller eksplosiver, som kan have store fysiske og psykologiske følgevirkninger. Terrorangreb (CBRN) kan betegnes som angreb med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben og er overvejende usandsynlig, men kan have kritiske følgevirkninger. Se evt. nærmere herom i regeringens terrorredegørelse. 5

8 Hvilke trusler udgør så de største risici for redningsberedskabet? De største risici kan defineres som hændelsestyper, der både har en høj sandsynlighed for at indtræffe, og som samtidig har voldsomme konsekvenser for samfundet. Dette udmønter sig i følgende risikobillede, hvor de røde felter indikerer de hændelsestyper, der vurderes at udgøre den største risiko (højre øvre hjørne), og omvendt vurderes de hvide felter (nedre venstre hjørne) at udgøre den mindste risiko. Som det fremgår, peges der på, at de største udfordringer for redningsberedskabet i fremtiden vil være hændelser vedrørende terrorhandlinger (angrebsformer med konventionelle våben), teknologisk svigt og voldsomt vejr som følge af klimaforandringerne. Skema 2: Risiko og sårbarhedsmatrice (uddrag) Hvilke trusler udgør de største risici? Meget sandsynlig 5 Store vandmængder Orkan Overvejende sandsynlig 4 Sandsynlig 3 Menneske epidemier Is og sne Store redningsopgaver Store brande CBRN hændelser Terrorangreb klassisk Husdyrepidemier Olieudslip Strømafbrydelser IT svigt Fødevareforurening Overvejende usandsynlig 2 Terrorangreb CBRN Meget usandsynlig 1 Begrænsede konsekvenser 1 Moderate konsekvenser 2 Alvorlige konsekvenser 3 Meget alvorlige konsekvenser 4 Kritiske konsekvenser 5 6

9 Voldsom blæst og kraftige skybrud fænomener med blandt andet oversvømmelser til følge udgør i stadig stigende grad en risiko, som beredskabet skal kunne håndtere. Hertil kommer afledte forhold med betydelige konsekvenser for samfundet, som kan følge i kølvandet på voldsomt vejr, eksempelvis strømsvigt. Regeringen offentliggjorde i marts 2008 Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, der har fokus på nødvendigheden af, at der sker en national tilpasning til klimaændringerne - jf. skærpede fokus på Danmark. Terrorangreb kan derfor finde sted uden varsel. Det skal dog understreges, at risikoen for den enkelte person for at blive dræbt eller komme til skade ved et terrorangreb i Danmark stadigvæk er meget begrænset. Udviklingstendenserne gør det efter regeringens opfattelse nødvendigt med en kontinuerlig tilpasning og udvikling af beredskabets kapaciteter, således at redningsberedskabet også i fremtiden kan forebygge og afhjælpe følgerne af de trusler og risici, som udviklingen medfører for samfundet. Med denne strategi vil regeringen sikre, at vi nu går et skridt videre og begynder at indtænke den viden, vi har om fremtidens klima, i vores planlægning og i de mange dispositioner, vi foretager i dag, men som vi ved rækker mange år frem i tiden. Redningsberedskabet og sundhedsberedskabet har i den forbindelse en rolle at spille i relation til konsekvenshåndteringen, idet følgerne af klimaændringer kan medføre behov for flere og mere ressourcekrævende indsatser og assistancer. Eventuelle specifikke tiltag på materiel- og personelområdet besluttes af det statslige redningsberedskab og de kommunale redningsberedskaber. En anden betydende risikofaktor er risikoen for terrorhandlinger i Danmark. Center for Terroranalyse (CTA) konkluderede i sin Vurdering af terrortruslen mod Danmark fra marts 2009, at der er en generel terrortrussel mod Danmark. Den bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers 7

10 2.Regeringens politik om beredskabet I juni 2005 udsendte regeringen sin politik for beredskabet Et robust og sikkert samfund ( Beredskabspolitikken angiver de overordnede retningslinjer for det videre arbejde med at forebygge større ulykker og katastrofer samt håndtere større hændelser og konsekvenserne heraf. Et robust og sikkert samfund Regeringens politik for beredskabet i Danmark Juni 2005 Otte indsatsområder har særlig fokus: Styrke koordinationen af den operative indsats på alle niveauer såvel nationalt som internationalt. Prioritere forebyggelse højt for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge robustheden, især inden for energi-, tele-, it- og transportområdet. Styrke beredskabsplanlægningen med særlig fokus på den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer. Fastholde Danmarks velfungerende indsatsberedskab og løbende justere dette, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen. Regeringen Satse mere målrettet på vidensopbygning og analyse. Inddrage mere aktivt den internationale udvikling og internationalt samarbejde i det samlede beredskabsarbejde. Udbygge og videreudvikle beredskabet mod CBRN-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser). Siden 2005 har regeringen årligt udarbejdet en redegørelse om status for dette arbejde til Folketinget. Alle konkrete prioritetsområder beskrevet i beredskabspolitikken er enten gennemført eller iværksat. Videreudvikle uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet. 8

11 3. Koordination - fordi et samarbejdende beredskab redder flere liv og er mere effektivt For regeringen er det helt afgørende med et samarbejdende beredskab, fordi det redder flere liv, beskytter miljøet og er mere effektivt på alle områder. Derfor vil regeringen arbejde for, at beredskabsarbejdet i samfundet fortsat bygger på et tæt samspil mellem beredskabsaktørerne på alle niveauer. Hver myndighed skal fortsat være ansvarlig for at koordinere med andre af beredskabets myndigheder både under planlægningen og i forbindelse med krisestyring. Denne forpligtelse gælder i forhold til overordnede og underliggende myndigheder samt i forhold til andre sideordnede myndigheder. På den måde kommer beredskabsarbejdet i hele samfundet til at bygge på en balance dels mellem de forskellige niveauer og dels mellem sektorerne og på tværs heraf. Nye retningslinjer for indsatsledelse Ved ulykker og farlige hændelser har politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet hver deres opgave og ansvarsområde på skadestedet. Det er vigtigt for enhver redningsindsats, at disse aktører kan arbejde sammen og om nødvendigt tilkalde assistance fra ekspertberedskaber inden for det øvrige samfundsberedskab. Derfor blev der i 1999 udarbejdet generelle retningslinjer for samarbejdet mellem landets indsatsberedskaber med særlig fokus på den taktiske indsatsledelse. I 2008 blev disse retningslinjer for indsatsledelse opdateret i et bredt samarbejde mellem beredskabets aktører. Dels var der indhøstet en række erfaringer fra ulykker og katastrofer i såvel indland som udland, dels var der gennemført væsentlige ændringer i rammerne for det danske beredskab (kommunalreformen, politireformen og en ny alarmcentralstruktur m.v.). De nye retningslinjer for indsatsledelse beskriver ledelsesforhold og samarbejdsprincipper ved indsatser, der er omfattet af beredskabsloven, uanset indsatsens karakter og omfang. Der er blandt andet en beskrivelse af de primære beredskabsaktører, en detaljeret opgavebeskrivelse for de tre overordnede aktører (politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet), og en detaljeret beskrivelse af ledelsen af større indsatser. Der er tale om en læsevenlig publikation, som enhver med interesse for beredskabet med fordel kan læse. Den kan downloades fra Beredskabsstyrelsens hjemmeside - Foto: Morten Fredslund 9

12 4. Forebyggelse - fordi det er en bæredygtig gevinst for samfundet Udgangspunktet for regeringens holdning er, at forebyggelse af ulykker ved brug af bl.a. oplysning og informationskampagner er en god investering. Ikke alene sparer samfundet ressourcer, når fx mindre uheld og situationer ikke udvikler sig til store hændelser eller katastrofer, ligesom fraværet af samfundsvigtige ydelser inden for fx fødevare-, energi-, tele-, it- og transportområdet minimeres og reetableres hurtigst muligt efter nedbrud. Nye regler bedre brandsikkerhed Teknologiske fremskridt kombineret med borgernes stigende forventninger til sikkerheden i og omkring farlige virksomheder, store bygninger og andre steder, hvor mange mennesker samles, har gjort det nødvendigt med en omfattende revision af reglerne for brandsikkerhed m.v. I 2008 har fokus især været på reglerne for højlagre, oplag af gasser samt oplag af olieprodukter og andre brandfarlige væsker. For at kvalificere dette arbejde er eksterne aktører og interessenter i videst muligt omfang blevet inddraget. Et forslag til reviderede regler om gasser er således udarbejdet i tæt samarbejde med brancheorganisationerne m.fl. For så vidt angår den fremtidige regulering af fx højlagre, herunder frosthøjlagre, er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal vurdere, hvorvidt der i dag er en passende balance mellem på den ene side hensynet til brandsikring - herunder den nødvendige beskyttelse af liv, miljø og samfundsmæssige værdier - og på den anden side hensynet til, at højlagrene kan etableres og drives på en for erhvervsvirksomhederne (investorerne) omkostningseffektiv måde. Særligt f.s.v.a. reglerne for oplag af brandfarlige væsker har regeringen ønsket at skærpe kravene til virksomheder med store oplag af olieprodukter. Dette sker i form af skærpede krav til bl.a. overrislingsanlæg og skumslukningskapacitet. Risikobaserede brandsyn fokus på farlige virksomheder Der kan være stor forskel på virksomheders sikkerhedskultur. Derfor har regeringen taget initiativ til at give større fleksibilitet, når det gælder brandsyn. Fra 2008 kan kommunalbestyrelsen udskyde et brandsyn efter en konkret vurdering, når der er tale om virksomheder med en god sikkerhedskultur, eller hvis det er sikkerhedsmæssig forsvarligt i forhold til bygningens indretning og anvendelse (risikobaserede brandsyn). På den måde ønsker regeringen at frigøre ressourcer hos kommunen, der i stedet kan anvendes på virksomheder, der repræsenterer en særlig risiko, eller som har en sikkerhedskultur, der gør det nødvendigt for kommunen at skærpe tilsynet. Bøger om brand hitter i skolerne Et vigtigt element i regeringens forebyggende arbejde er informations- og kampagneaktiviteter til skolerne. I 2008 har målgrupperne for disse aktiviteter været børnehaveklasser, klasserne og skolernes ældste elever. 10

13 Til brug for undervisningen har Beredskabsstyrelsen udarbejdet diverse undervisningsmaterialer, eksempelvis bogen Da legehuset brændte (alene i 2008 bestilt i eksemplarer), samt Ild en farlig ven (bestilt i eksemplarer). I mange kommuner bidrager redningsberedskabet til undervisningen, blandt andet inviterer flere kommuner udvalgte årgange til et besøg på en brandstation for at lære om ild og brandbekæmpelse. På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan skoler og de kommunale redningsberedskaber hente yderligere inspiration til undervisningen. Endvidere etablerede Beredskabsstyrelsen i 2008 portalen Frivillige skal løse forebyggende opgaver I september 2008 afgav en bredt sammensat arbejdsgruppe en rapport til forsvarsministeren vedrørende frivilligområdet inden for redningsberedskabet. Arbejdsgruppen blev nedsat i august 2007 med henblik på at fremsætte anbefalinger til, hvordan frivilligområdet kan styrkes inden for de nuværende økonomiske rammer. Efterfølgende har forsvarsministeren drøftet arbejdsgruppens rapport med partierne bag det nuværende beredskabsforlig. Regeringen ønsker især at prioritere rapportens anbefalinger om, at frivillige i de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsforbundet som noget nyt uddannes til at kunne løse forebyggende opgaver. Beredskabsforbundet er en selvejende, landsdækkende organisation der fungerer som et foreningsmæssigt ståsted for de frivillige i redningsberedskabet og medvirker i dag til blandt andet at udbrede befolkningens kendskab til beredskab og forebyggelse. Ved at lade frivillige løse forebyggende opgaver i samarbejde med de kommunale redningsberedskaber bliver det muligt at gennemføre forebyggelseskampagner af et helt andet omfang end tidligere. Det bliver muligt at nå helt ud i de private hjem til gavn for eksempelvis brandsikkerheden. Rapporten med bilag kan downloades på Forsvarsministeriets hjemmeside Ny handlingsplan mod ekstrem nedbør Efter ekstrem nedbør i perioden har Banedanmark udarbejdet en dæmningshandlingsplan i Handlingsplanen danner grundlag for iværksættelse af en række aktiviteter, blandt andet registrering og kontrol af dæmninger samt etablering af varslingssystemer. Ny lovgivning på it- og teleområdet I 2008 vedtog Folketinget et forslag til ændring af lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet. Med ændringen fik videnskabsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler dels om teleudbydernes beredskabsplanlægning, dels om sikring af en robust elektronisk infrastruktur. Lovændringen forventes medio 2009 udmøntet i en bekendtgørelse om planlægning og gennemførelse af et beredskab for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. 11

14 Det ny sundhedsregulativ i det danske beredskab I 2008 har Sundhedsstyrelsen udgivet en rapport vedrørende Anbefalinger for implementering af det internationale sundhedsregulativ - Krav til beredskabet i havne og lufthavne. Det drejer sig om WHO s internationale sundhedsregulativ, som har til formål at forebygge, at beskytte imod, at kontrollere og at sikre, at der reageres på risiko for international spredning af smitsomme sygdomme. Beredskabet vedrører alle aktører på området, herunder bl.a. sundhedsberedskabet, politiet, havne og lufthavne m.fl. Foto: Beredskabsstyrelsen 12

15 5. Beredskabsplanlægning og kommunikation - fordi gode planer styrker beredskabet Beredskabsplanlægning og krisestyring er ikke nye discipliner. Myndigheder og organisationer har altid forberedt sig på situationer, hvor et akut opgave- og arbejdspres bliver så stort, at de daglige ressourcer og rutiner ikke slår til. Henset til nutidens ændrede og asymmetriske risiko- og trusselsbillede er det imidlertid nødvendigt at tilpasse beredskabsplanlægningen. I mange organisationer har fx beredskabsplanen, der gerne skulle fungere som manual under en krise, været mere beskrivende end handlingsorienteret. I 2008 har regeringen derfor igangsat en række initiativer med det mål at styrke beredskabsplanlægningen og den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer. I 2008 har regeringen igangsat en række initiativer med det mål at styrke beredskabsplanlægningen og den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer. Ny vejledning om beredskabsplanlægning Med henblik på at give den generelle beredskabsplanlægning og krisestyring et markant løft i Danmark har Beredskabsstyrelsen udarbejdet en ny vejledning om beredskabsplanlægning. Målgruppen er kommuner, regioner, styrelser, ministerier, institutioner og private virksomheder, med andre ord alle typer af organisationer, der risikerer at opleve en krise, som kræver ekstraordinære foranstaltninger. Vejledningen, der blev udgivet i januar 2009, er omtalt i Sårbarhedsrapport 2008 og kan downloades i sin fulde længde på Beredskabsstyrelsens hjemmeside om helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Her findes endvidere materiale til inspiration, praktiske redskaber og forslag til videre læsning. Adressen er Risikobaseret dimensionering fokus på lokale risici Tidligere skulle kommunernes redningsberedskab leve op til centralt fastsatte minimumsstandarder. Dette blev i 2005 ændret med bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af kommunens redningsberedskab. Siden da har kommunerne således været i gang med en proces med det formål at dimensionere deres redningsberedskab i forhold til lokale risici. Denne proces er nu afsluttet i alle landets kommuner. Undervejs har Beredskabsstyrelsen haft mulighed for at udtale sig om kommunernes udkast til planer, og på den baggrund kan det konstateres, at der ikke er sket væsentlige ændringer i de kommunale redningsberedskabers organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Udviklingen af de kommunale redningsberedskaber skal fortsætte i takt med den almindelige udvikling i kommunen og det øvrige samfund. Det er et krav, at planerne for redningsberedskabets di- 13

16 mensionering revideres efter behov og mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Første obligatoriske revisionsperiode indledes med den kommunale valgperiode, der løber fra 2010 til udgangen af Landsdækkende radiokommunikationssystem (SINE) SINE (SIkkerhedsNEttet) er et digitalt radiosystem, som alle beredskabsmyndigheder i Danmark i takt med udrulningen af nettet skal anvende (i løbet af 2010). Økonomistyrelsen har på statens vegne gennemført udbuddet af radiokommunikationssystemet, og har som planlagt i forlængelse heraf pr. 1. september 2008 overdraget ansvaret for implementeringen af systemet til Rigspolitiet (SINE sekretariatet). Infrastrukturen i det nye radiokommunikationssystem er landsdækkende og omfatter bl.a. digitale omstillingscentraler og terminaler (radioer), der kan bruges til at kommunikere på tværs af beredskaberne. Med SINE bliver det således muligt for beredskabsaktørerne at kommunikere med hinanden over et fælles system. Det gælder for politiet, det statslige og det kommunale redningsberedskab (inklusive private beredskabsaktører såsom Falck), ambulanceberedskabet, dele af forsvaret, herunder hjemmeværnet, m.fl. Erfaringerne fra pilotprojektet på Lolland og Falster viser, at nettet dækker tilfredsstillende, og at brugerne i forbindelse med testen fremhæver fordelene ved SINE-terminalerne i forhold til de eksisterende radiotyper. Kriseinfo.dk klar og hurtig information under kriser Myndigheder har en pligt til inden for eget område at informere offentligheden under en krise. Det sker blandt andet via myndighedernes egne hjemmesider. Man kan imidlertid ikke forvente, at borgerne skal søge information på flere forskellige myndighedshjemmesider for bl.a. at kunne agere hensigtsmæssigt under en krise. For at gøre det nemmere at få adgang til relevant information i forbindelse med store ulykker eller usædvanlige hændelser blev portalen dk lanceret den 17. juni Kriseinfo.dk skal være borgernes centrale indgang til kriseinformation i tilfælde af større nationale kriser, store ulykker eller andre usædvanlige hændelser. skal være borgernes centrale indgang til kriseinformation i tilfælde af større nationale kriser, store ulykker eller andre usædvanlige hændelser. Alle myndigheder, herunder kommuner og regioner, har derfor mulighed for at bruge hjemmesiden i deres krisekommunikation. Det kan blandt andet ske ved at linke til myndighedens egen hjemmeside. På den måde kan borgere, virksomheder og medier 14

17 hurtigt klikke sig videre og få klar og hurtig besked om en krises konsekvenser og omfang inden for et bestemt område. Til daglig rummer hjemmesiden baggrundsinformation om samfundets beredskab, herunder kriseog katastrofeberedskabet, samt en række generelle informationer om, hvordan borgerne skal forholde sig under forskellige former for kriser. Under større hændelser, katastrofer og sikkerhedsmæssige trusler, herunder eventuelle terrorhandlinger i Danmark, vil den nationale operative stab (NOST) blive etableret. Når det sker, indgår i det centrale, operative kommunikationsberedskab og kan eksempelvis blive opdateret med tekst og links til de sektoransvarlige myndigheders hjemmeside i takt med begivenhedens udvikling. Ny aftale sikrer beredskabsaktørerne prioritet i mobilnettet Effektiv kommunikation er vigtig i en krisesituation. Imidlertid ved vi fra tidligere hændelser, at mobilnettet kan blive overbelastet under store kriser, når mange mennesker forsøger at telefonere på samme tid. For at styrke samfundets kommunikationsberedskab indgik de danske mobiloperatører ved IT- og Telestyrelsens mellemkomst i 2008 en brancheaftale om prioritet i mobilnettet. Således kan mobilopkald fra beredskabsaktører fra 1. januar 2010 tillægges prioritet forud for andre telebrugeres opkald. Ordningen supplerer den eksisterende telefonsikringsordning for fastnettelefoner, som gør det muligt at give beredskabsaktørerne forrang til at etablere opkald fra en fastnettelefon. Ny portal sammenstiller geografiske data Den nationale operative stab (NOST) og Kortog Matrikelstyrelsen arbejder på at udvikle en ny portal, som kan sammenstille geografiske informationer fra de involverede myndigheder. På den måde kan portalen skabe et fælles situationsbillede ved at vise bygninger, befolkningstæthed, køretøjer, vejnet, afspærringer, mv. og dermed forbedre det strategiske beslutningsgrundlag for bl.a. regeringens krisestyringsorganisation. Der arbejdes forsøgsvis på at kunne anvende portalen i forbindelse med mødet i Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i oktober 2009 og Klimakonferencen (COP 15) i december 2009, samt i forbindelse med den nationale krisestyringsøvelse (KRISØV 09), der afholdes efter IOC-konferencen i oktober

18 Ny lovgivning Ofte indgår geografiske data, herunder digitale kort, som en central komponent i beslutningsgrundlaget under kriser. Folketinget har i 2008 vedtaget to vigtige lovforslag, som sikrer en mere effektiv tilvejebringelse og anvendelse af geografiske data i forbindelse med beredskabsplanlægning, krisestyring og kommunikation. Den 9. december 2008 vedtog Folketinget et forslag til lov om infrastruktur for geografisk information. Loven implementerer EU-direktivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i EU (INSPIRE) i dansk lovgivning. INSPIRE og loven vil blandt andet sikre, at beredskabet får lettere ved at finde og udveksle geografisk information med danske og europæiske kolleger. Med indførelsen af en ny model for statens adgang til Kort & Matrikelstyrelsens digitale kort har bl.a. politiet fået nemmere adgang til digitale geografiske informationer, som kan bruges i såvel det daglige arbejde som i beredskabssituationer. Der arbejdes i øjeblikket på at gøre den geografiske information tilgængelig via politiets elektroniske netværk. Den nye kontrolrumsløsning på beredskabsområdet (SINE) er omfattet af aftalen. Med henblik på at højne beredskabet inden for jernbanesektoren ændredes jernbaneloven i juni 2008, hvormed Trafikstyrelsen blev bemyndiget til at varetage den overordnede koordinering vedrørende beredskabsarbejdet i jernbanesektoren og føre tilsyn hermed, således at der efterfølgende kunne udsendes en bekendtgørelse om jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres beredskabsarbejde (bekendtgørelse nr af 16. december 2008) med ikrafttræden 1. januar Endvidere er en række EU-regler vedrørende sikkerheden i jernbanetunneler implementeret i dansk ret i Virksomhedshjemmeværnet støtter de samfundsvigtige virksomheder Med baggrund i virksomhedshjemmeværnets hidtidige samarbejde med en række samfundsvigtige virksomheder, eksempelvis inden for energi-, tele-, it- og transportområdet, vil man sammen med samarbejdspartnere mere konkret støtte mindre virksomheders risikostyring og samtænkning. I de senere år har der vist sig et øget behov for at støtte virksomhederne i dette arbejde. Virksomhedshjemmeværnet arbejder derfor med at udvikle et nyt grundlag for deres samarbejde med mindre virksomheder inden for bl.a. uddannelse, netværk for sikkerhedschefer og tværfaglig dialog. Virksomhedshjemmeværnet virker i tæt samspil med de øvrige beredskabsaktører, primært Beredskabsstyrelsen og politiet. Virksomhedshjemmeværnet vil således fremadrettet kunne bidrage med at skabe en grundlæggende beredskabskultur og bl.a. udvikle beredskabsplaner med det formål at mindske virksomhedernes sårbarhed overfor kritiske hændelser. 16

19 6. Indsatsberedskaberne - fordi vi skal begrænse skader på liv, ejendom og miljø Redningsberedskabet består af tre niveauer. Det kommunale redningsberedskab varetager den primære redningsindsats i dagligdagen (førsteindsatsen) og udgør dermed hjørnestenen i det danske redningsberedskab. Der kan anmodes om assistance fra såvel nabokommuner som fra kommunale og statslige støttepunkter. Assistancen består i materiel, eksempelvis lysmateriel, vandtankvogne eller højtrykskompressorer. Ved omfattende ulykker, der kræver særligt eller meget materiel og mandskab, kan det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen) tilkaldes fra i alt fem beredskabscentre fordelt over hele landet. Regeringen ønsker fortsat at videreudvikle det niveaudelte beredskab og løbende justere det, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen. Undersøgelse af det statslige redningsberedskab Den 29. oktober 2008 offentliggjorde Forsvarsministeriet en rapport fra en bredt sammensat arbejdsgruppe om dimensioneringen af det statslige redningsberedskab. Et eksternt konsulentfirma gennemførte selve risiko- og kapacitetsanalyserne i rapporten, herunder en spørgeundersøgelse blandt samtlige landets kommuner. Risikoanalysen viser, at voldsomt vejr (især orkaner og store vandmængder), teknologisk svigt (især strømafbrydelser og itsvigt) samt terrorhandlinger samlet set fremtræder som hændelsestyper, hvor risikoen er stigende. Rapporten, der er et led i opfølgningen på den politiske aftale om redningsberedskabet ( ), konkluderer, at der ikke er behov for at ændre på organiseringen og placeringen af de statslige beredskabscentre. Rapporten med bilag kan i sin helhed ses på Forsvarsministeriets hjemmeside Sundhedsberedskabet håndteres på såvel nationalt (planlægningsgrundlag, vejledning og national koordination), regionalt (sygehus- og præhospitalt beredskab samt praktiserende læger) som kommunalt (primærsektoren i øvrigt) niveau. Sundhedsberedskabet samarbejder og koordinerer tæt med de øvrige sektorer i beredskabet. Foto: Morten Fredslund 17

20 Nyt assistanceberedskab til brand om bord i skibe til søs Flere skibe, mere tonnage og en stigning i antallet af passagerer ombord på færger og krydstogtsskibe øger risikoen for ulykker til søs med vidtrækkende konsekvenser i forbindelse med brand. Med en ændring af beredskabsloven i efteråret 2008 blev der tilvejebragt et lovmæssigt grundlag for at etablere et særligt assistancebrandberedskab af professionelle brandfolk, der kan indsættes som supplement til skibenes egne brandslukningsforanstaltninger og de øvrige aktører i søredningstjenesten. Beredskabsstyrelsen gennemfører for tiden en udbudsforretning med henblik på, at der medio 2009 kan indgås en aftale med to redningsberedskaber (henholdsvis øst og vest for Storebælt) om opgaven. Dette beredskab forventes klar til drift den 1. oktober Havmiljøberedskabet Forsvarsministeriet fik i perioden frem til oktober 2007 ved et konsulentfirma foretaget en Risikoanalyse for olie- og kemikalieforurening i danske farvande. Et væsentligt element i risikoanalysen var en analyse af den eksisterende skibstrafik i danske farvande samt en fremskrivning af denne mod Rapporten kan downloades på publikationer. undersøge, hvorvidt beredskabet til bekæmpelse af havmiljøforureninger var tilstrækkeligt under hensyn til risikoen for forureninger med olie og kemikalier samt Danmarks forpligtelser i relation til internationale konventioner og samarbejdsaftaler. Endvidere blev det vurderet, hvorvidt de samlede ressourcer til forureningsbekæmpelse til søs var placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til risikobilledet. Med udgangspunkt i denne undersøgelse blev det sammen med partierne bag aftalen om forsvarets ordning besluttet at flytte to miljøskibe fra København til Frederikshavn, hvor nytteværdien af skibene er størst. Dette vil ske med virkning fra 1. oktober Samtidig omplaceres to marinehjemmeværnsfartøjer af 900-klassen, der kan have flydespærringer om bord, fra henholdsvis Frederikshavn og Hals/Aalborg til Øresundsområdet. Der er endvidere påbegyndt forberedelsen af et større ombygningsprojekt af to marinehjemmeværnsfartøjer af 800-klassen, således at disse fartøjer fra 2010 kan have flydespærringer om bord og derved bidrage yderligere til at styrke havmiljøberedskabet. På dette grundlag blev Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø udarbejdet og siden offentliggjort i april Det overordnede formål med kapacitetsundersøgelsen var at 18

21 7. Evaluering, analyse og vidensopbygning - fordi et klogere beredskab er mere robust og effektivt Debriefing. Erfaringsopsamling. Evaluering. Disse begreber er vigtige elementer i en stærk beredskabstradition i Danmark. Blandt beredskabets aktører bliver der altid samlet op efter indsatser med henblik på en fortsat effektiv indsats. Denne vilje til at lære af sine erfaringer er en styrke ved det danske beredskab. Derfor ønsker regeringen at værne om beredskabets evalueringskultur og videreudvikle den til gavn for borgernes sikkerhed. Institut for Beredskabsevaluering nyt institut Med henblik på at styrke mulighederne for at evaluere større og usædvanlige beredskabsindsatser blev der med den nuværende politiske aftale om redningsberedskabet ( ) afsat midler til at etablere et evalueringsinstitut på beredskabsområdet. Efter en ændring af beredskabsloven i efteråret 2008 er Institut for Beredskabsevaluering der er et uafhængigt og ikke-ansvarsplacerende institut etableret i foråret Instituttets sekretariatsfunktion ligger i Beredskabsstyrelsen. Instituttet skal fokusere på nationale indsatser med et beredskabsfagligt læringspotentiale. Endvidere skal instituttet indsamle erfaringer fra hændelser i udlandet. Formålet med instituttet er at skabe rammerne for en uafhængig og mere systematisk erfaringsindsamling og tværgående evaluering af større og komplekse beredskabsindsatser eller indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark. Sigtet er, at nationale og internationale erfaringer i endnu højere grad bliver inddraget i den løbende udvikling af samfundets samlede beredskab bl.a. ved at levere viden, som kan indgå i forbindelse med beredskabsplaner, forebyggelsesaktiviteter, uddannelse, øvelser mv. Evalueringsinstituttet udgøres af en evalueringsgruppe, der består af tre uafhængige personer, som er udpeget af forsvarsministeren, samt et sekretariat og en beredskabsfaglig referencegruppe. Ved evaluering af større konkrete indsatser eller indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, heraf en ekspert med politifaglig baggrund, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats. Henset til at politiet varetager den koordinerende ledelse, jf. beredskabslovens 17, stk. 1, er det fundet hensigtsmæssigt, at en af de udpegede eksperter har politifaglig baggrund. Ny statistikbank hurtige svar på spørgsmål om brand Det er en fordel at have fakta på bordet, når beredskabet skal prioritere sine ressourcer. Viser det sig eksempelvis, at en stigning i antallet af udrykningsaktiviteter skyldes påsatte brande, er det måske ikke flere redningskøretøjer og brandfolk, der er behov for. Et bedre og billigere alternativ kan meget vel vise sig at være forebyggende kampagner, hvor politi, brandvæsen og sociale myndigheder m.fl. arbejder sammen. 19

22 Derfor er det helt afgørende for beredskabets robusthed og effektivitet, at såvel de kommunale som de statslige redningsberedskaber indberetter relevante oplysninger om alle deres udrykninger til databasen ODIN (Online Dataregistrerings- og INdberetningssystem). Siden januar 2005 har disse indberetninger været obligatoriske. For at nyttiggøre og fremme anvendelsen af de indberettede data etablerede Beredskabsstyrelsen i 2008 en ny statistikbank på nettet. Ikke kun redningsberedskabets aktører, men i vidt omfang også borgere og medier kan sammensætte statistikker efter eget ønske. Dermed kan man få et overblik over brand- og skadesudviklingen i en kommune eller identificere og dokumentere eventuelle tiltag på forebyggelsesområdet. For kommunerne vil statistikbanken være et nyttigt redskab i forhold til deres risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet. Statistikbankens hjemmeside er: Foto: Morten Fredslund 20

23 8. Uddannelse og øvelser - sikre relevante kompetencer og kendskab til hinanden Regeringen anser nye uddannelser og regelmæssige øvelser som en afgørende forudsætning for beredskabets robusthed. Det uforudsigelige trusselsbillede kombineret med den generelle udvikling i samfundet stiller beredskabet over for stadig mere komplekse ulykke- og katastrofescenarier. Det stiller større krav til de personer, der indgår i det danske beredskab, herunder krav om bedre uddannelse og erfaringer fra øvelser. I 2008 er der udviklet nye beredskabskurser og etableret et centralt øvelsesforum for at sikre, at alle beredskabsaktører har relevante kompetencer og det fornødne kendskab til hinandens beredskab på tværs af sektorerne. Nye beredskabskurser til civile eksperter Under en krise bevarer de enkelte myndigheder ansvaret for de områder, som de er ansvarlige for i dagligdagen. Som omtalt tidligere sikrer dette princip sektoransvarsprincippet at eksperterne sidder med ved bordet, når krisen skal håndteres. Men ofte kan der være tale om folk uden en særlig beredskabsmæssig uddannelse. Regeringen ønsker at klæde disse eksperter bedre på til deres opgaver under en krise og ønsker samtidig at sikre en fælles referenceramme for medarbejderne i de myndigheder der indgår i samfundets beredskab. Derfor har Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Forsvarskommandoen og Sundhedsstyrelsen udviklet Grundkursus samfundets beredskab og Stabskursus samfundets beredskab. De to kurser blev gennemført i henholdsvis november 2008 og januar I 2009 vil et nyt kursus i krisekommunikation endvidere blive udviklet til medarbejdere, der skal deltage i egen organisations krisekommunikationsberedskab eller samarbejde med andre myndigheder og organisationer om krisekommunikation. Ny indsatslederuddannelse styrker beredskabet I overensstemmelse med anbefaling 39 i regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra 2005 er indsatslederuddannelsen med den politiske aftale om redningsberedskabet ( ) blevet væsentligt styrket. Uddannelsen er opdelt i to dele: En fire ugers beredskabsfaglig del for redningsberedskabets indsatsledere og en tre ugers tværfaglig del for redningsberedskabets indsatsledere, politiets indsatsledere, skadestedets koordinerende læger samt nøglepersoner fra andre sektorer. Uddannelsesforløbet for redningsberedskabets indsatsledere er således blevet mere omfattende og udvidet fra tre til syv uger. Dette med henblik på at styrke indsatslederens faglige og tværfaglige kompetencer ved større, længerevarende og komplekse indsatser. Den nye indsatslederuddannelse, som i øjeblikket afprøves i et pilotprojekt, omfatter foruden en beredskabsfaglig del, der fokuserer på den tekniske indsatsledelse, en tværfaglig del, der fokuserer på samarbejdet mellem politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. Politiet og som noget nyt sundhedsberedskabet deltager i den tværfaglige del. 21

24 Endvidere gennemføres der en obligatorisk efteruddannelse på tre uger for nuværende indsatsledere i kommunerne. Nyt øvelsesforum skaber overblik Regeringen ønsker at udvikle og understøtte en stærk øvelseskultur i Danmark. Derfor etablerede regeringen i efteråret 2008 i overensstemmelse med anbefaling 40 i regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse et centralt øvelsesforum med reference til Kriseberedskabsgruppen i den centrale krisestyringsorgansiation. Formålet med dette forum er bl.a. at sikre en central koordination af øvelsesaktiviteter, at yde eller formidle vejledning og bistand, at indsamle, sammenfatte og formidle erfaringer fra øvelserne samt at udarbejde en årlig redegørelse vedrørende øvelsesaktiviteter til Kriseberedskabsgruppen. Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og Forsvarskommandoen er repræsenteret i øvelsesforummet. I løbet af 2009 lanceres hjemmesiden med en øvelseskalender, øvelsesvejledninger og en litteraturdatabase. Dansk deltagelse i stor humanitær øvelse Beredskabsstyrelsen har gennem mange år arbejdet tæt sammen med de nordiske beredskabsmyndigheder som benævnes International Humanitarian Partnership (IHP) blandt andet med det formål at udvikle civilbeskyttelsesmoduler til brug for internationale indsatser. Ved en af de største humanitære øvelser nogensinde, TRIPLEX 2008, der fandt sted på grænsen mellem Norge og Sverige, var Norge, Sverige og Danmark fælles om at opstille en lejr med kontorer og indkvartering til de flere hundrede øvelsesdeltagere fra NGO er, militære enheder, nationale myndigheder og FN. Erfaringerne fra øvelsen indgår nu i udviklingen af Beredskabsstyrelsens civilbeskyttelsesmoduler, blandt andet vil lejr-modulet blive udbygget, så Danmark kan forbedre sin kapacitet til at støtte ved større eller flere samtidige hændelser. Endvidere deltog Kemisk Beredskab fra Beredskabsstyrelsen i øvelsen for at afprøve operative kapaciteter i felten. Nordisk terrorøvelse 2008 Den november 2008 blev der afholdt en fællesnordisk terrorøvelse under navnet Asgardur. I øvelsen deltog operative nationale stabe fra Island, Norge, Sverige, Finland samt den nationale operative stab (NOST) fra Danmark. Formålet med øvelsen var at styrke samarbejdet og koordinationen i forbindelse med terrorhandlinger i Norden. Øvelse Malik i Nuuk og Ilulissat Den 30. september og 1. oktober 2008 blev der i Nuuk og Ilulissat ved Isfjorden afholdt en fuld-skala beredskabsøvelse Øvelse Malik med deltagelse af en lang række grønlandske myndigheder, bl.a. beredskabskommissionen på Grønland, Grønlands Kommando, Rigsombudet, Grønlands Lufthavnsvæsen, Forsvarskommandoen, Rigspolitiet og den nationale operative stab (NOST) i Danmark. 22

25 Formålet med øvelsen Malik var at afprøve alarmeringsprocedurer, samarbejde og kommunikationen mellem beredskabsaktørerne. Øvelsen viste nogle af de udfordringer, der er forbundet med at kommunikere over store afstande i forbindelse med store hændelser. På øvelsen fik man anledning til at afprøve den overordnede katastrofeplan, SAR Grønland og beredskabskommissionens opgavevaretagelse. Dermed blev der skabt et grundlag for justering og samordning af overordnede katastrofeplaner og mulighed for at afprøve procedurer i forbindelse med terrorhændelsen. Det betød bl.a., at øvelsesdeltagerne fik afprøvet kommunikationen mellem NOST en i Danmark og myndighederne i Grønland. Dansk øvelse integreret i NATO-øvelse I perioden april 2008 deltog Danmark med en dansk hændelse som en integreret del af NATO s krisestyringsøvelse Crisis Management Exercise 2008 (CMX 08). Formålet var at øve samspillet mellem NATO og nationale stabs- og krisestyringsprocedurer med hovedvægt på ledelse og samarbejde samt tværgående national koordination. Bl.a. var NOST en etableret under øvelsen. CMX 2008 var den første nationale krisestyringsøvelse, hvor det lokale niveau deltog. Inden for rammerne af det overordnede scenarie for NATO s krisestyringsøvelse sigtede den danske hændelse mod at inddrage både den nationale centrale krisestyringsorganisation, det centrale niveau og det lokale niveau (lokale beredskabsstabe ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Fyns Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi). Mere end 20 myndigheder og private aktører deltog i øvelsen, herunder flere aktører fra transportsektorerne. Foto: Beredskabsstyrelsen 23

26 Øvelsesaktiviteter inden for transport og CBRN Hvert år deltager aktører fra alle dele af det danske beredskab i en række øvelser, nationalt såvel som internationalt. Alle lufthavne og luftfartsselskaber udfører beredskabsøvelser med henblik på dels at træne medarbejderne i at håndtere kriser og uheld, dels at afprøve hensigtsmæssigheden af indholdet i sikkerhedsplanerne, herunder beredskabsplanerne. De enkelte transportsektorer afholder beredskabsøvelser med henblik på dels at træne medarbejderne i at håndtere kriser og uheld, dels at afprøve hensigtsmæssigheden af indholdet i sektorvirksomhedernes beredskabsplaner. Der blev i 2008 afholdt fuldskalaøvelser i Øresundstunnelen, i Storebæltstunnelen og på Nørreport Station. Desuden blev der afholdt en øvelse for ledelsesniveauet på højbroen på Øresundsforbindelsen. Herudover afholder alle danske havne, som er omfattet af regelsættet om sikring af havne og havnefaciliteter, fire mindre samt én større årlig øvelse. Tilsvarende afholder alle luftfartsselskaber og lufthavne regelmæssigt øvelser med henblik på afprøvning af sikkerhedsplaner, herunder beredskabsplaner. I 2008 har Center for Biosikring og Beredskab (CBB) afholdt praktiske øvelser med redningsberedskabet, politiet og sundhedsberedskabet flere steder i landet, mens Kemisk Beredskab har deltaget i flere internationale laboratorieanalyseøvelser. Endvidere har Forsvarets CBRN-central haft ansvaret for en årlig rapporteringsøvelse i NATOregi, der træner rapporteringsplaner samt brug af beregninger og varslingssystemer. Foto: Morten Fredslund 24

27 9. International udvikling og samarbejde - fordi vi skal være foregangsland og en anerkendt partner i udlandet I en global verden betyder landegrænser stadig mindre, når det gælder om at forebygge og begrænse skaderne fra eksempelvis et terrorangreb, en epidemi eller en forureningsulykke. Sådanne kriser kan hurtigt sprede sig fra et andet land til Danmark og få alvorlige konsekvenser for mange menneskers liv og dagligdag. For regeringen er det internationale samarbejde derfor en vigtig del af det samlede beredskabssamarbejde, hvor Danmark kan lære meget af de udenlandske erfaringer fra ulykker og andre nødsituationer. Regeringen ønsker, at beredskabets internationale kapaciteter styrkes med henblik på at ruste Danmark til flere civile og humanitære indsatser i udlandet. Samtidig skal Danmark være et foregangsland og en anerkendt samarbejdspartner i internationale samarbejdsfora inden for Norden, EU, NATO og FN. Danske fingeraftryk på EU-samarbejdet om civilbeskyttelse EU-landene har særligt inden for de seneste 10 år oplevet en markant forøgelse af natur- og menneskeskabte katastrofer. Voldsomme oversvømmelser i lande som Tyskland, Polen og Tjekkiet, store skovbrande i Sydeuropa samt terrorangrebene i Madrid i 2004 og London i 2005 har sat civilbeskyttelse højt på den europæiske dagsorden. EU-kommissionen har i februar 2009 præsenteret en række overvejelser til en fælles EU-strategi til forebyggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer. Civilbeskyttelse indgår tillige i kommissionens arbejde med en strategi og handlingsplan for Østersøregionen, ligesom Kommissionen i 2008 har fremlagt en politik for det arktiske område. Danmark støtter dette arbejde og bidrager aktivt til processen blandt andet via en fast udstationeret civilbeskyttelsesrådgiver i Bruxelles. Endvidere har Danmark som formand for Østersørådet i første halvdel af 2009 afholdt et møde for generaldirektørerne for civilbeskyttelse. Det tjekkiske EU-formandskab havde i første halvår af 2009 sat opmærksomhedsskabelse omkring civilbeskyttelse på dagsordenen. Fra dansk side var Beredskabsstyrelsen med til at styrke uddannelsen af diplomater inden for civilbeskyttelse og øge EUbefolkningernes viden om civilbeskyttelse. Endvidere var Danmark med til at øge opmærksomheden omkring redningspersonels sikkerhed. Danske moduler og eksperter klar til indsats i EU-regi Under det franske EU-formandskab i andet halvår af 2008 besluttede de europæiske stats- og regeringschefer at effektivisere den modulbaserede tilgang til civilbeskyttelse. Danmark støtter denne beslutning og har inden for rammerne af den såkaldte civilbeskyttelsesordning allerede indmeldt to moduler til EU. Modulerne kan udsendes inden for et døgn. Regeringen lægger vægt på, at EU-landene kan koordinere deres hjælp langt mere effektivt ved et terrorangreb eller en stor ulykke, når medlemslandene fremover på frivillig basis er forpligtede til at videreudvikle og registrere nationale og 25