gode vådrum ved bygningsrenovering

Transkript

1 BvB byggeteknik temahæfte 2002 gode vådrum ved bygningsrenovering B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

2 CD-rom Til publikationen hører en CD-rom med den fulde vejledning Gode vådrum ved bygningsrenovering. Ændringer i den digitale udgave af vejledningen På er der adgang til eventuel support.

3 gode vådrum ved bygningsrenovering BvB byggeteknik temahæfte september

4 Gode vådrum ved bygningsrenovering En vejledning for bygherrer, rådgivere og entreprenører. Vejledningen består udover denne publikation af en tilhørende CD-rom med komplet tegningsmateriale - herunder 3D illustrationer af hele udførelsesprocessen. Styregruppe: Søren Heinz Erik Brandt Leon S. Buhl Ole Erdmann Susanne Eriksen Naja Lynge Charlotte Mertz Ove H. Pedersen Arne Elkjær Jimmy Nielsen Jens V. Nielsen bvb by og Byg teknologisk Institut SBS Byfornyelse SBS Byfornyelse triarc Arkitekter Triarc Arkitekter Triarc Arkitekter arne Elkjær Aps, Rådgivende Ingeniører Arne Elkjær Aps, Rådgivende Ingeniører Tegnestuen Jens V. Nielsen Gode vådrum ved bygningsrenovering Publikation og CD-rom udgivet af BvB - Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Tekst/illustrationer: Triarc Arkitekter arne Elkjær Aps, Rådgivende Ingeniører Redaktion/layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk: saloprint a/s ISBN BvB 2002 Eftertryk - i uddrag - er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

5 En vejledning for bygherrer, rådgivere og entreprenører i planlægning og udførelse af enkle og sikre badeværelser med lang levetid. gode vådrum ved bygningsrenovering By og Byg udgav i 2001 anvisning nr. 200 Vådrum. Anvisningen beskriver, hvordan gulve og vægge i vådrum kan udføres, så bygnings reg le mentets krav vedrørende vandtæthed og sikkerhed mod fugt- og vandskader er opfyldt. Anvisningen gælder alle former for vådrum, udført på stedet i nye og ældre bygninger. Nye badeværelser i forbindelse med renovering udgør imidlertid en særlig udfordring. Her skal traditionel byggeskik og ny renoveringsteknologi mødes i holdbare løsninger tilpasset de lokale forudsætninger. Det stiller særlige krav til planlægning og udførelse. Vejledningen består af henholdsvis en CD-rom og en publikation, begge dele opdelt i tre hovedafsnit: planlægning, udførelse og drift. Publikation Publikationen er primært rettet mod bygherrer og råd givere. Der foku seres i publikationen specielt på planlægningsfasen og på de valg, der skal træffes ved projektering af vådrum. Publikationen beskriver derudover udvalgte knudepunkter i udførelsesfasen med henvisninger til mere udførlige beskrivelser på den tilhørende CD-rom. BvB har derfor fundet det relevant at udarbejde denne vejledning, specielt rettet mod vådrum i renove ringssammenhæng. Vejledningen beskriver tre hovedtyper af badeværel ser. Alle tre typer er såkaldt tunge konstruktioner med støbt gulv og fliser på overflader. Der er i alle tilfælde tale om enkle og gennemprøvede løsninger med stor sikkerhed og en levetid på minimum 30 år. Vejledningens fokusering på de tre hovedtyper betyder naturligvis ikke, at andre løsninger ikke er brugbare ved bygningsrenovering. Badeværelser i nye tilbygninger kan være relevante ved særlige lokale forhold, ligesom såkaldt lette badeværelser kan være en nødvendig løsning, hvis ejendommen ikke kan bære en tung konstruktion. CD rom CD-rommen har fokus på udførelsesfasen og er primært rettet mod rådgivere og udførende. Med udgangspunkt i tre grundtyper af vådrum følges udførelsesprocessen fra start til slut med detaljerede illustrationer af de forskellige trin. Det elektroniske medie udnyttes blandt andet gennem udbredt brug af 3D illustrationer, hvor brugeren interaktivt kan betrag te udførelsesløsninger og knu de punkter fra de ønske de synsvinkler. CD-rommen indeholder også beskrivelse af plan lægnings- og driftsforhold, samt litteraturoversigter og henvisninger. Udarbejdelsen og udgivelsen af vejledningen er finansieret af GI - Grundejernes Investe rings fond. BvB September

6 indhold Planlægning Bygherrens valg Byggeskik Vådrummets placering Konstruktionsprincip Rumdisponering Installationsprincip Overflader og inventar udførelse Nedrivning Konstruktioner Membran Installationer Afslutning 40 drift Checkliste for vedligehold register Ordliste Litteratur 4

7 p l a n l æ g n i n g 5

8 Indlæggelse af nye badeværelser i en ældre ejendom er en kompliceret opgave. Ved plan lægningen træffer bygherren - sam men med sine rådgivere - en række vigtige valg og prio riteringer. Det handler grundlæggende om at prioritere mellem pris og kvalitet. Denne prioritering kan være afgørende for bade værel sets brugsværdi og økonomi set over en årrække. bygherrens valg Forud for beslutning om etablering af badeværelser står bygherren over for vurdering af en række forhold. Det drejer sig dels om tekniske forhold, dels om forhold omkring funktionalitet og økonomi. For at ombygningen skal blive en succes kræver det, at alle vurderinger er foretaget, og at bygherre og rådgiver har forholdt sig til dem. eksisterende forhold Størrelsen af de eksisterende lejligheder er en vigtig parameter i planlægningen af nye badeværelser. På grundlag af en teknisk vurdering af ejendommen skal bygherren beslutte, om det på rimelig måde er muligt at installere badeværelser i de eksisterende lejligheder, eller om alternative muligheder skal overvejes. - f.eks i form af lejlighedssammenlægninger eller tilbygninger. myndighedskrav Indretning af nye badeværelser skal naturligvis ske i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser. De lovmæssige krav til indretning varierer fra kommune til kommune. F.eks er bygningsregle mentets krav om to døre mellem køkken og toilet generelt bortfaldet, mens det fortsat opretholdes i eksempelvis Københavns Kommune. Det er derfor vigtigt at bygher re/rådgiver på et tidligt tidspunkt i processen afklarer med de lokale myndigheder, hvilke lokale krav der gælder sammen med bygningsreglementet. brugerdialog I nogler tilfælde etableres nye badeværelser i en byfor nyelsessammenhæng, hvor brugerne af de nye badeværelser også involveres i processen. Her er dialogen med brugerne vigtig, og det viser sig ofte, at gode ideer opstår netop i denne dialog. Dette gælder ikke mindst ved placeringen af badeværelserne i den samlede lejlighedsplan. Et godt projektforløb i forhold til beboerne er ikke alene vigtigt for et godt ombygningsresultat, men kan også smitte af på den fremtidige drift og vedligeholdelse. Gennem beboersamarbejdet kan der opstå en bedre forståelse af badeværelset som et vådrum, der skal vedligeholdes korrekt. funktionalitet Et badeværelse skal først og fremmest fungere - både i lejligheden som helhed og i selve indretningen. Det mest hensigtsmæssige vil i de fleste tilfælde være at etablere toilet og bad i et nyt rum, som kan opfylde alle krav til hygiejne og funktionsdygtige installationer. Under særlige forhold kan man vælge at etablere selvstændige bade og toiletrum eller bibeholde det eksisterende toilet og kun etablere nyt baderum. Hvis det eksisterende toilet bibeholdes, skal man være op mærk som på, at de eksisterende installationer ofte er nedslidte og skal udskiftes, ligesom gulv- og vægoverflader sjældent lever op til de hygiejnekrav, man i dag har til boligen. 6

9 æstetik Et godt badeværelse er også et smukt badeværelse - og omvendt er et smukt badeværelse oftest også et velfungerende badeværelse. Badeværelser i ejerboliger vil naturligt blive indrettet med overflader og inventar, der svarer til ejerens egen smag på udførelsestidspunktet. Ved ud lejningsboliger er det vigtigt at være opmærksom på, at der jævnligt sker en udskiftning af lejerne, og at smag og behag også ændrer sig med tiden. Ved valg af flisebeklædninger og sanitet er der et frustrerende stort udbud. Det er her et godt råd at anvende få materialer i neutrale farver, ligesom armaturer bør vælges i enkle udgaver og i gode kvaliteter. drift Udvælgelsen af de 3 typer badeværelse, der indgår i denne vejledning, er sket ud fra ønsket om at vise gode konstruktioner med en lang levetid. Der er således tale om grundkonstruktioner med en levetid på minimum 30 år. Med henvisning til afsnittet om æstetik og valg af overflader er det vigtigt at understrege, at såvel flisematerialer til gulv og vægge som sanitet og andet fast badeværelsesudstyr vælges blandt udvalget af anerkendte handelsvarer, som kan serviceres og udskiftes med komponenter, der er tilgængelige i en rimelig år række. Herved sikres driftsudgifter på et rimeligt niveau. dokumentation Det er bygherrens ansvar, at de udførte arbejder dokumenteres med henblik på korrekt kvalitetssikring. Det bør derfor være et ufravigeligt krav til rådgivere og entreprenører, at udførelsen af alle senere skjulte bygningsdele dokumenteres omhyggeligt undervejs. Systematisk fotografering er i mange tilfælde et godt skridt på vejen. økonomi Det er dyrt at etablere nye badeværelser. Der ligger derfor et stort ansvar hos bygherre og rådgivere for at skabe løsninger med høj brugsværdi og en holdbarhed og levetid, som står mål med investeringen. Badeværelset er boligens absolut dyreste rum, med en ombygningspris på ikke under kr/m 2. Ombygningen finansieres typisk med lån med lange løbetider. For at denne investering kan hænge sammen, må badeværelset mindst have en levetid, der modsvarer lånets løbetid. Et nyt badeværelse er samtidig det modernise rings arbejde, der giver beboerne den største huslejestigning. Også her vil der derfor være et berettiget krav om at få noget for pengene. Indretning af nye badeværelser bør således ske med kon struktionsprincipper, materialer og overfladebehandlinger, som er holdbare og derfor har den bedste totaløkonomi - set over en årrække. Det ligger uden for denne publikation at beskrive finansiering af nye badeværelser, men det vil altid være fornuftigt at konsultere et finansieringsinstitut på et tidligt tidspunkt i beslutningsfasen. p l a n l æ g n i n g b y g h e r r e n s v a l g 7

10 Indpasning af nye vådrum i traditionelle byfornyelses ejendomme handler om at få gammel byggeskik og nutidig renoverings teknologi til at fungere sammen. Udgangspunktet er typisk fleretages bygninger med murede eller støbte fundamenter, murede skillevægge og træbjælkelag. byggeskik Denne vejledning retter sig mod renovering af ældre etageejendomme - typisk opført i perioden 1900 til I denne del af bygningsmassen findes det største moderniseringsbehov og de fleste boliger uden tidssvarende badeværelser. Trods variationer er der samtidig en række klare fælles byggetekniske træk i bygninger fra denne periode. Fundamenter Bygningernes fundamenter er typisk grundmurede kældervægge, som er pælefunderede eller slet ikke ført til fast bund. Fundamenterne kan - alt efter opførel sestidspunkt og de oprindelige belastningsforudsætninger - være af meget forskellig kvalitet. Efter 100 års fugtpåvirkning fra grundvand og nedsivende regnvand er der stor sandsynlighed for, at bindemidler i mør telen er udvasket, fugerne forvitrede, og bæreevnen derved nedsat. Dette viser sig blandt andet i form af revnedannelser i det overliggende murværk. Ved etablering af nye badeværelser skal man blandt andet være opmærksom på, at bygningens samlede vægt forøges, hvilket medfører større belastning på ejendommens fundamenter. Jo flere etager, jo større vægtforøgelse. Vurdering af fundamenter er derfor en af de væsentlige faktorer i planlægnings- og projekteringsfasen. vægge og etageadskillelser Bygningens konstruktion består - udover fundamentet - af ydervægge, skillevægge og etageadskillelser. Eta ge adskillelserne spænder fra ydervæg til ydervæg med mel lemunderstøtning på en langsgående, muret hovedskillevæg. Øvrige skillevægge kan ligeledes være udført af murværk (typisk mod trapperum) eller være udført som bræddeskillevæg af krydslagte brædder i 2 eller 3 lag. Skillevægge af træ bæres af etage adskillelserne. De murede skillevægge er gennemgående i alle etager fra fundament i kælder til underside af loftetagen, mens placeringen af træskillevægge kan variere fra etage til etage. De har dog typisk samme placering i alle lejligheder. Etageadskillelser er oftest udført som træbjælkelag. Træbjælkelagene kan i nogle tilfælde været suppleret eller erstattet af stålbjælkelag. Etageadskillelser af træ er udført med træforskalling med puds på undersiden, et mellemlag med ler til brand sikring og lyddæmpning, og øverst en gulvbelægning af brædder, sømmet på bjælkelaget. Udvekslinger Hvor træbjælkelaget brydes af skorstene eller andre gennemføringer, er der udført såkaldte udvekslinger. En udveksling er en bjælke, der går vinkelret eller skråt på hovedbjælkernes forløb, med det formål at bære de afbrudte bjælker. Vekslen er typisk understøttet dels på det bærende murværk og dels på en hovedbjælke via en særlig tømmersamling. Udvekslingernes omfang og kvalitet kan være med til at gøre udførelsen af nye vådrumskonstruktioner mere eller mindre kompliceret. Dette kan typisk først bedømmes, når der tages hul på gulvkonstruktionen, og eventuelle overraskelser blotlægges. Hvis det passer med disponeringen af boligen, kan udvekslinger omkring skorstene være et godt sted at placere nye lodrette vådrumsinstallationer. 8

11 Ældre etageejendomme Udtrykket ældre etageejendomme bruges typisk om ejendomme opført fra ca til Med byggeloven i 1896 forsvandt bindingsværket og de bærende konstruktioner er derefter udført med murede eller støbte fundamenter og med murede yder- og hovedskillevægge. Ejendommene er samtidig stort set alle opført uden badeværelser, og i mange tilfælde også uden toilet inde i lejlighederne. p l a n l æ g n i n g b y g g e s k i k 9

12 Et badeværelse fylder, og placeringen af et nyt badeværelse er derfor en afvejning mod andre behov i boligen. Specielt i de mange meget små byfornyelsesboliger er der behov for at analysere forskellige muligheder - og tænke kreativt. vådrummets placering Hvis et nyt badeværelse skal blive et positivt tilskud til boligen, er det vigtigt, at boligen i sin helhed forbedres. Det nytter ikke, hvis en modernisering af toilet- og badeforholdene i urimelig grad forringer lejlighedens øvrige brugsværdi. Ved indpasning af nye badeværelser bør en række forhold overvejes. Først og fremmest bør lejlighedens samlede rumudnyttelse, ad gangs forholdene og lysforholdene gennemgås og analyseres. Specielt i de meget små lejligheder er der behov for at analysere de forskellige muligheder - og at tænke kreativt. Det vil derudover være nødvendigt også at vurdere en række tekniske forhold så som muligheden for udnyttelse af de eksisterende installationer, ventilationsmuligheder og kom pleksiteten af hele ombygningen. større lejligheder I større lejligheder vil der typisk være flere muligheder for indpasning af nyt badeværelse. Der vil i mange tilfælde være råd til at undvære et helt sove- eller opholdsrum, som med en forholdsvis enkel ombygning kan indrettes til et velfungerende badeværelse. Der vil også være mulighed for større opbygninger, som f.eks inddrager køkkenet i en helt ny lejlighedsdisponering. Uanset fremgangsmåde kan det være en god idé at overveje mulighederne for at forbedre opbe varingsmulighederne, som ofte er utilstrækkelige i selv større lejligheder. små lejligheder I små lejligheder på m 2 er det erfaringsmæssigt en dårlig ide at inddrage beboelsesrum. Det vil i urimelig grad forringe hele boligens brugsværdi. Indpasningen af badeværelser vil derfor her ofte inddrage både entré og køkken i samlede omdisponeringer, som optimerer udnyttelsen af den begrænsede plads. En alternativ mulighed kan være at udvide lejlighedens areal gennem sammenlægning eller tilbygning. sammenlægning af lejligheder Sammenlægning af små lejligheder giver mulighed for mere funktionelle bolig- og badeværelsesløsninger. Det vil i den situation være forsvarligt at nedlægge et værelse og bruge dele af det til badeværelse med vindue til det fri og f.eks lægge resten af rummet til et større køkken. En anden mulighed vil typisk være at sammenlægge de to tidligere toiletrum til et centralt placeret og velfungerende badeværelse. Ved lejlighedssammenlægning øges boligarealet, og den store badeværelsesinvestering bæres derfor af en større areal - og af en større årlig husleje. Det giver en forholdsmæssig mindre husleje pr. m 2, end hvis der var tale om to små boliger. tilbygninger Tilbygninger kan være en alternativ løsning for indpasning af badeværelser, specielt i små boliger. Denne publikation omfatter ikke tilbygningsløsninger, men de beskrevne principper kan naturligvis anvendes i de situationer, hvor der i forbindelse med en tilbygning indrettes badeværelser med traditionelle konstruktioner inde i bygningen. 10

13 Bad i tidligere opholdsrum Et typisk eksempel på placering af det nye badeværelse gennem inddragelse af et helt værelse. En løsning som naturligvis er mest relevant i større boliger. før før efter efter Bad i del af tidligere opholdsrum Eksempel på inddragelse af del af opholdsrum til nyt badeværelse i lille bolig. Badeværelset har ikke adgang til vindue og naturlig ventilation. før Bad i tilbygning Indpasning af nyt badeværelse gennem tilbygning på gårdfacaden. Badeværelset er placeret i tilbygningens indre, mens der samtidig er blevet plads til et spisekøkken fremme i lyset. efter p l a n l æ g n i n g v å d r u m m e t s p l a c e r i n g 11

14 Sikre og holdbare badeværelser i traditionelle byfornyelsesejendomme udføres som såkaldt tunge konstruktioner - med støbte gulve. Der er to hovedprincipper for udførelsen: Vådrum med støbt gulv på eksisterende træbjælkelag. Kan varieres med støbt gulv på en blivende forskalling af metalplader. Vådrum med støbt gulv på nye bærende vægge. konstruktionsprincip Type A støbt gulv på eksisterende bjælkelag De fleste byfornyelsesbadeværelser udføres med en støbt bund, der opbygges på det eksisterende bjæl kelag. En forudsætning er naturligvis, at ejendommens bjælkelag samt fundering kan bære den ekstra belastning. Denne konstruktionstype har været anvendt i over 50 år, og er således en meget gennemprøvet løsning. Udover partielle forstærkninger af bjælkelaget medfører løsningen ikke væsentlige indgreb i den eksisterende konstruktion. Er badeværelset helt eller delvis omgivet af stabile murede vægge, kan disse aflaste træbjælkelaget og der kan opnås en mere stabil konstruktion. Løsningen indebærer typisk opsætning af nye vægge i tegl eller porebeton for at få en god stabilitet og en mere sikker overgang mellem de forskellige materialetyper i vådrummet. Fordelene ved type A er: at man ved valg af den korrekte betontype opnår et vandtæt kar allerede i støbeprocessen. at man får en selvbærende konstruktion, som fordeler belastningen på træunderlaget. at man får tæt tilslutning til træunderlaget (god understøtning). Type b støbt gulv på metalplader En variant af metode A er at opbygge et støbt badeværelse på den eksisterende bjælkekonstruktion ved hjælp af såkaldte svalehaleplader. Badeværelsets støbte bund placeres her på en blivende forskalling af korrosionssikrede stålplader, hvorefter opkanter og videre udførelse sker som i Type A.. Svalehaleplader er en nyere konstruktion, som med gode erfaringer er benyttet i specielt mindre ejendomme med få badeværelser. Fordelene er: at støbeunderlaget er nemt at udlægge direkte oven på bjælkerne. Type c støbt etagedæk på nye bærende vægge Et helt andet konstruktionsprincip består i at placere badeværelserne på nye støbte fundamenter, hvor hver etage mures op i traditionelt murværk og afsluttes med et støbt etagedæk - som en form for indvendigt badetårn. Sådanne løsninger medfører mere omfattende - og kostbare - indgreb i bygningen, men har også de fordele: at der er tale om en selvstændig bygningsdel, som ikke belaster den eksisterende bygning. at det nye badeværelse er omgivet af vægge med stabil overflade uden materialeskift. at der kan etableres niveaufri adgang fra eksisterende rum til det nye badeværelse. 12

15 principsnit type a og type b støbt gulv på eksisterende bjælkelag principsnit type c støbt etagedæk på nye bærende vægge p l a n l æ g n i n g k o n s t r u k t i o n s p r i n c i p 13

16 Disponeringen af et vådrum skal naturligvis først og fremmest tilgodese den daglige brugsværdi i badeværelset. Dette udelukker imidlertid ikke, at der samtidig tænkes på sikkerhed og drift - at brusepladsen er placeret hensigtsmæssigt, og at der er mulighed for fornuftig rengøring og vedligehold. 14

17 rumdisponering afskærmning af vådzone Vådzonen er den del af badeværelset, som jævnligt belastes af vandpåvirkning. I små badeværelser skal hele badeværelset betragtes som vådzone. Ifølge myndighedskravene gælder det i hvert fald vådrum på under 3,25 m 2. Det er ved brusepladsen, der er den største vandbelastning, og derfor i dette område, at kravene til tæthed er størst. Placering af bruseområde bør ske så langt fra døren som muligt og i øvrigt således, at ad gangsvejen til toilet og håndvask ikke sker via bruseområdet. Kan der skabes plads, er det en god ide at afskærme bruseområdet med murvinger eller med vægge i acryl/glas, således at vandsprøjt på de øvrige overflader undgås. I små baderum er det ikke muligt, og afskærmningen af de øvrige overflader forgår her almindeligvis med et badeforhæng. væg. Herved opnås den korteste installationsføring. En sådan optimal løsning er ikke mulig i små badeværelser, hvor en ofte anvendt disponering er med toilettet til højre eller venstre for døren, håndvasken lige frem og brusepladsen placeret mellem toilet og håndvask. Det er altid vigtigt at disponere badeværelset, så der kan opnås tilstrækkelige frie afstande ud for håndvask og ved passage af toilet. opbevaring Opbevaringsplads er et problem i stort set alle lejligheder. Ved omdisponering af lejligheden i forbindelse met et nyt badeværelse kan det derfor være fornuftigt at tilgodese muligheden for at etablere mere opbevaringsplads. Enten inde i selve badeværelset, i et forrum eller i det oprindelige toiletrum. adgangsforhold Der kan både være generelle regler og lokale krav omkring adgang til toilet- og badeværelser. Disse skal naturligvis overholdes. Hvis de fysiske forhold tillader det, er det en fordel, at adgangen til badeværelset sker fra et forrum. Det er derudover hensigtsmæssigt at have niveaufri adgang til badeværelset, også selv om man ikke er gangbesværet. placering af sanitet Et badeværelse indeholder normalt mindst et toilet, en håndvask og en bruseplads. Det optimale baderum indeholder desuden plads til vaskemaskine/tørretumbler, opbevaringskabe samt evt. plads til badekar. Den optimale placering af sanitet er langs sam me vaskemaskine / tørretumbler Hvis ejendommen ikke har fælles vaskeri, eller mulighed for at etablere det, bør der i forbindelse med indpasning af et nyt badeværelse afsættes plads til vaskemaskine og tørretumbler. Disse maskiner bør placeres med mindst mulig risiko for vandsprøjt fra brusepladsen. En optimal placering vil være umiddelbart ved siden af brusepladsen, med en afskærmende væg imellem. Hvis maskinerne placeres i et forrum til badeværelset, bør gulvet i dette forrum også betragtes som vådzone - med udførelse af vådrumsmembran og flisebeklædning eller lignende sikker overflade. p l a n l æ g n i n g r u m d i s p o n e r i n g 15

18 planløsning Eksempel på disponering af meget lille badeværelse. Der er god rumudnyttelse på det lille areal og god adgang til installationsskakt fra tilstødende rum. 16

19 planløsning Andre eksempler på fornuftig disponering af mindre og forskelligt udformede badeværelser. p l a n l æ g n i n g r u m d i s p o n e r i n g 17

20 Vådrummets installationer skal være tilgæn gelige for eftersyn og reparation af eventuelle utætheder. Dette sikres først og fremmest gennem en velplaceret og velindrettet instal lationskanal. Rørføringen inde i bade værelset kan føres synligt eller skjult. Her må bygherren afveje forholdet mellem sikkerhed og æstetik. installationsprincip Indlæggelse af nye badeværelser giver et øget vand - forbrug i boligerne, som de eksisterende installationer normalt ikke er disponeret for. Ud over nye rørføringer til koldt og varmt vand vil forøgelsen af den vandmængde, som skal bortskaffes, ofte gøre det nødvendigt at udskifte eller supplere de eksisterende faldstammer. Der vil derudover opstå et øget ventilationsbehov, ligesom bygningsreglementets krav om in spek tionsmulighed af installationer samt måling af brugsvand ofte kan gøre en omlægning af installationerne nødvendig. Installationer og rørføringer er erfaringsmæssigt den del af vådrummet, hvor der hyppigst opstår vandskader, og er derfor et område, som både bygherre og rådgiver bør vise skærpet opmærksomhed. installationsskakt Nye forsyningsledninger for vand, varme, afløb og mekanisk udsugning placeres mest hensigtsmæssigt i en samlet lodret installationsskakt. Installationsskakten bør placeres med god tilgængelighed for inspektion og måleraflæsning, helst uden for badeværelset. Placeringen af skakten bør derudover ske, så den ikke står i vejen for senere ombygninger i ejendommen. Selve skakten bør ligeledes disponeres med kapacitet til fremtidig udvidelse af installationer, f.eks i forbindel se med badeværelser som udføres og tilkobles senere. Installationsskaktens møblering skal iøvrigt ske under hensyntagen til de normer, der er gældende for installationsarbejder. Rørføringer Stikledninger og rørføringer fra installationsskakten skal planlægges, så gennemføringer i vådrum mets vandtætte membran minimeres. Der bør derudover lægges vægt på at gøre alle rørsamlinger tilgængelige for inspektion og udskiftning. skjult rørføring Mange bygherrer og beboere foretrækker at føre installationerne skjult i vægge og gulv, som det sker i nyt byggeri. Skjulte rørføringer skal udføres som røri-rør (Pex-rør i tomrør). Denne løsning gør det muligt at udskifte defekte rør uden indgreb i flisebeklædning m.m. Systemets svage punkt er koblingsdåserne. Montage og tætning skal her udføres omhyggeligt i henhold til leverandørens anvisning. Man må aldrig blande systemer. Har man valgt et system fra en leverandør, skal dette system bruges i alle komponenter, således at man undgår tilpasninger, der bryder systemets tæthed. synlig rørføring Synlige rørføringer uden på flisebeklædningen er den sikreste installationsføring. Utætheder og begyndende tæringer kan konstateres straks, og udbedring kan ske uden større demonteringsarbejder. De synlige rør udføres bedst som blanke rustfri stålrør. Ulemperne ved synlige rørføring er først og fremmest æstetikken, men også det besværligere rengøringsarbejde. 18

21 skjult rørføring Eksempel på badeværelse med skjult rørføring i væg og nedsænket loft med plads til installations føringer. vådrum installationsskakt Eksempler på velindrettede installationsskakte med god tilgængelighed og plads til fremtidige udvidelser. synlig rørføring Eksempel på badeværelse med synlig rørføring udført i rustfri stål. Brusezonen er godt afskærmet fra det øvrige badeværelse ved hjælp af murede vinger (vægge). p l a n l æ g n i n g i n s t a l l a t i o n s p r i n c i p 19

22 Vådrummets overflader består i princippet af en vandtæt membran og en udvendig, synlig beklædning som f.eks fliser. Valg af overflade beklædning og inventar bør ikke alene ske ud fra farver og design, men også ud fra funktionelle og driftsmæssige hensyn. overflader og inventar vandtæt membran Vandtætheden af vådrummets overflader sikres med den vandtætte membran, der er udført på eksisterende eller nye vægge samt på det nye betongulv. De materialer, der indgår ved udførelsen af membranen, kaldes under ét for vådrumssystemet. Der skal anvendes et vådrumssystem, som indeholder både fleksibel fliseklæber og fugemørtel, samt eventuelt silikone-fugemasse til fugning i hjørner, hvor der forventes bevægelser. gulvbelægning Gulvbelægning i vådrum kan f.eks være fliser. Et afgørende kriterium for valg af gulvbelægning er kravet om gangsikkerhed. Dette kan enten opnås ved anvendelse af en flise med en speciel overflade eller ved valg af en mindre flise (f.eks. 5x5 cm), idet flere fuger giver større gangsikkerhed. Gulvfliser med glat overflade frarådes. Da tætningen i badeværelset ligger i den under liggen de beton og membran, er valget af flise i princippet mere et spørgsmål om smag og behag end om sikkerhed for vandtætning. vægoverflader Også vægoverflader udføres oftest med flisebeklædning. Det anbefales at anvende fliser med glaseret overflade, som er mest rengøringsvenlig. Af hensyn til udskiftning af enkelte fliser ved fraflytning eller lignende anbefales det at vælge en flise i et standardsortiment, som må forventes at være lagervare i en årrække. Det kan ligeledes anbefales at indkøbe et lager af ekstrafliser til brug for reparationer. 20

23 vandtæt membran I små badeværelser på mindre end 3,25 m 2 er hele vådrummet at betragte som en vådzone og den vandtætte membran skal derfor dække alle overflader i rummet, også vinduesfalse. vinduer og døre Ved disponeringen af badeværelset bør hverken døre eller vinduer placeres i nærheden af bruseniche eller anden form for direkte vandpåvirkning. Er det alligevel uundgåeligt at anbringe brusezonen nær vinduet, bør dette beskyttes mod direkte vandsprøjt af enten en skydedør i plast eller af et ekstra bruseforhæng. Døre til et vådrum bør altid være forseglet på alle kanter, så de er i stand til at modstå såvel direkte vandsprøjt (specielt et problem i små baderum), samt den vanddamp, der altid opstår ved badning. Det er derudover vigtigt, at der er en tilstrækkelig afstand mellem gulvniveau og dørtrin. Almindelige fyldningsdøre i massivt træ risikerer at opsuge fugt og få vridninger i træet, og kanaldøre risikerer at opsuge fugt i kanterne på de finér- eller træfiberplader, som danner dørenes overflader. Begge dørtyper har en begrænset holdbarhed i vådrum. inventar Badeværelsets inventar består af toiletkumme, håndvask, håndklædekroge, bruseforhængsstænger, spejle, væghængte brusearrangementer og lignende. Det er afgørende for tætheden i de underliggende membraner, at der ikke bores flere huller end højst nødvendigt for at opsætte inventaret. Derfor bør der vælges inventar med sikre fastgørelsesmetoder, fastgjort med færrest mulige skruer. p l a n l æ g n i n g o v e r f l a d e r o g i n v e n t a r 21