BACHELORPROJEKT. Betydningen af sygeplejerskens forforståelse i mødet med patienten fra overklassen med et alkoholoverforbrug.

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol BACHELORPROJEKT Betydningen af sygeplejerskens forforståelse i mødet med patienten fra overklassen med et alkoholoverforbrug. The significance of nurse prejudice in meetings with high income patients suffering from alcohol abuse. Udarbejdet af: Gitte Persson Katrine Schilder-Knudsen Marie Rose Lange Hansen Vejleder: Marie-Louise Sharp-Johansen Hold: S2011C Dato for aflevering: Antal anslag: Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 714 af 27. juni stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrift

2 Resume Opgaven er et kvalitativt studie der omhandler sygeplejerskernes relation til patienter fra overklassen med et alkoholoverforbrug og sætter spørgsmål til, hvorvidt sygeplejerskens forforståelse af denne patientgruppe har en indvirkning på behandlingen. Der er i Danmark et meget liberalt forhold til alkohol. Det viser sig, at det er overklassen, her forstået som topledere, selvstændige og personer fra direktionsgangen, der konsumerer mest alkohol. Empirien er indsamlet via semistruktureret interviews med to sygeplejersker og en tørlagt alkoholiker fra overklassen. Sygeplejerskerne syntes det var nemmere at samarbejde med patienten fra overklassen frem for patienter fra lavere socialklasse. De fandt dem klogere og nemmere at kommunikere med. Patienten fra overklassen med alkoholoverforbrug kan komme til at fremstå bedre end han er og dermed risikerer, ikke at få tilbudt relevant behandling. Side 2 af 47

3 Abstract This task is a qualitative study that deals with the relationship between nurses and highearning patients with an alcohol overconsumption issue and questions whether the preconceptions of the nurse towards these patients has an impact on treatment. Denmark has a very liberal attitude towards alcohol and it turns out that these high-earning members of society, such as senior management, self-employed owners and CEOs of large companies are those who consume the most alcohol. Empirical data was collected through semi-structured interviews with two nurses and a recovering alcoholic. The nurses thought it was easier to work with these high earners rather than low earners, as they found them smarter and easier to communicate with. Patients with an alcohol overconsumption from this social group are likely to appear better than they are, and thus might not to be offered the same treatment as others. Side 3 af 47

4 Indholdsfortegnelse 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling...(fælles) Indledning (Fælles) Problembeskrivelse (Fælles) Alkohol i tal...(fælles) Sundhedsvæsenet og sundhedspersonalets perspektiv (Fælles) Danskernes alkoholvaner (Gitte) Indledende litteratursondering (Fælles) Afgrænsning...(Fælles) Problemformulering (Fælles) Metode og Teori (Fælles) Videnskabsteoretisk position (Fælles) Fænomenologi (Fælles) Hermeneutik (Fælles) Metodevalg (Fælles) Design (Fælles) Udvælgelse (Fælles) Kontakt til informanterne (Fælles) Mislykkedes interview (Fælles) Transskriptions metode (Fælles) Etiske og juridiske overvejelser (Fælles) Metode til analyse af empiri.(fælles) Teorivalg (Fælles) Systematisk litteratur søgning (Fælles) Analyse Tema 1: Overklassens alkoholkultur (Gitte) Tema 2: Forforståelse (Katrine) Side 4 af 47

5 5.3 Tema 3: Relation (Maria) Diskussion (Fælles) Diskussion af fund (Fælles) Diskussion af metode (Fælles) Mislykkedes interview (Fælles) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste (Fælles) Bilagsliste (Fælles) Bilag Bilag Bilag 3.45 Side 5 af 47

6 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling 1.1 Indledning I dette bachelorprojekt vil fokus være på patienter med et alkoholoverforbrug. Ønsket er at undersøge betydningen af den relation der udspiller sig mellem patienten og sygeplejersken, samt hvilken betydning relationen har for behandlingen. Interessen vaktes fra tidligere kliniker, hvor vi erfarede at patienter og borgere med et alkoholoverforbrug, til tider blev mødt med stigmatiserende holdninger fra sundhedspersonalet. Desuden erfarede vi at sundhedspersonalets tilgang til patienter med et alkoholoverforbrug modificeredes alt efter, om det var alkoholikeren fra bænken eller fra det bedre borgerskab. Interessen for problematikken skærpedes yderligere, da vi på et senere valgmodul foretog et pilotprojekt. Her indgik tre interviews med sygeplejersker på en akut modtagelse. Vi ønskede viden om sygeplejerskernes oplevelser af egen tilgang til patienter med et alkoholoverforbrug. Vores projekt viste at sygeplejerskernes møde med patientgruppen generelt var præget af kompleksitet og stigmatisering. Nogle af sygeplejerskerne følte sig ikke klædt på til mødet med patientgruppen, og havde svært ved at konfrontere patienterne med konsekvenserne af deres misbrug. Alle gav de udtryk for manglende viden. Resultatet var at patienterne oftest ikke fik tilbudt de anbefalede behandlingstilbud. Især viste projektet at patienter med et solidt socialt netværk selv måtte iværksætte den nødvendige behandling. Gennem projektet har vi fundet at der er forskel på at have et overforbrug og et skadeligt overforbrug og vi har konstateret, at sundhedspersonalets tilgang til patienter med et alkoholoverforbrug varierer, afhængigt af socialstatus. 1.2 Problembeskrivelse At være alkoholmisbruger er en sygdom forbundet med stor lidelse for den enkelte, dennes familie og pårørende. Desuden koster sygdommen samfundet dyrt. Der bruges årligt op mod 13 milliarder på behandling relateret til mennesker med et alkoholoverforbrug (Kjellberg, Poulsen 2014). I beløbet indgår udgifter der er beregnet ud fra tidlig død, førtidspension, færdselsulykker, hospitals indlæggelser, fysiske som psykiske behandlinger, kriminalitet samt udgifter til information og forebyggelse (Ibid.). Side 6 af 47

7 Vi vil i det følgende afsnit beskrive betydningen af et alkoholoverforbrug set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Det er relevant da det viser, hvilke økonomiske belastninger der er forbundet med, at dele af befolkningen har et overforbrug af alkohol. 1.3 Alkohol i tal Danmark er det land i norden hvor gennemsnitsforbruget af alkohol er højst. Det anslås at ca danskere drikker over sundhedsstyrelsens genstandsgrænser som for mænd er 14 genstande og for kvinder 7 genstande om ugen (Sundhedsstyrelsen 2010) danskere har et skadeligt alkoholforbrug og ud af disse er ca danskere alkohol afhængige (Ibid.). Alkohol er årsag til 10 % af den samlede sygdomsbelastning. I 2008 var der i alt alkoholrelaterede kontakter til hospitalsvæsenet blandt borgere over 14 år (sundhedsstyrelsen 2010). Patienter med en alkoholproblematik er bredt repræsenteret i det danske sundhedsvæsen. Omkring 20 % af de patienter, der indlægges på landets somatiske hospitalsafsnit, har en behandlingskrævende alkoholafhængighed (Ibid.). Ca danskere dør som konsekvens af deres alkoholforbrug. Af disse dødsfald udgør ca. halvdelen de klassiske alkoholskader; levercirrose, pankreatitis og forgiftning (Mortensen 2010). Som nævnt bruger staten årligt omkring 13 mia. på behandlinger relateret til alkoholoverforbrug (Kjellberg, Poulsen 2014). Beløbet tager kun udgangspunkt i de alkoholmisbrugere som er registrerede, fordi de har været i kontakt med sundhedsvæsenet, via indlæggelse eller ved at have fået recept på alkoholabstinensunderstøttende midler hos egen læge. Antallet anslås reelt at være tre gange større. Det skyldes at mange i forbindelse med deres alkoholoverforbrug ikke tager kontakt til sundhedsvæsenet (Ibid.). Den største udgiftspost på 5 mia. skyldes mistet produktivitet i form af tabt arbejdsfortjeneste. Udgifter relateret til sundhedssektoren anslås at være ca. 3,4 mia. Heri er ikke inkluderet trafikulykker som alene koster 2 mia. Kriminalitet relateret til alkohol koster årligt 1,5 mia. Til sammenligning bruges der 0,065 mia. på information og forebyggelse (Ibid.) hvilket hermed udgør en forsvindende lille del af de samlede udgiftsposter. Set i et samfundsperspektiv er man bevidst om, at borgernes sundhed, og dermed sundhedstilstanden for den enkelte, er betinget af tilgængeligheden af tilbud og ressourcer, samt at sociale uligheder i sundhed har betydning (Sundhedsstyrelsen 2010). Side 7 af 47

8 1.4 Sundhedsvæsnet og sundhedspersonalets perspektiv I dette afsnit vil vi beskrive hvilke forventninger der stilles til sygeplejersken i mødet med patienten med et alkoholoverforbrug samt hvilke faktorer som kan medvirke til at sygeplejersken anvender fordomme i dette møde. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) blev indført på alle danske sygehuse i DDKM er et fælles nationalt system på tværs af den danske sundhedssektor. Den har til formål at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling af alle offentlige finansierede sundhedsydelser, gennem at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb samt forebygge fejl og utilsigtede hændelser (IKAS 2011). I DDKM står formuleret nogle standarder ud fra hvilke de pågældende sundhedsydelser bliver akkrediteret (Ibid.). Ifølge DDKM standard skal sundhedspersonalet tilbyde relevant intervention til patienter, som har en livsførelse der kan påvirke deres helbred (Ibid.). Ligeledes står der i sundhedslovens 119 stk. 3, at regionerne, i samarbejde med kommunerne, har ansvaret for den patientrettede forebyggelse. Det betyder at patienten skal informeres om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejegivende muligheder samt om konsekvensen af hvis ingen behandling iværksættes (Sundhedsloven 2014). I praksis betyder det at sygeplejersken, hvis det skønnes, skal tilbyde patienten relevant behandlingsmulighed i kommunen. Vi fandt i pilotprojektet at ikke alle patienter blev informeret om eksisterende behandlingstilbud. Sygeplejerskerne følte overvejende at de manglede uddannelse og ressourcer for at kunne varetage dette. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer pkt. 1.4 bør sygeplejersken medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønske og behov samt patientens livssituation (DSeR 2014). Forskellige patienttyper, tilhørende forskellige socialgrupper, gør det nærlæggende for sygeplejersken at anvende forskellige tilgange til den enkelte patient afhængig heraf. (Vedtofte 2009). Patienterne fra overklassen fordrer en jævnbyrdig dialog med udgangspunkt i at de ofte har forhåndskendskab til eksisterende muligheder i behandlingssystemet (Ibid.). Side 8 af 47

9 Artiklen Sygeplejersker skal spille en aktiv rolle i alkoholforebyggelse fra fagbladet Sygeplejersken skriver, at det er svært for sygeplejersker at tale med patienter om deres alkoholindtag. Der er foretaget et projekt om alkoholintervention på to medicinske afdelinger. Her identificeredes to typer sygeplejersker: De gamle erfarne der har styr på specialet, men som ikke er skolet i livsstilsområdet, og de nye mere uerfarne der har viden og vilje, men mangler gennemslagskraft (Bagh 2008). I tråd hermed udtalte sygeplejerskerne i vores pilotprojekt, at de ikke var klædt på og manglede viden. 1.5 Danskernes alkoholvaner På opfordring af WHO udfærdigede sundhedsstyrelsen i 2010, sammen med Institut for Folkesundhedsvidenskab rapporten Ulighed i Sundhed - årsager og indsatser. Formålet var at belyse hvilke faktorer der influerede på social ulighed i sundhed i Danmark, samt hvilke indsatser der kunne iværksættes (Sundhedsstyrelsen 2011). Rapporten udarbejdedes på baggrund af et politisk ønske om at øge danskernes middellevetid. Tidligere studier viste at social ulighed i dødelighed, havde stor indflydelse på middellevetiden. Formålet med den nye rapport var at analysere årsager, samt hvilke indsatser der kunne iværksættes (Ibid.). Rapporten pegede på en række indsatsområder samt konkluderede at målet om at reducere den sociale ulighed i sundhed ikke ville kunne begrænses til sundhedssektoren alene, men skulle ses som et komplekst samspil mellem individets uddannelse, sociale forhold, sundhedstilstand og beskæftigelse. Mange livsstilsrelaterede sygdomme sås størst repræsenteret blandt personer med kort uddannelse eller lav indkomst, og der hentydedes til sammenhængen mellem menneskets helbred og sociale position i samfundet (ibid.). Vedrørende danskernes alkoholvaner, tegnede rapporten til gengæld et billede af et ganske anderledes mønster. Personer med høj uddannelse drak ligeså meget, og måske endda mere, end personer med lav uddannelse, grundet forskelle i drikkemønstre. Hvor de højtuddannede drak oftere, men i moderate mængder, drak de lavt uddannede relativt mere, når de drak (Ibid.). Der gøres således op med en veletableret fordom om, at det største alkoholindtag findes blandt de lavere socialgrupper, og udfordrer dermed den mest fremherskende forforståelse Side 9 af 47

10 Rapporten Drinking successfully; Alcohol consumption taste and social status, er udfærdiget på baggrund af en undersøgelse foretaget på en stor dansk virksomhed. Formålet var at belyse danskernes alkoholvaner. Undersøgelsen repræsenterede et bredt udvalg af samfundets sociale klasser og viste, at drikke frekvensen steg med stigende indkomst og uddannelse (Järvinen, Houman, Larsen 2013). I rapporten fra regeringens Forebyggelseskommission 2009 kunne man læse at personer med mellemlang og lang uddannelse, drak mere end personer med kort uddannelse. Både Politiken og Berlingske skrev artikler, i forbindelse med udgivelsen af rapporten, der berettede, at der var flere der drak for meget blandt selvstændige og topledere end blandt lønmodtagere og studerende (Flensburg, Kaae og Ritzau). 1.6 Indledende litteratursondering Empirien til vores projekt er fundet ved bevidst tilfældig søgning, derigennem dannes et overblik over problemstillingen generelt og henvisninger til mere specifik litteratur inden for praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden kan findes (Bjerrum 2005). Der er også anvendt kædesøgning samt data fra et pilotprojekt med interview af sygeplejersker på en Akutmodtagelses på et hospital i hovedstadsområdet. Endvidere er der søgt på google og google scholar. Vi er bevidste om at google søgninger skal suppleres med andre søgninger, da denne søgemaskine kommer med uselekteret data. Derfor er sygeplejersken.dk, sst.dk, phbibliotek.dk og søgedatabasen Cinahl ligeledes anvendt. For at undgå forældet litteratur eksluderes artikler der er mere end 10 år gamle (Hørmann 2011). 2. Afgrænsning Sidder der en mand på en bænk med en øl i hånden og fem tomme flasker ved sin side opfattes han som en stakkels alkoholiker. Sidder der på bænken ved siden af fem fyrer i jakkesæt med en kasse øl foran sig, antages det derimod at det er hyggeligt, at de nok er på vej i byen og symboliserer livskvalitet. Side 10 af 47

11 Mange har fordomme om personer der indtager for meget alkohol og de forbindes ofte med alkoholikeren på bænken. Fokus i denne opgave vil være på personer med et alkoholoverforbrug fra overklassen. For at tilhører overklassen skal mindst to af følgende fænomener være opfyldt: lang uddannelse, selvstændig eller topleder samt en årsindtægt der er minimum tre gange større end den gennemsnitlige (Klassesamfund.dk) (bilag 1). Overklassen udgør 3% af samfundet. Der er skrevet få artikler om overklassens alkoholindtag og det kan skyldes flere ting. De er ikke synlige, passer deres arbejde og er ikke en belastning for den danske økonomi. De bidrager tværtimod ofte med lange arbejdsdage, højt forbrug og høje skatter. Gruppen bliver oftest først synlig når og hvis korthuset vælter og de har brug for hjælp (Ibid.). Desuden vil vi undersøge betydningen af relationen mellem patienten fra overklassen og sygeplejersken. At etablere en relation er en forudsætning for at skabe en forandringsproces (Zoffman, Kirkevold 2009). Mennesker har forskellige kompetencer og blandt overklassen, er der ofte flere intellektuelle, der er vant til at træffe beslutninger. Vi vil i vores interviews spørge ind til sygeplejerskernes tilgang når de møder denne patientgruppe og ligeledes spørge tidligere patienter, hvordan de har oplevet sig mødt. 3. Problemformulering På hvilken måde påvirker sygeplejerskens forforståelse relationen til patienten fra overklassen med et alkoholoverforbrug og påvirker denne forforståelse alkoholbehandlingen. 4. Metode og Teori I dette afsnit redegøres for hvilken videnskabsteoretisk tilgang, der er anvendt til at belyse opgavens problemformulering, valg af undersøgelsesdesign samt metode til indsamling af empiri, herunder etiske og juridiske overvejelser. 4.1 Videnskabsteoretisk position Der ønskes opnået forståelse af, hvilken betydning sygeplejerskens fordomme kan have på relationen til patienten med overalkoholforbrug. Der gøres brug af den humanvidenskabelige position hvis teori har fokus på menneskets tænkning og historie og derfor findes vel- Side 11 af 47

12 egnet (Mathar 2009). I modsætning til naturvidenskaben, hvor erkendelse sker via erfaring og sanser, opstår erkendelse i humanvidenskaben gennem forståelse og fortolkning (Ibid.). Den humanvidenskabelige tilgang betragter mennesket i sin helhed og mennesket ses som et uadskilleligt subjektivt tænkende, følende og kommunikerende væsen. (Birkler 2007). Helheden inkluderer derfor alle de relationer mennesket til enhver tid er en del af. Mennesket har således både en relation til sin fortid, nutid og fremtid (Ibid.). For patienten med alkoholoverforbrug kan det være svært at se sin fortid i sin nutid, og dermed kære sig om konsekvenserne af misbruget. Han vil ofte først kunne se sin fortid i sin nutid når han er tørlagt (Bagh 2008). I nedenstående afsnit beskrives fænomenologi og hermeneutik. Disse tilgange er valgt til henholdsvis indsamling af empiri og til analyse af denne. Både fænomenologien og hermeneutikken afviser objektiv viden, men søger i stedet at beskrive hvordan informantens livsverden viser sig ud fra hans synspunkt (Kristensen 2012) og derefter forstå via fortolkning (Dahlager og Fredslund 2012) Fænomenologi Fænomenologien tager sit afsæt i at mennesket lever i en verden, der for den enkelte har mening og betydning (Vedtofte 2009). Menneskets oplevelser og erfaringer er individuelle, fænomener som sorg, angst og smerte opleves forskelligt. Målet med den fænomenologiske videnskab er at indfange de menneskelige oplevelser og erfaringer som de viser sig i den konkrete livsverden (Birkler 2011). Den tyske filosof Edmund Husserl ( ) er grundlægger af fænomenologien. Fænomenologien søger ikke efter årsager men efter sammenhænge mellem subjektivitet og verdenen. Livsverdenen er summen af det enkelte menneske subjektive oplevelser og erfaringer (Kristensen 2012). Hensigten med interviewene er at opnå forståelse af hvilke fænomener der er i spil i relationen mellem patienten med et alkoholoverforbrug og sygeplejersken. Der ligges vægt på oplevelsen af relationen i interviewet og ikke på forklaringer. Forforståelsen sættes således i parentes (Kvale og Brinkmann 2011) Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkning eller forståelseslære. Et centralt begreb indenfor hermeneutikken er forforståelse (Birkler 2007). Ved forforståelse menes den forståelse der ligger forud for selve forståelsen, og som indeholder de forventninger, holdninger og fordomme Side 12 af 47

13 mennesket møder verden med (Ibid.). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ( ) kalder denne forforståelse for en fordom. Ifølge Gadamer er vores fordomme altid tilstede idet man altid vil have en forventning eller mening om et givent fænomen (Ibid.). Et andet centralt begreb Gadamar opererer med er den hermeneutiske cirkel, som er en metode til at forstå dele ud fra helheden og helheden ud fra delene (Ibid.). Cirklen betegner den vekselvirkning, som foregår mellem del og helhed. Delene kan kun forstås hvis helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene. Sammenhængen mellem delene og helheden bliver det meningsskabende og det som muliggør forståelse og fortolkning (Ibid.). I takt med at vi opnår ny viden, ændres og nuanceres forståelsen. På den måde dannes en del-forståelse (Ibid.). At opnå en forståelse forudsætter altid at vi har vores egen horisont. Forståelsen sker derfor i mødet mellem forskellige horisonter og er noget der overgår en, eller sker med en, når man stiller sig åben og modtagende an (Mathar 2009). Her skabes der et tredje, som befinder sig på den andens side af en selv og den anden. Det er derfor en produktiv aktivitet (Ibid.). Et grundvilkår i hermeneutikken for at opnå horisontsammensmeltning, er dialog. Dialogen er måden hvorpå de forståelsesmæssige modsætninger kan ophæves eller mindskes. Vi studerende havde ved opstarten af vores projekt den forforståelse at personer med et alkoholoverforbrug fra overklassen, camouflerede deres alkohol indtag ved primært at drikke i eget hjem, samt at sygeplejerskernes tilgang til denne gruppe var mere kompliceret end til alkoholikeren på bænken. Vores indledende litteratursondering samt vores indsamlede empiri pegede imidlertid i en anden retning. Herved blev vores forforståelse sat i spil, hvilket er en af de hermeneutiske grundtanker. I udarbejdelsen af analysen af den indsamlede empiri, sættes vores forforståelse i spil, ved at foretage en dekontekstualisering. Det vil sige at trække dele af interviewmaterialet ud af helheden. Til slut rekontekstualiseres interviewmaterialet hvilket medfører en ny forståelse af empirien. Dermed gives et muligt svar på problemformuleringen (Dahlager, Fredslund 2012). 4.2 Metodevalg Der anvendes en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor viden skabes igennem interviews. Den kvalitative metode er god til at belyse informantens individualitet og subjektive synspunkter og derved få indblik i dennes livsverden. Side 13 af 47

14 Interviewene udgør råmaterialet i analysen. Vi har ladet os inspirere af Kvale og Brinkmann (2012) og Christensen, Nielsen og Schmidt (2012). Kvaliteten af de oprindelige interviews er afgørende for kvaliteten af den efterfølgende analyse, verificering og rapportering af interviewene (Kvale og Brinkmann 2012) Design I dette afsnit beskrives hvordan empirien til besvarelse af problemformuleringen indsamles, hvilke inklusionskriterier vi har sat for vores informanter og de etiske overvejelser vi har gjort os før indsamling af data. Projektets empiri består af fire kvalitative interviews. Interviewene med to personer fra overklassen med et tidligere alkoholoverforbrug, har til formål at undersøge deres oplevelse af mødet med sygeplejersker i sundhedssystemet. Ligeledes ønskes sygeplejerskernes oplevelser med patienter med alkoholoverforbrug fra overklassen undersøgt. Under interviewene fokuseres på informanternes erfaringer, oplevelser og tanker omkring alkoholvaner og mødet med sundhedssektoren. For at afklare relevansen af problemformuleringen har vi indledningsvis søgt litteratur om emnet. Ifølge Kvale og Brinkmann kan dette med fordel bidrage til en teoretisk forståelse, så undersøgelsen bliver mere fokuseret. Som interviewere kan vores egen viden om emnet være af stor betydning for hvorvidt informanterne kan svare dybdegående på de af os udarbejdede temaer (Ibid.). Det er derfor vigtigt vi skaffer os mest mulig viden om emnet, og via tematisering fremhæver temaer, der skal bygges videre på, for at kunne stille relevante spørgsmål til informanterne (Ibid.). Der anvendes en semistruktureret interviewguide, hvor intervieweren på forhånd udarbejder temaer som ønskes belyst, men ikke så stringent udarbejdet, at der ikke gives plads til nye spørgsmål. Intervieweren gives mulighed for at frembringe ikke på forhånd kendte eller forventede temaer og bidrage til ny viden på området (Ibid.). Ligeledes sikres validiteten, da vi som interviewere vil præsentere spørgsmål udarbejdet på baggrund af temaerne, men samtidig give plads til at forfølge temaer informanterne bringer op, uden at vores forforståelse vil farve emnerne. Dermed vil en horisont udvidelse kunne finde sted. Intervieweren vil kunne opleve ny viden på området som ikke er kommet frem under planlægningen og informanten vil kunne opleve nye betydninger af det oplevede, når det beskrives spontant (Ibid.). Side 14 af 47

15 Vi vælger at interviewe to sygeplejersker og to personer med et tidligere alkoholoverforbrug fra overklassen. Alle informanterne interviewes enkeltvis, da vi ønsker at skabe trygge rammer. Herved kan informanterne fortælle om deres egne erfaringer og derved åbne op for deres livsverden. Vi er bevidste om, at det kan være svært for informanten med et tidligere alkoholoverforbrug at tale om følsomme emner fra sit hidtidige liv. Informantens udsagn vil præges af relationen og rammerne. Vi er bevidste om at informanten kun fortæller det som han har lyst til at dele (Ibid.). At informanten kan føle sig hæmmet og farvet i sine udsagn af kollegers deltagelse under interviewet, er med i overvejelserne (Järvinen 2005). Det prioriteres at de to sygeplejersker interviewes enkeltvis. De skal føle at de trygt kan fortælle om egne erfaringer, uden hensynstagen til kollegers indblanding. Ved de fire interviews vil der deltage to interviewere, men med en veldefineret rollefordeling, hvor den ene foretager selve interviewet, den anden fungerer som observant. Før interviewene koordineres rollerne, dels fordi vi er uvante med at interviewe og gerne vil lære af hinanden, dels fordi vi ønsker at få det hele med, det sagte samt måden det fremsættes på (Christensen Nielsen og Schmidt 2012). Der vil altid være en magtrelation mellem mennesker der mødes. Vi vil gøre os overvejelser omkring den asymmetriske magtrelation der kan opstå, når vi sidder to styrende interviewere på den ene side af bordet. Intervieweren i et kvalitativt interview står fra start til slut som den dagsordenssættende (Ibid.), med monopol på at fortolke det sagte (Kvale og Brinkmann 2011) Udvælgelse Det kvalitative interview kræver mange ressourcer hvis der skal laves en dybtgående analyse af den indsamlede empiri. Der anbefales nødvendigvis at interviewe mellem 10 og 30 personer, men dette afhænger af tid og økonomi. Hvis der opstår datamætning efter de første 10 personer, kan empiriindsamlingen stoppe (Christensen, Nielsen og Schmidt 2012). Vi vælger at udføre fire interviews, da dette er et bachelorprojekt med en kort tidshorisont og begrænsede rammer. Når antallet af informanter er så få, er fundene svære at almengøre. Da vores formål er at få et indblik i livsverdenen, som den opleves af vores fire informanter, vurderes de fire interviews at være tilstrækkelige (Kvale og Brinkmann 2011). Ar- Side 15 af 47

16 tiklen Sygeplejersker skal spille en aktiv rolle i alkoholforebyggelse belyser, at novicer har en mere åben tilgang til patienter med et alkoholoverforbrug end sygeplejersker med mere erfaring. De to sygeplejersker repræsenterer henholdsvis novice og ekspert, så temaerne netop belyses på baggrund af forskellige forudsætninger og erfaringer (Bagh 2008). Inklusionskriterier for sygeplejersker: - Ekspert/novice - Haft kontakt til patienter med et alkoholoverforbrug fra overklassen I vores udvælgelse af folk med et alkoholoverforbrug, har vi valgt at interviewe personer der er tørlagte, for at værne om en ellers sårbar gruppe. Inklusions kriterier for personer med alkoholoverforbrug: - overklasse - have haft kontakt med sygeplejersker i forbindelse med en alkoholrelateret behandling - kognitivt velfungerende Vi har udarbejdet et operationaliseringsskema, sådan at vores problemformulering kan gøres operationel. Det vil sige at skemaet kan bruges til at give overblik under skabelsen af interviewguiden og være med til at sikre at spørgsmålene dækker problemformuleringen (Christensen, Nielsen, Schmidt 2012) (bilag 2) Kontakt til informanterne Vi vil indlede vores kontakt til de to sygeplejersker ved først at maile til en afdelingssygeplejerske vi har kendskab til fra klinikken. I mailen vil vi fremlægge projektets formål og udtrykke vores ønske om at sidde i et uforstyrret lokale under interviewene. Hensigten er at skabe en uformel stemning med trygge rammer, så informanten føler sig tilpas ved at besvare og uddybe spørgsmålene. Dette er en forudsætning for at kunne indhente data af god kvalitet (Ibid.). Afdelingssygeplejersken formidler kontakten til de to sygeplejersker og der arrangeres tid og sted. Af hensyn til at informanterne ikke skal føle deltagelsen som en for stor tidsmæssig udfordring i en travl hverdag, planlægges interviewets varighed til min. Side 16 af 47

17 For at kunne fokusere og bevare opmærksomheden på selve interviewet, emnet og dynamikken anvendes diktafon, hvilket også letter transskriberingen af interviewet (Kvale og Brinkmann 2011). Kontakten til informanten med et tidligere alkoholoverforbrug fra overklassen, sker gennem en af interviewernes eget netværk og etableres via mail: hvor der redegøres for projektet. Interviewet foregår i informantens private hjem, hvilket kan medvirke til at han føler større tryghed ved at deltage i interviewet. Informanten er værten og vi, som interviewere er hans gæster, og han sætter de fysiske rammer (Christensen Nielsen og Schmidt 2012) Mislykket interview Der etableres kontakt til en sekretær fra Anonyme Alkoholiker via deres hjemmeside. Der tilsendes en som informerer om projektets formål og vi anmoder om at der skabes kontakt med to medlemmer der som minimum har en alkoholrelateret indlæggelse bag sig. Efter aftale med formanden for informationsudvalget ankommer alle tre interviewere til hvad vi tror er en samtale om videre planlægning af enkeltpersons-interviews. Tilstede er tre informanter, der alle har sat tid af til et gruppeinterview. Imidlertid er informanternes fokus på Anonyme Alkoholikere som organisation og ikke på de enkelte informanters livsverden. Hvorfor interviewet ikke indgår i den samlede analyse. Informanterne udgøres derfor således af to sygeplejerske og en person med et tidligere alkoholoverforbrug fra overklassen. I analysen benævnes de henholdsvis spl1, spl2 og AA. spl1: 36-årig, har været studerende på afdelingen, aktuelt seks års ansættelse. spl2: 22-årig nyuddannet sygeplejerske, ansat på afdelingen i fem måneder. AA: Gift, to voksne børn, bosiddende i nord Sjælland. Pensioneret jurist med tidligere lederstilling i stor dansk virksomhed. Har været indlagt på et behandlingscenter. Side 17 af 47

18 4.2.5 Transskriptionsmetode Ved at foretage transskription af interview fra mundtlig til skriftlig form struktureres interviewsamtalerne i en form, der egner sig til en nærmere analyse (Kvale & Brinkman 2011). En transskription fra lydoptagelse til tekst er forbundet med en række tekniske og fortolkningsmæssige udfordringer, hvilket er forsøgt imødegået ved at arbejde efter et regelsæt under transskriberingen af samtlige interviews, foretaget i forbindelse med bachelorprojektet. Reglerne er med til at sikre, at alle interviewene har samme udgangspunkt, hvilket er essentielt for det analytiske arbejde med transskriptionerne. Det er hensigten at gengive hvad der bliver sagt og derfor er informanternes udtalelser nedskrevet som de forekommer og i den rækkefølge. Da interviewene anvendes til meningsanalyse og ikke nærtekstanalyse, er en specialiseret form for transskribering ikke nødvendig (Ibid.) Etiske og juridiske overvejelser Projektet er udført i henhold til de sygeplejeetiske retningslinjer (DSeR 2014), som er udarbejdet på baggrund af FN s menneskerettighedserklæring (FN s regionale informationskontor for Vesteuropa) og Helsinki-deklarationen (World Medical Association). Dette indebærer at der forud for alle interviewene er indhentet informeret samtykke (bilag 3) som oplyser om frivillighed i deltagelsen og mulighed for at trække sig uden konsekvenser. For at udvise respekt for deltagernes værdighed, integritet og sårbarhed interviewes kun en tidligere alkoholikere. Alle data opbevares i henhold til Persondatalovens regler for personfølsomme oplysninger. (Christensen, Nielsen og Schmidt 2012). 4.3 Metode til analyse af empiri Ifølge Kvale og Brinkmann er metoden vejen til målet når formålet med undersøgelsen er eksplorativt (Kvale og Brinkmann 2011). Analyse af de transskriberede interviews giver en udvidelse af horisonten, altså forståelsen (Ibid.). Hvis princippet om legitim flerhed af fortolkninger i interviewanalyser kan accepteres, er det uden mening at stille krav om fortolkningskonsensus. Omdrejningspunktet er at give en klar beskrivelse af den dokumentation, der indgår i fortolkningen, samt hvordan Side 18 af 47

19 resultatet er fremkommet, således at efterprøvning og nyfortolkning kan foretages af andre forskere (Ibid.). Efter udarbejdelsen af de båndede interviews transskriberes de, for at skabe en mere analysevenlig struktur. Udviklingen af meningsindholdet, hvor forforståelsen sættes i spil, hjælpes dermed på vej. Meningskodning, også kaldet meningskategorisering, er egnet til analyser med fokus på mening, som netop er tilfældet i nærværende projekt (Ibid.). Meningskategorisering er en masse kategorier eller temaer. Der kan bruges begrebsstyret kodning, som er temaer eller koder, der er udviklet i forvejen, inspireret af teori, eller datastyret kodning der opstår undervejs under læsningen af interviewet. I denne opgave bruges datastyret kodning. Relationer, handlinger, hændelser, aktiviteter og konsekvenser kan kodes (Ibid.). Vi har læst og kodet de transskriberede interviews hver for sig og efterfølgende sammenlignet kodningen. Kategorierne skal beskrive handlingerne og oplevelserne hos informanten (Ibid.). I den teoretiske analyse er vi inspireret af Kvale og Brinkmanns tre fortolkningskontekster (Ibid.). Analysemetoden kan have fokus på udsagnets indhold eller personen der fremsætter udsagnet. Når fokus er på personen der fremsætter udsagnet, vil der i analysen blive spurgt til hvad udsagnet siger om informanten, og dermed om informantens selvforståelse. Når fokus er på udsagnets indhold, kan fortolkningen beriges ved at inddrage almen viden om indholdet af udsagnet, deraf ordet commonsense-forståelse (Ibid.). Til sidst anvendes en teoretisk forståelse. Denne forståelse kan overskride informantens selvforståelse og række videre end den almene viden kaldet commonsense-forståelse. Analysen udgøres af disse tre trin, selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse, og teoretisk forståelse (Ibid.). 4.4 Teorivalg Teorien om mellemmenneskelige aspekter, skrevet af den amerikanske sygeplejeteoretiker og eksistentialist Joyce Travelbee ( ) vil blive anvendt i analysen til belysning af projektets problemstilling. Travelbee benytter ikke termerne sygeplejerske og patient da hun finder de udvisker menneskets særegne træk. Travelbee går imod positivismen og finder at der inden for sygeplejen kan ske tab af medfølelse og engagement (Travelbee 2002). Side 19 af 47

20 I teorien menneske-til-menneske-forhold er der ifølge Travelbee fem faser; det indledende møde, tydeliggørelse af personlige identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse og kontakt. Tilsammen fører faserne til menneske-til-menneske forhold, og udgør den relation, der udspiller sig mellem sygeplejersken og patienten (Ibid.). Samspillet mellem patient og sygeplejerske foregår via kommunikation, nonverbalt som verbalt. Ifølge Travelbee er kommunikation et af de vigtigste redskaber sygeplejersken kan gøre brug af (Ibid.). Teorien findes anvendelig da den beskriver vigtigheden af en tæt relation for at kunne udøve god sygepleje. Den Canadiske mikrosociolog Erving Goffman ( ) udtaler at stigma handler om det sociale samspil der finder sted mellem såkaldte normale mennesker og de der bærer et fysisk, psykisk eller socialt miskrediteret særtræk, som adskiller dem fra flertallet (Goffmann 2009). Goffman inddrages i analysen, fordi projektets patientgruppe ofte er udsat for stigmatisering. Zoffmanns og Kirkevolds teorier om det relationelle forhold mellem patient og professionel anvendes ligeledes i analysen. Jeg-Du-Distanceret-Professionel Dominans, Jeg-Du-Sløret sympati og Jeg-Du-Sorteret Gensidighed er tre relationstyper, som kan opstå i mødet mellem patienten med et alkoholoverforbrug fra overklassen og sygeplejersken. Zoffmann og Kirkevold har undersøgt hvilken betydning relationen kan have, for patientens oplevelse af at blive medinddraget og lyttet til. I Jeg-Du-Sorteret Gensidighed er patienten aktiv, modsat de to andre relationstyper hvor patienten er passiv. Til trods for at de sundhedsprofessionelle anderkender denne relationstype som værende den med størst forandringspotentiale hos patienten, er det den mindst anvendte (Hansson 2012). Alt efter hvilken relationstype der anvendes, kan det have konsekvens for om patienten opnår et forandringspotentiale, og sågar resultere i at sygeplejersken præges af modvilje i relationen (Ibid.). Forskningsartiklen Relation og deres forandringspotentiale udviklet i vanskelig diabetesomsorg (Zoffmann og Kirkevold 2009) er oprindeligt skrevet om diabetesomsorg, men vi finder den anvendelig til vores projekt, da den beskriver betydningen af de tre relationsty- Side 20 af 47

21 pers indvirkning på samspillet mellem patienten og sygeplejersken. Derfor skønnes artiklens fund at kunne overføres og have relevans til vores patient gruppe. Rapporten Ulighed i sundhed årsager og indsatser (Sundhedsstyrelsen 2011) samt rapporten Drinking successfully: Alcohol consumption, taste and social status findes relevante til anvendelse i analysen. 4.5 Systematisk litteratursøgning Søgeordene til den systematiske litteratursøgning på både CINAHL og Den Danske Forskningsdatabase, har været alcohol, alcohol overconsumption, alcoholism, nurse, attitude, stigma og prejudice. Søgeordene hentedes fra allerede kendte artikler (Hørmann 2011). Inspirationen til søgeord fik vi fra de artikler og den faglitteratur der anvendtes til problemstillingen samt artiklerne fra pilotprojektet. Boolske operatorer er anvendt ved kombinering af søgeordene. OR anvendtes når flere poster på søgningen ønskedes, og AND ved indskrænkning af søgningen. Ved for mange poster blev der sat tidsmæssig begrænsning på, så der kun fremkom artikler udgivet efter år 2000, hvilket samtidig gav den seneste viden indenfor problemstillingen (Hørmann 2011). CINAHL (Cumulative Index to Nursing and Allied Health) har tilknyttet omkring 3000 tidsskrifter, hovedparten er indenfor sygepleje og de fleste artikler skrevet på engelsk (Ibid.). Rapporten Drinking successfully: Alcohol consumption, taste and social status (2013) blev fundet i Den danske forskningsdatabase med søgeordene alcohol consumption. Rapporten indikerer tendensen til at alkoholindtaget stiger med stigende løn og uddannelsesniveau. Rapporten: Ulighed i Sundhed blev fremskaffet via Sundhedsstyrelsen. En peer reviewed forskningsartikel blev fundet på Cinahl med søgeordene; alcohol and nurse and conseptions. Den beskriver et kvalitativt studie fra 2008, hvor 10 hjemmesygeplejersker interviewedes vedrørende deres opfattelse og holdning til alkohol og alkoholisme. Artiklen peger på at sygeplejerskernes personlige syn på patienternes ansvarlighed i forhold til deres misbrug, har betydning for tilgangen til patienten og dermed behandlingen. Artiklen Nurses and alcohol-related problems fandtes relevant til trods for at den er udgivet i Den beskriver sygeplejerskeres holdninger over for patienter med et Side 21 af 47

22 alkoholoverforbrug. Studerende har en mere positiv indstilling overfor patientgruppen. Jo flere års erfaring sygeplejersken har, jo mere misfornøjet og negativ i sin holdning bliver hun. Den negative holdning påvirker såvel behandling som personale på hospitalet. 5. Analyse Afsnittet indeholder analyse af den indsamlede empiri, fremkommet ved semistrukturerede interviews. Ud fra meningskategoriseringen fremkom tre temaer: Overklassens alkoholkultur, forforståelse og relation. 5.1 Tema 1: Overklassens alkoholkultur Opgaven omhandler personer med et alkoholoverforbrug fra overklassen. Det skønnes relevant at beskrive gruppen i et særskilt tema. Gruppen adskiller sig socioøkonomisk fra øvrige alkoholoverforbrugere. Deres overforbrug accepteres, fordi de drikker i sociale sammenhænge og i forbindelse med deres arbejde. I det følgende afsnit tages udgangspunkt i udsagn fra AA og nogle af hans udsagn perspektiveres i henhold til ovenstående. Ja det startede i høj grad da jeg startede inde på denne der berømte bygning og der var det jo almindeligt at vi i ledergruppen startede dagen med morgenmøde. Her blev serveret morgenmad med portvin og sherry. Senere på dagen var der formiddagsmøder hvor der blev serveret øl og snaps. Vi drak øl og snaps hver dag. Når klokken så blev fire kom der whisky på bordet. Min øverste chef var også alkoholiker og jeg vil påstå at jeg ikke havde fået en karriere hvis jeg ikke drak dengang. (AA 2014) AA udtaler at det var helt igennem legitimt og almindeligt at drikke alkohol i arbejdstiden...vi drak øl og snaps hver dag... (AA 2014). Tendensen underbygges i rapporten Drinking Successfully der beskriver at især blandt mændene i toppen af virksomhedshierakiet anvendes alkohol som middel til at styrke kollegiale relationer og fremme karrieren (Jarvinen, Houman, Larsen 2013). AA fortæller at for hans vedkommende har alkoholen haft gavnlig indflydelse på hans karriere.. og jeg vil påstå at jeg ikke havde fået en karriere hvis jeg ikke drak dengang (AA2014). Man kan ifølge rapporten slippe af sted med at Side 22 af 47

23 indtage rigtig meget alkohol hvis man drikker den rigtige slags i de rigtige fora. Omgivelserne reagerer først når personen opfører sig socialt uacceptabelt (Ibid.). Den danske alkoholkultur finder det socialt acceptabelt at drikke alkohol ved festlige lejligheder og i fællesskab med andre. Brydes disse regler ved at man f.eks. sidder på en bænk og drikker alene, opstår stigmatisering nemt. Overklassens behov for at distancere sig fra de lavere socialklasser har udmøntet sig i en alkoholkultur med et mere sofistikeret forhold til alkoholen, og et repertoire bestående af dyre rødvine, cocktails samt special øl fra små lokale bryggerier, hvor kendskab til vinslottets eller bryggeriets oprindelse knyttes som historie til alkoholen, foretrækkes (Ibid.). Rapporten beskriver to fænomener; smagen af frihed og smagen af nødvendighed. Smagen af frihed er netop frihed til at vælge ting, der fremmer selvforherligelsen (Ibid.). Det handler ikke kun om at drikke den rigtig slags alkohol, i det rigtige selskab, men i lige så høj grad om at lægge distance til middelklassen. En fyldt kalender som angiver at der tages aktiv del i børnenes skole og fritidsaktiviteter, og at personen selv er aktiv i den lokale golfklub, vidner om overskud og høj status (Ibid.). Omkring fænomenet, smagen af nødvendighed, har personen fra overklassen ligeledes behov for at distancere sig. Han drikker aldrig alene i det offentlige rum og aldrig uden en anledning Jeg lagde mærke til at når jeg kørte op til stationen sad der sådan nogle på bænken og drak øl. Jeg tænkte stakkels mennesker og tænkte at jeg var privilegeret. Jeg var privilegeret fordi jeg kunne stå op om morgenen og passe mit arbejde (AA 2014). AA s udtalelse omkring alkoholikeren på bænken, ses ikke kun som udtryk for hans eget behov for at distancere sig. Det er også udtryk for at alkoholikeren på bænken har forbrudt sig imod det socialt acceptable, ved at sidde på en bænk og drikke midt på dagen, tilsyneladende uden anledning. AA er bevidst om sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser og han griner tilmed af dem. Sundhedsstyrelsens tal siger jo 3 om dagen. Det kunne jeg ikke bruge til en skid. Haha 3 om dagen (AA 2014). Uagtet viden om sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser og egen indsigt i, at han drikker over denne grænse, føler han sig privilegeret i forhold til alkoholikeren på bænken. Det kan være et udtryk for, han opfylder egne og samfundets normer for, hvornår det er acceptabelt at drikke, og han stiller derfor ikke spørgsmålstegn ved sit eget overforbrug. Det kan tværtimod tænkes han frygter at alkoholafholdenhed vil efterlade en distance til det etablerede fællesskab og derved også tab af status samt indflydelse på arbejdspladsen. Side 23 af 47

24 AA blev spurgt, om han i mødet med sundhedspersonalet under sit ophold på behandlingsstedet, oplevede at de havde en afgørende indflydelse på at hans behandling lykkedes. Dertil svarede han: nej det vil jeg ikke sige nej Det var erfaringsudveksling med de andre patienter..det tror jeg at det var det der var skelsættende at jeg ikke var den eneste idiot der ikke kunne finde ud af det... (AA2014). AA s udtalelse kan være udtryk for at han overfor sundhedspersonalet har behov for at iscenesætte sig selv, ved at distancere sig fra personalet. Det kan være hans måde at opretholde en facade i forsøget på at bevare sin værdighed. Modsat kan det også være et udtryk for at sundhedspersonalets tilgang til patienterne er så professionel, at patienterne ikke oplever deres behandlingsmetoder som værende et overgreb på deres identitet. 5.2 Tema 2: Forforståelse De to sygeplejersker har begge en nærtstående pårørende fra overklassen, der er kendt med alkoholoverforbrug, og begge udtrykker at det har påvirket deres syn på og behandling af disse patienter. Hos sygeplejerskerne kom det til udtryk på denne måde jeg har jo selv oplevet igennem min barndom, så det er noget personligt i mig, som rør mig og gør mig utryg, som jeg også bliver ked af og tænker, hvad tænker du på? (spl2 2014). faktisk har jeg en papfar som netop var denne der pæne klasse og faktisk også fik at vide at han ikke skulle drikke mere og han døde faktisk også af det (spl ). Udsagnene kan tolkes som at de to sygeplejersker ikke kan sætte egne erfaringer og følelser fra fortiden, vedrørende mennesker med alkoholoverforbrug, i parentes, men at de møder patientgruppen med en forforståelse. Begge sygeplejersker er bevidste om at de har en forforståelse, der påvirker deres syn på patientgruppen. Og begge udtrykker de finder der er forskel på patienter med et alkoholoverforbrug fra lavere socialklasser og patienter fra overklassen. Vedrørende denne forskel, siger spl2 følgende om patienterne fra overklassen: Side 24 af 47

25 Jeg tror lidt øhh, nu skal man passe lidt på hvad man siger, for det er ikke særligt pænt, men jeg tænker lidt, ej det lyder bare rigtigt frækt, men min erfaring er at de er klogere (spl2 2014). han var klar over hans problem, han vidste godt at han skulle i bedring han var åben omkring det og talte om det, hvor dem fra den lavere social klasse ikke rigtig har ville erkende at de havde et problem (spl2 2014). På spørgsmålet om det kan være svært at hjælpe patienter med alkoholoverforbrug, siger spl1 Det må så være ham fra bænken af, der kommer ind gentagne gange med en promille på 4 og egentlig bare kommer ind for lidt omsorg, og som man egentlig ikke kan komme ind på, som er her på hans præmisser og som ikke kan samarbejde (spl1 2014). Jamen, jeg ved ikke, altså det må være noget med menneskesyn at gøre, eller man bliver måske træt af at se på alkoholikere, når man arbejder på sådan en afdeling, man tænker at der er så mange syge mennesker, og der er mange der synes man spilder sin tid på dem (spl1 2014). De beskriver en forskel mellem socialklasserne, og oplever patienterne fra overklassen som klogere og mere samarbejdsvillige. Spl 1 fortæller at ham fra bænken bliver indlagt gentagne gange. Det kan tolkes som manglende behandlingsmotivation og efterlader følelsen af, at behandling alligevel ikke nytter noget. Når sygeplejerskerne ikke mener at patienterne fra de lavere klasser er motiverede for behandling, kan det lede til at misbruget ses som selvforskyldt og resultere i dårligere behandling. At bruge ressourcer på patienter med alkoholoverforbrug, som ikke kan sammenarbejde, beskriver spl1 som spild af tid, når der er så mange syge mennesker der har brug for hjælp. Som konsekvens får patienten fra lavere social-klasse måske ikke sufficient behandling. En grund til at spl1 synes det er spild af tid kan hænge sammen med, at det biomedicinske syn er det herskende inden for sundhedsvæsnet. Når spl1 udtrykker at patienten fra overklassen vidste at han havde et problem, kan det ses som, at han har lettere ved at leve op til de normer der sættes for acceptabel adfærd, hvorfor han ikke i samme omfang stigmatiseres som patienten fra lavere socialklasse. Side 25 af 47

26 Teoretisk forståelse Jeg- Du- Distanceret professionel Dominans kendetegnes ved at der udspiller sig en distance mellem patienten og den professionelle, hvorimod Jeg- Du- Sorteret- Gensidighed er baseret på relationen og medinddrager patientens perspektiv (Zoffmann og Kirkevold 2009). Når spl1 udtrykker at patienter fra lavere social klasser er indlagt på egne præmisser og ude af stand til at samarbejde, kan det skyldes at hun i mødet med patientgruppen bruger sin forforståelse og Jeg- Du- Distanceret professionel Dominans. Den er baseret på de professionelles perspektiv og indskrænkes til biomedicinske eller typiske problemer. De professionelle forventes bedst at kunne vurdere patientens problemer og dermed egenrådigt finde løsningerne (Ibid.). Det kommer bl.a. til udtryk ved at sygeplejersken har den styrende rolle. At denne patientgruppe kommer ind gentagne gange med en promille på 4 (spl1 2014), kan opfattes af sygeplejersken som at patienten under tidligere indlæggelser ikke har taget imod de faglige råd og den hjælp der er givet, hvilket forventes i den Jeg- Du- Distanceret-Professionel Dominans (Ibid.) Når sygeplejersken gentagne gange erfarer dette, oplever hun sin negative forforståelse til patienten med et alkoholoverforbrug fra lavere socialklasser bekræftet. Herved kan der opstå modvilje overfor patienten, og sker det vil sygeplejersken ikke længere rette fokus på patientens problem, men i stedet på patientens personlighed. Patienten vil ikke længere føle sig set eller forstået som menneske, men reduceret til en genstand (Hansson 2012). Når sygeplejerskerne følte at patienterne fra de højere klasser var mere imødekommende, er det måske nærmere tegn på at de levede op til sygeplejerskernes normer og forforståelse, end at sygeplejerskerne gjorde brug af Jeg- Du- Sorteret Gensidighed. Heller ikke hos overklassen opnåedes forandringspotentiale. Den bedste mulighed for forandringspotentiale skabes ved at etablere en relation, byggende på ligeværd med plads til at udforske svære følelser og forskellige opfattelser (Ibid.). En sparsom relation og mangelfuld inddragelse af patienten kan medføre at patienten oplever sig stigmatiseret. Side 26 af 47