Høring - Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb.

Transkript

1 Høring - Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb. Økologisk Landsforening har med interesse modtaget EU Kommissionens grønbog om modernisering af offentlige indkøb til høring. Grønbogen er et vigtigt politisk signal fra Kommissionen om en parathed over for at skabe bedre udviklingsmuligheder for de offentlige indkøb. Herunder den innovation og forbedrede miljøtilstand som offentlige investeringer kan fungere som motor for. Økologisk Landsforening sætter pris på udsigterne til forenkling og større fleksibilitet, lettere adgang for små og mellemstore virksomheder, og ikke mindst en sammenhæng mellem politikrelaterede hensyn som fx grønne offentlige indkøb. Europa 2020 strategien har ressourceeffektivitet som et centralt mål for Europa. I strategien nævnes offentlige indkøb som et instrument til fremme af bæredygtige og ressourceeffektive samfund. En succesfuld revision af udbudsdirektivet spiller en væsentlig rolle for fremme af en offensiv efterspørgsel af innovative og bæredygtige markedsløsninger og er dermed et instrument til bedre ressourceeffektivitet i EU. Økologisk Landsforenings høringssvar bygger på erfaringerne med samarbejde med kommuner, som gerne vil stille krav om kvalitet, økologi, bæredygtighed og lokale fødevarer, samarbejde med Partnerskaber for grønne indkøb i regi af Miljøstyrelsen, samt tæt dialog med fødevare producerende virksomheder. Dvs. erfaringer fra jord-til-bord. I vores eksterne samarbejder i Danmark er vi ofte blevet mødt med et ønske om at udbudsdirektiverne er mere klare, enkle og smidige, særligt i forhold til mulighederne for at inkludere særligt miljøkrav Økologisk Landsforening har i dette høringssvar ikke mulighed for at svare direkte en til en på de 114 spørgsmål i grønbogen, men har indkredset de væsentligste fokusområder. Vi vil gerne bistå med det videre arbejde i denne proces. Hovedsynspunkter De væsentligste spørgsmål ved en revision af EU s udbudsdirektiver set fra Økologisk Landsforenings perspektiv: Det skal være muligt, at pålægge ordregivende myndigheder forpligtelser vedrørende, hvad der skal indkøbes. Fx med obligatoriske krav eller kriterier vedrørende varers karakteristika (eksempelvis minimumskrav for indkøb af økologiske fødevarer). Det skal være muligt at henvise direkte til EUs egne miljømærker, herunder EU's økologilogo, ved udbud og ikke alene til kriterierne bag miljømærkerne (primært Blomsten). Dette ekstra trin (at indkøbere skal henvise til kriterierne bag mærkerne eller lignende) har skabt usikkerhed blandt indkøberne om legaliteten ved at stille krav om miljømærkede produkter ved udbud. Det er helt centralt at myndigheder må stille krav om at en visse andel varer overholder EU's økologiforordning, og er mærket med EU's økologilogoet. Det vil gøre offentlig indkøb til en drivkræft for udvikling af bæredygtige økologisk produktion, med de fordele det har for miljøet, biodiversitet, dyrevelværd mm. Det skal også være muligt at stille krav om overholdelse af krav under andre offentlige miljøordninger, som f.eks. Danmarks Økologiske Spisemærkeordning, samt at leverandører tilbyder konkrete dokumentations service, som skal anvendes for overholdelse af miljøordninger.

2 Udbudsreglerne bør være så enkle og tydelige som muligt. Når reglerne i udbudsdirektiverne er uklare eller indviklede, så fører det meget forvirring med sig i anvendelsen af udbudsdirektiverne og der bliver hurtigt skabt uhensigtsmæssige praksisser eller fejlagtige opfattelser af, hvad der kan lade sig gøre. Det er her vi er i dag. I tillæg til en revision af udbudsdirektivet er der behov for en liste over anerkendte standarder, der kan anvendes til vurdering af leverandørens miljøforhold fx EMAS, Blomsten, ISO standarder, BS standarder, FSC mærket, osv. En sådan liste vil i særdeleshed kunne hjælpe indkøbere og leverandører, såfremt direktivets krav om tilknytning til kontraktgenstanden løsnes. Det skal være muligt at imødekomme politik om bæredygtighed, dvs. krav om lokalt producerede varer, af hensyn til klima og miljø, hvor fordele for miljø og klima kan dokumenteres. Uddybende kommentarer SPM. 6: Skal tærskelværdierne hæves? Økologisk Landsforening anbefaler, at man overvejer at hæve tærskelværdierne for varer og tjenesteydelser til 5 mio. Det er Økologisk Landsforenings erfaring, at der ikke er udenlandske tilbudsgivere, der byder ind på opgaver omkring den nuværende tærskelværdi. Tærskelværdien for både stat, kommune og region bør være ens alt andet skaber forvirring hos tilbudsgiverne samt besværliggør evt. samarbejde mellem stat og kommuner. SPM. 62: Åbner tekniske specifikationer op for at indfri andre politikmål? Ikke i tilstrækkelig grad. Mulighederne for at inkludere miljø- og sociale krav i de tekniske specifikationer er i dag for vanskelige. Der er behov for klare og mere smidige regler. Det vil gøre det lettere og enklere at fremme bæredygtig produktion, hvis reglerne mere klart hjemler, at der stilles krav til bæredygtig produktion som led i tekniske specifikationer for et givent produkt. Hvis en del af de relevante krav, som er nødvendige for at sikre en fuldt bæredygtig produktion alene kan indarbejdes i kontraktvilkår, så giver det en mere uigennemskuelig udbudsprocedure og ufuldstændige beskrivelser af, hvad der reelt forlanges af den bagvedliggende produktion. I tillæg til en revision af reglerne på dette område er der behov for konkrete produktspecifikke guidelines til de sociale kriterier, tilsvarende Kommissionens toolkit til grønne indkøb. Eventuelt som annex eller som hjælpeværktøj ved siden af udbudsdirektivet. Uden bedre muligheder for at stille f.eks. sundheds eller miljøkrav, herunder miljømærkningskrav, til indkøb, stilles de offentlige arbejdsgivere dårligere i forhold til konkurrence om arbejdskraft, eftersom private virksomheder vil have langt bedre muligheder for at skabe en stærk sundheds og miljøprofil, herunder i forhold til madordninger. SPM. 66: Ens vilkår for alle virksomheder? Vedr brug af informationsteknologier: Kommissionen kan lade sig inspirere af den japanske model, hvor leverandører kan melde ind i en samlet database om hvilke miljø- og energikrav deres produkter lever op til. Derved kan indkøberne benchmarke produkterne. Dette kunne være et tillæg/hjælpeværktøj til mere effektive offentlige indkøb og samtidig skabe transparens for virksomhederne.

3 SPM. 69: Vurdering af kandidatens egnethed Kommissionen kunne undersøge nærmere, muligheden for indførelsen af en egnethedsvurdering eller en miljøserviceattest, der beskriver leverandørers miljøforhold og sociale forhold over for indkøberne. Tilsvarende den type attester som indkøberne i dag kan kræve omkring de økonomiske forhold. SPM. 70: Økonomisk mest fordelagtige tilbud-ændring af eksisterende regler; herunder kun at afskaffe kriteriet om den laveste pris; og at begrænse brugen af priskriteriet eller den vægt, de ordregivende myndigheder kan tildele prisen Direktivet skal ikke begrænse den ordregivende myndigheds mulighed for at vægte hensyn til bæredygtighed og miljø over pris eller i samspil med pris Tredje mulighed for tildelingskriterier ud over den laveste pris og det økonomisk mest fordelagtige tilbud? Det er et indtrængende ønske om, at direktivet klart giver hjemmel til at offentlige myndigheder stiller krav, som ikke nødvendigvis giver dem selv en økonomisk fordel, men som tilgodeser bredere samfundsmæssige hensyn. SPM. 73: Hensyn til livscyklusomkostninger Der bør dog være proportionalitet mellem proces og kontraktgenstand. SPM : Bestemmelser om kontraktens udførelse Det er generelt Økologisk Landsforenings vurdering, at udbudsreglerne skal give mulighed for at understøtte politikspecifik lovgivning som f.eks. miljøkrav, sociale krav mv. EU s udbudsdirektiv skal fortsat været fokuseret på processen, men bør samtidig indeholde nogle mere smidige muligheder for at dokumentere f.eks. overholdelse af miljøkrav. Man skal dog sikre proportionalitet, da inddragelse af for mange og eventuelt irrelevante hensyn af politisk karakter, vil gøre det svært for mindre virksomheder at afgive tilbud. F.eks. har en virksomhed med to ansatte ikke en ligestillingspolitik, fleksjobbere mv. SPM. 78: Bedste måde, hvorpå ordregivende myndigheder kan hjælpes med at verificere kravene of udvikling af "standardiserede" overensstemmelsesvurderinger og dokumentation samt mærkning? Man skal stille krav om miljømærkning, herunder økologimærkning af fødevarer, dvs. økologiske fødevarer som bærer det Europæiske økologimærke. SPM : Om tilknytning til kontraktens genstand Miljøkrav skal i videre udstrækning kunne knyttes til produktionsprocessen, end det er tilfældet i dag. Udbudsdirektiverne skal som minimum lette mulighederne for at stille miljøkrav og krav om miljøledelse for eksempel EU s miljøledelsessystem EMAS ved udbud. Krav skal kunne dokumenteres, og vurderingen af hvilke krav der stilles skal vurderes ud fra dette perspektiv. Hvis der ikke efterspørges dokumentation, er der desværre firmaer, der afgiver ukorrekte oplysninger. Endelig skal det sikres, at processen ikke bliver så kompliceret, at det risikere at udelukke mindre virksomheder fra at afgive tilbud.

4 SPM. 82.1: Bør kravet om, at specifikationer vedrørende proces- og produktionsmetoder skal være knyttet til produktets karakteristika ved definitionen af tekniske specifikationer, lempes, så det bliver muligt at medtage elementer, der ikke afspejles i produktets karakteristika? Ja, kravet bør lempes. Det bør være lettere end det er i dag at stille krav om sikring af bredere samfundsmæssige bæredygtighedshensyn end det er i dag. SPM. 82.2: Mener De, at EU's regler for offentlige indkøb skal tillade, at de ordregivende myndigheder anvender udvælgelseskriterier baseret på virksomhedsmæssige karakteristika, der ikke er knyttet til kontraktens genstand (f.eks. krav om, at tilbudsgiverne har indført en ligestillingspolitik eller ansætter en bestemt procentdel af bestemte kategorier af mennesker, som f.eks. jobsøgende, handicappede osv.)? Ja. Det er en vanskelig balancegang og der bør ikke gives frit spil. Der skal sikres proportionalitet. Men balancen skal rykkes i forhold til i dag, så der i højere grad kan stilles krav om varetagelse af bredere samfundsmæssige hensyn. SPM. 82.4: Mener De, at EU's regler for offentlige indkøb skal tillade de ordregivende myndigheder at pålægge bestemmelser om kontraktens udførelse, som ikke er direkte knyttet til leveringen af de pågældende varer eller tjenesteydelser (f.eks. krav om, at ordregiveren tilbyder børnepasningsfaciliteter til de ansatte, eller at de tildeler en vis del af betalingen til sociale projekter)? Ja, under visse betingelser, jf også svaret på SPM SPM. 83: Skal krav til indkøb være med til at opnå andre politikmål? Ja. Der er absolut uudnyttede potentialer. Det skal være tilladt at stille krav om at fødevarer overholder EU's økologistandarder, således at offentlige indkøb kan være en drivkraft for opnåelse af samfundsgoder som miljø, natur, dyrevelfærd mv. Et tæt link mellem miljømærkekriterier og EU anbefalinger/krav om indkøb kan skabe positive synergier, idet miljømærkekriterierne repræsenterer et forhandlet resultat om de mest relevante miljøkrav blandt en bred aktørkreds fra NGO til erhvervsliv. SPM. 83: Eksempler på landes indkøbspraksis Partnerskab for offentlige grønne indkøb, der dels sætter minimumskrav til miljøkrav i indkøbet, dels eksperimenterer med kriterier der kan fremme markedet - i et tempo der samtidig kan holde økonomisk. Her inddrages minimumskrav om økologiske fødevarer, målt efter den danske statskontrollerede ordning: Det økologiske spisemærke. Forum for bæredygtige indkøb, der har til formål at udbrede viden om og fokusere på indkøbernes mulighed for at fremme innovation og miljøhensyn. Green Cities samarbejde på tværs af seks kommuner Det økologiske danmarkskort - overblik over de 98 kommuners økologiandel i bespisningen, lanceret i februar 2011 i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. SPM. 84: Skal krav integreres i produktspecifik lovgivning eller indføres via EU regler for offentlige indkøb

5 Både og. EU s udbudsregler skal skabe de rette rammebetingelser og gøre processen smidig så det bliver en selvfølge at anvende den offentlige efterspørgsel offensivt. Det kan blive vanskeligt at formulere generiske krav til alle indkøb via udbudsregler. Vores erfaring er, at dette gøres mest operativt gennem en produktspecifik tilgang, hvorfor dette bør integreres i den produktspecifikke tilgang, som vi ser det inden for GPP og udvikling af fælles kriterier for grønne indkøb og som vi ser det inden for Clean vehicle direktivet. Det skal være muligt at henvise direkte til EUs egne miljømærker ved udbud og ikke alene til kriterierne bag miljømærkerne (primært EU økologilogoet og miljøblomsten). Dette ekstra trin (at indkøbere skal henvise til kriterierne bag mærkerne eller lignende) har skabt usikkerhed blandt indkøberne om legaliteten ved at stille krav om miljømærkede produkter ved udbud. SPM. 89: Administrative byrder I tillæg til et revideret udbudsdirektiv er der behov for tydelige udmeldinger, tydelige fortolkninger og vejledninger til offentlige indkøbere. Et eksempel kunne være udarbejdelse af guidance/toolkit til europæiske indkøbere om kriterier de bør anvende til bæredygtige indkøb. Dette er en administrativ lettelse for både indkøbere og for leverandører. Tidlige, tydelig og trinvise krav bør være nøgleord. Tidlig udmelding til leverandører giver markedet tid til at forberede sig. Tydelig i form af velbeskrevne kriterier. Trinvis i form af løbende opdateringer og stramninger efterhånden som markedet udvikler sig, således at et ambitiøst niveau fastholdes. Miljø- og energikrav og sociale kriterier skal formes samlet og gå i takt, det har de offentlige indkøbere brug for. Selv om det er adskilte policy-områder i EU og i medlemslandene, bør der ske en fælles udvikling og koordinering af vejledende minimumskriterier for bæredygtige indkøb, således at miljø, energi og sociale kriterier anskues samlet. Indkøberne, som skal anvende kravene i en sammenhæng ved udbud og indkøb tænker ikke energi, miljø og sociale forhold som adskilte områder. Overvågning Der bør udvikles et enkelt og effektivt system til overvågning/monitorering af, hvordan det går med indsatsen for bæredygtige indkøb i EU, herunder EU s målsætning om 50% grønne indkøb. Der bør udvikles et system, som er integreret med de indberetninger der allerede sker (evt. baseret på eurostat data), således at indkøberne ikke skal melde ind flere steder. Dette vil være en forenkling i forhold til dag, hvor indkøberne skal udfylde omfattende spørgeskemaer. SPM. 114: De vigtigste spørgsmål i denne grønbog Se indledningen i dette notat, hvor de fem væsentligste udfordringer fra Økologisk Landsforenings perspektiv er beskrevet. Det er helt centralt at myndigheder må stille krav om at en visse andel varer overholder EU's økologiforordning, og er mærket med EU's økologilogoet. Det vil gøre offentlige indkøb til en drivkræft for udvikling af bæredygtige økologisk produktion, med de fordele det har for miljøet, biodiversitet, dyrevelværd mm.