TEMAMAGASIN # 2. hjælp - det hjælper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAMAGASIN # 2. hjælp - det hjælper"

Transkript

1 TEMAMAGASIN # 2 hjælp - det hjælper Bedre Psykiatri Ungdom August/2013

2 Temamagasin #2 Bedre Psykiatri Ungdom Livjægergade København Ø Telefon // Find os på Facebook // facebook.com/bedrepsykiatriung Redaktion // Ansvarshavende redaktør: Christian Hansen Caroline Beyer Emma Brygman Jacob Bülow Hansen Jacob Lejbach Sørensen Jasmin Richter Maria Glud Andersen Mette Høyer Monica Alí Theodórsson Marie Oline Viuff Layout & grafik // Maria Søbæk Lykke Hvem er BPU? Bedre Psykiatri Ungdom er organisationen for unge pårørende til psykisk syge. Vi arbejder for at gøre livet og hverdagen lettere for unge pårørende til psykisk sygdom. Dette gør vi på to måder. Dels har vi samtalegrupper for unge pårørende, hvor vi skaber et forum for at tale om psykisk sygdom med andre, som er i samme båd som en selv. Her er der mulighed for at dele oplevelser, erfaringer og følelser uden at samtalen bliver præget af tabu og fordomme. Udover samtalegrupperne med de pårørende arrangerer og deltager Bedre Psykiatri Ungdom også i events, som skal skabe fokus på de problemstillinger, unge pårørende oplever. Endelig producerer foreningen en række materialer, der skal fungere oplysende og aftabuiserende. Disse materialer skal hjælpe med at åbne de pårørendes omgivelser for problemstillingerne, som de unge pårørende oplever i deres dagligdag og derved modarbejde tabu og fordomme. Læs mere på eller skriv til hvis du har spørgsmål eller ønsker at blive frivillig eller medlem.

3 Indhold Info om BPU 4 Hvem er BPU? Leder Vi vil skabe rum for de pårørende Artikel Søstre på afstand Artikel Recovery - psykiatriens humanisering? Artikel Tidligere patienter ansættes for at styrke psykiatrien Digt Det fineste jeg ved Info om netværksgrupper Artikel Hjælp til selvhjælp Artikel Min maniske far g Artikel Når pårørende bliver inddraget i behandlingen Artikel De pårørende og deres møde med psykiatrien Hvis du vil vide mere Generel information til dig som pårørende Artikel På lukket afdeling Redaktionen anbefaler 3 stærke film om pårørende Digt I takt Artikel Er sårbarheden hullet? Artikel Kunsten at lykkes på trods Tegneserie Kaffepausen

4 Vi skal skabe rum for de pårørende Af Christian Hansen I dette temamagasin nummer to har vi arbejdet ud fra spørgsmålet hvordan kan vi hjælpe hinanden? Udgangspunktet har været, at rigtig mange mennesker i Danmark er berørte af psykisk sygdom, men det betyder langt fra, at der er rum til at tale om det. Med magasinet vil vi gerne medvirke til at skabe en ramme, som gør det muligt at tale om det at være pårørende. I det første magasin stod begreberne tabu og stigmatisering centralt. Det gør de fortsat, og vi forsøger at bløde tabuet omkring psykisk sygdom op gennem en række personlige beretninger, som tydeligt viser, at der gemmer sig rigtige personer bag de psykiske diagnoser. For at vi som samfund kan hjælpe hinanden, er vi nødt til at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og ikke den enkelte diagnose. Det er mennesker med individuelle forskelle og behov, og derfor må vi aldrig sætte lighedstegn mellem person og diagnose. Dette illustrerer Sandra i artiklen På lukket afdeling, da hun under sin indlæggelse oplevede andre mennesker, der tog afstand fra hende. Hun fik at vide, at hun ikke var sig selv og svarer: Nej, selvfølgelig var jeg ikke mig selv, ellers havde jeg nok ikke været i den situation. Mange af de personlige beretninger i magasinet ender godt. Det er dog ikke udtryk for en holdning til, at målet med den psykiatriske behandling nødvendigvis skal være, at den psykisk syge bliver kureret og normaliseret, men nærmere at den psykisk syge skal kunne fungere med sin sygdom. Dette er også en grundantagelse i recovery-perspektivet, som breder sig inden for den psykiatriske behandling, og som er omtalt i artiklerne Recovery psykiatriens humanisering? og Tidligere patienter ansættes for at styrke psykiatrien. Et andet element i recovery er, hvordan de pårørende kan spille en aktiv rolle i forbindelse med behandlingen. Dette er omtalt i De pårørende og deres møde med psykiatrien. Det er vigtigt, at vi som samfund skaber plads til, at man kan skille sig ud, og vi kan kun komme vores berøringsangst for psykisk sygdom til livs, hvis vi indser, at det er rigtige mennesker, vi har med at gøre. Ligesom hovedpersonerne i artiklen Min maniske far, der fortæller om deres opvækst med en psykisk syg far og først og fremmest husker faren som den kærlige og åbensindede person han var og ikke som den psykisk syge patient. Det skal altid være et mål i samfundet, at der er rum til forskellighed og omsorg for de af os, der har særlige behov. Det er de psykisk syge, men det er også de pårørende. Det er ikke et krav, at vi alle skal kunne vejlede andre mennesker i, hvordan de tackler en vanskelig situation. Men det må ikke medføre, at vi tager afstand, fordi vi ikke ved, hvad vi skal sige til dem. Det vigtigste, og i mange tilfælde det eneste vi kan gøre, er at være åbne, så pårørende og psykisk syge ikke kun skal være henvist til at tale med professionelle behandlere for at tale om de ting, der er svære i livet. 4 BPU TEMAMAGASIN Juni/2013

5 SChristinas søster er psykisk syg med psykoser, depression og angst. De to søstre har haft et tæt og intimt forhold gennem hele barndommen, alligevel vælger hendes søster at stoppe kontakten til familien gennem sygdomsforløbet. Christina er en afvist pårørende. Af Marie Oline Viuff østre på afstand To gange har hun mødt sin søster gennem det sidste år. Tilfældigt. Den ene gang var ved en sandwichbar på Købmagergade, et dejligt møde, hvor de omfavner hinanden. Søsteren har overskud til at spørge ind til hende og er rolig og lyttende. Christina har savnet sin søster med en sugende længsel og nærmest drømt om, at sådan et tilfældigt møde ville ske. Den anden gang var helt anderledes. Søsteren kunne slet ikke rumme at møde Christina og så ud som om, hun bare gerne ville forsvinde. Søsteren fortæller om fornemmelser, Christina har hørt hende tale om så mange gange før. At hun ikke kan finde fodfæste. Hun føler sig splittet. At hun ikke kan mærke sin kerne. Mødet varede ti minutter og efterlod en fortvivlet og magtesløs Christina. Virkelighedsflugten Som børn og op til teenageårene havde de to søstre et usædvanligt tæt forhold. I en hård opvækst var de helt specielle og fortrolige for hinanden, og søsteren havde en beskytterrolle over for Christina. Christina ringede til hende som den første, når hun skulle have et godt råd eller trøst, for søsteren var god til på en kærlig måde at få hende til at se tingene anderledes. Søsteren var det mest empatiske menneske, Christina kendte til i verden. For omkring ti år siden begynder søsteren at få det dårligt og må opgive skolelivet. Hun får professionel hjælp og starter et arbejde med sig selv, der bølger sig videre op gennem årene, tiltager i intensitet og kaster sig frem og tilbage stadig i dag. For omkring fire år siden indlægges hun for første gang. På dette tidspunkt stopper hun også med sit arbejde, først på grund af ondt i ryggen, hun bliver sygemeldt og får understøttelse. En vinternat for et par år tilbage får søsteren et angstanfald og ringer til en veninde, der bliver så bekymret, at hun straks tilkalder politiet. De henter søsteren i hendes lejlighed, og hun bliver indlagt. Herfra er søsteren indlagt i kortere og længere perioder. For Christina har søsteren gjort en bevægelse, som hun kalder for en virkelighedsflugt. Hun beskriver det således, at søsteren efter barndommen har siddet fast i en offerrolle, som hun stadig ikke har formået at flytte sig ud af skyggerne fra. Hun hører for eksempel søsteren udtrykke, at hvis nu samfundet havde været indrettet på en hel anden måde, og børn blev behandlet på en helt anden måde, så var hun ikke blevet syg. I Christinas ører kommer dette til at lyde som en undskyldning, hvor det er lettere at kritisere normalen og flytte sig væk fra den, når det ikke går så godt, end at tage ansvaret på sig og kæmpe for at komme tilbage. Hun beskriver, hvordan søsterens arbejde med sig selv har formet sig: Et konstant forsøg på at finde meningen med livet og sig selv, men inde i sig selv. Altså ikke realisere sig selv ved at få en skidefed karriere eller et eller andet, men realisere sig selv gennem det spirituelle, åndelige, søgende og så videre. På et eller andet tidspunkt bliver det skadeligt. ( ) Og det tror jeg har været meget udslagsgivende for, at hun er endt med at blive så syg. Hendes empatiske søster er blevet absorberet i sig selv. Uldsokker og accept Èn bestemt hændelse ændrer dog ved alle Christinas tanker og vurderinger omkring søsterens sygdom. Christina besøger hende, hvor hun er indlagt på en afdeling. Med sig har hun sit gode humør og et opmuntrende kort med et kærligt billede af de to. Ind på værelset træder hun. Rummet er klinisk og hvidt. Søsterens tøj er klinisk og hvidt. På fødderne har hun dog to røde uldsokker. Og i ansigtet flyder ulykkeligheden. Søsteren kan ikke håndtere det glade kort. Hun kan ikke håndtere Christinas besøg eller væsen. Hun kan ikke engang håndtere hendes trøst. Fra dette øjeblik går det op for Christina, hvor syg søsteren er, og hun dropper på stedet alle fordomme, de falder fuldstændig fra hinanden. Tilbage er blot en helt primitiv kærlighed, fordi hun er hendes søster. Det er dyb omsorg. I starten havde hun ellers tænkt, at det måtte være det rigtige at stille krav til søsteren for at hjælpe hende. Som pårørende fik Christina med egne ord lyst til at ruske og give personen et ordentlig gok i hovedet, og banke noget fornuft ind i hovedet på hende. Al dén frustrationen synker til jorden. Herfra er der kun for hende at lytte og trøste og prøve at forstå.

6 Afvist som pårørende Efter hændelsen på afdelingen trækker søsteren sig tilbage. Hun har aldrig eksplicit sagt til familien, at hun ikke vil have kontakt. Hun er bare stoppet med at svare på beskeder, tage telefonen og lave aftaler. Hun er jo ikke rigtig interesseret i at have mig som pårørende. Så min rolle som pårørende i dag er at være så tålmodig som muligt. Christina gisner om, at det måske er svært for søsteren at møde de forventninger, man som familie har til hinanden og de forventninger som søsteren måtte have til sig selv. Gennem sygdomsforløbet har søsteren stort set også skiftet hele sin omgangskreds ud og har fået venner, der er det samme sted som hende selv. Hun er også gået over til at leve i et mere alternativt miljø med spiritualitet og åndelighed. Christina gætter, at søsteren har svært ved at rumme dét, som man kalder normalen. Og vurderer at det også er derfor, vennerne er blevet skiftet ud undervejs. Det, der er normaliteten for dig eller mig, er det, som får hende til at føle sig unormal. I dag ved hun godt, at hun kun kan hjælpe sin søster ved at acceptere alt, hvad der er i søsterens liv lige nu. Over for søsteren må hun lade falde til jorden, hvad der hedder forestillinger om normalt og unormalt, bare være tålmodig og lytte. Når en person er syg på den måde, er det ikke noget, man kan gøre sig klog på. Det tror man, at man kan langt hen ad vejen men det kan man ikke. Det er kun personen selv. dér, hvor du ligger i din seng og græder. ( ) Du skal nok blive glad igen. Hun anbefaler, at man som pårørende med en vis stædighed må bidde sig fast i sit eget liv, gøre det man plejer, se venner, kæreste og familie, snakke om nogle andre ting og gøre gode ting for sig selv. Man hjælper sig selv ved at fokusere på det, der gør én selv glad. Andre kan hjælpe Christina som pårørende ved at lytte, hvis hun rammer ind i frustrationer eller sorg igen. Det er dog også befriende for hende ikke at snakke om sygdommen og bare sludre om en masse andre sager. Lige nu er familien alligevel magtesløse og kan kun gisne. Sin søster kan Christina også hjælpe selv på afstand. Lige nu støtter hun ved at være ekstremt tålmodig, lade alting køre i søsterens tempo og ved at smide fordomme og forestillinger om normativitet. Hun kan møde hende der, hvor hun er, hun er syg. Hun kan tilbyde at lytte og at være der. Jævnligt sender hun en kort besked med kærlig ordlyd. Om søsteren værdsætter denne gestus, ved hun ikke. Christina savner sin søster og har lidt stort tab ved ikke at have hende i sit liv. Hun kan blot håbe og indtil videre være: søster på afstand. Navnet Christina er et pseudonym. Hovedpersonens rigtige navn er redaktionen bekendt. Sådan kan vi hjælpe hinanden Efter en tid mærker Christina en helt speciel sorg, der udspringer fra hende selv. Søsteren eksisterer godt nok, men hun er der jo ikke, og Christina lander i et chok: hun har mistet sin søster. Sorgen bliver altoverskyggende, og det bliver svært for hende at tænke på andet og se de andre gode aspekter i hendes liv. Det bliver også en katalysator for, at andre problemer kommer til overfladen. Efter en tid begynder hun at tage sorgen alvorligt, og hun får gennem sin læge henvisning til psykologtimer, fordi hun er pårørende til en psykisk syg. Den professionelle kan fortælle hende, hvordan hendes reaktion er forståelig, og at der er god grund til hendes sorg. Hun siger: Typisk så har man jo en tendens til, at man slår sig selv helt vildt oven i hovedet og siger: Nu må du også komme op på hesten igen. Men da hun indser alvoren af situationen, hjælper det, og efter et halvt års tid letter sorgen. Og dette er også hendes ord til andre, der står i lignende situationer. Det er helt okay, at du bliver nødt til at tale med en professionel om de følelser, der kommer ( ) Det er kun ved at gennemgå sorgen, at du kan komme ud af sorgen. Du bliver nødt til at sluge den BPU TEMAMAGASIN Juni/2013

7 psykiatriens humanisering? Recovery-begrebet er et relativt nyt fænomen inden for psykiatrien, især i forbindelse med de tungere diagnoser som skizofreni og alvorlige depressive tilstande. Hvad er den egentlige betydning af recovery-begrebet, og hvorfor er dette fænomen opstået? Af Mette Høyer Arnhild Lauveng, en norsk psykolog og ph.d., præsenterede sin selvbiografi om sin historie som skizofren gennem 10 år i et større forum. Her fortalte hun, at nu var hun rask. Dette fik en psykiater blandt tilhørerne til at rejse sig og fastholde, at hun stadig måtte være skizofren (Lauveng, 2008). Psykologen Patricia Deegan beskriver sit eget sygdomsforløb, som om det ikke handlede om hende, som den person hun var, men om hendes skizofreni (Deegan, 2008) 1. Derfor besluttede hun sig for at blive forsker i skizofreni og psykiatri, både som en vej til at blive rask og for at arbejde til en alment bedre forståelse for og behandling af de alvorlige sindslidelser. Den svenske psykolog, Alain Topor, har forsket i det, han kalder vendepunkter. Vendepunkter betegner de begivenheder og forhold, som kan opleves i forbindelse med at blive rask efter langvarige alvorlige psykiatriske lidelser, som skizofrene og alvorlige depressive tilstande, lidelser, som man har anset for at være kroniske (Topor, 2005). Han påpeger, at der findes dokumentation for, at mange med disse lidelser er blevet raske og nævner eksempler på videnskabelig dokumentation af dette, som stammer tilbage til det 19. århundrede 2. Topor skelner mellem at komme sig helt, komme sig socialt og komme sig helt og socialt. Dette er vigtigt, fordi man tidligere mente, at psykiatriske patienter altid ville være sårbare efter behandlingen. Det er mere reelt at tale om de mulige perspektiver og muligheder frem for at fastholde en stigmatisering: en gang ramt altid ramt. Du er mere end din diagnose Lægernes diagnostiske sprog og den psykiatriske kontekst kan opleves mere eller mindre umyndiggørende. Sygdommen bliver det centrale problem, og personen depersonaliseres og fratages magten over sit eget liv. Lauveng og Deegan beskriver begge, hvordan de ikke var en diagnose, en lidelse, en sygdom, mens de oplevede omverdenens opfattelse af dem som sådan, i det psykiatriske behandlingsregi. Ligesom de oplevede, at når medicinens virkning slog igennem, og deres symptomer blev hæmmet, så ville man stadig ikke se dem som raske personer, men stadig som syge personer, som havde et behov for forsat behandling, både medicinsk og miljøterapeutisk. I organiseringen af den psykiatriske behandling i dag er man begyndt at inddrage recovery-perspektivet. Det er udviklet i USA (Davidson, 2010), men har bredt sig internationalt. Der er en række gode grunde til dette. Med dette perspektiv sættes den enkelte person i centrum, uagtet hvilken diagnose personen er blevet tildelt. Den centrale antagelse inden for recovery-bevægelsen er, at uanset hvad man fejler, så er man mere end dette. Man er ikke en diagnose, man har måske en. Diagnosticering af en lidelse eller tilstand bør ikke anvendes som identitetsbetegnelse af patienter, den unikke patients person bør ikke reduceres i det daglige behandlersprog. Personen bærer på en lidelse, men er meget mere end denne lidelse. 1 Se 2 Harding, 1988; Kegan, 1982; Keh-Ming L. & Kleinman, 1988).

8 Recovery-fænomenet betegner altså både en praksis og et principielt perspektiv på de mentale lidelser, de sygdomsramte og behandlingen. Recovery er et låneord fra engelsk og betyder at blive helbredt, at komme sig oven på en lidelse eller en ubalance. Når den engelske betegnelse fastholdes, er det fordi, der er tale om en ny bevægelse både uden for men også inden for den psykiatriske behandlingsmodel. Man kan mene, at begrebet recovery bare er nyt vand på en gammel suppesten, men det er ikke helt korrekt. Det fremgår af nye danske lærebøger i psykiatri, at hensigten med anvendelse af dette begreb er at opnå det bedst mulige helbred og den bedst mulige livskvalitet (Simonsen & Møhl, 2010). Det understreges, at man ikke er sin diagnose, men man lever med den, og det bør man have mulighed for på bedste vis, dvs. på egne præmisser og støttet af den psykiatriske indsats. Der lægges vægt på at inddrage personlige værdier, håb, styrkelse af selvtillid, egne valg og ønsker, kort sagt den syges motivation og egen holdning til sin situation. Med fremkomsten af recovery-begrebet og den øgede fokusering på rehabilitering har man fået fokus på, at patienten skal kunne klare sig bedst muligt. I denne sammenhæng er det mindre væsentligt, om man er blevet RASK, dvs. at man hverken i adfærd eller selvoplevelse udviser tegn eller symptomer på sygdommen. Den lægelige definition på at blive rask er netop at blive symptomfri, både mentalt og fysiologisk. Imidlertid vil vi alle være påvirkede af et alvorligt sygdomsforløb, selv efter at vi er kommet os ovenpå dette. Selv mennesker med en alvorlig skizofren lidelse kan være velfungerende på mange områder, selv om de oplever symptomerne på lidelsen. Det svarer til helbredelsen af kræftlidelser, man bliver heller ikke erklæret RASK efter disse uden samtidig at blive informeret om en øget risiko for, at kræften kan opstå igen inden for de nærmeste år. Humanisering af psykiatrien? Psykiatriens historiske udvikling har ændret sig. Fra at bestå af psykiatrisk behandling (medicin og i nogle tilfælde også terapi) ses nu en øget inddragelse af socialsektoren. Med udviklingen af Socialpsykiatrien blev behandlingen suppleret med en indsats for at styrke en social rehabilitering. Måske er recovery-bevægelsen udtryk for en udvikling af psykiatrien, til fremme for et mere humanistisk perspektiv på de mentale lidelser og de mennesker, som stifter bekendtskab med dem. Måske kan dette bidrage til et ændret syn på sygdomme, lidelser og velbefindende inden for behandlingskulturen. Det vil være en positiv udvikling, hvis behandlingens formål ikke blot defineres som fravær af symptomer, men først og fremmest har til formål at støtte den individuelle patient i at finde sin egen bedste måde at leve med disse lidelser og på den måde blive mere end dem, også i samfundets øjne. Det er netop dette aspekt ved recovery-bevægelsen, som kan medvirke til at opløse den aktuelle stigmatiseringstendens over for mennesker med mentale lidelser, herunder også de lettere lidelser, såsom stress, funktionelle lidelser og andre følgevirkninger af det aktuelle arbejdsmarked. VIL DU LÆSE MERE ELLER SE DOKUMENTATIONEN FOR DENNE ARTIKEL, SÅ SE HER: -Lauveng, A. (2008). I morgen var jeg altid en løve. Akademisk Forlag. -Simonsen, E. & Møhl, B. (2010). Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag. -Topor, A. (2005). Fra patient til person. Akademisk Forlag. -Davidson, L. R. J. S. J. (2010). Roots of the Recovery Movement in Psychiatry : Lessons Learned. Wiley. -Deegan, P. (2008). Recovery from mental disorders, a lecture by Patricia Deegan. -Harding, C. M. (1988). Course Types in Schizophrenia: An Analysis of European and American Studies. Schizophrenia Bulletin, 14, Kegan, R. (1982). The Evolving Self. Problems and Process in Human Development. Harvard Univesity Press. -Keh-Ming L. & Kleinman, A. M. (1988). Psychopathology and Clinical Course of Schizophrenia: A Cross-Cultural Perspective. Schizophrenia Bulletin, 14,

9 TIDLIGERE PATIENTER ANSÆTTES FOR AT STYRKE PSYKIATRIEN Region Hovedstaden har påbegyndt et forsøg, hvor folk, der tidligere har været patienter, ansættes til at støtte syge samt styrke de sundhedsprofessionelle i et mere brugerinvolverende og recovery-orienteret arbejde. Af Monica Ali Theodorsson Region Hovedstadens Psykiatriudvalg blev i 2010 enige om, at der er behov for en indsats i forhold til udvikling af såkaldte bløde værdier så som recovery-området, inddragelse af patienter og deres pårørende. Gennemførelsen kræver uddannelse til personalet og en udvikling af behandlings- og organisationskulturen. Der er afsat 5 mio. kr. i budget 2013, hvoraf 1,3 mio. kr. er afsat til ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund i døgnafsnit. Dette kaldes Peers support- metoden og er en internationalt anerkendt metode til at styrke de sundhedsprofessionelle i at arbejde mere brugerinvolverende og recovery-orienteret og samtidig yde støtte og skabe erfaringsudveksling fra tidligere bruger til patient. Der er i år igangsat et pilotprojekt, hvor der er blevet ansat fire medarbejdere med brugerbaggrund på to åbne og to lukkede døgnafsnit. Peers support-metoden drejer sig om, at medarbejderen med brugerbaggrund yder støtte til en bruger. Medarbejderen med brugerbaggrund kan med egne erfaringer, empati, gensidig respekt og forståelse hjælpe brugeren til at komme igennem den livskrise, det er at få stillet en diagnose. Medarbejderen med brugerbaggrund kan formidle gode metoder, der kan forkorte krisen og dermed forbedre brugerens livskvalitet. Medarbejderen med brugerbaggrund skal desuden også samarbejde med det øvrige personale og gøre disse mere recovery-orienterede. Personalet instrueres bedre i forståelse af brugernes behov og formidling af bløde værdier. Eksempelvis at der findes vigtige supplementer til medicinen i form af terapi, og at der er håb for at komme sig. Projektet skal evalueres inden udgangen af 2013 med henblik på justering, kvalificering og beslutning om fremtidig udbredelse. Formanden for Region Hovedstaden Psykiatri- og Socialudvalg, Arly Eskildsen ( SF), har udtalt, at Peers support-metoden kan hjælpe med til, at de indlagte patienter har kortere indlæggelsestider, har færre genindlæggelser, mindske overmedicinering og i sidste ende øge patienternes muligheder for helbredelse. I FORBINDELSE MED DETTE FORSØG ER MAN BEGYNDT AT OMTALE PATIENTER SOM BRUGERE. DET FINESTE JEG VED Sommerblomster fylder, de farver dagen lang det fineste jeg ved; lærker, smil og fuglesang. Men solen slår for hårdt, og jeg misser blindt til vejrs Skønt smukke farvelader, sorthed sætter sig på tværs. To hænder smelter sammen, men hører ikke hjemme. Sommernatten lyser, hos dig føler jeg et gemme. Jeg glemmer, glad og smiler for her går vi hånd i hånd. Men hjerte-hængsler ruster, vores stilhed føles tom. Da mørket endelig falder, er jeg stjernefuld og ked. Alligevel er det dig! Det aller fineste jeg ved. Simone Sarah Rasmussen 9

10 Netværksgrupper for unge pårørende Samvær og viden Det kan være svært og føles ensomt at være ung pårørende til en psykisk sårbar. Men det behøver det ikke være. Derfor har vi i Bedre Psykiatri Ungdom oprettet Netværksgrupperne. Netværksgrupperne er et mødested for ligesindede i uformelle rammer, hvor vi taler om stort og småt. Om rollen som ung pårørende, om diagnoser, behandlingsvæsen, oplevelser og erfaringer eller om noget helt sjette. Det handler om det, der fylder i hverdagen. Netværksgrupperne er for alle unge pårørende mellem 18 og 30 år. I netværksgrupperne får du: Indsigt i din rolle som pårørende Viden og værktøjer til at håndtere din relation til den psykisk sårbare Mulighed for at tale åbent med andre unge i samme situation Vi deler viden og erfaring gennem samtaler i gruppen og med input fra foredragsholdere udefra. Netværksgrupperne ledes af erfarne facilitatorer, og alt vi taler om, forbliver inden for gruppen og lokalernes fire vægge. Grupperne foregår en dag om ugen i aftenstimerne på Livjægergade 20 på Østerbro og varer to timer. Er du ung pårørende til en psykisk sårbar, og har du lyst til at hyggeligt samvær med ligesindede, så kontakt os på tlf: , eller besøg vores hjemmeside Ansvarlig for netværksgrupper: Daniel Burgaard. Mail: bp-ungdom.dk, telefon:

11 Hjælp til selvhjælp BPU s netværksgrupper er et mødested for unge pårørende, hvor de er i centrum. Netværksgrupperne og deres facilitatorer arbejder på at gøre de unge pårørende bevidste om deres situation og give dem mulighed for at danne netværk med ligestillede. Af Jacob Bülow Hansen Som pårørende vil man altid gerne være den bedst mulige støtte for den psykisk syge. Men det kan desværre ikke altid lade sig gøre. Nogle gange fordi man ikke har den nødvendige viden om den stillede diagnose. Andre gange fordi man ikke har kendskab til selve arbejdet med den psykisk syge. Mange ender derfor med at føle sig magtesløse og føle skyld. Det forsøger BPU at lave om på med deres netværksgrupper. Et trygt mødested Netværksgruppen er et trygt mødested, hvor unge pårørende kan udveksle erfaringer, møde andre der står i samme situation som dem selv og få redskaber, der kan hjælpe dem i deres dagligdag med en psykisk syg. Selv om mødet altid bliver planlagt af en facilitator, der også er tovholder under selve forløbet, foregår det altid på de pårørendes præmisser, fortæller 23-årige, psykologistuderende Simon, der er facilitator i en af netværksgrupperne. Hvert møde tager udgangspunkt i de pårørende og deres problemer. Derfor har vi har altid en tæt dialog med dem, så vi i fællesskab kan vælge mødets overordnede faglige tema, med udgangspunkt i de konkrete udfordringer de pårørende har inde på livet. De pårørende skal lære at sætte grænser Særligt to redskaber er relevante, når de unge skal have hjælp til at afklare deres rolle som pårørende. Det kan nemlig være svært både at være en støtte for den psykisk syge, samtidig med at man kender ens egne begrænsninger og giver sig selv lov til at være sig selv, så man ikke bliver medsyg. At have empati er selvfølgelig en god ting. Men man skal passe på med at have for meget. Hvis man er for empatisk bliver det svært at skabe overskud for sig selv i sit eget liv, og så bliver man aldrig en hjælp for den psykisk syge. Derfor taler vi tit med de pårørende om grænsesætning, fortæller Simon og uddyber, Ved at sætte grænser reduceres muligheden for, at de pårørende bliver medsyge. Det er helt afgørende, at de pårørende får afklaret deres rolle som pårørende, så de ved, hvornår noget er deres ansvar, og hvornår hjælpen skal komme fra en fagperson. De skal forstå, at de hverken kan eller skal helbrede den psykisk syge. Det er ikke deres rolle. De skal være en del af deres liv og på den måde være en støtte. Dialogen er et vigtigt element Men det handler ikke kun om at lære de pårørende om forskellige redskaber. Mange bruger også netværksgruppen til at møde andre pårørende, der står i samme situation som dem selv. Og derfor er dialogen et vigtigt element under møderne. Mange af deltagerne kommer også for at møde andre, der har lignende problemer, oplevelser og følelser ved at være pårørende. De vil gerne tale og udveksle erfaringer med andre, der som dem står i en svær situation. Derfor nytter det ikke noget, at netværksgrupperne kun fokuserer på lange, faglige oplæg om eksempelvis grænsesætning eller forskellige psykiske diagnoser. Simon og de andre facilitatorer i netværksgrupperne ser det også som en fordel, at de pårørende gerne vil fortælle hinanden om deres situationer fra hverdagen. Det gør det lettere for facilitatorerne og deltagerne at se, hvornår de skal anvende redskaberne og hvordan. Til netværksgrupperne kan de pårørende for eksempel få viden om rollefordeling i forhold til dem selv som pårørende, og personen de er pårørende til. Ved at lære deres rolle som pårørende at kende kan de forbedre kontakten til den psykisk syge og få nemmere ved at leve deres liv som pårørende. En stor succes De unge har taget godt imod netværksgrupperne. Den netværksgruppe, Simon er facilitator for, er blevet en stor succes. En typisk netværksgruppe har seks møder, men denne er blevet forlænget med tre ekstra. Deltagerne har skabt en enorm indbyrdes tillid og tør åbne op og fortælle om deres konflikter. Og når hele forløbet er slut, har de valgt at fortsætte selvstændigt, hvilket jeg meget glad for. Det viser, at de har fået noget ud af vores forløb og har kunnet bruge de redskaber, vi har tilbudt dem. Og så fortæller det jo også, at de har mødt nogle mennesker, som er begyndt at betyde meget for dem, og som de fortsat gerne vil se. 11

12 af Jasmin Richter Fra min far har jeg lært, at man godt må være barnlig og tosset i en firkantet verden, og at det kan bidrage til større oplevelser i livet. Søstrene Lotte på 31 og Trine på 35 mistede deres far for nogle år siden. I dette interview fortæller de, hvordan det var at vokse op med en far, der både var kreativ, opfindsom, kærlig, nærværende og samtidig fraværende og psykisk syg. Mit første spørgsmål er henvendt til lillesøsteren Lotte, der sidder helt afslappet og tilbagelænet i stolen. Hvordan vil du beskrive jeres far som person? Tosset! Lotte smiler fra sin plads i stolen, da hun svarer mig. Hun har altid været stolt af hendes far og hans alternative måder at udtrykke sig på. Hun fortæller, hvordan hendes far altid gjorde en stor dyd ud af at servere is med stjernekaster i, og at han valsede rundt med en kæmpestor blomsterhat på hovedet i den periode, hvor han interesserede sig for botanik og var forelsket. Vores far var ekstremt kærlig og anerkendende, men hans sygdom gjorde, at han ikke gjorde ting på samme måde som normen, siger Trine og fortsætter: Blandt andet smurte man ikke madpakker eller spiste sammen hver aften ved middagsbordet. Han var tit i kælderen eller ikke hjemme, siger hun. Trine forklarer, hvordan hendes legekammerater havde instrukser og regler derhjemme, imens hun selv ikke havde nogen. Da Lotte og Trines mor og far blev skilt, boede Lotte mest hos moren, men hun husker tydeligt weekender hos hendes far, hvor der indimellem blev serveret brændt ravioli. Det hele kørte bare ligesom derud af, siger Lotte, imens hun smiler for sig selv. Da jeg spørger søstrene om, hvorvidt de allerede som små tænkte, at deres far var anderledes end andre voksne, svarer de JA i munden på hinanden. Begge tænkte de, at deres far var anderledes end andre voksne, men ikke at han var decideret psykisk syg. Det var først på et tidspunkt, hvor jeg boede alene med ham, at der opstod en ubehagelig episode, og at jeg direkte tænkte, at der var noget galt, siger Trine. Trine fortæller, hvordan hendes far en aften i frustration havde smidt med bøger, sagt nogle ondskabsfulde ting til hende og til sidst havde endt med at smide 12 BPU TEMAMAGASIN Juni/2013 hende ud på gaden i hendes natkjole. Hele episoden gjorde, at der skete en forandring. Min far gik fra at være anderledes til at være syg. Søstrene mindes ikke, at der var nogle voksne, som fortalte dem, at deres far var psykisk syg. Mange sagde, at vores far godt nok var spændende eller dygtig til det og det. Ingen vidste han var psykisk syg, siger Trine. Det var først, da jeg blev sytten, da han ikke kom til jul, blev mere destruktiv og manisk, at det gik op for mig, at der var noget helt galt, siger Lotte. Om farens maniske adfærd husker hun særligt en episode fra hun var omkring de 17 år, hvor hun og hendes far var gået ind i en vildt dyr butik. Han ville bare købe dyre kjoler til mig, og jeg var en grådig teenager og tænkte helt sikkert, men det blev for meget, og de kjoler var vildt grimme i de butikker, siger Lotte. Samtidig kunne faren, gangen efter Lotte besøgte ham, græde, skælde ud og svine hende til, husker hun. I det hele taget virkede han ustabil, siger Lotte. Der var mange, der var og blev fascineret af vores far, fordi han var anderledes, en ung københavner med sin guitar, og jeg tror ikke de ønskede at se, at der var noget galt med ham. Før Trine og Lottes far blev indlagt, havde han været folkeskolelærer, og hans elever havde elsket ham. Lotte fortæller, at deres far engang havde bildt hans klasse ind, at deres mor (de var gift på det tidspunkt) vejer 200 kilo, og at han var blevet nødt til at bygge deres hus helt om, så moren kunne bo i det. Da hans elever kom på besøg i vores hjem, var de blevet vildt skuffet, siger Lotte. Der var mange, der var og blev fascineret af vores far, fordi han var anderledes, en ung københavner med sin guitar, og jeg tror ikke de ønskede at se, at der var noget galt med ham, fortæller hun. Det var først, da faren blev indlagt på den lukkede, at søstrene Trine og Lotte fik at vide, at deres far havde den og den diagnose. Jeg forstod ikke helt, hvad de sagde, husker Trine. Begge piger besøgte deres far på den lukkede, hvor han var indlagt i lange perioder.

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere