Morsø Kommune

Transkript

1 BESKRIVELSE Beskrivelse Smal oddedannelse med strandengsarealer, hvor ligger som en markant bakkeformation. Området domineres af vide udsigter til det omkringliggende kystlandskab. I dette område bør bl.a. fokuseres på: At bevare områdets åbne karakter. At bevare muligheden for at opleve Fegge Klits markante terrænformation ved at holde opvækst af krat i området på et moderat niveau. At friholde området for anlæg som vil påvirke eller dominere området. Herunder kontrasten mellem de flade strandengsarealer og. 2 1 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE FEGGEKLIT Formål I løbet af 2008 har Morsø kommune foretaget en registrering og analyse af landskabet på Mors som led i projektet Helheder og kompetencer i det åbne land. Det langsigtede formål med projektet er at sikre, og gerne styrke, de landskabelige og naturmæssige sammenhænge og kvaliteter, som øen rummer, ved at styrke planlægningen af det åbne land. En vigtig del af projektet har derfor været at skaffe detaljeret viden om og kendskab til landskabet og naturen på Mors. Hæftet her er udarbejdet for at formidle denne viden til kommunens medarbejdere og alle andre interesserede. Projektet er ét af de planudviklingsprojekter, som er samlet under en fælles betegnelse, Plan09, og som sigter mod at udvikle kommuneplanlægningen. Morsø Kommune Indhold Faktablade: Kulturmiljøer, Lokale landskabsbilleder, Friluftsliv og turisme, Natur og Geologi Feltbesigtigelse: Feltskema -Kortlægning Feltskema -Vurdering Fotos Landskabskarakterbeskrivelse

2 1 2 Skarrehage- 1:25.000

3 Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen FEGGEKLIT

4

5 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning området er en oddedannelse på Mors nordligste del, som afgrænses af Løgstør Bredning mod øst, Feggesund mod nord og Thisted Bredning mod vest. Mod syd grænser området op til det højtliggende og storbakkede randmorænelandskab, Ejerslev-Sejerslevområdet. Figur 1 -området. Den stiplede linje angiver kystforlandsgrænsen. 3

6 Landskabskarakterbeskrivelse Landskabskarakteren Landskabskarakteren i -området er især betinget af den lange, smalle og flade oddedannelse med lavtliggende græsklædte strandengsarealer og vide udsigter over Limfjorden, og i kontrast hertil, som rejser sig stejlt over det marine forland, der som en flad slette breder sig ud nedenfor istidslandskabet. Området består overvejende af de flade afgræssede strandengsarealer og er kun sporadisk bevokset af enkelte kraftige levende hegn og kratbeplantninger, herunder beplantning omkring bebyggelsen i området. Hegnsbeplantning og krat findes primært i et mindre område i den sydlige del af karakterområdet, som er et intensivt dyrket areal opdelt i uregelmæssige rektangulære markfelter af de levende hegn. Bebyggelsesstrukturen er meget spredt og består af ganske få mindre gårde samt en lille klynge af smågårde/husmandssteder ved overgangen til det højereliggende landskabskarakterområde Ejerslev-Sejerslev. Derudover ligger Feggesund færgekro som en markant bebyggelse ved færgelejet næsten helt ude for enden af odden, mens molerværket med dets store bygninger og høje skorstene er et markant teknisk anlæg med betydning som orienteringspunkt. Hele karakterområdet ligger indenfor kystforlandet. Landskabet fremstår enkelt og overvejende åbent og præges af lange kig og visuelle sammenhænge både på langs og på tværs af området til naboområdet mod syd samt henover fjorden til modstående kyster. Landskabets enkelhed og åbenhed både i området selv og i fjordlandskabet sammen med de visuelle sammenhænge over vandfladen et storskalalandskab. Landskabet er stærkt præget af det markante og afvigende delområde,, og rummer visuelt store landskabelige oplevelser, som knytter sig hertil, samt til områdets karakter som kystlandskab. Området rummer 2 markante tekniske anlæg: Feggesundvej, som leder til Feggesund færgehavn, og molerværket. Området er trods anlæggene relativt uforstyrret. Landskabskarakterens oprindelse Den dominerende landskabskarakter i området har sin oprindelse i afgræsningen af strandengsarealerne, som består af hævet stenalderhavbund og strandvoldsdannelser. Det begrænsede dyrkede areal har sin oprindelse i udskiftningen, mens arealet, som optages af molerværket har sin oprindelse i etableringen af værket. Naturgrundlag Geomorfologi og terræn området er hovedsageligt en oddedannelse med strandengsarealer og strandvolde samt hævet stenalderhavbund. Terrænet er lavtliggende og jævnt, på nær selve, en op til 300 m bred og 1 km lang molerklint, som rejser sig næsten lodret godt 20 m over det omgivende terræn, og hvis top består af et plateau på ca 40 tdr. land. 4

7 Landskabskarakterbeskrivelse Hydrologiske forhold Områdets landskabskarakter er bl.a. betinget af de våde strandenge på det flade marine forland. I områdets sydøstlige del, som rummer strandsøerne Skarresøerne, udgør strandengene et større og terrænmæssigt klart afgrænset område, mens afgrænsningen af strandengene langs Feggesundvej er mere diffus. Det er karakteristisk, at strandengene oversvømmes i perioder med særlig høj vandstand. Kystrelationer Området afgrænses mod øst af Løgstør Bredning, mod nord af Feggesund og mod vest af Thisted Bredning. Den lange og bugtede kystlinje præges på oddens vestlige side af et lavvandet farvand med brede flade strandengsarealer, strandsøer, strandvoldssystemer og høfder, mens den østlige kyststrækning, som vender ud mod den mere åbne Løgstør Bredning, er mere vindeksponeret og overvejende består af en smal til ikke-eksisterende stenet strandbred. Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Hovedparten af området, strandengene samt s sider og tilstødende arealer anvendes som græsningsarealer. En begrænset del af området, fordelt på et areal langs overgangen til naboområdet Ejerslev-Sejerslev samt plateauet på, dyrkes intensivt. Bevoksningsstruktur Den overvejende del af området er græsklædte strandenge samt siv og rørskov ved Skarrehage og i Skarresøerne. Enkelte kraftige levende hegn primært i områdets sydlige del opdeler de dyrkede marker i uregelmæssige rektangulære felter. Små klynger af løvtræsbeplantning findes enten omkring eller i tilknytning til bebyggelsen i området, på nær et fritliggende husmandssted nord for gård. Den vestlige og til dels den østlige side af den aflange er bevokset med kratbeplantning bestående af arter som tjørn o. lign. Den resterende del af klintens østside er blottet. Bebyggelsesmønster Området er kun spredt bebygget med en lille klynge af smågårde/husmandssteder i den sydlige del nedenfor det højereliggende Ejerslev-område samt enkelte lidt større gårde. gård ligger markant ved foden af, og for enden af Feggesundvej ved færgestedet ligger Feggesund færgekro, også med en markant beliggenhed, hvorfra der er udsigt til molerværket i den modsatte (sydlige) ende af området. Bygningerne er arkitektonisk ikke i sig selv noget særligt, men deres beliggenhed i dette landskab giver dem en særlig status. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Næsten alleryderst på odden ligger Feggesunds færgeleje og Feggesund færgekro, som historisk set er sammenhængende. Færgekroen er arkitektonisk et jævnt rødstenshus, men placeringen i det åbne landskab giver det en markant virkning. Færgekroen stammer oprindeligt fra slutningen af 1800 tallet, men flere tilbygninger og nybygninger gør, at bebyggelsen set udefra virker ret ny. 5

8 Landskabskarakterbeskrivelse Både færgelejet og færgekroen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Ifølge kommunens kulturmiljøatlas har der antageligt været overfartssted i mere end 1000 år. Molerværket er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Det ligger i bunden af vigen øst for Skarrehage ved foden af det højtliggende storbakkede randmorænelandskab, som afgrænser landskabskarakterområdet mod syd. Anlægget dækker et areal på ca 13 ha, og dets tørrelader, et smalt næsten 200 m. langt byggeri, danner en mur mod strandengene ved Skarresøerne. Enkeltelementer og tekniske anlæg Feggesund færgeleje har ikke kun kulturhistorisk betydning, men er også i dag vigtig for samfærdslen mellem Mors og Nordjylland og trækker liv til denne udkant af øen. Feggesundvej, landevejen til Feggesund, følger karakterområdets østkyst forbi til færgelejet næsten ved enden af odden. Vejen tegner med sine præcise kurver et markant element i landskabet. Hovedparten af molerværket er stadig fungerende, og skorstenene vidner om en industriel aktivitet, som meget specifikt knytter sig til Mors. Langs karakterområdets østkyst findes en række høfder til sikring af Feggesundvej, som følger kystlinjen. Rumlige visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer De karaktergivende landskabselementer er først og fremmest oddedannelsen og de åbne, jævne og lavtliggende græsklædte strandenge med strandsøer og strandvoldssystemer. De åbne strandenge skaber sammen med den visuelle sammenhæng med de tilstødende vandflader et storskalalandskab. Der er desuden en klar visuel sammenhæng med det højtliggende og storbakkede naboområde Ejerslev-Sejerslev syd for området. Markante delområder og enkeltelementer er som et markant punkt i den store flade et stærkt karaktergivende landskabselement. Klinten, som er ca 1 km lang og 300 m bred med et jævnt plateau på toppen rejser sig majestætisk over strandengene i skarp kontrast til det flade og lavtliggende terræn. Klinten har delvis karakter af afgræsset overdrev, dog er størstedelen af dens sider under tilgroning, mens dele af dens østlige side er blottet, og askelagenes formationer kan aflæses tydeligt. Plateauet på toppen dyrkes. er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og på grund af det blottede molerprofil som område af national og international geologisk interesse. Molerværket Molerværket i bunden af vigen øst for Skarrehage ved foden af det højtliggende randmoræne- 6

9 Landskabskarakterbeskrivelse landskab, som afgrænser karakterområdet mod syd, dækker et areal på ca 13 ha og har en meget synlig placering. Anlægget er med dets store dels lyse, dels rødlige industrielle bygninger og høje skorstene et fremmedelement med en markant visuel påvirkning på landskabet, ligesom det har betydning som orienteringspunkt, særligt set fra odden nord for. Skalamæssigt harmonerer det dog med det store og åbne landskab og er i kraft af placeringen på fladen ved foden af det højtbeliggende storbakkede randmorænelandskab bagved indpasset i terrænet. Påvirkninger fra tekniske anlæg, byudvikling eller andre landskabselementer Feggesundvej, landevejen som via færgeforbindelsen over Feggesund forbinder Mors med Nordjylland, er et markant element i det relativt lille landskabskarakterområde. Ved Hals dækker vejen næsten hele oddens bredde. Vejens kurver tegner en præcis bugtet linje igennem landskabet. Støjmæssigt påvirkes området dog kun lidt, når der er færgetræk, da færgens kapacitet er begrænset. Molerværket har en visuel påvirkning på landskabsoplevelsen, særligt set fra odden nord for. Fabriksanlægget ligger som et fremmedelement i landskabet, men anlæggets skala harmonerer med landskabets, og påvirkningen er derfor ikke entydigt negativ. Se ovenfor. 7

10 Landskabskarakterbeskrivelse Visuelle sammenhænge i kystlandskabet Figur 2. Visuelle sammenhænge i kystlandskabet. Det mørkeblå område viser kyster, som ligger mindre end 2,5 km fra karakterområdet, mens det lysere blå område viser kyster, som ligger mindre end 5 km fra karakterområdet. Kystforlandet Hele området er en del af kystforlandet, og der er således visuel sammenhæng til kysten i hele området, som består primært af lavtliggende og flade afgræssede strandenge, strandsøer og strandvoldssystemer. Den bugtede kystlinje tegnes af en smal til ikke-eksisterende stenet sandstrand, som på den østlige side brydes af en lang række høfder. Der er pga. den svagt konkave kystlinje visuel sammenhæng langs hele områdets vestlige kyst, mens udsigten langs den østlige kyst brydes af den markante. Karakteristika for modstående kyster Afstanden til modstående kyster er mod nord mindre end 5 km, og man kan skelne de enkelte 8

11 Landskabskarakterbeskrivelse huse og anlæg. Kysten her præges af dyrkede marker, enkelte klynger af beplantning og levende hegn og enkelte vindmøller. Mod vest og sydvest er afstanden over 5 km, og det er ikke muligt at skelne detaljer i landskabet. Dog fremstår den bymæssige bebyggelse omkring Thisted tydeligt i landskabet. Mod øst er afstanden til modstående kyster så stor, at de kun anes i horisonten. Landskabskarakterens nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlagte ændringer Nøglefunktioner Landskabskarakteren i området er især præget af de afgræssede strandengsarealer, og er afhængig af fortsat græsning. Udviklingstendenser Afgræsningen af s sider er ophørt, hvorved der opstår kratbevoksning. Genoptagelse af græsningen er vigtig for at undgå at kratbevoksning slører den markante klint. Planlagte ændringer Det er planlagt at renovere og udvide Feggesund færgeleje. Udvidelsen vil ske både i bredden og i længden, således at færgelejet bliver trukket ind mod land. Af hensyn til sikring mod fremtidige oversvømmelser skal adgangsvejen Feggesundvej hæves. Derudover fremstår området stabilt uden tegn på igangværende udviklingsprojekter eller planlagte ændringer. 9

12 Landskabsvurdering Landskabskarakterens styrke Figur 3 Karakterstyrke. Det mørkegule område er særlig karakteristisk, det lysegule karakteristisk, og det blå er kontrasterende. Særligt karakteristisk Områdets karaktergivende landskabselementer i form af oddedannelsen og den afgræssede strandengsflade med strandsøer og strandvoldssystemer fremstår særlig tydeligt i området ved Skarresøerne og størstedelen af Fegge Hals samt Feggesund. Det karakteristiske for disse områder er de åbne sammenhængende strandengsflader, som fremstår uden særlige mønstre. 10

13 Landskabsvurdering Samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse er afspejlet i de få gårdes placering i området, de græssede strandengsarealer og landevejens forløb til Feggesund. Landskabskarakterens oprindelige struktur afspejles tydeligt, og gårdene og Feggesundvej ses på de historiske kort. Landskabskarakteren vurderes derfor at være overvejende intakt. Samlet vurderes landskabskarakteren i disse dele af området at være særligt karakteristisk. Karakteristisk I et mindre område ved overgangen til Ejerslev-Sejerslev præges landskabet af intensivt dyrkede marker og mindre græsningsarealer opdelt i uregelmæssige markfelter af kraftige levende hegn. Landskabet har her sin oprindelse i udskiftningen. Nøglekarakteren i det samlede karakterområde fremstår her kun i form af et fladt og lavtliggende terræn. Samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse fremstår dog tydeligt, og landskabets oprindelse i udskiftningstiden afspejles i de karaktergivende forhold, som levende hegn, mens vejforløbet kun delvist kan genfindes på historiske kort. Området vurderes således ikke at være helt intakt i forhold til sin oprindelse, og samlet vurderes området at være karakteristisk. Kontrasterende De karaktergivende landskabselementer ved er de markante og stejle, over 20 m. høje klintsider, som er delvist afgræsset, delvist tilgroet med kratbeplantning, og de blottede kystskrænter på den vestlige side. Klinten adskiller sig således markant fra det øvrige landskabskarakterområdes flade strandengsarealer, og via kontrasten fremhæves disse. Samspillet mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen er let udvisket af den manglende græsning og deraf følgende tilgroning, men overordnet afspejler de karaktergivende elementer tydeligt landskabskarakterens oprindelse. Samlet vurderes området at være kontrasterende. Molerværket Molerværket dækker et areal på ca 13 ha og har en meget synlig placering. Det industrielle anlæg er med dets store dels lyse, dels rødlige industrielle bygninger og høje skorstene et fremmedelement med en markant og kontrastfuld visuel påvirkning på landskabet. Skalamæssigt harmonerer det dog med det store og åbne landskab og er i kraft af placeringen på fladen ved foden af det højtbeliggende storbakkede randmorænelandskab bagved indpasset i terrænet. Pga. tidsdybden, som her er etableringen af molerværket, og arealanvendelsen fremstår området kontrasterende i forhold til den dominerende landskabskarakter. 11

14 Landskabsvurdering Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Figur 4 Særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Pilene angiver særlige udsigter til naboområder. Hele området Hele området rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til dels kyststrækningen og vandfladen, dels til modstående kyster, hvor man på de nærmest beliggende kan skelne bebyggelse og beplantning. Den visuelle sammenhæng på langs af kysten og langs Feggesundvej med færgelejet ude for enden af odden er særligt tydelig pga kystlinjens let konkave form, som understreges af vejforløbets præcise kurver. En række høfder til sikring af vejen er endnu et element, der tegner landskabet. 12

15 Landskabsvurdering Mest markant er, der rejser sig næsten lodret over den store flade, som strandengsarealerne og vandfladen udgør. Selvom klinten ikke fylder meget i det store landskabsrum er den så markant, at der opstår en stærk og virkningsfuld kontrast i landskabet, og de 2 typer landskab fremhæver således hinanden. Den blottede skrænt mod øst viser tydeligt molerprofilet, hvor man kan aflæse de farvede askelags formationer. Vestsiden af klinten er dels græsklædt, dels kratbevokset, og man kan se de såkaldte fårestier, som oprindelig skyldes udskridninger i terrænet. Molerværket Fra størstedelen af området er det muligt at se molerværkets relativt store fabriksanlæg og skorstene. Det er placeret i vigen øst for Skarrehage, og ligger som et markant orienteringspunkt i landskabet, indrammet bagtil af det højereliggende og storbakkede randmorænelandskab, som er dels dyrkede markflader, dels plantage. Skarresøerne Ved Skarresøerne findes den største sammenhængende flade af strandenge og strandsøer, og udover de græssende dyr findes et rigt fugleliv. Der er udsigt til et gammelt voldsted, Skarreborg, samt Skarregård, som begge ligger lige ved grænsen i nabokarakterområdet. Karakteristika for modstående kyster Afstanden til modstående kyster er mod nord mindre end 5 km, og man kan skelne de enkelte huse og anlæg. Kysten her præges af dyrkede marker, enkelte klynger af beplantning og levende hegn og enkelte vindmøller. Mod vest og sydvest er afstanden over 5 km, og Thisted kan svagt ses henover Thisted Bredning. Mod øst er afstanden til modstående kyster så stor, at de kun anes i horisonten. 13

16 Landskabsvurdering Tilstand Figur 5 Tilstanden af de karaktergivende elementer og de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Hele området er vurderet som værende i god tilstand. God tilstand Strandengene ved Skarresøerne, Fegge Hals og Feggesund Landskabskarakteren fremstår intakt i forhold til dens oprindelse. Gårdenes placering og landevejens forløb kan genfindes på de historiske kort. Endvidere fremstår området i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, og landskabet fremstår overvejende roligt og uforstyrret dog er der periodisk lidt støj fra landevejen, ligesom molerværket har en visuel påvirkning på landskabet. Samlet vurderes tilstanden i disse områder at være god. 14

17 Landskabsvurdering Også her fremstår landskabskarakteren overvejende intakt i forhold til dens oprindelse. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er overvejende god, dog er de stejle sider på klinten delvist under tilgroning pga. manglende afgræsning. Landskabsoplevelsen forstyrres visuelt kun lidt af de tekniske anlæg - landevejen, molerværket og færgelejet. Samlet vurderes tilstanden at være god. Landbrugsområdet ved overgangen til nabokarakterområdet Områdets oprindelse som dyrket udskiftningslandskab fremstår intakt. Gårde og levende hegn er i vedligeholdelsesmæssig god til middel tilstand, og området fremstår relativt uforstyrret, på nær den visuelle og støjmæssige forstyrrelse fra landevejen, som dog ikke er voldsom. Samlet vurderes området at være i god tilstand. 15

18 Landskabsvurdering Sårbarhed Figur 6 Sårbarhed. Det røde område vurderes at være særligt sårbart overfor markante ændringer i landskabet. Pilene angiver sårbarhed overfor ændringer i naboområder. Hele området Hele området er som værende del af kystforlandet særlig sårbart overfor placering af større anlæg eller andre volumenmæssigt større elementer, såsom skovplantning. Særligt strandengene og er sårbare overfor tilgroning, og den vedligeholdelsesmæssigt gode tilstand forudsætter fortsat afgræsning. Samme områder er desuden sårbare overfor færdsel af både mennesker og tunge kreaturer, strandengene pga. fuglelivet, s bløde skrænter pga. risiko for nedbrydning. Området ved Skarresøerne er desuden sårbart overfor næringsstofbelastning. Forskellige fredninger, herunder Natura 2000-udpegningen af næsten hele området samt farvandene omkring, yder tilsammen en vis beskyttelse af hele karakterområdet. Størstedelen af området, og strandengene samt molerværket, er endvidere udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Endelig er hovedparten af området udpeget som geologisk interesseområde af national og international betydning. 16

19 Anbefalinger til planlægningen Anbefalinger til planlægningen Landskab Området rummer en lang række landskabelige kvaliteter: Landskabet er for størsteparten særligt karakteristisk. Området rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Tilstanden er god. Udfra et landskabeligt synspunkt bør landskabet i hele karakterområdet samt på de nærmest beliggende kyststrækninger derfor beskyttes mod ændringer, som vil svække eller udviske disse kvaliteter. Området bør generelt friholdes for ny bebyggelse og tekniske anlæg, som f.eks. vindmøller og højspændingsledninger, ligesom nyt byggeri i tilknytning til udvidelser af landbrugsbyggeri bør holdes på et absolut minimum. Endvidere er området særlig sårbart overfor beplantning, som vil sløre områdets åbne karakter og de visuelle sammenhænge med kystlandskabet. Området bør derfor friholdes for ny beplantning og fortsat afgræsses. Natur Områdets strandengsarealer samt det omgivende farvandsområde rummer store naturmæssige kvaliteter og er udpeget som Natura 2000-område. Derfor bør området indgå som et kerneområde i kommuneplanen, hvor der holdes særligt fokus på naturkvaliteterne i området. Landbrug Udfra et landskabeligt synspunkt bør området bør friholdes for intensivering i landbrugsdriften, som vil medføre udbygning af de eksisterende gårde. Tekniske anlæg Området og de omkringliggende kyster bør friholdes for tekniske anlæg. Området er uforstyrret og roligt og bør bevares som sådan både udfra et landskabeligt og et naturmæssigt synspunkt. Byer Området rummer ingen byer. Friluftsliv og turisme Nedenfor angives de registrerede eksisterende faciliteter og potentialer knyttet til friluftsliv og turisme. Disse vurderes i forhold til de relevante turismekategorier, der er arbejdet med indenfor Visit Denmarks projekt Syv Danmarksoplevelser, som er en analyse af turisme i Danmark. De 2 kategorier, som knytter sig til bymæssige oplevelser, er ikke relevante for Mors. Sidst er der foretaget en vurdering af, om et givent område er sårbart overfor forstyrrelser. 17

20 Anbefalinger til planlægningen Kategorierne er: Aktiv natur Naturens gratis glæder I ro og mag ved vandet Sjov i sommerlandet Det gode liv Sårbart overfor forstyrrelser (hører ikke til Visit Denmarks kategorier) Eksisterende faciliteter Kystruten, en vandrerute langs Mors kyst, løber igennem den sydligste del af området. Herfra kan man bl.a. opleve Skarresøerne og fuglelivet ved strandengene. Ved Skarresøerne findes en shelterplads, ligesom der er shelterplads umiddelbart syd for Feggesund færgekro. Her er der mulighed for at trække en havkajak eller lign. i land og overnatte. Der er etableret en trappe op ad til et udsigtspunkt hvorfra der er udsigt mod nord, vest og syd. Feggesundfærgen skaber forbindelse mellem Nordjylland og Mors. På Feggesund færgekro er der mulighed for bespisning og overnatning. I områdets sydøstligste del findes en badestrand og en sti, der leder til stranden. Potentiale Området rummer stor landskabelig og naturmæssig oplevelsesværdi, men bør samtidig friholdes for tiltag, som vil gribe ind i områdets uforstyrrethed. Områdets potentiale knytter sig således alene til det stille friluftsliv og naturens gratis glæder i form af vandre- og cykelture, kano- og havkajaksejlads og andre former for friluftsaktiviteter. Aktiviteterne bør ikke udgøre en risiko for støjbelastning eller indebære etablering af større anlæg, ligesom færdsel bør reguleres som hidtil af hensyn til fuglelivet.. Mere konkret kan en styrkelse af de lokale støttepunkter som shelterpladser og stisystemer fremme friluftslivet i området, ligesom en sti langs kanten af samt en evt. delvis rydning af kratbeplantning på klittens top vil øge tilgængeligheden og give mulighed for at opleve klinten og udsigterne derfra hele vejen rundt. 18