Opsamling på tilsynsmøder og tilsynsbesøg 2017/18

Transkript

1 Opsamling på tilsynsmøder og tilsynsbesøg 2017/18 Introduktion til tilsynskonceptet I Dagtilbudsloven 5 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen har tilsyn med dagtilbud, hvilket er delegeret til Afdelingen for dagtilbud. Tilsynet med dagtilbud har fokus på, at give administrationen og det politiske udvalg indsigt i, hvad der sker i daginstitutioner og dagpleje, samt at øge den faglige refleksion i dagtilbud. Tilsyn i dagtilbuddene indbefatter deltagelse i den pædagogiske hverdag i form af et tilsynsbesøg samt to typer tilsynsmøder; ledelsesdialog med dagtilbudschefen og tilsynsmøde ved den pædagogiske konsulent i dagtilbuddet. Tilsynsbesøg og tilsynsmøder er denne gang fordelt over ca. fire måneder. Der fortælles om tilsynene på et udvalgsmøde hvert andet år. Denne opsamling er delt i to dele der samler sammen på tendenser fra mødet og besøget, samt afslutningsvis udvalgte opmærksomhedspunkter, først en præsentation af tilsynsmødet og tilsynsbesøget: Del 1. Tilsynsmøde tilsynsmødet holdes kort tid efter tilsynsbesøget. På mødet er der en dialog der tager afsæt i de kvalitetskrav der stilles i Dagtilbudsloven samt kommunale krav og lokale mål. Mødet varer ca. 2 timer, den ene time på mødet er tilrettelagt ud fra en standard dagsorden. Dagsorden er udsendt forud for mødet, så repræsentanterne på forhånd kan drøfte, hvad der skal fremhæves på tilsynet, med dem de repræsenterer. Resten af mødet tager udgangspunkt i pædagog faglige drøftelser vedr. tilsynsbesøget. Del 2 Tilsynsbesøg - På tilsynsbesøget er det de konkrete pædagogiske forhold, som relationer, samspil, aktiviteter og lege der er i fokus, samt de fysiske omgivelser. Stemning er også et parameter. Den pædagogisk konsulent kommer på tilsynsbesøg én gang hvert andet år, 1½-3½ time, afhængigt at dagtilbuddet størrelse. På tilsynsbesøget skaber konsulenten, via deltagerobservation, sig et indblik i husets rutiner og har korte dialoger med det pædagogiske personale i forbindelse med observationer. Del 1: Tilsynsmøder (samtaler) Alle dagtilbud har haft et tilsynsmøde med en konsulent fra Afdelingen for dagtilbud. Til tilsynsmødet deltog leder, AMR og/eller TR, i nogle tilfælde souschef og en forældrebestyrelsesrepræsentant. Opsamlingen er her struktureret omkring fire temaer A-D: A: Sprog, tidlig indsats og inklusion Den fokuserede kommunale sprogindsats i alle dagtilbud har sat sine positive spor. Sprogindsatser handler mange steder om et øget fokus på, at sproget indgår i aktiviteter over hele dagen, at den voksnes rolle er rigtig vigtig. Desuden at indsatser omkring rim og remser styrkes, fokus på læsning 1

2 med børn og det at personalet i højere grad indgår i længerevarende dialoger med specifikke børn i dagens løb. Derudover er der et skærpet fokus på at støtte børns sprogudvikling tidligere, så det sker i vuggestuen/dagplejen, og at der skal arbejdes endnu mere fokuseret med sproghandleplaner, for at børn, der er sprogligt udfordret, øger deres fremgang. Inklusion i dagtilbud omhandler en ambition om at rumme de børn, der ikke af sig selv har nemt ved at indgå i de sociale sammenhænge i dagtilbuddet. Der er stigende fokus på børnefællesskaber, fx igangsættes der lege omkring de børn, der i særlig grad skal have opøvet kompetencer til at kunne indgå i fællesskaber. Desuden er der et fokus på børnenes intentioner, også når de kommer til at agere uhensigtsmæssigt, fx pædagogen forklarer adfærden til de andre børn. Mange dagtilbud med vuggestuebørn har haft forløb med motorikvejlederen (alle skal have disse forløb). Der er givet inspiration til fortsat at videreudvikle indsatser omkring motorik og sansemotorik. Der er desuden kommet øget fokus på hverdagsbevægelser og forskellige typer af bevægelser for de mindste. B: Læreplaner, børnemiljø og hverdagspraksis Læreplanstemaerne en del af det, der betegnes som hverdagslæring, hvor styrkelsen af børnenes kompetencer bl.a. tænkes ind i rutiner så som spisning og overgange fx til at skulle udenfor på legepladsen. Samtidig er der eksempler på pædagogiske forløb, hvor der på forskellig vis arbejdes med at komme rundt om de seks læreplanstemaer (sproglige, kropslige, sociale, individuelle og kulturelle kompetencer samt natur og naturfænomener). Der har bl.a. været temaer som demokrati, eventyr og forestillinger for forældre. Der er generelt set en opmærksomhed på, at børn får erfaringer med, at være med til at bestemme. Nogle steder må børnene selv bestemme, hvor de vil være, fx ude eller inde, det kan også handle om, at børnene selv bestemmer, om de vil med på tur eller selv kan bestemme, hvem de vil sidde ved siden af til frokost. Der ses forskellige former for systematisk medbestemmelse, fx hvem deltager i borddækning i denne uge. Børn kan være med til at bestemme, når der skal købes legetøj, og når projekter er i gang, er der nogle steder, hvor børnene er med til at påvirke, hvilken vej projektet skal tage. Der et stort fokus på børns selvhjulpenhed og deres deltagelse i rutineaktiviteter, fx at børnene hjælper hinanden i garderoben. C. Samarbejdet med bestyrelse og forældre Mange dagtilbud har nye eller delvist nye bestyrelser, her arbejdes der med at få klarhed over, hvad bestyrelsesarbejdet består i. Bestyrelserne udarbejder løbende høringssvar, på møder med bestyrelsen er der ofte et punkt hvor bestyrelsen informeres om, hvad der foregår i dagtilbuddet pt. Bestyrelserne er med til at arrangere forældrearrangementer, såsom arbejdslørdage, fester i forbindelse med højtider og lign. Nogle dagtilbud udarbejder sammen med bestyrelsen informationsmateriale om institutionen til nye forældre eller foldere omkring børns sproglige udvikling. Der er eksempler på fokus på at inddrage de øvrige forældre på nye måder, og der drøftes principper for dagtilbuddet. Forældremøder omhandler forskellige temaer, det kan være børns behov for ferie, børns søvn, børns sprogudvikling og flere dagtilbud har på forældremøderne en opdeling i årgangsgrupper, hvor der drøftes det, som aktuelt sker for børnene. Der er desuden møder for forældre til førskolebørnene. 2

3 En stor del af dagtilbuddene har ikke reelle opstartsmøder, når barnet begynder i institution, men forældre kommer og er med de første dage. I dagplejen er der opstartsmøde forud for den første dag, hvor der er en snak om det at begynde hos en dagplejer. Et flertal af dagtilbuddene tilbyder en samtale 3-6 måneder efter barnet er. Nogle steder er der flere samtaler eller overvejelser om at lægge flere samtaler ind. Forældre kan i øvrigt bede om en samtale efter behov, og personalet kan også invitere forældre til en samtale, hvilket sker løbene. Derudover er der generelt et fokus på at få talt med forældre via de små hverdagssnakke. Forældre informeres enten digitalt eller på opslag, om hvad der har været af aktiviteter for børnene. D: Professionelt samarbejde internt og eksternt Der arbejdes efter de rammer, der er for samarbejde omkring børn overgang til SFO/skole, med besøg i SFO/skole og med Barnets bog. Nogle dagtilbud oplever, at det kræver meget tid at arbejde med barnets bog. Generelt set opleves samarbejdet med personale i SFO er og skoler som velfungerende. Der er desuden eksempler på at dagtilbud har et godt og veludviklet samarbejde med sundhedsplejen, andre beskriver at de oplever samarbejdet som sjældent. Samarbejde med PPR kan opleves som for formaliseret og skrivearbejdet opleves som meget tidskrævende. Rammerne kan medvirke til at processen synes langsommelig, i forhold til at sætte ind omkring et barn, der har et særligt behov. I nogle dagtilbud er der rigtig godt samarbejde med pædagogiske vejledere og psykologer, andre fortæller at de ikke oplever sig anerkendt for indsatser der har været iværksat for barnet. Det konsultativt team fungerer forskelligt, nogle steder ønskes mere tid til at bringe sager op, andre steder ønskes sparring med en enkelt fagperson, fx når der blot er behov for en tale- hørekonsulent. I alle dagtilbud er der faste interne møderækker, hvor alle eller dele af personalegruppen mødes. Møderne holdes primært om aftenen, flere holder også personalelørdage. Nogle steder er det organiseret, så der også afholdes møder for mindre grupper i løbet af dagen. Personaler har et ønske om i højere grad at kunne komme på kurser. Der er løbende sparring de ansatte mellem og mellem lederen og de ansatte. Nogle dagtilbud vil gerne arbejde mere systematisk med strategien på deres møder. Del 2: Tilsynsbesøg i dagtilbuddene (observationer) Hensigten med tilsynet, udover Dagtilbudslovens krav er, at tilsynet bliver betydningsfuldt i processen med at kvalitetsudvikle dagtilbud, herunder: - Få et generelt indblik i den fungerende praksis, herunder læreplaner - Gå i dialog med personalet om det, der er vigtigt for dem i arbejdet med børn Fysiske rammer Dagtilbuddene i Albertslund er bygningsmæssigt meget varieret, der er tre nye daginstitutioner der er indrettet efter nyere principper om gennemsigtighed, store og små rum og centrale fællesrum. Andre institutioner er af ældre årgang og endnu andre er sammenbygget og har derfor mange gange. Næsten alle dagtilbud har indrettet tumlerum/motorikrum der kan være store og veludstyret 3

4 eller mindre og med færre aktivitetsmuligheder. Nogle dagtilbud har desuden indrettet rum for stille aktiviteter. Der er opmærksomhed på at lave rum i rummene, så der inviteres til bestemte typer leg. I de fleste dagtilbud er der et rimeligt lavt støjniveau, der kan være enkelte rum der er mere larm og at støjniveauet stiger ved bestemte situationer, fx når de er på vej ud eller skal spise. Aktiviteter og leg Under tilsynsbesøgene var der forskellige aktiviteter i gang. Der var dels tale om årstidsaktiviteter julepynt, gaver og fastelavnspynt, dels typiske aktiviteter i dagtilbud så som at holde samling med bl.a. sange, at tegne, lege med modellervoks, lave perleplader og kæder og spille spil. Under en del tilsyn var der også samling i forbindelse med måltider. Generelt var oplevelsen på tilsynsbesøgene at børn gerne ville deltage og blev i aktiviteten når de voksne tilbød aktiviteter der passede til deres udvikling, dvs. hverken var for svære eller alt for lette. Børns selvvalgte lege blev også observeret en del på tilsynsbesøg, enkelte steder var der voksen deltagelse, eller voksenstøtte ved behov, dette var især tilfældet i vuggestue og dagplejegrupper. Børnene i børnehavegrupperne legede i særlig grad konstruktionslege, rolle lege med sig selv eller med figurer, mange steder var motorikrummet i brug. Børnene i vuggestue og dagplejegrupperne legede tæt på de voksne, fx puslespil, bygge med klodser eller kørte med vogne. Relationer I nogle dagtilbud var der et stort fokus på at udvide børnenes sprogkundskaber, både i form af dialoger med børnene over flere led og ved at tale med børnene om ting de ikke kender. I andre dagtilbud var de voksne mere tilbagetrukket og i højere grad i dialog med børn når børnene selv opsøgte dem. Denne forskel i tilgang ses også indenfor det samme dagtilbud. Generelt er der højere grad af kommunikation med de børn der har lært at tale. En del steder viser de længerevarende dialoger med børn sig i de situationer, hvor de voksne leger med børnene eller når der er en lille gruppe der sidder sammen med en voksen og fx spiser. I alle dagtilbuddene ses et engagement rettet mod børnene og generel opmærksomhed på de børn der gerne vil i kontakt, nogle steder vurderes det at der er medarbejder der skal understøttes i at være mere opsøgende i forhold til enkelte børn eller børnegruppen. I nogle dagtilbud er der en del voksne der går ind og ud af rummene, hvilket kan forstyrre børnenes fordybelse og samspillet. Der drages omsorg for børn der er kede af det eller har behov for hjælp og mange steder er der voksne til at støtte børnenes kompetencer til at indgå i fællesskaber, både ved fx samlinger og i lege. Der er forskel på hvordan dagtilbuddene ser på børns deltagelse i rutiner, fx er der forskel på hvad der forventes af børnenes selvhjulpenhed under spisning, at hente mad, dække bord, øse op, rydde af. Indsatsområder for Afdelingen for dagtilbud og dagtilbuddene efter tilsynene: Nedenfor er nævnt seks områder der generelt skal arbejdes med på dagtilbudsområdet i den kommende tid. De fire første understøttes af specifikke indsatser, afdelingen for dagtilbud er 4

5 tovholder på disse. De to sidstnævnte vil der blivefulgt op på og drøftet i ledergruppen, men hver enkelt dagtilbud skal finde en form for hvordan de understøtter udviklingen. Fra tilsynsmøderne: a. Der er et udbredt ønske om at samarbejdet med PPR bliver mere smidigt, samt at støtteforanstaltninger tager udgangspunkt i de konkrete børns behov. Denne udvikling af samarbejdet pågår pt. bl.a. i indsatsen med den Specialpædagogiske plan. b. Der udtrykkes ønsker om fælles kompetenceløft for personalegrupperne med konkrete og omsættelige pædagogiske metoder, der umiddelbart efter kan implementeres. Flere ansatte efterlyser bl.a. evalueringsmetoder. Dette igangsættes som et forløb ifm. Den nye styrkede læreplan. Fra tilsynsbesøgene: c. En del dagtilbud har fokus på at have rammer for børns egne bevægelseslege, med den centralt ansatte motorikmedarbejder der fungerer ude i dagtilbuddene kan der ske en styrkelse af hvordan og i hvilket omfang personalet igangsætter små og store bevægelseslege, der udfordrer børnenes vante bevægelsesmønster. d. På tilsynsbesøget blev der set på sprogindsatsen, hvordan voksne inviterer børn til at indgå i dialog og i hvilke situationer der er fokus på de børn, der ikke opsøger voksne. Ligeledes er der børn der er tilbagetrukket og som befinder sig i udkanten af fællesskabet, hvordan er der en særlig opmærksomhed på dem. Disse indsatser styrkes bl.a. ved at centralt ansatte sprogvejledere og sprogpædagoger kommer tæt på praksis og indgår i udviklingsforløb. e. Der vil efter tilsynene i højere grad blive arbejdet med fysisk og æstetisk indretning og motoriske udfoldelsesmuligheder. En del af dagtilbuddene har indrettet mindre legemiljøer, men alle dagtilbud skal overveje og arbejde med hvad det fysiske læringsmiljø skal inspirere til. Dette vil der blive fulgt op på ved næste tilsyn. f. Der er i alle dagtilbud både nye og erfarne medarbejdere. Det stiller krav til faglige medarbejdere med viden om hverdagen, pædagogiske principper samt børns udvikling, støtter de øvrige medarbejdere. Det handler bl.a. om at dagtilbuddene løbende drøfter børnesynet fra strategien og deres organisering, herunder hvordan samarbejde tænkes. Dette vil være en del af udviklingen af den faglige ledelse der pt. Arbejdes med i ledergruppen. De enkelte dagtilbud har efter tilsynsbesøgene valgt opmærksomhedspunkter de vil arbejde med. Det er nyt at der laves opfølgning på tilsynet efter et halvt år og at alle dagtilbud kort beskriver hvor de vil sætte ind ift. fortsat udvikling af deres pædagogiske praksis. Hensigten er at tilsynet og det udefrakommende blik bruges aktivt i dagtilbuddene, til fremadrettet kvalitets- og praksisudvikling. 5