INDSATSOMRÅDE: FRA SPECIAL- TIL ALMENOMRÅDET

Transkript

1 INDSATSOMRÅDE: FRA SPECIAL- TIL ALMENOMRÅDET Børn- og Ungeforvaltningen, forår 2019

2 Fra special- til almenområdet Alle børn og unge i dagtilbud og skole med forskellige udfordringer eller mistrivsel. Børn- og Ungeforvaltningen har en række indsatser, der er specialiseret og samlet på færre enheder og medarbejdere grundet deres kompleksitet. Dette er udviklet ud fra en tankegang om at samle specialistkompetencer ét sted. Det sker eksempelvis ved at samle børn og unge, der er kommet til landet som flygtninge i specielle modtagerklasser på bestemte skoler, eller ved at børn med autisme primært visiteres til Enghaveskolens Børnehave. Ved at samle specialindsatser på få enheder, har der (for nogle børn og unge og i visse indsatser) vist sig udfordringer med eksempelvis skift for børnene eller manglende kontakt til almenområdet eller lokalområdet. BESKRIVELSE AF DEN NYE TILGANG? Der er et tiltagende fokus på, at de børn og unge, der modtager specialindsatser, også (for)bliver en del af almenområdet. Det vil sige, at flere børn og unge har deres daglige gang og modtager de rette indsatser som en del af deres dagligdag i de almene dagtilbud og skoler. Det gør vi blandt andet ved at ændre på tilgangen til nogle af indsatserne således, at disse i højere grad kan foregå sammen med de øvrige børn og unge i almenområdet. Det vil være til gavn for det enkelte barn, der modtager indsatsen, for de øvrige børn samt for medarbejderne. I den ændrede tilgang tages der for eksempel afsæt i følgende indsatser: En omlægning af dele af ordblindeindsatsen fra én skole til forskelligartede tilbud på de resterende skoler med understøttelse af Videns- og Kompetencecenter for læsning. Implementering af modtagerfleks på alle skoler frem for afgrænsede modtagerklasser. Særlige indsatser i forhold til eksempelvis børn med autisme eller børn med udadreagerende adfærd i almene dagtilbud. Oplever borgerne større sammenhæng på tværs af Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Oplever medarbejderne større sammenhæng på tværs af Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Ungeforvaltningen? Hvordan opfyldes målet? Borgerne en større sammenhæng mellem de almene tilbud og de specialindsatser, som nogle børn og unge har behov for, og får mulighed for at blive i lokalområdet. Børnene og de unge får en mindre indgribende indsats, og der er mindre risiko for parallelindsatser. Der er færre snitflader for medarbejderne og en højere grad af mulighed for faglig sparring. Ovenstående indsatser skaber omkostningsreduktioner på tværs af skole og dagtilbud.

3 Modtagerfleks ( Skolegang på distriktsskolen ) Nyankomne børn og unge i folkeskolealderen. Der er arbejdet med omlægningen af modtagerklasser til modtagerfleks siden Arbejdet har betydet et paradigmeskifte på modtagerområdet. Et skifte, der opleves virkningsfuldt i forhold til indsatser, budget m.v. I stedet implementeres modtagerfleks på alle skoler, hvor nyankomne elever optages direkte i det skoletilbud, som de på sigt skal være en del af. De afgrænsede modtagerklasser betyder, at det ikke altid er muligt at honore en modtagerfleks, når der også skal tages højde for, at etablerede klasser skal fyldes op, når der er givet midler ud til x antal elever. BESKRIVELSE AF DEN NYE TILGANG? Fuld implementering af modtagerfleks som model på området fremfor afgrænsede modtagerklasser. Arbejdet understøttes centralt af tilkoblet lærer fra almenskolen, som er udlånt en dag om ugen til at arbejde med nyankomne elever på tværs af skolerne. Ligeledes understøttes arbejdet af nyt oprettet netværk for DSA-vejledere. Oplever borgerne større Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Oplever medarbejderne større Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Ungeforvaltningen? Hvordan opfyldes målet? Eleverne går i folkeskole i nærområdet, hvor de bor. Alle støttefunktioner er tæt på, da de er tilknyttet skolen. Nyankommende elever, som hurtigt optages på en almenskole, integreres hurtigere jf. erfaringer fra Canada. Ved at placere eleven på den almene distriktsskole bliver indsatsen over for eleven en del af skolens øvrige indsatser. Medarbejderne behøver således ikke at skulle forholde sig til nye snitflader/samarbejdsfalder. Se ovenfor

4 Læsecentret - Højmeskolen ( Skolegang på distriktsskolen ) Elever fra klassetrin Et forløb i Læsecentret på Højmeskolen varer almindeligvis et skoleår. Alle elever modtager samtidig i løbet af skoleåret undervisning i egen klasse i ca. seks uger. Midtvejs i opholdet er eleven på sin hjemskole i fire uger, og elever afslutter skoleåret med at være i egen klasse i to uger. Samtidig er eleven hver tirsdag på sin hjemskole fra kl Når eleven starter i Læsecenteret, får han/hun udleveret en rygsæk indeholdende en bærbar computer, som er installeret med de programmer, der bruges i Læsecenteret. Når eleven stopper i Læsecenteret, følger denne it-rygsæk med tilbage på hjemskolen, som overtager ejerskab og ansvar for it-rygsækken. Itrygsækken er til låns resten af elevens folkeskoletid i Odense Kommune. Det forventes, at elevens lærere på hjemskolen er villige til at inddrage de it-redskaber- og -programmer, som understøtter læsning og skrivning. Eleverne flyttes fysisk i deres skoleforløb; kan ikke forblive på deres egen skole og få indsatsen her. Fastholdelse af indsats og den oplevede gode udvikling hos eleven, når denne vender tilbage til egen skole. BESKRIVELSE AF DEN NYE TILGANG? Der nedlægges en læseklasse på Højmeskolen, mens det nuværende fokus på virkningen af Højmeskolens Videns- og Kompetencecenter for læsning, som tilbyder vidensdeling vedr. ordblindhedsindsatser mv., intensiveres. Konkret tilbydes skolerne en række mangeartede fleksible tilbud eksempelvis i form af facilitering og understøttelse af skolernes udviklingsarbejde på læseområdet. Samtidig etableres løbende kurser, oplæg mv. Ovenstående spiller også ind i beslutning fra Budget 2019 og frem, hvor der er afsat tre mio. kr. til styrkelse og udbygning af indsatsen for ordblinde børn og unge. Der arbejdes her med (1) flere forskellige korte og intensive forløb for læsesvage elever på tværs af byens folkeskoler, (2) øget fokus på inddragelse af forældre i deres børns læsevanskeligheder samt (3) timer til øget vejledning og indsatser lokalt på skolerne. Oplever borgerne større Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Oplever medarbejderne større Hvordan opfyldes målet? Der gives støtte til foranstaltninger / indsatser på den enkelte elevs almenskole. Eleven undgår skift i skoletilbuddet. Der er tale om en mindre indgribende indsats. Ved at eleven forbliver på sin almenskole, bliver indsatsen over for eleven en del af skolens øvrige arbejde omkring eleven. Således behøver medarbejderne ikke at skulle forholde sig til nye snitflader / samarbejdsflader.

5 Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Ungeforvaltningen? Se ovenfor.

6 Enkeltintegrationsstøtte til elever og skolernes etablering af sygeundervisning i hjemmet ( Skolegang på distriktsskolen ) Elever i folkeskole med støtte behov og/eller længerevarende sygdomsforløb, hvor de ikke er indlagt på sygehus mv. Ad. Bevilling af Enkeltintegrationsstøtte Elever, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Enkeltintegrerede elever kan være elever med forskellige fysiske handicaps som fx elever der er blinde, har hørenedsættelse eller har en sygdom, som påvirker deres bevægelsesmuligheder. Eleven er kognitivt aldersvarende, og det vurderes, at eleven via enkeltintegrationstimer kan indgå i en almindelig klasseundervisning sammen med øvrige elever. Ad. Folkeskolernes etablering af sygeundervisning i hjemmet Opholder en elev sig grundet længerevarende sygdom i hjemmet, påhviler det skolens leder efter samråd med forældrene og eleven at sørge for, at den nødvendige undervisning iværksættes. Sygeundervisningen i hjemmet skal så vidt muligt varetages af en eller flere af elevens egne undervisere. Den faglige vurdering, som lægges til grund for både enkeltintegrationsstøtte og iværksættelse af sygeundervisning i hjemmet, opleves ofte at være for snæver. BESKRIVELSE AF DEN NYE TILGANG? Tydeliggørelse af at grundlaget for enkeltintegrationsstøtte og iværksættelse af sygeundervisning i hjemmet forudsætter en bred faglig vurdering, hvor der både inddrages en SOF-psykolog og en Børn- og Ungelæge i vurderingen af støttens omfang og varighed. Ligeledes forventes det, at skolerne i samråd med bl.a. børnog ungelægen udarbejder handleplan, som opstiller effekt, delmål og en evalueringsplan i forhold til indsatsen. Oplever borgerne større sammenhæng på tværs af Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Oplever medarbejderne større sammenhæng på tværs af Hvordan opfyldes målet? Der opleves en tættere tværgående faglig indsat til fordel for elevens samlede udviklingspotentiale. Øget rehabilitering via udvidet faglig vurdering i konkrete sager. Øget faglig sparring i forhold til målsætningen.

7 Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Ungeforvaltningen? Se ovenfor

8 Børn- og Ungelægefunktionen anno 2019 Børn og unge i mistrivsel og med fraværsproblematikker eller anden adfærd, der gør, at de ikke kan fungere i deres hverdag, fx selvmordstanker, psykiatrisk diagnose eller fysiske sygdomme. I 2014 ændrede Lov om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge sig, så den lovpligtige indskolings- og udskolingsundersøgelse af alle børn ikke længere skulle foretages af børn- og ungelæger. Børn- og ungelægerne havde på daværende tidspunkt i mindre grad mulighed for at imødekomme den efterspørgsel, der var på deres kompetencer ift. lægefaglig vurdering af handicapsager og sociale sager fra Børn- og Ungerådgivningen, psykiatrifaglig vurdering af komplekse sager fra PPR-regi, vurderinger af kronisk syge børn med særlige behov på almen (og special-) skoler samt vurdering af børn og unge med selvmordstanker og -adfærd. Alt for mange børn henvises uhensigtsmæssigt til psykiatrien, hvor 40 % af alle vendes i døren og ikke tilbydes udredning og behandling. De praktiserende læger tænker ikke den kommunale forebyggelse tilstrækkeligt ind frem for henvisning til psykiatrien. BESKRIVELSE AF DEN NYE TILGANG? Børn- og ungelægefunktionen anno 2019 i Odense er blevet en uundværlig brik i forebyggelsesarbejdet. Den samlede funktion består af en bestemt mængde og variation i kompetencer henover både det psykiatriske, somatiske og socialmedicinske felt. Funktionen agerer som en slags task force-enhed, der problemknuser, når kompleksiteten er forhøjet, og der er risiko for, at et barn og familie bliver klemt imellem systemer. Børn- og ungelægen har den særlige funktion at skille tingene ad og vurdere, men ikke behandle, og videregive til rette tilbud i kommunen (fx psykologteamet til unge), på sygehuset (fx udredning i psykiatrien) eller civilsamfundet (fx Headspace). Målet er altid at holde børnene i skole, samtidig med at de skal have hjælp til at komme i trivsel og ikke sygeliggøre dem unødigt. Oplever borgerne større Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Oplever medarbejderne større Hvordan opfyldes målet? Med børn- og ungelægernes indsats får børn med særlige mentale og somatiske udfordringer en hurtigere og mere smidig indsats, der hvor det skønnes, at barnet kan tilbydes de indsatser, der bringer dem i trivsel. Parallelforløb mindskes, og barnet og familien understøttes i fortsat skolegang, der hvor det ikke resulterer i en indlæggelse. Stor kobling mellem forskellige faggrupper og relevante sparringsmuligheder med barnet/den unges trivsel i fokus.

9 Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Ungeforvaltningen? Mindre udgifter til hjemme-/sygeundervisning, når det lykkes at fastholde eleverne i almindelig skolegang og mindre tid til koordination for det det pædagogiske personale i skolen, når en børn- og ungelæge bliver tovholder i de meget komplekse sager.

10 Særlig indsats for børn med autisme i almene børnehuse Børn mellem 2,10 6 år med autisme. En stor andel af børn med autisme visiteres til Enghaveskolens Børnehave. Der er dog for nuværende børn med autisme, der er indskrevet på pladser i almene børnehuse og i ressourcebørnehusene. Socialstyrelsen har undersøgt hvor mange børn og unge, der diagnosticeres med autisme. Fra er antallet af autismediagnoser på landsplan steget med 42 %. Opgørelsen dækker alene børn, som har haft sygehuskontakt og derfor kan tallene i virkeligheden være større. Derudover kigger vi i Odense Kommune ind i et stigende børnetal, som potentielt også vil betyde flere børn med autismediagnoser. Vi har for nuværende indskrevet børn i Enghaveskolens børnehave, hvor den faglige vurdering er, at de med en særlig pædagogisk indsats vil kunne udvikles og trives i almene børnehuse. For denne gruppe børn er det i mindre grad det specifikke IQ- eller sprogniveau, der er afgørende, men derimod børnenes sociale evner, eventuelle sidehandicap og ikke mindst, hvilke støttemuligheder barnet tilbydes. Det tværprofessionelle visitationsudvalg for særlige dagtilbud har indimellem børn på visitation, hvor de i tilbudsviften mangler tilbud til bedre fungerende autister. BESKRIVELSE AF ÆNDRET TILGANG Der ønskes en tværprofessionel drøftelse af og indhentning af erfaringer med, hvordan de almene børnehuse kan tilrettelægge, organisere og understøtte tilbud til børn med autisme. Vi forestiller os, at vores læringsmiljøpædagoger skal opkvalificeres og efterfølgende være med til at opkvalificere nuværende almene børnehuse, så de kan inkludere flere børn med autisme. 1. Oplever borgerne større sammenhæng på tværs af 2. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? 3. Oplever medarbejderne større 4. Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Ungeforvaltningen? Hvordan opfyldes formålet? Børnene kan blive i deres lokale almene børnehuse og undgår derved at skifte til et andet dagtilbud. Børnene får et mindre indgribende tilbud og læringsmiljøpædagogernes kompetencer udnyttes bedre. TSoF-teamet og barnets nuværende dagtilbud vil fortsat være tilknyttet barnet. Færre børn visiteres til Enghaveskolens børnehave.

11 Særlig læringsmiljøpædagogisk indsats Børn med en meget udadreagerende og indimellem grænseoverskridende adfærd. Det kan fx være børn med svære tilknytningsforstyrrelser. Dagtilbuddene kan ansøge om læringsmiljøpædagoger. Læringsmiljøpædagogens opgave er at se pædagogiske udfordringer i nye perspektiver og bidrage til at kvalificere børnehusets/dagplejens læringsmiljø i forhold til daglige rutiner, organisering, pædagogik og arbejdskultur. Læringsmiljøpædagogen bidrager til at tilrettelægge læringsmiljøer, som understøtter alle børns deltagelse og læring i forhold til deres kompetencer og behov. Læringsmiljøpædagogens indsats er målrettet læringsmiljøet med henblik på at inkludere alle børn i fællesskabet. Det betyder, at læringsmiljøpædagogen arbejder som en pædagogisk ressource i et børnehus eller i dagplejen i en afgrænset periode og med et fastlagt mål. Vi har børn i almene børnehuse, som profiterer af at være i deres nuværende børnehus i lokalområdet, men hvor det kræver tæt voksenguidning og tydelig struktur i læringsmiljøet. Der er for nuværende ikke de nødvendige ressourcer tilstede i børnehusene for at give en så massiv indsats, og vi har i vores nuværende tilbudsvifte ikke mulighed for at tilbyde en særlig indsats af den kaliber. BESKRIVELSE AF ÆNDRET TILGANG Det skal være muligt at få visiteret en læringsmiljøpædagog til et barn, som har brug for tæt voksenguidning, og hvor der i højere grad vil blive mulighed for at etablere små grupper i læringsmiljøet, hvis barnet har brug for at trække sig fra børnefællesskabet og/eller igangværende aktiviteter. Den særlige læringsmiljøpædagogiske indsats vil være rettet mod børn, hvor småbørnspsykologen har indstillet til visitation og vil således udgøre et alternativ til en ressourceplads. 5. Oplever borgerne større sammenhæng på tværs af 6. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? 7. Oplever medarbejderne større 8. Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Ungeforvaltningen? Hvordan opfyldes formålene? Børnene kan blive i deres lokale almene børnehuse og undgår dermed at skifte dagtilbud. Børnene får et mindre indgribende tilbud og læringsmiljøpædagogernes kompetencer udnyttes bedre. TSoF-teamet og barnets nuværende børnehus vil fortsat være tilknyttet barnet. Færre børn visiteres til en ressourceplads.