Fakta om Ordblindetesten:

Transkript

1 SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold til forebyggelse af ordblindhed. I notatet afdækkes først Ballerup Kommunes brug af Undervisningsministeriets digitale ordblindetest, Ordblindetesten, og tallene sammenholdes med landsgennemsnittet. Dernæst belyses kommunens sprogindsats i dagtilbud og børnehaveklasse, en indsats som styrker børns sproglige kompetencer og forebygger læsevanskeligheder. Efterfølgende belyses Ballerup Kommunes forebyggende indsats i indskolingen, som skal bidrage til, at alle børn får så god en læsestart som muligt. Slutteligt præsenteres Kommunens indgribende indsats for elever i ordblindevanskeligheder. Notatet konkluderer, at Ballerup Kommunes indsats på sprog- og skriftsprogsområdet er sammenhængende, solid og ambitiøs, hvorfor Ballerup Kommune også er blevet inviteret som sparringspartnere på sprogvurderings- og ordblindeområdet af både Børne- og Socialministeriet og af Undervisningsministeriet. Fakta om Ordblindetesten: "Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. (Professor dr. phil. Carsten Elbro i 1992) Ministeriets ordblindetest, Ordblindetesten, diagnosticerer ordblindhed hos elever fra slutningen af 3. klasse og frem gennem ungdomsuddannelserne. Ordblindetesten må kun anvendes, hvis skolen er bekymret for, at en given elev er ordblind. Læsevejlederen er garant for, at det kun er elever, hvor skolen har bekymring for ordblindhed, som ordblindetestes. Forældre skal give tilsagn om, at deres barn må

2 testes. Fra slutningen af 4. klasse har forældrene retskrav på at, kunne vælge at få testet deres barn for ordblindhed en gang i barnets grundskoleforløb. Kommunernes og Ballerup Kommunes anvendelse af Ordblindetesten: Trine Nobelius, Specialkonsulent i Undervisningsministeriet, har i april 2019 udgivet en redegørelse over kommunernes anvendelse af Ordblindetesten. Dette gør det muligt at sammenligne Ballerup Kommunes anvendelse af Ordblindetesten med landsgennemsnittet. Tallene er opgjort i og beror på alle elever, som har taget Ordblindetesten på et tidspunkt i deres skoletid og er indskrevet i grundskolen i På landsplan i var 10% af den samlede elevgruppe i folkeskoler fra 3. til 10. årgang testet med Ordblindetesten, og 6% af den samlede elevgruppe blev diagnosticeret ordblinde. Tilsvarende er 12% af Ballerup samlede elevgruppe fra 3. til 9. årgang testet for ordblindhed, og 6% af den samlede elevgruppe viste sig at være ordblinde. Trods Ballerup tester 2% flere elever, end man gør på landsplan, finder vi ikke flere ordblinde i Ballerup, end man gør i resten af landet. Ordblindetesten blev i ikke brugt på alle landets skoler, men alle skoler i Ballerup anvender Ordblindetesten og har gjort det siden den udkom. Normtallet for ordblindhed i Ordblindetesten er sat til 8 procent, hvilket betyder, at Ordblindetesten i teorien på landsplan ville finde, at 8% af eleverne i grundskolen var ordblinde, hvis samtlige elever fra 3. til 10. klasse blev testet. Årsagen til at Ballerup Kommune finder færre elever end normtallet (8%), trods vi tester flere elever end landsgennemsnittet, er sandsynligvis effekten af Ballerups lange tradition for en tidlig og målrettet sprogindsats allerede fra dagtilbud og frem gennem indskolingen. Trine Nobelius skriver, at årsagen til et mindre antal ordblinde elever kan være pgr. effektive indsatser i forebyggelse af afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed.(trine Nobelius, april 2019). De børn, som er vokset op i Ballerup og nu er testet med Ordblindetesten, er opvokset i et sprogstimulerende dagtilbuds- og skolemiljø. Sprogstimulerende læringsmiljø den tidlige forebyggende indsats: Ballerup har fortsat fokus på at udvikle de sprogstimulerende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler, og har et særligt fokus på at hjælpe de børn, som tidligt viser tegn på at have brug for øget sprogstimulering. Siden august 2015 er børnenes sproglige kompetencer blevet testet i 3-års alderen, og yderligere sprogindsatser i samarbejde med den lokale logopæd er igangsat for de børn, som har sproglige vanskeligheder. I 2015 var omkring 300 af Ballerups dagtilbudspædagoger samt alle dagtilbudsledere på sprogkursus ved Pia Thomsen, ph.d i forskning om børns sprogudvikling. Dette har givet dagtilbuddene øget viden om sprogindsatser. På samme måde er der, hvert år, afholdt kurser i tidlig læseudvikling for de dansklærere, som underviser elever ved læsestart. I skoleåret blev der desuden uddannet Reading Recovery lærere, som fik ekspertviden om læsetiltag for de elever, der har særligt vanskeligt ved at komme fra start med deres læsning. Ballerup Kommunes sprogvurderingspraksis og sprogstimuleringsparksis er stærk, og andre kommuner konsulterer Ballerup om tilrettelæggelsen af både sprogstimulering, læsestart og sprogvurdering. Ligeledes har Børne- og Socialstyrelsen bedt Side 2

3 om Ballerups sparring i forhold til evaluering af ministeriets sprogvurderingsværktøj, ligesom Undervisningsministeriet bad Ballerup Kommune om at hjælpe med udviklingen af Ordblindetesten. Sprogvurderingen i 3-års alderen og i 0. klasse undersøger blandt andet barnets bearbejdning af sproglyde og kan pege på de børn, som skal have en særlig indsats i forhold til lydlig bearbejdning (fremtidige læsekompetencer). De seneste års sprogvurderinger for henholdsvis 3 år og 0. klasse viser, at omkring 10% af børnene i Ballerup har fået en særlig indsats i forhold til udvikling af deres lydlige kompetencer. Indsatserne er både en del af det generelle læringsmiljø og foregår ligeledes i fokusgrupper, både i dagtilbud og i indskolingen. En god læsestart - den foregribende indsats: På 1. til 3. årgang arbejder skolerne med flere forskellige undervisningstiltag for de elever, som har vanskeligere ved at komme fra start med deres læsning; Reading Recovery, bogstav-lyd fokushold, dialogisk læsning, læsekurser og kurser, som foregriber dysleksi. Desuden har skolerne andre lokale tiltag. Elevernes læsekompetencer følges løbende med test og løbende evaluering gennem hele forløbet i grundskolen. Der afvikles to årlige kommunale testninger fra 0. til og med 3. klasse. Den tætte evaluering giver teamet mulighed for tidligt at spotte, hvis en elevs læseudvikling kører af sporet, og eleven derfor har brug for et øget fokus. Nationale test for 2. årgang i viste, at antallet af elever med dårlige resultater i læsning på 2. årgang er faldet gennem de seneste 3 år, og lå under landsgennemsnittet i I starten af 3. klasse undersøges alle elevernes lydlige kompetencer med en screeningstest fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Testen skal pege på, hvilke elever, som kan være i risiko for at udvikle ordblindhed. Disse elever tilbydes kurser, som foregriber ordblindhed og desuden har de særligt fokus i almenmiljøet. Når skolerne følger elevernes læsekompetencer så tæt gennem indskolingen, giver det skolerne et vigtigt kendskab til elevernes læseudvikling. Læsevejlederne kan derfor med ret stor sikkerhed udpege de elever, som bør have en ordblindetest for at pege på eller udelukke ordblindhed. Når skolerne tester 2% flere elever end landsgennemsnittet, men ikke finder flere elever end landsgennemsnittet, tyder det på, at læsevejlederne går lidt med livrem og seler de tester lidt flere elever end nødvendigt, men det viser også, at Ballerup Kommunes ordblindeindsats er stærk at vi ikke finder flere ordblinde i Ballerup ved at teste flere elever. Trine Nobelius skriver, at der skal være en høj sammenhæng mellem elever udpeget til test med Ordblindetesten og elever, som testes ordblinde. Denne sammenhæng findes i Ballerup. Når en elev testes ordblind den indgribende indsats: Skolerne følger Ballerup Kommunes ordblindestrategi, som er beskrevet i pjecen: Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. Strategien sikrer en tydelig og ensartet praksis, så alle ordblinde elever i Ballerup får en handleplan for et tilpasset læringsmiljø og oplever, at skolen tager hånd om deres vanskeligheder. Alle elever i Ballerup Kommune har adgang til digital læse-skrivestøtte og alle elever fra 3. klasse har en chromebook. Dette betyder, at ordblinde elever i Ballerup ikke skiller sig ud med særlige it-rygsække og særligt udstyr, idet de allerede har Side 3

4 adgang til de værktøjer, de skal bruge. Elevinterview viser, at det er vigtigt for eleverne. Skolerne indmelder desuden eleverne i NOTA, et landsdækkende bibliotek for digital litteratur, hvorfra undervisningsmaterialer og anden litteratur udlånes gratis. Det er meget sjældent nødvendigt og hensigtsmæssigt, at visitere en ordblind elev til et andet skoletilbud. Den tekniske del af læsning, som ordblinde elever har vanskeligt ved, er en relativ lille del af det, som skal læres i skolen og kan langt hen ad vejen afhjælpes af tekniske hjælpemidler. Langt størstedelen af danskfaget består i at lære at kommunikere, argumentere, tolke og reflektere i skrift og tale. Disse kompetencer skal også bruges i andre læringssituationer. Her har ordblinde elever ikke flere vanskeligheder end andre elever, hvis blot deres læse- skrivevanskeligheder afhjælpes. Derfor er der grund til, at ordblinde elever skal bevare deres tilknytning til deres kammerater og til deres skole og skolen tage højde for elevernes vanskeligheder gennem et tilpasset læringsmiljø i almenmiljøet og via ressourcecenteret. I Ballerup Kommunes strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder står der: I Ballerup Kommune ses læsevanskeligheder ud fra et inkluderende perspektiv. Læsevanskeligheder må ikke hindre elevens faglige progression. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges på særlige måder, hvor eleven i ordblindevanskeligheder får optimale muligheder for at lære i alle fag og være en aktiv del af klassens læringsfællesskaber. (Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune, s. 3) Strategien understreger, at indsatsen både giver eleven undervisning til at udvikle sine læsekompetencer og støtte i at opnå optimal anvendelse af hjælpemidler: Indsatsen for elever i ordblindevanskeligheder bør gå på to ben og indeholde både kompenserende elektronisk støtte og direkte undervisning i afkodningsstrategier, som eleven kan anvende i sit skriftsproglige arbejde. (Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune, s. 3) Pjecen indeholder desuden et inspirationsmateriale over de lokale ordblindeindsatser, som skolerne har erfaringer med i Ballerup. Skolernes læsevejledere står ikke alene om skolens ordblindeindsats i Ballerup Kommune. Vidensdeling, sparring og den nyeste viden om læsning drøftes i det kommunale læsevejlederfora, hvor alle læsevejledere mødes. Dette er med til at kvalificere arbejdet om, til stadighed at udvikle og videreudvikle skolernes læringsmiljøer Ballerup Kommune er desuden vært for et antal årlige møder i Læsekonsulenternes Landsforening, hvor læsekonsulenter fra Østdanmark drøfter og videndeler om effekten af forskellige kommunale tiltag for etablering af gode læringsmiljøer til udvikling af børns sprog og skriftsprog. På Skovlunde skole afprøves i øjeblikket et projekt, hvor nogle elever, som var visiteret til OI, har fået mulighed for at trække ressourcen fra OI ind på deres skole. Indsatsen har nu kørt i et år og der er positive tilbagemeldinger fra både elever, lærere og forældre. Alt i alt fremstår Ballerup som en kommune, der er ambitiøs på ordblindeområdet, som arbejder seriøst og målrettet med en samlet strategi for sprog og skriftsprogsudvikling fra den tidlige indsats, til den forebyggende indsats og til den indgribende indsats. Side 4

5 Bilag 2 viser en grafisk opstilling af indsatserne til forebyggelse af ordblindhed i Ballerup Kommune Bilag 3: Pjecen Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune Side 5