Økonomiudvalget. Referat. Dato: Tirsdag den 16. april Mødetidspunkt: 16:30

Transkript

1 Økonomiudvalget Referat Dato: Tirsdag den 16. april 2013 Mødetidspunkt: 16:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Henrik Rasmussen (borgmester), Katja Lindblad, Søren Wiborg, Anette Eriksen, Niels Jørgensen Ingen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Varig ansættelse af Anette Jensbøl Laustsen som økonomidirektør - LUKKET SAG Varig ansættelse af direktør Hanne Hasling - LUKKET SAG TMU - Udbud af håndværkerydelser - LUKKET SAG BKU - Godkendelse af aftale med Banedanmark om Vallensbæk Ridecenter - LUKKET SAG Likviditetsoversigt pr. 31. marts Det specialiserede socialområde pr. 31. marts Ændring af styrelsesvedtægt, stedfortræderindkaldelse i udvalg Nedskrivning af lønbudgettet i Styringsdialogmødet den 13. december TMU - Udredning og forslag til Principaftale om letbane på Ring TMU - Engvej 30. Solceller opsat uden tilladelse TMU - St. Vejle Å - flerkommunal klimatilpasning TMU - Godkendelse af vandtakster 2013 for Vallensbæk Vand A/S BKU - Organisering af arbejdet med helhedsplanen for Pilehaveskolen Forslag om brugen af de lønudgifter til lærere, som er sparet på grund af lockout Meddelelser fra formanden Underskriftsside Økonomiudvalget, 16. april

3 1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Beslutningstema Økonomiudvalget skal godkende mødets dagsorden. Indstilling Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at godkende dagsordenen Beslutning Økonomiudvalget den Godkendt. Økonomiudvalget, 16. april

4 2. Varig ansættelse af Anette Jensbøl Laustsen som økonomidirektør - LUKKET SAG Sagsnr.: 13/3276 Økonomiudvalget, 16. april

5 3. Varig ansættelse af direktør Hanne Hasling - LUKKET SAG Sagsnr.: 13/3269 Økonomiudvalget, 16. april

6 4. TMU - Udbud af håndværkerydelser - LUKKET SAG Sagsnr.: 12/11440 Økonomiudvalget, 16. april

7 5. BKU - Godkendelse af aftale med Banedanmark om Vallensbæk Ridecenter - LUKKET SAG Sagsnr.: 13/2903 Økonomiudvalget, 16. april

8 6. Likviditetsoversigt pr. 31. marts 2013 Sagsnr.: 13/3219 Beslutningstema Økonomicentret fremlægger likviditetsoversigten pr. 31. marts Indstilling Økonomicenteret indstiller til Økonomiudvalget, at Likviditetsoversigten tages til efterretning Beslutning Økonomiudvalget den Taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Kommunens bogførte kassebeholdning pr. 31. marts 2013 var ca. 87 mio. kroner. Den første bankdag i måneden modtager kommunen udbetalingen af bl.a. skatter samt tilskud og udligning fra staten. Kommunens bogførte kassebeholdning pr. 2. april 2013 var på ca. 133 mio. kr. Den 15. marts 2013 indgik 33,510 mio. kr. vedrørende lån for låneberettigede udgifter for Den gennemsnitlige likviditet tolv måneder tilbage efter kassekreditreglen er steget fra ca. 59,2 mio. kr. ved udgangen af februar 2013 til 62,0 mio. ved udgangen af marts Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Økonomiudvalget, 16. april

9 Sagsfremstilling Kommunens likviditet pr. 31. marts 2013 er yderligere illustreret i følgende 2 grafer: Bilag 1: En graf der viser dag til dag likviditeten i 2012 og 2013 samt et 12 måneders gennemsnit for kassekreditreglen i 2012 og Bilag 2: En graf der viser kommunens gennemsnitlige månedslikviditet 15 måneder tilbage i perioden januar 2012 til marts Tillægsbevillingsoversigt 2013 I kr. Budget 2013 styrkelse af kassebeholdningen Tillægsbevillinger 2013: Drift 258 Anlæg 0 Bevillingsoverførsler 2012/2013 Drift Anlæg Finansiering Forventet styrkelse af kassebeholdning 2013 efter bevillinger Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomiudvalget, 16. april

10 Bilag: 1 Åben Bilag 1 Dag til dag likviditeten i 2012 og 2013.pdf - Udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Bilag 2 Kassebeholdning 15 måneder.pdf - Udsendt af Center for Organisation og Politik den / /13 Økonomiudvalget, 16. april

11 7. Det specialiserede socialområde pr. 31. marts 2013 Sagsnr.: 12/12598 Beslutningstema Forventninger til regnskab 2013, som skal afrapporteres kvartalsvis til Økonomi- og Indenrigsministeriet på det specialiserede socialområde fremlægges. Indstilling Økonomicentret indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at tage orienteringen om den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde til efterretning Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Det forventede regnskab pr. 31. marts 2013 på det specialiserede socialområde forventes at balancere. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling I den kommunale økonomiaftale for 2010 indgår det specialiserede socialområde som et særligt fokusområde. Det er mellem regeringen og KL aftalt, at der skal iværksættes tiltag, som kan medvirke til en opbremsning af de senere års markante udgiftsstigninger på området. Regeringen og KL er derfor blevet enige om, at kommunalbestyrelsen hvert kvartal skal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde, dvs. udsatte børn og unge samt udsatte voksne og handicappede, med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne. Økonomiudvalget, 16. april

12 Opgørelsen på det specialiserede socialområde er entydigt defineret ud fra funktioner og grupperinger i kommunernes (fælles) autoriserede kontoplan. Dette sikrer ensartede oversigter i samtlige kommuner. Budget- og regnskabstal i den kvartalsvise opgørelse på det specialiserede socialområde kan ikke direkte sammenlignes med den budgetopfølgning på Social- og Sundhedsudvalgets budget, der finder sted i Vallensbæk Kommunes økonomistyring. Den kvartalsvise opgørelse viser således ikke det samlede billede af det specialiserede socialområde i kommunen, da ikke alle budget- og forbrugsposter indgår. På det specialiserede socialområde, som varetages af Ishøj Kommune, forventer Ishøj Kommune samlet set, at budgettet balancerer. I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledninger skal de kvartalsvise oversigter på det specialiserede socialområde fremsendes til medlemmer af Kommunalbestyrelsen senest 1 måned efter opgørelse. Ishøj Kommune har fremsendt forventet regnskab for det specialiserede område pr. 31. marts Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Det specialiserede socialområde. Oversigt pr. 31 marts /13 Økonomiudvalget, 16. april

13 8. Ændring af styrelsesvedtægt, stedfortræderindkaldelse i udvalg Sagsnr.: 13/3262 Beslutningstema Det foreslås, at kommunens styrelsesvedtægt ændres, så der i videre omfang kan indkaldes stedfortrædere i stående udvalg. Derved udnyttes en mulighed, som en nylig ændring af den kommunale styrelseslov har givet. Indstilling Center for Organisation og Politik indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at godkende den foreslåede ændring af kommunens styrelsesvedtægt Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser I det omfang den udvidede adgang til indkaldelse af stedfortræder til udvalgsmøder vil blive benyttet, vil der være en begrænset merudgift til vederlæggelse af stedfortræderen. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Den kommunale styrelseslov er ændret med virkning fra 1. januar Ændringen betyder bl.a., at der er videre adgang til at indkalde stedfortrædere til møder i økonomiudvalget og de stående udvalg. Hidtil har det alene været muligt at indkalde en stedfortræder for et udvalgsmedlem, hvis udvalgsmedlemmet har haft forfald i mindst en måned. Det har endvidere ikke været muligt at indkalde stedfortræder for et inhabilt udvalgsmedlem. Økonomiudvalget, 16. april

14 Nu er det muligt i kommunens styrelsesvedtægt at træffe bestemmelse om, at der kan indkaldes stedfortræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end en måned. Både efter de nuværende regler og efter de nye regler er det den gruppe, der har indvalgt udvalgsmedlemmet, som har forfald, der kan indkalde stedfortræderen. Og det er de samme forfaldsgrunde, der kan begrunde indkaldelse af stedfortræder. Det er en forudsætning for at udnytte lovændringen, at kommunalbestyrelsen allerede har udnyttet den lignende adgang til i kommunens styrelsesvedtægt at bestemme, at borgmesteren ved et medlems forfald til kommunalbestyrelsesmøder indkalder stedfortræderen, selv om hindringen forventes at vare kortere end en måned. Denne adgang har Vallensbæk Kommunalbestyrelse benyttet, idet det ved to behandlinger den 1. og 22. juni 2011 blev besluttet at ændre styrelsesvedtægtens 2. Endvidere er det nu muligt i kommunens styrelsesvedtægt at træffe bestemmelse om, at der kan indkaldes stedfortræder for et udvalgsmedlem, der forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af udvalget. I et sådant tilfælde er det også gruppen, som har indvalgt det inhabile udvalgsmedlem, der kan indkalde stedfortræderen. Den stedfortræder, der kan indkaldes efter de nye regler, skal allerede være medlem af kommunalbestyrelsen. Gruppen, der har indvalgt det udvalgsmedlem, der har forfald eller er inhabilt, bestemmer selv, hvilket (andet) medlem der indtræder som stedfortræder. En ændring af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Sagen forelægges derfor nu til 1. behandling og vil blive forelagt til 2. behandling på Kommunalbestyrelsens møde i maj. Efter forvaltningens opfattelse er det hensigtsmæssigt, at der indføres en udvidet adgang til at indkalde stedfortræder i udvalg. Det skyldes bl.a. hensynet til at undgå en vilkårlig forskydning af styrkeforholdet i udvalg på grund af tilfældigt forfald eller tilfældig inhabilitet og hensynet til at undgå situationer, hvor udvalg ikke er beslutningsdygtige. Uddrag af Vallensbæk Kommunes styrelsesvedtægt med udkast til formulering af nye bestemmelser (fremhævet med kursiv) vedlægges. Kommunikation Kommunens hjemmeside. Økonomiudvalget, 16. april

15 Retsgrundlag Den kommunale styrelseslovs 28, stk. 2: Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. 1 i lov om ændring af styrelsesloven m.v., lov nr af 18. december 2012: 2. I 28, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»en kommunalbestyrelse, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter 15, stk. 2, 2. pkt., kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end 1 måned.«3. I 28 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af udvalget, kan bestemme, at et andet medlem i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling.«bilag: 1 Åben Uddrag af styrelsesvedtægt med udkast til nye bestemmelser - Udsendt af Center for Organisation og Politik den 12. april /13 Økonomiudvalget, 16. april

16 9. Nedskrivning af lønbudgettet i 2013 Sagsnr.: 13/3081 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om nedskrivning af lønbudgetterne for 2013, til det niveau der følger af det netop indgåede KTO-forlig. Indstilling Økonomicenteret indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at godkende nedskrivning af det oprindelige lønbudget i 2013 med 0,90 pct. som KL anbefaler, der vedtages en tillægsbevilling til drift på -3,519 mio. kr. ved nedskrivning af lønbudgetterne med 0,90 pct., der vedtages en tillægsbevilling til tilskud og udligning under finansiering på 3,519 mio. kr. vedrørende midtvejsreguleringen 2013, godkende at taksterne på dagtilbudsområdet forbliver uændret i 2013, og at den ændring af taksten nedskrivningen af lønnen medfører, reguleres i det efterfølgende års takster, godkende at overskuddet, som følge af de reducerede lønbudgetter, indregnes i det efterfølgende års takster for sociale tilbud. Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser En nedskrivning af lønbudgetterne til 0,54 pct. medfører en budgetreduktion på drift vedrørende løn med 3,519 mio. kr. i Den lavere pris- og lønudvikling vil sandsynligvis medføre et lavere bloktilskud, og dermed en tilbagebetaling i midtvejsreguleringen for 2013, hvorfor reduktionen overføres til tilskud og udligning. Ændringen af fremskrivningsprocenten er derfor udgiftsneutral for kommunen. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Økonomiudvalget, 16. april

17 Sagsfremstilling KL har indgået forlig med KTO (Det faglige forhandlingsfællesskab for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, som varetager forhandlinger med KL). Kommunen har, i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2013, fulgt KL s anbefalede lønfremskrivning til budget 2013 og fremskrevet lønbudgetterne med 1,44 pct. Forliget medfører imidlertid, at lønbudgetterne er opregnet med 0,90 pct. mere, end der rent faktisk skal anvendes på løn. Da der oprindeligt blev afsat midler til lønstigninger, anbefalede KL i et borgmesterbrev den 18. februar 2013 kommunerne, at lønbudgetterne for 2013 reduceres til det niveau, der følger af KTO-forliget, hvilket medfører en nedskrivning af de allerede lagte lønbudgetter for 2013 med 0,90 pct., svarende til ca. 3,5 mio. kr. for Vallensbæk Kommune. Baggrunden for KL s anbefaling er bl.a., at der efter sædvanlig praksis vil blive taget højde for ændringer i pris- og lønudviklingen, når der indgås en økonomiaftale for En lavere pris- og lønudvikling medfører derfor både et lavere bloktilskud og lavere udgiftsrammer, da der er tale om så stor en besparelse på lønbudgettet, at det må forventes, at regeringen vil tage spørgsmålet om kommunernes besparelser på lønbudgetterne op, når der i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2014, gøres midtvejsstatus for Reglerne for fastsættelsen af bloktilskuddet giver således finansministeren mulighed for at få gennemført en reduktion af kommunernes bloktilskud for 2013 med henvisning til virkningen af overenskomstforliget. Det er derfor vigtigt at understrege, at det nye overenskomstforlig på KTO-området ikke forventes at resultere i et øget økonomisk råderum i kommunen. Dels vil der blive taget højde for de lavere lønomkostninger i en økonomiaftale for 2014, dels forventes det, at regeringen vil lægge betydelig vægt på, at råderummet ved nedskrivning af lønbudgetterne modregnes i bloktilskuddet i forbindelse med midtvejsreguleringen af Sanktionslovgivningen Pris- og lønudviklingen har også konsekvenser for en eventuel udmøntning af sanktionslovgivningen, (hvor både budget- og regnskabsoverskridelser vil betyde økonomiske sanktioner for kommunerne) i forhold til På nuværende tidspunkt forventer KL ikke, at sanktionslovgivningen kommer i spil i forhold til Skulle det alligevel ske, vil der blive taget højde for den lavere lønudvikling, så den udgiftsramme, kommunernes regnskaber holdes op mod, må forventes at være lavere end niveauet i økonomiaftalen for Nedjustering af dagtilbudstakster Tilskud og egenbetaling for dagtilbud fastsættes på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter. Kommunalbestyrelsen kan regulere driftstilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud løbende hen over året. Ændres de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i løbet af året, følger det af dagtilbudslovens 31, at der samtidig skal fastsættes tilskud til egenbetaling pr. barn i forhold til det nye budget. Nedjusteringen af lønbudgetterne, som denne sag omhandler, påvirker dagtilbuddenes budgetter. Tilskud og forældrenes egenbetaling bør derfor som udgangspunkt ændres tilsvarende og medfører ændringer i taksterne da de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter ændres. Økonomiudvalget, 16. april

18 Kommunen skal varsle en ændring i taksterne senest 3 måneder før ændringen træder i kraft. Den ændrede takst vil derfor først kunne gælde fra og med 1. august Beregninger viser imidlertid at taksterne ville skulle nedjusteres med maksimalt 19 kr. pr. måned fra og med 1. august 2013, og at den samlede mindreindtægt ville udgøre ca kr. Opgaven med at varsle om og ændre taksterne fra 1. august 2013, er imidlertid så omfattende og tidskrævende, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, ikke at ændre taksterne i 2013, som følge af nedjusteringen i lønbudgetterne, men at den ændring af taksten nedskrivningen af lønnen medfører, reguleres i det efterfølgende års takster. Det er forvaltningens vurdering, at denne løsning kan begrundes sagligt, herunder i lyset af den måde, institutionernes økonomi i øvrigt er reguleret på. Og at hensynet til den gevinst, forældrene vil opnå ved en (ganske lidt) nedsat takst i 2013, mere end opvejes af den administrative byrde, det vil være at varsle og nedsætte taksterne (ganske lidt) på det tidspunkt. Takster for sociale tilbud Der er ikke et krav om, at kommunerne nedjusterer de vedtagne omkostningsbaserede takster for 2013 for sociale tilbud som følge af overenskomstresultatet, da der for omkostningsbaserede takster for sociale tilbud er krav om indregning af over- og underskud i de følgende års takster. Nedjusteringen af de forudsatte lønudgifter vil alt andet lige give et overskud i forhold til det budgetterede på de sociale tilbud. Dette skal indregnes i de efterfølgende års takster. KL anbefaler dog, at lønbudgetterne nedjusteres svarende til virkningen af overenskomstresultatet. Da der ikke er regler, der direkte sikrer, at et overskud som følge af en nedjustering af lønforudsætningerne medfører efterfølgende takstreduktioner, anbefaler KL videre, at det i rammeaftaleregi aftales, at overskuddet, som følge af de reducerede budgetterede lønudgifter, skal indregnes i de efterfølgende takster. Kommunikation Kommunen skal i givet fald varsle en ændring i daginstitutionstaksterne senest 3 måneder før ændringen træder i kraft, hvilket betyder at eventuelle takstændringer tidligst kan træde i kraft pr. 1. august Retsgrundlag Dagtilbudslovens 31 samt bekendtgørelse om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, 85. Økonomiudvalget, 16. april

19 10. Styringsdialogmødet den 13. december 2012 Sagsnr.: 12/9973 Beslutningstema Orientering om styringsdialogmødet for den almene boligsektor 2012 mellem Vallensbæk Kommune og Boligorganisationen KAB. Indstilling Center for Organisation og Politik indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at Tage orienteringen om styringsdialogmødet til efterretning Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Styringsreformen af den almene sektor trådte i kraft den 1. januar Reformen betyder, at der skal gennemføres en årlig såkaldt styringsdialog mellem boligorganisationen og kommunen med henblik på at samarbejde omkring mål og rammer for den almene boligsektor i kommunen. Styringsdialogen skal sikre et tættere og mere effektivt samarbejde mellem parterne. Vallensbæk Kommune og Boligorganisationen KAB holdt dette års styringsdialogmøde den 13. december Ud over medarbejdere fra Vallensbæk Kommune deltog repræsentanter fra KAB og medarbejdere fra Ishøj Kommune. På mødet blev der taget udgangspunkt i den årlige såkaldte dokumentationspakke fra KAB, som består af styringsrapporten med bilag og det seneste regnskab. I styringsrapporten skal boligorganisationen i et standardiseret spørgeskema evaluere egene præstationer, dvs. hvordan KAB lever op til formål og målsætninger for almen boligvirksomhed, ligesom der indgår regnskaber og revisionsprotokol. Økonomiudvalget, 16. april

20 På mødet blev drøftet følgende, jfr. referat fra styringsdialogmødet, der er vedhæftet som bilag: Boligsocial anvisning, trafikale forhold, det såkaldte PSP-samarbejde (samarbejdet mellem politi, psykiatri og kommunen, der er forankret i Ishøj Kommune) m.v. Den overordnede konklusion på mødet var en bred enighed om, at udviklingen i boligområdet går i den rigtige retning. Kommunikation Kommunens hjemmeside. Retsgrundlag Lov om almene boliger m.v. 5b, 6b-6f og 164, med tilhørende bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v Bilag: 1 Åben Referat styringsdialogmøde - udsendt af Center for Organisation og Politik den /13 Økonomiudvalget, 16. april

21 11. TMU - Udredning og forslag til Principaftale om letbane på Ring 3 Sagsnr.: 10/5854 Beslutningstema Der skal tages stilling til forslag til principaftale om etablering af letbane på Ring 3, på baggrund af teknisk udredning om muligheder og økonomiske konsekvenser. Principaftale er sendt til kommunerne i Ringby-Letbanesamarbejdet, Staten og Region Hovedstaden til politisk behandling i marts og april måned Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen, at tiltræde Udredning om letbane på ring 3 som grundlag for lovgivning om og etablering af letbane på Ring 3, at bemyndige borgmesteren til at indgå aftale med staten, Region Hovedstaden og de øvrige involverede kommuner om en Letbane på Ring 3 indenfor de overordnede økonomiske og organisatoriske rammer i vedlagte forslag til principaftale, Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser I 2014 skal Vallensbæk Kommune betale 9,44 mio. kr. til egenfinansiering på 15% vedrørende Letbanen. Herefter betales 2,94 mio. kr. årligt i afdrag og renter i 40 år frem til og med år Midler er afsat i vedtagne budgetter. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Letbanen vil medvirke til at flytte persontrafik fra privatbiler til kollektiv trafik, hvilket medvirker til lavere CO2-udledning. Økonomiudvalget, 16. april

22 Sagsfremstilling Sagsfremstillingen er skrevet med udgangspunkt i fælles skabelon, udarbejdet af Metroselskabet I/S, der bistår Staten, Regionen og kommunerne i Ringby- Letbanesamarbejdet. Ringby-Letbanesamarbejdet har, som aftalt i Samarbejdsaftalen af 29. juni 2011, udarbejdet en Udredning om Letbane på Ring 3. Resumérapport og Udredning om letbane på Ring 3, februar 2013 er vedlagt. På grundlag af Udredningen er der endvidere udarbejdet vedlagte forslag til Principaftale mellem staten ved transportministeren, Region Hovedstaden og Ringbykommunerne om etablering af en letbane på Ring 3. Udredningen og forslaget til Principaftale har været drøftet i Styregruppen og Borgmesterforum i efteråret og vinteren 2012/2013. Udredningen og forslaget til Principaftale er sendt til kommunerne i Ringby-Letbanesamarbejdet, Staten og Region Hovedstaden til politisk behandling i marts og april måned Den politiske behandling kan føre til justeringer i forslaget til Principaftale. Udredningen med kommunernes, Statens og Region Hovedstadens bemærkninger vil danne grundlag for indgåelse af Principaftalen mellem parterne samt udarbejdelse af lovgrundlaget for letbanen. Herefter skal gennemføres en VVM vurdering, projektering og udbud af projektet samt planlægning og evt. igangsætning af de forberedende arbejder inden igangsætning af anlægsarbejdet. Anlæg af letbanen på Ring 3 vurderes at koste 3,8 mia. kr. i 2013 priser, inklusiv en korrektionsreserve på 15 pct. samt 3 pct. generel besparelse. Hertil kommer 1,3 mia. kr. til driftsrelaterede anlægsinvesteringer, bl.a. anskaffelse af tog, etablering af et kontrolog vedligeholdelsescenter m.v., samt omkostninger til den løbende drift, som skal modregnes i passagerindtægterne. Baggrunden for projektets økonomi og finansiering er beskrevet i kapitlerne 14, 15, 16, og 17 i udredningen. Anlægsoverslaget er gransket af et eksternt rådgivningsfirma. Granskningen har ikke givet anledning til ændringer i beslutningsgrundlaget, idet Styregruppen er enig i, at projektet skal detaljeres og gennemgå yderligere risikovurderinger i næste fase af projektet. Det har ikke været muligt for granskerne på nuværende tidspunkt at pege på yderligere besparelser, som ikke vil reducere projektets funktionalitet. Udredningen I udredningen konkretiseres mulighederne for at anlægge og drive en letbane på Ring 3 med udgangspunkt i kommunernes ønsker til linjeføring og placering af stationer, samtidig med at vejtrafikken kan opretholdes. Udredningens linjeføring og stationsplacering er fastlagt i samarbejde med kommunalbestyrelserne og Regionsrådet i foråret Udredningen viser på skitseniveau, at letbanen kan etableres til den anslåede pris, tid og kvalitet. I næste fase vil projektet blive detaljeret i samarbejde med kommunerne, Region Hovedstaden og de relevante myndigheder. Sekretariatet har løbende modtaget bemærkninger og forslag til justeringer fra kommunernes forvaltninger. Disse bemærkninger vil indgå i den videre proces i et samarbejde med kommunerne og regionen. Økonomiudvalget, 16. april

23 Ved udarbejdelse af udredningen, er projektgrundlaget optimeret for at maksimere passagergrundlaget og for at reducere anlægs- og driftsomkostningerne. Der har været dialog mellem alle kommuner og letbanesekretariatet om optimeringer. Processen har været meget konstruktiv, og alle kommuner og Region Hovedstaden har bidraget til at finde gode og effektive løsninger. De foretagne optimeringer har været nødvendige forudsætninger for, at projektet kunne etableres indenfor den økonomiske ramme. Projektgrundlaget beskriver derfor et teknisk anlæg med standardløsninger og nødvendige tekniske anlæg for at sikre et driftssikkert højklasset letbanesystem. I optimeringsprocessen har centrale elementer været, 1. At undgå blandet trafik af hensyn til trafiksikkerheden og for at opnå den kortest mulige rejsetid. 2. At forudsætte indkøb af standardmateriel, for at sikre rettidig og pålidelig drift, og for at holde prisen på tog nede. 3. At optimere skift mellem transportformer, fordi næsten halvdelen af letbanens passagerer skifter mellem letbane, tog og bus. Gode skifteforhold er forudsætning for, at flest mulige passagerer vælger at bruge letbanen på deres rejse. I forbindelse med udredningen er der i samarbejde med Movia udarbejdet et eksempel på tilpasning af bustrafikken, således at bustrafikken på bedst mulig måde understøtter den øvrige kollektive trafik. Eksemplet er udgiftsneutralt for Ringbykommunerne i fællesskab. Den endelige busplan vil fortsat skulle planlægges og finansieres af kommunerne og Region Hovedstaden i samarbejde med Movia. Eksemplet indgår som bilag til Udredningen. Der er ikke indregnet besparelser på busdriften i letbaneprojektets anlægsbudget og finansiering. Det er vurderet, at vejens kapacitet kan opretholdes med de ombygninger, som følger med anlæg af letbanen. Ombygninger af kryds skal sikre, at både biltrafik og letbane kan køre hensigtsmæssigt. Biltrafikken vil opleve en mindre forsinkelse i de enkelte kryds og længere rejsetider på grund af nedsatte hastigheder på visse strækninger. I anlægsperioden må trafikken tilrettelægges, så den kan afvikles, selv om Ring 3 vil være præget af anlægsarbejder. I næste fase af projektet skal det tekniske grundlag, herunder vejtilpasninger, detaljeres i samarbejde med ejere og myndigheder. I Udredningen er der så vidt muligt undgået ekspropriationer af ejendomme. Ekspropriationer kan imidlertid ikke helt undgås. Først når projektet er tilstrækkeligt detaljeret, det vil sige efter lovens vedtagelse og udarbejdelse af et skitseprojekt, kan det afgøres hvilke ejendomme, der skal eksproprieres. Udredningen indeholder en vurdering af samfundsøkonomien. Imidlertid kan mange af de gevinster, som letbanen medfører, ikke prissættes med den anvendte metode. For eksempel er der ingen metode til at beskrive værdien af byudviklingspotentialet og regionens konkurrenceevne, som letbanen i høj grad bidrager til. Samfundsøkonomien for letbanen er derfor negativ ligesom for mange tilsvarende kollektive trafikprojekter. I de næste faser af projektet skal offentligheden inddrages flere gange. Der planlægges en idéfase, hvor borgerne kan komme med deres ønsker til projektet. Derefter justeres og detaljeres projektet med udgangspunkt i de indkomne forslag. Herefter kommer det justerede projekt i offentlig høring. Den offentlige debat om Letbanen på Ring 3 planlægges som en del af VVM-processen. Hertil kommer, at der i anlægsfasen vil være en omfattende kommunikation og dialog mellem letbaneprojektet og dets naboer samt andre berørte. Økonomiudvalget, 16. april

24 Forslag til Principaftale Som det fremgår af forslaget til Principaftale, forudsætter indgåelse af aftalen, at der træffes beslutning om følgende: Parterne beslutter at anlægge en letbane på Ring 3. Dette betyder, at parterne igangsætter, udbud af anlægsopgaverne (og tilknyttede tekniske opgaver). Parterne tager endelig stilling til gennemførelse af projektet, inden der underskrives kontrakter med entreprenører. Parterne beslutter, at anlægsomkostningerne skal holdes inden for en ramme på 3,8 mia. kr., inklusiv en korrektionsreserve på 15 pct., og at omkostningerne skal fordeles mellem parterne, således at staten bærer 40 pct., kommunerne tilsammen 34 pct. og Region Hovedstaden 26 pct. Kommunerne og regionen afsætter 25 mio. kr. til forberedelse af en eventuel anden etape af letbanen. Parterne stifter, så snart loven om letbanen på Ring 3 hjemler mulighed herfor, et interessentskab, som indgår aftale om interessentskabets administration og projekt- og kontraktstyring. Parterne etablerer umiddelbart efter indgåelsen af denne principaftale en interimsbestyrelse, som påbegynder de forberedende arbejder med henblik på at muliggøre en hurtig igangsætning af anlægsarbejdet. Såfremt projektet ikke gennemføres, betaler parterne tilsammen udgifterne til de forberedende arbejder efter den fastlagte fordelingsnøgle. Udgiften skønnes at udgøre 265 mio. kr. Såfremt ejerne på grundlag af et oplæg fra interessentskabets bestyrelse vurderer det hensigtsmæssigt at forkorte anlægsperioden med ½ år ved at påbegynde ledningsomlægninger m.v. parallelt med udbudsprocessen, vil beløbet stige til 375 mio. kr. Uanset hvilken af de to løsninger, der vælges, indgår de nævnte beløb i den samlede anlægssum. Principaftalens anlægsbudget, driftsøkonomi og finansiering er baseret på et anlægsbudget med 15 % i korrektionsreserve og en 3 % besparelse på anlæg, samt en driftsøkonomi baseret på passagerindtægter ved udnyttelse af fuld rummelighed til byudvikling i kommunerne. Finansieringsmodellen følger principperne i samarbejdsaftalen, og er tiltrådt af Økonomiog Indenrigsministeriet. Baggrunden for projektets økonomi og finansiering er beskrevet i kapitlerne 14, 15, 16, og 17 i udredningen. Finansiering af anlæg Anlægsudgifterne fordeles mellem ejerne, med 40 % til Staten, 34 % til kommunerne og 26 % til Region Hovedstaden. Efter statens udtræden af interessentskabet ved overgang til passagerdrift fordeles udgifterne mellem Kommunerne og Region Hovedstaden med 57 % af udgifter og indtægter til Kommunerne og 43 % til regionen. Det er forudsat, at interessentskabet optager lån til betaling af anlægsomkostninger og driftsrelaterede anlægsinvesteringer, og at selskabets gæld tilbagebetales gennem indskud fra ejerne. Staten indbetaler sit indskud i henhold til en betalingsplan, som fastlægges ved stiftelsen af interessentskabet. Kommunernes forudbetaling på 15 pct. indskydes i en periode på tre år fra selskabets stiftelse ( ). Umiddelbart herefter påbegyndes betalingen af de faste årlige indskud, der fastsættes således, at kommunernes andel af anlægsgælden kan være tilbagebetalt i løbet af 40 år ( )). Regionens forudbetaling indskydes samlet i 2019, og umiddelbart herefter påbegyndes betalingen af de faste årlige indskud, der fastsættes således at regionens andel af anlægsgælden kan være tilbagebetalt i løbet af 40 år ( ). Økonomiudvalget, 16. april

25 Under forudsætning af, at kommunerne og regionen følger den ovenfor beskrevne betalingsplan, vil indskuddene til anlæg af letbanen, inkl. 15 pct. korrektionsreserve, i 2013 priser være følgende: Staten 1525 mio. kr. Kommunernes samlede forudbetaling 195 mio. kr. og indskuddene 59 mio. kr. årligt fra 2017 til Regionens samlede forudbetaling 150 mio. kr. og indskuddene 50 mio. kr. årligt fra 2020 til 2059 Det er forudsat, at kommunernes og regionens indirekte garanti for interessentskabets låntagning afholdes udenfor det kommunale og regionale anlægsloft. Finansiering af driftsomkostninger Fordelingen mellem kommunerne og regionen af de årlige driftsomkostninger, inklusiv de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, samt passagerindtægterne fastsættes til 43 pct. til Regionen og 57 pct. til kommunerne. Fordelingsnøglen mellem kommunerne indbyrdes for driftsfasen er ikke fastlagt i denne aftale. Det samlede årlige indskud fra kommunerne og regionen vurderes på det nu kendte grundlag at være på 78 mio. kr., hvoraf Regionen bærer 34 mio. kr. og kommunerne 44 mio. kr. I denne beregning er der ikke medtaget konsekvenser af en optimering af busdriften, men det er forudsat, at etableringen af letbanen skal give et samlet løft for den kollektive trafik. Indregnes busbesparelser på eksempelvis 10 pct. vil de årlige indskud reduceres til 23 mio. kr. for Regionens vedkommende og 28 mio. kr. for kommunernes vedkommende. Finansiering af forberedende arbejder Der træffes først endelig beslutning om gennemførelse af letbanen, når resultatet af udbuddet foreligger. Inden da skal der afholdes omkostninger til forberedende arbejder, som bl.a. omfatter udarbejdelse af VVM-redegørelse, udbud mv. Disse omkostninger vurderes at være på 265 mio. kr. Såfremt ejerne på grundlag af et oplæg fra interessentskabets bestyrelse vurderer det hensigtsmæssigt at forkorte anlægsperioden med et halvt år ved at påbegynde ledningsomlægninger m.v. parallelt med udbudsprocessen, vil beløbet stige til 375 mio. kr. Såfremt det efter gennemførelse af udbud af de store kontrakter måtte blive besluttet ikke at anlægge letbanen, vil disse omkostninger skulle finansieres af interessenterne i overensstemmelse med den aftalte fordelingsnøgle. Kommunernes andel af de samlede omkostninger til de forberedende arbejder vil være på 90 mio. kr. henholdsvis 128 mio. kr. alt efter, om anlægsperioden forkortes. Kommunernes forudbetaling i perioden 2014, 2015 og 2016 på til sammen 195 mio. kr. vil således i givet fald mere end dække disse omkostninger. Organisering Det forudsættes, at parterne etablerer et interessentskab med ansvar for såvel anlæg som drift af letbanen. Der etableres en bestyrelse med 7 medlemmer i anlægsperioden fordelt med 3 til staten, 2 til kommunerne og 2 til Region Hovedstaden. Ved overgang til passagerdrift, hvor staten udtræder af selskabet, vil bestyrelsen få 6 medlemmer, 3 fra regionen og 3 fra kommunerne. Formanden udpeges af Kommunerne og næstformanden af Regionen, idet mødeforberedelsen sker i fællesskab. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Økonomiudvalget, 16. april

26 Der etableres et interessentskabsmøde, hvor kommunerne, regionen og staten hver udgør én interessent. Det er aftalt, at der etableres et Borgmesterforum, hvor kommunerne indbyrdes kan afklare deres mandat. Borgmesterforum sekretariatsbetjenes af Interessentskabet. Vedtægter for interessentskabet godkendes i forbindelse med stiftelsen af interessentskabet, efter vedtagelse af lov om en Letbane på Ring 3. En skitse til en modelvedtægt vedlægges som baggrundsorientering. Efter indgåelse af principaftalen udpeger parterne en interimsbestyrelse, der indgår aftaler om igangsætning af forberedelsen af anlægsarbejdet, herunder VVM-vurdering, udbud af rådgiverydelser, udarbejdelse af dispositionsforslag m.v. Ved stiftelsen af interessentskabet vil interimsbestyrelsen kunne fortsætte som egentlig bestyrelse. Den videre proces Proces for behandling af principaftale, udredning og lov i 2013 Forum Aktivitet 27. februar 2013 Borgmesterforum Godkendelse af at Udredning og forslag til principaftale sendes til behandling hos kommunerne, Region Hovedstaden og Staten. Marts 2013 Udredning offentliggøres m. pressemeddelelse og lægges på hjemmesiden. Marts og april 2013 April 2013 Kommunalbestyrelser Regionsråd Borgmestrene, Regionrådsformanden og Transportministeren. Udredning og forslag til principaftale sendes til behandling i kommunerne. Bemyndigelse af borgmestre/regionsrådsformand til at indgå Principaftale inden for de foreslåede rammer, samt Høring vedr. Udredningen i kommunerne og Region Hovedstaden. Underskrift af Principaftale April 2013 Transportministeriet Ejerne etablerer interimsbestyrelse Efteråret 2013 Folketinget Forventet fremsættelse og vedtagelse af Anlægslov Tidsplan Etablering af letbanen vurderes at tage 7 til 8 år, fra indgåelse af principaftale om etablering af letbanen, og letbanen kan tidligst tages i brug til passagerdrift i Næste fase af projektet omfatter vedtagelse af anlægslov, etablering af interessentskab, udarbejdelse af dispositionsforslag, VVM proces, planlægning af forberedende arbejder samt udbud af de store anlægs- og driftskontrakter. Når udbudsresultatet er kendt, skal ejerne træffe endelig beslutning om etablering af letbanen, inden anlægsarbejderne kan sættes i gang. Økonomiudvalget, 16. april

27 Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Udredning om letbane på Ring 3 - marts udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Resume af udredning om letbane på Ring 3 - marts udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Udkast til Principaftale - letbane på Ring 3.pdf - udsendt af Center for Organisation og Politik den / / /13 Økonomiudvalget, 16. april

28 12. TMU - Engvej 30. Solceller opsat uden tilladelse Sagsnr.: 13/2158 Beslutningstema Ejeren af ejendommen Engvej 30 har opsat solceller på taget. Ejendommen er beliggende i landsbyen, hvor der er særlige regler for tagbelægning samt forbud mod blanke og reflekterende tagmaterialer. Det skal besluttes, hvordan dette håndteres. Indstilling Direktøren med ansvaret for det tekniske område indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at det anbefales Økonomiudvalget, at der udarbejdes en ny, supplerende lokalplan for Landsbyen, som lovliggør solcellerne Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales, idet udvalget foreslår at det tages med i overvejelserne om der kan stilles krav om lav refleksion fra solcelleanlæg i landsbyen i forbindelse med udarbejdelse af supplerende lokalplan. Beslutning Økonomiudvalget den Godkendt med Teknik- og Miljøudvalgets bemærkning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Økonomiudvalget, 16. april

29 Sagsfremstilling Ejeren af Engvej 30 har for nyligt opsat 40 m2 solceller på den sydvendte tagflade. Der er derudover opsat en solfanger på 2,5 m2 for ca. 2 år siden, på samme tagflade. Der er ikke søgt tilladelse hos kommunen forud for opsætningen. Ejendommen er beliggende i Vallensbæk Landsby i delområde B1 jf. lokalplan 73. Lokalplan nr. 73 for Vallensbæk Landsby er en bevarende lokalplan, der som formål bl.a. skal sikre bevaring og forbedring af landsbyens visuelle miljø, og bevare kvaliteterne i landsbyens bebyggelse. Hvis der dispenseres til solceller i et bevaringsværdigt område, vil der blive skabt præcedens, hvilket vil åbne op for yderligere solcelleanlæg. Dette vil over tid kunne ændre områdets fremtoning og forringe de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der ligger til grund for bevaringsværdien. For delområderne B1 og B6 gælder ifølge lokalplanen, at tage alene må dækkes med strå, tegl eller skifer ( 8.10). For resten af boligområderne, B2, B3, B4 og B5 gælder, at foruden strå, tegl eller skifer må tagene dækkes med betonsten eller 2-fods bølgeplader ( 8.11). Efter 8.12 må der ikke anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer, herunder glaserede eller hårdt-engoberede tegl. Område B1 er det største delområde og er kerneområdet i landsbyen, hvor også flertallet af de bevaringsværdige bygninger ligger. De nyere bebyggelser er placeret i område B2, B3, B4 og B5. Område B1 er således kendetegnet ved de overvejende ældre huse som i høj grad er karakteristiske for landsbymiljøet. Generelt vil opsætning af solcellepaneler på et ældre og/eller bevaringsværdigt hus være problematisk, idet et sådant anlæg vil virke fremmed for huset og vil formindske husets bevaringsværdi. Derudover har husets fremtoning en indvirkning på omgivelserne og det visuelle miljø. Efter Planlovens 19 må kommunen kun dispensere fra en lokalplanbestemmelse, hvis det ikke er i strid med principperne i planen. Videregående tilladelser kan kun gives efter udarbejdelse af en ny lokalplan. Sagen er således af principiel karakter. Teknik- og Miljøudvalget har tidligere besluttet (mødet 9. oktober 2012, punkt 5), at der kan meddeles dispensation til solceller i de nyere bebyggelser i landsbyen, hvor solcellerne ikke er synlige fra Landsbyens gamle bymiljø, og ikke ændrer ved de bevaringsværdige bymiljøer. Dette var derfor ikke i strid med principperne i Lokalplan nr. 73. Det aktuelle hus er et parcelhus fra 60 erne, og er ikke bevaringsværdigt. Men huset er ikke beliggende i et område, der er kendetegnet ved nyere bebyggelser. Således er det et spørgsmål om placering af solceller på taget af et hus i kerneområdet /de ældre kvarterer er i strid med princippet i lokalplanen om bevaring og forbedring af landsbyens visuelle miljø. Solcelleanlæg er ved at være almindelige i gadebilledet, og det er spørgsmålet hvor meget sådanne anlæg påvirker et område generelt. Den miljømæssige gevinst bør også tillægges en vis værdi. Økonomiudvalget, 16. april

30 Planteamet har vurderet, at der bør tillades solceller på den aktuelle bygning, idet solcellerne ikke i væsentlig grad forringer Landsbyens gamle bymiljø. Men da huset ligger i det bevaringsværdige kerneområde af Landsbyen, vil det umiddelbart være på kanten af principperne i lokalplanen, der skal bevare og forbedre landsbyens visuelle miljø. Der vil imidlertid kunne udarbejdes en ny lokalplan, hvorefter tilladelsen kan gives. En ny lokalplan er fagligt set den korrekte løsning i overensstemmelse med Planlovens hensigt, idet kommunen på denne måde dels får inddraget offentligheden i beslutningen, og dels får et langt bedre og mere præcist beslutningsgrundlag ved fremtidige, lignende sager om solceller. Den nye lokalplan vil være et supplement til Lokalplan nr. 73, da der ikke vil være grundlag for en aflysning af øvrige bestemmelser. Der er efter Planloven mulighed for, at ejendomme er omfattet af 2 eller flere lokalplaner. Den nye lokalplan vil skulle beskrive vilkår for opsætning af solceller på f.eks. ikkebevaringsværdige huse i Landsbyen f.eks. afhængig af beliggenheden i delområder. Den aktuelle sag ville da skulle afvente lokalplanprocessen. Skulle udvalget alternativt vurdere, at der skal meddeles en dispensation (på nuværende tidspunkt og altså uden en ny lokalplan), skal kommunen meget klart kunne definere hvorfor solceller ikke er i konflikt med princippet i lokalplanen. Begrundelsen kan være den, at der er tale om et åbenlyst ikke-bevaringsværdigt hus, hvor nabohusene er ligeså. Skulle udvalget alternativt beslutte, at der skal meddeles afslag på dispensationsansøgningen (på nuværende tidspunkt og altså uden en ny lokalplan), vil begrundelsen kunne være, at en dispensation er i strid med princippet i den bevarende lokalplan. Et afslag vil medføre krav om fysisk lovliggørelse, dvs. fjernelse af anlægget. Kommunikation Retsgrundlag Planlovens Bilag: 1 Åben Dispensationsansøgning. Tegning og fotos fremsendt af ejer - udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Kort 1. Grundkort - udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Kort 2. Luftfoto - udsendt af Center for Organisation og Politik den / / /13 Økonomiudvalget, 16. april

31 13. TMU - St. Vejle Å - flerkommunal klimatilpasning Sagsnr.: 11/18188 Beslutningstema Beslutning om klimasikring af St. Vejle Å oplandet i samarbejde med nabokommuner. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at godkende udkast til aftale (Bilag 1) mellem Kloaksammenslutningen og Banedanmark om udbetaling af erstatning for erhvervelse af arealer og bassinkapacitet, godkende udkast til aftale (Bilag 2) mellem Kloaksammenslutningen og Vallensbæk Moses Pumpelag om overdragelse af pumpe og hovedkanaler samt aftaler om Kloaksammenslutningens anvendelse af arealer i Tranegilde og Vallensbæk Moser til nødbassin (brugsret for Kloaksammenslutningen), godkende udkast til købsaftale (Bilag 3) mellem Vallensbæk Mose Pumpelag og Kloaksammenslutningen for det areal, som pumpestationen i Tranegilde og Vallensbæk Moser er etableret på, bemyndige forvaltningen til i samarbejde med Kloaksammenslutningen at træffe de nødvendige foranstaltninger til at færdiggøre aftalen med Banedanmark erstatning for arealafståelse, bemyndige forvaltningen til at foretage de nødvendige foranstaltninger til at færdiggøre og gennemføre aftale om brugsrettigheder til arealer i Tranegilde og Vallensbæk Moser til Kloaksammenslutningen, tage til efterretning, at ejerandele i Kloaksammenslutningens regnvandsanlæg i overensstemmelse med vandsektorlovens 15 er overdraget til Vallensbæk Kloakforsyning A/S, og at spildevandsselskabet dermed har overtaget ansvaret for Regnvandsanlægget, herunder anlæggets finansiering og drift, tage til efterretning, at Kloaksammenslutningen og Banedanmark har indgået aftale om udbetaling af erstatning for erhvervelse af arealer og bassinkapacitet, tage til efterretning, at HOFOR Spildevand Albertslund A/S, Brøndby Kloakforsyning A/S, Glostrup Spildevand A/S, HTK Kloak A/S, Ishøj Spildevand A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S indgår ny samarbejdsaftale om det fremtidige samarbejde i Kloaksammenslutningen, herunder etablering af erstatningsanlæg og fordeling af omkostninger til investeringer og drift. Økonomiudvalget, 16. april

32 Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Kloaksammenslutningen modtager kr i erstatning for Banedanmarks erhvervelse af Kloaksammenslutningens anlæg. Ved samarbejdsaftalen forpligter spildevandsselskaberne sig til at anvende erstatningsbeløbet til at finansiere erstatningsanlæggene. Dog modtager HOFOR Spildevand, Albertslund A/S og HTK Kloak A/S i alt kr. 8 mio. af erstatningsbeløbet til finansiering af klimasikring i disse selskabers forsyningsområder til gavn for Kloaksammenslutningen. Brøndby Kloakforsyning A/S, Ishøj Spildevand A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S bidrager med i alt kr. 9,9 mio. udover erstatningsbeløbet, da nødpumpestationen ved Ishøj Havn primært etableres af hensyn til dem. Fordelingen af erstatningsbeløbet (med fradrag af 8 mio.) efter de eksisterende ejerandele og de fremtidige ejerandele efter indregning af ekstrabetaling til nødpumpestationen kan opgøres således: Ekstrabetalingen er takstfinansieret Spildevandsselskab Nuv. ejerandel Erstatning Ekstrabetaling Fremtidig ejerandel Høje Taastrup 50,4% ,7 % Albertslund 41,9% ,9 % Vallensbæk 3,1% ,2 % Glostrup 2,4% 946 2,2 % Brøndby 1,9% ,3 % Ishøj 0,3% ,7 % I alt 100 % % Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Ingen væsentlige konsekvenser. Økonomiudvalget, 16. april

33 Sagsfremstilling Sagsfremstillingen er skrevet med udgangspunkt i fælles skabelon, udarbejdet af Horten Advokatfirma, der bistår HOFOR og kommunerne i sagen. Kommunerne fremlægger samme sagsfremstilling for deres udvalg og kommunalbestyrelser. Oversvømmelser som følge af større regnmængder kender ikke kommunegrænser. Kommuner og spildevandsselskaber i St. Vejle Å s opland er derfor afhængige af hinanden for at løse udfordringerne med oversvømmelser i forbindelse med ekstremregn. Udfordringerne stiller krav til spildevandsselskaberne (HOFOR Spildevand Albertslund A/S, Brøndby Kloakforsyning A/S, Glostrup Spildevand A/S, HTK Kloak A/S, Ishøj Spildevand A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S) om investeringer i klimasikring og koordinering af disse tiltag. Ved notat af 6. maj 2011 indstillede spildevandsselskaberne, som deltager i Kloaksammenslutningen Vallensbæk Mose (herefter "Kloaksammenslutningen") sammen med de tekniske direktører i selskabernes ejerkommuner til kommunerne og spildevandsselskaberne, at der blev indgået aftale om en samlet løsning af afvandingsproblemerne i oplandet til St. Vejle Å. Indstillingen forudsatte, at et oplæg til denne aftale blev forelagt kommunerne og forsyningerne til endelig godkendelse. Indstillingen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 22. juni Styregruppen, som blev nedsat i forlængelse af kommunernes og spildevandsselskabernes tiltræden af ovennævnte indstilling, har arbejdet for at fastlægge en samlet løsning, som skal sikre St. Vejle Å-oplandet mod oversvømmelser ved ekstrem-hændelser. Den samlede løsning er beskrevet nærmere i notat om Kloaksammen-slutningen Vallensbæk Mose, som er vedlagt denne indstilling. Den samlede model for klimasikring af St. Vejle Å-oplandet omfatter Banedanmarks erhvervelse af en del af den eksisterende bassinkapacitet i Vallensbæk Sø samt rensebassin, Etablering af rensebassiner på tre lokationer før indløb til Vallensbæk Sø, Optimeret kapacitetsstyring og udpumpning fra nødbassiner i Tranegilde og Vallensbæk Moser, herunder ved at overtage eksisterende pumpe og hovedkanaler fra Vallensbæk Moses Pumpelag, Etablering af nødpumpestation v. Ishøj Havn, som skal sikre udløb ved ekstremregn til Køge Bugt trods højvande, SRO-system (automatisk overvågningssystem) til samlet optimeret kapacitetsudnyttelse i Kloaksammenslutningens samlede regnvandsanlæg samt eventuelt dele af spildevandsselskabernes anlæg, og Revision af Kloaksammenslutningens samarbejdsgrundlag. Økonomiudvalget, 16. april