Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Teknik- og Miljøudvalget Referat Dato: Tirsdag den 9. april 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Katja Lindblad, Ingolf Mathiesen, Niels Jørgensen, Søren Mayntz, Søren Wiborg Ingen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Udbud af håndværkerydelser - LUKKET SAG Orientering om processen for vandindvindingstilladelser Orientering om status for 2012 på affaldsområdet Orientering om nyt affaldswebsite Tilsynsberetning for Ishøj og Vallensbæk Udredning og forslag til Principaftale om letbane på Ring Fornyet forslag til Lokalplan nr Omdannelse af Gammel Køge Landevej til Vallensbæk Strandvej Engvej 30. Solceller opsat uden tilladelse St. Vejle Å - flerkommunal klimatilpasning Orientering om klimatilpasningsindsatser primo Meddelelser fra formanden Underskriftsside Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

3 1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Beslutningstema Teknik- og Miljøudvalget skal godkende mødets dagsorden. Indstilling Udvalgsformanden indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at godkende dagsordenen Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Godkendt. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

4 2. Udbud af håndværkerydelser - LUKKET SAG Sagsnr.: 12/11440 Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

5 3. Orientering om processen for vandindvindingstilladelser Sagsnr.: 13/2774 Beslutningstema Orientering om processen herunder sagsbehandlingen af prøveboringer og indvindingstilladelser. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at orienteringen tages til efterretning Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Blev taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Teknik- og Miljøudvalget har ønsket at få en nærmere orientering om den nye prøveboring efter vand ved Toftevej. Herunder hvordan processen er i forhold til hvordan en prøveboring bliver til en egentlig boring. Grundvandsressourcen i Strandområdet, hvorfra Vallensbæk Strands Vandforsyning indvinder vand, har forhøjet indhold af fluorid, hvilket skyldes den korte afstand til kysten samt indvinding igennem mange år. Derfor er Vallensbæk Strands Vandforsyning nødt til at indvinde grundvand andre steder i kommunen for at kunne levere vand til deres forbrugere. Det er meget normalt, at vandforsyninger, både store og små, indvinder vand uden for deres forsyningsområde. Som eksempel indvinder HOFOR (Københavns Energi) ved Solhøj i Ishøj. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

6 Processen i forbindelse med en ny vandindvindingsboring: 1. Vandforsyningen finder en egnet lokalitet og indgår aftale med grundejer. Vandforsyningen ansøger herefter kommunen om tilladelse til at etablere en prøveboring. 2. En prøveboring bruges til at undersøge, om det vil være muligt at indvinde den ønskede vandmængde, samt om vandkvaliteten er i orden. 3. Kommunen behandler ansøgningen i forhold til gældende lovgivning og retningslinjer. Herefter meddeles tilladelse til vandforsyningen til at etablere boringen samt en foreløbig tilladelse til indvinding af vand. 4. Vandforsyningen etablerer boringen og foretager den nødvendige prøvepumpning. Herefter foretager vandforsyningen en vurdering af prøvepumpningen. Prøvepumpningsresultaterne danner baggrund for hvorvidt boringen skal sløjfes eller, om der skal ansøges om endelig vandindvindingstilladelse. Vandforsyningen sender herefter en ansøgning om en endelig vandindvindingstilladelse til kommunen. Ansøgningen indeholder en fyldig redegørelse for vandindvindingens afvikling samt resultaterne af prøvepumpningen. 5. Kommunen modtager ansøgningen og behandler den efter den gældende lovgivning med tilhørende bekendtgørelser, planer samt retningslinjer. Her anvendes også procedurerne i kommunens kvalitetsstyringssystem. Såfremt kommunen vurderer, at vandindvindingen vil være mulig i det pågældende område udarbejder kommunen en endelig tilladelse med vilkår til indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Tilladelsen er gældende i 30 år. Boringen bliver permanent, når der foreligger en endelig tilladelse til vandindvinding fra den pågældende boring. 6. Herefter offentliggøres afgørelsen på hjemmesiden med en klagefrist på 4 uger. Kommunikation Retsgrundlag Vandforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

7 4. Orientering om status for 2012 på affaldsområdet Sagsnr.: 13/2865 Beslutningstema Ishøj Kommune har fremsendt orientering om status for 2012 på affaldsområdet. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at orienteringen tages til efterretning Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Blev taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Vestforbrænding bistår Vallensbæk Kommune med administrationen af de affaldsløsninger, som kommunen stiller til rådighed for borgerne og virksomhederne. Vestforbrænding har udarbejdet en status som beskriver nogle af de områder, Vestforbrænding udførte i 2012 på vegne af Vallensbæk Kommune. I den nævnte status beskrives bl.a. nye afkrydsningssedler til beskeder til borgerne, app en Affaldsportal, direkte genbrug på genbrugsstationen og flerkammerforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Vestforbrændings status for 2012 skal tages til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

8 Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Status Udsendt af Center for Organisation og Politik den /13 Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

9 5. Orientering om nyt affaldswebsite Sagsnr.: 13/2872 Beslutningstema Orientering om, at Ishøj Kommune i samarbejde med Vestforbrænding I/S har oprettet et selvstændigt website på affaldsområdet til borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at orienteringen tages til efterretning Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Blev taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Hjemmesiden/websitet om affald får nu nyt design og opbygning, og den nye version er lanceret den 11. marts På websitet findes oplysninger om affaldsordningerne, -reglerne samt nyheder om kampagner og driftsinformationer I den nye version er der lagt større fokus på brugervenlighed og design Brugervenligheden forbedres med særskilte indgange til målgrupperne (eksempelvis borgere og erhverv) flere selvbetjeningsmuligheder nyheder om kampagner, driftsinfo og lignende integration til RenoWeb, som er det IT-system, som kommunikerer mellem borgere, kommunens sagsbehandlere og renovatøren Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

10 Hjemmesidens design er forbedret med hensyn til logo og farver er tilpasset kommunens grafiske designlinje fokus på fotobaggrunde, som skaber liv og kontrast gode genvejsbokse Vestforbrænding drifter hjemmesiden og holder løbende informationerne på hjemmesiden opdaterede. Borgere og erhverv vil blive informeret om det nye site via lokalavisen, og der vil være links fra kommunens egen hjemmeside. Kommunikation Retsgrundlag Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

11 6. Tilsynsberetning for Ishøj og Vallensbæk 2012 Sagsnr.: 13/2883 Beslutningstema Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune har udarbejdet vedlagte tilsynsberetning for miljøtilsyn i Vallensbæk og Ishøj i Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at tage tilsynsberetningen til efterretning Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Blev taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Tilsynsindsatsen bidrager til at sikre, at miljølovgivningen overholdes i Vallensbæk Kommune. Sagsfremstilling Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners miljøtilsyn med virksomheder og landbrug. Formålet med tilsynene er at sikre, at miljøforholdene er forsvarlige, og at de gældende regler og bestemmelser på miljøområdet overholdes. Desuden skal virksomheder og landbrug vejledes om muligheder for miljøforbedringer i forbindelse med tilsynet. De fleste tilsyn gennemføres som samlede miljøtilsyn, hvor hele virksomheden/landbruget gennemgås med henblik på at vurdere miljøforholdene. Desuden gennemføres der opfølgende miljøtilsyn på virksomheder, hvor det er nødvendigt at følge op på, om eventuelle håndhævelser er efterkommet. Endelig føres der tilsyn i forbindelse med klager. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

12 I henhold til aftale mellem KL og miljøministeren i 2005 er der fastsat en række minimumsfrekvenser for kommunernes tilsyn med virksomheder. Det fremgår af tilsynsberetningen, at minimumsfrekvenserne for så vidt angår Ishøj Kommune er overholdt i For så vidt angår Vallensbæk Kommune fremgår det, at der på grund af en registreringsfejl i virksomhedsdatabasen var to vaskehaller, der ikke var kommet med i tilsynsplanen for Det blev opdaget i forbindelse med udarbejdelse af denne tilsynsberetning, og tilsynene er gennemført primo Miljøforholdene var i orden i de to vaskehaller, og fejlen forventes ikke at give anledning til bemærkninger fra Miljøstyrelsen. Det fremgår desuden af tilsynsberetningen hvor mange håndhævelser og tilladelser, der er meddelt på miljøområdet i Endelig omfatter tilsynsberetningen en tilsynsplan for Bilag A-D er udskrifter af den elektroniske indberetning til Miljøstyrelsen om tilsynsindsatsen i Kommunikation Tilsynsplanen offentliggøres på Vallensbæk Kommunes hjemmeside. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 99 af 11/02/2011 om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Bilag: 1 Åben Tilsynsberetning for Ishøj og Vallensbæk Kommuner udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme i 2012, Del 1/3 - udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarm i 2012, Del 1/3 Ishø - udsendt af Center for Organisation og Politik den j 4 Åben Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme i 2012, Del 1/3 Vallensbæk - udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme i 2012, Del 1/3 Ishøj - udsendt af Center for Organisation og Politik den / / / / /13 Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

13 7. Udredning og forslag til Principaftale om letbane på Ring 3 Sagsnr.: 10/5854 Beslutningstema Der skal tages stilling til forslag til principaftale om etablering af letbane på Ring 3, på baggrund af teknisk udredning om muligheder og økonomiske konsekvenser. Principaftale er sendt til kommunerne i Ringby-Letbanesamarbejdet, Staten og Region Hovedstaden til politisk behandling i marts og april måned Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen, at tiltræde Udredning om letbane på ring 3 som grundlag for lovgivning om og etablering af letbane på Ring 3, at bemyndige borgmesteren til at indgå aftale med staten, Region Hovedstaden og de øvrige involverede kommuner om en Letbane på Ring 3 indenfor de overordnede økonomiske og organisatoriske rammer i vedlagte forslag til principaftale, Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser I 2014 skal Vallensbæk Kommune betale 9,44 mio. kr. til egenfinansiering på 15% vedrørende Letbanen. Herefter betales 2,94 mio. kr. årligt i afdrag og renter i 40 år frem til og med år Midler er afsat i vedtagne budgetter. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Letbanen vil medvirke til at flytte persontrafik fra privatbiler til kollektiv trafik, hvilket medvirker til lavere CO2-udledning. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

14 Sagsfremstilling Sagsfremstillingen er skrevet med udgangspunkt i fælles skabelon, udarbejdet af Metroselskabet I/S, der bistår Staten, Regionen og kommunerne i Ringby- Letbanesamarbejdet. Ringby-Letbanesamarbejdet har, som aftalt i Samarbejdsaftalen af 29. juni 2011, udarbejdet en Udredning om Letbane på Ring 3. Resumérapport og Udredning om letbane på Ring 3, februar 2013 er vedlagt. På grundlag af Udredningen er der endvidere udarbejdet vedlagte forslag til Principaftale mellem staten ved transportministeren, Region Hovedstaden og Ringbykommunerne om etablering af en letbane på Ring 3. Udredningen og forslaget til Principaftale har været drøftet i Styregruppen og Borgmesterforum i efteråret og vinteren 2012/2013. Udredningen og forslaget til Principaftale er sendt til kommunerne i Ringby-Letbanesamarbejdet, Staten og Region Hovedstaden til politisk behandling i marts og april måned Den politiske behandling kan føre til justeringer i forslaget til Principaftale. Udredningen med kommunernes, Statens og Region Hovedstadens bemærkninger vil danne grundlag for indgåelse af Principaftalen mellem parterne samt udarbejdelse af lovgrundlaget for letbanen. Herefter skal gennemføres en VVM vurdering, projektering og udbud af projektet samt planlægning og evt. igangsætning af de forberedende arbejder inden igangsætning af anlægsarbejdet. Anlæg af letbanen på Ring 3 vurderes at koste 3,8 mia. kr. i 2013 priser, inklusiv en korrektionsreserve på 15 pct. samt 3 pct. generel besparelse. Hertil kommer 1,3 mia. kr. til driftsrelaterede anlægsinvesteringer, bl.a. anskaffelse af tog, etablering af et kontrolog vedligeholdelsescenter m.v., samt omkostninger til den løbende drift, som skal modregnes i passagerindtægterne. Baggrunden for projektets økonomi og finansiering er beskrevet i kapitlerne 14, 15, 16, og 17 i udredningen. Anlægsoverslaget er gransket af et eksternt rådgivningsfirma. Granskningen har ikke givet anledning til ændringer i beslutningsgrundlaget, idet Styregruppen er enig i, at projektet skal detaljeres og gennemgå yderligere risikovurderinger i næste fase af projektet. Det har ikke været muligt for granskerne på nuværende tidspunkt at pege på yderligere besparelser, som ikke vil reducere projektets funktionalitet. Udredningen I udredningen konkretiseres mulighederne for at anlægge og drive en letbane på Ring 3 med udgangspunkt i kommunernes ønsker til linjeføring og placering af stationer, samtidig med at vejtrafikken kan opretholdes. Udredningens linjeføring og stationsplacering er fastlagt i samarbejde med kommunalbestyrelserne og Regionsrådet i foråret Udredningen viser på skitseniveau, at letbanen kan etableres til den anslåede pris, tid og kvalitet. I næste fase vil projektet blive detaljeret i samarbejde med kommunerne, Region Hovedstaden og de relevante myndigheder. Sekretariatet har løbende modtaget bemærkninger og forslag til justeringer fra kommunernes forvaltninger. Disse bemærkninger vil indgå i den videre proces i et samarbejde med kommunerne og regionen. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

15 Ved udarbejdelse af udredningen, er projektgrundlaget optimeret for at maksimere passagergrundlaget og for at reducere anlægs- og driftsomkostningerne. Der har været dialog mellem alle kommuner og letbanesekretariatet om optimeringer. Processen har været meget konstruktiv, og alle kommuner og Region Hovedstaden har bidraget til at finde gode og effektive løsninger. De foretagne optimeringer har været nødvendige forudsætninger for, at projektet kunne etableres indenfor den økonomiske ramme. Projektgrundlaget beskriver derfor et teknisk anlæg med standardløsninger og nødvendige tekniske anlæg for at sikre et driftssikkert højklasset letbanesystem. I optimeringsprocessen har centrale elementer været, 1. At undgå blandet trafik af hensyn til trafiksikkerheden og for at opnå den kortest mulige rejsetid. 2. At forudsætte indkøb af standardmateriel, for at sikre rettidig og pålidelig drift, og for at holde prisen på tog nede. 3. At optimere skift mellem transportformer, fordi næsten halvdelen af letbanens passagerer skifter mellem letbane, tog og bus. Gode skifteforhold er forudsætning for, at flest mulige passagerer vælger at bruge letbanen på deres rejse. I forbindelse med udredningen er der i samarbejde med Movia udarbejdet et eksempel på tilpasning af bustrafikken, således at bustrafikken på bedst mulig måde understøtter den øvrige kollektive trafik. Eksemplet er udgiftsneutralt for Ringbykommunerne i fællesskab. Den endelige busplan vil fortsat skulle planlægges og finansieres af kommunerne og Region Hovedstaden i samarbejde med Movia. Eksemplet indgår som bilag til Udredningen. Der er ikke indregnet besparelser på busdriften i letbaneprojektets anlægsbudget og finansiering. Det er vurderet, at vejens kapacitet kan opretholdes med de ombygninger, som følger med anlæg af letbanen. Ombygninger af kryds skal sikre, at både biltrafik og letbane kan køre hensigtsmæssigt. Biltrafikken vil opleve en mindre forsinkelse i de enkelte kryds og længere rejsetider på grund af nedsatte hastigheder på visse strækninger. I anlægsperioden må trafikken tilrettelægges, så den kan afvikles, selv om Ring 3 vil være præget af anlægsarbejder. I næste fase af projektet skal det tekniske grundlag, herunder vejtilpasninger, detaljeres i samarbejde med ejere og myndigheder. I Udredningen er der så vidt muligt undgået ekspropriationer af ejendomme. Ekspropriationer kan imidlertid ikke helt undgås. Først når projektet er tilstrækkeligt detaljeret, det vil sige efter lovens vedtagelse og udarbejdelse af et skitseprojekt, kan det afgøres hvilke ejendomme, der skal eksproprieres. Udredningen indeholder en vurdering af samfundsøkonomien. Imidlertid kan mange af de gevinster, som letbanen medfører, ikke prissættes med den anvendte metode. For eksempel er der ingen metode til at beskrive værdien af byudviklingspotentialet og regionens konkurrenceevne, som letbanen i høj grad bidrager til. Samfundsøkonomien for letbanen er derfor negativ ligesom for mange tilsvarende kollektive trafikprojekter. I de næste faser af projektet skal offentligheden inddrages flere gange. Der planlægges en idéfase, hvor borgerne kan komme med deres ønsker til projektet. Derefter justeres og detaljeres projektet med udgangspunkt i de indkomne forslag. Herefter kommer det justerede projekt i offentlig høring. Den offentlige debat om Letbanen på Ring 3 planlægges som en del af VVM-processen. Hertil kommer, at der i anlægsfasen vil være en omfattende kommunikation og dialog mellem letbaneprojektet og dets naboer samt andre berørte. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

16 Forslag til Principaftale Som det fremgår af forslaget til Principaftale, forudsætter indgåelse af aftalen, at der træffes beslutning om følgende: Parterne beslutter at anlægge en letbane på Ring 3. Dette betyder, at parterne igangsætter, udbud af anlægsopgaverne (og tilknyttede tekniske opgaver). Parterne tager endelig stilling til gennemførelse af projektet, inden der underskrives kontrakter med entreprenører. Parterne beslutter, at anlægsomkostningerne skal holdes inden for en ramme på 3,8 mia. kr., inklusiv en korrektionsreserve på 15 pct., og at omkostningerne skal fordeles mellem parterne, således at staten bærer 40 pct., kommunerne tilsammen 34 pct. og Region Hovedstaden 26 pct. Kommunerne og regionen afsætter 25 mio. kr. til forberedelse af en eventuel anden etape af letbanen. Parterne stifter, så snart loven om letbanen på Ring 3 hjemler mulighed herfor, et interessentskab, som indgår aftale om interessentskabets administration og projekt- og kontraktstyring. Parterne etablerer umiddelbart efter indgåelsen af denne principaftale en interimsbestyrelse, som påbegynder de forberedende arbejder med henblik på at muliggøre en hurtig igangsætning af anlægsarbejdet. Såfremt projektet ikke gennemføres, betaler parterne tilsammen udgifterne til de forberedende arbejder efter den fastlagte fordelingsnøgle. Udgiften skønnes at udgøre 265 mio. kr. Såfremt ejerne på grundlag af et oplæg fra interessentskabets bestyrelse vurderer det hensigtsmæssigt at forkorte anlægsperioden med ½ år ved at påbegynde ledningsomlægninger m.v. parallelt med udbudsprocessen, vil beløbet stige til 375 mio. kr. Uanset hvilken af de to løsninger, der vælges, indgår de nævnte beløb i den samlede anlægssum. Principaftalens anlægsbudget, driftsøkonomi og finansiering er baseret på et anlægsbudget med 15 % i korrektionsreserve og en 3 % besparelse på anlæg, samt en driftsøkonomi baseret på passagerindtægter ved udnyttelse af fuld rummelighed til byudvikling i kommunerne. Finansieringsmodellen følger principperne i samarbejdsaftalen, og er tiltrådt af Økonomiog Indenrigsministeriet. Baggrunden for projektets økonomi og finansiering er beskrevet i kapitlerne 14, 15, 16, og 17 i udredningen. Finansiering af anlæg Anlægsudgifterne fordeles mellem ejerne, med 40 % til Staten, 34 % til kommunerne og 26 % til Region Hovedstaden. Efter statens udtræden af interessentskabet ved overgang til passagerdrift fordeles udgifterne mellem Kommunerne og Region Hovedstaden med 57 % af udgifter og indtægter til Kommunerne og 43 % til regionen. Det er forudsat, at interessentskabet optager lån til betaling af anlægsomkostninger og driftsrelaterede anlægsinvesteringer, og at selskabets gæld tilbagebetales gennem indskud fra ejerne. Staten indbetaler sit indskud i henhold til en betalingsplan, som fastlægges ved stiftelsen af interessentskabet. Kommunernes forudbetaling på 15 pct. indskydes i en periode på tre år fra selskabets stiftelse ( ). Umiddelbart herefter påbegyndes betalingen af de faste årlige indskud, der fastsættes således, at kommunernes andel af anlægsgælden kan være tilbagebetalt i løbet af 40 år ( )). Regionens forudbetaling indskydes samlet i 2019, og umiddelbart herefter påbegyndes betalingen af de faste årlige indskud, der fastsættes således at regionens andel af anlægsgælden kan være tilbagebetalt i løbet af 40 år ( ). Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

17 Under forudsætning af, at kommunerne og regionen følger den ovenfor beskrevne betalingsplan, vil indskuddene til anlæg af letbanen, inkl. 15 pct. korrektionsreserve, i 2013 priser være følgende: Staten 1525 mio. kr. Kommunernes samlede forudbetaling 195 mio. kr. og indskuddene 59 mio. kr. årligt fra 2017 til Regionens samlede forudbetaling 150 mio. kr. og indskuddene 50 mio. kr. årligt fra 2020 til 2059 Det er forudsat, at kommunernes og regionens indirekte garanti for interessentskabets låntagning afholdes udenfor det kommunale og regionale anlægsloft. Finansiering af driftsomkostninger Fordelingen mellem kommunerne og regionen af de årlige driftsomkostninger, inklusiv de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, samt passagerindtægterne fastsættes til 43 pct. til Regionen og 57 pct. til kommunerne. Fordelingsnøglen mellem kommunerne indbyrdes for driftsfasen er ikke fastlagt i denne aftale. Det samlede årlige indskud fra kommunerne og regionen vurderes på det nu kendte grundlag at være på 78 mio. kr., hvoraf Regionen bærer 34 mio. kr. og kommunerne 44 mio. kr. I denne beregning er der ikke medtaget konsekvenser af en optimering af busdriften, men det er forudsat, at etableringen af letbanen skal give et samlet løft for den kollektive trafik. Indregnes busbesparelser på eksempelvis 10 pct. vil de årlige indskud reduceres til 23 mio. kr. for Regionens vedkommende og 28 mio. kr. for kommunernes vedkommende. Finansiering af forberedende arbejder Der træffes først endelig beslutning om gennemførelse af letbanen, når resultatet af udbuddet foreligger. Inden da skal der afholdes omkostninger til forberedende arbejder, som bl.a. omfatter udarbejdelse af VVM-redegørelse, udbud mv. Disse omkostninger vurderes at være på 265 mio. kr. Såfremt ejerne på grundlag af et oplæg fra interessentskabets bestyrelse vurderer det hensigtsmæssigt at forkorte anlægsperioden med et halvt år ved at påbegynde ledningsomlægninger m.v. parallelt med udbudsprocessen, vil beløbet stige til 375 mio. kr. Såfremt det efter gennemførelse af udbud af de store kontrakter måtte blive besluttet ikke at anlægge letbanen, vil disse omkostninger skulle finansieres af interessenterne i overensstemmelse med den aftalte fordelingsnøgle. Kommunernes andel af de samlede omkostninger til de forberedende arbejder vil være på 90 mio. kr. henholdsvis 128 mio. kr. alt efter, om anlægsperioden forkortes. Kommunernes forudbetaling i perioden 2014, 2015 og 2016 på til sammen 195 mio. kr. vil således i givet fald mere end dække disse omkostninger. Organisering Det forudsættes, at parterne etablerer et interessentskab med ansvar for såvel anlæg som drift af letbanen. Der etableres en bestyrelse med 7 medlemmer i anlægsperioden fordelt med 3 til staten, 2 til kommunerne og 2 til Region Hovedstaden. Ved overgang til passagerdrift, hvor staten udtræder af selskabet, vil bestyrelsen få 6 medlemmer, 3 fra regionen og 3 fra kommunerne. Formanden udpeges af Kommunerne og næstformanden af Regionen, idet mødeforberedelsen sker i fællesskab. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

18 Der etableres et interessentskabsmøde, hvor kommunerne, regionen og staten hver udgør én interessent. Det er aftalt, at der etableres et Borgmesterforum, hvor kommunerne indbyrdes kan afklare deres mandat. Borgmesterforum sekretariatsbetjenes af Interessentskabet. Vedtægter for interessentskabet godkendes i forbindelse med stiftelsen af interessentskabet, efter vedtagelse af lov om en Letbane på Ring 3. En skitse til en modelvedtægt vedlægges som baggrundsorientering. Efter indgåelse af principaftalen udpeger parterne en interimsbestyrelse, der indgår aftaler om igangsætning af forberedelsen af anlægsarbejdet, herunder VVM-vurdering, udbud af rådgiverydelser, udarbejdelse af dispositionsforslag m.v. Ved stiftelsen af interessentskabet vil interimsbestyrelsen kunne fortsætte som egentlig bestyrelse. Den videre proces Proces for behandling af principaftale, udredning og lov i 2013 Forum Aktivitet 27. februar 2013 Borgmesterforum Godkendelse af at Udredning og forslag til principaftale sendes til behandling hos kommunerne, Region Hovedstaden og Staten. Marts 2013 Udredning offentliggøres m. pressemeddelelse og lægges på hjemmesiden. Marts og april 2013 April 2013 Kommunalbestyrelser Regionsråd Borgmestrene, Regionrådsformanden og Transportministeren. Udredning og forslag til principaftale sendes til behandling i kommunerne. Bemyndigelse af borgmestre/regionsrådsformand til at indgå Principaftale inden for de foreslåede rammer, samt Høring vedr. Udredningen i kommunerne og Region Hovedstaden. Underskrift af Principaftale April 2013 Transportministeriet Ejerne etablerer interimsbestyrelse Efteråret 2013 Folketinget Forventet fremsættelse og vedtagelse af Anlægslov Tidsplan Etablering af letbanen vurderes at tage 7 til 8 år, fra indgåelse af principaftale om etablering af letbanen, og letbanen kan tidligst tages i brug til passagerdrift i Næste fase af projektet omfatter vedtagelse af anlægslov, etablering af interessentskab, udarbejdelse af dispositionsforslag, VVM proces, planlægning af forberedende arbejder samt udbud af de store anlægs- og driftskontrakter. Når udbudsresultatet er kendt, skal ejerne træffe endelig beslutning om etablering af letbanen, inden anlægsarbejderne kan sættes i gang. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

19 Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Udredning om letbane på Ring 3 - marts udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Resume af udredning om letbane på Ring 3 - marts udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Udkast til Principaftale - letbane på Ring 3.pdf - udsendt af Center for Organisation og Politik den / / /13 Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

20 8. Fornyet forslag til Lokalplan nr Omdannelse af Gammel Køge Landevej til Vallensbæk Strandvej Sagsnr.: 11/7393 Beslutningstema Fornyet forslag til Lokalplan nr. 77, Omdannelse af Gammel Køge Landevej til Vallensbæk Strandvej til godkendelse til offentlig høring i 8 uger. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljø, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at forslag til Lokalplan nr. 77 Omdannelse af Gammel Køge Landevej til Vallensbæk Strandvej godkendes til fornyet offentlig høring i 8 uger med de tilføjede ændringer, lokalplanforslaget ikke ledsages af en miljøvurdering, da ændringerne i forhold til gældende lokalplanlægning ikke medfører væsentlige ændringer for miljøet, der afholdes dialogmøde onsdag den 22. maj kl i Festsalen på Egholmskolen. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Sagen udsat. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

21 Sagsfremstilling Forslag til Lokalplan nr. 77 Omdannelse af Gammel Køge Landevej til Vallensbæk Strandvej har været i høring fra 27. juni 2012 til 5. september Der er indkommet 10 høringssvar fra borgere og myndigheder, hvoraf flere har en væsentlig karakter. Planloven fastsætter i 27, at Kommunalbestyrelsen kan foretage mindre ændringer af et lokalplanforslag inden endelig vedtagelse, men hvis ændringer er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal Kommunalbestyrelsen offentliggøre et nyt forslag med de tilføjede ændringer. Dette skal også ske for at sikre offentlighed i planprocessen. For at imødekomme flere af høringssvarene og ændre tilsvarende i lokalplanforslaget, anbefaler forvaltningen en fornyet høring. Det fornyede forslag vil overordnet tage udgangspunkt i de samme idéer, men flere detaljer vil blive ændret, så flere af indsigernes høringssvar kan blive imødekommet. Bygningshøjder og byggelinjer justeres en anelse og bestemmelserne for kundeorienteret serviceerhverv suppleres. Indsigerne besvares som foreslået i bilag 1 og orienteres om den fornyede høringsperiode. Lokalplanforslaget lægger op til en gennemgående bred promenade på nordsiden og placerer derfor kørebanen så langt mod syd som muligt. Med jævn fordeling skal vejbanerne flyttes, så bilister bliver opmærksomme på krydsende trafik. Kørebanens bredde og placering lægger op til, at bilister vælger en middelhastighed på 50 km/t, og ikke kan køre stærkere, uden det føles uhensigtsmæssigt. Delområde B Lokalplanen giver mulighed for at ændre bebyggelsesstrukturen langs Gammel Køge Landevej, så karakteren bliver strandvej. Generelt er byggemulighederne på sydsiden af strandvejen 2-etagers villabebyggelse med en facadehøjde mellem 5 og 6 m i første række mod vejen, placeret mindst 5 m fra Gammel Køge Landevej. Bygningsbredden må maksimalt være halvdelen af grundens bredde for at bevare åbenhed mod vandet. Bagvedliggende boliger skal være 1 etage uden udnyttet tagetage. Delområde C Enkelte steder kan bebyggelsen opføres i op til tre etager og maksimalt 11 m højde i forreste række 5 m fra Gammel Køge Landevej. Dette er dog kun muligt, når der er god afstand til bagvedliggende naboer. Der kan etableres erhverv med kundeorienteret service i nogle af etageejendommene i delområde C. Når der er erhverv med kundeorienteret service i etageejendommene, skal de bygges fremme i vejskel, så fodgængere kan opleve udstillingsvinduerne. Delområde D På det vestlige hjørne af Vallensbæk Havnevej er der mulighed for opførelse af offentlig institution. Delområde G Lokalplanforslaget fastlægger yderligere, at de to landskabskiler ud mod kysten åbnes op, så det bliver muligt at opleve kystlandskabet fra kommunens strandvej. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

22 Kommunikation Indsigerne besvares som beskrevet i bilag 1. Den fornyede høring annonceres på kommunens hjemmeside og i dagspressen. Der afholdes dialogmøde onsdag den 22. maj kl i Festsalen på Egholmskolen. Retsgrundlag Planloven kap. 5 Kommuneplan 2009 Lov om miljøvurdering af planer og programmer Bilag: 1 Åben Skema for indsigelser til Lokalplan nr Gammel Køge Landevej - udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Lokalplanforslag nr udkast 2. april 2013.pdf - udsendt af Center for Organisation og Politik den / /13 Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

23 9. Engvej 30. Solceller opsat uden tilladelse Sagsnr.: 13/2158 Beslutningstema Ejeren af ejendommen Engvej 30 har opsat solceller på taget. Ejendommen er beliggende i landsbyen, hvor der er særlige regler for tagbelægning samt forbud mod blanke og reflekterende tagmaterialer. Det skal besluttes, hvordan dette håndteres. Indstilling Direktøren med ansvaret for det tekniske område indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at det anbefales Økonomiudvalget, at der udarbejdes en ny, supplerende lokalplan for Landsbyen, som lovliggør solcellerne Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales, idet udvalget foreslår at det tages med i overvejelserne om der kan stilles krav om lav refleksion fra solcelleanlæg i landsbyen i forbindelse med udarbejdelse af supplerende lokalplan. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

24 Sagsfremstilling Ejeren af Engvej 30 har for nyligt opsat 40 m2 solceller på den sydvendte tagflade. Der er derudover opsat en solfanger på 2,5 m2 for ca. 2 år siden, på samme tagflade. Der er ikke søgt tilladelse hos kommunen forud for opsætningen. Ejendommen er beliggende i Vallensbæk Landsby i delområde B1 jf. lokalplan 73. Lokalplan nr. 73 for Vallensbæk Landsby er en bevarende lokalplan, der som formål bl.a. skal sikre bevaring og forbedring af landsbyens visuelle miljø, og bevare kvaliteterne i landsbyens bebyggelse. Hvis der dispenseres til solceller i et bevaringsværdigt område, vil der blive skabt præcedens, hvilket vil åbne op for yderligere solcelleanlæg. Dette vil over tid kunne ændre områdets fremtoning og forringe de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der ligger til grund for bevaringsværdien. For delområderne B1 og B6 gælder ifølge lokalplanen, at tage alene må dækkes med strå, tegl eller skifer ( 8.10). For resten af boligområderne, B2, B3, B4 og B5 gælder, at foruden strå, tegl eller skifer må tagene dækkes med betonsten eller 2-fods bølgeplader ( 8.11). Efter 8.12 må der ikke anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer, herunder glaserede eller hårdt-engoberede tegl. Område B1 er det største delområde og er kerneområdet i landsbyen, hvor også flertallet af de bevaringsværdige bygninger ligger. De nyere bebyggelser er placeret i område B2, B3, B4 og B5. Område B1 er således kendetegnet ved de overvejende ældre huse som i høj grad er karakteristiske for landsbymiljøet. Generelt vil opsætning af solcellepaneler på et ældre og/eller bevaringsværdigt hus være problematisk, idet et sådant anlæg vil virke fremmed for huset og vil formindske husets bevaringsværdi. Derudover har husets fremtoning en indvirkning på omgivelserne og det visuelle miljø. Efter Planlovens 19 må kommunen kun dispensere fra en lokalplanbestemmelse, hvis det ikke er i strid med principperne i planen. Videregående tilladelser kan kun gives efter udarbejdelse af en ny lokalplan. Sagen er således af principiel karakter. Teknik- og Miljøudvalget har tidligere besluttet (mødet 9. oktober 2012, punkt 5), at der kan meddeles dispensation til solceller i de nyere bebyggelser i landsbyen, hvor solcellerne ikke er synlige fra Landsbyens gamle bymiljø, og ikke ændrer ved de bevaringsværdige bymiljøer. Dette var derfor ikke i strid med principperne i Lokalplan nr. 73. Det aktuelle hus er et parcelhus fra 60 erne, og er ikke bevaringsværdigt. Men huset er ikke beliggende i et område, der er kendetegnet ved nyere bebyggelser. Således er det et spørgsmål om placering af solceller på taget af et hus i kerneområdet /de ældre kvarterer er i strid med princippet i lokalplanen om bevaring og forbedring af landsbyens visuelle miljø. Solcelleanlæg er ved at være almindelige i gadebilledet, og det er spørgsmålet hvor meget sådanne anlæg påvirker et område generelt. Den miljømæssige gevinst bør også tillægges en vis værdi. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

25 Planteamet har vurderet, at der bør tillades solceller på den aktuelle bygning, idet solcellerne ikke i væsentlig grad forringer Landsbyens gamle bymiljø. Men da huset ligger i det bevaringsværdige kerneområde af Landsbyen, vil det umiddelbart være på kanten af principperne i lokalplanen, der skal bevare og forbedre landsbyens visuelle miljø. Der vil imidlertid kunne udarbejdes en ny lokalplan, hvorefter tilladelsen kan gives. En ny lokalplan er fagligt set den korrekte løsning i overensstemmelse med Planlovens hensigt, idet kommunen på denne måde dels får inddraget offentligheden i beslutningen, og dels får et langt bedre og mere præcist beslutningsgrundlag ved fremtidige, lignende sager om solceller. Den nye lokalplan vil være et supplement til Lokalplan nr. 73, da der ikke vil være grundlag for en aflysning af øvrige bestemmelser. Der er efter Planloven mulighed for, at ejendomme er omfattet af 2 eller flere lokalplaner. Den nye lokalplan vil skulle beskrive vilkår for opsætning af solceller på f.eks. ikkebevaringsværdige huse i Landsbyen f.eks. afhængig af beliggenheden i delområder. Den aktuelle sag ville da skulle afvente lokalplanprocessen. Skulle udvalget alternativt vurdere, at der skal meddeles en dispensation (på nuværende tidspunkt og altså uden en ny lokalplan), skal kommunen meget klart kunne definere hvorfor solceller ikke er i konflikt med princippet i lokalplanen. Begrundelsen kan være den, at der er tale om et åbenlyst ikke-bevaringsværdigt hus, hvor nabohusene er ligeså. Skulle udvalget alternativt beslutte, at der skal meddeles afslag på dispensationsansøgningen (på nuværende tidspunkt og altså uden en ny lokalplan), vil begrundelsen kunne være, at en dispensation er i strid med princippet i den bevarende lokalplan. Et afslag vil medføre krav om fysisk lovliggørelse, dvs. fjernelse af anlægget. Kommunikation Retsgrundlag Planlovens Bilag: 1 Åben Dispensationsansøgning. Tegning og fotos fremsendt af ejer - udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Kort 1. Grundkort - udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben Kort 2. Luftfoto - udsendt af Center for Organisation og Politik den / / /13 Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

26 10. St. Vejle Å - flerkommunal klimatilpasning Sagsnr.: 11/18188 Beslutningstema Beslutning om klimasikring af St. Vejle Å oplandet i samarbejde med nabokommuner. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at godkende udkast til aftale (Bilag 1) mellem Kloaksammenslutningen og Banedanmark om udbetaling af erstatning for erhvervelse af arealer og bassinkapacitet, godkende udkast til aftale (Bilag 2) mellem Kloaksammenslutningen og Vallensbæk Moses Pumpelag om overdragelse af pumpe og hovedkanaler samt aftaler om Kloaksammenslutningens anvendelse af arealer i Tranegilde og Vallensbæk Moser til nødbassin (brugsret for Kloaksammenslutningen), godkende udkast til købsaftale (Bilag 3) mellem Vallensbæk Mose Pumpelag og Kloaksammenslutningen for det areal, som pumpestationen i Tranegilde og Vallensbæk Moser er etableret på, bemyndige forvaltningen til i samarbejde med Kloaksammenslutningen at træffe de nødvendige foranstaltninger til at færdiggøre aftalen med Banedanmark erstatning for arealafståelse, bemyndige forvaltningen til at foretage de nødvendige foranstaltninger til at færdiggøre og gennemføre aftale om brugsrettigheder til arealer i Tranegilde og Vallensbæk Moser til Kloaksammenslutningen, tage til efterretning, at ejerandele i Kloaksammenslutningens regnvandsanlæg i overensstemmelse med vandsektorlovens 15 er overdraget til Vallensbæk Kloakforsyning A/S, og at spildevandsselskabet dermed har overtaget ansvaret for Regnvandsanlægget, herunder anlæggets finansiering og drift, tage til efterretning, at Kloaksammenslutningen og Banedanmark har indgået aftale om udbetaling af erstatning for erhvervelse af arealer og bassinkapacitet, tage til efterretning, at HOFOR Spildevand Albertslund A/S, Brøndby Kloakforsyning A/S, Glostrup Spildevand A/S, HTK Kloak A/S, Ishøj Spildevand A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S indgår ny samarbejdsaftale om det fremtidige samarbejde i Kloaksammenslutningen, herunder etablering af erstatningsanlæg og fordeling af omkostninger til investeringer og drift. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

27 Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Kloaksammenslutningen modtager kr i erstatning for Banedanmarks erhvervelse af Kloaksammenslutningens anlæg. Ved samarbejdsaftalen forpligter spildevandsselskaberne sig til at anvende erstatningsbeløbet til at finansiere erstatningsanlæggene. Dog modtager HOFOR Spildevand, Albertslund A/S og HTK Kloak A/S i alt kr. 8 mio. af erstatningsbeløbet til finansiering af klimasikring i disse selskabers forsyningsområder til gavn for Kloaksammenslutningen. Brøndby Kloakforsyning A/S, Ishøj Spildevand A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S bidrager med i alt kr. 9,9 mio. udover erstatningsbeløbet, da nødpumpestationen ved Ishøj Havn primært etableres af hensyn til dem. Fordelingen af erstatningsbeløbet (med fradrag af 8 mio.) efter de eksisterende ejerandele og de fremtidige ejerandele efter indregning af ekstrabetaling til nødpumpestationen kan opgøres således: Ekstrabetalingen er takstfinansieret Spildevandsselskab Nuv. ejerandel Erstatning Ekstrabetaling Fremtidig ejerandel Høje Taastrup 50,4% ,7 % Albertslund 41,9% ,9 % Vallensbæk 3,1% ,2 % Glostrup 2,4% 946 2,2 % Brøndby 1,9% ,3 % Ishøj 0,3% ,7 % I alt 100 % % Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Ingen væsentlige konsekvenser. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

28 Sagsfremstilling Sagsfremstillingen er skrevet med udgangspunkt i fælles skabelon, udarbejdet af Horten Advokatfirma, der bistår HOFOR og kommunerne i sagen. Kommunerne fremlægger samme sagsfremstilling for deres udvalg og kommunalbestyrelser. Oversvømmelser som følge af større regnmængder kender ikke kommunegrænser. Kommuner og spildevandsselskaber i St. Vejle Å s opland er derfor afhængige af hinanden for at løse udfordringerne med oversvømmelser i forbindelse med ekstremregn. Udfordringerne stiller krav til spildevandsselskaberne (HOFOR Spildevand Albertslund A/S, Brøndby Kloakforsyning A/S, Glostrup Spildevand A/S, HTK Kloak A/S, Ishøj Spildevand A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S) om investeringer i klimasikring og koordinering af disse tiltag. Ved notat af 6. maj 2011 indstillede spildevandsselskaberne, som deltager i Kloaksammenslutningen Vallensbæk Mose (herefter "Kloaksammenslutningen") sammen med de tekniske direktører i selskabernes ejerkommuner til kommunerne og spildevandsselskaberne, at der blev indgået aftale om en samlet løsning af afvandingsproblemerne i oplandet til St. Vejle Å. Indstillingen forudsatte, at et oplæg til denne aftale blev forelagt kommunerne og forsyningerne til endelig godkendelse. Indstillingen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 22. juni Styregruppen, som blev nedsat i forlængelse af kommunernes og spildevandsselskabernes tiltræden af ovennævnte indstilling, har arbejdet for at fastlægge en samlet løsning, som skal sikre St. Vejle Å-oplandet mod oversvømmelser ved ekstrem-hændelser. Den samlede løsning er beskrevet nærmere i notat om Kloaksammen-slutningen Vallensbæk Mose, som er vedlagt denne indstilling. Den samlede model for klimasikring af St. Vejle Å-oplandet omfatter Banedanmarks erhvervelse af en del af den eksisterende bassinkapacitet i Vallensbæk Sø samt rensebassin, Etablering af rensebassiner på tre lokationer før indløb til Vallensbæk Sø, Optimeret kapacitetsstyring og udpumpning fra nødbassiner i Tranegilde og Vallensbæk Moser, herunder ved at overtage eksisterende pumpe og hovedkanaler fra Vallensbæk Moses Pumpelag, Etablering af nødpumpestation v. Ishøj Havn, som skal sikre udløb ved ekstremregn til Køge Bugt trods højvande, SRO-system (automatisk overvågningssystem) til samlet optimeret kapacitetsudnyttelse i Kloaksammenslutningens samlede regnvandsanlæg samt eventuelt dele af spildevandsselskabernes anlæg, og Revision af Kloaksammenslutningens samarbejdsgrundlag. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

29 Administrationen vurderer, at etablering af erstatningsanlæggene og udbygningen af Kloaksammenslutningens anlæg er en afgørende forudsætning for at håndtere de klimaudfordringer, som St. Vejle Å oplandet allerede oplever, og i stigende grad vil udsættes for i fremtiden. Styrkelsen af samarbejdet kan forbedre og optimere håndteringen af regnvand i alle spildevandsselskabernes forsyningsområder. Kommunikation Ingen bemærkning. Retsgrundlag Vandsektorloven Bilag: 1 Åben Aftale mellem Banedanmark og Kloaksammenslutningen Vallensbæk Mose - udsendt af Center for Organisation og Politik Åben Aftale mellem Kloaksammenslutningen og Vallensbæk Mose Pumpelag - udsendt af Center for Organisation og Politik Åben Købsaftale mellem Vallensbæk Mose Pumpelag og Kloaksammenslutningen Vallensbæk Mose - udsendt af Center for Organisation og Politik Åben Borgmestersvar vedr. St. Vejle Å - udsendt af Center for Organisation og Politik den Åben VS: Svar på henvendelse vedrørende klimasikringsprojektet for store Vejleå - udsendt af Center for Organisation og Politik den / / / / /13 Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

30 11. Orientering om klimatilpasningsindsatser primo 2013 Sagsnr.: 13/2764 Beslutningstema Orientering om klimatilpasningstiltag i Vallensbæk Kommune. Indstilling Direktøren med ansvar for det tekniske område indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at tage orienteringen til efterretning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Blev taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Klimatilpasningsindsatsen i Vallensbæk Kommune fordeler sig på tre indsatsområder: Mod øst og syd-øst er der et samarbejde med Brøndby Kommune om Bækrenden og tilhørende vandopland. Mod vest og nord-vest og syd-vest er der et samarbejde om St. Vejle Å og tilhørende vandoplande og de kommuner, som leder vand til St. vejle Å. Derudover bidrager Vallensbæk Kommune til HOFOR s samlende og koordinerende arbejde i Hovedstadsregionen. Den opsamlede viden og indsatser beskrives i Kommuneplan Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

31 Forvaltningen har nedenfor redegjort for de tre indsatsområder: 1. Klimaaftale Brøndby - Vallensbæk Kommuner Vallensbæk Kommune har indgået klimatilpasningsaftale med Brøndby Kommune. Samarbejdet koordineres af konsulentfirmet NIRAS. Fokus på samarbejdet er Bækrenden og omgivende vandoplande. Der er orienteret om samarbejdet med nedenstående tekst på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. marts 2013, pkt 7. Brøndby Kommune, Vallensbæk Kommune, Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S har i samarbejde med Spildevandscenter Avedøre og konsulentfirmaet NIRAS jf. fælles aftale om klimatilpasning udarbejdet en køreplan for klimatilpasningsarbejdet for de to kommuner. Der er nedsat en tværgående styregruppe på embedsmandsniveau og seks arbejdsgrupper nedsat herunder, som med hvert sit delemne afdækker behov og omfang for klimatilpasningsarbejdet. Temaerne for de seks arbejdsgrupper 1-6 er: 1. Klimatilpasningsstrategi og handleplan (samler de følgende fem gruppers bidrag) 2. Kortlægning og datagrundlag (kortlægning af hændelser og udsatte områder) 3. Klimatilpasning i praksis (rammebetingelser og konkrete målsætninger) 4. Vandveje og vandets kredsløb (vandløb og udpegning af indsatser) 5. Beredskabet (erfaring fra hændelser og målsætning for integration i beredskabet) 6. Grøn infrastruktur (synergier mellem det grønne og det blå ) Arbejdsgrupperne har vurderet datagrundlag, igangværende planer og aktiviteter. Dette har dannet basis for styregruppens beslutning om at anbefale kloakforsyningerne, at ansøge Forsyningssekretariatet om midler til finansiering af følgende servicemål: 1. Et udvidet måleprogram til flowmålinger og tilpasning af datagrundlaget for klimatilpasningsmodeller. 2. En overordnet klimaberedskabsplan for ekstremregn og oversvømmelse i hver kommune. 3. Et oversvømmelsesvarslingssystem for ekstremregn og forøget vandstand fra havet. Servicemålene forelægges som loven kræver til beslutning i bestyrelserne i Vallensbæk og Brøndby kloakforsyninger. Der er ansøgningsfrist til Forsyningssekretariatet den 15. april 2013 vedrørende finansiering af servicemål, der skal udmøntes i perioden Servicemål er mål der fastsættes for forsyningsselskabernes drift og anlægsaktiviteter. De skal derfor kun vedtages af forsyningsselskaberne, og kræver ikke godkendelse i de berørte kommunalbestyrelser. Teknik- og Miljøudvalget, 9. april

32 Styregruppen har endvidere anbefalet, at der allerede i 2013 igangsættes en række aktiviteter, som skal understøtte færdiggørelsen af de kommunale klimatilpasningsstrategier og handleplaner efter fremskaffelse af det nødvendige datagrundlag. Disse aktiviteter indebærer bl.a.: a. Risikokortlægning (inklusiv oversvømmelseskort), b. Erfaringsbaseret dataindsamling fra ejendomsselskaber, boligforeninger, grundejerforeninger og private borgere inkl. øvrige interessenter, c. Samlet plan for overordnet klimatilpasset udviklingsplan for Vallensbæk Landsby inkl. hele Bækrendens opland. Arbejdsgrupperne arbejder videre med resultaterne af deres kortlægning frem mod en klimatilpasningsstrategi. Det forventes, at der i tredje eller fjerde kvartal 2013 kan præsenteres en klimatilpasningsstrategi og handleplan, som skal integreres i Kommuneplan og Spildevandsplan St. Vejle Å Klimatilpasningsaktiviteterne i St. Vejle Å opland har været i gang siden foråret 2011 i et samarbejde mellem kommunerne i vandoplande til St. Vejle Å. Der orienteres om samarbejdet under sagen St. Vejle Å flerkommunal klimatilpasning på dette mødes dagsorden. Oversvømmelser som følge af større regnmængder kender ikke kommunegrænser. Kommuner og spildevandsselskaber i St. Vejle Å s opland er derfor afhængige af hinanden for at løse udfordringerne med oversvømmelser i forbindelse med ekstremregn. Udfordringerne stiller krav til spildevandsselskaberne (HOFOR Spildevand Albertslund A/S, Brøndby Kloakforsyning A/S, Glostrup Spildevand A/S, HTK Kloak A/S, Ishøj Spildevand A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S) om investeringer i klimasikring og koordinering af disse tiltag. Ved notat af 6. maj 2011 indstillede spildevandsselskaberne, som deltager i Kloaksammenslutningen Vallensbæk Mose (herefter "Kloaksammenslutningen") sammen med de tekniske direktører i selskabernes ejerkommuner til kommunerne og spildevandsselskaberne, at der blev indgået aftale om en samlet løsning af afvandingsproblemerne i oplandet til St. Vejle Å. Indstillingen forudsatte, at et oplæg til denne aftale blev forelagt kommunerne og forsyningerne til endelig godkendelse. Indstillingen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 22. juni Styregruppen, som blev nedsat i forlængelse af kommunernes og spildevandsselskabernes tiltræden af ovennævnte indstilling, har arbejdet for at fastlægge en samlet løsning, som skal sikre St. Vejle Å-oplandet mod oversvømmelser ved ekstrem-hændelser. Den samlede løsning er beskrevet nærmere i notat om Kloaksammen-slutningen Vallensbæk Mose, som er vedlagt denne indstilling. Den samlede model for klimasikring af St. Vejle Å-oplandet omfatter Banedanmarks erhvervelse af en del af den eksisterende bassinkapacitet i Vallensbæk Sø samt rensebassin, Etablering af rensebassiner på tre lokationer før indløb til Vallensbæk Sø, Teknik- og Miljøudvalget, 9. april