Afsluttende rapport for AER projektet flere praktiksteder til procesoperatørelever på Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.

Transkript

1 Side 1 Afsluttende rapport for AER projektet flere praktiksteder til procesoperatørelever på Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. (Gennemført i perioden december 2008 og juni 2009). Rapporten omfatter følgende afsnit: Forberedelse af projektet i samarbejde med Industriens Uddannelser, Procesindustriens Formandskab og DI. Kontakt til og mødeaftaler med de udvalgte virksomheder. Besøget på virksomhederne og virksomhedernes forberedelse til mødet. Virksomhedernes meget forskellige tilgang til udvikling og uddannelse af deres procesmedarbejdere. Virksomhedernes viden om uddannelsesmulighederne indenfor Procesindustrien og AMU systemet. Materiale vedr. Proces og industrioperatøruddannelserne samt AMUsystemet eftersendt til virksomhederne. Dokumentation i form af filer for processen, inddelt i besøgte og ikke besøgte virksomheder. Efterskrift. Forberedelse af projektet i samarbejde med Industriens Uddannelser, Procesindustriens Formandskab og DI Forberedelsen af projektet foregik i form af møder med Niels Bylund samt formandskabet for procesindustriens udviklingsudvalg, Claus Rosenkrands Olsen, DI og Per Sørensen, 3F Det blev aftalt med Formandskabet, at DI, skulle udarbejde en besøgsliste over de virksomheder der ønskedes besøgt.

2 Side 2 Endvidere blev det aftalt at Finn C. Dahl (FCD) skulle aftale møder med Processkolerne, Kalundborg Jens Kronborg og Niels Erik Christensen, København Pia Schou og Svend Blak Christensen samt Lillebælt Henning Aaberg. Den geografiske ramme for besøgene var Hovedstaden, Sjælland, Falster og Lolland. Endelig blev det besluttet at Procesindustrien / DI skulle udarbejde et introduktionsbrev til de udvalgte virksomheder. Brevet skulle indeholde formålet med projektet samt en kort præsentation af FCD. Brevene blev udsendt d. 24. marts Udkast af brevet var dateret d. 27. januar Brevene blev ved en fejl sendt til en række virksomheder på Fyn. Formålet med skolemøderne var, dels at forklare skolerne indholdet af projektet, og dels at drøfte med skolerne hvilke virksomhedskontakter de lå inde med. Kontakter som så eventuelt kunne bruges som supplement til fastlæggelse af den endelige besøgsliste. Skolernes virksomhedskontakter var ikke fyldestgørende. Dels var der ikke nogen kontaktperson anført, og dels var der en række virksomheder som uddannede Procesoperatører som ikke var medlem af DI. Arbejdet med at udarbejde besøgslisten gik ikke som forventet (arbejdet startede primo 2009). Listen blev forsinket af flere forskellige årsager. Derudover sendte Industriens Uddannelser den 23. marts 2009 en virksomhedsliste med en række virksomheder som den foregående AER projektkonsulent Edward Falch havde besøgt. Denne liste var påført de virksomheder som var blevet kontaktet, men som ikke i anden omgang ønskede besøg. Derfor måtte besøgslisten revideres. Endelig opdateret adresseliste blev modtaget d. 24. Marts. Kontakt til og mødeaftaler med de udvalgte virksomheder Med udgangspunkt i den reviderede adresseliste blev virksomhederne herefter kontaktet for aftale af mødedato med den eller de personer brevet var tilstillet. Det har været meget værdifuldt at Procesindustrien / Di på forhånd havde udsendt et brev til de udvalgte virksomheder. Den første kontakt blev lettet meget gennem dette forudgående brev. Den opdaterede adresseliste havde dog nogle mangler. Den / de kontaktpersoner, der er registreret i DI, har ikke i alle tilfælde været dem, der i dag sidder med ansvaret vedr. lærlinge / uddannelse. Nogle har forladt virksomheden, andre har fået andre arbejdsområder. Virksomhederne melder ikke tilbage vedr. sådanne ændringer. Andre situationer har været, at brevet er kommet for højt op i organisationen. Der har her været en tilbøjelighed til at arkivere lodret og ikke sende brevet hen til den eller de personer der udfører arbejdet eller har ansvaret. Det har i en række tilfælde betydet, at første samtale har haft den funktion, at virksomheden har måttet have tilsendt brevet på ny.

3 Side 3 Kun ganske få virksomheder har afslået tilbuddet om besøg ved den første kontakt. Når informationsgrundlaget har været på plads (nyt brev), har virksomhederne drøfte tilbuddet internt og nogle har så vendt tilbage efter aftale. Flere virksomheder har været rykket yderligere for svar. Nogle har så afslået tilbuddet og andre har sagt ja til tilbuddet. 5 6 virksomheder har efter 4 5 forsøg på kontakt ikke ringet tilbage. I alt 19 virksomheder har efterfølgende haft besøg, heraf 6 virksomheder på Fyn. Det drejer sig om. AGA, Ardo, Axellia, BASF, CO RO Food, Daloon, Danogips, Dansk Overflade Teknik, Dyrup, Gyproc, Haldor Topsøe, Kims, Kommunekemi, Koppers, PK Chemicals, Pronova Biopharma, Royal Unibrew, Rynkeby, Sika. Besøget på virksomhederne og virksomhedernes forberedelse til mødet Alle besøgene har, set fra min synsvinkel, været åbne, konstruktive og hyggelige. Der har været en god dialog, dog har det jo nok været undertegnede, der har talt mest. Forberedelsen til møderne har taget udgangspunkt i følgende 7 overordnede temaer: Fem gode grunde til at tage en lærling/elev som virksomhed Uddannelsesplanlægning Lærlinge / elever Efteruddannelse af medarbejderne Virksomhedens medvirken i udvikling af uddannelserne Barrierer Andre bemærkninger Der har været stor spredning i hvilke temaer, der har været i fokus på ved samtalerne. Undertegnede har forsøgt at nedfælde de for virksomheden vigtigste udfordringer i forhold til at møde fremtiden, samt en her og nu status. (se Bilag 1.). Det er dog ikke undertegnedes opfattelse, at det er helt tydeligt for den enkelte virksomhed, hvilke udfordringer de står overfor. Virksomhedernes egen forberedelse til møderne har også været meget forskellig. Lige fra at have glemt aftalen (dog kun en virksomhed) til grundige interne overvejelser om, hvilke afdelinger og hvem der fra virksomhedens side, kunne have gavn af mødet. Det har været mindre end en håndfuld af virksomhederne, der havde inviteret tillidsrepræsentanten med til mødet.

4 Side 4 Virksomhedernes meget forskellige tilgang til udvikling og uddannelse af deres procesmedarbejdere Planlægning, gennemførelse, evaluering og effektmåling af uddannelsesaktiviteter for produktionsmedarbejderne er organiseret meget forskelligt på de besøgte virksomheder. Drøftelser og beslutninger om uddannelsesaktiviteter foregår i SU, uddannelsesudvalg, i linieledelsen, i HRafdelingen alt efter traditioner, uddannelseskultur, størrelsen af virksomheden og hvor aktiv tillidsrepræsentanten mere generelt er i disse spørgsmål. På de besøgte virksomheder spænder beslutningen og planlægningen af uddannelsesaktiviteterne fra, et af HR afdelingen færdigudarbejdet Kursuskatalog til tilfældighedernes princip hos linieledelsen. De enkelte virksomheder er godt klar over at beslutningerne forudsætter overblik og viden vedr. uddannelsesmarkedet. De er også godt klar over, at for de fleste, er dette overblik og denne viden ikke tilstrækkeligt tilstede i virksomheden. Derfor har flere oplevet en stop and go politik på uddannelsesområdet, til stor frustration for både medarbejdere og ledelse. Derudover opleves de forskellige skibsbrudne projekter ofte, som spildte ressourcer og kræfter. De store virksomheder der uddanner mange ungdomslærlinge/voksenlærlinge (både proces og industrioperatører) har rimeligt styr på betingelserne for gennemførelsen af erhvervsuddannelsesforløb. De har også rimeligt styr på hele AMU systemet. Derudover har de meget god kontakt til deres uddannelses institution og trækker meget på deres viden og fleksibilitet i planlægningen af uddannelsesprojekter. Spændvidden i informationssøgningen vedr. betingelserne for at bruge systemet går fra en produktionschefs søgning via Google, til en HR afdeling med eget udarbejdet kursuskatalog og medvirken i udviklingen af uddannelserne i de respektive udviklingsudvalg. Virksomhedsrepræsentanterne, der deltog på møderne, er godt klar over at de de hænger i bremsen. De er godt klar over at der skal gøres noget i de enkelte virksomheder, hvis de skal klare sig i fremtiden og tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. De er også godt klar over at det er nødvendigt at de er mere aktive i deres informationssøgning samt at de bør deltage i udviklingen af uddannelserne. Forklaringen på hvorfor det så ikke sker, er til gengæld mere diffus. Det er meget få af virksomhederne, der bruger de aktuelle økonomiske problemer som forklaring. Der er dog et par virksomheder, der er tilbøjelige til at give deres udenlandske ejere ansvaret for den manglende indsats. For eksempel i form af at antallet af medarbejdere registreret ved budgetlægningen, også skal indeholde lærlinge og elever. Det er derfor let at udskyde ansættelsen af de næste elever til næste finansår. Der hvor det er et linieledelsesansvar for uddannelsesindsatsen, er der tilbøjelighed til at give tiden ansvaret for den manglende indsats.

5 Side 5 Manglende tid til at skaffe sig viden og overblik, manglende tid til at planlægge, manglende tid til at drøfte det med medarbejderne og deres egen ledelse, manglende tid til at få medarbejder til at tage ansvar for den daglige oplæring. Produktionschefen siger: Jeg bliver målt på outputtet og ikke på uddannelsesindsatsen. Materiale vedr. Proces og industrioperatøruddannelserne samt AMUsystemet eftersendt til virksomhederne Selvom nogle af virksomhederne har rimeligt styr på uddannelsessystemet har de stort set alle taget imod et tilbud om eftersendelse af forskellige notater. Det er blevet aftalt på mødet, hvilke notater virksomheden har ønsket eftersendt og fremgår af besøgsrapporterne. Alle virksomheder har fået udleveret Uddannelsesmappen samt notatet AMU sådan. Følgende notater er efter aftale eftersendt: Beskæftigelse og rekruttering i procesindustrien 2008 Fem gode grunde til at tage en lærling Uddannelsesordning for uddannelsen til procesoperatøruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrioperatøruddannelsen Fag fælles for hovedforløb (proces) med målepinde. Fag fælles for hovedforløb (Industri) med målepinde. Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer for AMU mål under FBK 2758 procesindustriel produktion Fag fælles for hovedforløb med målepinde. Oversigt over Procesindustriens fagtekniske kurser Oversigt over Arbejdets organisering ved produktion i Industrien Derudover har der været tale om link til: Uddannelseslederne ved EUD processkolerne i Danmark Henning Aaberg EUC Lillebælt, Niels Erik Christensen EUC Nordvestsjælland og Pia Schou Københavns Tekniske Skole samt til VIDAR og Industriens Uddannelser. Besøgte virksomheder: Der blev aftalt besøg og gennemført møder på følgende 19 virksomheder: AGA, Ardo, Axellia, BASF, CO RO Food, Daloon, Danogips, Dansk Overflade Teknik, Dyrup, Gyproc, Haldor Topsøe, Kims, Kommunekemi, Koppers, PK Chemicals, Pronova Biopharma, Royal Unibrew, Rynkeby, Sika.

6 Side 6 Ikke besøgte virksomheder: Da denne projektredegørelse sendes til de 3 EUD proces skoler, vil der opfølgningsmæssigt kunne tages hensyn til at en række virksomheder som blev kontaktet af projektets første mentor, ikke ønskede besøg. Endvidere bad DI i procesindustriens formandskab om at informationen og dialogen om de praktikplads opsøgende aktiviteter blev koncentreret om de medlemsvirksomheder som de ville udsende inspirations og projekt informationsbreve til. Følgende virksomheder blev derfor ikke besøgt i projektperioden: Agrana Juice, Beauvais, Akzo Nobel Deco, ALK ABELLO, Axellus, Beck & Jørgensen, Brødrene Hartmann, Carlsberg, Dalum Papir, Danisco, Danish Freeze Dry, Dong Energy, Flint Group, Gate Gourmet, H. Lundbeck, Harboes Bryggeri, Leaf Danmark, Malaco Leaf, Nestlé, Notox, Odense Marcipan, Rieber & Søn, Stryhn's, Vattenfall, Wienerberger. Efterskrift Som mentor på projektet vil jeg i dette efterskrift forsøge at give et billede og min personlige vurdering af projektet, de tendenser jeg har oplevet ved mine dialogmøder med virksomhederne, og ideer til hvordan der bedst muligt i den kommende tid kan følges op. Selve virksomheds besøgene har været meget positive. De besøgte virksomheder har været imødekommende i drøftelserne. Når det handler om effekten af besøgene på kort sigt, vil den dog ikke kunne måles. Virksomhederne er p.t. meget omkostningsbevidste, så jeg forventer ikke, at de begynder at indgå flere uddannelsesaftaler i det kommende år. Snarere tværtimod. Virksomhederne har p.t. lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft end de har haft meget længe, og det er mit indtryk, at de benytter sig af at ansættelse arbejdskraft med de kvalifikationer de præcist har behov for, frem for at kvalifikationsudvikle egne medarbejder og i det hele taget at tænke uddannelse. Det er trods alt ikke alle virksomheder, der har været nød til at afskedige medarbejder. Der er heldigvis stadig virksomheder, der ikke har mærket noget nævneværdigt til de aktuelle problemer. Det er dog muligt, at vi på kort sigt og katalyseret af dette projekt vil kunne spore en aktivitetsforøgelse på efteruddannelsesområdet, i form af målrettede uddannelsesprojekter for den eksisterende arbejdskraft. Det vil i så fald blive i form af øget anvendelse af AMU systemets procesefteruddannelses tilbud. Det er p.t. meget svært, at komme med positive gisninger om virksomhedernes indgåelse af nye uddannelsesaftaler med deres egne medarbejdere, både hvad angår Procesoperatøruddannelsen, men også hvad angår anvendelsen af Industrioperatøruddannelsen. Flere virksomheder nedtoner tankerne om et øget brug af Proces og Industrioperatøruddannelsen. De er tydeligvis mere tilbøjelige til at tænke i øget anvendelse af AMU systemet, herunder Procesindustriens fagtekniske kurser samt de almene kurser vedr. arbejdsorganisering og effektivisering.

7 Side 7 Jeg vil mene at virksomhederne gennem de eftersendte notater nu er i en bedre informationssituation i forhold til at kunne planlægge og gennemføre uddannelsesaktiviteter. Det uanset om det er erhvervsuddannelse eller efteruddannelse. Indtrykket er, at det udleverede materiale har givet mange af virksomhederne en aha oplevelse. Spontane udsagn som Det er jo lige det, jeg har manglet, det her giver mig overblik, det er let at overskue, Hvor er det dog fleksibelt og Det var jeg ikke klar over er nogle af de umiddelbare kommentarer, der har været under gennemgangen af materialet. Men: Det er min klare vurdering af virksomhedsudtalelser ved højtidelige lejligheder, bestemt ikke lever ikke helt op til dagligdagens nødvendige beslutninger. Der mangler helt klart synlige og målbare uddannelsesstrategier i virksomhederne. Opfølgning: At dette AER praktikpladsopsøgende mentor projekt er blevet gennemført i en tid hvor dansk Industri og det øvrige samlede erhvervsliv er blevet ramt af en af de største finansielle kriser i nyere tid som har medført en ualmindelig hård recession i industrien, har bestemt ikke været befordrende for resultaterne af det konkrete projekt. Omvendt er initiativer af denne karakter mere eller mindre eviggyldige og man kan sige at hvis projektet havde været gennemført for et år siden havde den største undskyldning for ikke at oprette lærepladser måske været for stor travlhed i Procesindustrien. Med baggrund i erfaringer fra tidligere projekter, kan Industriens Fællesudvalg, Udviklingsudvalg for Procesindustri samt skolerne EUC Nordvestsjælland og Københavns Tekniske Skole dog klart forvente at der er sået frø med dette projekt, som vil medvirke til en bedre høst og dermed en øget tilgang af elever til branchens procesoperatøruddannelse i de kommende år. 1. Redegørelsen sendes til AER 2. Redegørelsen behandles i Industriens Fællesudvalg og sendes til EUD proces skolerne 3. Redegørelsen offentliggøres på Industriens Uddannelsers hjemmeside 4. Redegørelsen skal forelægges til drøftelse ved de kommende lokale uddannelses udvalgsmøder således det kan drøftes, hvorledes der bedst muligt kan følges op. Projektmentor Finn C. Dahl