Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Thomas Illum Hansen, Læremiddel.dk og Center for Anvendt Skoleforskning, UC Lillebælt

Transkript

1 Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Thomas Illum Hansen, Læremiddel.dk og Center for Anvendt Skoleforskning, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. (fra opgavebeskrivelsen)

2 Foreløbige resultater 1. Langvarig, praksisnær og flerstrenget skoleudvikling, fremmer dybereliggende forandring af itintegreret undervisningspraksis 2. Flerstrenget skoleudvikling med it fremmer innovativ undervisning 3. Projektdidaktik understøttet af it fremmer inklusion og undervisningsdifferentiering. 4. Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer integration af it i fagene 5. Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. I digital produktion arbejder både elever og lærere med didaktiske design 7. Produktion med it er engagerende for eleverne 8. It fremmer samarbejde og faglig videndeling Resultat 5-8 er formuleret af Birgitte Holm Sørensen m.fl.

3 De fem projekter: It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer Digitalt understøttede læringsmål Elevernes egenproduktion og elevinddragelse

4 Deltagende skoler i demonstrationsskoleforsøgene Hellerup Skole, Gentofte Absalons Skole, Roskilde Antvorskov Skole, Slagelse Filstedvejens Skole, Aalborg Vejle 10. klasse ungdomscenter, Vejle Hadbjerg Skole, Favrskov Christiansfeld Skole, Kolding Nordvestskolen, Lolland Højby Skole, Odense Præstø Skole, Vordingborg Vissenbjerg Skole, Assens Skolen i Midten, Hedensted Skægkærskolen, Silkeborg Uglegårdsskolen, Solrød Vorrevangskolen, Aarhus Vorrevangskolen, Aarhus Bakkevejens Skole, Esbjerg Vestre Skole, Silkeborg Sønderskovskolen, Sønderborg Kulsbjerg Skole, Vordingborg Hammerum Skole, Herning Øster Farimagsgade Skole, København Skolen ved Søerne, Frederiksberg Husum Skole, København Højmeskolen, Odense Voerladegård Skole, Skanderborg Parkskolen, Struer Skodborg Skole, Vejen Gåsetårnsskolen, Vordingborg

5 1. Resultat Langvarig, praksisnær og flerstrenget skoleudvikling, fremmer dybereliggende forandring af it-integreret undervisningspraksis Kendetegn Flerstrenget skoleudvikling: kombinerer teknologiske, didaktiske og organisatoriske indsatser, kræver samtidighed, samarbejde, sammentænkning og sammenhæng.

6 Teknologi Computere Tavler Ekstra udstyr Organisation It-support It-strategi It-didaktik Kultur Normer Rutiner Ritualer Læremidler Didaktiske Semantiske Funktionelle Kompetencer Ledelse Lærere Elever Infrastruktur Trådløst net Båndbredde Lager Platforme Distribution LMS Videndeling

7 Vejlederteam/læringscenter Stefan Graf m.fl. 2015

8 Illum & Bundsgaard m.fl. 2015

9 2. Resultat Flerstrenget skoleudvikling med it fremmer innovativ undervisning Kendetegn Innovativ undervisning: elevcentreret, kollaborativ, undersøgende og virkelighedsnær problemløsning med globalt udsyn understøtter elevernes udvikling af det 21. århundredes kompetencer

10

11 Data-detektiv Børn og unge bruger for meget tid på medier eller hvad? Påstande fra omverdenen Data detektiver: Egne statistiske undersøgelser Respons til omverdenen Charlotte Krog Skott m.fl. 2014

12 Data-detektiven - digitalt understøttet Problem Konklusion Plan Analyse Data

13 Lærer: Eleverne oplevede en helt ny side af matematikken. Nogle elever spurgte hele tiden: Hvad er det du vil have, at jeg regner ud?. Frustreret, men lærerig proces. Hvad siger eleverne? Elev: Der var meget man skulle vide, men da man skulle bruge det, var man nødt til at forstå det Charlotte Krog Skott m.fl. 2014

17 Glad for at blive tvunget til at lave undersøgelsen. Eleverne har fået meget ud af at lave deres eget materiale: fordi det var nogle tal de selv samlede ind, kunne de godt gå ind bag tallene og forholde sig kritisk til dem afgørende forskel Diskussion af artiklen har været en øjenåbner for mig: at eleverne var i stand til det, og hvor gode de er til at gennemskue. Hvad siger lærerne? Eleverne har overhovedet ikke lært noget om statistik lykkedes ikke at hæve sig over tallene og forholde sig vurderende til det. Så meget anderledes end vores normale matematik undervisning Italesætte fra start af at dette er en anden måde at arbejde med matematik på mere snak Charlotte Krog Skott m.fl. 2014

18 3. Resultat Projektdidaktik understøttet af it fremmer inklusion og undervisningsdifferentiering. Kendetegn Projektdidaktik fagligt stilladseret med systematisk støtte til loops og udvikling af projektkompetencer understøttet af læse- og skriveteknologi og digitale procesværktøjer

19 Kommunikation og processtyring Evaluering Reception Databearbejdning Produktion Ideudvikling Dataindsamling Digitale procesværktøjer Kompensation Søgning

20

21 Projektformuleringer Film om affaldets cyklus: problemer og muligheder Min mobiltelefon: fodaftryk og alternativer Hvad kan genbruges? Et projekt om råstoffer og genanvendelse Vis mig din skraldespand: en interaktiv model om dit affald, og hvad det kunne bruges til Mad: fra skrald til guld. En e-bog om madspild, skraldning og kompostering Gendyrk dit affald! En fotohistorie om gendyrkning af grøntsagsrester og interview med en gendyrker Behøver vi alt det skrald? En undersøgelse af forbrug, reklamer og livsstil En web-quiz om footprint: test din viden Kan man bruge vores lort i stedet for at skylle det ud? Affaldssortering indbygget i huse, lejligheder og byrum hvad venter vi på? Byen der bruger regnvandet som motor Hold på vandet: hvordan vi kan skære 90% af vandforbruget ved at bygge badeværelset om!

23 4. Resultat Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer integration af it i fagene Kendetegn Fagligt opdateret teamsamarbejde fælles forberedelse, gennemførsel, evaluering, videre-udvikling og deling af innovative forløb med it it er en integreret del af fagforståelsen og koblingen til fagets og skolens omverden

24 Eksempler fra demonstrationsskoleforsøg med: It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Marianne Georgsen m.fl. 2014

25 Forløbsstudier i det faglige fællesskab Eksempel på innovativt forløb med it i dansk: At gøre en forskel Fase 1: Intro, fælles videnopbygning Fase 2: Etablering af genremæssig baggrundsforståelse Fase 3: Research Fase 4: Produktion (optagelse, redigering/klipning) Fase 5: Feedback Fase 6: Fremvisning Fase og varighed Læremidler Fasebeskrivelse Læringsmål Arbejds-former og organisering Lærerens rolle Delprodukt Faglige begreber og tilgange Fase 1 Intro og fælles input baggrundsforståelse for temaet Forskellige artikler, fotos levende billedindslag, m.m., som er tænkt som hjerneigang-sætter = læst og set inden. Opstartsfasen, hvor alle skal spores ind på begreber som empati, næstekærlighed, omsorg, demokrati etc. Deltage aktivt lyttende og kunne kommunikere hensigts-mæssigt, at kunne verbalisere følelser, etik og moral Bordet rundt/cl struktur - skrive i kommentarfunktionen på skoleblog om begreber - og hvordan man kan gøre en forskel Igangsætter, inspirator og udfordrer Fælles Tweetstorm på skoleblog 1.intro til det digitale redskab skoleblog (digitalitet) 2. kommunika-tive redskaber og kendskab til logosog patos argumentation (danskfagligt) (i forbindelse med tweetstorm)

26 Fokus på bloggens didaktiske funktioner: Tydeliggør mål, krav og rammer Dokumenterer arbejdsproces Præsenterer slutprodukt

27

28 Flerstrenget skoleudvikling Langvarig og praksisnær Kombinerer teknologiske, didaktiske og organisatoriske indsatser, kræver samtidighed, samarbejde, sammentænkning og sammenhæng.

29 APMF Teknologi Computere Tavler Ekstra udstyr Organisation It-support It-strategi It-didaktik Kultur Normer Rutiner Ritualer Støttepuljer Læremidler Didaktiske Semantiske Funktionelle Kompetencer Ledelse Lærere Elever Infrastruktur Trådløst net Båndbredde Lager Platforme Distribution LMS Videndeling

30 Toronto District School Board & Esbjerg kommune - et succesfuldt partnerskab Politisk møde om Folkeskolen d Diana Mose Olsen

31 Rygtet talte sandt! Vi så en skole i Toronto, hvor: Alle var enige om skolens mål Alle var optaget af elevernes succes Alle anvendte data Ledelsen gik forrest

32 Historien om skolevæsenet i Ontario.. Fra 54% til 71% skilled learners Lavt præsterende elever 19% til 7% Fra 68% til 82% hign school graduation Bryder negativ social arv Fra 43% forældretilfredshed til 65%

33 Et skolevæsen i udvikling immigranter om året 27% af eleverne er født udenfor Canada Forældrene taler 75 forskellige sprog Fra 29% til 51% højt præsterende skoler Fra 13% til 6% lavt præsterende skoler

34 Hvad er situationen i Esbjerg 13,1% sårbare børn Flere lavt præsterende elever Færre højt præsterende elever 78% højt præsterende i dansk 65% højt præsterende i matematik

35 Politisk fokus Politisk strategi med fokus på læring og inklusion Evidensbaseret implementering Styrkelse af samarbejdet i PLM Partnerskab om folkeskolen med alle fagl. organisationer Skolestruktur med tydelig ledelse

36 Hvad gør vi så? Partnerskab med TDSB Uddannelse af ledere Ontario Leadership Framework Personale, ledelse og politikere besøger Toronto Studie- eller praktikophold Kursus i Esbjerg af lærere og ledere fra TDSB Kurser med fokus på målstyring for vejledere Kurser på skolerne med lokalt målstyringsfokus Kurser for skoleledere om ledelse af læring

37 Skoledagens længde Forligspartiernes hensigtserklæring overholdes (14.00, 14.30,15.00) Der sikres tid til forberedelse i løbet af dagen Ens ringetider i hele kommunen Samme lektionslængde Krav om at sluttidspunkter overholdes Eksempel på elevskema på 4 årg. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08:00-08:45 Mat. Bevægelse Dansk Bevægelse N/T 08:45-09:30 N/T Mat. Dansk Engelsk N/T 09:30-9:55 09:55-10:40 Dansk Musik Idræt Dansk Mat 10:40-11:25 Dansk Musik Idræt Dansk Mat 11:25-12:00 12:00-12:45 Historie Design Historie Mat Dansk 12:45-12:54 12:54-13:39 Engelsk Design Billedk. 13:39-14:24 Kristen Design Billedk. 14:24-15:00 Lektie Lektie Lektie Understøt. til kl Idræt Lektie fra kl Lektie til kl

38 Godt på vej med reformen Jørgen Søndergaard KL konference Odense

39 Folkeskolereformen består af 2 dele Men den giver ikke svaret på, hvordan elevernes læring øges!

40 Kompleks ledelsesopgave Skolerne skal på en og samme tid gennemføre en række konkrete forandringer (de nye rammer) og selv finde og udvikle konkrete initiativer, så sloganet om fokus på elevers læring ikke bare bliver en floskel, men bliver en realitet, så alle elever lærer mere i skolen end de har gjort indtil nu

41 Nogle udvalgte iagttagelser a. Den største forandring i reformen handler om kulturen. Det kræver meget ledelseskraft og tid og tager lang tid at forandre en kultur, der har mere end 200 år på bagen. b. Efterveer af lov 409 er en realitet. Mit indtryk er, at der gradvist sker en normalisering, men det vil tage tid og går ikke lige hurtigt alle steder. c. Skolerne vælger forskellige veje til at nå de fælles mål. Det er der grund til at støtte, for udfordringer og forudsætninger er vidt forskellige

42 Jeg forstår den kommunalpolitiske energi

43 Men hold nu hestene i ro på skoleområdet

44 Nogle kommunale fokusområder Kommunens styring af skolerne. Målstyring betyder at fastsætte mål og overvåge om de opfyldes, men holde fingrene væk fra virkemidler, medmindre de efterspørges af skolerne. Undgå for ensidig fokus på de snævre nationale mål. Det EGENTLIGE mål er, at alle elever skal blive dygtigere i bredeste forstand både fagligt og dannelsesmæssigt. Hvad kan I gøre med skoler, der ikke lever op til målene? Erfaringer fra USA og Ontario viser vejen

45 Resultaterne i Ontario

46 Nogle kommunale fokusområder Inklusion. Omstilling går ikke lige godt alle steder. Specialpædagogiske ressourcer og kompetencer er afgørende for vellykket inklusion. Kommuner med lave udgifter per elev skal være særligt påpasselige med at sikre disse ressourcer og kompetencer i budgetlægningen

47 Nogle kommunale fokusområder Specialundervisning overset i skolereformen. Læringsmålsstyret undervisning for elever med særlige behov er ikke udviklet. Specialskoler og klasser skal have langt mere fokus på at kvalificere til tilbagevenden til normalskolen

48 Forandringer tager tid Jeg er optimistisk mht at skolerne vil forbedre de faglige resultater. Men vær tålmodige. Øget læring skabes ikke ved at dreje lidt på en enkelt skrue og der er heller ikke en bestemt opskrift alle bare kan følge. Vejen frem er en undersøgende og eksperimenterede tilgang til undervisning. Nogle eksperimenter vil vise sig gode, andre slår fejl, så man må prøve noget andet. Man kan ikke forandre alting på en gang. Skolerne må vælge nogle forandringer nu og vente med andre til senere. Vigtigt at give plads og tid til at denne omstilling kan finde sted

49 Den største udfordring Manglende tro på, at det kan lade sig gøre, at alle elever også elever fra uddannelsesfremmede hjem - bliver dygtigere, så den sociale arvs betydning reduceres. Husker I My Fair Lady?

50 Kan udsatte børn lære rigtig meget? Ambition: At skabe et transportbånd fra vugge til en universitets- Uddannelse for alle børn i det mest belastede område i Harlem. Troen på, at det er muligt, gør det muligt

51 President Obama announce the country s first five Promise Zones, which will be based on the HCZ model

52 Hold fast i målene. Vis, at I tror på jeres skoler. Støt skolerne, så de kan opbygge stærkere kompetencer til at skabe læring for alle elever. Vis de gode eksempler frem. Gør skolerne bedre til at lære af hinanden også på tværs af kommunegrænser. Så skal resultaterne nok komme. Før eller siden