STUDIETUR. Ontario,Canada. 29.september 6.oktober2012. Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 STUDIETUR Ontario,Canada 29.september 6.oktober Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune

2 Indledning og baggrund for studiebesøget I efteråret 2012 deltog en delegation bestående af 3 politikere, 3 skoleledere og 3 repræsentanter fra fagsekretariat undervisning i et studiebesøg i provinsen Ontario i Canada. Baggrunden for besøget var de seneste års erfaringer i Canada, der i 2003 iværksatte en omfattende reform af skolesystemet, en reform hvor man allierede sig med førende uddannelsesforskere i landet og inddrog dem i at reformere uddannelsessystemet. I dag ligger Canada blandt top 5 i PISA og har topplaceringer i andre internationale undersøgelser. Uddannelsesreformen havde 3 mål: 1. At øge præstationsniveauet for alle elever Raise the bar 2. At reducere forskelle i elevernes præstationer Narrow the gap 3. At skabe øget tillid til det offentlige uddannelsessystem Trust on all levels En nærmere analyse af resultaterne viser, at provinsen Ontario ligger over Canadas landsgennemsnit i de områder, som testes i PISA, bl.a. læsning, matematik og naturfag. Det er kendetegnet ved excellence and equity, altså høje præstationer og social lighed. Dvs. elevers socioøkonomiske baggrund har ringe indflydelse på deres skolefaglige præstationer. Beståelsesprocenten i ungdomsuddannelserne er steget fra 68 til 83 %. Disse resultater er meget interessante i en FMK sammenhæng, hvor forældrenes uddannelses- og indkomstniveau ligger under landsgennemsnittet. Vi har således en stor interesse i at opnå kendskab til, hvorledes man i Ontario er lykkedes med at eliminere/minimere elevernes socioøkonomiske baggrund som en væsentlig faktor i elevernes præstationer. I september 2011 var skolerådet på studietur til Ontario for at se nærmere på resultaterne i Canada. Skolerådet var meget begejstret og udtalte bl.a. at Canada viser vej til en bedre skole 1 Folkeskolen.dk skriver i en artikel, at Canada har knækket koden til faglighed og trivsel. Resultatet er, at elevernes resultater har flyttet sig markant opad i interne test, Canada ligger i top-fem i Pisa, McKinsey-rapporten fremhæver dem som skoleeksempel på god udvikling. Og samtidig er der stort fokus på trivsel for den enkelte elev, på lighed og respekt for kulturer, på god inklusion af elever med specielle behov. 2»Det er et overordentligt interessant system. De har en helt anden approach til test - på alle niveauer. Det samme gælder deres tilgang til specialundervisning. Alle taler om inklusion. Her gør de det faktisk. Vi har set elever på skolerne her som var særdeles handicappede, men som blev inkluderet i den almindelige skole på individuel basis«. Niels Egelund 3 En del af forklaringen på Canada s store succes med uddannelsesreformen er, at der er blevet skabt stærke partnerskaber om skolen, et reelt partnerskab hvor alle parter bliver 1http:// 2http:// 3http:// 2

3 inddraget, de professionelles kompetencer udnyttes, eleven er i centrum og der er skabt et tillidsforhold mellem lærere, arbejdsgiver, politikere og befolkningen. Man kommer ingen vegne, hvis man ikke har lærerne med. Det er det klare budskab fra delstaten Ontario i Canada. Her har undervisningsministeriet satset hårdt på at skabe et godt arbejdsklima for lærerne og inddrager samtidig forskere, forældre og lokalsamfundet i alle nye initiativer. Ministeriet mødes regelmæssigt med folkeskolens parter i et reelt partnerskab, hvor nye tiltag diskuteres og fordeles i implementerende arbejdsgrupper. 4 Baggrunden for skolevæsenets ønske om at deltage i studieturen var at hente inspiration til, hvordan Faaborg-Midtfyn kommune kan tilrettelægge samarbejdet med interessenterne omkring skolen således alle elever til fulde udnytter deres lærings-potentiale og der igennem opnår bedre skolefaglige præstationer og således rustes optimalt til at gennemføre uddannelse. Hvad oplevede vi? Under studiebesøget havde vi lejlighed til at mødes med repræsentanter fra alle niveauer i skolesystemet i Ontario lige fra repræsentanter fra ministeriet til lærere og ledere i såvel grundskole som overbygningsskole. Fælles bevidsthed om mål Det var slående, at der på alle niveauer opleves en usædvanlig høj bevidsthed om, hvad det overordnede mål med skolernes virke er: Vi skal løfte alle elever og dermed alle skoler. Men vi oplevede også blandt ledere, lærere og elever en udbredt viden om og fokus på, hvad eleverne forventes at kunne i de enkelte fag og på de enkelte årgange. På skolebesøgene så vi således illustreret via plancher og materialer samt i dialogen med eleverne, hvad det vil sige at kunne et stof på niveau 1,2,3 eller 4. Det var tydeligt for lærerne og eleverne, hvad den enkelte elev skal kunne, hvis eleven skal flytte sig fra det ene niveau til det andet. Få, men klare mål og skolens ansvar for elevernes læringsudbytte I Ontario havde man på baggrund af den uddannelsesmæssige forskning, som lå bag reformen, fokuseret på få men tydelige mål for indsatsen. Det var således besluttet, at literacy in English (at kunne læse og skrive engelsk) samt matematik var de to grundlæggende discipliner, der blev fokuseret på ift. prioritering af indsatsen og opfølgningen på denne. Vi oplevede samtidig en høj grad af konsensus om, at det er skolen, som har ansvaret for elevernes læringsudbytte. De modelskoler, vi besøgte, lå i socialt belastede områder, og ledelse og lærere var naturligvis opmærksomme på, at en manglende forældreopbakning og sociale problemer i elevens familie som oftest vil influere negativt på elevernes læringsudbytte. Men dette forhold forsøgte man i videst muligt omfang af se bort fra, når man som 4http:// 3

4 skole arbejdede med elevernes faglige udvikling. Fokus var: Hvad kan vi som skole gøre, for at eleven får optimalt læringsudbytte på trods af den sociale situation, eleven var i. Som en lærer udtrykte det: Hvis en elev ikke rykker, er det mig, der har en opgave, selvom de sociale myndigheders indsats naturligvis kan understøtte min opgave meget Som nævnt indledningsvis er Ontarios resultater kendetegnet ved excellence and equity. Ved gennem prioriteringen af den enkelte elevs læringsudvikling og tillid til, at alle elever kan forbedre deres resultater har Ontario opnået, at elevernes socioøkonomiske baggrund har ringe indflydelse på deres skolefaglige præstationer. I Pisa-undersøgelsen er der således stort set ikke forskel på, hvorledes elever fra rige og fattige områder præsterer. Høje forventninger til eleverne Alle vi talte med var overbeviste om, at det mest afgørende for Ontarios succes var, at der blev stillet høje men ikke urealistiske forventninger til alle elever. Skal overliggeren hæves, må der konstant udvises tillid til og forventninger om, at enhver elev har udviklingspotentiale og kan præstere bedre. Holdningen var, at det at stille høje forventninger var at vise respekt for og tillid til eleverne. Vice-undervisningsminister Mary Jean Gallagher gav et tankevækkende eksempel på dette: Hvis vi ikke har forventninger til en elevs læseevne og læselyst, giver vi konstant eleven enkle og uinteressante tekster, og så undrer vi os over, at eleven mister interessen for at læse! Vi fik endvidere refereret en stor undersøgelse blandt Ontario-elever, hvor eleverne var blevet spurgt om, hvad der var mest betydningsfuldt for deres motivation for at lære. Elevernes svar havde næsten entydigt været: Når jeg oplever, at min lærer tror på mig/interesser sig for mig, Når min lærer, lærer mig ting, jeg ellers ikke ville have lært, og Når min lærer gør det sjovt at lære. Anerkendende tilgang, høje forventninger samt anvendelse af tests og data Som nævnt indledningsvis er succesen i Ontario bl.a. bygget på tillid i hele skolesystemet. Holdningen er, at alle arbejder på at øge elevernes læringsudbytte. Udgangspunktet er, at skoler, som præsterer lavt i tests, præsterer lavt, fordi man ikke har redskaberne til at øge elevernes læringsudbytte. Disse skoler får derfor støtte på alle niveauer: ift. ledelsesopgaven, pædagogik og didaktik mv. Det er ikke til diskussion, om skolen skal tage i mod hjælpen, og det er et krav, at de ændringer, som skolen selv har ansvar for at indføre, sker med udgangspunkt i evidensbaseret materiale. Metodefriheden er opretholdt, så længe der er belæg for, at de metoder og undervisningstilgange, der anvendes, virker! I Ontario anvendes tests, eller data, som lærerne selv benævner dem, i samme omfang som i Danmark. Testene anvendes meget bevidst som evaluerings- og måleredskaber, og det virker generelt som om alle parter opfatter dem som væsentlige redskaber i evalueringen af undervisningens effekt. Det var interessant at bemærke, at fokus ikke så meget er på, hvor den enkelte elev eller skole er placeret resultatmæssigt, men på om eleverne og dermed skolen rykker sig! Som eksempel herpå kan nævnes, at de lærere, vi talte med, slet ikke kendte til Pisaundersøgelserne, som jo netop rangordner landene. 4

5 Skolen for alle har erstattet inklusionsbegrebet I det centrale Toronto, som vi besøgte, lever ca. 3 mio. mennesker. Mange er indvandrere, og 27 % af de elever som starter i skole er ikke født i Canada og har ikke engelsk som modersmål. Som storby har Toronto desuden områder med store sociale problemer og formentlig samme antal elever med handicaps eller læringsmæssige udfordringer. Alligevel findes der ikke én specialskole i Toronto! På de besøgte skoler så vi særlige klasser for de mest handicappede elever (f.eks. Down-syndrom, Asberger, udviklingsforstyrrelser, fysiske handicaps). Klasserne lå side om side med almindelige klasser, og eleverne deltog i almindelig undervisning, der hvor de kunne have udbytte af at deltage. Det var tydeligt, at disse elever var en naturlig del af skolen, og heller ikke af de øvrige elever blev betragtet noget særligt. Holdningen var: Hvor skulle de ellers være? Elever med mindre læringsudfordringer deltog i den almindelige undervisning, evt. med støtte fra skolens støtte/ressourcecenter, som i øvrigt kunne anvendes af ALLE skolens elever. Alle elever deltog i de nationale tests og var således medregnet, når skolens resultater blev opgjort. Sammenfattende var det mest bemærkelsesværdige ved Ontarios måde at tilgå inklusionsopgaven på, at man IKKE tænkte i inklusionsbegrebet, men i stedet havde en tilgang, som kan kendetegnes ved, at vi underviser, de elever, vi har. På denne måde oplevede vi et skolesystem, hvor det specielle og det kontroversielle var fjernet fra inklusionsdebatten, hvilket kendetegner debatten herhjemme. Man har i stedet en skole en skole for alle, og det så ud til at fungere rigtig godt for alle parter. Høj tilstedeværelse på skolen Under vores besøg på skolerne oplevede vi en atmosfære præget af høj aktivitet, men samtidig ro og god atmosfære blandt eleverne og blandt lærerne. Stemningen virkede mindre stresset end på en almindelig dansk folkeskole. En del af årsagen til denne oplevelse er muligvis en noget anden elev-lærerrelation i Canada end i Danmark. Vi så et afslappet forhold mellem lærere og elever i undervisningen, men alligevel oplevede man, at respekten for lærerne var høj; lærerne opleves i højere grad som en respekteret autoritet; man er på efternavn med lærerne og ikke alt er til diskussion. En anden årsag til oplevelsen af en mindre stressfyldt hverdag for både elever og lærere kan være, at eleverne går længere tid i skole, og at lærerne er til stede hele undervisningsdagen på skolen. Dette betyder, at lærernes mulighed for at løse opgaver i tilknytning til undervisningen, fælles forberedelse, efteruddannelse og interne og eksterne samarbejdsrelationer får bedre vilkår. Det bliver ligeledes lettere for eleverne at opnå kontakt til deres lærere om deres fælles projekt: elevens læringsudbytte. Skoleledelse: fra school management (skoleadministration) til educational leadership (ledelse af pædagogisk arbejde) I Ontario har man som i Danmark arbejdet med skolelederudvikling. Der er forsket meget på området, og specielt ét resultat af denne forskning påkalder sig opmærksomhed: 5

6 Ledere, som bruger deres tid på pædagogisk ledelse, skaber fantastiske resultater for deres skoles præstationer. Ledere, som anvender deres tid på administrative opgaver, formår overhovedet ikke at løfte skolen. I Ontario har man derfor gen-boostet skoleledernes rolle som ledere af det pædagogiske arbejde på skolen, herunder systematisk opfølgning på klassernes præstationer, udvikling af lærerkompetencer, lærersparring og metodeudvikling med udgangspunkt i evidensbaserede erfaringer og resultater. Hovedparten af sekundære opgaver, som f.eks. skolevedligeholdelse, anlæg, lønbudgetter osv. håndteres af fagpersoner i kommunen, som har faglig ekspertise på disse områder, og skolelederen kan og skal således koncentrere sig om kerneopgaven: ledelse og udvikling af undervisningen på skolen. De skal ikke nødvendigvis selv være de bedste lærere, men de skal have kompetencer til at kunne fungere som forandringsagenter på skolen. Den canadiske forskning har ligeledes dokumenteret, at ledere, der arbejder sammen, skaber markant bedre resultater, end ledere, der arbejde alene. Sammenfatning og perspektivering til FMK-kontekst Besøget i Ontario var særdeles udbytterigt. Vi fik en formidabel indsigt i de initiativer og handlinger, som har haft afgørende betydning for provinsens bemærkelsesværdige resultater igennem de seneste 10 år. På visse områder gjorde studieturen os også stolte over den danske folkeskole og de danske elevers kompetencer. Vore elever synes bedre til samarbejde og er måske mere kreative og selvstændige. Disse kompetencer er i høj grad kultur- og traditionsbårne og tager derfor mange år at opbygge. I skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn arbejder vi f.eks. med innovation, vi vil være videnskabende (Udviklingsstrategien), vi samarbejder på kryds og tværs med ungdomsuddannelserne, arbejder med film og medier, kulturel rygsæk, overgange, læsestrategi, inklusion mv. På det grundlag er der grund til at antage, at vi i den danske folkeskole i virkeligheden har et formidabelt potentiale til at blive blandt de allerbedste, hvis vi på alle niveauer, dvs. fra politikere til forvaltninger og ud til de enkelte lærere, pædagoger og forældre er villige til at indgå i et samarbejde om at give skolen det nødvendige faglige løft. I dette arbejde kan vi bestemt lære af erfaringerne fra Canada. Som helt konkrete temaer for dette samarbejde kan peges på følgende: Lederen som pædagogisk leder Øget anvendelse af data i evalueringen og udviklingen af elevernes præstationer Pædagogisk støtte til skolerne Konsensus om færre, men tydelige mål, som er rettet mod elevernes læring Øget bevidsthed om anvendelse af fælles faglige mål Høje mål som motivationsfaktor for elever og ansatte Udvikling af inklusionsbegrebet i retning af skolen-for-alle 6