Baugruppen Byggegrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baugruppen Byggegrupper"

Transkript

1 2009 Baugruppen Byggegrupper Gennemførelse af klimavenlig og bæredygtig byudvikling gennem brugerdrevet og -styret planlægning COWI A/S I SAMARBEJDE MED FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG KOMMUNE

2 Kolofon Titel Baugruppen - Byggegrupper. Gennemførelse af klimavenlig og bæredygtig byudvikling gennem brugerdrevet og -styret planlægning Projekt Plan09 eksempelprojektet - Byernes rolle i klimastrategien Forfattere Lone Kørnøv og Saskia Plewe, COWI A/S Fotos Ole Fisker, Frederikshavn Kommune og Joseph Little. Opsætning COWI A/S Forside Solarsiedlung Sonnenschiff, Vauban, Freiburg. Kombineret butikker, kontorer og boliger. Plusenergibebyggelse. (Ole Fisker, 2008) Læs mere om "Byernes rolle i klimastrategien" på Delrapport I "Virkemidler for forebyggelse af klimaforandringer" Delrapport II "Virkemidler indarbejdet i kommuneplanlægningen" 2

3 Indhold Indledning Baggrund og formål med folderen Læsevejledning Hvad er en byggegruppe? Byggefællesskaber Fælles-boligprojekter Side 4 Side 5 Eksempler på byggerier opført som byggegruppeprojekter Side 6 Hvordan gennemføres planlægning med byggegrupper? Roller i planprocessen Planlægningsfaser Hvilke erfaringer er gjort? Krævende proces for byggegruppens medlemmer Billigere boliger Urban mangfoldighed Bæredygtig og klimaforebyggelse Social mangfoldighed Lokal identificering Fremtidssikret boligmarked Side 7 Side 10 Opsamling - hvad kan motivere kommuner? Side 14 Referencer Side 15 3

4 Indledning Denne folder er udarbejdet i forbindelse med Plan09 projektet "Byernes rolle i klimastrategien", hvor tre kommuner: Albertslund, Frederikshavn og Sønderborg har deltaget og opnået erfaringer med, hvordan man i kommunerne kan indarbejde klimahensynet i kommuneplanen. Folderen bygger videre på de to virkemiddelkataloger, som er udarbejdet gennem projektet og tager et særligt fokus på gennemførelse af klimavenlig og bæredygtig byudvikling gennem brug af buttom-up planlægning i samarbejde med byggegrupper (på tysk: Baugruppen, Baugemeinschaften eller Bauherrengemeinschaften). Baggrund og formål med folderen Folderen har til formål at inspirere kommunerne i deres arbejde med forebyggelse af klimaforandringer som en integreret del af kommuneplanlægningen gennem brug af byggegrupper. Håndteringen af byomdannelsen ved brug af de særlige byggegrupper giver inspiration til at kigge på, hvordan kommunerne inddrager de kommende beboere i byudviklingen og til at se lidt på, om udbuds- og planpraksis kunne udvikles i forhold til at skabe bedre og mere varierende byer. Baggrunden er at Plan09 projektets kommuner og rådgiver i december 2008 gennemførte en studietur til Tübingen, Freiburg og Strasbourg som led i at indarbejde flere internationale eksempler og erfaringer i arbejdet til brug for danske kommuners arbejde med klimavenlig kommuneplanlægning. En for alle parter vigtig inspiration var de tyske byers arbejde med byggegrupper. De tre byer har gennem mange år generelt eksperimenteret med planlægning for en mere bæredygtig byudvikling, og har formået at skabe en byomdannelse som blandt andet rummer opførelse af passivhuse og +energihuse, udvikling af højtklasset kollektiv transportsystem med sporvogne, brug af aktiv parkeringspolitik og planlægning, sikring af høj tæthed i bebyggelsen, blandede funktioner m.v. En vigtig - og spændende - planlægningsform for at opnå den bæredygtige byudvikling er netop de tyske byers brug af buttom-up planlægning gennem brug af byggegrupper. En byggegruppe betyder ikke nødvendigvis, at der bliver gennemført bæredygtige projekter, men tit er målgruppen i en byggegruppe meget interesseret i bæredygtige materialer og anlæg i deres projekt. Læsevejledning Folderen, der henvender sig til såvel kommuneplanlæggere som politikere, gennemgår følgende spørgsmål: Hvad er en byggegruppe, og hvad er baggrunden herfor? Hvordan gennemføres planlægning med byggegrupper? Herunder hvilke roller har de forskellige parter i processen, og hvilke planlægningsfaser indgår? Hvilke erfaringer er gjort? Grundlaget for folderen er tyske erfaringer med planprocessen for byggegrupper og resultaterne heraf. 4

5 Hvad er en byggegruppe? En byggegruppe er karakteriseret af fælles-projektudvikling, fælles-beboelse og fælles-forvaltning af et eller flere huse. Den slags fælles organiserede boligformer har eksisteret siden starten af 90erne i Tyskland. To af de første projekter blev gennemført i Freiburg og Tübingen med så stor succes, at der i dag findes mange lignende projekter i andre byer. Byggegrupper kan ses som et svar på befolkningens ønsker til tidssvarende, bæredygtige boliger, på mangel af billigere boliger i byen og som bidrag til udbredelsen af livsformer med behov for fællesskab. Deltagelse i en byggegruppe bygger på tre hovedargumenter. For det første vil interessenterne udvikle en prisgunstig og individuel bolig, for det andet er der store muligheder for medvirken ved bygningens og lejlighedens formgivning og for det tredje er det en fordel at lære fremtidige medejere og naboer at kende tidligst muligt. Der findes to forskellige former for byggegrupper: "byggefællesskaber" og "fælles-boligprojekter". Det som adskiller de to typer af byggegrupper er forskelle i brugernes motivation for at indgå i projektet. Kombineret erhverv og boligkarré. Passivbyggeri og opført af 16 familier. Vauban, Freiburg. (Joseph Little, 2006) Byggefællesskaber 'Byggefællesskaber' består af interessenter, som gerne vil erhverve en ejendom i byen, men som ikke kan klare finansiering af en bolig på dette sted. Som alternativ kunne de købe et developerprojekt, hvilket er dyrere og som de ikke har meget indflydelse på. Gennem en byggegruppe som 'byggefællesskab' opnås muligheden for at bygge et flerfamiliehus eller urbane, tætte enfamiliehuse. Byggegruppen er her en fremgangsmåde, hvor interessenterne i planfasen selv kan medvirke væsentligt i projektet, og hvor de kan erhverve ejendom i byen billigere end ellers. Hovedformålet er altid finansierbar individuel ejendom i byen på det ønskede sted. Fælles boligprojekter 'Fælles-boligprojekter' er kendetegnet ved en forbindelse mellem boligen og samfundsengagement. Der oprettes individuelle boligenheder, som samtidig bygger på klare fællesværdier, fx intensiv udveksling af informationer, hjælp i hverdagen, færre private friarealer til fordel for fællesejendom etc. Aldersstrukturen spiller en stor rolle, fx findes der projekter, som orienterer sig meget mod seniorer og projekter, som omfatter flere generationer. En fokusering kun på børnefamilier er relativ sjælden. Hovedformålet er individuel boligenhed/husholdning samtidig med et klart struktureret og intensivt sammenhold i fællesskabet. 5

6 Byggerier opført som byggegruppeprojekter Eksemplerne illustrerer den tætte bebyggelse med multifunktionelle anvendelser (butikker, kontorer, erhverv, offentlige funktioner, boliger) samt pladser, gader, begrønning, forskellig arkitektur, passiv-/plushuse, som er opnået gennem byggegruppeprojekter. Byggegruppe lejlighedskompleks, Rieselfeld, Freiburg. (Joseph Little, 2006) Børnehave ved bytorv samt boliger og værksteder i tidl. garnisonsstalde. Det Franske Kvarter, Tübingen. (Ole Fisker, 2008) Byrum med boliger i 4-5 etager ved bytorv, butikker, kontorer og lager i stueplan. Det Franske Kvarter, Tübingen. (Ole Fisker, 2008) Byrum med boliger i 4-5 etager, grøn bygade uden biladgang. Vauban, Freiburg. (Ole Fisker 2008) Solarsiedlung Sonnenschiff, Vauban, Freiburg. Boliger i 3 etager. Plusenergibebyggelse. (Ole Fisker, 2008) Børnehave og kontorer i stueplan, boliger sal i træ. Vauban, Freiburg. (Ole Fisker 2008) 6

7 Hvordan gennemføres planlægning med byggegrupper? Professionelle rådgivere har etableret sig til at vejlede byggegrupper i hele projektfasen og har heraf samlet mange erfaringer. Succesrige byggegrupper bliver som regel vejledt af fagfolk med et godt kendskab til byggegrupper, disse fagfolk er bl.a. arkitekter og deciderede byggegruppe-vejledere. Byggegrupper, som får professionel hjælp, bruger ca. et halvt til trekvart år fra første møde til byggestart, uden professionel vejledning tager planlægningsfasen ofte fem til syv år. Den tidsmæssige kortere proces gør projekterne attraktive for småbørns familier, der ellers ikke ville være taget med i betragtning. Roller i planprocessen Alle deltagere i en byggegruppeproces har forskellige opgaver. Arkitekten Arkitekten skal lave et første udkast, som giver rum til individuelle ønsker. Arkitekten skal være planlægningsmæssigt innovativ, fleksibel og skal have diplomatiske evner. Arkitekten skal sikre byggegruppemedlemmers individuelle medvirken i planlægningsprocessen og styre en for lokaliteten passende byggestil. Arkitekten giver overslag over byggeomkostninger. Nogle arkitekter opfatter deres rolle mere aktiv og giver selv input. De har specialiseret sig i at finde byggegrunde og udvikle udkast, inden de søger efter en passende byggegruppe. Byggegruppe-vejleder/-rådgiver Vejlederen fokuserer - ved hjælp af omfattende kendskab til hele processen - på en hurtig fremgangsmåde fra ideudvikling til implementering. Vejlederens primære opgave er at have en neutral position, formidle mellem parter og agere som tovholder på projektet. Børnehave og kontorer i stueplan, boliger sal. i træ. Vauban, Freiburg. (Ole Fisker 2008) Byggegruppe-medlemmer De enkelte medlemmer har fokus på udformning og design af bolig samt dannelse af nye naboskaber. Det er vigtigt, at byggegrupperne betaler arkitektens og vejlederens ydelser fra et tidligt tidspunkt, i og med interessenternes alvor/seriøsitet tydeliggøres, hvilket erfaringsmæssigt har vist, athele processen heraf forløber mere effektivt. Developer/entreprenør Developer har næsten ingen rolle ved byggegruppeprocesser, da deres finansielle incitament er minimalt. Developer kommer ikke ind på dette marked, da processen er meget arbejdsintensiv, og hvor megen specialviden er nødvendig. Entreprenørens profit er heraf lav. De spiller kun en rolle ved klargøring af støre arealer. I klassiske developerprojekter har der hidtil ikke været incitament til at inddrage kundernes ønsker, men i boligområder med mindre efterspørgsel, viser der sig en nytænkning i developerbranchen, i og med 7

8 udvikleren er under stærkere konkurrencemæssigt pres, hvorved inddragelse af kundernes ønsker giver markedsfordele. Kommunen Kommunens villighed til at skabe de nødvendige forudsætninger for byggegrupperne er betingende for afsætningen af boliger. Centrale forudsætninger for succes er: Acceptabelt byggegrundstilbud med tilsvarende forudsætninger: Hvis kommunen ejer grunden, kan der blive reserveret bestemte andele til byggegrupper (en trinvis reservering er hjælpsom, fx et halvt års reservering med mulighed for forlængelse afhængigt af på forhånd aftalte delmål). Ved privat ejerskab af grunde kan kommunen varetage bl.a. en koordinerende og vejledende rolle. Det samme gælder for arealer med flere ejere (fx en blok), hvor behovet for intern afstemning er nødvendigt. Understøttelse og vejledning, især i startfasen: Kommunen kan understøtte processen ved at stille forskellige forhold til rådighed, fx mødelokaler, en kontaktperson i kommunen, foredragsforanstaltninger og informationsmateriale for at initiere kompetenceudvikling til professionelle vejledere i kommunen, og evt. opbygning af en dataindsamling om byggegruppe interesserede og potentielle byggegrunde i kommunen. Central koordinering og vejledning: Vil kommunen udnytte byggegruppernes særlige kompetencer til kommunens udvikling, skal fremgangsmåden følges af en overordnet embedsmand, f.eks. i form af brochure, informationsforanstaltninger, projektbørsen, pressearbejde, fælles logo etc. Det optimale er, at der er tilknyttet en fast medarbejder eller afdeling i kommunen og alternativt en ekstern vejleder, afhængigt af projektets størrelse. Et kommunalt styrelsesagentur er ikke tvingende nødvendigt, men en kontaktperson i kommunen må betragtes som værende minimumforanstaltning. Et agentur kan evt. udvides med juridisk rådgivning, processtyring etc. Eksempel Berlin I Berlin stiller kommunalbestyrelsen i forøget omfang grunde til rådighed, men til forskel fra Tübingen hovedsageligt til markedspriser. (I Tübingen erhverver kommunen grunden og sælger til en pris under markedsprisen for at understøtte byggegrupper særligt.) Berlins kommunalbestyrelse ser især sociale fordele i dannelse af naboskaber og initialvirkninger for områderne. Kommunalbestyrelsen understøtter byggegrupper bl.a. med brochurer, informationsforanstaltninger, internetplatform og projektbørs. Projektbørsen bliver afholdt over to dage en gang om året, hvor byggegrupper søger medlemmer. Til disse arrangementer tilbyder specialiserede arkitekter deres forarbejde, og specialiserede banker præsenterer sig. I 2009 var der ca projekter på projektbørsen. Generelt set har Berlin ikke meget nybyggeri, men der er allerede en betydelig andel på over 100 byggegruppeprojekter, og tendensen er stigende. (Hahn, 2009) 8

9 Planlægningsfaser Forløbet af en byggegruppeproces bliver opdelt i klart afgrænsede faser. 1. Interesse-fællesskab 2. Planlægnings-fællesskab 3. Bygherre-fællesskab 4. Ejer-fællesskab 1. Fase: Interesse-fællesskab I starten finder interessenter sammen, som vil realisere et fælles byggeprojekt (kernegruppen). Denne fase er i det væsentlige præget af gruppedannelse. En bindende retsstilling spiller som regel ikke en rolle endnu. I modsætning til den vidt udbredte mening er finansieringen eller retsstilling ikke det afgørende problem i denne proces, men spørgsmålet om en realistisk selvvurdering af de enkelte deltagere. Efter den første afklaringsproces søger byggegruppen en passende byggegrund og efter byggegrundsreserveringen hverver gruppen som regel nye medlemmer. Byggegrund-akkvisitionen kan være en stor udfordring, bl.a. pga. de følgende årsager: Ikke tilstrækkeligt med passende grunde (beliggenhed, pris, indbinding, infrastruktur, rådighed) Ingen mulighed for at påkræve reservering af grunde Interessenterne har forkerte forestillinger Manglende forståelse eller vilje hos grundejere ift. at interesse sig for og være en aktiv medspiller for byggegruppens nødvendigheder Grundstyksmarkedets funktionsmåde, især hurtigere reaktionsevne af klassiske investorer 2. Fase: Planlægnings-fællesskab I denne fase bliver de egnede partner søgt for planlægning og rådgivning, som regel arkitekt og gruppevejleder separat. Succes'en af denne fase er afhængigt af gruppens evne til at binde sig og af deltagende partneres kompetencer. Fornøden er social, logistisk og organisatorisk ydeevne. I planlægningsfasen bliver gruppens karakter mere bindende, som regel bliver der stiftet en GbR (Gesellschaft bürgerlichen Rechts). Byggegruppen bestiller en indgående byggebeskrivelse og en fuldstændig planlægning af omkostningerne. Forskellige samtaler om planlægning og finansiering er nødvendige. I denne fase bliver boligenhederne tildelt de enkelte interessenter og individuelle finansieringsplaner skitseret. Der kan opstå følgende udfordringer: Reserveringstider for byggegrundene er for korte, og der er problemer vedrørende forlængelse Ingen eller for ringe forpligtelse for enkelte byggegruppe-medlemmer Afklaring af finansieringskonditioner for de enkelte interessenter For ringe fleksibilitet ved store byggegrunde/flere bygninger, fx nødvendighed af salg i delområder 3. Fase: Bygherre-fællesskab Senest i denne fase skal alle relevante finansielle og retslige forhold afklares og underskrives. Typisk for bygherre-fællesskabet er stiftelsen af en GbR (Gesellschaft bürgerlichen Rechts). Gruppen køber byggegrunden, og det kan også ske, selvom gruppen ikke er komplet endnu. De væsentlige arbejdsskridt er: Projektering af byggeri med hensyn til individuelle indretnings- og udstyrelsesønsker Eventuel beslutning om rum for fælles anvendelser Udbud i licitation og valg af entreprenører og byggefirmaer 9

10 Bygningsarbejde og byggeentreprise Økonomisk styring af de enkelte projektkonti og korrekt afvikling af betalinger (forskelligt for hver byggegruppedeltager) Byggeriets aflevering og overdragelse I omsætningsfasen kan følgende udfordringer vise sig: Planlægning af omkostningerne er ikke omhyggelig nok Manglende tidsnær omkostningsstyring Manglende hensyn til b yggegrundsrisici i planlægning og omkostninger Soliditet af de deltagende firmaer (beskyttelse mod insolvens) 4. Fase: Ejer-fællesskab Ved byggeriets færdiggørelse bliver bygningen opdelt i underenheder, og der opstår et retsfællesskab ifølge WEG (Wohneigentumsgesetz). Afhængigt af fællesrum bliver særlig ejendom tildelt. Erfaringen er, at ejer-fællesskabet understøtter og forbedrer familiens situation væsentligt. Der er eksempler på supplerende fællesskabsstrukturer (fx organiseret vha. en forening). Hvilke erfaringer er gjort? De første erfaringer med byudvikling og byomdannelse gennem brug af byggegrupper er fra de sydtyske byer Freiburg og Tübingen. Planlægningskonceptet har dog bredt sig til andre tyske byer, herunder Dresden, Leipzig og Berlin. Der er dog i disse byer ikke tilsvarende specialviden som i Freiburg og Tübingen, da antallet af projekter stadig er begrænset. I bydelen Vauban i Freiburg er der i dag opført mere end 5000 boliger som byggegruppeprojekter, og i Tübingen er der gennemført ca. 100 projekter af varierende størrelse. I Berlin er mere end 100 projekter gennemført - primært opført som enkelte projekter og ikke i større karrébebyggelser. I Berlin er der ofte tale om in-fill projekter, mens projekterne i Freiburg og Tübingen er op til bydels-niveau. Succeskriterier Byggegruppens succes er erfaringsmæssigt væsentligt afhængigt af: a) En god moderation, b) Transparens i informationer og relevante beslutningsgrundlag (især finansieringen) og c) En tillidsfuld og kommunikativ omgang med hinanden. Er disse forudsætninger ikke givet, stiger risikoen for fluktuationen af enkelte medlemmer. Solarsiedlung Sonnenschiff, Vauban, Freiburg. Boliger i 3 etager. Plusenergibebyggelse. (Ole Fisker, 2008) 10

11 Krævende proces for medlemmer af byggegruppen Erfaringerne fra de tyske byggegrupper viser, at det kan være anstrengende og tidskrævende for deltagerne i byggegruppen. Planlægningsprocessen tager længere tid end for alternativt køb af ejendom på privat marked. Konflikter er næsten uundgåelige og kan være vanskelige at løse uden proceshjælp. I følge rundspørgen i Freiburg fandt 91 % dog, at processen i byggegruppen var harmonisk eller overvejende harmonisk. Risikoen for en tidskrævende og potentiel konfliktfyldt proces indskrænker interessentkredsen. Det fordrer et større socialt engagement. Økonomiske fordele De tyske byggegruppeprojekter har vist sig at være 10 til 30 % billigere end sammenlignelige developerprojekter. Dette hænger sammen med, at developere har flere omkostninger som forudfinansiering, risikosikring, mellemerhverv, højere grunderhvervsskat og notar-omkostninger, marketing etc. Desuden kan byggegrupper tit forhandle gunstigere rentesats og priser. Fra disse besparelser profiterer især familier med små børn, som ellers ikke kan finansiere deres familievenlige boliger i den passende størrelse i byer. I forhold til omkostningssiden har en transparent omkostningskontrol i Tübingen ført til, at næsten alle byggegrupper blev under deres omkostningsvurderinger fra starten. Byggegrupper diskuterer tit økologiske tiltag, fx solaranlæg og miljøvenlige byggematerialer. Til trods for en eventuel højere anskaffelsespris, så anvendes de økologiske tiltage af byggegrupper, som forventer at investeringen kan betale sig på længere sigt. Byggegrupper har selvfølgelig en anden planlægningshorisont end developere, og derved opstår mange bæredygtige byggegruppeprojekter med høj kvalitet. Bæredygtigt byggeri og klimaforebyggelse EU harmonisering lægger meget stramme rammer for kommunernes mulighed for at stille krav om bæredygtigt byggeri, der går udover energikrav. Erfaringen med byggegruppeprocessen viser, at medlemmer sammen kan finde løsninger og byggerier, der opnår en langt højere grad af bæredygtighed, end hvad der ellers vil kunne stilles myndighedskrav om. Dette dækker bl.a. over højere andel af lavenergi, passivehuse og +energi huse. Endvidere er der en række tiltag, som til sammen betyder at personbiltransporten og dermed forbruget af fossile brændsler reduceres. Det drejer sig om: Høj bebyggelsesprocent. I Vauban anvendes i gennemsnit 180 % og i de nyeste delområder højere bebyggelsesprocent. Bilisterne er fjernet fra vejene, og parkering foregår uden for byområderne. Daginstitutioner og gode indkøbsmuligheder er placeret centralt i områderne - især i Vauban. God kollektiv transport samt cykelstinet. 11

12 Urban mangfoldighed Byggegrupper bidrager til en funktionsblanding og dermed opnås kortere afstande mellem funktioner og dermed et reduceret energiforbrug til persontransport. Et eksempel på tæt og funktionsblandet by ses i Tübingen, hvor der er planlagt for mangfoldige byområder med såvel boliger, institutioner som kommercielle, sociale og kulturelle funktioner er integreret. I Tübingen er der krav om, at stueetagen benyttes til kommercielle formål, hvilket understøtter det urbane udtryk. En bevidst prispolitik, der er differentieret i forhold til etager understøtter, at butikker kan flytte ind i stueetagerne. Yderligere giver det åbenhed og liv i gadeplan. Der er stor variation af benyttelsen i stueetagen med såvel værksteder som mindre virksomheder til kreative erhverv, butikker, fællesfaciliteter og større virksomheder. Den blandede anvendelse giver bydelen liv og gør den populær blandt mange forskellige befolkningsgrupper. I alt er der omkring 250 arbejdssteder (ca. 150 i "Det franske kvarter" og ca. 100 i "Lorettokvarteret"). Arbejdspladserne giver mulighed for beboere at arbejde og bo indenfor kort afstand. Den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse er ca. 6 medarbejdere per virksomhed, men der er eksempler på virksomheder med 60 ansatte. (Frederikshavn, Sønderborg og Albertslund Kommune samt COWI, 2009). Ikke efterspurgte områder byudvikles Det erfares, at byggegrupper accepterer områder, som ikke ellers efterspørges af developere, for at kunne realisere ønskerne om en familievenlig, individuel bolig i indre by. Det kan f.eks. være områder med ringe sigtforhold. Hermed tilbyder byggegrupper kommuner en mulighed for en områdeudvikling, som på det traditionelle ejendomsmarked har svage chancer for en udvikling - særligt med en udvikling hvor kvalitet er i højsædet. 12

13 Social mangfoldighed Opnåelsen af mangfoldigheden og det sociale miks blandt beboere i områder gennemført som byggegruppeprojekter, er blandt andet analyseret for en del af bydelen Vauban i Freiburg. Figurerne til højre viser analysens resultater for 450 boliger. Erfaringen er at der opnås: Lejere Ejere Blandede ejer- og lejerforhold Områder med såvel enlige som par med og uden børn Beboere flytter til området fra byen men også fra områder udenfor Freiburg, og Blandede indkomstgrupper. De blandede ejer- og lejeforhold kombineret med forskellige størrelser af boligerne muliggør indflytning af forskellige størrelser af husstande og med forskellige indkomstgrundlag. Samtidig peges på, at byggegruppeprojekterne muliggør at fastholde børnefamilier i byen, som erfaringsmæssigt ellers forlader byen til fordel for byens periferi eller omegnsbyer, da der ikke er velegnede tilbud til attraktive priser i byen. For at lykkes med at tiltrække familier til lejlighedsformen i byen handler det om at danne børnevenlige naboskaber i den indre by og overføre enfamiliehusets kvaliteter bedst muligt til etagebyggeri. Det gælder især aspekterne: Privatliv, funktionalitet og sikkerhed for børn. En anden årsag til den sociale mangfoldighed skal søges i erfaringen med, at byggegruppeprojekter er mellem 10 og 30 % billigere end traditionelt developerdrevet byggeri. Hermed skabes mulighed for lavindkomstgrupper og børnefamilier, som ellers ikke kan finansiere en familievenlig bolig i den passende størrelse i den indre by. Familie med børn Fra udenfor byen Enlig forsørger Par uden børn Fra andetsteds i Freiburg Lokal identificering Udover det sociale miks er erfaringen også, at der gennem den høje deltagelse i processen opnås en stærk lokal identificering med bydelen og dermed lav udskiftning af beboere. Det danner tit grundlag for fælles, kulturelle, sociale, frivillige og erhvervsmæssige aktiviteter. Beboerne 'investerer' på forskellige vis i området, hvilket er med til at sikre kvarterets stabilitet og naboskaber. Selvstændig Ledelsesniveau Ufaglært, offt. ansatte m.v. Fremtidssikret boligmarked Gennem et stærkt efterspørgselsorienteret byggeri og fokus på brugerkvalitet bidrages til en fremtidssikret boligmarkedsudvikling. Socialt miks i byggegrupper 450 boliger i Vauban. (tegnet på baggrund af: Gauzin Muller, 2002) 13

14 Opsamling hvad kan motivere kommuner? 1. Et område med byggegrupper er mere mangfoldigt end fx et developerprojekt. 2. Kommunen er interesseret i social mangfoldighed, og byggegrupper bidrager til dette formål. Som udgangspunkt var det hovedsageligt børnefamilier i byggegrupper, men i dag er der tit en blanding af ældre, unge, familier, singles, par uden børn, handicappede etc. 3. Der er mulighed for småerhverv, hvilket bidrager til funktionsblanding. Byggegrupper er velegnede til understøttelse af let erhverv. Desuden bidrager medlemmer til kontakt med erhvervsdrivende i vennekreds, ved forretningspartnerne og henvender sig sådan til en anden personkreds end gennem normale annoncer. 4. Kommuner kan opnå en bedre funktionsblanding i den indre by, da byggegruppeprojekter giver folk råd til at bo tæt på bymidten, hvilket bidrager til, at bymidterne også er i brug om aftenen. 5. Byggegrupper accepterer områder, som ikke bliver efterspurgt af andre grupper, for at realisere deres ønske om familievenlig, individuel bolig i den indre by. Dermed tilbyder byggegrupper kommuner en mulighed for områdeudvikling, som på det "normale" ejendomsmarked næppe har chancen for en kvalitativ udvikling. 6. Alle byggegruppe-deltagere har en stor interesse i de lokale byrum (som f.eks. gården), da dette fungerer som et rumligt og funktionelt midtpunkt for projektet. Tit bliver gårdene og udearealer designet mere ambitiøst end i developerbyggeri. Dermed stiger også kvaliteten af de grønne arealer i byen. 7. Byggegrupper realiserer deres egne ønsker og behov, hvormed livskvaliteten i bydelen i stiger. Borgerne identificerer sig meget med bydelen, føler sig hjemme i byen, vil ikke flytte et andet sted hen (anden by eller periferi) og er meget mere tilfredse. 8. Kommuner fremtidssikrer deres boligmarked vha. byggegrupper. Inddragelsen af familier i planlægningsprocessen bidrager væsentlig til urbane familieboliger, hvilket kan bidrage til byernes udvikling i fremtiden. Erfaringerne viser, at byggegruppeprojekter er meget stærkere orienteret mod efterspørgsel og brugerkvalitet end developerprojekter. Dermed kan en fremtidsdygtig boligmarkedsudvikling sikres. 9. Byggegrupper bidrager til at skabe ejendom og fastholdes byens indbyggere i kommunen. 10. Der opnås en robust bystruktur gennem et meget differentieret tilbud for brugerne i bydelen. Der dannes forskellige grupper som den 'økologiske' byggegruppe, den 'prisgunstige' byggegruppe, den 'fælles-orienterede' byggegruppe, den 'barrierefrie' byggegruppe, den 'lille' byggegruppe etc. Mange forskellige boligformer, forskellige behov og kvalitetskrav og dermed forskellige bygninger opstår i samme områder. 14

15 11. Kommunerne tiltrækker børnefamilier, hvilket betyder befolkningsvækst og et lavere gennemsnit i aldersstrukturen. 12. Byggegrupper er kendetegnet af engageret folk. Det betyder, at kommunen kan drage nytte af beboerne, som kan have interesse i at engagere sig andre steder i byen, fx frivilligt arbejde, politisk interesse etc. 13. Kommunen får et godt rygte som engageret, fleksibel, innovativ og børnevenlig. Eksemplerne Freiburg og Tübingen inspirerer ud over Tysklands grænser. Når man ser på de positive effekter for kommunerne, vurderer f.eks. Tübingen Kommune, at det forøgede forvaltningsarbejde godt kan betale sig. De første byggegrupper skulle selv klare juridiske, finansielle og sociale spørgsmål. Men for de aktuelle byggegrupper med professionel hjælp er ressourceforbruget væsentligt mindre og dermed attraktive for store grupper af befolkningen. Byggegrupper har udviklet sig fra at være en niche planform til de senere år være en accepteret og hyppig vej til boligejendom. Referencer Architektenkammer Baden-Württemberg, 2007, planen - bauen - leben, Baugemeinschaften in Tübingen Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung / Bundesamt für Bauwesen und Raumordnung, 2009, Baugruppen - Ergebnisse der ExWoSt-Studie"Strategien und Aktionsfelder für städtischen Wohnen von Familien" COWI A/S Europæiske eksempler på regler og støtteordninger - den moderne, bæredygtige by, Gennemført for By- og Landskabsstyrelsen. Frederikshavn, Sønderborg og Albertslund Kommune samt COWI A/S Byernes rolle i klimastrategien. Virkemidler for forebyggelse af klimaforandringer. Del I - beskrivelse og vurdering af virkemidler. Gauzin-Muller, D Sustainable Architecture and Urbanism. Basel. Birkhaüser. Hahn, Ekhart Telefon-interview, 8. oktober Little, Joseph Lessons from Freiburg on Creating a Sustainable Urban Community. Vauban District, Freiburg: Part 5: Achievements. Downloadet Wirtschaftsministerium Baden-Württemberg, 2001, Baugemeinschaften. Ein moderner Weg zum Wohneigentum 15

STUDIETUR TIL TÜBINGEN, FREIBURG OG STRASSBOURG - Inspiration for dansk byudvikling

STUDIETUR TIL TÜBINGEN, FREIBURG OG STRASSBOURG - Inspiration for dansk byudvikling STUDIETUR TIL TÜBINGEN, FREIBURG OG STRASSBOURG - Inspiration for dansk byudvikling Som led i Plan09-udviklingsprojektet om byernes rolle i klimastrategierne gennemførtes den 15. 17. december 2008 en studietur

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

DAGSORDEN. Dialog om udviklingsplan for Hjallerup 12. Februar 2013. Velkomst. Præsentation (ca.30 min) Delområde A centerområdet (20min) Pause

DAGSORDEN. Dialog om udviklingsplan for Hjallerup 12. Februar 2013. Velkomst. Præsentation (ca.30 min) Delområde A centerområdet (20min) Pause DAGSORDEN Velkomst Præsentation (ca. min) Dialog om udviklingsplan for Hjallerup. Februar Delområde A centerområdet (min) Pause Delområde B Søndergade mv. ( min) Delområde C Østergade ( min) Opsamling

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

De Grønne Højder en byggeudstilling med klimahuse

De Grønne Højder en byggeudstilling med klimahuse De Grønne Højder en byggeudstilling med klimahuse Disponering, FBBB temadag 1. Udstilling af lav-energi huse, hvorfor og hvordan? 2. Vilkår, krav og gulerod og juraen 3. Resultat af udbud 4. Fremtiden

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Fremtidens Etagebolig - hvordan bevidst energistrategi udvikler og understøtter nye boligformer

Fremtidens Etagebolig - hvordan bevidst energistrategi udvikler og understøtter nye boligformer Fremtidens Etagebolig - hvordan bevidst energistrategi udvikler og understøtter nye boligformer -Bygherre: Andelsboligforeningen Beringsgaard -Entreprenør: MT Højgaard -Arkitekt: ARKITEMA -Ingeniør: Rambøll

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Seniorbofællesskaber

Seniorbofællesskaber Seniorbofællesskaber Aftenens program Velkomst og baggrund for mødet, v/steen Dahlstrøm Hvad er et seniorbofællesskab?, v/ Eva Lunding Olsen At bo i et seniorbofællesskab, v/ Carsten Machon Pause Hvordan

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y PARTNERSKABET BAG BYOMDANNELSESPROJEKTET FRA GADE TIL BY ER NU SÅ LANGT I PLANLÆGNINGEN AF BYGGEPROCESSEN, AT

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

BÆREDYGTIGT BYGGERI REPRÆSENTANTSSKABSMØDE 20.MAJ 2015

BÆREDYGTIGT BYGGERI REPRÆSENTANTSSKABSMØDE 20.MAJ 2015 BÆREDYGTIGT BYGGERI REPRÆSENTANTSSKABSMØDE 20.MAJ 2015 Agenda Hvem er jeg hvor kommer jeg fra Lejerbo s 2015-2018 vision Bæredygtighed, hvorfor er det vigtigt hvad vil det sige? Hvordan gør vi i Lejerbo

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Realdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.

Realdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia. Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem det

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kommunens fordele ved flere tagboliger Den eksisterende by behøver ikke ny dyr infrastruktur Nye tagboliger

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Lystoftegård -indledende møde den 19. januar 2016

Lystoftegård -indledende møde den 19. januar 2016 Lystoftegård -indledende møde den 19. januar 2016 Dagsorden 1. Velkommen og præsentation v. Lennon 2. Dagens dagsorden 3. Beslutning om bebyggelsen og boligantal v. Lennon 4. Et seniorbofællesskab bliver

Læs mere

Superstadion og erhvervspark

Superstadion og erhvervspark Superstadion og erhvervspark Visionen er at gøre Køge Park til en publikumsmagnet for hele Sjælland, hvor man kan få sports- og andre kulturoplevelser i superligaklassen. Forholdene for Køge Kommunes breddeidræt

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Oddervej 17 EDC AROS. Tranbjerg Hovedgade 58-8310 Tranbjerg Tlf. 86720088-831@edc.dk

Oddervej 17 EDC AROS. Tranbjerg Hovedgade 58-8310 Tranbjerg Tlf. 86720088-831@edc.dk Oddervej 17 Sag: 83100358 edc.dk EDC AROS Tranbjerg Hovedgade 58-8310 Tranbjerg Tlf. 86720088-831@edc.dk Boligen Opført 2013 Rum/Værelser 5/5 Bolig 164 m² Grund 445 m² Energimærke: Fantastisk udsigt over

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A).

Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A). Punkt 2. Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A). 2010-36736. Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre og Handicapudvalget godkender, at Ældre-

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

BYGHERRESTRATEGI LEJERBO KØBENHAVN

BYGHERRESTRATEGI LEJERBO KØBENHAVN BYGHERRESTRATEGI LEJERBO KØBENHAVN LEJERBO KØBENHAVN BYGHERRESTRATEGI Godkendt af Organisationsbestyrelsen for Lejerbo København 24.06.2010 Indledning og baggrund Bygherrestrategien for Lejerbo København

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere