Baugruppen Byggegrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baugruppen Byggegrupper"

Transkript

1 2009 Baugruppen Byggegrupper Gennemførelse af klimavenlig og bæredygtig byudvikling gennem brugerdrevet og -styret planlægning COWI A/S I SAMARBEJDE MED FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG KOMMUNE

2 Kolofon Titel Baugruppen - Byggegrupper. Gennemførelse af klimavenlig og bæredygtig byudvikling gennem brugerdrevet og -styret planlægning Projekt Plan09 eksempelprojektet - Byernes rolle i klimastrategien Forfattere Lone Kørnøv og Saskia Plewe, COWI A/S Fotos Ole Fisker, Frederikshavn Kommune og Joseph Little. Opsætning COWI A/S Forside Solarsiedlung Sonnenschiff, Vauban, Freiburg. Kombineret butikker, kontorer og boliger. Plusenergibebyggelse. (Ole Fisker, 2008) Læs mere om "Byernes rolle i klimastrategien" på Delrapport I "Virkemidler for forebyggelse af klimaforandringer" Delrapport II "Virkemidler indarbejdet i kommuneplanlægningen" 2

3 Indhold Indledning Baggrund og formål med folderen Læsevejledning Hvad er en byggegruppe? Byggefællesskaber Fælles-boligprojekter Side 4 Side 5 Eksempler på byggerier opført som byggegruppeprojekter Side 6 Hvordan gennemføres planlægning med byggegrupper? Roller i planprocessen Planlægningsfaser Hvilke erfaringer er gjort? Krævende proces for byggegruppens medlemmer Billigere boliger Urban mangfoldighed Bæredygtig og klimaforebyggelse Social mangfoldighed Lokal identificering Fremtidssikret boligmarked Side 7 Side 10 Opsamling - hvad kan motivere kommuner? Side 14 Referencer Side 15 3

4 Indledning Denne folder er udarbejdet i forbindelse med Plan09 projektet "Byernes rolle i klimastrategien", hvor tre kommuner: Albertslund, Frederikshavn og Sønderborg har deltaget og opnået erfaringer med, hvordan man i kommunerne kan indarbejde klimahensynet i kommuneplanen. Folderen bygger videre på de to virkemiddelkataloger, som er udarbejdet gennem projektet og tager et særligt fokus på gennemførelse af klimavenlig og bæredygtig byudvikling gennem brug af buttom-up planlægning i samarbejde med byggegrupper (på tysk: Baugruppen, Baugemeinschaften eller Bauherrengemeinschaften). Baggrund og formål med folderen Folderen har til formål at inspirere kommunerne i deres arbejde med forebyggelse af klimaforandringer som en integreret del af kommuneplanlægningen gennem brug af byggegrupper. Håndteringen af byomdannelsen ved brug af de særlige byggegrupper giver inspiration til at kigge på, hvordan kommunerne inddrager de kommende beboere i byudviklingen og til at se lidt på, om udbuds- og planpraksis kunne udvikles i forhold til at skabe bedre og mere varierende byer. Baggrunden er at Plan09 projektets kommuner og rådgiver i december 2008 gennemførte en studietur til Tübingen, Freiburg og Strasbourg som led i at indarbejde flere internationale eksempler og erfaringer i arbejdet til brug for danske kommuners arbejde med klimavenlig kommuneplanlægning. En for alle parter vigtig inspiration var de tyske byers arbejde med byggegrupper. De tre byer har gennem mange år generelt eksperimenteret med planlægning for en mere bæredygtig byudvikling, og har formået at skabe en byomdannelse som blandt andet rummer opførelse af passivhuse og +energihuse, udvikling af højtklasset kollektiv transportsystem med sporvogne, brug af aktiv parkeringspolitik og planlægning, sikring af høj tæthed i bebyggelsen, blandede funktioner m.v. En vigtig - og spændende - planlægningsform for at opnå den bæredygtige byudvikling er netop de tyske byers brug af buttom-up planlægning gennem brug af byggegrupper. En byggegruppe betyder ikke nødvendigvis, at der bliver gennemført bæredygtige projekter, men tit er målgruppen i en byggegruppe meget interesseret i bæredygtige materialer og anlæg i deres projekt. Læsevejledning Folderen, der henvender sig til såvel kommuneplanlæggere som politikere, gennemgår følgende spørgsmål: Hvad er en byggegruppe, og hvad er baggrunden herfor? Hvordan gennemføres planlægning med byggegrupper? Herunder hvilke roller har de forskellige parter i processen, og hvilke planlægningsfaser indgår? Hvilke erfaringer er gjort? Grundlaget for folderen er tyske erfaringer med planprocessen for byggegrupper og resultaterne heraf. 4

5 Hvad er en byggegruppe? En byggegruppe er karakteriseret af fælles-projektudvikling, fælles-beboelse og fælles-forvaltning af et eller flere huse. Den slags fælles organiserede boligformer har eksisteret siden starten af 90erne i Tyskland. To af de første projekter blev gennemført i Freiburg og Tübingen med så stor succes, at der i dag findes mange lignende projekter i andre byer. Byggegrupper kan ses som et svar på befolkningens ønsker til tidssvarende, bæredygtige boliger, på mangel af billigere boliger i byen og som bidrag til udbredelsen af livsformer med behov for fællesskab. Deltagelse i en byggegruppe bygger på tre hovedargumenter. For det første vil interessenterne udvikle en prisgunstig og individuel bolig, for det andet er der store muligheder for medvirken ved bygningens og lejlighedens formgivning og for det tredje er det en fordel at lære fremtidige medejere og naboer at kende tidligst muligt. Der findes to forskellige former for byggegrupper: "byggefællesskaber" og "fælles-boligprojekter". Det som adskiller de to typer af byggegrupper er forskelle i brugernes motivation for at indgå i projektet. Kombineret erhverv og boligkarré. Passivbyggeri og opført af 16 familier. Vauban, Freiburg. (Joseph Little, 2006) Byggefællesskaber 'Byggefællesskaber' består af interessenter, som gerne vil erhverve en ejendom i byen, men som ikke kan klare finansiering af en bolig på dette sted. Som alternativ kunne de købe et developerprojekt, hvilket er dyrere og som de ikke har meget indflydelse på. Gennem en byggegruppe som 'byggefællesskab' opnås muligheden for at bygge et flerfamiliehus eller urbane, tætte enfamiliehuse. Byggegruppen er her en fremgangsmåde, hvor interessenterne i planfasen selv kan medvirke væsentligt i projektet, og hvor de kan erhverve ejendom i byen billigere end ellers. Hovedformålet er altid finansierbar individuel ejendom i byen på det ønskede sted. Fælles boligprojekter 'Fælles-boligprojekter' er kendetegnet ved en forbindelse mellem boligen og samfundsengagement. Der oprettes individuelle boligenheder, som samtidig bygger på klare fællesværdier, fx intensiv udveksling af informationer, hjælp i hverdagen, færre private friarealer til fordel for fællesejendom etc. Aldersstrukturen spiller en stor rolle, fx findes der projekter, som orienterer sig meget mod seniorer og projekter, som omfatter flere generationer. En fokusering kun på børnefamilier er relativ sjælden. Hovedformålet er individuel boligenhed/husholdning samtidig med et klart struktureret og intensivt sammenhold i fællesskabet. 5

6 Byggerier opført som byggegruppeprojekter Eksemplerne illustrerer den tætte bebyggelse med multifunktionelle anvendelser (butikker, kontorer, erhverv, offentlige funktioner, boliger) samt pladser, gader, begrønning, forskellig arkitektur, passiv-/plushuse, som er opnået gennem byggegruppeprojekter. Byggegruppe lejlighedskompleks, Rieselfeld, Freiburg. (Joseph Little, 2006) Børnehave ved bytorv samt boliger og værksteder i tidl. garnisonsstalde. Det Franske Kvarter, Tübingen. (Ole Fisker, 2008) Byrum med boliger i 4-5 etager ved bytorv, butikker, kontorer og lager i stueplan. Det Franske Kvarter, Tübingen. (Ole Fisker, 2008) Byrum med boliger i 4-5 etager, grøn bygade uden biladgang. Vauban, Freiburg. (Ole Fisker 2008) Solarsiedlung Sonnenschiff, Vauban, Freiburg. Boliger i 3 etager. Plusenergibebyggelse. (Ole Fisker, 2008) Børnehave og kontorer i stueplan, boliger sal i træ. Vauban, Freiburg. (Ole Fisker 2008) 6

7 Hvordan gennemføres planlægning med byggegrupper? Professionelle rådgivere har etableret sig til at vejlede byggegrupper i hele projektfasen og har heraf samlet mange erfaringer. Succesrige byggegrupper bliver som regel vejledt af fagfolk med et godt kendskab til byggegrupper, disse fagfolk er bl.a. arkitekter og deciderede byggegruppe-vejledere. Byggegrupper, som får professionel hjælp, bruger ca. et halvt til trekvart år fra første møde til byggestart, uden professionel vejledning tager planlægningsfasen ofte fem til syv år. Den tidsmæssige kortere proces gør projekterne attraktive for småbørns familier, der ellers ikke ville være taget med i betragtning. Roller i planprocessen Alle deltagere i en byggegruppeproces har forskellige opgaver. Arkitekten Arkitekten skal lave et første udkast, som giver rum til individuelle ønsker. Arkitekten skal være planlægningsmæssigt innovativ, fleksibel og skal have diplomatiske evner. Arkitekten skal sikre byggegruppemedlemmers individuelle medvirken i planlægningsprocessen og styre en for lokaliteten passende byggestil. Arkitekten giver overslag over byggeomkostninger. Nogle arkitekter opfatter deres rolle mere aktiv og giver selv input. De har specialiseret sig i at finde byggegrunde og udvikle udkast, inden de søger efter en passende byggegruppe. Byggegruppe-vejleder/-rådgiver Vejlederen fokuserer - ved hjælp af omfattende kendskab til hele processen - på en hurtig fremgangsmåde fra ideudvikling til implementering. Vejlederens primære opgave er at have en neutral position, formidle mellem parter og agere som tovholder på projektet. Børnehave og kontorer i stueplan, boliger sal. i træ. Vauban, Freiburg. (Ole Fisker 2008) Byggegruppe-medlemmer De enkelte medlemmer har fokus på udformning og design af bolig samt dannelse af nye naboskaber. Det er vigtigt, at byggegrupperne betaler arkitektens og vejlederens ydelser fra et tidligt tidspunkt, i og med interessenternes alvor/seriøsitet tydeliggøres, hvilket erfaringsmæssigt har vist, athele processen heraf forløber mere effektivt. Developer/entreprenør Developer har næsten ingen rolle ved byggegruppeprocesser, da deres finansielle incitament er minimalt. Developer kommer ikke ind på dette marked, da processen er meget arbejdsintensiv, og hvor megen specialviden er nødvendig. Entreprenørens profit er heraf lav. De spiller kun en rolle ved klargøring af støre arealer. I klassiske developerprojekter har der hidtil ikke været incitament til at inddrage kundernes ønsker, men i boligområder med mindre efterspørgsel, viser der sig en nytænkning i developerbranchen, i og med 7

8 udvikleren er under stærkere konkurrencemæssigt pres, hvorved inddragelse af kundernes ønsker giver markedsfordele. Kommunen Kommunens villighed til at skabe de nødvendige forudsætninger for byggegrupperne er betingende for afsætningen af boliger. Centrale forudsætninger for succes er: Acceptabelt byggegrundstilbud med tilsvarende forudsætninger: Hvis kommunen ejer grunden, kan der blive reserveret bestemte andele til byggegrupper (en trinvis reservering er hjælpsom, fx et halvt års reservering med mulighed for forlængelse afhængigt af på forhånd aftalte delmål). Ved privat ejerskab af grunde kan kommunen varetage bl.a. en koordinerende og vejledende rolle. Det samme gælder for arealer med flere ejere (fx en blok), hvor behovet for intern afstemning er nødvendigt. Understøttelse og vejledning, især i startfasen: Kommunen kan understøtte processen ved at stille forskellige forhold til rådighed, fx mødelokaler, en kontaktperson i kommunen, foredragsforanstaltninger og informationsmateriale for at initiere kompetenceudvikling til professionelle vejledere i kommunen, og evt. opbygning af en dataindsamling om byggegruppe interesserede og potentielle byggegrunde i kommunen. Central koordinering og vejledning: Vil kommunen udnytte byggegruppernes særlige kompetencer til kommunens udvikling, skal fremgangsmåden følges af en overordnet embedsmand, f.eks. i form af brochure, informationsforanstaltninger, projektbørsen, pressearbejde, fælles logo etc. Det optimale er, at der er tilknyttet en fast medarbejder eller afdeling i kommunen og alternativt en ekstern vejleder, afhængigt af projektets størrelse. Et kommunalt styrelsesagentur er ikke tvingende nødvendigt, men en kontaktperson i kommunen må betragtes som værende minimumforanstaltning. Et agentur kan evt. udvides med juridisk rådgivning, processtyring etc. Eksempel Berlin I Berlin stiller kommunalbestyrelsen i forøget omfang grunde til rådighed, men til forskel fra Tübingen hovedsageligt til markedspriser. (I Tübingen erhverver kommunen grunden og sælger til en pris under markedsprisen for at understøtte byggegrupper særligt.) Berlins kommunalbestyrelse ser især sociale fordele i dannelse af naboskaber og initialvirkninger for områderne. Kommunalbestyrelsen understøtter byggegrupper bl.a. med brochurer, informationsforanstaltninger, internetplatform og projektbørs. Projektbørsen bliver afholdt over to dage en gang om året, hvor byggegrupper søger medlemmer. Til disse arrangementer tilbyder specialiserede arkitekter deres forarbejde, og specialiserede banker præsenterer sig. I 2009 var der ca projekter på projektbørsen. Generelt set har Berlin ikke meget nybyggeri, men der er allerede en betydelig andel på over 100 byggegruppeprojekter, og tendensen er stigende. (Hahn, 2009) 8

9 Planlægningsfaser Forløbet af en byggegruppeproces bliver opdelt i klart afgrænsede faser. 1. Interesse-fællesskab 2. Planlægnings-fællesskab 3. Bygherre-fællesskab 4. Ejer-fællesskab 1. Fase: Interesse-fællesskab I starten finder interessenter sammen, som vil realisere et fælles byggeprojekt (kernegruppen). Denne fase er i det væsentlige præget af gruppedannelse. En bindende retsstilling spiller som regel ikke en rolle endnu. I modsætning til den vidt udbredte mening er finansieringen eller retsstilling ikke det afgørende problem i denne proces, men spørgsmålet om en realistisk selvvurdering af de enkelte deltagere. Efter den første afklaringsproces søger byggegruppen en passende byggegrund og efter byggegrundsreserveringen hverver gruppen som regel nye medlemmer. Byggegrund-akkvisitionen kan være en stor udfordring, bl.a. pga. de følgende årsager: Ikke tilstrækkeligt med passende grunde (beliggenhed, pris, indbinding, infrastruktur, rådighed) Ingen mulighed for at påkræve reservering af grunde Interessenterne har forkerte forestillinger Manglende forståelse eller vilje hos grundejere ift. at interesse sig for og være en aktiv medspiller for byggegruppens nødvendigheder Grundstyksmarkedets funktionsmåde, især hurtigere reaktionsevne af klassiske investorer 2. Fase: Planlægnings-fællesskab I denne fase bliver de egnede partner søgt for planlægning og rådgivning, som regel arkitekt og gruppevejleder separat. Succes'en af denne fase er afhængigt af gruppens evne til at binde sig og af deltagende partneres kompetencer. Fornøden er social, logistisk og organisatorisk ydeevne. I planlægningsfasen bliver gruppens karakter mere bindende, som regel bliver der stiftet en GbR (Gesellschaft bürgerlichen Rechts). Byggegruppen bestiller en indgående byggebeskrivelse og en fuldstændig planlægning af omkostningerne. Forskellige samtaler om planlægning og finansiering er nødvendige. I denne fase bliver boligenhederne tildelt de enkelte interessenter og individuelle finansieringsplaner skitseret. Der kan opstå følgende udfordringer: Reserveringstider for byggegrundene er for korte, og der er problemer vedrørende forlængelse Ingen eller for ringe forpligtelse for enkelte byggegruppe-medlemmer Afklaring af finansieringskonditioner for de enkelte interessenter For ringe fleksibilitet ved store byggegrunde/flere bygninger, fx nødvendighed af salg i delområder 3. Fase: Bygherre-fællesskab Senest i denne fase skal alle relevante finansielle og retslige forhold afklares og underskrives. Typisk for bygherre-fællesskabet er stiftelsen af en GbR (Gesellschaft bürgerlichen Rechts). Gruppen køber byggegrunden, og det kan også ske, selvom gruppen ikke er komplet endnu. De væsentlige arbejdsskridt er: Projektering af byggeri med hensyn til individuelle indretnings- og udstyrelsesønsker Eventuel beslutning om rum for fælles anvendelser Udbud i licitation og valg af entreprenører og byggefirmaer 9

10 Bygningsarbejde og byggeentreprise Økonomisk styring af de enkelte projektkonti og korrekt afvikling af betalinger (forskelligt for hver byggegruppedeltager) Byggeriets aflevering og overdragelse I omsætningsfasen kan følgende udfordringer vise sig: Planlægning af omkostningerne er ikke omhyggelig nok Manglende tidsnær omkostningsstyring Manglende hensyn til b yggegrundsrisici i planlægning og omkostninger Soliditet af de deltagende firmaer (beskyttelse mod insolvens) 4. Fase: Ejer-fællesskab Ved byggeriets færdiggørelse bliver bygningen opdelt i underenheder, og der opstår et retsfællesskab ifølge WEG (Wohneigentumsgesetz). Afhængigt af fællesrum bliver særlig ejendom tildelt. Erfaringen er, at ejer-fællesskabet understøtter og forbedrer familiens situation væsentligt. Der er eksempler på supplerende fællesskabsstrukturer (fx organiseret vha. en forening). Hvilke erfaringer er gjort? De første erfaringer med byudvikling og byomdannelse gennem brug af byggegrupper er fra de sydtyske byer Freiburg og Tübingen. Planlægningskonceptet har dog bredt sig til andre tyske byer, herunder Dresden, Leipzig og Berlin. Der er dog i disse byer ikke tilsvarende specialviden som i Freiburg og Tübingen, da antallet af projekter stadig er begrænset. I bydelen Vauban i Freiburg er der i dag opført mere end 5000 boliger som byggegruppeprojekter, og i Tübingen er der gennemført ca. 100 projekter af varierende størrelse. I Berlin er mere end 100 projekter gennemført - primært opført som enkelte projekter og ikke i større karrébebyggelser. I Berlin er der ofte tale om in-fill projekter, mens projekterne i Freiburg og Tübingen er op til bydels-niveau. Succeskriterier Byggegruppens succes er erfaringsmæssigt væsentligt afhængigt af: a) En god moderation, b) Transparens i informationer og relevante beslutningsgrundlag (især finansieringen) og c) En tillidsfuld og kommunikativ omgang med hinanden. Er disse forudsætninger ikke givet, stiger risikoen for fluktuationen af enkelte medlemmer. Solarsiedlung Sonnenschiff, Vauban, Freiburg. Boliger i 3 etager. Plusenergibebyggelse. (Ole Fisker, 2008) 10

11 Krævende proces for medlemmer af byggegruppen Erfaringerne fra de tyske byggegrupper viser, at det kan være anstrengende og tidskrævende for deltagerne i byggegruppen. Planlægningsprocessen tager længere tid end for alternativt køb af ejendom på privat marked. Konflikter er næsten uundgåelige og kan være vanskelige at løse uden proceshjælp. I følge rundspørgen i Freiburg fandt 91 % dog, at processen i byggegruppen var harmonisk eller overvejende harmonisk. Risikoen for en tidskrævende og potentiel konfliktfyldt proces indskrænker interessentkredsen. Det fordrer et større socialt engagement. Økonomiske fordele De tyske byggegruppeprojekter har vist sig at være 10 til 30 % billigere end sammenlignelige developerprojekter. Dette hænger sammen med, at developere har flere omkostninger som forudfinansiering, risikosikring, mellemerhverv, højere grunderhvervsskat og notar-omkostninger, marketing etc. Desuden kan byggegrupper tit forhandle gunstigere rentesats og priser. Fra disse besparelser profiterer især familier med små børn, som ellers ikke kan finansiere deres familievenlige boliger i den passende størrelse i byer. I forhold til omkostningssiden har en transparent omkostningskontrol i Tübingen ført til, at næsten alle byggegrupper blev under deres omkostningsvurderinger fra starten. Byggegrupper diskuterer tit økologiske tiltag, fx solaranlæg og miljøvenlige byggematerialer. Til trods for en eventuel højere anskaffelsespris, så anvendes de økologiske tiltage af byggegrupper, som forventer at investeringen kan betale sig på længere sigt. Byggegrupper har selvfølgelig en anden planlægningshorisont end developere, og derved opstår mange bæredygtige byggegruppeprojekter med høj kvalitet. Bæredygtigt byggeri og klimaforebyggelse EU harmonisering lægger meget stramme rammer for kommunernes mulighed for at stille krav om bæredygtigt byggeri, der går udover energikrav. Erfaringen med byggegruppeprocessen viser, at medlemmer sammen kan finde løsninger og byggerier, der opnår en langt højere grad af bæredygtighed, end hvad der ellers vil kunne stilles myndighedskrav om. Dette dækker bl.a. over højere andel af lavenergi, passivehuse og +energi huse. Endvidere er der en række tiltag, som til sammen betyder at personbiltransporten og dermed forbruget af fossile brændsler reduceres. Det drejer sig om: Høj bebyggelsesprocent. I Vauban anvendes i gennemsnit 180 % og i de nyeste delområder højere bebyggelsesprocent. Bilisterne er fjernet fra vejene, og parkering foregår uden for byområderne. Daginstitutioner og gode indkøbsmuligheder er placeret centralt i områderne - især i Vauban. God kollektiv transport samt cykelstinet. 11

12 Urban mangfoldighed Byggegrupper bidrager til en funktionsblanding og dermed opnås kortere afstande mellem funktioner og dermed et reduceret energiforbrug til persontransport. Et eksempel på tæt og funktionsblandet by ses i Tübingen, hvor der er planlagt for mangfoldige byområder med såvel boliger, institutioner som kommercielle, sociale og kulturelle funktioner er integreret. I Tübingen er der krav om, at stueetagen benyttes til kommercielle formål, hvilket understøtter det urbane udtryk. En bevidst prispolitik, der er differentieret i forhold til etager understøtter, at butikker kan flytte ind i stueetagerne. Yderligere giver det åbenhed og liv i gadeplan. Der er stor variation af benyttelsen i stueetagen med såvel værksteder som mindre virksomheder til kreative erhverv, butikker, fællesfaciliteter og større virksomheder. Den blandede anvendelse giver bydelen liv og gør den populær blandt mange forskellige befolkningsgrupper. I alt er der omkring 250 arbejdssteder (ca. 150 i "Det franske kvarter" og ca. 100 i "Lorettokvarteret"). Arbejdspladserne giver mulighed for beboere at arbejde og bo indenfor kort afstand. Den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse er ca. 6 medarbejdere per virksomhed, men der er eksempler på virksomheder med 60 ansatte. (Frederikshavn, Sønderborg og Albertslund Kommune samt COWI, 2009). Ikke efterspurgte områder byudvikles Det erfares, at byggegrupper accepterer områder, som ikke ellers efterspørges af developere, for at kunne realisere ønskerne om en familievenlig, individuel bolig i indre by. Det kan f.eks. være områder med ringe sigtforhold. Hermed tilbyder byggegrupper kommuner en mulighed for en områdeudvikling, som på det traditionelle ejendomsmarked har svage chancer for en udvikling - særligt med en udvikling hvor kvalitet er i højsædet. 12

13 Social mangfoldighed Opnåelsen af mangfoldigheden og det sociale miks blandt beboere i områder gennemført som byggegruppeprojekter, er blandt andet analyseret for en del af bydelen Vauban i Freiburg. Figurerne til højre viser analysens resultater for 450 boliger. Erfaringen er at der opnås: Lejere Ejere Blandede ejer- og lejerforhold Områder med såvel enlige som par med og uden børn Beboere flytter til området fra byen men også fra områder udenfor Freiburg, og Blandede indkomstgrupper. De blandede ejer- og lejeforhold kombineret med forskellige størrelser af boligerne muliggør indflytning af forskellige størrelser af husstande og med forskellige indkomstgrundlag. Samtidig peges på, at byggegruppeprojekterne muliggør at fastholde børnefamilier i byen, som erfaringsmæssigt ellers forlader byen til fordel for byens periferi eller omegnsbyer, da der ikke er velegnede tilbud til attraktive priser i byen. For at lykkes med at tiltrække familier til lejlighedsformen i byen handler det om at danne børnevenlige naboskaber i den indre by og overføre enfamiliehusets kvaliteter bedst muligt til etagebyggeri. Det gælder især aspekterne: Privatliv, funktionalitet og sikkerhed for børn. En anden årsag til den sociale mangfoldighed skal søges i erfaringen med, at byggegruppeprojekter er mellem 10 og 30 % billigere end traditionelt developerdrevet byggeri. Hermed skabes mulighed for lavindkomstgrupper og børnefamilier, som ellers ikke kan finansiere en familievenlig bolig i den passende størrelse i den indre by. Familie med børn Fra udenfor byen Enlig forsørger Par uden børn Fra andetsteds i Freiburg Lokal identificering Udover det sociale miks er erfaringen også, at der gennem den høje deltagelse i processen opnås en stærk lokal identificering med bydelen og dermed lav udskiftning af beboere. Det danner tit grundlag for fælles, kulturelle, sociale, frivillige og erhvervsmæssige aktiviteter. Beboerne 'investerer' på forskellige vis i området, hvilket er med til at sikre kvarterets stabilitet og naboskaber. Selvstændig Ledelsesniveau Ufaglært, offt. ansatte m.v. Fremtidssikret boligmarked Gennem et stærkt efterspørgselsorienteret byggeri og fokus på brugerkvalitet bidrages til en fremtidssikret boligmarkedsudvikling. Socialt miks i byggegrupper 450 boliger i Vauban. (tegnet på baggrund af: Gauzin Muller, 2002) 13

14 Opsamling hvad kan motivere kommuner? 1. Et område med byggegrupper er mere mangfoldigt end fx et developerprojekt. 2. Kommunen er interesseret i social mangfoldighed, og byggegrupper bidrager til dette formål. Som udgangspunkt var det hovedsageligt børnefamilier i byggegrupper, men i dag er der tit en blanding af ældre, unge, familier, singles, par uden børn, handicappede etc. 3. Der er mulighed for småerhverv, hvilket bidrager til funktionsblanding. Byggegrupper er velegnede til understøttelse af let erhverv. Desuden bidrager medlemmer til kontakt med erhvervsdrivende i vennekreds, ved forretningspartnerne og henvender sig sådan til en anden personkreds end gennem normale annoncer. 4. Kommuner kan opnå en bedre funktionsblanding i den indre by, da byggegruppeprojekter giver folk råd til at bo tæt på bymidten, hvilket bidrager til, at bymidterne også er i brug om aftenen. 5. Byggegrupper accepterer områder, som ikke bliver efterspurgt af andre grupper, for at realisere deres ønske om familievenlig, individuel bolig i den indre by. Dermed tilbyder byggegrupper kommuner en mulighed for områdeudvikling, som på det "normale" ejendomsmarked næppe har chancen for en kvalitativ udvikling. 6. Alle byggegruppe-deltagere har en stor interesse i de lokale byrum (som f.eks. gården), da dette fungerer som et rumligt og funktionelt midtpunkt for projektet. Tit bliver gårdene og udearealer designet mere ambitiøst end i developerbyggeri. Dermed stiger også kvaliteten af de grønne arealer i byen. 7. Byggegrupper realiserer deres egne ønsker og behov, hvormed livskvaliteten i bydelen i stiger. Borgerne identificerer sig meget med bydelen, føler sig hjemme i byen, vil ikke flytte et andet sted hen (anden by eller periferi) og er meget mere tilfredse. 8. Kommuner fremtidssikrer deres boligmarked vha. byggegrupper. Inddragelsen af familier i planlægningsprocessen bidrager væsentlig til urbane familieboliger, hvilket kan bidrage til byernes udvikling i fremtiden. Erfaringerne viser, at byggegruppeprojekter er meget stærkere orienteret mod efterspørgsel og brugerkvalitet end developerprojekter. Dermed kan en fremtidsdygtig boligmarkedsudvikling sikres. 9. Byggegrupper bidrager til at skabe ejendom og fastholdes byens indbyggere i kommunen. 10. Der opnås en robust bystruktur gennem et meget differentieret tilbud for brugerne i bydelen. Der dannes forskellige grupper som den 'økologiske' byggegruppe, den 'prisgunstige' byggegruppe, den 'fælles-orienterede' byggegruppe, den 'barrierefrie' byggegruppe, den 'lille' byggegruppe etc. Mange forskellige boligformer, forskellige behov og kvalitetskrav og dermed forskellige bygninger opstår i samme områder. 14

15 11. Kommunerne tiltrækker børnefamilier, hvilket betyder befolkningsvækst og et lavere gennemsnit i aldersstrukturen. 12. Byggegrupper er kendetegnet af engageret folk. Det betyder, at kommunen kan drage nytte af beboerne, som kan have interesse i at engagere sig andre steder i byen, fx frivilligt arbejde, politisk interesse etc. 13. Kommunen får et godt rygte som engageret, fleksibel, innovativ og børnevenlig. Eksemplerne Freiburg og Tübingen inspirerer ud over Tysklands grænser. Når man ser på de positive effekter for kommunerne, vurderer f.eks. Tübingen Kommune, at det forøgede forvaltningsarbejde godt kan betale sig. De første byggegrupper skulle selv klare juridiske, finansielle og sociale spørgsmål. Men for de aktuelle byggegrupper med professionel hjælp er ressourceforbruget væsentligt mindre og dermed attraktive for store grupper af befolkningen. Byggegrupper har udviklet sig fra at være en niche planform til de senere år være en accepteret og hyppig vej til boligejendom. Referencer Architektenkammer Baden-Württemberg, 2007, planen - bauen - leben, Baugemeinschaften in Tübingen Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung / Bundesamt für Bauwesen und Raumordnung, 2009, Baugruppen - Ergebnisse der ExWoSt-Studie"Strategien und Aktionsfelder für städtischen Wohnen von Familien" COWI A/S Europæiske eksempler på regler og støtteordninger - den moderne, bæredygtige by, Gennemført for By- og Landskabsstyrelsen. Frederikshavn, Sønderborg og Albertslund Kommune samt COWI A/S Byernes rolle i klimastrategien. Virkemidler for forebyggelse af klimaforandringer. Del I - beskrivelse og vurdering af virkemidler. Gauzin-Muller, D Sustainable Architecture and Urbanism. Basel. Birkhaüser. Hahn, Ekhart Telefon-interview, 8. oktober Little, Joseph Lessons from Freiburg on Creating a Sustainable Urban Community. Vauban District, Freiburg: Part 5: Achievements. Downloadet Wirtschaftsministerium Baden-Württemberg, 2001, Baugemeinschaften. Ein moderner Weg zum Wohneigentum 15

STUDIETUR TIL TÜBINGEN, FREIBURG OG STRASSBOURG - Inspiration for dansk byudvikling

STUDIETUR TIL TÜBINGEN, FREIBURG OG STRASSBOURG - Inspiration for dansk byudvikling STUDIETUR TIL TÜBINGEN, FREIBURG OG STRASSBOURG - Inspiration for dansk byudvikling Som led i Plan09-udviklingsprojektet om byernes rolle i klimastrategierne gennemførtes den 15. 17. december 2008 en studietur

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

De Grønne Højder en byggeudstilling med klimahuse

De Grønne Højder en byggeudstilling med klimahuse De Grønne Højder en byggeudstilling med klimahuse Disponering, FBBB temadag 1. Udstilling af lav-energi huse, hvorfor og hvordan? 2. Vilkår, krav og gulerod og juraen 3. Resultat af udbud 4. Fremtiden

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter!

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter! ERHVERVSBYGGERI Etagebyggeri Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger Renovering Skoler og institutioner Ungdomsboliger - vi bygger på værdier og synergi! Som familie løfter vi i flok... At løfte i flok

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger.

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger. Lisbet Schaltz Claus S. Hansen Helle Juul Lene Terpe Almenbo Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock Malene Aagaard Kristensen Hanne Nygård Jensen Center for By, Kultur og Erhverv Referat af dialogmøde

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Attraktiv beliggenhed i Københavns vækstcentrum. Teglholmen er en del af Københavns Sydhavn og et populært område at etablere sig i. Den ekspansive bydel er under

Læs mere

Seniorbofællesskaber. Gruppemøder februar 2014. Vedrørende arealer

Seniorbofællesskaber. Gruppemøder februar 2014. Vedrørende arealer Seniorbofællesskaber Gruppemøder februar 2014 Vedrørende arealer Furesø nord Furesø syd Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter HusCompagniet 52 rækkehuse

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus Der findes ca. 710 boligorganisationer på landsplan. De har bygget godt Almene boliger har eksisteret i godt 100 år. Der er

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig til ens sædvanlige kontaktperson

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er så stort et område, at det vil fremstå som sit eget

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. NOTAT Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

Oddervej 17 EDC AROS. Tranbjerg Hovedgade 58-8310 Tranbjerg Tlf. 86720088-831@edc.dk

Oddervej 17 EDC AROS. Tranbjerg Hovedgade 58-8310 Tranbjerg Tlf. 86720088-831@edc.dk Oddervej 17 Sag: 83100358 edc.dk EDC AROS Tranbjerg Hovedgade 58-8310 Tranbjerg Tlf. 86720088-831@edc.dk Boligen Opført 2013 Rum/Værelser 5/5 Bolig 164 m² Grund 445 m² Energimærke: Fantastisk udsigt over

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Profilskabende helhedskoncepter DESIGN - INDRETNING - INVENTAR

Profilskabende helhedskoncepter DESIGN - INDRETNING - INVENTAR Profilskabende helhedskoncepter DESIGN - INDRETNING - INVENTAR Hvor intet andet er angivet, er alt design af Jönsson DesignLab og alt specialinventar af Jönsson Invent a/s Jonsson Invent a/s Ellekær 14

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

AT SKABE ET BOFÆLLESSKAB

AT SKABE ET BOFÆLLESSKAB AT SKABE ET BOFÆLLESSKAB Alle har deres specifikke drøm om et hjem. Det er vildt fedt når alle de drømme kan tegnes ind i de samme huse. Det er rart - børnene leger selv ude. Mange gange kommer der andre

Læs mere

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Indhold Side2/10 Indledning... 3 Boligsager... 4 Rådgivers ydelser og samarbejde... 5 Indledning Frederikshavn Kommune ønsker at indgå

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12 Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 1 Bestyrelse Byggeudvalg: Bestyrelsesformand Direktør Vicedirektør Økonomi og adm.chef 1 uddannelseschef

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere