Fra græsmark til Nordeuropas knudepunkt. Pionértiden

Transkript

1 Fra græsmark til Nordeuropas knudepunkt Københavns Lufthavn var en af de første civile lufthavne i verden. De første år var præget af pionérånden, hvor flyvning kun var for de privilegerede. Lufthavnen var en attraktion i sig selv også for de mange, som ikke havde mulighed for at komme på vingerne. En søndagstur til græsmarken i Kastrup, hvorfra de store fugle fløj, blev hurtigt en attraktion for københavnerne. Netop som der for alvor var kommet gang i flyvningen og Vilhelm Lauritzens nye lufthavnsterminal stod færdig i 1939, brød 2. Verdenskrig ud og satte midlertidigt en stopper for lufthavnens udvikling. Men da krigen sluttede i 1945, var Københavns Lufthavn klar til en forrygende udvikling indenfor luftfarten, og siden er det gået rigtig stærkt. Fra starter og landinger i 1932 til knap i Pionértiden Det begyndte den 20. april 1925, hvor Københavns Lufthavn blev indviet. En stor flot terminal opført i træ, et par hangarer, en ballonmast, en vandflyvebro og en række græsmarker, der kunne bruges som landingsbaner. Græsset på banerne blev holdt nede af en fåreflok, der blev gennet væk, når flyene skulle starte eller lande. Flyvning var populært omend mest blandt vovehalse. I de første år fløj man kun om sommeren og normalt kun i godt vejr. Både piloter og de få passagerer sad ude i fri luft, og navigationshjælpemidler var der ingen af. Trafikken udviklede sig støt og roligt, men i 1930 blev radio- og vejrtjenesten så udbygget, at det var muligt at flyve hele året og endda også om natten. Der blev indsat større fly i trafikken, passagererne kom ind i en lukket kabine (og få år efter også piloterne), og herefter begyndte det at gå stærkt. Det Danske Luftfartsselskab (DDL), verdens ældste, der i dag hedder SAS-Danmark - øgede antallet af ruter, og Københavns Lufthavn blev hurtigt den naturlige transitlufthavn for flytrafikken mellem Norden og resten af Europa. Vækstalderen Flyvning var mondænt - for dem, der havde råd. Fra steg det årlige antal af starter og landinger fra cirka til , og passagertallet blev seksdoblet til Lufthavnen var ved at være for lille. I april 1939 blev lufthavnen udvidet med flere græsmarker, et flyholdepladsområde i beton og en ny supermoderne lufthavnsterminal, seks gange større end den gamle, blev taget i brug. Side 1 af 7

2 Terminalen, der var tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, blev dengang betragtet som banebrydende, ikke alene arkitektonisk og konstruktionsmæssigt, men også hvad angik ekspeditionsprincipper og passagerkomfort. Den 19. september 1999 blev terminalen flyttet og er siden blevet restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende blev et trafikalt rekordår. Nye direkte ruter blev åbnet, og DDL erhvervede to nye, store firemotorers Condorfly, der som noget helt nyt havde en stewardesse ombord til at servere forfriskninger under flyveturen. Alt tegnede således mere end lyst, men inden året gik på hæld, startede 2. verdenskrig. Interkontinental verdenskrig Den 9. april 1940 kom krigen til Københavns Lufthavn. Næsten al civil flytrafik blev indstillet, der blev udstationeret militær-eskadriller og den nye lufthavnsterminal blev ved hjælp af sløringsnet omdannet til Amagers eneste bakke. Lufthavnen undgik egentlige krigshandlinger, og i alle krigsårene var der en del civil flytrafik til Sverige, Berlin, Wien og enkelte andre steder. I foråret 1941 medførte en kombination af store snemasser og pludseligt tøvejr, at flyene kørte fast på lufthavnens græslandingsbaner, og i løbet af sommeren anlagdes derfor den første betonbane, 1400 meter lang og 65 meter bred. Årene efter anlagdes yderligere tre landingsbaner og et system af rulleveje. Da terminalen samtidig stort set ikke var blevet brugt, var resultatet, at ved afslutningen af 2. verdenskrig i maj 1945 var Københavns Lufthavn Europas mest moderne, og uskadte, internationale lufthavn. Det europæiske trafikknudepunkt I 1946 blev lufthavnen interkontinental. Både American Overseas Airlines og det nydannede SAS startede flyruter til Amerika. I 1948 var lufthavnen Europas trediestørste med mere end 150 daglige starter eller landinger samt næsten passagerer. Lufthavnens vokseværk fortsatte. Terminalen blev udvidet flere gange, og nye hangarer blev opført. I 1954 blev Los Angeles bygrænse flyttet til København med åbningen af den første polarrute, og passagertallet steg til så meget, at det blev nødvendigt at bygge et automatisk bagagesorteringsanlæg. Flyvning var nu en nødvendighed for forretningsfolk, og luftfragt fik stigende betydning for den internationale handel; i 1954 passerede tons luftfragt og post gennem lufthavnen. Jetalderen - større, bedre og hurtigere I 1950'erne var mottoet: "Større, bedre og hurtigere" - jetflyene var på vej. I 1956 steg passagertallet til over 1 million, og der blev igangsat et stort udbygningsprogram, der Side 2 af 7

3 skulle gøre Københavns Lufthavn til verdens mest moderne jetlufthavn. Landingsbanerne blev gjort længere og forsynet med avanceret teknisk udstyr, og et stykke fra terminalen var en ny kæmpeterminal med tilhørende fingersystem under opførelse. Det første jetfly, et russisk, landede i 1957, og både SAS og deres udenlandske konkurrenter fik leveret jetfly i et accelererende tempo. Ruteselskabernes udfasede propelfly skabte så basis for en helt ny type flyselskab: Charterselskaberne, der hvert år fløj titusindvis af skandinaver til Sydeuropa. Den 10. maj 1960, da den nye store lufthavnsterminal (nuværende Terminal 2) blev indviet, var antallet af jetflyoperationer steget til 28 om dagen, og trafikken steg og steg. Den store lufthavnsterminal blev snart for lille, og i 1969 startede et stort udvidelsesprogram: Indenrigstrafikken blev flyttet til en ny indenrigsterminal (Terminal 1 østlige del). Den (nu) internationale terminal blev udvidet med yderligere en finger (C) og en separat ankomsthal (bygningen mellem Terminal 2 og 3). Et nyt kontroltårn blev taget i brug sammen med yderligere en 3600 meter lang start- og landingsbane, således at starter og landinger kunne finde sted samtidig. I 1972, efter at det store udbygningsprogram var afsluttet, var antallet af starter og landinger steget til over og passagerantallet rundede 8 millioner. Knudepunkt Lufthavn på Saltholm - skal/skal ikke Op gennem 1970'erne fortsatte trafikken med at stige, men lufthavnen blev ikke udbygget yderligere. En ny storlufthavn på Saltholm (med tilhørende bro til Danmark og Sverige) var på tegnebrættet. Det var en stor investering, og den blev vurderet grundigt af adskillige eksperter. Resultatet blev i stedet, at det Danske Folketing i 1980 vedtog at udbygge Københavns Lufthavn til en kapacitet på millioner passagerer inden år Det var langt billigere at udbygge en eksisterende lufthavn end at bygge en ny, og desuden havde de nye flytyper en så reduceret støjprofil, at placering af en lufthavn på Saltholm ikke indebar nogen afgørende miljømæssig forbedring. Det internationale trafikknudepunkt Efter en nødvendig planlægningspause gik man i 1982 i gang med at udbygge lufthavnen. Ikke for at udbygge lufthavnen til Europas største, men derimod til transitpassagerernes favoritlufthavn. Et ophold i lufthavnen skulle være en integreret del af selve rejseoplevelsen. Effektivitet og præcision er selvfølgelige krav, men derudover blev vægten lagt på at ombygge det internationale transitområde til en afslappende oase for de internationale rejsende: smuk arkitektur, skandinavisk design, venlige, lyse og komfortable Side 3 af 7

4 omgivelser med masser af indkøbs- og adspredelsesmuligheder. Ude på lufthavnens østområde - langt væk fra passagerterminalerne - gik man i gang med at bygge nye faciliteter til fragten: nye terminaler, nye flystandpladser (i alt 15) samt andre tekniske anlæg. Servicealderen - nutidens lufthavn I 1986 blev den gamle Finger B erstattet af en ny, elegant finger anlagt efter de mest moderne ekspeditions- og komfortprincipper, og transithallen blev udvidet og moderniseret blandt andet med verdens første rigtige lufthavns-shoppingcenter. Vægten var lagt på at skabe lyse, afslappende omgivelser, der, især hvad angik shopping og adspredelsesmuligheder, i videst muligt omfang gav den enkelte rejsende mulighed for individualisering. I 1989 fulgte en ny hoved-indenrigsterminal (Terminal 1 vestlige del), og udenrigsterminalen blev fortsat udvidet. To store parkeringshuse med tilsammen 2400 P- pladser blev opført, og en ny Finger A erstattede den gamle finger. Endelig i 1998 blev en række vigtige byggeprojekter færdige: en finger, der forbandt indenrigs- og udenrigsterminalerne; en ny ankomsthal; et nyt moderne bagagesorteringsanlæg; en underjordisk international togstation med to store underjordiske parkeringsanlæg og ovenover den store flotte deltaformede terminal (Terminal 3). I foråret 1999 fulgte første fase af en ny Finger D. Lufthavnen i dag Tog og motorvejsforbindelse 1. juli 2000 åbnede motorvejs- og togforbindelsen mellem Københavns Lufthavn og Sverige. De mange passagerer fra både Sverige og Danmark ankommer nu til lufthavnen med bil, bus eller tog. Fra Stockholm kan man komme med tog til lufthavnen på 4 timer; fra Göteborg og Aarhus på 2½ time; fra Malmös centrum på 20 minutter og fra Københavns centrum på blot 12 minutter. Fra perronen til check-in skranken er der mindre end 100 meter og efter yderligere nogle få minutter er passageren sikkerheds-checket og kan bevæge sig frit rundt i det Side 4 af 7

5 store transferområde med over 50 butikker, 15 restauranter og barer, Business Class Lounges, konferencefaciliteter, hotelsektion, sauna og meget mere. En af verdens største toldfrie forretninger Lufhavnens shopping center moderniseres løbende. Butikker og restauranter ombygges eller afløses af nye. Den store tax free forretning er i dag blandt verdens største med et meget stort og varieret udbud i parfume og kosmetik. Femstjernet lufthavnshotel Et nyt stort Hilton Hotel med 382 værelser i international femstjernet kvalitet blev indviet i foråret Ligeledes i 2001 blev Finger C udvidet med et nyt, stort område til Non-Schengen rejsende. Ét transfercenter for alle I februar 2005 fik lufthavnen et helt nyt transfercenter, hvor alle transferpassagerer kan henvende sig med spørgsmål uanset, hvilket flyselskab de flyver med, da alle handlingsselskaber er repræsenteret hér. Transfercentret er en 1.000m2 stor glasoverdækket atriumgård med skranker og servicepersonale på den ene langside og café, træer og mulighed for internetopkobling på den anden side. Selvom transfercentret ligger i hjertet af Terminal 3 sørger ovenlys for en lys og venlig atmosfære, og der er mulighed for at få sig et hvil eller lidt at drikke, mens man venter. Betjeningen foregår via et nummersystem, som vi kender det fra blandt andet posthuse og apoteker. Flere tager bilen med til lufthavnen Flere og flerer vælger at tage bilen til lufthavnen. Herudover er antallet af lokalt afgående passagerer steget de senere år. Alt i alt betyder det flere parkanter i lufthavnen. For at imødekomme behovet for parkeringspladser har lufthavnen udvidet med to store parkeringsanlæg umiddelbart øst for Terminal 3, parkeringshuse med navnene P10 og P12. Lidt længere væk fra terminalområdet, øst for indkøbsområdet Cirklen, er etableret et helt nyt lavpris parkeringsområde P15, der i løbet af 2007 udvides yderligere med endnu et lavprisanlæg. Disse lavprisområder betjenes af gratis transitbusser. Tørskoet mellem indenrigs- og udenrigsterminalerne I januar 2007 blev en ny forbindelsesfinger mellem Terminal 1 (indenrigs) og Terminal 2 Side 5 af 7

6 indviet. I den nye 300 meter lange forbindelsesfinger findes rullefortove i begge retninger på 1. sal med direkte nedgang til loungerne i Terminal 1. Rullefortovene gør det hurtigere og mere bekvemt at transferere mellem indenrigs- og udenrigsterminalerne. Central sikkerhedskontrol En ny, central sikkerhedskontrol åbnede i sommeren Ved at samle sikkerhedskontrollen i et centralt checksted fik lufthavnen større kapacitet og øget fleksibilitet og kan i dag yde passagererne en bedre service. Med metroen til lufthavnen på bare 14 minutter Fra oktober 2007 blev det muligt at tage metroen direkte til Københavns Lufthavn. Københavns Lufthavne A/S opførte en metrostation integreret i terminalkomplekset, så passagererne har mulighed for at gå tørskoet mellem lufthavnen og metroen. Turen fra lufhavnen til city tager 14 minutter. Mere plads og bedre check-in faciliteter i Terminal 3 Forud for sommertrafikkene i 2009 ombyggede Københavns Lufthavn Terminal 3 s nordspids for at få et bedre passagerflow og forbedret check-in faciliteter i terminalen til gavn for passagerer og flyselskaber. Op imod personer passerer hver dag Terminal 3 s nordspids på vej mellem terminalen og metro, tog, parkeringsplads eller hotel. Især metroens store succes med 3 mio. rejsende til lufthavnen allerede det første år har gjort området til et trafikknudepunkt. Ombygning og kapacitetsudvidelse af Finger C Efter et års ombygning blev den nyistandsatte Finger C taget i brug i august Kravet om adskillelse af ankommende og afgående passagerer mellem Danmark og non-eu lande betyder, at Københavns Lufthavn har bygget en ny overetage på Finger C, som ankommende non-eu passagerer fremover bliver ledt igennem. Udover at sikre at Københavns Lufthavn lever op til de nye regler om fysisk adskillelse af passagererne, har lufthavnen desuden benyttet ombygningen til også at udvide loungeområderne i Finger C. Ombygningen har også medført, at standpladserne bliver bedre udnyttet. Ombygning af transitområdet I 2008 og 2009 investerede Københavns Lufthavne et trecifret millionbeløb i udvidelser og ændringer af transitområdet med gang- og siddearealer, restauranter og butikker. Formålet med ombygningen var blandt andet at skabe mere plads og bedre faciliteter. Udvidelse af bagageområdet Forud for den travle sommersæson i 2008 udvidede Københavns Lufthavn bagageområdet på udleveringssiden for at forbedre passagertilfredsheden. Side 6 af 7

7 Bagageudleveringsområdet blev udvidet med ca m2, og der blev etableret to nye bagagebånd såkaldte race tracks. Udvidelsen indebar desuden etablering af et nyt bagageaflæsningsområde direkte bag de to nye race tracks. CPH Go Den 31. oktober 2010 åbnede Københavns Lufthavne CPH Go, der er en dedikeret lavprisfacilitet, bygget som en integreret del af den eksisterende lufthavn, hvilket betyder, at passagerer, der flyver til og fra CPH Go får adgang til de samme services og faciliteter som alle andre inklusive nem adgang til offentlig transport og et stort og mangfoldigt udbud af butikker, barer og restauranter. easyjet blev første flyselskab, som flyttede al deres trafik til CPH Go. CPH Go blev designet og planlagt i samarbejde med lavprisselskaberne og opfylder med sin indretning disse selskabers særlige operationelle betingelser. Fingeren er i sin arkitektur og indretning moderne og anderledes men med tydelige arkitektoniske og designmæssige referencer til resten af lufthavnen. Side 7 af 7