Samlet oversigt over forslag til prioriteringer og udvidelser - Driftsbudget

Transkript

1 Kapitel 4 Samlet oversigt over forslag til prioriteringer og udvidelser - Driftsbudget Økonomisk oversigt I ALT 19,024 22,155 28,632 31,112 8,800 7,500 10,000 10,000 Trykprøvning af tidligere budgetbeslutninger vedr. plejeboligkapacitet 4.1 Manglende effekt af Plejeboligplan 0,000 4,000 10,000 10, Forsinket effekt af lukning af Ældrecenter Havbakken 8,800 3,500 0,000 0,000 Forslag til omprioriteringer indenfor rammen -1,229-1,255-1,238-1,238 Prioriteringer: 4.3 Fast tilknyttede læger på plejecentrene 0,320 0,320 0,320 0, Videreførelse af RAV * 0,480 0,480 0,480 0, Fysisk træning til borgere med demens 0,235 0,235 0,235 0, Øget tilgang til substitutionsbehandling og vikar for lægekonsulent 0,700 0,700 0,700 0, Investering i nedbringelse af udgifter til forsorgshjem 0,450 0,450 0,450 0, Konsekvenser af NT kørselsudbud 0,000 0,000 0,000 0,000 Finansiering: 4.9 Økonomiaftale og DUT-reguleringer -2,454-2,480-2,463-2, Teknisk budgettilpasning - afvikling af Behandlingscenter Nordenfjord -0,500-0,500-0,500-0, Merrationale vedrørende Tøjvask -0,400-0,400-0,400-0, Lukning af hjælpemiddelrådgivning på bibliotekerne -0,060-0,060-0,060-0,060 Budgetudvidelsesforslag som ikke kan finansieres indenfor rammen 11,453 15,910 19,870 22, Kapacitetstilpasning frem mod ibrugtagning af nyt Ældrecenter i Sindal samt driftbudget for nyt Ældrecenter i Sindal. 2,200 4,400 6,600 8, Omdannelse af somatiske og evt. en midlertidig plads til skærmede pladser ** 0,563 0,750 0,750 0, SOSU-elever - ny dimensioneringsaftale 1,590 3,660 5,420 5, Teknisk budgetkorrektion ifbm. etablering af dagtilbud på misbrugsområdet 2,700 2,700 2,700 2, Den sikrede institution Kofoedsminde 1,800 1,800 1,800 1, Særlige borgersager på ældreområdet 2,600 2,600 2,600 2,600 *) Model 2 **) Scenarie A Lundgården Side 33

2 Kapitel 4.1 Manglende effekt af Plejeboligplan 2030 Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Trykprøvning rammestyrede driftsområder Serviceudgift SÆH Sundheds- og Ældreområdet Ældre Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 0,000 4,000 10,000 10,000 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Som en konsekvens af at indstille arbejdet med Plejeboligplan 2030, skal den budgetlagte reduktion på plejeboligområdet på henholdsvis 4,0 mio. kr. i 2021 og 10,0 mio. kr. i 2022 indarbejdes i budgetdrøftelser for Budget Beskrivelse Som en udmøntning af Budgetaftalen skulle Plejeboligplan 2030 anvise, hvordan de samlede driftsomkostninger på plejeboligområdet kunne reduceres med henholdsvis 4,0 mio. kr. i 2021 og 10,0 mio. kr. i I forbindelse med Byrådets beslutning om at indstille arbejdet med Plejeboligplan 2030 den 19. december 2018, blev det samtidig besluttet, at besparelsen skal indarbejdes i Byrådets budgetdrøftelser for Budget Side 34

3 Kapitel 4.2 Forsinket effekt af lukningen af Ældrecenter Havbakken Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Trykprøvning rammestyrede driftsområder Serviceudgift SÆH Sundheds- og Ældreområdet Ældre Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 8,800 3,500 0,000 0,000 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Lukningen af Havbakken har taget længere tid end forudsat. Dermed er det forudsatte økonomiske rationale mindre end forudsat. I opgørelsen over det manglende rationale indgår et overført mindrerationale på 3,2 mio. kr. fra 2019, jf. Økonomirapport 1. Beskrivelse I forbindelse med godkendelsen af budget besluttede Hjørring Kommunes Byråd at lukke Ældrecenter Havbakken. Med denne beslutning skulle der opnås en reduktion på 5,5 mio. kr. i 2019 stigende til 12,15 mio. kr. herefter. Implementeringsfasen af denne beslutning har vist sig længere end antaget. Dette primært på baggrund af, at et flertal af beboerne på Havbakken ikke har ønsket at flytte til et andet ældrecenter. Sundheds-, Ældre- og handicapudvalget blev forelagt en status for lukningen af Havbakken på møde den 20. marts Denne status blev videresendt til behandling i Byrådet den 27. marts, hvor det blev besluttet, at Ældrecenter Havbakken lukker som ældrecenter pr. 1. november Beslutningen har den konsekvens, at de beboere, der ikke ønsker at flytte, skal modtage pleje fra Hjemmeplejen og Primærsygeplejen i det omfang de visiteres til, og at boligerne fungerer som ældreboliger. Det betyder også, at bygningen ikke kan anvendes til anden brug eller afhændes. Kommunen vil således have tomgangsudgifter til de lejligheder der ikke er beboet og driftsudgifter til den øvrige bygning, så længe der er beboere i bygningen. En anden konsekvens af beslutningen kan også være, at beboerne vælger at fraflytte til andre ældrecentre. Sker dette vil bygningen overdrages til Økonomiudvalget og SÆH-området vil ikke have yderligere udgifter til driften af bygningen. Side 35

4 Den nuværende situation på Havbakken, hvor pårørende og beboere er tilbageholdende i forhold til flytning, indikerer dog, at dette scenarie er mindre sandsynligt. Ved beregningerne af den forsinkede effekt af lukningen af ældrecenter Havbakken er der lavet en beregning af såvel effekten af, at Havbakken lukker helt ned og fraflyttes pr 1. november. Der er også lavet en beregning af, hvad konsekvensen er, hvis de beboere, der på nuværende tidspunkt bor på Havbakken, bliver boende. Total lukning af Havbakken pr. 1. november 2019: Hvis alle beboere har besluttet at flytte fra Ældrecenter Havbakken inden 1. november 2019 indledes der en exit-sag, hvor det skal godkendes, at bygningen overdrages til Økonomiudvalget. I forhold til dette er der indlagt den forudsætning, at bygningen vil være overdraget pr. 31. februar Det vil sige, at helårsbesparelsen på 12,15 mio. kr. skal fratrækkes tomgangsudgifter og drift af bygningen i 2 måneder af Det svarer til ca. 0,4 mio. kr. Løbende lukning af Havbakken: Hvis beboerne fortsat ikke tager imod tilbuddet om at flytte til et andet ældrecenter, så forventes det, at der er 16 beboere på Havbakken ved indgangen til Forventningen baserer sig på det øjebliksbillede, der kendes lige nu, men som løbende kan ændres. Erfaringsmæssigt forventes der en naturlig fraflytning på 8 borgere årligt. I 2020 består det manglende rationale af tomgang og driftsudgifter for i alt 2,0 mio. kr. 1,7 mio. kr. i tomgangsudgifter (6.100 kr. pr. ledig lejlighed pr. måned) og ca. 0,3 mio. kr. til drift af bygningen. Hertil skal der jævnfør Økonomirapport lægges 3,2 mio. kr., som udgjorde det manglende rationale for lukningen af Havbakken i I 2021 skal der lægges yderligere 0,3 mio. kr. til i tomgangsudgifter. Det vil sige manglende rationale i 2021 bliver 2,3 mio. kr. Estimeret ud fra, at der erfaringsmæssigt er 8 lejligheder, der bliver fraflyttet af naturlige årsager, vil der fra og med 2022 kunne opnås fuldt rationale på 12,1 mio. kr. årligt ved lukning af Havbakken. Afledte merudgifter i syge- og hjemmeplejen Hjemmeplejens overtagelse af plejeopgaven på Havbakken indebærer en ikke-budgetlagt merudgift for Hjemmeplejen. Det præcise omfang af plejeopgaven kendes ikke før en konkret revisitering af de tilbageværende beboere på Havbakken. Ud fra en gennemsnitsbetragtning kan det estimeres, at den afledte merudgift for hjemmeplejen vil beløbe sig til 4,8 mio. kr. Estimatet svarer til en gennemsnitsudgift på kr. pr. borger, eller ca. 15 timer pr. uge pr. borger. De 4,8 mio. kr. er skævt fordelt, idet fraflytningen fra Havbakken forventes at ske gradvist over 2 år. Dvs. 3,6 mio. kr. i 2020 og 1,2 mio. kr. i Det er vigtigt at understrege, at den præcise beregning først kan foretages, når revisiteringen faktisk har fundet sted. Side 36

5 Kapitel 4.3 Fast tilknyttede læger på ældrecentrene Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Omprioriteringer indenfor rammen Serviceudgift SÆH Sundheds- og Ældreområdet Ældre Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 0,320 0,320 0,320 0,320 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Videreførelse af ordning med fast tilknyttede læger på ældrecentrene i Hjørring Kommune. Beskrivelse I 2016 indgik PLO, Danske Regioner, KL og staten en politisk aftale om implementering af en ordning med fast tilknyttede læger på ældrecentrene. Formålet med ordningen er at skabe bedre kvalitet for beboerne på ældrecentret, bl.a. gennem styrket kommunikation og samarbejde mellem plejepersonalet og lægen. Derudover er formålet at forebygge indlæggelser og genindlæggelser og forbedre medicinhåndteringen m.m. Ordningen består af to elementer: 1. Beboerne på det enkelte ældrecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til ældrecentret. Den enkelte beboer kan fortsat frit vælge en anden læge inden for rammerne af reglerne om valg og skift af læge. 2. Der indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på ældrecentret. På den baggrund fik kommunerne tilført midler til indfasning. Midlerne bruges til honorering af lægerne i forbindelse med, at de yder generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på de enkelte ældrecentre. Midlerne anvendes udelukkende til at honorere lægerne for den generelle sundhedsfaglige rådgivning af personalet, da den almenmedicinske behandling af den enkelte beboer fortsat finansieres over sygesikringen. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget vedtog på møde d. 7. februar 2017 en plan for gradvis implementering af faste læger på ældrecentrene i Hjørring Kommune. Derudover vedtog Side 37

6 udvalget en lokal aftale og konsulentkontrakt, som fastlægger vilkår og bestemmelser for den fast tilknyttede læge. Aftalen bygger på en standard aftale foreslået af PLO Nordjylland. Status i Hjørring Kommune er, at 8 ældrecentre har en fast tilknyttet læge, og der arbejdes fortsat på at implementere ordningen på de resterende 5 ældrecentre. De foreløbige erfaringer viser, at ordningen generelt styrker samarbejdet mellem lægerne og ældrecentrene til gavn for beboerne. Afdelingslederne fremhæver bl.a. følgende fordele: Lægen kender personalet og deres kompetencer, hvilket medfører at der reageres hurtigt ved behov for akut udredning. Dette er forebyggende i forhold til at beboerne oplever unødige indlæggelser. Faglig sparring og afklaring af både generelle og specifikke problemstillinger, f.eks. håndtering af medicin, infektioner og vaccinationer. Større forståelse for hinandens arbejdsopgaver og vilkår. Forventningsafstemning af arbejdsgange og procedure inden lægekontakt. På nogle ældrecentre har ordningen desuden medført, at lægen kommer fast en gang om ugen, og/eller at sygeplejersken fra lægepraksis kommer regelmæssigt og tager blodprøver. Det kan være med til at øge kvaliteten i pleje- og behandlingsforløbene samt trygheden for den enkelte beboer. I 2019 ophører den centrale finansiering af ordningen dvs. de midler kommunerne får tilført til honorering af lægerne for den sundhedsfaglig rådgivning, der ydes til personalet på de enkelte ældrecentre. Forvaltningen vurderer, at videreførelse og fortsat implementering af ordningen kræver, at Hjørring Kommune opretholder honoreringen af lægerne. Såfremt der ikke er ønske om at videreføre ordningen, kan konsulentkontrakten mellem kommunen og den fasttilknyttede læge opsiges af parterne med 2 måneders varsel. En opsigelse betyder ikke, at den fast tilknyttede læges forpligtelse til at behandle patienter tilmeldt lægen bortfalder. Personalemæssige konsekvenser Tilknytningen af en fast læge til ældrecentrene har generelt en positiv effekt på tilfredsheden blandt de involverede aktører, herunder personalet der dagligt varetager plejen og behandlingen af beboerne. Side 38

7 Kapitel 4.4 Videreførelse af RAV Rådgivnings- og aktivitetscenter for mennesker med demens og deres pårørende Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Omprioriteringer indenfor rammen Serviceudgift SÆH Sundheds- og Ældreområdet Ældre Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 0,480 0,480 0,480 0,480 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Ved udgangen af 2019 udløber de bevilgede puljemidler til RAV (Rådgivnings- og Aktivitetscenter Vendsyssel) for mennesker med demens og deres pårørende, og en eventuel videreførelse af tilbuddet beskrives her. Beskrivelse På SÆH-udvalgsmødet den 20. marts godkendte SÆH-udvalget, at en eventuel videreførelse af tilbuddet i RAV indgår i budgetmaterialet for I forbindelse med puljeansøgningen har de deltagende kommuner givet tilsagn om, at de som udgangspunkt viderefører projektet efter projektperiodens udløb ved udgangen af Alzheimer-foreningen har henvendt sig til regeringen med henblik på at få afsat statslige midler til en 2-årig forlængelse af de 13 puljefinansierede Rådgivnings- og aktivitetscenterprojekter i hele landet. Der forventes dog ikke svar på denne henvendelse før efter budgetprocessen. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag i deltagerkommunerne (Læsø, Frederikshavn og Hjørring) for at fortsætte RAV i nuværende form og som beskrevet i projektansøgningen. Derfor har forvaltningen udarbejdet forslag til to mulige videreførelsesmodeller model 1, som er udnyttelse af eksisterende indsatser inden for nuværende økonomiske ramme og model 2, som forudsætter yderligere økonomi. Begge modeller er udarbejdet med udgangspunkt i Hjørring Kommunes øvrige indsatser og tilbud, brugernes ønsker, som de er fremkommet i Midtvejsstatus for RAV samt i samarbejde med fagpersoner og ledere på området. Formålet med en videreførelse af RAV-projektet er at give yngre mennesker med demenssygdom samt deres pårørende et åbent møde-, være- og lærested, hvor de i et trygt, inspirerende og rummeligt miljø kan mødes med ligestillede og danne netværk. Derudover er formålet at tilbyde tidlig, rehabiliterende indsats mhp. forbedring af borgerens og de pårørendes Side 39

8 liv med demenssygdommen herunder medvirke til at bryde tabuer, ensomhed og stigmatisering samt forhale sygdommens udvikling i videst mulig omfang. Målgruppen er yngre, tidligt diagnosticerede borgere med lette til moderate kognitive udfordringer og deres pårørende. Der er pt. ikke andre kommunale tilbud som specifikt retter sig til denne målgruppe i Hjørring Kommune. Model 1 Anvendelse af eksisterende indsatser inden for nuværende økonomiske ramme Såfremt SÆH-udvalget ikke afsætter midler til en videreførelse af RAV-projektet, vil målgruppen kunne forsøges tilgodeset gennem øget koordination af eksisterende tiltag samt ved at lægge op til yderligere inddragelse af frivillige: Fysiske rammer Aktører/organisering Selvstændige lokaler i lighed med nuværende RAV-projekt (er vægtet højt af brugere og pårørende i midtvejsevalueringen af RAV) samt yderligere anvendelse af eksisterende kommunale lokaler i Sundhedscentret og evt. CKUV. Anvendelse af frivillige organisationers lokaler/klubber og centre. Udnytte eksisterende tilbud fx - Aktivitetsområdet (understøttelse af frivilligindsatsen) - CKUV (kognitiv træning) - Hjørring Kommunes demenskonsulenter Fælles fodslaw og øget koordinering vil kunne understøttes ved oprettelse af Demensforum et samarbejdsforum bestående af repræsentanter fra demensområdet bredt i Hjørring Kommune. (Hvis der bevilges midler til fysisk træning til borgere med lettere demens vil tilbuddet kunne ses i sammenhæng med en fortsættelse af RAV) Indhold I Frivillig-regi: Sociale, kulturelle, underholdende, trænende aktiviteter i foreninger og andre steder sammen med frivillige og ud fra borgernes behov og ønsker. Arrangementer sammen med projektkommunerne Læsø og Frederikshavn i frivilligt regi. Rådgivning og vejledning: Anvende eksisterende kommunale rådgivningstilbud ved demenskonsulenterne og tilbud i frivillige organisationer. Økonomi Forventet effekt af model 1 Nuværende drift Optimering af samarbejde i demensfeltet med mulighed for fokus på målgruppen Side 40

9 Model 2 Tilførsel af ressourcer til fastholdelse af målrettet indsats og tilbud til målgruppen Fysiske rammer Selvstændige lokaler i lighed med nuværende RAV-projekt (er vægtet højt af brugere og pårørende i midtvejsevalueringen af RAV) samt yderligere anvendelse af eksisterende kommunale lokaler i Sundhedscentret og evt. CKUV. Frivillige organisationers lokaler/klubber og centre. Aktører/organisering Kommunalt ansat koordinator, som har fagligt kendskab til kompleksiteten i demensfeltet og som kan skabe det trygge og genkendelige rum for socialt samvær for målgruppen samt sikre samarbejdet med borgerne/deres pårørende, og at der tages udgangspunkt i deres behov og ønsker samarbejde mellem eksisterende og nye kommunale tilbud og med frivillige, foreninger, lokalområder mv. Styrket samarbejdet med frivillige og foreninger fx uddannede demensvenlige træningsinstruktører, som kan tage over efter Træningsenhedens demens-træningstilbud. Fælles fodslaw og øget koordinering vil kunne understøttes ved oprettelse af Demensforum et samarbejdsforum bestående af repræsentanter fra demensområdet bredt i Hjørring Kommune. (Hvis der bevilges midler til Fysisk træning til borgere med lettere demens vil tilbuddet kunne ses i sammenhæng med en fortsættelse af RAV). Indhold Aktiviteter Sociale samt andre aktiviteter efter borgernes behov og ønsker i egne lokaler, understøttet af koordinator, kommunalt ansatte fagpersoner og frivillige. Træningstilbud i Træningsenheden (med 2 undervisningsgange om ugen), samt etablering af tilbud som følger op på træningsindsatsen. Deltagelse i sociale, kulturelle, underholdende, trænende aktiviteter i foreninger og andre steder sammen med frivillige. Arrangementer sammen med projektkommunerne Læsø og Frederikshavn i frivilligt regi. Rådgivning Anvende eksisterende kommunale og frivillige rådgivningstilbud. Facilitere relevante temamøder og grupper efter borgernes ønsker og behov ad hoc og gerne i samarbejde med projektkommunerne. Side 41

10 Teknologibibliotek Mulighed for i mindre grad at supplere teknologibibliotek, som er opbygget i projektperioden. Økonomi Ansættelse af 0,5 koordinator svarende til kr. 0,4 trænende terapeut med speciale i demens svarende til kr. årligt. Supplering af teknologibibliotek og øvrige udgifter: kr. pr. år. Forventet effekt af model 2 Videreførelse af åbent møde-, være- og lærested for målgruppen yngre og nydiagnosticerede mennesker med demens og deres nærtstående, for hvem kommunens nuværende tilbud på demensområdet ikke er attraktive og relevante. Optimering af samarbejdet i demensfeltet. Der vil være mulighed for at prioritere elementer i model 2, men koordinatorfunktionen vurderes at være grundlæggende i modellen. Side 42

11 Kapitel 4.5 Fysisk træning til borgere med demens Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Omprioriteringer indenfor rammen Serviceudgift SÆH Sundheds- og Ældreområdet Sundhed Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 0,235 0,235 0,235 0,235 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Regeringen har tilbage i 2017 lavet en National Demenshandlingsplan Heri er initiativ 8 Flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet. Til det formål har Hjørring Kommune via Lov og Cirkulæremidlerne modtaget kr. i 2018 og kr Midlerne er anvendt/anvendes til et trænings- og aktivitetstilbud til målgruppen Borgere med demens i let grad. Træningsenheden varetager tilbuddet med fysisk træning og samarbejder med fx CKUV og demenskonsulenterne for at opnå en koordineret indsats til borgerne. Der ønskes midler til videreførelse af indsatsen. Beskrivelse Forskning viser, at en række følger af demens kan modvirkes gennem fysisk træning. Mennesker med demens, som laver fysisk træning, vedligeholder i højere grad end andre deres evne til at gennemføre almindelige dagligdagsaktiviteter. Samtidig reduceres risikoen for faldulykker. Målrettet træning kan også styrke visse dele af den kognitive funktionsevne hos mennesker med demens. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række træningspakker målrettet borgere med demens. Hjørring Kommune leverer i dag en træningsindsats, der lever op til træningspakkerne. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort, at kommunerne i løbet af det kommende år skal indrapportere, i hvilken grad de lever op til træningspakkerne. Indsatsen i Hjørring Kommune foregår på følgende måde: Hold med 6-8 deltagere. Træning 3 x 2 timer pr. uge i 16 uger. Træningen varetages af ergoterapeut, fysioterapeut og pædagog. 2 x ugentligt: o 45 min. i maskiner eller udendørs: Konditionstræning og styrketræning o 45 min. i holdsal eller udendørs: Side 43

12 Bevægelighed, koordination, balance, afspænding, vejrtrækning - boldspil, sjov, sang, dans, let løb, stafet og tagfat. Kognitiv stimulation sansetræning, udetræning, mærke/huske ting, snak om oplevelser. o 30 min. dialog med borgere, pårørende, terapeuter med snak om dagens træning, hjemmeopgaver, udslusning mv. 1 x ugentligt: o 45 min. træning i maskiner eller udendørs: Konditionstræning og styrketræning o 75 min. aktivitetstræning: Køkkentræning, ADL-træning og værksted. Desuden er der mulighed for at supplere holdtræningen med en individuel ergoterapeutisk indsats i hjemmet mhp. at sikre overførsel til den enkeltes kontekst og dagligdags aktiviteter samt fremme inddragelse af pårørende. Ud fra den evidens, der findes på området, er det forventningen, at indsatsen kan udskyde andre kommunale indsatser til de deltagende borgere. Personalemæssige konsekvenser Økonomien anvendes til videreførelse af pædagog, ergo- og fysioterapi timer svarende til 0,51 stilling/19 timer om ugen. Side 44

13 Kapitel 4.6 Øget tilgang til substitutionsbehandling og vikar for lægekonsulent Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Omprioriteringer indenfor rammen Serviceudgift SÆH Handicap Interne tilbud Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 0,700 0,700 0,700 0,700 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Øget tilgang af borgere til substitutionsbehandling samt anvendelse af lægefaglig vikar kræver en årlig forhøjelse af budgettet til substitutionsudlevering. Beskrivelse En øget tilgang af borgere til substitutionsbehandling fra ca. gennemsnitligt 80 borgere i løbende behandling til ca. gennemsnitligt 110 borgere i behandling - har siden 2018 nødvendiggjort en tilførelse af flere sundhedsfaglige personaleressourcer til substitutionsbehandlingen. Aktuelt svarende til 30 timer ugentligt eller kr. årligt. Samtidig iværksættes flere såkaldte gentagne behandlingsforløb, idet der er kommet strengere krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed til, hvor længe borgerne kan udeblive fra behandling, før behandlingen skal genopstartes. Som følge af den øgede tilgang af borgere i behandling er udgifterne til substitutionspræparater steget med kr. årligt, idet kommunen er forpligtet til at afholde udgifterne til den medicinske behandling. I forbindelse med at kommunens lægekonsulent i 2018 opsagde sin funktion, var det ikke muligt at rekruttere en ny lægekonsulent til opgaven. Kommunens lægekonsulent foretager den lægefaglige vurdering og visiterer til substitutionsbehandling. Hjørring Kommune var derfor nødt til at lave aftale med lægefagligt vikarbureau om varetagelse af opgaven, hvilket medfører en årlig merudgift på kr. årligt. Økonomien samlet: 1 ekstra medarbejder kr. pr. år Ekstra medicinudgifter kr. pr. år Lægekonsulent kr. pr. år I alt kr. pr. år. Side 45

14 Kapitel 4.7 Investering i nedbringelse af udgifter til forsorgshjem Overordnet type: DRIFT Budgettype: Omprioriteringer indenfor rammen Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: SÆH s andel af konto 6 Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 0,450 0,450 0,450 0,450 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Hjørring Kommune oplever en stigning i udgifterne til forsorgshjem. For at bringe balance i udgifterne på udsatteområdet foreslås det at øge fokus på forebyggelse og koordinering af indsatser på tværs af forvaltningerne ved at opnormere i Myndighed Handicap med en koordinator til udsatteområdet. Beskrivelse Hjørring Kommune oplever en stigning i udgifterne til forsorgshjem, og der er ikke budgetbalance på området. Ved at investere i en tættere opfølgning er det vurderingen, at ubalancen og merforbruget på sigt kan nedbringes. Forsorgshjem er midlertidige, landsdækkende botilbud efter servicelovens 110 til sårbare og udsatte borgere med akut behov for et botilbud. Det er det enkelte forsorgshjems leder (og ikke kommunen), der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning fra botilbuddet. Det er kommunerne, der har det samlede ansvar for borgernes indsats og betaler udgifterne til indsatsen. Staten refunderer 50 % af kommunernes udgifter til ophold og afledte ydelser som følge af, at kommunerne ikke træffer afgørelse om borgernes ind- og udskrivning på tilbuddene. SÆH-udvalget blev på møde den 20. marts 2019 forelagt en analyse af Hjørring Kommunes udgifter relateret til forsorgshjem. Analysen viste bl.a. at: Nettoudgifterne til forsorgshjem i Hjørring Kommune er steget fra 3,1 mio. kr. i 2015 til 6,3 mio. kr. i 2018, hvilket svarer til en stigning på 102 %. Antallet af borgere der tager ophold på forsorgshjem er steget fra 79 borgere i 2015 til 94 borgere i 2018, hvilket svarer til en stigning på 19 %. Andelen af udgifter til private leverandører er steget fra 15 % i 2015 til 35 % i Borgertallet på de private forsorgshjem er i relation til dette steget med 161 % fra 2015 til 2018, mens borgertallet på de kommunale forsorgshjem er faldet med 33 % i perioden. Udgiften pr. borger er steget fra kr. i 2015 til kr. i 2018, svarende til en stigning på 78 %. Den gennemsnitlige opholdstid pr. borger er steget fra 52 dage i 2015 til 91 dage i Side 46

15 Udgiftsstigningen på forsorgshjemsområdet kan forklares ved, at der generelt ses en stigende efterspørgsel efter forsorgshjem fra udsatte borgere. Derudover opholder borgerne sig generelt i længere tid på forsorgshjem. Øget fokus på udsatteområdet Ved at øge fokus på området forventes det, at udgifterne forbundet med forsorgshjem kan reduceres. Heri medregnes et fald i leveringen af unødige indsatser, dvs. indsatser der tildeles borgere, men ikke giver tilstrækkelige positive resultater for borgeren. Effekten forventes realiseret både i form af forebyggelse, hvor færre borgere tager ophold på forsorgshjem, og i form af afkortning af ophold. Der har været nedsat en arbejdsgruppe på tværs af SÆH, Jobcentret og Ydelseskontoret, der har set på den nuværende praksis i forhold til borgere på forsorgshjem, på tværs af forvaltninger, samt undersøgt, hvordan dette arbejde kan styrkes yderligere. Dette med henblik på at skabe bedre rehabiliterende og sammenhængende borgerforløb til fordel for den enkelte borger og samtidig nedbringe udgifterne på området. Arbejdsgruppen er kommet med følgende anbefalinger: Der er behov for en overordnet kommunal strategi for forsorgshjemsområdet, der sikrer en gennemgående systematik i samarbejdet og koordineringen på området på tværs af forvaltningerne. Grundet målgruppens kompleksitet er der behov for mere fleksibilitet i de eksisterende tilbud, så de bedre kan tilpasses den enkelte borger. Bedre samarbejde med eksterne aktører, eksempelvis i forhold til borgere med psykiske og/eller sociale problemer kombineret med et misbrug. Fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne i de forskellige forvaltninger. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det at opnormere i Myndighed Handicap med en koordinator med fokus på udsatteområdet. Koordinatoren skal kunne reagere hurtigt, når en borger tager ophold på forsorgshjem eller er i risiko for at tage ophold på forsorgshjem, og, i samarbejde med Jobcentret, koordinere de indsatser, der tilbydes borgeren før og efter et ophold på forsorgshjem. Formålet med koordinatoren er at styrke den tværgående koordinering af arbejdet med forsorgshjemsområdet, så flere borgere enten undgår ophold på forsorgshjem eller har kortere ophold. Med koordinatorens mulighed for at fokusere på målgruppen og tætte kontakt til Jobcenteret, vil det blive muligt at tilbyde borgerne mere fleksible tilbud, der tager højde for målgruppens kompleksitet og udfordringer. Hermed vil der kunne opnås mere sammenhængende, målrettede og rehabiliterende borgerforløb for udsatte borgere, der har taget ophold på forsorgshjem eller er i risiko for at tage ophold på forsorgshjem. En mere målrettet og koordineret indsats på tværs af forvaltningerne vil hindre sideløbende ukoordinerede forløb i flere forvaltninger og dermed mindske udgifterne til området. Koordinatorstillingen kan oprettes ved at investere 0,45 mio. kr. i Myndighed Handicap. Personalemæssige konsekvenser Koordinatorstillingen vil tilføre én normering til Myndighed Handicap. Koordinatorstillingen kan evt. deles mellem to medarbejdere for ikke at gøre funktionen for sårbar. Side 47

16 Kapitel 4.8 Konsekvenser af NT kørselsudbud Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Omprioriteringer indenfor rammen Serviceudgift SÆH Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 0,000 0,000 0,000 0,000 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) De økonomiske konsekvenser af det 29. kørselsudbud blev behandlet på møde i Direktionen 14. maj Her blev det besluttet, at sagen forelægges Økonomiudvalget 27. maj 2019 med indstilling om, at der ved budgetlægningen for 2020 og frem søges indarbejdet en pulje på 3,5 mio. kr. der i første omgang placeres under Økonomiudvalget. Side 48

17 Kapitel 4.9 Økonomiaftale og DUT-reguleringer Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Omprioriteringer indenfor rammen Serviceudgift SÆH Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring -2,454-2,480-2,463-2,463 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) På SÆH-området er en række DUT-midler opsamlet i pulje med henblik på senere udmøntning. Beskrivelse Ifølge det udvidede totalbalanceprincip (DUT), bliver kommunerne kompenseret for de merudgifter, staten pålægger kommunerne gennem ny lovgivning. Omvendt reduceres kommunernes indtægter, hvis staten gennem regelændringer gennemfører reduktioner i kommunernes udgifter. Reguleringen af kommunernes tilskud sker i forbindelse med det årlige Lov- og cirkulæreprogram. Midlerne er ikke udmøntet til driften, da initiativerne langt hen ad vejen varetages i den eksisterende drift. Midlerne kan derfor anvendes til andre formål. Ved indgangen til Budget 2020 er nedenstående DUT-midler endnu ikke udmøntet. Tabel 1: DUT- midler: I alt -2,454-2,480-2,463-2,463 Opnormering og sikkerhedsforanstaltninger i den regionale psykiatri -0,426-0,424-0,424-0,424 Varslingsperiode ved frakendelse/nedsættelse af hjælp i.h.t. serviceloven -0,112-0,112-0,111-0,111 Indsats til aflastning af pårørende -0,681-0,676-0,672-0,672 Teknisk korrektion af kommunale udgiftsloft som følge af ny overenskomst mellem RLTN og PLO 0,132 0,132 0,131 0,131 Midler til arbejde med at skabe en Værdig død -0,681-0,676-0,672-0,672 Side 49

18 Frit valg til genoptræning efter 7 dage fra udskrivning -0,301-0,296-0,290-0,290 Negativ regulering vedrørende national rammeaftale med private leverandører på genoptræningsområdet. 0,057 0,056 0,056 0,056 Oprettelse af Hospicepladser i forbindelse med Kræftplan III -0,208-0,207-0,205-0,205 Tilbageførsel af opsparede VEU-midler -0,234-0,232-0,231-0,231 Jr. Kræftplan IV afsættes midler til senfølger -0,000-0,162-0,161-0,161 Regulering vedrørende omsorgstandplejen 0,000 0,117 0,116 0,116 (minus = budgettilførsel) Økonomiaftale og DUT-reguleringer vedr. Budget 2020: Resultatet af årets økonomiaftale mellem KL og Regeringen kendes endnu ikke. Traditionelt forhandles Økonomiaftalen på plads i juni måned, men pga. Folketingsvalg er det uklart, hvornår Økonomiaftalen i år vil foreligge. Side 50

19 Kapitel 4.10 Teknisk budgettilpasning - afvikling af Behandlingscenter Nordenfjord Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Omprioriteringer indenfor rammen Serviceudgift SÆH Handicap Interne tilbud Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring -0,500-0,500-0,500-0,500 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Der er 0,5 mio. kr. i årligt restbudget efter afviklingen af Behandlingscenter Nordenfjord og efterfølgende etablering af ambulant tilbud i Misbrugscenter Hjørring. Beskrivelse SÆH-udvalget besluttede d. 19. december 2017 at indlede en proces med henblik på afvikling af Behandlingscenter Nordenfjord. Misbrugscenter Hjørring, der blev etableret pr. 1. januar 2018, har overtaget den ambulante misbrugsbehandling for Hjørring Kommunes borgere. I forbindelse med omlægningen af Behandlingscenter Nordenfjord til etableringen af ambulant behandlingstilbud Misbrugscenter Hjørring, er der sket en teknisk tilretning, som medfører et restbudget på 0,5 mio. kr. årligt, der henstår udisponeret. Side 51

20 Kapitel 4.11 Merrationale vedr. Tøjvask Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Omprioriteringer indenfor rammen Serviceudgift SÆH Sundheds- og Ældreområdet Ældre Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring -0,400-0,400-0,400-0,400 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Reduktion af serviceniveau på tøjvask som godkendt i forbindelse med budget har vist sig at generere en større reduktion end forventet. En opgørelse fra februar 2019 viser, at besparelsen udgør yderligere 0,400 mio. kr. pr. år. Beskrivelse I forbindelse med budget godkendte Hjørring Byråd en reduktion i serviceniveau på tøjvask bevilget efter SEL 83, hvor formålet er at yde hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet til borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Reduktionen i serviceniveau gik fra, at hjemmeplejen vaskede borgeres tøj i borgers hjem efter behov til, at tøjet i 14 dages intervaller afhentes i borgers hjem, køres på vaskeri og leveres hos borger. Hjørring Kommune har en aftale med 2 private vaskerier. Ved det tidligere serviceniveau var der knap 600 borgere, der modtog hjælp til tøjvask. I budgetforslaget for budget var forventningen, at en reduktion i serviceniveau ville betyde en halvering i antallet af borgere, der ønskede at modtage hjælp til tøjvask. Ved en halvering i antal ville besparelsen være 0,80 mio. kr. årligt. En opgørelse fra februar 2019 viser, at ca. 100 borgere fortsat modtager hjælp til tøjvask. Der er således en yderligere årlig besparelse på 0,40 mio. kr. årligt. Det er fortsat muligt at få vasket tøj i hjemmet. Der er ca. 30 borgere med svær inkontinens, der fortsat er bevilget tøjvask af hjemmeplejen efter behov. Side 52

21 Kapitel 4.12 Lukning af hjælpemiddelrådgivning på bibliotekerne Overordnet type: DRIFT Budgettype: Omprioriteringer indenfor rammen Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Sundheds- og Ældreområdet Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: SÆH s andel af Konto 6 Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring -0,060-0,060-0,060-0,060 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Lukning af hjælpemiddelrådgivningen på bibliotekerne på baggrund af erfaringerne med at ordningen ikke efterspørges af borgerne. Beskrivelse Det blev ved vedtagelsen af budget 2019 besluttet, at Myndighed Hjælpemidler skal være tilstede på de 4 biblioteker i henholdsvis Vrå, Sindal, Hirtshals og Hjørring med en udstilling af småhjælpemidler 1 gang á 2 timer pr. måned hvert sted. Hensigten var at præsentere og give råd og vejledning vedr. småhjælpemidler, som borgere overvejende selv skal købe. Erfaringen med ordningen gennem de første 5 måneder af 2019 har været, at kun ganske få borgere har opsøgt os med henblik på råd og vejledning. Der har de fleste gange været 0-2 borgere og enkelte gange 3-5 borgere, som har søgt råd og vejledning. Det vurderes, at ressourceforbruget ikke står mål med den beskedne værdi, det skaber for borgerne, og det foreslås på den baggrund, at ordningen indstilles. Personalemæssige konsekvenser Lukningen af ordningen vil indebære en personalereduktion svarende til 0,15 normering. Side 53

22 Kapitel 4.13 Kapacitetstilpasning frem mod ibrugtagning af nyt ældrecenter i Sindal samt drift af nyt ældrecenter Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Udvidelsesønsker (ufinansierede) Serviceudgift SÆH Sundheds- og Ældreområdet Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 2,200 4,400 6,600 8,800 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Frem mod ibrugtagning af det nye ældrecenter i Sindal forventes der at opstå et øget behov for plejeboliger, der ikke kan afhjælpes med den eksisterende plejeboligkapacitet. Endvidere skal driftsudgifterne for det nye ældrecenter budgetlægges. Beskrivelse Kapacitetstilpasning frem mod ibrugtagning af nyt ældrecenter i Sindal KLs Konsulentafdeling (KLK) afleverede i sommeren 2017 en rapport, hvori de skønner, at Hjørring Kommune frem mod 2030 vil have et stigende behov for plejeboliger. For at imødekomme denne udvikling planlægges det nye ældrecenter i Sindal, der bygges som erstatning for Vendelbocentret, at skulle rumme plejeboliger. Dette vil øge den samlede plejeboligkapacitet med pladser. Det nye ældrecenter forventes tidligst klar til ibrugtagning primo Frem mod ibrugtagningen forventes behovet for plejeboliger løbende at overstige antallet af plejeboliger til ca. 20 pladser i 2023 (baseret på KLKs laveste forventede kapacitet i 2030 på 590 plejeboliger), jævnfør figur 1 herunder. Side 54

23 Figur 1 Frem mod ibrugtagning af det nye ældrecenter skal der findes finansiering til at understøtte det skønnede behov for plejeboliger. Plejeboligområdet budgetlægges fra 2020 som en variabel udgift Driftsbudgettet for plejeboligområdet har traditionelt været rammestyret og således budgetreguleret i takt med konkrete kapacitetstilpasninger. Det foreslås, at driftsbudgettet frem mod 2030, og dermed i takt med ibrugtagningen af det nye ældrecenter, reguleres i henhold til den forventede behovsudvikling. Det vil sige, at der budgetlægges med udgangspunkt i den gennemsnitlige driftsudgift pr. plejebolig med udgangspunkt i det skønnede behov for plejeboliger. Omlægningen betyder, at budgettet til at understøtte det skønnede behov for plejeboliger gradvist udvides frem mod ibrugtagning af det nye ældrecenter i Det øgede driftsbudget giver mulighed for fleksibel udnyttelse af plejeboligkapaciteten, så den skønnede stigning i plejeboligbehovet kan håndteres indenfor den eksisterende bygningsmæssige ramme. Eksempelvis kan nedlagte pladser på henholdsvis Fynsgadecentret og Vendelbocentret genåbnes. Med en løbende budgettilpasning bliver det muligt, efter behov, at genåbne/lukke/omdanne plejeboliger indenfor budgetrammen, så plejeboligudbuddet løbende kan tilpasses plejeboligbehovet. Dermed undgås en kraftig budgetstigning, når det nye ældrecenter tages i brug. Den gennemsnitlige driftsudgift pr. plejebolig udgør aktuelt 0,42 mio. kr. årligt. På baggrund af den skønnede stigning i behovet for plejeboliger frem mod 2023, bliver budgetbehovet frem mod 2023 således: Forventet stigning i pladsbehov 5,19 10,38 15,57 20,76 Øget budgetbehov (mio. kr.) 2,20 4,40 6,60 8,80 KLKs rapport bygger på en forudsætning om, at antallet af borgere fra Hjørring Kommune, der søger en plejebolig i en anden kommune, holdes uændret. Udviklingen har dog vist en stigning i andelen af borgere der fraflytter Hjørring Kommune og bosætter sig på et ældrecenter i en anden kommune. Med den beskrevne budgetmodel skabes en fleksibel ramme, der styrker muligheden for at imødegå denne udvikling ved at sikre den nødvendige plejeboligkapacitet i Hjørring Kommune. Side 55

24 Ifølge KLKs fremskrivning af plejeboligkapaciteten vil det nye ældrecenter ikke kunne opfylde plejeboligbehovet helt frem til Den underkapacitet der forventes efter ibrugtagning af det nye ældrecenter indgår ikke i nærværende budgetbehandling. Drift af nyt ældrecenter Forvaltningen har foretaget beregninger i forhold til de forventede årlige driftsudgifter for et optimalt indrettet ældrecenter med 96 beboere, hvor der også er taget højde for optimal udnyttelse af administration og ledelse. De årlige driftsudgifter ved et ældrecenter med 96 pladser er som følger: Mio. kr. Driftsudgifter pr. plejebolig på nyt ældrecenter 0,37 Samlede driftsudgift for nyt ældrecenter 35,14 Grundet det nye ældrecenters størrelse skabes der mulighed for at drage nytte af stordriftsfordele, hvilket vil få den gennemsnitlige driftsudgift pr. plejebolig til at falde. Stordriftsfordele omfatter en bedre udnyttelse af fagspecialiseret personale, nattevagter samt af administrations- og ledelsesressourcer. Beregningerne bygger på, at halvdelen af plejeboligerne (48 stk.) anlægges som skærmede/ midlertidige plejeboliger. Ændres der på antallet af skærmede/midlertidige plejeboliger, medfører det en ændring i de driftsøkonomiske omkostninger. Da det nye ældrecenter bygges som erstatning for Vendelbocentret, vil driftsbudgettet for Vendelbocentret (24,93 mio. kr.) overgå til drift af det nye ældrecenter. Samtidig vil den aktuelle tomgangsudgift på 0,33 mio. kr., vedrørende syv lukkede pladser, blive nulstillet. Hvis ældrecentres volumen kommer til at udgøre 80 plejeboliger, vil stordriftsfordelene blive mindre og de årlige omkostninger vil stige. Økonomisk opsummering af driftsbudget fra (mio. kr.) Gradvis budgetudvidelse 8,80 Frigjort budget fra Vendelbocentret (64 pladser) 24,93 Frigjort tomgangsbudget fra Vendelbocentret (7 pladser) 0,33 I alt 34,06 Drift af nyt ældrecenter (96 pladser) 35,14 Som det fremgår af tabellen er der en forskel på ca.1,0 mio. kr. på, hvad det koster at drive et ældrecenter med 96 pladser og det budget, som lukningen af Vendelbocentret og den gradvise budgettilpasning giver anledning til. Den 1,0 mio. kr. kan findes ved f.eks. at udskyde ibrugtagning af en mindre del af ældrecentret, da der fra ibrugtagningen i 2023 og en årrække frem vil være overkapacitet på plejeboligområdet, jævnfør udviklingen i KLKs estimerede plejeboligbehov, hvis ældrecentret kommer til at indeholde 96 plejeboliger. Midlertidig drift af to ældrecentre Når det nye ældrecenter er klar til ibrugtagning, vil beboerne på Vendelbocentret skulle flyttes til det nye ældrecenter. Flytteudgifterne forventes at kunne afholdes indenfor anlægsrammen til det nye ældrecenter. Flytning af beboerne forventes at tage to til tre måneder. I denne overgangsperiode vil der skulle finansieres drift af både det nye ældrecenter og Vendelbocentret. Dette er dog med forbehold for, at det nye ældrecenter ikke placeres på samme grund som Vendelbocentret. Side 56

25 Kapitel 4.14 Omdannelse af somatiske pladser og evt. en midlertidig plads til skærmede pladser Overordnet type: Budgettype: Udgiftstype: Udvalg: Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: DRIFT Udvidelsesønsker (ufinansierede) Serviceudgift SÆH Sundheds- og Ældreområdet Ældre Virkning i periode (i mio. kr.) Budget ændring 0,563 0,750 0,750 0,750 Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Virkning i periode (mio.kr.) Budget ændring scenarie a: Omdannelse på 0,828 0,375 0,500 0,500 Vesterlund Budget ændring scenarie a: Omdannelse på 0,563 0,750 0,750 0,750 Lundgården Budget ændring scenarie b: Omdannelse på 0,778 0,325 0,450 0,450 Vesterlund samt midlertidig plads Budget ændring scenarie b: Omdannelse på Lundgården samt midlertidig plads 0,513 0,700 0,700 0,700 For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter skærmede plejeboliger er der behov for at omdanne somatiske pladser og evt. en midlertidig plads til skærmede pladser. Beskrivelse Antallet af borgere på venteliste til en skærmet plejebolig er stigende. Baggrunden herfor er dels, at Hjørring Kommune oplever en stigning i antallet af svært demente borgere, der ikke kan rummes i de almindelige somatiske plejeboliger. Dels opstår der ofte situationer, hvor en borger i en midlertidig plejebolig ikke kan flytte hjem i egen bolig på grund af et stærkt forværret funktionsniveau. Skærmede plejeboliger tildeles borgere: Der har svær mental svækkelse og/eller hjerneskade. Der har problemer med at indgå i sociale relationer. Der handler uhensigtsmæssigt i forhold til omgivelsernes normer og påvirkninger, f.eks. Side 57

26 udadreagerende eller dørsøgende. Der har behov for overskuelige rammer. For at imødekomme det øgede behov for skærmede pladser har forvaltningen primo 2019 omdannet seks midlertidige pladser på Vendelbocentret til permanent skærmede pladser, med henblik på at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. SÆH-udvalget blev orienteret herom på møde den 23. januar Der er dog behov for flere skærmede plejeboliger. Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der har arbejdet med muligheden for at etablere yderligere skærmede pladser ved at omdanne henholdsvis somatiske og evt. midlertidige pladser. Arbejdsgruppen anbefaler, at omdannelse af pladser (midlertidige eller somatiske) gøres ud fra følgende betragtninger: Den fysiske indretning på ældrecentret skal kunne understøtte borgere med demens. Det betyder at: o De skærmede pladser ikke bør indgå i afsnit med andre pladstyper, f.eks. somatiske eller midlertidige pladser. o Afsnittet ikke må være for stort, da det ellers bliver både uoverskueligt for beboerne og mindsker muligheden for fleksibel udnyttelse af personaleressourcer. o Afsnittet skal være indrettet, så beboerne nemt kan komme ud i fællesrummet, hvor de kan møde de øvrige beboere og medarbejdere. Medarbejderne skal have en særlig faglighed i forhold til at arbejde med mennesker med demens. Det pågældende ældrecenter skal have ledelsesmæssig opbakning til omlægningen, dvs. have en leder, der brænder for at arbejde med borgere med demens, så vedkommende kan vejlede og spare med medarbejderne. Der skal være mulighed for demenssikring af udearealer. Der skal være mulighed for, at beboerne med demens kan få dækket deres daglige behov for beskæftigelse og socialt samvær. F.eks. ved at lave tiltag inspireret af Lundgården Demensby med butik, wellness mv., samt have et samarbejde med et SADtilbud (særligt aktivitetstilbud for demente). Arbejdsgruppen har på baggrund af anbefalingerne opstillet to mulige scenarier for at imødekomme behovet for flere skærmede plejeboliger: Scenarie a: Omlægning af somatiske pladser til skærmede pladser Henholdsvis Vesterlund og Lundgården har mulighed for at omdanne en somatisk afdeling til en skærmet afdeling ud fra ovenstående anbefalinger. Omdannelsen vil skulle ske via naturlig fraflytning. 1. Omlægning af somatiske pladser på Vesterlund På Vesterlund kan der skabes 12 skærmede pladser ved at omdanne én af de tre somatiske afdeling. Vesterlund har 56 boliger, fordelt på fem afdelinger. Heraf består to afdelinger af skærmede pladser (18 boliger i alt). Faciliteterne på Vesterlund giver mulighed for, over tid, at etablere et bolig-, aktivitets-, pleje- og omsorgskoncept for mennesker med demens i stil med Demensbyen. Udover at leve op til de nævnte anbefalinger, har Vesterlund demenssikre gårdhaver samt veletablerede højbede, der bruges til dyrkning af diverse frugt og grønt om sommeren. Der er ligeledes en fungerende kiosk i forhallen, der betjenes af frivillige, og der er gjort klar til etablering af en frisørsalon i et af forhallens tilstødende lokaler. På sigt vil der endvidere være mulighed for at inddrage syge- og Side 58

27 hjemmeplejens tidligere lokaler til etablering af øvrige faciliteter tilsvarende Lundgårdens. På Vesterlund er der i dag fokus på at arbejde ud fra Tom Kitwoods personcentrerede omsorgsteori i samarbejdet og relationen med beboere med demens, hvilket også er en del af udgangspunktet for Demensbyen. Der er desuden tilknyttet et SAD-tilbud til Vesterlund, og samarbejdet mellem ældrecentret og SAD-tilbuddet kan styrkes yderligere ved at øge fokus på at skabe et sammenhængende tilbud til borgere med demens, som det også er hensigten med Demensbyen. Vesterlund oplever desuden en stigning i andelen af beboere på somatiske pladser, der har et større eller mindre behov for skærmning. Ved at anlægge flere skærmede plejeboliger på Vesterlund vil der være et ældrecenter med et særligt fokus på borgere med demens i både Vrå (Lundgården) og Hjørring (Vesterlund). 2. Omlægning af somatiske pladser på Lundgården På Lundgården kan der skabes 18 skærmede boliger ved at omdanne den somatiske afdeling Bøgelund. Lundgården har desuden 28 skærmede pladser og to korttidspladser. Som et resultat af Pilotprojekt Demensbyen er Bøgelund den eneste afdeling med somatiske boliger. Med omlægningen vil Lundgården blive et fuldt specialiseret ældrecenter, hvor alle medarbejderne vil have en særlig faglighed indenfor demensområdet. Dette vil de øvrige ældrecentre kunne drage nytte af i forhold til vejledning og sparing omkring håndtering af borgere med demens. Forvaltningen oplever en stigning i andelen af borgere, der søger en plejebolig på Lundgården både hvad angår skærmede og somatiske plejeboliger. Det har medført, at en stigende andel af de somatiske pladser søges af og tilbydes borgere med en større eller mindre grad af demens. Forvaltningen observerer således allerede en tendens til, at de somatiske beboere afløses af beboere med et større eller mindre behov for skærmning. Grundet Lundgårdens store andel af demensramte beboere oplever mange af de somatiske beboere at blive påvirket negativt af demensramte beboeres adfærd, hvilket har indflydelse på trivslen blandt de somatiske beboere. Ved at omlægge de somatiske pladser til skærmede plaser forventes disse problematikker at kunne mindskes. Omdannelsen af Bøgelund til en skærmet afdeling vil betyde, at borgere med behov for en somatisk plejebolig ikke vil kunne tilbydes en plads på Lundgården. Udgifter ved scenarie a Omdannelse af 12 somatiske pladser på Vesterlund til skærmede pladser vil medføre en årlig udgift på 0,50 mio. kr. Omdannelse af 18 somatiske pladser på Lundgården til skærmede pladser vil medføre en årlig udgift på 0,75 mio. kr. Omlægningen vil dog medføre mulighed for mere fleksible medarbejderløsninger i forhold til f.eks. vagtplanlægning og beboerkonferencer, da alle pladserne er skærmede. Erfaringsmæssigt forventes der en naturlig fraflytning på ca. 25 % af beboerne årligt. Det vurderes dog, at en stigende andel af beboerne på både Vesterlunds og Lundgårdens somatiske pladser allerede er i målgruppen for en skærmet plads. Det forventes således umiddelbart at være muligt at revisitere omkring halvdelen af de pågældende somatiske beboere på både Vesterlund og Lundgården til en skærmet plads. Sammen med den erfaringsmæssige forventning om en naturlig fraflytning på ca. 25 % af beboerne årligt, kan både afdelingen på Side 59