Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Transkript

1 Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Maj 219

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring 1 Træning, aktivitet, hjælpemidler og madservice 15 Plejeboliger 19 Elever og uddannelse 23 2

3 Forord Formålet med nøgletalskataloget er at give et overblik over udvalgte nøgletal for Sundhed og Ældre. Statistikken fremlægges en gang årligt for Social- og Sundhedsudvalget. Tabellerne og figurerne bygger på tal fra Danmarks Statistik, esundhed samt øvrige kommunale systemer. Kataloget er bygget op på den måde, at der først præsenteres nogle generelle nøgletal og herefter nøgletal inden for de enkelte områder i Sundhed og Ældre. Sundhed og Ældre i Herning Kommune omfatter serviceområde 18 Sundhed og Ældre og serviceområde 19 Sundhedsfremme og forebyggelse, som har indflydelse på serviceområde 18. 3

4 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning Figur 1: Årlige nettoudgifter pr. indbygger over 65 år, serviceområde 18, Sundhed og Ældre, Herning Kommune, Kilde: ØSindsigt, april 219, Serviceområde 18, (løbende priser). Figuren viser udviklingen i nettoudgifter pr. indbygger over 65 år på Serviceområdet 18, Sundhed og Ældre. 4

5 Figur 2: Befolkningsudvikling og prognose for borgere over 65 år generelt og specifikt for borgere over 8 år i Herning Kommune, Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose Figuren viser et forventet stigende antal ældre borgere i Herning Kommune frem til

6 Hjemmehjælp og sygepleje Hjemmehjælp er den offentlige ydelse, der udføres i borgerens eget hjem, når vedkommende ikke selv er i stand til at tage vare på opfyldelse af egne behov. Det drejer sig både om ydelser af praktisk karakter, herunder indkøb, rengøring mv. og om ydelser som personlig pleje. Sygepleje er et tilbud til alle borgere, der har behov for sygepleje. Figur 3: Udvikling i hjemmehjælp og sygepleje, januar 213 marts 219 Kilde: KMD Care, september 218 og CURA, april 219. Noter: Indeks 1 = uge Hjemmehjælp er opgjort som visiterede timer og borgere pr. uge, mens Sygepleje er opgjort som disponerede timer og borgere pr. uge. Der er ændret datakilde fra uge 38 til 39 i 218, da Sundhed og Ældre har fået nyt omsorgssystem. Der foreligger foreløbige data for hjemmehjælp fra uge Figuren viser udviklingen i hjemmehjælp sammenholdt med udviklingen i sygeplejen. 6

7 Figur 4: Udvikling i andelen af borgere over 65 år og over 8 år, der modtager hjemmehjælp sammenlignet med andre kommuner, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken AED6 og FOLK1. Note: Danmarks Statistik mangler valide data for Randers i 214. Tal for 218 offentliggøres først efter færdiggørelse af nøgletalskataloget. Figuren viser udvikling fra 212 til 217 i andelen af henholdsvis 65+ årige og 8+ årige, der er visiteret til hjemmehjælp i Herning Kommune og sammenholdt med udvalgte kommuner. 7

8 Figur 5: Udvikling i fordelingen af hjemmehjælpen, der bliver udført af henholdsvis private leverandører og den kommunale leverandør, januar 213 marts 219 Kilde: KMD Care, september 218 og CURA, april 219. Note: Der er ændret datakilde fra uge 38 til 39 i 218, da Sundhed og Ældre har fået nyt omsorgssystem. Der foreligger foreløbige data for hjemmehjælp fra uge Figuren viser udviklingen i fordelingen mellem private leverandører og den kommunale leverandør på hjemmehjælpsområdet. Figuren viser også, at den kommunale leverandør varetager borgere med den højeste gennemsnitlige timebevilling. 8

9 Figur 6: Udvikling i visiterede/disponerede timer pr. borger pr. uge fordelt på hjemmehjælp og sygepleje, januar 213 marts 219 Kilde: KMD Care, september 218 og CURA, april 219. Note: Hjemmehjælp er opgjort som visiterede timer og borgere pr. uge, mens Sygepleje er opgjort som disponerede timer og borgere pr. uge. Der er er ændret datakilde fra uge 38 til 39 i 218, da Sundhed og Ældre har fået nyt omsorgssystem. Der foreligger foreløbige data for hjemmehjælp fra uge Figuren viser visiterede/disponerede timer pr. borger pr. uge til hjemmehjælp og sygepleje i perioden januar 213 marts

10 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring Nedenstående tabeller viser udvalgte nøgletal for de af Herning Kommunes borgere, der har været behandlet i sygehusregi eller har modtaget ydelser under sygesikringen. Figur 7: Udvikling i den kommunale medfinansiering af ydelser inden for somatik, psykiatri og sygesikring, Kilde: esundhed, april 219. Note: Index 1 = år 215, landsplan. Ved somatik forstås sygdomme i kroppen - i modsætning til psykiatri, som dækker over sygdomme i sindet. Figuren viser udviklingen i den kommunale medfinansiering på landsplan og i Herning Kommune fordelt på områderne somatik, psykiatri og sygesikring. Figuren viser, at Herning Kommune ligger under landsgennemsnittet. 1

11 Figur 8: Udvikling i somatiske sygehusudskrivninger for borgere i Herning Kommune, Kilde: esundhed, april 219. Figuren viser udviklingen i de somatiske sygehusudskrivninger indlæggelser. Der er kommet en ny opgørelse af sygehusaktivitet fra 218. Inden 218 er en udskrivning samme dag lig en ambulant behandling. Figur 9: Udvikling i de gennemsnitlige liggetider (dage) for borgere i Herning Kommune, Kilde: esundhed, april 219. Figuren viser udviklingen i liggetider borgere på sygehus. 11

12 Tabel 1: Udvikling i antal indlæggelser og den kommunale medfinansiering for borgere 65+ år med forebyggelig diagnose i Herning Kommune, Diagnose Dehydrering Forstoppelse Nedre luftvejssygdomme Blærebetændelse Tarminfektion Brud Blodmangel Social og plejemæssige forhold Tryksår I alt Forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere over 65 år Kommunal medfinansiering til forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere over 65 år (1) kr kr kr kr. Kilde: esundhed, april 219. Note: Der er ændret takstmodel fra 218. Denne anvendes ved beregningen fra 215 til 218. Tabellen viser antallet af indlæggelser for borgere over 65+ år med forebyggelig diagnose. 12

13 Tabel 2: Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser for borgere over 65 år, som har haft kontakt til Sundhed og Ældre i Herning Kommune før eller efter indlæggelse i 217 (216 angivet i parentes) Diagnose Antal forebyggelige indlæggelser Dehydrering 44 (4) Forstoppelse 19 (19) Nedre luftvejssygdomme 279 (246) Blærebetændelse 36 (33) Tarminfektion 9 (9) Brud 19 (19) Kommunal medfinansiering (kr.) (35.456) ( ) ( ) ( ) (45.78) ( ) Antal forebyggelige genindlæggelser 2 (4) () 3 (33) 1 (3) () () Kommunal medfinansiering (kr.) (28.941) () (351.98) 7.34 (21.54) () () Blodmangel 16 (15) Social og plejemæssig forhold 7 (7) Tryksår 1 (1) I alt 61 (56) (16.243) 2.23 (43.136) (13.819) ( ) (1) () () 33 (41) (5.48) () () (47.23) Kilde: esundhed, maj 218. Bemærk: Der er ikke nye tal for 218 grundet overgang til nyt omsorgssystem i Herning Kommune. Tabellen viser antallet af indlæggelser og genindlæggelser med forebyggelige diagnoser for borgere, som har haft kontakt med Sundhed og Ældre i Herning Kommune i 216 og 217. Det er ikke muligt at sige, om borgerne har haft kontakt til Herning Kommune før og/eller efter indlæggelse. Sundhed og Ældre har i 217 haft kontakt til i alt borgere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og/eller i plejeboligerne. Blandt disse borgere har der i alt været 61 indlæggelser med forebyggelige diagnoser. Af det samlede antal indlæggelser med forebyggelig diagnose for borgere over 65 år var 74% kendte af Herning Kommune før eller efter indlæggelse i 217. I 216 var 71 % kendte af Herning Kommune. Der sker en stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser fra 215 generelt blandt de 65+ årige og ligeledes blandt de kendte 13

14 Figur 1: Sammenligning af forbrug i 218 under sygesikringen i Herning Kommune og på landsplan (indeks) Kilde: esundhed, april 219 (Note: Indeks 1 = Aktivitetsudgifterne i 215 på landsplan). Figuren viser forbrug på under sygesikringen. Herning Kommune ligger over landsplanniveau i forhold til almen læge, fysioterapi og fodterapi. Figur 11: Udvikling i antal indlæggelsesdage for færdigbehandlede patienter og borgere på hospice, Herning Kommune, Kilde: esundhed, april 219. Figuren viser udviklingen i indlæggelsesdage for færdigbehandlede patienter og borgere indlagt på hospice. 14

15 Træning, aktivitet, hjælpemidler og madservice Genoptræning er delt op i en specialiseret genoptræning og en almen genoptræning. Specialiseret genoptræning er genoptræning, hvor hospitalslægen vurderer, at der er behov for et tæt samarbejde med en speciallæge, eller at der er behov for udstyr, som kun findes på hospitalet. Den almene genoptræning er mindre kompleks, og den udføres uden for hospitalerne. Vedligeholdelsestræning ydes efter Servicelovens 86 til borgere i forhold til at fastholde funktionsevnen og forhindre tab af funktionsevne. Figur 12: Udvikling i antallet af almene og specialiserede genoptræningsplaner samt antallet af borgere i forhold til vedligeholdelsestræning, Kilde: Genoptræningsenheden, esundhed, marts 219 og KMD Care, september 218. Note: Sundhed og Ældre har fået nyt omsorgssystem fra uge Der foreligger først data for 86 træning fra uge efter færdiggørelse af nøgletalskataloget. Figuren viser, at antallet af almene genoptræningsplaner har en stigende tendens. Herning Kommune overtog hjerterehabiliteringsopgaven for Herning Kommunes borgere pr. 1. januar 217. Opgaven blev tidligere varetaget i sygehus-regi under den specialiserede genoptræning. Opgaveoverdragelsen omfatter ca. 2 borgere på årsplan. Endvidere ses antallet af borgere, der har modtaget vedligeholdelsestræning efter servicelovens

16 Figur 13: Udvikling i udgifter og antal borgere med vederlagsfri fysioterapi i Herning Kommune, Kilde: esundhed, april 219. Figuren viser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi og i antal borgere i perioden Figur 14: Udvikling i medlemmer på aktivitetscentre/-huse i Herning Kommune, 211/12 til 217/18 Kilde: Conventus, juli 218. Figuren viser, at medlemstallet på aktivitetscentre og i aktivitetshusene er stigende i perioden 211/12-217/18. I 215/16 ligger medlemstallet lavere, hvilket primært kan henføres til Ågården i Vildbjerg, som blev ombygget. 16

17 Figur 15: Udvikling i antal nye borgere, der bevilges genbrugshjælpemidler, og antal udlån af genbrugshjælpemidler efter 112, Kilde: VITAE. Figuren viser udviklingen i antal nye borgere (unikke cpr.nr.), der bevilges genbrugshjælpemidler og antal udlån til disse borgere af genbrugshjælpemidler efter Servicelovens

18 Figur 16: Udvikling i antal borgere med privat og kommunal madserviceleverandør, januar februar 219 Kilde: PCD, april 219. Figuren viser en stigende andel borgere med privat madserviceleverandør. De private madleverandørers andel udgør omkring 6 %. Antallet af borgere, der får madservice, er på månedlig basis omkring 6. 18

19 Plejeboliger Herning Kommune har forskellige typer af plejeboliger, som tildeles borgeren efter en vurdering af borgeren. Tabel 3: Udviklingen i antal budgetlagte plejeboliger Dato Almindelig Aflastning Skærmet HC Total Før ) Før Fra ) Fra ) Fra medio 217 4) Fra medio 218 5) Fra medio 219 6) Kilde: Sundhed og Ældre, april 219. Noter: 1) Lukning af Nørregades Plejehjem, åbning af Lind Pleje- og Aktivitetscenter samt udfasning af 1 boliger på Toftebo Plejecenter. 2) Åbning af Fuglsangsø Centret (62 boliger). 3) I perioden til er sket en gradvis lukning af boliger, som konsekvens budgettilpasninger og samtidig genåbning af boliger, som følge af budgettilførsel til værdig ældrepleje. - Midlertidig lukning af 4 almindelige plejeboliger på Rosenlund og omlægning af 15 almindelige plejeboliger på Kastaniegården til ældreboliger. - Midlertidig lukning af 4 aflastningspladser på Fuglsangsø Centret pr Genåbning af 4 almindelige plejeboliger på Rosenlund pr ) Åbning af 16 almindelige plejeboliger på Fuglsangsø Centret. 5) Åbning af 8 almindelige plejeboliger ved budgettilførsel til bedre bemanding. 6) Lukning af 1 aflastningspladser ved udflytning af 6 aflastningspladser til Rehabiliteringscentret, samt åbning af 1 aflastningspladser ved budgettilførsel til bedre bemanding. Tabellen viser udviklingen i antallet af plejeboliger med indarbejdelse af vedtagne beslutninger om tilpasning af plejeboligkapaciteten. 19

20 Figur 17: Udvikling i gennemsnitsalder ved indflytning på plejecenter i Herning Kommune, Kilde: KMD Care, april 219. Figuren viser gennemsnitsalderen ved indflytning på et plejecenter. Figur 18: Udvikling i gennemsnitlig opholdstid for borgere i permanente plejeboliger ekskl. HS-boliger i Herning Kommune, Kilde: KMD Care, april 219. Note: Opholdstiden er opgjort ved borgerens død. Figuren viser opholdsperioden i almindelig plejebolig har været faldende fra , hvorefter den er stigende til og med 217. For demensboliger er opholdsperioden svingende. 2

21 Figur 19: Antal borgere på venteliste til plejeboliger, januar 215 marts 219 Kilde: Sundhed og Ældre, april 219. Note: Sundhed og Ældre er overgået til nyt boligstyringsmodul pr. 1. januar 219. Tabellen viser antal borgere på venteliste til almindelige plejeboliger og demensboliger. 21

22 Tabel 4: Udgifter pr. plejebolig ekskl. HS-bofællesskab (219-niveau) Leverandør Pris Kommune Friplejehjem Kilde: ØSindsigt, april 219. Note: Opgjort ekskl. klippekort og midler til bedre bemanding. Tabellen viser, at udgifterne til en friplejebolig er højere end udgifterne til en bolig på et kommunalt plejecenter. Tabel 5: Gennemsnitlige dagspriser (219-niveau) Plads Dagspris Rehabiliteringscenter Kommunalt plejecenter 1) 1.55 HS bofællesskabet 1.67 Færdigbehandlede (sygehus, dag 1 og 2) 2) Færdigbehandlede (sygehus, fra dag 3) 2) Friplejehjem Hospice 2.77 Kilde: ØSindsigt, april 219. Note: 1) Bemærk, at dagsprisen på et kommunalt plejecenter er et gennemsnit af almindelige plejeboliger, demensboliger og aflastningspladser. 2) Tilbagebetaling af en del af taksten (dag 1 og 2: 2.77 kr. og fra dag 3: kr.) sker regionsvist til kommunerne. Tabellen viser, hvilken dagspris Herning Kommune giver for udvalgte typer af pladser i offentligt og privat regi. 22

23 Elever og uddannelse Uddannelserne til social og sundhedshjælper, social og sundhedsassistent samt EUX-uddannelsen til assistent består af grundforløb, der tages på en erhvervsskole, samt hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb. Herning Kommune har elever i praktik i forbindelse med deres uddannelse. Hovedforløbet på uddannelserne har forskellig varighed. Hovedforløbet tager 1 år og 2 måneder på SOSU-hjælperuddannelsen, 2 år og 1 måneder på SOSUassistentuddannelsen og 3 år og 7 måneder på EUX-uddannelsen til assistent. Figur 2: Optag af elever, Herning Kommune, Kilde: Eduadm, april 219. Note: Frafaldet af elever er opgjort i april 219. Figuren viser optag af elever til uddannelserne fordelt på elever, som gennemfører eller forventes at gennemføre, og elever, som er frafaldet under uddannelse. De primære årsager til frafald under uddannelse er fortrydelse af uddannelsesvalg, eller at eleverne ikke er egnede. Efter uddannelsesreformen i 217 er frafaldsmønstret ændret, da eleverne får en bedre introduktion til uddannelses og erhvervsvalget. Fra 217 er en ny lovbestemt dimensionsaftale trådt i kraft. Den medfører en højere dimensionering på SOSU-assistentuddannelsen og en lavere dimensionering på SOSU-hjælperuddannelsen. 23