Referat af REUs Møde nr. 111 Fredag den 17. marts 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 111 Fredag den 17. marts 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 110 den 1. februar 2017 Formanden bød velkommen til møde nr. 111 i REU, og dagsordenen samt referatet fra REUs møde nr. 110 den 1. februar 2017 blev godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden bød velkommen til Lars Bo Breddam, som er ny repræsentant fra B-SOSU. Lasse er endnu ikke formelt godkendt men deltager på dagens møde. Formanden pegede på, at der i disse dage er øget opmærksomhed på de nye søgetal til ungdomsuddannelserne. Tallene offentliggøres efter planen mandag den 20. marts, og det bliver meget spændende. Som bekendt ønskede 18,4 procent af eleverne i 2016 en erhvervsuddannelse som første prioritet direkte efter 9. eller 10. klasse, og der er således et stykke vej tilbage, før målet om, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, er nået. Derfor er det vigtigt, at der fremadrettet er et fortsat stærkt fokus på søgningen både her i 2017 men også i de kommende år. Formanden orienterede herefter om, at REU på dette møde skal diskutere to hovedpunkter: evaluering af eux, og afrapporteringen fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet informerede om, at trepartslovforslaget forventes fremsat den 31. marts, og det forventes, at førstebehandlingen bliver den 18. april. Undervisningsministeriet informerede yderligere om, at der er blevet indgået aftale med Dansk Folkeparti om en praksisfaglig uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Det er aftalt, at der fremadrettet skal indgå en praksisfaglig dimension i UPVen. Dermed skal lærerne fremadrettet vurdere eleverne på denne fjerde dimension, og den skal indgå i UUs vejledning. Dimensionen giver et bredere syn på elevernes kompetencer, hvilket er positivt. Det er planen, at der fremsættes lovforslag i efteråret, og yderligere skal der igangsættes en dialog med praktikere og eksperter om, hvordan dette forslag udmøntes i praksis. 1

2 Morten Smistrup, LO, bemærkede, at intensionen med en praksisfaglig dimension er udmærket, men det er svært at se hvem, der i folkeskolens udskoling skulle være kvalificeret til at vurdere denne dimension. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, bemærkede, at princippet for den praksisfaglige dimension er god, men undervisningen i folkeskolen og udskolingen må ændres, sådan at eleverne rent faktisk kan vurderes på denne dimension. DEG er blevet opmærksomme på, at eleverne i 8. klasse kun bliver vurderet enten til en erhvervsuddannelse eller til en gymnasial uddannelse. Derfor opfordres der til, at når systemet fungerer optimalt, skal alle elever også vurderes til en erhvervsuddannelse. Dette bør REU følge op på. Jannik Bay, DA, bemærkede, at det er positivt med en nuanceret UPV, men der er udfordringer i, hvordan dimensionen udmøntes i praksis. Det er i forbindelse med en revideret UPV et glimrende tidspunkt at styrke udskolingen og inddrage erhvervslivet og skolerne. Undervisningsministeriet orienterede yderligere om status for forsøg med praktikpladsafhængigt taxameter. Forsøget er startet op fra januar 2017 på tre skoler, Den Jyske Håndværkerskole, Erhvervsskolerne Aars og EUC Nordvestsjælland. I forsøget indgår de elever, som er startet på anden del af grundforløbet i januar 2017, og som forventes at overgå til hovedforløbet til sommer. Uddannelserne, der er omfattet på de konkrete skoler er elektriker, køletekniker, smed, tømrer, personvognsmekaniker og entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. Forsøget afsluttes med udgangen af 2017, sådan at skolerne har haft seks måneder til at hjælpe eleverne til at opnå en praktikpladsaftale i en virksomhed, hvorefter forsøget vil blive evalueret og afrapporteret. Undervisningsministeriet orienterede yderligere om et svar afgivet til Folketinget om aktivitet på VUC vedrørende eud-forberedende fag, idet der er blevet spurgt om, hvor mange af de, som har et afsluttet sådanne forløb på VUC. Dette svar siger noget om talstørrelser f.eks. i forhold til, hvor mange der består. I alt blev der afholdt godt kurser til dansk og matematik på G-niveau på VUC i skoleåret 2015/16, og cirka halvdelen er bestået. Samlet overgik 17 procent til erhvervsuddannelserne, hovedparten til SOSU. Per Påskesen, Dansk Metal, kvitterede for svaret. Det er fint at få bekræftet sine antagelser og få en mere robust fornemmelse af, hvad størrelsesforholdet er på området. Det er desværre et kedeligt billede både angående overgangen til erhvervsuddannelserne. I søgningsdiskussionen generelt er det vigtigt, at have dette element med. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, spurgte, hvor går de 83 procent af eleverne, som ikke går til en erhvervsuddannelse hen, og kan man undersøge, om eleverne har brugt deres VUC kurser til noget? Undervisningsministeriet svarede, at man vil forsøge at kigge nærmere på tallene, men at der ikke er noget umiddelbart svar herpå. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, påpegede, at det relevante er, om VUC kurserne fører frem mod beskæftigelse. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, bemærkede, at det er vigtigt at holde fokus på den primære opgave, som er at få flere elever ind på en erhvervsuddannelse. 2

3 Undervisningsministeriet informerede herefter om, at der er offentliggjort den første rapport efter reformen, som handler om grundforløbet. Rapporten kan ses på ministeriets hjemmeside. Der kommer to store rapporter fra KORA efter reformen, hvor den første er denne om grundforløbet, og den næste bliver om hovedforløbet. Rapporten er organiseret efter reformens mål. Morten Smistrup, LO, spurgte om rapporten om grundforløbet bliver fulgt op med endnu en rapport? Der er tale om en periode, der har været plaget af nedskæringer som følge af reformen. Derfor kan det blive interessant, at se hvordan tiltagene kommer til at virke på længere sigt. Det kunne være godt at få en pixi-præsentation af resultaterne for at kunne formidle disse klart og tydeligt. Jannik Bay, DA, takkede for orienteringen og bemærkede, at det er vigtigt at fremhæve, at resultaterne viser, at der er bevægelser i den rigtige retning. Det er ikke særligt længe siden, at reformen blev sat i kraft, og det tager tid at implementere. Der er selvfølgelig hængepartier, der skal fokuseres på - f.eks. euv - men man kan godt være lidt mere positivt indstillet af rapportens resultater. Sissel Kondrup, Uddannelsesforbundet, bemærkede, at det er ærgerligt, at referencegruppen ikke er blevet inddraget og orienteret. Derfor henstilles der til, at referencegruppen bliver inddraget fremover. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, bemærkede, at der er meget fokus på de helt unge i forhold til reformen på grund af de politiske mål. Det er dog vigtigt at se på reformen i forhold til bredden af målgruppen, og dermed også fokusere på konsekvenserne for de andre aldersgrupper. Endvidere er det problematisk, at der ses rekrutteringsmæssige konsekvenser af, at erhvervsuddannelsesområdet bliver italesat, som det man vælger, hvis der ikke er andre muligheder. Dette skal rådet være opmærksom på. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, bemærkede, at der er mange af resultaterne i rapporten, som ikke bidrager med ny information. Spørgsmålet er i stedet, hvornår man agerer på de udsatte områder og problemstillinger. Man kan ikke blive ved med at konstatere de samme problemer uden snart at kigge på løsninger. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, påpegede, at eux særligt kan bidrage til at løfte erhvervsuddannelsernes ry. Derfor bør der lukkes ned for udtalelser om, at mulighederne for eux skal indskrænkes. Undervisningsministeriet svarede, at en opfølgende rapport angående grundforløbet ikke er planlagt. Det er aftalt med KORA, at der udarbejdes nogle mindre rapporter sideløbende med rapporterne om grundforløbet og hovedforløbet. Datagrundlaget for rapporten er indsamlet relativt hurtigt efter implementeringen af reformen, hvilket man skal være opmærksom på. Ministeriet har noteret kommentaren angående inddragelse af referencegruppen. Undervisningsministeriet informerede om, at aftalekredsen har besluttet at oprette to merkantile videnscentre, ét for digital handel og ét for databaseret service- og forretningsudvikling. Status er, at der er lavet et udkast til ansøgningsmateriale til skolerne, som er i proces i REUs nedsatte arbejdsgruppe på området. Processen for videnscentrene er blevet rykket en smule, men ministeriet forventer at melde ansøgningsmaterialet ud i slutningen af marts og afholde møder med skoler, som har tænkt sig at ansøge i løbet af april. Det forventes, at videnscentrene kan være godkendt i september. Dette skal dog ses i henhold til den politiske proces. Formanden konkluderede, at følgeforskningsrapporten udsendes i forbindelse med næste møde. Drøftelsen af UPV hænger sammen med søgningsproblemstillingen, som bliver aktuel i forhold til 3

4 næste møde i REU. Endvidere er det noteret, at ministeriet vil kigge nærmere på talgrundlaget vedrørende kursusaktiviteten på VUC og være opmærksom på inddragelse af referencegruppen. Ad dagsordenens pkt. 4 Udpegning af næstformand for REU Formanden indledte dagsordenens punkt 4 og orienterede om, at rådet har haft et formelt udestående i forhold til udpegning af en af rådets to næstformænd efter Simon Neergaard-Holm fik nyt job. Det er således fastsat i REUs forretningsorden 2, at Rådet vælger i sin midte 2 næstformænd, der sammen med formanden udgør rådets formandskab. De af DA indstillede medlemmer af REU har foreslået, at Jannik Bay udpeges som ny næstformand. Formanden konkluderede, at rådet tilsluttede sig forslaget om udpegning af Jannik Bay. Ad dagsordenens pkt. 5 Evaluering eux Formanden orienterede om, at evalueringen af eux er helt dugfrisk, da den blev offentliggjort den 16. marts, hvor rådet også fik tilsendt link til både evalueringen og nyheden på ministeriets hjemmeside. Det er spændende læsning, og mens der afventes nye søgetal, er det særligt interessant, at evalueringen blandt andet peger på, at eux kan være med til at tiltrække elever, som ellers ville have valgt en gymnasial uddannelse, til erhvervsuddannelserne. Det er meget positivt. På den baggrund bød formanden velkommen til Johanne Köpfli Møller, Rambøll, og Peder Hjort- Madsen, NCE. Johanne Köpfli Møller, Rambøll, og Peder Hjort-Madsen, NCE, præsenterede evalueringens hovedkonklusioner. Til rådets orientering blev den benyttede PowerPoint-præsentation udsendt til REUs medlemmer umiddelbart efter rådsmødet. Jannik Bay, DA, takkede for præsentationen og bemærkede, at det er vigtigt at være opmærksom på opfølgningen på disse resultater og hvilke konklusioner, der kan drages. En særlig vigtig konklusion er indikationen af et potentiale for at tiltrække nye elevtyper. Der er dog et smalt datagrundlag, hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom på. Dermed er der altså tale om indikationer, og derfor skal man være påpasselig med at skride til større konklusioner og lave større justeringer af området på dette grundlag. Der opfordres til, at der laves en opfølgende evaluering på et robust datagrundlag, hvor der også belyses variationen mellem de enkelte fagområder. Tina Voldby, TEKNIQ, påpegede, at der må være problemer med evalueringens datagrundlag, da det fremgår, at kun 9 eux-elever er påbegyndt elektrikeruddannelsen i 2014, hvilket er forkert. I 2016 er der også flere elever, der er startet på uddannelsen, end hvad der fremgår. Der opfordres derfor til et eftersyn af datagrundlaget. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at der er mange positive konklusioner, som rapporten fremhæver. Særligt at faget spiller en stor rolle på det tekniske område, at eleverne klarer sig godt fagligt set, og at der er sammenhængen mellem gymnasiefag og eud-fag. Angående denne sammenhæng er det vigtigt at understøtte denne og fremhæve de skoler, som har skabt gode resultater. Det er yderligere positivt, at praktikpladserne medvirker til fastholdelsen af eleverne. LO er enig i DAs vurdering af, at konklusionerne ikke giver anledning til en reformering af eux, men til dialog mellem skoler og faglige 4

5 udvalg om hvor der eventuelt kan laves justeringer. Det anbefales, at der i løbet af to-tre år kommer en opfølgende undersøgelse. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, bemærkede, at det er vigtigt for eux at skabe sig en selvstændig identitet, sådan at uddannelsen ikke blot forbindes med stx. De faglige udvalg og skolerne kunne i den forbindelse sætte sig sammen og undersøge, hvor mulighederne er for at skabe nogle mere eux-specifikke fag, som i øvrigt vil skulle godkendes i forhold til de videregående uddannelser. Undervisningsministeriet takkede for samarbejdet med referencegruppen, som har været nedsat. Det har været positivt med spørgsmål og bemærkninger. Den videre proces er, at aftalekredsen skal have en drøftelse af evalueringen og en eventuel efterfølgende proces. Ministeriet har noteret forslaget om en opfølgende undersøgelse og vender tilbage til Tina Voldby om de konkrete spørgsmål til data. Formanden konkluderede, at datagrundlaget ser spinkelt ud, og der er et ønske fra rådet om en opfølgende undersøgelse. Ad dagsordenens pkt. 6 Samlet notat for de faglige udvalgs udviklingsredegørelser Formanden orienterede om, at Undervisningsministeriet til REUs orientering og eventuelle bemærkninger har fremsendt en sammenfatning af faglige udvalgs udviklingsredegørelser Formanden spurgte på denne baggrund om rådets bemærkninger til det fremsendte materiale. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at det bør undersøges om udviklingsredegørelserne indsamles på det rigtige tidspunkt i forhold til trepartsaftalen. Det er interessant, at der er faglige udvalg, som vurderer tilstrækkelig praktikpladskapacitet, og faglige udvalg, som mener, at der mangler praktikpladser. Dermed er der uoverensstemmelse mellem disse, hvilket bør undersøges. Jannik Bay, DA, spurgte, om der ikke er tale om en fejlfremstilling i afsnit 3.4, eller om det er det rette billede? Mangler der praktikpladskapacitet på alle de nævnte uddannelser? Dette ønskes klargjort. Birgitte Winge, Dansk Industri, bemærkede, at det fremgår af side 26 i notatet, at Serviceerhvervenes Uddannelsessektretariat (SUS) dækker urmager, kosmetiker og frisør på erhvervsuddannelsesområdet, hvilket er ikke er korrekt. Pia Maul Andersen, 3F, bemærkede angående praktikpladsmangel, at man skal være præcis i sine formuleringer og være opmærksom på skabelonen. Undervisningsministeriet takkede for kommentarerne og bemærkede, at der er tekniske ting, som skal rettes til. Der er nogle gode pointer om praktikpladssituationen, og hvor ministeriet vil se på behovet for at ændre skabelonen. I lyset af trepart kan det overvejes, om der skal være en fremadrettet dialog om hele konceptet for udviklingsredegørelser. Ad dagsordenens pkt. 7 Præsentation af afrapportering fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Formanden pegede indledningsvist på, at unge mellem 15 og 29 år har hverken ungdomsuddannelse eller job. 73 procent af de unge, som har påbegyndt et forberedende tilbud efter 5

6 grundskolen, har ikke gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 23 år. Det er fakta. Og det er stærkt bekymrende. Disse tal er et væsentligt grundlag for ekspertgruppens anbefalinger, som blev offentliggjort den 28. februar, og på dagens møde er der planlagt en første drøftelse af dette meget komplekse område. REU kommer til at vende meget mere tilbage hertil, idet regeringen vil arbejde videre med ekspertgruppens anbefalinger, og i løbet af foråret vil der blive inviteret til politiske drøftelser om det videre arbejde. Formanden bød på denne baggrund velkommen til formand for ekspertgruppen rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen Metropol. Stefan Hermann præsenterede ekspertgruppens anbefalinger sammen med Gert Møller, Produktionsskoleforeningen, som også har været medlem af ekspertgruppen. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at LO er positive overfor ekspertgruppens arbejde. Der er mange fornuftige tiltag, og LO er enige i problemanalysen, som fremgår af anbefalingerne. Der er dog opmærksomhedspunkter, som giver anledning til bekymring. For det første, selvom erhvervskompetencen inddrages, bliver den arbejdsmarkedsrettede vejsvigtet til fordel for mere skole i det samlede billede. Endvidere er erhvervskompetencen via beskæftigelse uudfoldet. Hvis man har været selvforsøgende, er det ikke sikkert, det afspejler en decideret erhvervskompetence. For det andet vil det give anledning til bekymring, hvis egu en forsvinder. Egu er en ungdomsuddannelse, som giver kompetencer, og det vil være problematisk, hvis denne forsvinder. De ændrede rammer for egu en og de 8 ugers praktik giver bekymring angående praktikpladsområdet. I forlængelse heraf er der behov for en samlet statslig styring og rammesætning For det tredje angående AVU for gruppen under 30 år er det et problem, at en 27 årig, som har været stabilt i arbejde, og som kun skal have et par fag, nødvendigvis skal søge ind på en forberedende uddannelse. Afslutningsvis bliver det nødvendigt at diskutere 10. klasse på trods af, at ekspertgruppen ikke har haft mulighed for at se på denne. Jannik Bay, DA, takkede for præsentationen og bemærkede, at der er blevet lavet et godt stykke arbejde. Det er positivt med nuancerede mål - for eksempel at forsørgelse og job tænkes ind i 95 procents målsætningen. Det kunne have været godt, hvis der var gået videre i forhold til finansieringen, så kommunerne fik yderligere ansvar for denne. 10. klasse burde have været en del af ekspertgruppens kommissorium, og der er behov for at følge op med tiltag på dette område. Alle de fremhævede udfordringer skal håndteres, og DA ser frem til den videre proces. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, takkede for præsentationen og bemærkede, at REU bør fokusere på, hvad der er rådets arbejdsområde i forhold til afrapporteringen. Der er nogle ting i afrapporteringen, som er centralt, at REU rådgiver ministeren om. Det er vigtigt, at sikre, at systemet ikke bliver kommunaliseret. De unge mennesker er en udsat gruppe, da de ikke trækker mange stemmer politisk, og derfor risikerer at blive de nedprioriteret, hvis uddannelserne ender i kommunerne. REU bør anbefale ministeren, at den forberedende uddannelse bør have en statslig forankring for at sikre ensartet progression og niveau i hele landet af hensyn til overgang til erhvervsuddannelserne. REU bør desuden fokusere på uddannelsesplanerne, da man bør være interesseret i, at de unge er klar til at gennemføre en erhvervsuddannelse, når de er færdige. Af den uddannelsesplan kommunerne udarbejder, vil det være naturligt, at mange unge skal ind i den forberedende uddannelse, men det skal også være muligt for kommunerne at afgøre, om den enkelte skal have mere tilpasset forløb. Kommunerne bør have mulighed for at kunne inddrage andre elementer end den forberedende uddannelse. Per Påskesen, Dansk Metal, bemærkede, at den foreslåede opdeling af 95 procent målsætningen er positiv, idet der er brug for et beskæftigelsesperspektiv. De øvrige målsætninger i 6

7 erhvervsuddannelsesreformen kan være med til at støtte op om dette. Det er et vigtigt budskab at sende, at der er brug for de unge mennesker. Derfor burde der også have været grundlag for, at ekspertgruppen undersøgte 10. klasse. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, bemærkede, at der i anbefalingen er fokus på, at gruppen af unge er meget differentieret, men denne gruppe bliver i sig selv mindre og mindre, hvilket er vigtigt at huske på. Det fremgår af en analyse af de unges brug af forberedende tilbud i anbefalingerne (figur 1, side 7), at efter 7-8 år er der 10 procent, som ikke er i beskæftigelse eller i færd med en uddannelse. Dette står i kontrast til, at der gennem hele rapporten nævnes, at dette tal er 20 procent. Troels Brandt, Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, bemærkede, at ekspertgruppen har lavet et kvalitativt godt arbejde, som peger på strukturelle problemer. Der er nogle lokale skoler, som løser problemerne rigtig godt, men den social-faglige indsats i kommunerne har ikke været god. Statsligt selveje må være afgørende for at sikre sig den faglige stærke ledelse også i samarbejde med kommunerne. Skolerne sidder i velfungerende netværkssamarbejder allerede, og det er et udtryk for, at skolerne i lang tid har opmærksomme i forhold til, hvordan de agerer på dette område. Mathias Rytter Hansen, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, påpegede, at der skal sikres et demokratisk talerør for eleverne. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, bemærkede, at det er meget positivt, at ekspertgruppen havde modet til at have målet for øje. Måske skulle man også have ladet ekspertgruppen se på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i sammenhæng. Formanden takkede for præsentationen og konkluderede, at formandskabet vil drøfte om der er grundlag for en udtalelse fra REU til undervisningsministeren. I givet fald vil formandskabet sørge for, at et udkast til udtalelse vil blive sendt ud i en skriftlig høringsrunde. Ad dagsordenens pkt. 8 Evt. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at der forekommer en presset proces i maj og juni angående elementer, der omfatter trepartsaftalen. Derfor opfordres der til, at der bliver lavet en tidsplan og sendt ud til de faglige udvalg. 7