Referat af REUs Møde nr. 124 Fredag den 4. maj 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 124 Fredag den 4. maj 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 123 den 16. marts 2018 Formanden bød velkommen til møde nr. 124 i REU. Dagsordenen samt referat af REUs møde nr. 123 den 16. marts 2018 blev godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden konstaterede, at tal for tilmeldingen til ungdomsuddannelserne for elever, som forlader grundskolen 2018, er blevet offentliggjort. Tallene viser, at 19,4 pct. af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Det er en glædelig stigning på knap et procentpoint i forhold til 2017, hvor andelen var 18,5 procent. Både andelen og antallet af elever, der vælger en erhvervsuddannelse, er dermed på det højeste niveau siden Formanden pegede på, at i forbindelse med ministerens besøg på rådsmødet den 16. marts 2018, har REU udarbejdet et udkast til brev til ministeren. Brevet samler op på den drøftelse, der var på mødet. Høringsfristen på brevet var den 3. maj, og formandsskabet vil nu gennemgå de indkommende bemærkninger og færdiggøre brevet. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at det er en lille fremgang, der dog stadig bør give anledning til glæde i REU. Desuden er det positivt at mærke det politiske fokus, der er på at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Formanden gjorde opmærksom på, at der som en del af mødematerialet er vedlagt en oversigt over STEM-specialer på erhvervsuddannelserne. Det er svar fra ministeriet på et ønske fra rådsmødet den 16. marts. Endvidere gjorde formanden opmærksom på, at det på REUs møde den 16. marts blev besluttet at rykke det kommende møde til den 1. juni. Det sker af hensyn til den samlede tidsplan for dimensionering på erhvervsuddannelserne i Formandskabet har af hensyn til de faglige udvalgs muligheder for at planlægge arbejdet besluttet at varsle de faglige udvalg om REUs inddragelse af udvalgene og tidsplanen herfor. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at med datavarehuset er tilgangen til data på erhvervsuddannelsesområdet generelt er blevet dårligere, og at der ligger et forbedringspotentiale heri. 1

2 Jannik Bay, DA, påpegede, at dataene på datavarehuset kan gøres mere anvendelige og brugervenlige. Desuden foreligger der tal på flere områder, der med fordel kan offentliggøres. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet I forhold til den udsendte oversigt over STEM-specialer på erhvervsuddannelserne orienterede Undervisningsministeriet om, at formålet med at lave STEM kategoriseringen er, at have en indikator for, hvordan det går på STEM området. Der er ikke en entydig europæisk definition på STEMuddannelser på erhvervsuddannelsesområdet. Da teknologipagten blev lavet, tog Undervisningsministeriet derfor udgangspunkt i, hvordan STEM bliver opgjort på de videregående uddannelser. Det sker ud fra UNESCOs ISCED-klassifikationsmetode. Det har resulteret i den liste af specialer, der indgår i mødematerialet. Listen går tilbage til 2005 for at kunne måle en udvikling, men det betyder også, at nogle af uddannelserne ikke eksisterer længere. Afslutningsvis er det vigtigt at være opmærksom på, at kategoriseringen udelukkende bliver brugt til at følge op på målsætningen om, at 20 pct. flere skal gennemføre en STEM-erhvervsuddannelse om 10 år. Den definerer eller afgrænser ikke i hvilket omfang, man kan indgå i teknologipagten. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at der kan gøres mere ud af STEM på erhvervsuddannelserne. En meget stor del af kompetencerne i uddannelserne er måske STEM, og hvis STEM-kompetencerne i højere grad identificeres på uddannelserne, er det muligt at øge optaget af elever. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, påpegede, at STEM oversigten er fra 2005 og stillede spørgsmål om, hvorvidt det er et udtryk for, at baseline er 2005, hvis der skal laves målinger. Undervisningsministeriet tilkendegav, at ministeriet vil undersøge, om baseline er 2016 eller Grunden til, at oversigten går tilbage til 2005, er, at det så er muligt at følge udviklingen. Claus Rosenkrands Olsen, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, bemærkede, at der er behov for at få det kvalificeret oversigten yderligere og håber derfor, at det er muligt at gå i dialog med ministeriet og Danmarks Statistik omkring oversigten. Undervisningsministeriet tilkendegav at ville vende tilbage til REU med kontaktoplysninger, hvor relevante interessenter kan henvende sig, hvis det med udgangspunkt i OECDs kategorisering vurderes, at konkrete specialer burde kategoriseres anderledes i forhold til STEM. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at der på nogle områder er sket en teknologisk revolution de seneste ti år f.eks. indenfor landbruget og efterlyste en gennemlysning af de eksisterende erhvervsuddannelser med henblik på en vurdering af, hvor stor en STEM-andel, der er i de pågældende uddannelser uanset om hele uddannelsen er italesat som STEM eller ej. I forhold til et spørgsmål, der blev stillet på REUs møde den 16. marts, orienterede Undervisningsministeriet herefter om, at der ikke er tal på, hvad der sker med dem, der ønsker en erhvervsuddannelse, men ikke kommer ind på grund af dimensionering. De helt unge søger ikke ind på en specifik uddannelse men på et hovedområde, og for dem, der ikke søger direkte ind fra grundskolen, er der kun tal på, hvilken uddannelse, de er startet på.. 2

3 Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, foreslog, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der undersøger, om tallene findes. Skolerne sidder med fysiske ansøgninger og gennemgår dem. Her er erfaringen, at mange afvises. Hvis det er et mørketal i forhold til, hvor mange der afvises, bør der gøres en indsats for at skaffe tallene. Formanden bemærkede, at der på de videregående uddannelser er den koordinerede søgning, og derfor ved man nøjagtig, hvor mange der søger. Det kunne være smart med et lignende system på erhvervsuddannelsesområdet. Undervisningsministeriet tilkendegav, at skoleforeningerne er velkomne til at sende tal til ministeriet, da det er dem, der råder over eventuelle tal. Hvis der arbejdes videre med det, bør der laves en standard for, hvad det vil sige at søge ind. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne, bemærkede, at det ikke er muligt for skoleorganisationerne at trække CPR-numre ud og følge de afviste ansøgers videre forløb. Formanden tilkendegav, at det i første omgang ikke er formålet at følge ansøgernes forløb men at finde ud af, hvor mange der har søgt en uddannelse og ikke er kommet ind. Formandskabet vil drøfte spørgsmålet med UVM. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at det vigtige er, at skolen holder fast i dem, der bliver afvist og får dem over i en anden uddannelse.. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier - Lederne, bemærkede, at det overfor de unge skal tydeliggøres, at de STEM-kvalifikationer, der ligger i den uddannelse, de ikke blev optaget på, findes i flere andre uddannelser, hvilket kunne være medvirkende til at hjælpe dem over i en anden uddannelse. Formanden konkluderede, at der er to spor i drøftelsen. Det første drejer sig om at tydeliggøre STEM i uddannelserne. Det andet drejer sig om at få tal på, hvor mange der søger en uddannelse og ikke bliver optaget. Formandskabet samler op på drøftelsen på det kommende formandsskabsmøde. Undervisningsministeriet orienterede herefter om, at der er afgivet svar til Folketinget den 2. maj 2018 angående tilgangen til hf i Efter REUs møde vil sekretariatet sende et link ud til Folketingets hjemmeside. Undervisningsministeriet pegede på, at Teknologipagten blev lanceret den 24. april 2018 og opfordrede alle til at melde sig med projekter, der kan fremme en af de tre målsætninger. De er for det første at skabe interesse for STEM, for det andet at motivere flere til at tage en uddannelse indenfor STEM og for det tredje at fremme anvendelsen af STEM. Ad dagsordenens pkt. 4 Præsentation fra Undervisningsministeriet af status for revitaliseringen af praktikpladsen.dk Formanden pegede på, at Styrelsen for It og Læring tidligere har orienteret REU om ministeriets plan for revitaliseringen af praktikpladsen.dk, som led i udmøntningen af trepartsaftalen. 3

4 Formanden gav herefter ordet til kontorchef Signe Rønn Sørensen fra Center for Digital Uddannelsesadministration i Styrelsen for It og Læring, der præsenterede det arbejde, der er i gang i forbindelse med revitaliseringen af praktikpladsen.dk. Den anvendte PowerPoint-præsentation er til rådets orientering vedlagt referatet. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at der er mange gode elementer i revitaliseringen blandt andet, at der kommer én digital indgang til praktikpladser, og det er klogt, at virksomheder skal godkendes. Den workshop, som ministeriet vil invitere de faglige udvalg til omkring godkendelse af virksomheder, ligger i forlængelse heraf.. Jannik Bay, DA, bemærkede, at det er et vigtigt projekt. Det er uheldigt, at den nye side er blevet forsinket. Derfor bør ministeriet lave en mere specifik tidsplan for at sikre gennemsigtighed og fremdrift. Den gamle praktikpladsen.dk havde et lidt dårligt ry, og derfor er der utålmodighed i forhold til at få en ny side i drift. Jannik Bay stillede spørgsmål om, hvad der gøres fra ministeriet side for at komme ud til virksomheder og elever med det budskab at benytte praktikpladsen.dk. Undervisningsministeriet tilkendegav, at der er en stram tidsplan indtil januar I august 2018 vil virksomhederne opleve, at der kommer et nyt design. Der er nedsat en referencegruppe, hvor medlemmerne både er elever og repræsentanter for parterne og skolerne. De skal hjælpe med at finde ud af, hvordan den nye portal markedsføres bedst. Claus Eskesen, 3F, bemærkede, at det nye design bør ligge sig op af hjemmesider, som særligt eleverne kender til i forvejen f.eks. ug.dk og lignende. Det gør det lettere at navigere. Hvis ikke det allerede er sådan, så bør eleverne få en besked, når virksomhederne slår en praktikplads op, der er relevant for dem. Samtidig bør skolerne også få en besked, da skolerne har en forpligtigelse til at formidle praktikpladser. Claus Eskesen stillede spørgsmål om der findes statistik på, hvor mange virksomheder, der søger efter elever på praktikpladsen.dk. Undervisningsministeriet tilkendegav, at ministeriet forsøger at gøre designet genkendeligt. Som det er i dag får skolerne ikke beskeder, hvorimod eleverne nogen gange får. Ministeriet vil overveje, hvordan det kan gøres bedre. Ministeriet mente, at der findes statistik på, hvor mange virksomheder, der benytter hjemmesiden til at søge efter elever. Jeppe Rosengård Poulsen, SOSU Nykøbing Falster, stillede spørgsmål om ministeriet efter denne drøftelse forventer, at skolerne skal levere data, som de eventuelt skal indhente først. Undervisningsministeriet tilkendegav, at skolerne vil blive varslet i god tid, hvis de skal levere data. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, bemærkede, at det er ærgerligt, at praktikpladsen.dk, der skulle have været færdig den 1. januar 2018, endnu ikke er klar. Dansk Industri gør meget for at få virksomhederne til at lægge praktikpladser ind, og for at dem, der ikke kan finde elever, søger gennem praktikpladsen.dk. Et bedre samarbejde mellem skoler og virksomheder skal fremmes. En virksomhed, der søger elever, skal hjælpes videre til en anden skole, når den skole de henvender sig til, ikke har nogen potentielle elever. Mathias Rytter Hansen, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, bemærkede, at elever har oplevet, at der på praktikpladsen.dk, er virksomheder, som ikke oplyser andet end deres CVR-nummer. Undervisningsministeriet tilkendegav, at ministeriet vil undersøge fejlen nærmere. 4

5 Ad dagsordenens pkt. 5 Drøftelse af evalueringsdesign vedr. evaluering af videnscentre Formanden orienterede om, at der i 2017 blev udpeget nye videnscentre indenfor syv teknologi- og håndværksmæssige områder. Videnscentrene skal nu evalueres, og her er formålet at vurdere videnscentrenes arbejde og foreløbige resultater set i relation til målsætningerne. Ministeriet påpeger, at der skal tages højde for, at arbejdet kun blev sat i gang ultimo Derfor bør evalueringen anskues som en procesevaluering snarere end en evaluering af videnscentrenes resultater. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at videnscentrenes resultaterne ikke allerede kan evalueres, og at det skal stå alle klart. Det bliveren evaluering af processen. På trods af dette kan der godt peges på nogle fokuspunkter, herunder samarbejde mellem værtskoler i videnscentrene og partnerskolerne, samt videncentrenes samarbejde med de øvrige skoler m.v. Videnscentrene skal være opmærksomme på, at en stor del af uddannelserne gennemføres udenfor skolerne. Det er derfor vigtigt at komme ud til virksomhederne med den viden, der er og genereres. Jannik Bay, DA, påpegede, at det er tidligt, at evalueringen bliver lavet. Samarbejde er et væsentligt punkt både i forholdet mellem værtsskoler og partnerskoler, og i forhold til de øvrige skolerude i landet, samt virksomheder. Det er vigtigt, at samarbejdsaspektet i tilstrækkeligt omfang indarbejdes i evalueringens genstandsfelt og metode. Kasper Munk Rasmussen, Danske Regioner, bemærkede, at det er en god ide med en procesevaluering. Det er oplagt at måle på, hvor gode videnscentrene er til at samarbejde med aktører, der ikke er skoler f.eks. regionale erhvervsklynger og vækstmiljøer. Formanden konkluderede, at bemærkningerne er noteret, og at formandskabet vil udarbejde en udtalelse på baggrund heraf. Ad dagsordenens pkt. 6 Indhold og proces vedr. udviklingsredegørelser og forenkling af de faglige udvalgs godkendelse af praktikvirksomheder Formanden pegede på, at Undervisningsministeriet har indsendt materiale til punktet og bedt om at få REUs bemærkninger senest onsdag den 9. maj. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at det er godt at få kigget på konceptet for udviklingsredegørelserne, da der anvendes betydelige ressourcer i forhold hertil også i de faglige udvalg. Det er vigtigt at få elementerne fra henholdsvis udviklingsredegørelserne og trepartsaftalen til at spille sammen, men der er stadig et ønske fra de faglige udvalg om at have udviklingsredegørelserne som værktøj. Jannik Bay, DA, bemærkede, at der bør ses på en forenkling af udviklingsredegørelserne. Det er positivt, at man forsøger at sikre, at der ikke er to talregimer, der kører parallelt. I forhold til dette er det godt med en workshop. Formanden bad herefter om bemærkninger til materialet om forenkling af de faglige udvalgs godkendelse af praktikvirksomheder. 5

6 Jannik Bay, DA, bemærkede, at det er oplagt at drøfte med de faglige udvalg, hvordan processen konkret kan forenkles, selvom det bliver en udfordring. Konkret i forhold til det vedlagte skema, skal REU være opmærksom på, at dette er foreløbigt, og bl.a. mangler at blive udfyldt nogle steder. Det er vigtigt, at de virksomheder, der ikke ved, hvor de skal gå hen for at blive godkendt til at blive praktikvirksomhed, får noget sparring. Desuden skal de have hjælp til, hvad de kan gøre, hvis de afvises som praktikvirksomhed på et område, da der stadigvæk er mulighed for at blive praktikvirksomhed indenfor et andet område. Ad dagsordenens pkt. 7 Afrapportering fra forsøg med praktikpladsafhængigt taxameter Formanden orienterede om, at afrapportering fra forsøg med praktikpladsafhængigt taxameter tidligere er blevet drøftet i REU. Undervisningsministeriet har nu gennemført et forsøg med praktikpladsafhængigt færdiggørelsestaxametertilskud. Forsøget er en del af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. I aftalen blev det besluttet, at Undervisningsministeriet i samarbejde med REU skulle gennemføre forsøget. Der er tale om et relativt lille forsøg gennemført på baggrund af en politisk aftale. I den samlede evaluering peges der på, at det er svært at konkludere, hvorvidt det praktikpladsafhængige taxametertilskud har haft en positiv effekt som følge af de eksterne initiativer, som skolerne har iværksat. Formanden bad om bemærkninger til evalueringen. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at det var forventeligt, at evalueringen viser det, den gør, nemlig at det praktikpladsafhængigt taxametertilskud ikke virker. Det betyder dog ikke, at det praktikpladsopsøgende arbejde ikke skal have fokus. Jannik Bay, DA, bemærkede, at tanken med forsøget var fint, men at konklusionen ikke kan bruges til meget. Det lægger op til overvejelser omkring forsøgsdesignet. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, påpegede, at der i forsøget lå en tro på, at hvis skolerne fik flere penge, så ville der komme flere praktikpladser. Evalueringen viser nu, at den sammenhæng ikke findes, hvilket var forventeligt. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, bemærkede, at dimensionering er svaret på, hvilket incitament, der giver mening i skolesammenhæng, når det drejer sig om at få elever videre i praktik. I trepartsaftalen står der, at hvis en for stor andel af elever ikke har fået en praktikplads efter tre måneder på uddannelsen, så kommer der dimensionering eller kvoter. Det betyder, at der skal fokus på praktikpladser allerede på grundforløbet. Men virksomhederne har også et stort ansvar. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Bestyrelserne, bemærkede, at der for skolerne er et rigtig godt incitament til at skaffe praktikpladser, nemlig flere elever. Det, der skal til, er en fælles indsats skoler og virksomheder imellem, og her skal praktikpladsen.dk benyttes. Det virker ikke med små bonusordninger. Formanden konkluderede, at der nu er afprøvet et instrument, der ikke ser ud til at virke i denne form, hvilket også er et resultat. Desuden er der velvilje fra alle parter til at samarbejde. 6

7 Ad dagsordenens pkt. 8 REUs indstilling om udbud af erhvervsuddannelse til ambulancebehandler Formanden meddelte, at REU som supplerende mødemateriale modtog en indsigelse fra SOSU Nord i forhold til TURs udtalelse om afslag til skolen i forbindelse med den igangværende udbudsrunde. REUs Økonomi- og udbudsgruppe har udarbejdet forslag til indstilling fra REU, hvorfor Morten Smistrup, der er formand for REUs Økonomi- og udbudsgruppe, vil indlede med supplerende bemærkninger til gruppens forslag til indstilling fra REU. Morten Smistrup, LO, orienterede om, at Økonomi- og udbudsgruppen har kigget grundigt på det supplerende mødemateriale, der er kommet fra SOSU Nord i Region Nordjylland. I regionen er der stor opbakning til udbudsansøgningen.det ændrer imidlertid ikke på de hensyn, der er taget, både i forhold til størrelsen af uddannelsen, mængden af elever på m.m. Det ændrer heller ikke på investeringsplanerne i forhold til at etablere uddannelsen. Derfor fastholdes Økonomi- og udbudsgruppens forslag til indstilling fra REU. Hvis det viser sig på sigt, at elevvolumen vokser, lægges der op til, at indstillingen kan revurderes. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at LO støtter forslaget til indstilling. Lars Bo Breddam, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, bemærkede, for det første, at der er to skoler, der udbyder ambulanceuddannelsen og to skoler, der udbyder behandleruddannelsen. Der er derfor på nuværende tidspunkt et udbud på fire skoler. Det er vigtigt at få fremhævet. For det andet har over 2000 elever de seneste par år gennemført behandleruddannelsen, hvilket har betydning med hensyn til volumen på uddannelsens område samt betydning fremadrettet. Dette er ikke nævnt i indstillingsmaterialet. For det tredje har hospitalerne sammen med regionerne sat en dagsorden om at få revideret uddannelsen således, at behandleruddannelsens elementer kommer ind i den nye ambulancebehandleruddannelse. Her kunne der godt være en større fokus på, hvem der gennemfører behandleruddannelsen i dag. For det fjerde drøftes det ofte, hvordan man sikrer videreuddannelsesperspektiver for folk, der har gennemgået en erhvervsuddannelse, og paramedicinerne uddannes kun på UC Nordjylland. Der er skabt et stærkt miljø mellem behandleruddannelsen og paramedicinerområdet, som bør have betydning, når ambulancebehandleruddannelsen skal udbydes. Alle har et ønske om, at dem, der tager ambulancebehandleruddannelsen, uddanner sig videre. Det bør overvejes, hvordan der kan skabes sammenspil mellem forskellige kompetencer. Der er for lidt respekt om behandlerområdet. Det bør overvejes om indstillingen kan kvalificeres yderligere, da hele behandlerområdet ikke er kommet med. En mulighed ville være at høre Danske Regioner. Man bør overveje, hvordan der kan laves en samlet, sammenhængende udbudsstruktur, hvor alle de kompetencer, der allerede er i på uddannelsesområdet, bliver bragt i spil. Behandleruddannelsen er blevet glemt i indstillingen. Jannik Bay, DA, bemærkede, at der har været mange hensyn, der skulle tages, og det er blevet forsøgt. Regionerne har været med. DA bakker op om forslaget til indstilling. Claus Rosenkrands Olsen, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, bemærkede, at der er taget højde for de nævnte elementer, og bl.a. er Danske Regioner repræsenteret i det faglige udvalg. I den nye uddannelse fylder behandlerdelen kun 8 pct., hvilket ikke er meget. Det er vigtigt, at der er to stærke udbydere, der får opbygget et godt miljø og skaffer tilstrækkelig elevvolumen til at sikre uddannelsen i fremtiden. Det skal ske i samarbejde med de faglige miljøer. Dansk Erhverv Arbejdsgiver støtter op om indstillingen. 7

8 Formanden konkluderede, at REU tilslutter sig forslaget til indstilling fra REU, som den ligger fra Økonomi- og udbudsgruppen. Ad dagsordenens pkt. 9 TEMA: Digitalisering og teknologiforståelse i erhvervsuddannelserne Formanden pegede på, at digitalisering og teknologiforståelse er et emne, der går igen alle steder i uddannelsessektoren. I REU er det også blevet berørt som tema flere gange, og derfor har formandsskabet vurderet, at det var velegnet til en egentlig temadrøftelse. Kontorchef Finn Togo fra Kontor for Pædagogisk IT i Styrelsen for It og Læring er blevet bedt om at indlede drøftelsen. Formålet er, at REU efterfølgende skal drøfte, hvordan erhvervsuddannelserne står i forhold til den digitale fremtid. Herefter gav formanden ordet til Finn Togo. Den anvendte PowerPoint-præsentation er til rådets orientering vedlagt referatet. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at dette er et mangefacetteret område, hvor udviklingshastigheden er stor. Det betyder, at de faglige udvalg og opbygningen af uddannelserne skal være mere dynamisk, selvom det i forvejen er et dynamisk system. Det bliver et vigtigt udviklingsarbejde mellem de faglige udvalg og skolerne. Alle på området bliver berørte. Det betyder for det første, at virksomhederne stadigvæk skal føle sig trygge i forhold til at vide, hvilke kompetencer de nyuddannede har. For det andet skal underviserne læres op i nye færdigheder. For det tredje bliver de faglige udvalg også udfordret. I forhold til indkøb af udstyr, fordrer udviklingen også en del overvejelser. Digitalisering åbner op for nye muligheder og redskaber, men den kan også skabe konflikter - f.eks. kan en virksomhed være kritisk overfor, at mobiltelefoner tager for meget af medarbejdernes tid. Desuden kan der opstå et spørgsmål om skelnen mellem arbejde og fritid. Der kommer nogle store og vigtige drøftelser fremadrettet, men skal der rigtig ske noget, bliver økonomien nødt til at følge med. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, glædede sig over det gode oplæg, der giver anledning til at overveje det at være uddannelsesparat, læringsparat og arbejdsmarkedsparat. Desuden lægger det op til at få talt sammen på tværs af de faglige udvalg. Udviklingen fordrer fokus på generiske kompetencer, der er anvendelsesorienterede. I dag handler det meget om at være fagfaglig, og der mangler det bredere perspektiv. Desuden skal der være opmærksomhed omkring det store efteruddannelsesbehov, der kommer. Dem, der bliver færdiguddannede i dag, mangler digitale kompetencer indenfor få år. Ursula Dybmose, KL, bemærkede, at en ting er, at vi ikke kender til alt det, der vil ske i fremtiden, men ikke desto mindre må fokus være rettet må det, vi ved, der skal uddannes til. Der skal både ske drøftelser internt i de faglige udvalg og på tværs. Fra et kommunalt synspunkt skal der være opmærksomhed omkring at få alle unge med. Der er svært for den unge at indhente det tabte, hvis personen afkobles i forhold til digitalisering. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at der bliver behov for meget omstilling. Heldigvis er systemet allerede meget fleksibelt. De grafer, der blev præsenteret i oplægget viser, at de kompetencer, der er mest efterspurgte, er kompetencer som samarbejde, kritisk tænkning m.m. Det er ting, der umiddelbart ligger langt fra det teknologiske område. Dette er vigtigt at være opmærksom på, når der tales om STEM. De kompetencer, som man skal have for at gøre sig gældende i en mere digital verden, er ikke kun digitale og tekniske kompetencer, det er mange forskellige kompetencer. Det er derfor vigtigt ikke 8

9 udelukkende at have fokus på teknologi og glemme det andet, der også er relevant at kunne. Kravene stiger over en bred kam. Jannik Bay, DA, bemærkede, at digitalisering og teknologiforståelse er et vigtigt emne, der både åbner op for mange muligheder og udfordringer. Danmark har altid været god til at tilpasse sig, hvilket kommer os til gavn nu. Det er dog farligt at konkludere, at alt nok skal gå, da forandringen denne gang kommer meget hurtigt og rammer alle sektorer. Digitalisering og teknologiforståelse er noget, alle er opmærksomme på, og spørgsmålet er, hvad der skal gøres. Både de faglige udvalg men også generelt hele aktørfeltet omkring erhvervsuddannelserne er udfordret. Digitalisering er en løbende præmis, der vil sive ind alle steder. I oplægget blev det gjort klart, at det både er vigtigt med sociale kompetencer og kompetencer, der falder indenfor STEM, hvilket kan betyde, at erhvervsuddannelserne har et meget godt afsæt for fremtiden, selvom der i dag måske er ekstra fokus på det tekniske. Denne drøftelse berører også VEU-rådet, der har arbejdsmarkedsuddannelserne og den løbende efteruddannelse som område. Derfor kan det godt være, at REU skal være opmærksom på, hvad der sker i VEU-rådet. I og med at erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser med en tæt arbejdsmarkedstilknytning og en forståelse for både de praktiske og de relationelle ting gør, at det er muligt at være fortrøstningsfuld. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne, bemærkede, at projektet Den digitale erhvervsskole blev sat i gang i 2010 og har kørt lige siden. Det viser, at skolerne er i gang, men der er behov for, at det går hurtigere. Det koster ressourcer, og det er derfor også noget, der kommer til at være fokus på, når omprioriteringsbidrag og lignende skal drøftes. Digitalisering og teknologiforståelse skal tænkes som en mulighed for at gøre uddannelserne mere attraktive. Hvis erhvervsuddannelserne går foran, når det kommer til, hvordan der undervises, og hvad der undervises i, så vil de tiltrække elever. Det kræver et intensivt samarbejde på tværs. Her kunne det være en ide med flere fælles målsætninger, så alle trækker den samme vej. Der kunne f.eks. nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne udarbejde fælles pejlemærker. For år tilbage fandt man på det, der blev kaldt et PC kørekort. Ingen havde regnet med, at det blev så stor en succes, som det endte med. Der blev uddannet flere, end der var budgetteret med, og det har medvirket til, at der i dag er NemID osv. Det viser, at tingene kan være svære at forudsige. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at de faglige udvalg, skolerne osv. skal gå sammen for at finde ud af, hvordan så mange som muligt kommer med på digitaliseringstoget, selvom det bliver svært. Hvis ikke der laves en indsats hurtigt, er der for mange, der bliver tabt. Tilbage i 2010 forsøgte en række skoler i fællesskab at sætte retningslinjer i forhold til digitalisering. På det tidspunkt gav det ikke mening at lave tingene sammen, så alle skolerne lavede alt fra bunden selv. Det kom der ikke noget godt ud af. Det viste sig derimod, at det var svært at lave et fælles koncept, når der grundlæggende ikke var nogen, der vidste hvordan tingene så ud. Rigtig meget af det, der ligger bag den digitale udvikling, er kommet ud af det blå. Derfor er det ikke forventeligt, at udviklingen kan styres centralt. Hvis man alligevel forsøger, skal der stadigvæk være opmærksomhed på det, der kommer nedefra. Ledelseselementet blev ikke nævnt i oplægget. Erfaringer viser imidlertid, at det er meget vigtigt, at ledelsen på erhvervsskolerne er kvalificerede og vil den digitale udvikling. Det er ikke nok, at underviserne har kompetencerne. Claus Rosenkrands Olsen, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, påpegede, at erhvervsskolerne står godt, når det kommer til digitalisering og teknologiforståelse. Det anvendelsesorienterede perspektiv kan bidrage med meget mange steder i uddannelsessystemet. Erhvervsuddannelsesområdet har måske et stort ansvar for at bringe den styrke, der er i det anvendelsesorienterede perspektiv, i spil på andre områder. Adskillelsen mellem læring i teknologi og læring med teknologi er interessant. Læring i teknologi handler om, hvad skolerne skal undervise eleverne i, og hvilke kompetencer arbejdsmarkedet kræver. 9

10 Det er de faglige udvalg, der skal definere, hvad eleverne skal lære. It i undervisningen er centralt for at udvikle de potentialer, der er i læringsteknologier. Samtidig er det også vigtigt for at opfylde reformmål. Det kræver investeringer. Der er skabt et marked for skræddersyede it-løsninger til erhvervsuddannelserne, hvilket der også er brug for. Knud Skovgaard Larsen, Gymnasieskolernes Lærerforening, bemærkede, at som underviser kommer man til at opleve at være frustreret over den nye teknologi, hvis eleverne bruger den på en uhensigtsmæssig måde f.eks. ved at gå på Facebook i undervisningen. Det handler om at få eleverne til at benytte teknologien korrekt. Det kræver, at underviseren har teknologiske kompetencer, og at der sker en stor investering i den pædagogiske tilrettelæggelse. Der er en kæmpe udfordring i at få brugt teknologien på den rigtige måde, og det kræver ressourcer. Finn Togo, Undervisningsministeriet, bemærkede, at Peter Amstrup har ret i, at det er vigtigt, at ledelsen vil digitaliseringen. Der er fornylig lavet en undersøgelse på folkeskoleområdet, der handler om, hvorvidt ledelsen på skolerne benytter lokale kompetenceudviklingsmuligheder indenfor digitalisering. Den viser, at lederne mener, at det er meget vigtigt, men samtidig at de ikke selv benytter sig af det. I forhold til forstyrrelser i undervisningen, så kommer der om kort tid en rapport fra Epinion på tværs af folkeskoler og ungdomsuddannelser om it sikkerhed og dataetik. Undersøgelsen kan bruges som et grundlag at diskutere ud fra. Det er vigtigt at pointere, at hele teknologidagsordenen handler om alle uddannelser ikke kun dem, der har teknologi indbygget. Formanden takkede for et godt oplæg, og for en god drøftelse, som formandskabet vil drøfte, hvordan der følges op på. Formanden fortalte afsluttende, at da Thomas Friedmann besøgte Disruptionrådet, konstaterede han, at vi ikke kan svare vores børn, når de spørger, hvad de skal være, men vi kan fortælle dem, hvordan de skal være. Læse, skrive og regne skal alle kunne, men der kommer i fremtiden mere fokus på, hvordan man er som mennesker, da man hele tiden skal være i stand til at optimere sin grundkompetence. Ad dagsordenens pkt. 10 Evt. Formanden fremhævede, at det var Peter Amstrups sidste møde i REU efter næsten otte år som medlem og takkede for hans store indsats og engagement. Ejner K. Holst, LO, takkede Peter Amstrup for tiden i REU. Peter Amstrup er en dynamisk og dygtig direktør for erhvervsskolen Rybners og har været en god eksponent for Erhvervsskolerne Lederne i REU. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, takkede REU, REUs medlemmer og formandsskabet for nogle gode, lærerige år. 10