Referat af REUs Møde nr. 107 Fredag den 14. oktober 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 107 Fredag den 14. oktober 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 106 den 23. september 2016 Formanden bød velkommen til møde nr. 107 i REU og informerede om, at REU på dette møde skal behandle både temadrøftelse om forberedende tilbud, resultater for klare mål i forbindelse med eudreformen og årsstatistikken for praktikpladsområdet Derfor modtog REUs medlemmer supplerende mødemateriale forud for mødet. På den baggrund blev dagsordenen samt referatet fra REUs møde nr. 106 den 23. september 2016 godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden orienterede om, at der siden sidste møde er kommet nye tal for tilgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommer. De nye opgørelser fra ministeriet pr. medio september er vedlagt mødematerialet, og selv om tallene ikke er prangende ser det ud til, at udviklingen går i den rigtige retning med 3 pct. større tilgang til grundforløbene i 2016 sammenlignet med Formanden orienterede yderligere om, at siden sidste møde er resultatet af udbudsrunden 2017 blevet udmeldt, og at ministeren i sit brev til REU kvitterer for REUs rådgivning og for rådets store og grundige arbejde med indstillinger om de knap ansøgninger, hvor der er enighed om langt de fleste. Ministeren peger på, at for de ansøgninger, hvor der ikke er enighed, da er det oftest begrundet i, at ministeren har vægtet kriteriet om geografisk spredning højt. Formanden informerede om, at formandskabet har været i dialog med ministeriet om mulighederne for en evaluering af erfaringerne fra udbudsrunden bl.a. i relation til geografi, datagrundlag bl.a. i forhold til klare mål osv. Det er aftalt med ministeriet, at dialogen fortsætter, idet der er enighed om, at det i givet fald vil være vigtigt at følge op, mens sagen stadig er i frisk erindring. Formanden informerede yderligere om, at formandskabet, på baggrund af den bemyndigelse REU gav på sidste rådsmøde, har afgivet udtalelse i forhold til den reviderede proces vedrørende udbud af den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Udtalelsen blev sendt til ministeriet i tirsdags, hvor REUs medlemmer også fik kopi af udtalelsen. Som det fremgår af udtalelsen afholdt REUs formandskab og formandskabet for PASS møde i sagen fredag den 7. oktober, og på den baggrund fremsendte PASS mandag eftermiddag udvalgets begrundede udtalelse. Da fristen af ministeriet var blevet udsat til tirsdag valgte formandskabet på dette grundlag at sende REUs udtalelse til ministeriet. 1

2 Morten Smistrup, LO, tilføjede, at der var stor uenighed omkring den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) i det faglige udvalg, og der var delt indstilling angående både udbudsansøgningerne og dimensioneringens størrelse. På den baggrund indbød formandskabet det faglige udvalg til møde for afsøge mulighederne for et kompromis, men det viste sig at være umuligt angående udbud. Parterne lå for langt fra hinanden. Angående dimensioneringen nåede parterne til enighed. Derfor er resultatet, at rådet til ministeriet måtte fremsende en delt indstilling omkring udbuddet men en fælles indstilling omkring dimensioneringen. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at REU skal glæde sig over den lille stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne, men fokus skal også være på hovedforløbet, og om eleverne får en praktikplads. Angående udbudsrunden bør REU give ministerens ros videre til de faglige udvalg. Vedrørende den pædagogiske assistentuddannelser har været en tumultarisk proces, og det havde været ønskeligt, at der var nået større enighed. Jannik Bay, DA, bemærkede, at stigningen i tilgangen til erhvervsuddannelsen er positiv, og at den skal opretholdes. Angående udbud er der nået en positiv løsning i fællesskab, og der bør kvitteres for de faglige udvalgs store arbejde, og de svære diskussioner, som udvalgene har taget lokalt. Det er positivt, at ministeriet vil følge kvaliteten på institutionerne, idet det er en af de ting, som har fyldt meget i diskussionerne i de faglige udvalg. I den evaluering, som skal laves, er det vigtigt at se på data omkring bl.a. geografi, hvor der ikke er blevet kommunikeret helt tydeligt. I næste udbudsrunde er trepartsaftalen trådt i kraft, og det er vigtigt at reflektere over betydningen af rækkefølgen i beslutningerne omkring udbud, dimensionering og udpegning af fordelsuddannelser, som er svære at håndtere. Joan Prahl, FOA, påpegede, at opgaven vedrørende den pædagogiske assistentuddannelse har været en meget svær, men den er blevet løst med fokus på geografisk dækning, og hvor der kan være fagligt bæredygtige miljøer. Det faglige udvalg har indstillet på baggrund af den viden, der har været til rådighed. Der kom ny information og viden i går aftes, som ikke har været inkorporeret i indstillingen. Dette er beklageligt. Den indstillede dimensioneringen var det bedst opnåelige resultat, og det er positivt med flere oprettede pladser end forventet. Det er ærgerligt, at der i fællesskab ikke kunne afgives en fælles indstilling til REU. Jeppe Rosengård Poulsen, SOSU Nykøbing Falster, bemærkede, at man fra skolernes side havde haft svært ved at forestille sig, at indstillingen vedrørende udbud af den pædagogiske assistentuddannelse skulle ende, som den gjorde, hvilket også er forklaring på det brev som Danske SOSU-skoler har fremsendt i sagen. Der bør gælde et generelt princip om, at erhvervsuddannelser placeres på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Pia Maul Andersen, 3F, tilsluttede sig de positive tilkendegivelser omkring øget tilgang til erhvervsuddannelserne men påpegede, at der for euv stadig er tale om alarmerende negative tal. Euv skal følges tæt, og der er behov for en drøftelse af, hvad REU kan gøre i den forbindelse. Michael Boas Pedersen, Dansk Industri, påpegede, at Dansk Industri ikke er enig med ministeren vedrørende hensynet til bæredygtighed men respekterer beslutningen. Dog opfordres der til, at bæredygtigheden i de enkelte godkendte udbud følges tæt. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, tilsluttede sig Danske SOSUskolers betragtninger om princip for udbudsplacering af erhvervsuddannelser og påpegede endvidere, at tallene for tilgangen til erhvervsuddannelserne ligger langt under, hvad man forventede på dette tidspunkt, da reformen blev udarbejdet. Der var en forventning om, at tilgangen til euv ville falde, men 2

3 at udviklingen ville vende tilbage til udgangspunktet. Dette er ikke sket. På euv er udviklingen en katastrofe, mens der på resten af erhvervsuddannelsesområdet skal være en markant større stigning i tilgangen, hvorfor næste år skal dedikeres til at skaffe flere elever. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, tilsluttede sig Lars Kunovs udtalelser og bemærkede, at der allerede inden reglerne trådte i kraft var advaret mod, at forholdene kunne ende i den situation, som euv er i nu. Aftalekredsen har fundet anledning til at forslå ændringer angående eux, selvom der løbende har været dokumenteret problemet angående euv. Fra flere skoler forlyder det, at der ikke går lang tid før, at de vil lukke voksenafdelinger især på det merkantile område. Handelsskolernes Lærerforening har peget på helt konkrete tiltag, som ikke er blevet taget i betragtning. Der skal ske noget nu. Fjernelse af tvangsmeritten er et godt sted at starte. Jeppe Rosengård Poulsen, SOSU Nykøbing Falster, bemærkede, at når man indfører en reform, der laver særforanstaltninger for den enkelte elev, bliver det svært at lave kvalitetsmæssig undervisning, fordi der er forskellige elevtyper. Jonas Thisted, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, bemærkede, at man fra elevside på det merkantile område er tilfreds med den geografiske spredning som følge af udbudsrunden. På det tekniske område er der utilfredshed med den geografiske spredning, da man, på nogle af de uddannelser hvor der mangler elever, har valgt alligevel ikke at godkende udbudssteder, hvilket er ærgerligt. Jannik Bay, DA, erklærede sig enig i, at der fortsat skal være fokus på, hvordan antallet af elever kan øges. Der er behov for et øget fokus på euv, hvilket DA forslog i trepartsforhandlinger i samarbejde med LO, og det kom der en formulering ud af om i aftaleteksten. På den baggrund opfordres der til, at der snarest følges op, og det rent faktisk undersøges, hvordan der kan tages hånd om euv området, herunder evt. via forenklinger og nye tiltag.. Formanden konkluderede, at søgning til erhvervsuddannelserne og euv området er vigtige emner i forhold til mulige fremtidige temadrøftelser i REU, som formandskabet er opmærksom på. Angående udbudsrunden har de faglige udvalg løftet mange svære opgaver, og rosen til REU skal også tilkomme de faglige udvalg og formidles videre. Vedrørende den pædagogiske assistentuddannelse må det anerkendes, at det har været tale om en svær proces. Endelig er det vigtigt, at kvalitet og bæredygtighed følges løbende også i forhold til fremtidige udbudsrunder. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, orienterede omkring processen for trepart og oplyste, at ministeriet er opmærksom på det store informationsbehov. Ejner K. Holst, LO, bemærkede at det er positivt, at REU skal høres vedrørende bilag 4 i trepartsaftalen. Det er vigtigt, at REU tænker sig godt om, og at der fås så valide tal som muligt, men samtidig skal man være opmærksom på, at tallene skal kunne bruges i virkeligheden. Men det er samtidig klart, at trepartsaftalen ikke bliver åbnet igen. REU får i arbejdet med bilag 4 behov for at læne sig op ad de faglige udvalg. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler, påpegede 0-kvote uddannelserne, at det for skolerne kommer til at betyde, at uddannelserne lukker, og man bør i den forbindelse se på mulighederne for at slå nogle grundforløb sammen og lave bredere grundforløb, så det er muligt at drive uddannelserne bæredygtigt. Angående tidsplanen for afgørelse af dimensioneringen i 2018 skal man være opmærksom på, at 3

4 skolerne har behov for en hurtig udmelding af hensyn til både vejledning af eleverne og kapacitetstilpasning af uddannelserne. Med udmeldingen, som den ligger nu, er der ikke mange af skolerne, som har lyst til at investere i uddannelser med en 0-kvote i bilag 4. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, informerede yderligere angående trepartsaftalen om, at af hensyn til information specielt til skolerne afholdes der møder i november, hvor skolerne og andre kan komme og blive informeret omkring trepartsaftalen, herunder dimensionering. Dette bliver der informeret om i næste nyhedsbrev fra ministeriet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, orienterede om det seneste aftalekredsmøde. Aftalekredsen fik en gennemgang af trepartsaftalen og hvilke lovændringer, som vurderes at følge af trepartsaftalen. Den udarbejdede oversigt sendes ud til REU til orientering. Et andet stort punkt på mødet var udmelding af kvalitetsmidler og udstyrsmidler. Der var mange kvalitetsmidler afsat i forbindelse med eud-reformen, som skulle udmøntes nu, og der etableres i alt otte videnscentre, hvor pengene gives til drift og udstyr. Angående de 80 millioner kr. til udstyr vil et krav til skolerne være 25 pct. medfinansiering. Der gives også midler til udstyr generelt, som fordeles efter en objektiv nøgle. Der gives 132 millioner til digitalisering, som kommer ud til skolerne i år. Skolerne skal sende en redegørelse til ministeriet om, hvilke initiativer det har givet anledning til. Vedrørende videnscentrene fastsættes i november en ansøgningsfrist for skolerne, og REU informeres om kriterierne. I april høres REU, og der meldes ud inden næste sommerferie hvilke skoler, som bliver videnscentre. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, informerede om, at Arne Eggert, som er afdelingschef i ministeriet, har fået nyt job i Kommunernes Landsforening (KL). Der afholdes afskedsreception den 26. oktober. Ejner K. Holst, LO, kvitterede for udmøntningen af udstyrspuljen og de øvrige midler og bemærkede, at der på aftalekredsmødet også var en drøftelse af, at erhvervsuddannelsesområdet har særligt behov for en flerårsaftale. Det bliver spændende at se videnscentrene, og hvordan de kan blive til virkelighed indenfor de rammer, der er aftalt. Det er et væsentligt redskab til at sikre kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Jannik Bay, DA, kvitterede for orienteringen om kvalitetsmidlerne og påpegede, at selvom der er tale om ganske mange penge, så opvejer disse ikke besparelserne, og der er behov for en længerevarende aftale og stabilitet i økonomien på erhvervsskoleområdet. Derfor bakker DA op om en flerårig økonomisk aftale. Angående tidsplanen for trepartsaftalens initiativer er denne positiv, idet der er mange initiativer på både den tekniske del, men også mange andre initiativer, som ikke er specifikke i aftaleteksten. Derfor opfordres til en god høringsproces og reel inddragelse af høringsparterne. DA vil selv deltage aktivt i denne del og opfordrer andre høringsparter til at bidrage med input. Morten Smistrup, LO, påpegede, at en tidsplan for trepartsaftaleprocessen skal meldes ud hurtigst muligt, da der er behov for klarhed omkring processen. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, bemærkede at det er vigtigt, at REU er tydelig om, at det ikke er driftsmidler, og at midlerne skal bruges til nye opgaver. Yderligere spurgte Lars Kunov, om skolerne kan gå sammen om at etablere videnscentre, og hvilke kriterier og temaer ministeriet har udvalgt videnscentrene på baggrund af? Claus Rosenkrands Olsen, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, påpegede, at der etableres otte videnscentre, som skal understøtte reformens kvalitetsmål, men hele serviceområdet er forbigået. Dette undrer rigtig 4

5 meget. Angående videnscentrenes opgaver bemærkes, at det ikke kun handler om at købe maskinel ind, men om at understøtte reformmålene og understøtte kvaliteten. Gert Møller, Produktionsskoleforeningen, bemærkede, at erhvervsgrunduddannelsen og bonusordningen også er en udløbere af aftalen, og i forbindelse med udmøntningen og information om ordningerne opfordres ministeriet til at indtænke bonusordningen på erhvervsgrunduddannelsesområdet. Angående IT løsninger opfordres ministeriet til at se på de IT løsninger, som er stillet til rådighed, da de endnu ikke fungerer på bonusordningen. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, svarede at der er en klar intention om at lave en tidsplan for hele trepartsprocessen, som justeres løbende på nettet. Angående hvad, der ligger bag de enkelte temaer og videnscentre, er der tale om en politisk aftale, og det har været et politisk valg, at det er de teknologiske uddannelser, som fokus er på. Beslutningen følger af en analyse, som er lavet omhandlende det generelle udstyrsniveau, hvor de fleste skoler vurderer, at niveauet er nogenlunde tilfredsstillende. Kriterierne for videnscentrene er endnu ikke udarbejdet, og det kan endnu ikke siges, om skolerne kan gå sammen, men ministeriet vil være opmærksom herpå. Angående IT løsninger på bonusordningen vil ministeriet se nærmere herpå. Formanden konkluderede, at der kommer en tidsplan fra ministeriet omkring forventede lovændringer senere samme dag. Der er en ambition om en tidsplan for trepartsaftalen på nettet forinden næste møde. Vedrørende erhvervsuddannelsernes økonomiske rammer er meldingen fra REU er, at sigtemålet er en flerårsaftale. Endvidere mener REU, at det er vigtigt, at kriterierne for videnscentrene meldes ud hurtigt. Ad dagsordenens pkt. 4 Temadrøftelse vedrørende de forberedende tilbud i overgangen mellem grundskole og erhvervsuddannelser, erhvervsgrunduddannelsen (egu) samt kombineret ungdomsuddannelse (KUU) Formanden orienterede om baggrunden for temadrøftelsen. REU besluttede på sit møde den 20. november 2015 at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende de forberedende tilbud i overgangen mellem grundskole og erhvervsuddannelser, erhvervsgrunduddannelsen (egu) samt kombineret ungdomsuddannelse (KUU). Undervejs er rådets formand også blevet formand for arbejdsgruppen, som har afholdt 5 møder her i Formanden oplyste, at der i arbejdsgruppen har været arbejdet for at formulere et udkast til overordnede principper for elevernes overgang fra grundskole til eud, egu eller KUU for at være på forkant med de kommende anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe til, hvordan flere unge kommer godt igennem uddannelsessystemet. Ekspertgruppens anbefalinger forventes at foreligge ved årsskiftet. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er det udsendte papir med et sæt af overordnede principper for målsætninger på udvalgte centrale temaområder. Dette papir skal REU have en temadrøftelse om ved dette dagsordenens punkt, idet formandskabet har aftalt at sætte emnet på dagordenen til rådets kommende møde med henblik på, at rådet kan træffe beslutning i forhold til princippapiret. Formanden orienterede yderligere om, at temadrøftelsen indledes med to indlæg. Først gav specialkonsulent Stig Nielsen fra ministeriet en kort præsentation om målgruppen for de forberedende tilbud. Derefter holdt administrerende direktør i Arkil Holding, Jesper Arkil, et indlæg om 5

6 det samme emne - men set fra en virksomhedsvinkel. Jesper Arkil er medlem af regeringens ekspertgruppe. Ejner K. Holst, LO, takkede for begge oplæg. Der er en bred vifte af forberedende tilbud, hvilket skyldes den heterogene gruppe tilbuddene er rettet mod. Eud-reformen synliggjorde udfordringerne omkring de forberedende tilbud, og REU har et ansvar sammen med en række andre aktører for at løse udfordringerne. Udfordringen for de forberedende tilbud er blevet større med den gruppe af unge, som ikke af forskellige grunde går i gymnasiet eller ind i erhvervsuddannelserne. Der er ikke tale om en rest gruppe, men om en tredje gruppe, som der skal udformes tilbud til. Det at have job med et uddannelsessigte kan være et fornuftigt tilbud, men der skal være et uddannelsesperspektiv. At have en uddannelse giver større sandsynlighed for beskæftigelse, og derfor skal der være et beskæftigelsessigte, når man taler uddannelse. På mange parametre er uddannelse en vigtig drivkraft, og derfor er LO skeptisk omkring at slække på 95 pct. målsætningen. Målsætningen har en trækkraft politisk, idet politikerne skalforholde sig til denne målsætning. Hvordan det skal udmøntes kan diskuteres, men man skal holde fast i ikke at slippe de unge mennesker. LO er enig i, at eleverne skal have præsenteret mulighederne og se, hvad uddannelserne kan bruge til. Derfor bør virksomhederne gribe chancen og italesætte ønsket om en åben folkeskole. De forberedende tilbud er ofte båret af ildsjæle, men det er tilfældigt, om de unge mennesker møder de rigtige ildsjæle. Der er generelt behov for en overskuelighed i tilbuddene. Arbejdsmarkedets parter skal tage ansvar og involvere sig, sådan at det ikke bliver et løsrevet behandlersystem, men at der gives et tilbud, hvor det er muligt med henblik på, at så mange unge som muligt bliver beskæftiget. Til orientering har Beskæftigelsesministeriet igangsat et forsøg omkring brobygning, hvor unge mennesker bliver præsenteret for erhvervsuddannelsessystemet, og målinger viser, at 20 pct. flere af disse kommer ind på erhvervsuddannelserne, efter de er blevet præsenteret for dem. Endelig er der stor ros til arbejdet i REUs arbejdsgruppe. Jannik Bay, DA, takkede for begge oplæg og til arbejdsgruppen for bidraget. Det er positivt, at REU behandler dette emne, og det kan konstateres, at erhvervsuddannelserne kan spille en stor rolle med deres særlige praktiske tilgang, som kan inspirere unge mennesker. Det er dog vigtigt at huske, at de unge selvfølgelig skal være uddannelsesparate og have de basale faglige kompetencer, når de begynder på erhvervsskolerne. Det betyder ikke, at de ikke skal ind på en erhvervsuddannelse, der kan blot være behov for at gå en af de mange veje for at blive uddannelsesparat. Det er en god overvejelse, at undersøge om 95 pct. målsætningen skævvrider vores fokus i visse tilfælde, fordi den har særlig fokus på uddannelse. Det er godt med uddannelse med jobsigte, men det er også godt med job med uddannelsessigte. Nogle gange kan det fremfor at tage et nyt uddannelsestilbud direkte efter folkeskolen - være klogt at tage et job og blive selvforsørgende og bidrage til samfundet, hvilket 95 pct. målsætningen ikke helt indfanger. Udfordringen handler dog ikke kun om overgangstilbuddene men også om tiltag i 10. klasse og folkeskolen. I folkeskolen skal man få et øget kendskab til erhvervslivet, hvilke kan fås gennem åben skole og ved at bruge erhvervspraktik i større omfang. Endvidere bør der være fokus på, at folkeskolernes lærere informeres bedre, da de ikke har stor viden omkring erhvervsuddannelser. 10.klasse er et vigtigt sted at sætte ind, da halvdelen af de unge går i 10. klasse eller tilsvarende tilbud. Derfor må det være et sted, hvor kontakten til virkeligheden og erhvervsskolerne skal øges. Efter DA s mening burde 10. klasse altid have et perspektiv på erhvervsuddannelserne, og således alene udbydes f.eks. som EUD10 eller efter 20/20-ordningen. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, takkede for oplæggene og for arbejdet i REUs arbejdsgruppe og påpegede, at indholdsdiskussionen er svær, da det er en forskelligartet gruppe og derfor forskellige tilbud, der skal gives i overgangsforløbet. Eleverne er skoletrætte, men at de ikke vil have en uddannelse, er forkert. Eleverne ved, at uddannelsen er vejen frem, og de vil gerne have en uddannelse, de vil bare ikke tage en uddannelse. Derfor skal der være fokus på, hvordan man giver eleverne den uddannelse, som de ikke vil tage. Der er mange positive effekter af at have en uddannelse 6

7 f.eks. også livskvalitet, og derfor er det vigtigt at hjælpe de unge til en uddannelse. Der kan dog være andre veje til at løse uddannelsesopgaven end den traditionelle, men kan ufaglært en karrierevej, og skal man oprette job og efterfølgende se, om der er et uddannelsesperspektiv? Det er farligt. Det er en svær opgave fortsat at sikre uddannelsesopgaven, hvis fokus sættes på job med uddannelsesperspektiv, og der må stilles spørgsmålstegn ved, om erhvervslivet har job til alle? Overgangsforløbene og antallet af dem gøres ofte mere uoverskueligt, end hvad egentlig er tilfældet. Det uoverskuelige er finansieringen af overgangsforløbene. Der skal stilles krav til, at de uddannelser, de unge møder, skal være praksisnære, have et erhvervsperspektiv, og det skal sikres, at der er et fungerende samarbejde mellem alle de relevante uddannelsesinstitutioner, som har tilbuddene. Afsluttende vil det være nødvendig at stille krav til ensartet finansieringsform af uddannelsestilbud. Gert Møller, Produktionsskoleforeningen, bemærkede, at jo flere, der får en praktikplads og en uddannelse, jo bedre. Derfor skal de gode eksempler fra virksomhederne fremhæves, f.eks. Arkil Holding. Der er faktisk succeshistorier på det forberedende område, som peger i den retning, REU ønsker. Dette skal medtages i konklusionerne. Gert Møller bemærkede yderligere, at målet selvfølgelig er, at flere unge mennesker skal søge ind i uddannelsessystemet, men det skal være de, som rent faktisk kan gennemføre den pågældende uddannelse. Arbejdsgruppens principper flugter med kommissoriet fra ekspertgruppen, og den debat der er. Det vil være forkert på nuværende tidspunkt at være mere præcis i sin udtalelse fra REU, men REU skal være med til at pege på principper, som kan arbejdes efter. De forberedende tilbud skal inkorporeres i informationsindsatsen i folkeskolen til lærere, elever og forældre, sådan at det forberedende ikke først bliver præsenteret for sent i vejledningsforløbet. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler, påpegede, at italesættelsen af den manglende søgning til erhvervsuddannelser er misvisende, idet 30 pct. af eleverne i år er blevet afvist på grund af minimumskarakteren 02 og fastsatte kvoter. Der er altså mange, der gerne vil starte på en erhvervsuddannelse. Der er endvidere behov for et GF1 (grundforløbets 1. del) for elever over 18 år, da det er en illusion, at unge er mere afklaret som 18 årige end som 16 årige. Frafaldet i overgangen fra GF1 til GF2 (grundforløbets 2. del) er langt mindre for de 16 årige, og dermed hjælper GF1 åbenbart med denne afklaring. Yderligere er det en oplagt mulighed at lægge de forberedende forløb på erhvervsskolerne, da de også kan hjælpe til denne afklaring. Endelig skal man angående kvoterne tidligt afgøre hvilke uddannelser, som skal dimensioneres, så det kan indgå i vejledningen af de unge i deres uddannelsesvalg. Pia Maul Andersen, 3F, påpegede, at der bestemt ikke skal slækkes på 95 pct. målsætningen. Der er intet, som tyder på, at man i fremtiden vil være bedre rustet med færre kompetencer. Størstedelen af erhvervsuddannelserne foregår ude i virksomhederne, og derfor bør der være fokus på, hvordan den del af uddannelserne italesættes. Inden for erhvervsuddannelserne der en hel palet af muligheder, som åbner sig, når man først er kommet inden for, og man skal være opmærksomme på, hvordan mulighederne for at navigere horisontalt italesættes. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, bemærkede, at det er positivt med et overblik over området, og forsøget på at opregne disse tilbud efter deres formål. Der savnes dog tal på, hvor de unge kommer hen efterfølgende, specielt i overgangen til erhvervsuddannelserne. Forberedende tilbud skal være rettet mod den enkelte, og man kan ikke sætte disse unge i kasser. Det er vigtigt at diskutere, om det er et ønske, at så mange som muligt fuldfører en uddannelse, eller om der i virkeligheden er en tredje vej. Det er godt, at dette emne behandles, men det rejser nogle svære spørgsmål, og derfor skal diskussionen ikke stoppe her. Formanden konkluderede, at beslutningen omkring arbejdsgruppens princippapir kommer på dagsordenen til næste REU møde. Der er forskellige overvejelser i REU omkring 95 pc. målsætningen, 7

8 og formandskabet vil nærmere overveje planlægning af temadrøftelser omsøgning til erhvervsuddannelser og om udskolingen med henblik på REUs årshjul. Ad dagsordenens pkt. 5 Præsentation af resultater for klare mål Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling præsenterede resultater for klare mål. Ejner K. Holst, LO, kvitterede for spændende nøgletal, som REU skal sørge for at få ind i REUs årshjul. Det er vigtigt, at man også kan se progressionen, og det er et fint redskab. Kasper Munk Rasmussen, Danske Regioner, bemærkede at den socioøkonomiske reference er et rigtig godt værktøj til at sammenligne institutionerne. Det ville have været godt at knytte til udbudsrunden og bruge det mere aktivt. Formanden konkluderede, at emnet sættes på REUs årshjul fremadrettet. Ad dagsordenens pkt. 6 Årsstatistik for praktikpladsområdet 2015 Formanden orienterede om, at der i årsstatistikken for praktikpladsområdet er fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet. Godt elever var i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse ved udgangen af 2015, hvilket er et fald på godt fem procent i perioden 2012 til Dette viser udfordringen for hele systemet. Antallet af elever, der er begyndt i skolepraktik, har været stigende de seneste år, men langt de fleste elever gennemfører fortsat deres erhvervsuddannelse i en virksomhed. 87 procent af de godt elever, der fuldførte deres erhvervsuddannelse i 2015, var i løbet af deres uddannelse udelukkende i uddannelsesaftale i en virksomhed, mens kun 2 procent af eleverne var i skolepraktik under hele forløbet. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at en del af de problemer, som adresseres i årsstatistikken er behandlet i forbindelse med trepartsaftalen, men tendensen er bekymrende. Det giver anledning til at tænke sig om angående straf og belønning, når det ses, at antallet af elever, der går på praktikcentre er stigende. Joan Prahl, FOA, påpegede, at der i årsstatistikken for praktikpladsområdet (i note på side 8) står, at der for social og sundhedsområdet kun laves opgørelse af det praktikpladssøgende arbejde i begrænset omfang. Dette ønskes ændret. Der er de samme krav på alle erhvervsuddannelser angående registrering af praktikforløb, så det må kunne lade sig gøre at få eleverne til at registrere. Jeppe Rosengård Poulsen, SOSU Nykøbing Falster, påpegede at eleverne ikke kan tvinges til at registrere, når de har gennemført et praktikforløb. Skolerne både opfordrer, vejleder og hjælper, men eleverne kan ikke se pointen i at medvirke til registreringen. Formanden konkluderede, at der er en udfordring i at få registreret, så ministeriet får de nødvendige tal. SOSU skolerne har oplyst, at de gør, hvad de kan. Ad dagsordenens pkt. 7 Evt. 8