Unge uden job og uddannelse: Et overblik - og fokus på længerevarende forløb i offentlig forsørgelse

Transkript

1 9. april 2012 Sagsbeh: Sagsnr.: Dokumentnr.: Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomi- og Administrationsstaben Unge uden job og uddannelse: Et overblik - og fokus på længerevarende forløb i offentlig forsørgelse I forlængelse af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang, målt over en tyve årig periode, skal have gennemført en ungdomsuddannelse, er det væsentligt at fokusere på de udfaldsmuligheder der findes i perioden mellem afsluttet grundskoleforløb og tilmelding og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der kan iagttages en væsentlig risiko for, at visse grupper har svært ved at honorere de krav der stilles til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket kan medfører en permanent sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Der findes evidens for, at gennemført uddannelse medfører væsentligt forøget muligheder på arbejdsmarkedet efterfølgende, uafhængigt af konjunkturer og generel ledighed. Særligt ungegruppen er sårbar i denne henseende. Beskæftigelsesministeren har formuleret, at problematikken vedrører ca unge på landsplan. Antallet er defineret som unge i aldersgruppen år, der inden for de seneste 6 måneder ikke har været i beskæftigelse, i SU-godkendt uddannelse eller været selvforsørget. Med baggrund i ovenstående problematik er nærværende notat udarbejdet. Notatet skal dels søge at bringe klarhed over antal og målgrupper, men også forsøge at vurdere målgrupperne indbydes i relation til udfaldsrisikoen. Afslutningsvis i notatet foreslås fremadrettet handlings- opfølgningsmuligheder. Først og fremmest består dette af en yderligere detaljeret gennemgang af målgrupperne, et særligt fokus på ungegrupen i Beskæftigelsesplan 2013 (jf. bl.a. temamødet i AU den 30. april 2012), samt løbende tilbagemelding på målgruppernes udvikling til udvalget. I den forbindelse er det vigtigt at fastslå, at analyserne i dette notat ikke er udtryk for endelige konklusioner. Der er ikke nogen entydig kobling mellem ungdomsuddannelse og selvforsørgelse, særligt ikke i en ungegruppe og en analyse af unge, der ikke er selvforsørgede vil omvendt slet ikke kunne medtage alle aspekter der er relevante i en uddannelsessammenhæng. 1

2 1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune er markant lavere end andelen for hele landet. Tabel 1. Fuldtidspersoner, år, på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner, år, på off. forsørgelse (dec. 2011) Antal personer i alt, år (januar 2012) Andel fuldtidspersoner, år, på off. forsørgelse Frederiksberg ,5 % Hele landet ,7 % Kilde: Jobindsats.dk og Statistikbanken Et øjebliksbillede af fordelingen af Frederiksbergs unge på de offentlige ydelser fremgår af tabel 2. Tabel 2. Fordeling mellem ydelsestyper Antal fuldtidspersoner under 30 år på off. Forsørgelse Antal fuldtidspersoner, år (dec. 2011) Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge 411 Kontanthjælp 511 Starthjælp 26 Revalidering 43 Forrevalidering 9 Introduktionsydelse 5 Sygedagpenge 105 Fleksjob 2 Ledighedsydelse 1 Førtidspension 80 Kilde: Jobindsats.dk Overordnet er det værd at bemærke, at udfordringen med unge på offentlige forsørgelsesydelser er betydeligt mindre for Frederiksberg Kommune end for mange andre af landets kommuner. Frederiksberg ligger også klart bedst placeret i forhold til de klyngekommuner vi ellers sammenlignes med (Høje-Taastrup, Vallensbæk/Ishøj, Ringsted, Vejle, Aabenraa) 2

3 2. Fokus på længerevarende forløb. Der er jf. tabel 3 ultimo personer i aldersgruppen år, som ikke på noget tidspunkt indenfor de seneste 6 måneder har været i beskæftigelse, været i gang med en SU-godkendt uddannelse eller været selvforsørget. Af disse udgør personer på kontant- og starthjælp over halvdelen af gruppen med 285 forløb. Denne gruppe indgår i den efterfølgende persondata-analyse senere i notatet. Såfremt der til- eller afgår personer i analyseforløbet korrigeres antallet herefter. Den resterende gruppe udgøres af: 84 personer på A-dagpenge, 37 på revalidering eller forrevalidering og 23 på sygedagpenge. Der er endvidere 73 personer på førtidspension. Disse målgrupper vurderes ikke umiddelbart relevante at analysere yderligere på i denne sammenhæng, da disse følges via A-kasser, sygedagpengeindsats, er i uddannelse via revalidering m.v. eller har en nedsat arbejdsevne, der er udredt. Disse grupper kan have brug for en særlig indsats for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket er indeholdt i den overordnede beskæftigelsesstrategi. Der er også en gruppe på ca. 100 personer uden en ungdomsuddannelse og ikke i offentlig forsørgelse teknisk set er de derfor selvforsørgede. Denne gruppe forsørges for størstepartens vedkommende af forældrene. Gruppen er meget sammensat. Der er en del unge hjemmeboende, forsørgede, f.eks. it-drenge (en betegnelse for drenge, der bruger størstedelen af tiden på at sidde hjemme hos deres forældre bag computeren) eller psykisk skrøbelige. Derudover består gruppen af unge, der gerne vil søge dansk statsborgerskab; unge i et behandlingssystem på vej til udslusning; unge på døgnopholdssteder med en cocktail af problemstillinger, unge som har fået afslag på kontanthjælp, f.eks. har en arv eller ægtefællen tjener for meget. Hovedsigtet er som for de helt unge at gøre gruppen uddannelsesparate såvel fagligt som socialt og få udarbejdet en realistisk uddannelsesplan. Indsatsen forankres i UU Frederiksberg og indeholder: Uddannelsesvejledning herunder udannelsesplan; målgruppevurdering med henblik på produktionsskole eller højskole med mentorordning; etablering af praktikforløb i virksomheder; etablering af introduktionsforløb på uddannelsesinstitutioner; visitation til EGU, medvisitator til STU, tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, døgnopholdssteder, FKRC, boligsociale medarbejdere, F86 m.fl. Tabel 3. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse Antal Kontanthjælp, match 1 49 Kontanthjælp, match Kontanthjælp, match 3 73 Kontanthjælp, ikke i matchkategori 11 A-dagpenge 84 Revalidering, forrevalidering 37 Sygedagpenge 23 Førtidspension 73 I alt 502 Mørketal: Egenforsørgede Ca. 100 I alt inkl. mørketal Ca

4 Det skal bemærkes, at de unge udgør 2-2,5% af den samlede ungebefolkning på Frederiksberg. Udskolingstallene (9. og 10. klasses eleverne) viser, at der generelt er ca. 5% (35) af en årgang, der har gået i specialklasser, og som følge deraf typisk har en del kognitive/indlæringsmæssige problemer. Ca. 20% (122) inden for normalområdet vurderes at ville have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, ikke kun på grund af faglige problemstillinger, men også på grund af personlige og sociale. Dvs. at der i hver årgang er 25%, som man ikke kan forvente glider lige igennem uddannelsessystemet, der skal særlig hjælp til. De unge fra specialområdet kan for en dels vedkommende få SPS-pakke (specialpædagogisk støtte) på ungdomsuddannelsen. De unge fra normalområdet slås typisk med stort hashforbrug, (små)kriminalitet, socialt ringe opvækstvilkår, dårligt selvværd, problemer med at gå i kontakt med andre samt ofte også dårlige faglige standpunkter. En lang række ungeaktører er inde over de 25% (boligsociale medarbejdere, gadepiloter, SSP-folk, vejledere, sagsbehandlere/rådgivere, pædagoger på døgnopholdssteder, jobkonsulenter, psykologer, rusmiddelkonsulenter, tilsynsførende fra Kriminalforsorgen, støtte-/kontaktpersoner m.fl.). Hvis de 25% af en udskolingsårgang opsummeres i i aldersgruppen år, svarer dette til ca personer. Når dette tal sammenholdes med antallet i samme aldersinterval, der er på overførselsindkomst i mere end 6 mdr. ( ), antyder dette, at en væsentlig del af de udfaldstruede samles op i de eksisterende systemer og tilbud. Fokuseres der på gruppen af kontanthjælpemodtagere fremgår fordelingen af tabel 4. Tabel årige på kontanthjælp i over 26 uger uger uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år I alt I alt Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Ingen matsckategori Kilde: Jobindsats.dk Unge i matchgruppe 3 (midlertidigt passive er overvejende kendetegnet ved personer med svært behandlingskrævende misbrug, psykiske lidelser, der kræver intensiv behandling eller indlæggelse samt mentale handicap eller andre stærkt arbejdsevnereducerende lidelser. Ligeledes kan der være midlertidig sygdom, der vurderes at strække sig over mere end 3 mdr. og medens sygdommen pågår umuliggør tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er stærkt fokus på denne matchkategori i forhold til parallelindsatser og progression mod at blive matchkategori 2 ( indsatsklar). Pr. 1. januar er der en specialiseret indsats i jobcentret for denne målgruppe samt de matchkategori 2-borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet f.eks. modtagere af STU-tilbud. 4

5 3. Den overordnede ungestrategi Strategien for ungeindsatsen for de personer, der henvender sig i jobcentret, er nærmere beskrevet i den overordnede beskæftigelsesstrategi, som indeholder Strategi for ungeindsatsen, som jobcentret udarbejdede i oktober 2010 og som i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat og som optakt til arbejdet med beskæftigelsesplan 2013 nu er under revidering. Et hovedsigte i jobcentrets strategi for unge ledige er, at den unge skal inddrages i de beslutninger, der vedrører vedkommende og qua den unges egne ressourcer have mulighed for selv at tage ansvar for en konstruktiv løsning af egen situation. Den enkelte unge skal opleve, at der er tempo, stringens og konsistens i såvel den generelle service som i de tilbud, den unge modtager. De fagpersoner, der arbejder med ungeindsatsen, skal have kendskab til hinandens kerneydelser, så der hersker klarhed over, hvem der er i stand til at yde den unge den bedste vejledning. 3.1 Jobklare (match 1) Unge jobklare kontanthjælpsmodtagere visiteres straks ved henvendelse i jobcentret til Spor 1: Job og uddannelse på F86. De unge visiteres til informationsmøde, hvor de indkaldes til CV-samtale indenfor en uge. For unge uden uddannelse og forsørgerpligt gives uddannelsespålæg til CV-samtalen, og den unge får samme dag en samtale med en UUvejleder, hvor der lægges en uddannelsesplan. Unge uden uddannelse og forsørgerpligt, som mangler forudsætninger for at få gennemføre en uddannelse, og som så vidt muligt skal have tilbud med et uddannelsesperspektiv, vil i lighed med unge uden uddannelse og med forsørgerpligt - som udgangspunkt også få en samtale med en UU-vejleder. I Spor 1: Job og uddannelse gives der job- og uddannelsesrettede forløb på op til 26 ugers varighed (med mulighed for forlængelse). Indholdet er: Uddannelsespålæg og udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med UU, CV-samtaler, uddannelsesvejledning på F86, udarbejdelse af jobansøgninger og CV, individuelt kontaktforløb, evt. læse- /skrivetest i samarbejde med VUF, afklarende og opkvalificerende forløb i virksomhedscenter, virksomhedspraktik eller værkstedsforløb, mentorordning. 3.2 Indsatsklare (match 2) Indsatsklare unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 er en gruppe, der indeholder unge ledige med andre problemer end ledighed, herunder psykiske, misbrugs- og andre sociale problemstillinger, som har brug for en særlig intensiv indsats. Desuden er der i gruppen mange, der er fagligt svage. Med udgangspunkt i den enkelte unges situation og behov iværksættes en indsats, der kombinerer beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen med en social indsats. Indsatsen for personer i match 2 er organiseret i Team Aktiv, men unge i denne matchgruppe integreres typisk i Spor 2: Afklaring og opkvalificering på F86. Det er kendetegnende for gruppen, at der kører flere parallelle indsatser. De unge i denne gruppe har ofte misbrugsproblemer, som håndteres sideløbende med den øvrige indsats ved inddragelse af FKRC. Ved psykiske lidelser inddrages distriktspsykiatrien. Desuden anvendes virksomhedspraktik og virksomhedscentre. Der anvendes mentorer til målgruppen, både til de sociale udfordringer og til uddannelsesindsatsen. 5

6 Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har bevilget midler til et projekt forankret på VoksenUddanelsescenter Frederiksberg (VUF) for unge psykisk sårbare, der er svære at fastholde i uddannelse, fordi de har ADHD eller ADHD-lignende problematikker evt. i kombination med misbrugsproblemer. Projektets formål er at fastholde denne gruppe af unge i uddannelse og så vidt muligt foranledige, at de afslutter med en kompetencegivende prøve i et eller flere AVU-fag. Det særligt tilrettelagte forløb skal tage hensyn til de problematikker, der knytter sig til målgruppen og vil være et skridt på vejen mod en opfyldelse af 95%-målsætningen. Projektet er nyskabende ift. udvikling af et målrettet tilbud til målgruppen blandt andet med hensyn til holdstørrelse, pædagogik og ressourcer, herunder behov for tæt kontakt og øget samarbejde mellem de involverede vejledere og lærere. 3.3 Midlertidig passiv (match 3) + de måske indsatsklare For de unge, der er midlertidigt passive, er målet at bevæge dem i en retning, så de er klar til en indsats. Dette kan ske via parallelindsats, hvor der en kombination af behandling og beskæftigelses- / socialindsats. Det samlede mål for indsatserne er at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet enten direkte eller via uddannelse. Det skal pointeres, at målgruppen er karakteriseret ved en stærk nedsat arbejdsevne samt behov for langvarige indsatsforløb. Ca. 80 % af den samlede gruppe udgøres af personer, der har en psykisk lidelse. Der arbejdes med at få de unge ud på arbejdspladser, hvor de langsomt kan vende sig til arbejdslivet og derigennem evt. tilgå uddannelsessytemet. Denne indsats understøttes af mentorer, der har kendskab til de diagnoser, som de unge er diagnosticeret med. Desuden har Team Indsats kvartalsvise møder med distriktspsykiatrien, månedlige møder med det opsøgende psykiatriteam (under Frederiksberg Hospital) og regelmæssige møder med hjemløseenheden, hvor man bl.a. gør status på de unge i målgruppen. 3.4 Nyt initiativ rettet mod de svageste helt unge Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) har med virkning fra 2012 indgået en samarbejdsaftale med Børne- og Ungeområdet (BUO) om et Ungekoordinationsudvalg. Det betyder, at der nu regelmæssigt afholdes møder mellem Familieafdelingen, socialpsykiatrien og jobcentret (v. Team Indsats), hvor der koordineres særligt komplekse sager med henblik på, at der for de unge fastlægges en retningsgivende plan, som sætter rammen for den indsats alle involverede parter arbejder efter overfor den givne unge. Målgruppen er unge borgere i alderen år, hvis handicaprelaterede, sociale og/ eller uddannelsesmæssige situation er så kompleks, at der er kontakt til flere aktører, og hvor det er afgørende, at der er et tæt samarbejde, vidensdeling og koordination for at iværksatte indsatser fører til det ønskede resultat. Unge under 16 år eller over 18 år drøftes, når der vurderes at være behov for et tværfagligt, helhedsorienteret og forebyggende perspektiv for, at overgangen fra ung til voksen bliver vellykket. Det gælder f.eks. svært handicappede unge med betydelige hjælpeforanstaltninger og økonomisk kompensation eller unge, som er bevilget efterværn efter det 18. år. Der er tale om maginal målgruppe i relation til den samlede bestand af årige. 6

7 3.5 De helt unge i øvrigt Hovedsigtet er at gøre de unge uddannelsesparate såvel fagligt som socialt og få udarbejdet en realistisk uddannelsesplan. Målet er at øge andelen af en Frederiksbergårgang, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen for de helt unge forankres i UU Frederiksberg og indeholder følgende: Uddannelsesvejledning herunder uddannelsesplan; straks kontakt til unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse med henblik på relevant og fortløbende tilbud indtil den unge går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse eller fylder 25 år; målgruppevurdering med henblik på produktions-, efter- og ungdomshøjskole samt dispensation på AVU; etablering af praktikforløb i virksomheder, etablering af brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner, mentorfunktion hos UU-vejledere; visitation til EGU; medvisitator til STU; samarbejde med andre ungeaktører. Desuden har UU Frederiksberg for nylig etableret et ungetilbud på Frederiksberg Daghøjskole, hvor meget svage elever kan få individuelt rettede tilbud med fokus på livsfærdigheder og undervisning på FVU/ AVU niveau i dansk og matematik samt mulighed for undervisning i engelsk og it. Det overvejes at udvide tilbuddet til årige og lade jobcentret anvise meget svage unge i aldersgruppen til tilbuddet. Herudover er der etableret et projekt i samarbejde mellem UU-Frederiksberg, jobcentret og Beskæftigelsesregionen, der skal søge at motivere helt unge udfaldstruede årige tilbage i uddannelsesforløb via virksomhedspraktik, fritidsjob, mentorforløb m.v.. Der er her tale om en særlig håndholdt indsats. Projektet er tidsbegrænset og afvikles i samarbejde med Beskæftigelsesregionen og indgår i Frederiksberg Kommunes integrationshandlingsplan. Ca. 90 % af de personer i aldersgruppen år, der tilkendes førtidspension er personer med psykiske lidelser; ofte med multiple diagnoser. Lidelserne kan f.eks. være paranoid psykose, Aspergers Syndrom, skizotypisk sindslidelse, posttraumatisk stress syndrom, erhvervet hjerneskade efter ulykke, hashudløst psykose kombineret med lettere mental retardering, cancer,, generel mental retardering etc.. Størstedelen af borgerne, der tilkendes førtidspension ligger aldersmæssigt i midten eller slutningen af 30 erne og flere har været kendt i det psykiatriske behandlingssystem gennem mange år. Størstedelen af borgerne har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. De yngre borgere i 20 erne har afbrudte skole-/uddannelsesforløb bag sig, yderst minimal eller ingen erhvervserfaring og tidlig massiv kontakt til det psykiatriske behandlingssystem. Under forudsætning af fornøden bevilling igangsætter jobcentret i 2012 et udviklingsprojekt fokuseret på borgere, der har førtidspension som forsørgelsesgrundlag. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet har dokumenteret, at hver femte førtidspensionist ved ikke bindende forespørgsel ønsker at arbejde under hensyntagen til deres særlige forudsætninger. Projektet skal imødekomme dette ønske og matche førtidspensionister og virksomheder i forhold til job på særlige vilkår. I projektperioden skal der udvikles metoder til en screening af, hvilke førtidspensionister der faktisk har en restarbejdsevne, der kan omsættes til jobpotentiale og redskaber til at forberede borgerne til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jobcentret vil i projektet have særlig opmærksomhed på de yngste førtidspensionister op til ca. 40 år. 7

8 4. Opsummering og fremadrettet fokus Selv om Frederiksberg har en meget lav andel af unge på en offentlig forsørgelse sammenlignet med kommuner med tilsvarende rammevilkår, ses der en stor polarisering. Således er der en meget stor del af den unge befolkning, der er veluddannet og integreret på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Da Frederiksberg har en stor andel af uddannelsesinstitutioner, sammenholdt med at højtuddannede søger smalt er det forudsigeligt, at der er en stor andel af dimittender i gruppen af unge ledige. Dog ses der også et stort flow i denne gruppe. Fokus skal være rettet mod undgåelse af langtidsledighed i lavkonjunkturperioder. Modsat er der også en andel af Frederiksbergs unge, der har væsentlige andre problemer end ledighed eller dårlige boglige forudsætninger fra grundskolen og som ikke formår at fasthold tilknytningen til uddannelsesforløb trods gentagne forsøg. Denne gruppe har UU-frederiksberg et særligt fokus på frem til det 25. år i forhold til vejledning og i samarbejde med jobcentres indsats. Indsatsen skal fremadrettet søge, at der sker en skarp koordinering mellem den udannelsesrettede og den beskæftigelsesrettede plan, den unge i højere grad oplever koordinerede tilbud. Ikke alle unge i alderen op til 30 år er motiveret for eller har evner til at påbegynde en uddannelse, men har generelt en god tilknytning til arbejdsmarkedet. For denne gruppe består opgaven i, at vedligeholde kompetencerne med relevant aktivering og kursustilbud. Denne gruppe vil særligt profitere af virksomhedsforlagt aktivering eller løntilskudsansættelser. Jf. ovenstående og med baggrund i de talmæssige analyser er der en forvisning om, at den generelle indsats på ungeområdet er habil og dækkende. Der er en bred vifte af tilbud, som dels er iværksat i eget kommunalt regi, men også er tilgængelig ad andre visitationskanaler, f.eks. UU-Frederiksberg, uddannelseinstitutioner m.v.. Der er primo 2011 foretaget en lokalisering og beskrivelse af disse tilbud via et LBR-projekt. På denne baggrund vurderes det, at langt den overvejende del af de unge, der ikke har været i uddannelse eller job inden for de sidste 6 mdr. er i et forløb, der peger mod uddannelse eller job. En del af de unge er for nuværende ramt af de faldende konjunkturer på arbejdsmarkedet. Der vurderes således ikke behov for iværksættelse af yderligere tilbud. Ledelsen af jobcentret, F86 og UU-Frederiksberg vil sammen analysere de enkelte målgrupper yderligereidentificere eventuelle målgrupper, hvor indsatsen kan intensiveres eller erstattes med noget mere målrettet, ligesom det indledningsvist er nævnt, at nærværende notat vil indgå i processen omkring beskæftigelseplan Der vil være et særligt fokus på, om der kan identificeres progression i forløbet i forhold til den opstillede job- eller vejledningsplan for den unge. Der er på forhånd identificeret tre særlige fokusområder: 1. Fokus på undgåelse af langtidsledighed og iværksættelse af særlig tiltag for undgåelse af dette. Det effektive instrument vil typisk være øget brug af løntilskud i relevante brancher, hvor der er jobmuligheder jf. arbejdskraftbalancemodellen. 8

9 2. Unge der er berettiget til kontanthjælp, men som ikke ønsker at deltage i en aktiverende / afklarende foranstaltning. Disse unge frasiger sig kontanthjælpen uden at have et reelt forsørgelsesgrundlag. Indsatsen skal ske i direkte forlængelse af kontanthjælpsbevillingen, for at undgå mist af momentum i motivationsprocessen. 3. Permanentgørelse af tilbud til de helt unge udfaldstruede i forlængelse af projektperiodens udløb. Finansiering og muligheder skal afklares. Øvrige identificerede fokusområder vil fremgå af kommende opfølgninger på nærværende notat. Opfølgningerne vil ligeledes kunne indeholde en ny analyse af udtrukne sagsdata jf. Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning herom. 9